Mig & Mille ud i det blå

ANNE SOFIE HAMMER

ud I det blå

ILLUSTRERET AF SOFIE LIND MESTERTON

Mig & Mille – Ud i det blå

© Anne Sofie Hammer (tekst) og Sofie Lind Mesterton (illustrationer)

og Gutkind Forlag A/S, København 2024

1. udgave, 1. oplag, 2024

Grafisk tilrettelæggelse: Sofie Lind Mesterton

Mig & Mille-logo: Rasmus Funder

Sat med Providence

og trykt hos ScandBook Sverige

ISBN 978-87-434-0936-6

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Gutkind Forlag

DK-1201 København K

gutkindforlag

I gutkind_forlag

Skildpadder og

sukkerhår

“En kamel! Nej, en snegl! Nej, vent … en skildpadde!” griner Mille, da jeg møder hende foran skolen tidligt mandag morgen. “Hvis du falder og lander på ryggen, kommer du aldrig op igen.”

Det, Mille snakker om, er den kæmpe rygsæk, jeg har på ryggen.

Milles rygsæk har en mere almindelig størrelse. Til gengæld har hun sin sovepose i den ene hånd og sin ostemad i den anden og en bamse under hver arm, så hun vil nok også få lidt svært ved at rejse sig, hvis hun falder.

Foran indgangen til skolen holder den store lejrskole-bus, og flere af de andre fra klassen er allerede kommet og står og venter sammen med deres forældre.

“Jeg har en ide til, hvad vi skal lave i bussen!” Mille krammer mig, så jeg er lige ved at falde bagover som den skildpadde, hun synes, jeg ligner. Vi er alle sammen superglade og spændte, selvom det er meget, meget tidligt om morgenen.

I det samme kommer Klasse-Lasse over til os med sine sjove, hoppende skridt og et kæmpestort smil i hele ansigtet.

han ser så mærkelig ud i jeg seriøst travlt med at kramme farvel og komme

“Godmorgen!” synger han og krydser os af på sin liste. “Så blev det endelig mandag, hva’?”

Han ligner en, der har klædt sig ud som naturvejleder med grønt tøj og store, praktiske lommer, og mig og Mille er sikre på, at han er den i klassen, der har glædet sig allermest til vores lejrskole.

“Nå, men så må I have en god tur,” siger min far, og han ser så mærkelig ud i ansigtet, da han siger det, at jeg pludselig selv får en klump i halsen. Og da Cecilie begynder at græde lige ved siden af, får jeg seriøst travlt med at kramme farvel og komme op i den bus, inden jeg også begynder.

Den anden lærer, der skal med på turen, er vores nye natur/teknologi-lærer, Britta.

“Ingen telefoner, vel?” siger hun til alle, der går op i bussen.

Vi ryster på hovederne. Vi HAR forstået det.

Lærerne har forbudt telefoner på hele turen, og især Britta har meget travlt med at holde øje med, at vi overholder reglen.

“5.b!” siger Klasse-Lasse i mikrofonen, så snart vi har vinket farvel til vores forældre og triller ud på motorvejen. “Jeg har glædet mig virkelig meget til den her tur, og jeg har taget alle mulige sjove aktiviteter og lege med. Jeg har helt sommerfugle i maven – men så er det jo så heldigt, at vi også har Britta med, og Britta er lige præcis ekspert i den slags.”

Han rækker mikrofonen videre til Britta, som ser fuldstændig forvirret ud.

“I sommerfugle,” hvisker Klasse-Lasse.

“Hvad for nogle sommerfugle?” Britta har helt sikkert ikke forstået Klasse-Lasses joke, og der går noget tid, før han får forklaret hende, hvad det var, han mente.

Nåh … ja, jeg ved en masse om insekter og planter, og jeg har tænkt mig, at vi skal lave nogle opgaver, hvor I lærer at artsbestemme de insekter, vi finder.

“Jeg har en ide,” hvisker Mille, mens Britta fortæller videre om alle de forskellige ting, vi skal lære. Og det er lige præcis det, jeg trænger til for at glemme den klump, jeg fik i halsen, da jeg sagde farvel til min far. Resten af Brittas planer for ugen hører vi slet ikke, fordi vi er i fuld gang med vores helt egne planer. hører vi slet ikke, fordi vi er i fuld gang med vores

Vi lytter først efter igen, da Klasse-Lasse får mikrofonen tilbage og forsøger at lære os en fællessang om at være på lejrskole. Der er mange i klassen, der er helt vilde med at synge, så der bliver ret hurtigt en virkelig festlig stemning i bussen.

Til sidst overtager buschaufføren mikrofonen og siger, at vi skal sidde ned på vores “dertil indrettede”, og så er Klasse-Lasse nødt til at holde en pause med sangen.

Hverken mig eller Mille føler, at vores numser er specielt godt indrettede til at sidde ned i længere tid ad gangen, men heldigvis har Mille masser af forslag til, hvad vi kan lave på turen.

Hun roder i sin turtaske og hiver en papirspose frem.

“Okay, det, man gør, er, at man binder en perle for enden af en tot af sit hår, og så ser man, hvem der først får spist sin perle uden at bruge hænder.”

Det er en vildt sjov konkurrence, og det lykkes os at få alle dem, der sidder på sæderne omkring os, med på legen. Da Britta kommer ned til os og siger, at vi skal sidde ordentligt, har vi alle sammen totalt sukkerklistret hår, og det er ved at være svært at finde en hårtot, som dur. I stedet fisker jeg mit polaroidkamera op af tasken og tager nogle billeder af alle dem, der har været med, og deres mærkelige sukkerfrisurer.

I stedet lover vi meget alvorligt, at vi nok skal sidde stille, for ingen af os har lyst til at sidde ved siden af Britta resten af vejen. Først da hun er nået tilbage til sin plads, bryder vi sammen af grin. Men stille! Helt stille! “Mille og Mille!” Britta kommer ned til vores sæde én gang til. “Hvis I ikke kan finde ud af at sidde ordentligt, kommer en af jer op og sidder ved siden af mig.”

Jeg kan se på Mille, at hun også har lyst til at sige, at det da er Britta, der hele tiden går op og ned ad midtergangen – ikke os. Men det lykkes os begge to at lade være.

GLÆD DIG TIL DEN NÆSTE BOG OM ...

JA! DU GÆTTEDE RIGTIGT

SPOILER ALERT!

Den næste bog handler om mig og Mille, som opdager en helt ny måde at lave fis på.

Jep – det er rigtigt! Det er noget vildt sjovt, jeg fatter ikke, at vi ikke har tænkt på det før!

Der er også noget med en 150-års fødselsdag. Jeg siger ikke, hvem (eller hvad) det er, men jeg kan godt love, at det bliver en kæmpe fest. Borgmesteren kommer. Og mig og Mille sørger selvfølgelig for, at det bliver EKSTRA festligt.

Mere siger jeg ikke.

Nå-jo, der er lige en ting mere: Jonas bliver vildt mærkelig. Det troede du måske, han var i forvejen. Men nu bliver han endnu mere mærkelig!

MEN!

Hvis du ikke er helt klar til at sige farvel, så har vi lavet et aktivitetshæfte fyldt med vildt sjove opgaver.

Du kan fx lære at tegne mig og Mille, farvelægge illustrationer, udfylde vennebogen, spå om fremtiden og meget mere.

I den her bog kan du høre om mig (Mille) og min bedste veninde (som også hedder Mille), der er på lejrskole med vores klasse. Vi laver selvfølgelig vildt meget s med vores yndlings-vikar, KlasseLasse, men han laver faktisk mindst lige så meget s med os!

Du kan også høre om et overdrevent godt klatretræ, nogle meget mærkelige – men MEGA nuttede – dyr og om en crazy tur med kort og kompas i plaskregnvejr.

Kort sagt: Den her bog handler om Verdens Bedste Lejrskole.