OVER GRÆNSEN
OVER GRAENSEN.indd 1
14/11/23 3:15 PM
OVER GRAENSEN.indd 2
14/11/23 3:15 PM
Louise Kennedy
OVER GRÆNSEN På dansk ved Signe Lyng Roman
Gutkind
OVER GRAENSEN.indd 3
14/11/23 3:15 PM
Over grænsen er oversat fra engelsk af Signe Lyng efter Trespasses Copyright © Louise Kennedy, 2022 All rights reserved Denne udgave: © Louise Kennedy og Gutkind Forlag A/S, 2024 1. udgave, 1. oplag, 2024 Bogen er sat med Palatino Omslag: Christian Bach efter originaldesign af Greg Heinimann. Illustration @ Stocksy og trykt hos ScandBook EU ISBN 978-87-434-0510-8 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. Uddrag fra ’The Irish for No’ (The Irish for No, 1987) er gengivet med tilladelse fra the Estate of Ciaran Carson og The Gallery Press Uddrag fra Stanley Kubricks Barry Lyndon er gengivet med tilladelse fra the Kubrick Estate og SKFilm Archives LLC
Gutkind Forlag · Læderstræde 9,1. · DK-1201 København K Gutkind.dk · f gutkindforlag · gutkind_forlag
OVER GRAENSEN.indd 4
14/11/23 3:15 PM
til Stephen, Tom og Anna
OVER GRAENSEN.indd 5
14/11/23 3:15 PM
OVER GRAENSEN.indd 6
14/11/23 3:15 PM
Der ses et traurigt dieselpust, en røgsky, der bølger op, måske sort, måske hvid. Og havnen svinder bort mod farefuldt og åbent hav, mens alting ligger uløst; vi lytter Til tågehornets ex cathedra, mens vi drikker, lægger verdens kyster bag os – Ciaran Carson, ‘The Irish for No’ Ak, ja, det første kærlighedseventyr, hvor tydeligt man husker det! Stanley Kubrick, Barry Lyndon
OVER GRAENSEN.indd 7
14/11/23 3:15 PM
OVER GRAENSEN.indd 8
14/11/23 3:15 PM
2015 De følger med omviseren, en tynd, bleg pige. Hun har en tætsiddende, mosgrøn hørkjole på, og rundt om højre arm snor sig en spinkel, tornet tatovering, der ligner pigtråd. Cushla bevæger sig ud i udkanten af flokken, væk fra de franske og italienske turister i dyrt regntøj – folk på hendes egen alder, hvilket stadig kommer bag på hende. Væk fra manden til venstre, på vej mod de halvtreds, med stålgråt, tilbageslikket hår, små briller og blød, ulden jakke. Omviseren stiller sig ved siden af næste udstillede værk, en lille meter fra Cushla. Her så tæt på kan hun se det piggede motiv på pigens hud. Det er en tornbladsgren: stikkende kviste og gyldengule blomster. Det får Cushla til at synes om hende, at hun var valgt en vækst, der findes overalt på skråningerne her, og ikke roser eller sommerfugle eller stjerner. Værket er en skulptur – epoxy, tekstil, glasfiber. En hvid skikkelse på en sokkel: kalkbleg, sarkofagisk, et nærmest tilhyllet ansigt med utydelige træk. Kroppen er underligt kønsløs, selv om den tilhører en mand – der er bredde i skuldrene, vidde 1
OVER GRAENSEN.indd 1
14/11/23 3:15 PM
i brystkassen. Fra livet og op ser han fredfyldt ud: Det sovende hoved hviler tæt ved den ene, bøjede arm. Men der er noget forkert ved stillingen: Hans lemmer stikker akavet ud til siderne, er ikke lagt til rette. Pigen begynder at fortælle. Værket er fra halvfjerdserne, siger hun. Kunstneren blev inspireret til det, da en af hendes venner blev myrdet. Skønt skulpturens næsten klassiske komposition er en velkendt fremstilling af døden, er der noget rystende over den uordentlige positur, der afspejler det voldsomme dødsøjeblik og de kaotiske timer, der fulgte. Hun skænker os sin ven som en almenmenneskelig skikkelse, men hans lettere sjuskede stilling gør ham til et individ. De andre fortsætter mod næste værk, en kassestruktur, der minder om den flyvende telefonboks fra Dr. Who, fremstillet af seks døre fra fængslet i Armagh. Cushla bliver, hvor hun er, og træder så helt hen til skulpturen. Pigen med tornbladstatoveringen tog fejl. Kunstneren er ikke gået efter en almen skikkelse. Der er noget f ortroligt, endda minutiøst over detaljerne, næsten som en afstøbning af hans krop. Den faste, lille vom. Den let løftede højre skulder. Den begyndende fylde i kæbepartiet. Hun betragter hans ansigt og frygter at se rædsel eller smerte, men han ser ud præcis, som han gjorde, når han sov. Nogen rører ved hendes arm. Det er manden med de små briller. Frøken Lavery, siger han. Kan du huske mig?
OVER GRAENSEN.indd 2
14/11/23 3:15 PM
NEJ PÅ IRSK
OVER GRAENSEN.indd 3
14/11/23 3:15 PM
OVER GRAENSEN.indd 4
14/11/23 3:15 PM
1 Cushla pakkede sin håndtaske ind i frakken og skubbede den ind imellem ølkøleskabet og kasseapparatet. Hendes bror Eamonn stod bøjet over bardisken med en lagerliste. Han så op på hende, og øjnene blev smalle. Han nikkede mod spejlet, der strakte sig i hele barens længde. Cushla bøjede sig frem for at se på sig selv. Fader Slattery havde tegnet et tykt kors på hendes pande, næsten tre centimeter bredt og fem langt. Den fyrreagtige harpiksduft fra den hellige salve, asken var blandet med, bredte sig, da hun gnubbede med fingeren og tværede det korsformede mærke ud til en sodet plet. Eamonn klaskede en våd serviet i hånden på hende. Skynd dig nu, hvæsede han. De fleste af de mænd, der drak på pubben, fik ingen askekors på askeonsdag, og de gik heller ikke korsvejen langfredag eller deltog i messen påskedag. Ét var at drikke på en bar ejet af katolikker, men at få serveret sin fadøl af en kvinde smurt ind i papistisk krigsmaling var noget ganske andet. Cushla gned, til huden i panden 5
OVER GRAENSEN.indd 5
14/11/23 3:15 PM
var rød, og servietten grå og laset. Hun smed den i skraldespanden. Eamonn mumlede et eller andet surt. Det eneste ord, hun kunne skelne, var fjols. Stamgæsterne sad side om side langs baren. Jimmy O’Kane med brystlommen bulet ud af det enlige æg, han havde købt til sin aftensmad. Skolepedellen Minty, der bællede så store mængder Carlsberg Special Brew, at pubben havde fået førstepræmie for salg i hele Nordirland, selv om han var den eneste, der drak stadset. Fidel med armykasketten og de mørke briller. Om dagen solgte han pebermynter og maltbolsjer i sin mors slikbutik; om natten var han paramilitær brigadechef for Ulster Defence Association. En skibsmontør fra værftet ved navn Leslie, der aldrig sagde et ord, før han var fuld, og en aften havde betroet Cushla, at han frygtelig gerne ville bade hende. En mand mere. Midaldrende og med en whisky foran sig. Mørkøjet og en lille smule pluskæbet. Han var iført sort jakkesæt og stivet hvid skjorte uden flip – en mundering, der skilte sig ud fra kedeldragterne og kunststoftrøjerne. Hans hår lå fladt over ørerne, men bølgede i nakken, som om det havde svedt under en hat. Eller en paryk. Cushla klatrede op på en barstol for at skrue op for fjernsynet. Da hun klatrede ned igen, sad manden med whiskyen og knipsede til filteret på sin cigaret med tommelfingeren, som om han lige havde kigget væk. Nyhederne blev som sædvanlig indledt med en montage af korte klip. Optøjer. En seks-syv-årig 6
OVER GRAENSEN.indd 6
14/11/23 3:15 PM
dreng, der klatrede op ad siden på en pansret mandskabsvogn for at stikke en sten ind i en af sprækkerne, som soldaterne stak deres våbenløb ud igennem. Tusindvis af demonstranter foran Stormont, på vej op ad den brede allé mod parlamentsbygningen. De havde tilføjet et nyt: en enlig bil på en mennesketom gade. Det lignede et fotografi, indtil bilen bulede ud og eksploderede i en kæmpemæssig sky af røg og ild, og dens døre hvirvlede gennem luften, mens glasskår fra de omkringliggende bygninger trommede som hagl mod asfalten. Indslaget endte som sædvanlig med et billede af Mary Peters, der holdt sin olympiademedalje i vejret. Det er tre år siden, hun vandt den, sagde E amonn. Den er det sidste, der er sket her, vi kan være stolte af, sagde manden. Hans stemme var dyb, næsten grov, trods den dannede tone. Sandt nok, Michael, sagde Eamonn. Hvor kendte Eamonn hans navn fra? Fidel nikkede i retning af nyhedsværten. Barry har fået skægget studset, sagde han og snoede med tommelfingeren sin egen strittende kost rundt om tommelfingeren, til den samlede sig i en spids. Nyhederne. En smal landevej. En af politiets landrovere parkeret tværs hen over afstribningen, to lagendækkede ben, der stak ud af et nøgent tjørnehegn. Mænd i elefanthuer bag et laminatbord med de uldne ansigter trykket mod en række mikrofoner, sporadisk oplyst af blitzende 7
OVER GRAENSEN.indd 7
14/11/23 3:15 PM
kameraer. En pub uden vinduer med fugtig røg hostende op af et krater i taget. Det sidste indslag i Sidste Nyt var en historie med mere personligt fokus. Det var den del af programmet, alle syntes bedst om, fordi emnet som regel var noget upolitisk, de kunne snakke om. En reporter var blevet sendt ind til centrum for at spørge folk, hvad de mente om streaking. Det er noget pjat, sagde en kvinde iført strikhue, det er da alt for koldt. Der lød dæmpet fnisen langs baren. En lille mand med håret blankt af Brylcreem sagde, at han ville gøre det, hvis nogen bare ville betale ham tilstrækkeligt. Det er sjofelt, bjæffede næste mand og gik sin vej. Så standsede de en pige med langt, mørkt hår og store øjne. Hun var iført en afghanerpels, hvis tjavsede krave indrammede hendes ansigt. Jeg synes, det er fantastisk, sagde hun, det er anderledes. Hun virkede skæv. Hun ligner dig, Cushla, sagde Minty. Hvad ville du sige til at streake lidt? Lad min søster være i fred, din gamle buk, sagde Eamonn med et smørret grin. Normalt ville Cushla have langet et svar ud, der lukkede munden på hele flokken, men hun var sig manden med whiskyglasset og de velplejede negle bevidst. Eamonn gav hende besked på at gå en runde efter tomme glas. Hun trådte ud på gulvet. Tre karseklippede mænd sad ved et hjørnebord fyldt med tomme, tilskummede ølkrus. Da hun rakte ud efter det sidste, stillede et af dem det ned på gulvtæppet. Du glemte et, sagde han, og hans 8
OVER GRAENSEN.indd 8
14/11/23 3:15 PM
adamsæble vippede op og ned. Hun bukkede sig for at samle det op, og han lagde hænderne på hendes hofter, lige over røven. Hun lirkede sig fri og gik tilbage til baren til lyden af deres latter. Så du, hvad ham soldaten gjorde? spurgte Cush la Eamonn og lod glassene skramle ned i vasken. Nej. Han sagde det uden at se på hende, og hun vidste, at det var løgn. Han ragede sgu på mig. Hvad vil du have, jeg skal gøre? spurgte han, bortset fra at det ikke var noget spørgsmål. Der var intet, han kunne gøre. De boede i en garnisonsby, selv om det ikke havde føltes sådan før i 1969, da militæret blev sat ind. Ikke at soldaterne nogensinde patruljerede i lokalområdet. Familien Lavery mødte dem hen over baren, når de var i civil. De første par hold var gode nok. Så rykkede faldskærmsregimentet ind. De holdt af at sætte sig spor: cigaretskod tværet ud i gulvtæppet, smadrede fliser på herretoilettet. Dagen efter Bloody Sunday kom en flok af dem ind på pubben. Selv Fidel og drengene var nervøse i deres selskab, og snart var der kun Gina og Cushla og soldaterne tilbage – hendes far var for syg til at arbejde. Gina sad på sin barstol og holdt øje med dem, mens hun regelmæssigt skubbede sit glas ind under ginflaskens skænkeprop. Det lykkedes hende at ignorere dem, indtil en af dem på de andres højrøstede opfordring tog en bid af sit ølglas og spyttede skår og blod ud i askebægeret. Cushla havde set til, som om det var en 9
OVER GRAENSEN.indd 9
14/11/23 3:15 PM
gyserfilm, mens hendes mor marcherede gennem lokalet. Hvilket engelsk fængsel har gylpet jer op? spurgte Gina, hvorpå hun ringede til kasernen. Hun havde ringet så ofte og klaget, at hun kendte den øverstbefalendes navn. Med sin telefonstemme gav hun ham besked på at få sine mænd fjernet og meddele dem, at de ikke længere var velkomne. Militærpolitiet kom og hentede dem, men synet af kasernedrenge i pubben gjorde stadig Cushla nervøs. Gina havde bekendt kulør. Da Cushla igen kunne få sig til at løfte hovedet, sendte manden hende et smil. Han havde venlige øjne. Han havde hørt det hele, og hun blev flov, mere på Eamonns vegne end på sine egne, og gav sig til at rydde op på hylderne med flaskeøl. Flot udsigt, sagde en engelsk stemme. Hun kastede et blik i spejlet. Gramseren stod ved disken med en pengeseddel i hånden. Bag hende gispede ølhanen efter vejret, mens Eamonn skænkede op til ham. Hun lader, som om hun ikke kan høre mig, sagde gramseren. Måske fordi du ydmyger hende, sagde Michael. Cushla vendte sig uvilkårligt om. Han havde drejet sig på barstolen og sad nu vendt mod soldaten med whiskyen i venstre hånd. Slap af, mand. Det er jo bare for sjov, sagde soldaten så skingert, at han lød som et pivset barn. Humor fungerer bedst, når den er gensidig, sagde Michael. Gramseren lænede sig frem, tøvede og trak så næsen til sig igen, som om han var kommet 10
OVER GRAENSEN.indd 10
14/11/23 3:15 PM
på bedre tanker. Han greb klodset de tre glas og gik tilbage til bordet med øl dryppende efter sig. Eamonn stirrede ufravendt på fjernsynet, men hun kunne se på hans hages vinkel, at han følte sig magtesløs. Fidel og de andre så også ud, som om der ingenting var sket. Hvem var den mand? Hun holdt sig travlt beskæftiget med at tørre glas og rydde af, mens hun forsøgte ikke at kigge på ham. Døren smækkede. Soldaternes bord var tomt, med fire-fem centimeter sjatter tilbage i hvert ølglas. Stamgæsterne begyndte så småt at sive hjemad. Du skulle tage og smutte en times tid, sagde Cushla til Eamonn. Få lidt tid med ungerne, inden de skal sove. Jeg vil ikke efterlade dig her alene. Jeg skal nok klare mig nu. All right. Ring, hvis der er problemer, sagde han, og så var han gået. Michael tændte en cigaret og blæste røgen ud gennem næsen. En til, tak, sagde han og puffede sit glas hen mod hende. Hun kastede et blik i spejlet, mens hun skænkede op. Han betragtede hende. At stå med ryggen til gav hende mod, og hun tog ikke blikket til sig. Hun stillede whiskyen på disken. Cushla, ikke? Jeg hedder Michael. Kunne du tænke dig en selv? spurgte han og lukkede fingrene om glasset. Pubben så bedre ud, når han sad i den. Bag ham kastede de medtagne væglampetter varme lyskredse på teaktræsbordene, og der var en luvslidt pragt over 11
OVER GRAENSEN.indd 11
14/11/23 3:15 PM
det jadegrønne betræk på de polstrede bænke og barstole. Tak, men jeg er lærer, og jeg skal på arbejde i morgen tidlig, sagde hun. Hvor arbejder du? spurgte han. Det var et af de spørgsmål, folk stillede, når de ville vide, hvilken side man hørte til. Hvad hedder du? Hvad hedder du til efternavn? Hvor har du gået i skole? Hvor bor du? Jeg har en andenklasse på Saint Dallan’s. Så børnene er syv-otte år? Det er en god alder. Det er det, sagde hun. Jeg havde børnehaveklassen de første to år. Det meste af tiden gik med at følge dem på toilettet. Så du var med børnene henne og få askekors her til formiddag? sagde han. Han måtte have set hende fjerne det. Set Eamonns irritation. Mm, sagde hun. Jeg boede i Dublin som ung, fortalte han. Dernede er der jo katolikker, så langt øjet rækker. Tonefaldet var let, men hans blik var så intenst, at det var en lettelse, da han flyttede det til sit glas og drak. Jeg fik også askekors her til formiddag, sagde Jimmy O’Kane med en høj hvisken. Du var bedre til at fjerne det igen end mig, sagde Cushla. En smule sæbe på en vaskeklud, sagde den gamle. Cushla skævede til Michael. Hans smilerynker blev dybere. 12
OVER GRAENSEN.indd 12
14/11/23 3:15 PM
Hun lavede en kop te og vendte barstolen om mod fjernsynet. Nu viste de et drama. Helen Mirren lå på en sofa og strøg en hvid kat over pelsen, mens hendes mand konfronterede Malcolm McDowell med at have været i seng med hende. Cushla kunne ikke forstå, at hun ville have noget som helst at gøre med McDowell, der så ranglet og ondskabsfuld ud og var iført en sippet, blå slipover, når hun var gift med Alan Bates, der var firskåren og mørk af sind. Helen Mirren rejste sig og gav sig til at gå rundt i stuen. Hun havde en hvid skjortekjole på. Hun så elegant ud. Cushla selv var iført skjortebluse i lyserød batist og cowboybukser med en påsyet lap med teksten Alarmknap på den ene baglomme. Jimmy tømte sit ølglas og kørte underlæben hen langs randen for at få det hele med, hvorpå han, med et let klap på brystlommen, trissede ud ad døren. Michael bestilte en whisky mere. Han fortalte hende, at dramaet var Årets skuespil i 1960. Han syntes, det var spild af Helen Mirren, og at McDowell havde fået sin karriere ødelagt af at være med i A Clockwork Orange. Cushla sagde, at hun ikke havde kunnet læse bogen færdig og da slet ikke se filmen. Jamen, filmen var skam vidunderlig, sagde han, selv volden i den var udsøgt. Han sagde, at han kendte ham manden fra Armagh, der blev slået til krøbling. Han skrev selv lidt. Et par dokumentarfilm, nogle korte skuespil. Alle advokater har en indebrændt skuespiller i sig, sagde han. Han talte, som om han var vant til at blive lyttet til. 13
OVER GRAENSEN.indd 13
14/11/23 3:15 PM
Da Eamonn kom tilbage, kneb han Cushla i kinderne, som om hun var et lille barn. Tak, fordi du babysittede hende, sagde han til Michael. Jeg er fireogtyve, sagde Cushla. Eamonn betragtede hende med sin sædvanlige blanding af ringeagt og overbærenhed, Michael med et udtryk, hun ikke kunne tyde. Han gik, da hun gjorde, og holdt døren for hende. Hendes arm strejfede hans, da hun gik forbi. Han føltes solid, en mand med substans. Pubben lå nede ad en frakørselsvej for enden af hovedgaden med klokketårnet og klosterruinens park i ryggen og et lavt, rødt boligbyggeri foran sig. Hun gik over den dunkle parkeringsplads til det sted, hvor hendes lille, røde Renault holdt, tæt ved fodgængertunnelen, der førte under den nye motorvej ud til vandet. Der lød rungen af stemmer fra betontunnelen, og cigaretter glødede i mørket. En bitter lugt drev ind fra vandet, en stank, der altid bredte sig, inden tidevandet kom ind, fedtet og mudret. Godnat, Cushla, råbte Michael. Han stod ved en stor, brun bil ikke langt fra pubbens dør. Hej-hej, sagde hun. Da hun tændte forlygterne, stod han der stadig, med noget tungt i skuldrenes holdning, der fik ham til at se ældre ud, end da han sad ved baren. Politiet havde gjort hovedgaden til kontrolzone, og den lå øde hen. Da hun nærmede sig banken, kom tre mænd væltende ud på fortovet fra en anden bar. Soldaterne fra tidligere. Gramseren 14
OVER GRAENSEN.indd 14
14/11/23 3:15 PM
snublede ud foran hendes bil, og Cushla måtte træde bremsen i bund for ikke at ramme ham. Han smækkede hænderne mod hendes motorhjelm og forsøgte at kigge ind gennem forruden. Da han så, at det var hende, stak han tungen ud og vrikkede med den, obskønt, men samtidig komisk, fordi han var så purung. Et sæt forlygter lyste bilen op bagfra, og hun kiggede i bakspejlet. Det var Michael. Han hævede et par fingre til hilsen og ventede med motoren i tomgang, til fyrens venner trak ham væk. Cushla trillede langsomt af sted igen, mens de så grinende til fra kantstenen. Michael fulgte med hende hjem, blinkede kort med lygterne og fortsatte så ud ad vejen mod de høje bakkedrag. Karnapvinduet i stuen på familien Laverys lille hus lyste utilbørligt klart blandt de andre huses mørke facader. Indenfor trak Cushla de gulbrune fløjlsgardiner for. Gløderne var sunket sammen i kaminen under et lag lodden, hvid aske, som smuldrede til støv, da hun tømte det høje messingaskebæger, der stod ved siden af hendes mors lænestol. Hun stillede kamingitteret på plads, slukkede lyset og gik op ad trappen. Er det dig? spurgte hendes mor. Hvem skulle det ellers være? sagde Cushla og puffede døren op. Gina Lavery lå lænet mod tre puder med et par trusser over sine curlere. Radioen spillede dæmpet. Hun lod den altid være tændt hele natten, sagde, at den fungerede som selskab. Til tider fortalte hun om morgenen Cushla ting, 15
OVER GRAENSEN.indd 15
14/11/23 3:15 PM
hun havde drømt, om George Best og kapsejladser verden rundt og det amerikanske rumprogram, blot for at opdage, at de var virkelige nok, når avisen kom. Alle de oplysninger, hun underbevist sugede til sig. Du har glemt at trække gardinerne for igen, sagde Cushla. Hvem skulle dog spilde en kugle på mig? sagde Gina. Hun forsøgte at lyde uanfægtet, men stemmen var grødet af sovemedicin. Var der travlt? Det sædvanlige. Og tre soldater var der også. Rakkerpak. Jeg lod Eamonn tage hjem et smut. Jeg bryder mig ikke om, at du står i baren helt alene. Det gik fint. Jeg havde selskab – en herre ved navn Michael. Omkring de femogfyrre. Mørk. Yderst kultiveret. Sagde, at han var advokat. Michael Agnew. Og han er over halvtreds, sagde Gina. Han ser yngre ud, sagde Cushla. Er han stadig en flot fyr? spurgte Gina. Han var en rigtig kvindebedårer i sin tid. Du godeste, det er år og dag siden, jeg så ham sidst. Han kom vældig godt ud af det med din far. Eamonn var toogtredive og havde arbejdet på pubben, siden han var femten. Han måtte have kunnet huske Michael fra dengang. Hvor bor han? spurgte Cushla. I en stor villa længere ude ad vejen mod bakkerne. En lejlighed har han også, inde i byen. 16
OVER GRAENSEN.indd 16
14/11/23 3:15 PM
Konen har det vist ikke let, sagde Gina. Så gjorde hun, som alle kvinderne i hendes familie gjorde, når de havde ondt af nogen: strammede kinden sammen og mimede ordet ”hjælpe” ud ad mundvigen – en forkortelse for ”Herren hjælpe hende”. Hvad er der galt med hans kone? Gina løftede hånden op til munden og vippede den, som om hun hældte en drink i sig. Hun er fra Dublin, sagde hun, som om det forklarede alt. Nå? Er hun katolik? Nej, hun er fra en af de der fornemme protestantiske familier. Har de børn? En søn. Han må være sytten-atten år nu. Cushla bøjede sig ned over sin mor og kyssede hende på kinden, mens hun indåndede hendes triste dufte. Je Reviens og cigaretter. Hårlak og gin. Michael Agnews kone var ikke den eneste kvinde, der kiggede for dybt i flasken. Inde hos sig selv lagde Cushla tøj frem til næste morgen. Halvlang, skotskternet nederdel, marineblå lammeuldstrøje, grå skjortebluse. Som en skoleuniform. Hun havde aldrig tænkt videre over, hvordan hun tog sig ud bag baren, men bare valgt tilfældigt tøj, som hun var ligeglad med at få stænket til med klorin, og sat håret op for at holde det væk fra ansigtet. Ikke før nu.
OVER GRAENSEN.indd 17
14/11/23 3:15 PM
OVER GRAENSEN.indd 382
14/11/23 3:15 PM