På lånt tid

På lånt tid

Vilde hjerter:

Hvis sandheden skal frem

Aldrig sige aldrig

I kampens hede

Sandhed eller konsekvens

Mod strømmen

låntPåtid

På lånt tid – Vilde hjerter 5

© Sara Ejersbo og Gutkind Forlag A/S, København 2024

1. udgave, 1. oplag, 2024

Omslag: © Rasmus Funder

Forsidefoto: © Jacob Lund / Shutterstock

Forfatterfoto: © Ditte Capion

Sat med Palatino hos LYMI DTP-Service og trykt hos Nørhaven

ISBN 9788743407874

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · gutkindforlag · gutkind_forlag

Kapitel 1

Hotellets reception omsluttede mig som en varm boble af lys, men jeg længtes efter at komme ud. Ned i kælderen, på med nytårskjolen og så til fest.

Jeg løb tjeklisten igennem, selv om jeg efterhånden kunne den udenad.

Et brag ude fra gaden fik mig til at fare sammen. Var folk allerede begyndt at fyre af? Tid til at komme af sted.

Sedlen tilbage i det lille mellemrum mellem computeren og bordet. Da jeg i sin tid blev lært op, skrev jeg alle punkterne ned på en post-it med mikrobogstaver, men jeg havde efterhånden lavet så mange skift til nattevagt, at jeg uden problemer kunne huske det hele.

“Er det dig, der har den?” Jeg sendte min kollega et medlidende smil.

Han nikkede og rettede på navneskiltet på sin skjorte. “Du skal ikke have ondt af mig. Jeg hader nytårsaften, men jeg elsker, at den giver dobbelt tillæg. Hav det sjovt i storbyjunglen.”

“Tak.” Jeg plantede et kys i min håndflade og pustede det over til ham. “Vi ses.”

På vej ned ad trappen tjekkede jeg, hvordan min seneste post om målsætninger for det nye år klarede sig.

Sanne: God idé! Jeg vil også være mere rebelsk! Laver mine mål i morgen. Med tømmermænd Så spændt på din date til i aften!

Yasemin: Seje dig. Hvem bliver den heldige?

Anina: Han ved ikke, hvad han bliver ramt af. Stakkels mand! Åh nej. Jeg havde lidt håbet, at alle havde glemt det. Da jeg blev inviteret til Octavias fest, havde der været så dejligt længe til, at jeg var kommet til at give den rigelig gas med alle mine idéer til den perfekte plus one. Nu var dagen kommet, og jeg havde nul date.

Udenfor lød de høje brag efterhånden med jævne mellemrum og mindede mig om, at det var nu. Nytårsaften var allerede begyndt.

Hvorfor havde jeg ikke for længst postet, at jeg havde besluttet, at det var federe at rocke solo, fordi det næste år af mit liv var dedikeret til min karriere?

Åh, pis.

I det mindste havde jeg husket festtøjet, så jeg kunne klæde om med det samme. Neglene havde jeg lavet den sidste halve time, hvor der havde været helt dødt. Min chef ville ikke have været tilfreds med at se mig lægge neglelak i arbejdstiden, men det var et nødstilfælde, og jeg var stadig en megagod receptionist.

Jeg flåede døren til kælderen op og snappede efter vejret ved synet af en høj mand i blazerjakke og grøn T-shirt. Han havde grå stænk i håret og et selvsikkert smil.

“Ej, hvem har stillet dig der?” Jeg bugserede papstanderen af Oliver Faxe længere bagud i rummet og maste mig forbi. FRA STRESS TIL STYRKE! stod der med store bogstaver, som om han holdt budskabet i sine hænder.

“Jeg er stærk på min egen måde, tak,” mumlede jeg.

Hurtigt krængede jeg receptionistuniformen af, hængte det hvide og bordeaux sæt tøj ind i skabet og trak i min sorte kjole.

Jeg lagde lidt mere makeup og purrede op i mine store, sorte krøller. Lavede trutmund til spejlet. Tjekkede min telefon.

Anina: Hvem er din mystery man?

Zenia: Afslører du snart din perfekte date??

Så vidt jeg huskede, havde jeg haft en eller anden halvbagt idé om at gøre det til en pointe, at den perfekte mand ikke findes, så det sikreste er at gå efter en sjov aften, og så ville jeg have taget Mussa eller Jamal med. Men Mussa skulle på en rigtig date, så han havde ikke tid til at være min wingman, og min bror var jo for nylig blevet forelsket til op over begge ører, så han og Victoria skulle sikkert spise en intim parmiddag med hjemmebagt surdejsbrød til og så hviske godt nytår og jeg elsker dig for evigt til midnat.

Åh, pis.

Forskellige bud på formuleringer hvirvlede rundt i mit hoved, men det er svært at lyde overbevisende, når man står og skal hive noget ud af ærmet en halv time før showtime.

Det var ellers helt perfekt, at jeg blev inviteret med til den her fest, for jeg havde kun mødt Octavia én gang. Hun havde sindssygt mange følgere, hun var en af de største influencere lige nu, og hun holdt fest for alle mulige fede mennesker OG sin agent.

Jeg var inviteret.

Med en plus one.

Og jeg havde ingen at tage med.

Jeg daskede til Oliver Faxe og hans FRA STRESS TIL STYRKE på vej ud. Han havde holdt foredrag her på hotellet for en måned siden og sagt, at det var sidste gang, så papstanderen kunne vi bare smide ud til genbrug, men ingen kunne åbenbart nænne det.

“Skal du ikke ud at holde nytår med en masse mænd i jakkesæt og kvinder med opsat hår og ti tusind bestyrelsesposter?” Jeg smølfesparkede ham på næsen.

Det var mig, der stod i receptionen de to aftener, han holdt foredrag, og der havde været propfyldt.

Faktisk var han overraskende høflig – og helt klart lækker, selv om han var lidt gammel. Han havde smilet til min kommentar om, at han endelig måtte give lyd, hvis han manglede noget, og så havde han sagt, at jeg måtte have en god aften, og at den forhåbentlig blev stille og rolig. “Ja, jeg er ikke dørmand, så hvis det bliver for crazy inde i salen, er du on your own.” Det havde fået ham til at grine og sige, at folk som regel var nogenlunde afdæmpede.

Jeg havde nok forestillet mig, at hans udseende ville tiltrække flest kvinder, men der var faktisk en okay blanding. Folk af begge køn var åbenbart interesserede i at høre, hvordan man ved hjælp af simple teknikker kunne optimere sin performance både på arbejde og på hjemmefronten uden at få stress.

Lige det, der var brug for i verden. Flere effektive robotmennesker.

Gad vide, om han også var sådan privat? Om han tog på date og var helt fokuseret på at være effektiv og udnytte sit potentiale maksimalt. Lær din date at kende på rekordtid. Hvor hyggeligt!

Det havde jeg nu heller ikke tid til. Det næste år skulle mit liv udelukkende handle om at få min karriere på skinner. Til festen i aften ville jeg komme til at møde Octavias agent. Måske første skridt til selv at få en? Men det var godt nok uheldigt at starte med at forklare, hvorfor jeg manglede en date. Som jeg stod der og betragtede papOliver, fik jeg en idé.

Lidt skørt, men det var også okay med en joke indimellem til at få de politiske budskaber til at glide ned.

Inden jeg nåede at ombestemme mig, greb jeg telefonen og lavede en hurtig story.

Aisha: I kan roligt glæde jer. Jeg har den HELT perfekte date med i aften.

Med et smil på læberne og den helt gode sitren i maven hankede jeg op i Oliver Faxe, som stadig så lige selvsikker ud, og fortsatte hen mod udgangen.

“Hvad siger du til at tage med til fest, makker?”

Han smilede, så det tog jeg som et ja.

Kapitel 2

At gå hen over Kongens Nytorv nytårsaften i sort kjole, lang frakke og høje hæle på vej til fest hos en kæmpe influencer føltes badass. Selv med en papfigur under armen. Turen med metroen til Vesterbro måske lidt mindre.

Oliver var konstant i vejen, fordi han jo ikke kunne bøjes, og derfor var jeg også nødt til at stå op, selv om jeg helst ville spare på mine kilometer i benene med de stiletter.

Undervejs hev jeg min selfiestang frem, lagde armen om Oliver og tog et billede, hvor jeg gjorde mit bedste for at ligne en, der var på vej til fest med en rigtig cool date.

Aisha: Mine damer og herrer, må jeg præsentere Oliver Faxe. Afbryder aldrig, konstant opmærksom og i godt humør – og så er han flot. Det lykkedes! Jeg fandt den perfekte date!

Jeg postede det og smilede for mig selv.

“Okay, du mente det faktisk?” Octavia åbnede døren og lukkede mig ind. “Velkommen til jer begge.”

Hun havde åbenbart allerede set det. Var hun bare online konstant, eller hvad?

Jeg så mig nysgerrigt omkring. Wow, hun boede lækkert, men på en eller anden måde også mere opnåeligt, end jeg havde regnet med efter at have set så mange billeder af hendes hjem på hendes profil. Det var stort og flot, men det var ligesom stadig bare en lejlighed på Vesterbro. Ikke sådan noget med et bibliotek ligesom i Skønheden og Udyret med de der stiger, der susede frem og tilbage, eller indbygget spa. Det her kunne godt være mig om et par år.

Ikke fordi det nødvendigvis betød så meget med pengene, men det var da begyndt at påvirke mig, at jeg ikke kunne leve af at være influencer endnu.

Da jeg besluttede at sætte erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation på pause for at bruge al min tid på SoMe og så tjene til dagen og vejen som receptionist, havde jeg ikke regnet med, at det ville tage så lang tid. Et år eller to, og så ville jeg have det oppe at køre, så jeg kunne leve af det, mens jeg gjorde studierne færdige. Indtil videre var der gået to år, og jeg var stadig hundrede procent afhængig af min indkomst fra hotellet. Til gengæld havde jeg virkelig mange ting i min lejlighed. Som i virkelig mange. Skiftet fra sponsorgaver til reelle penge lod vente på sig.

“Må jeg præsentere: Oliver.” Jeg slog ud med armen mod min stivnede date. “Han har glædet sig rigtig meget til i aften.”

Jeg lod ham hoppe lidt op og ned for at vise, at han gav hånd.

Octavia grinede og tog et billede af os alle tre.

Mens jeg hængte min jakke op, postede hun billedet. Og taggede ham i det.

Ups, okay. Ja, hvad havde jeg regnet med? Selvfølgelig ville han blive tagget. Fint nok.

Det var jo bare en story, og det var nytårsaften. Når den ægte Oliver engang fik tid til at kigge på sin telefon, ville hele joken være overstået. Mit ene møde med ham havde tydet på, at han havde humor, så hvis han endelig opdagede det i løbet af aftenen, kunne det sågar være, at han skrev en sjov kommentar. Man kunne da håbe.

“Du ville være fed at lave noget med.” Til min ene side sad en producer fra et produktionsselskab, som lavede noget reality-tv, jeg aldrig havde hørt om. “Kan du synge?”

Jeg grinede. “Desværre.”

Altså, det var sandt, det kunne jeg ikke. Men det var heller ikke noget for mig. Jeg ville ikke synge, jeg ville tale. Hvad kunne være større end at få folk til at grine og tænke over livet på samme tid? Det var min mission.

Siden folkeskolen havde jeg haft en oplevelse af, at folk relativt let kunne engagere sig eller blive fortørnede over en sag, men så forsvandt det hurtigt igen. Jeg ville have folk til at vågne op.

Det var ikke en helt nem formidlingsopgave, jeg havde stillet mig selv, og det lød nok ikke helt overbevisende, da jeg prøvede at forklare min producer-sidemand det.

“Så du vil have folk til at sige op?” Han løftede det ene øjenbryn.

“Ikke nødvendigvis,” sagde jeg. “Men ja, hvis det er det, der skal til. Gøre oprør. Lade være med bare at acceptere, hvordan verden er indrettet.”

Men et eller andet forstod han åbenbart.

“Du er fed. Verden skal nok få øje på dig lige om lidt,” konkluderede han og tog en slurk af sin drink.

“Det håber jeg da.” Jeg lænede mig frem og prikkede

Oliver på armen. “Undskyld, jeg er en dårlig date. Hvad kunne du tænke dig at drikke?”

Alle rundt om bordet grinede, og jeg tog en øl til min date, som jeg selvfølgelig selv drak. I meget små slurke, også selv om den nåede at blive lunken. Jeg var okay med at drikke alkohol, men jeg følte ærlig talt næsten, at jeg var mere på arbejde end til fest lige nu. Hovedsagen var ikke, om jeg havde det sjovt, men om jeg fik gjort et godt indtryk på den agent.

“Hvor mødte I to så hinanden?” spurgte en kvinde, jeg ikke kendte. Var hun mon agenten? Faktisk kendte jeg ingen her, og Octavia havde selvfølgelig travlt med at være værtinde. Med Oliver ved min side løb jeg ikke tør for samtaleemner, men jeg kunne heller ikke så godt skifte emne. Nu havde jeg slæbt en papfigur med til fest, så jeg var ligesom nødt til at owne den her joke.

“Det er faktisk en sjov historie,” begyndte jeg og bemærkede, at flere stoppede med at snakke for at lytte med. “Oliver skulle holde foredrag på det hotel, hvor jeg arbejder. Vi mødtes i receptionen, og så … Ja, så kunne vi bare ikke få øjnene fra hinanden.”

Alle grinede, og folk stillede spørgsmål i munden på hinanden.

“I er så søde sammen, jeg tager lige et billede.”

Jeg forsøgte at lægge armen om Olivers stive skulder og smilede.

“Må jeg lægge det ud?”

“Ja, selvfølgelig.”

Først bagefter slog det mig, at det godt kunne risikere at brede sig. De fleste her havde temmelig mange følgere.

Men hey – det handlede om at få opmærksomhed, så det var vel også okay. Det hele var jo bare for sjov.

Aisha er receptionist på et stort hotel og drømmer om en karriere som influencer med politisk kant. Nytårsaften mangler hun en date, men så falder hun over en papstander af den flotte Oliver Faxe, der netop har holdt foredrag på hotellet om det meningsfulde arbejdsliv.

Aisha har en skøn aften til fest med sin papmand og deler ud af hans guldkorn i sit feed, indtil der pludselig er en, der prikker hende på skulderen.

Dér står Oliver i særdeles levende live, og han har et par ting, han gerne vil vende med hende ...

Dansk romanceserie om stærke kvinder, der har styr på det hele – undtagen deres VILDE HJER TER