★★★★★★ Børsen
"Sjældent har en bog fået internettet til at syde som irskfødte Sally Rooneys tredje roman før udgivelsen. Heldigvis er den al furoren værd ... Man bliver decideret henført af Rooneys måde at fortælle menneskene på og være magtkritisk på."
♥️♥️♥️♥️♥️ Politiken
"Sally Rooney når nyt litterært niveau ... En intelligent generationsroman, og med den har den digitale generation virkelig fået sin store forfatter." Foto: Kalpesh Lathigra
★★★★★ Berlingske
"En utrolig elegant, subtilt vittig og tankevækkende roman ... En guide til at forstå 'wokeness' ... En af den slags samtidsromaner, som ikke bare er en litterær fornøjelse, men også er relevant, hvis man vil forstå, hvor tidsånden gik hen, da den var færdig med at være ironisk og sige nå."
★★★★★ Jyllands-Posten
"Sally Rooneys nye roman er som de forrige fyldt med kloge betragtninger, dissekerende hudfletninger af det moderne menneskeliv, saftige sexscener og sprudlende dialoger."
★★★★★ Kristeligt Dagblad
"Både en forlængelse af det univers, man kender fra de to første bøger, og en rejse frem mod noget nyt i forfatterskabet. Et både undersøgende og ambitiøst og tilgængeligt værk, der tager bolig i læseren." Information "Sidste del af Skønne verden, hvor er du er i mine øjne noget af det bedste, Sally Rooney har skrevet. Hver en side dirrer af erotiske spændinger, magtspil og misforståelser tilsat troværdige sexscener og lidt indforstået humor."
(f. 1991, Castlebar) er en af sin generations største forfattere. Hun er født og bosat i Irland, hvor hun i 2011 dimitterede med en BA i Engelsk fra Trinity College Dublin. Rooney debuterede i 2017 med romanen Conversations with Friends (da. Samtaler med venner, 2018). Bogen blev omgående en succes både i udlandet og herhjemme. Med sin anden roman, Normal People (da. Normale mennesker, 2019), slog Rooney sin status som litterær superstjerne fast. Romanen er solgt i over tre millioner eksemplarer, udkommer på 46 sprog og blev bl.a. nomineret til Man Bookerprisen og Dylan Thomas-prisen og modtog Costa Novel Award. På gutkind.dk kan du læse mere om forfatteren og bogen, se interview og videoer og blive inspireret til flere læseoplevelser. Du kan også abonnere på vores nyhedsbrev eller følge os på Facebook: gutkindforlag og på Instagram: gutkind_forlag
• Alice og Felix’ første date ender med at de går hver til sit, selvom de er nået helt ind i Alices soveværelse. De opfatter deres første date som mislykket, som de selv konstaterer, da de ser hinanden igen: "Har du opgivet datingappen? sagde han. Hun smilede, så direkte på ham og svarede: Ja, det sidste forsøg var ikke ligefrem opmuntrende, hvis det er okay, jeg siger det." Hvorfor synes de, at deres første date er mislykket? Hvordan kommer deres senere relation i gang, og hvad kendetegner den? • Første gang Eileen har sex, beder manden hende om at beholde tøjet på. Bagefter trøster Alice hende: ”Det er ingenting. Om to uger har du glemt det hele. Eileen lagde sit hoved mod Alices smalle skulder. Alice strøg hende over håret og sagde ømt: Du er ikke som mig. Du får et lykkeligt liv." Hvorfor siger Alice det? Hvad er det for et venskab, de to kvinder har? • Mailkorrespondancen mellem Alice og Eileen fylder en del i romanen. Hvad gør det for bogen, at dele af den bliver fortalt på denne måde? Er der nogle ting, personerne udtrykker her, som de ikke ellers kan få sagt?
• Da Alice møder Felix’ venner for første gang, googler de hende. Hvilken rolle spiller det med at være forfatter i Alices liv? Hvilken rolle spiller det, at hun er en kendt forfatter? Hvilken rolle spiller hendes profession og hendes succes i forholdet til Felix og i forhold til Alice og Simon? • ”Han så på sin cigaret og sagde: Jeg tror ikke, jeg har fået hele historien om, hvorfor du flyttede hertil.” Hvad er historien bag Alices flytning fra Dublin til den lille flække på landet? • Hvilken rolle spiller familie i de fire personers liv? • Hvordan minder Skønne verden, hvor er du om Sally Rooneys to foregående romaner? Hvordan er den anderledes? • Sally Rooney er blevet kaldt ”Snapchatgenerationens Salinger” eller ”Instagramgenerationens Jane Austen”. Hvad er det ved hendes bøger, der minder om klassiske romaner? Hvad er det, der gør dem så moderne? • Hvad er det for et spørgsmål, romanen stiller med titlen Skønne verden, hvor er du? Hvordan forholder romanen sig til det, og hvordan gør de fire personer? Hvordan forholder du dig selv til det?
Foto: Patrick Bolger
En af de fire personer – den kvinde, vi måske tænker på som romanens hovedperson – er romanforfatter og hedder Alice. Romaner om romanforfattere er ofte vanskeligt terræn. Hvad fik dig til at vælge det? For det første skal jeg måske lige sige, at jeg ikke mener, romanen har en hovedperson! Størstedelen af bogen er meget rigidt struktureret i "runder" af fire kapitler, som er ligeligt fordelt mellem romanens fire narrative strenge. Min forrige bog havde en tilsvarende fast struktur, der vekslede mellem de to hovedpersoners forskellige perspektiver – men nogle læsere fik alligevel en fornemmelse af, at den ene eller den anden af dem var den "rigtige" hovedperson. Det er nok i nogen grad er en subjektiv vurdering. Men for at besvare spørgsmålet: Der er romanforfattere i alle romaner. Forfatteren gemmer sig måske forklædt som fortæller, eller gemmer sig endnu længere væk bag fortælleren som en strukturerende forfatterbevidsthed. Men de er aldrig helt fraværende, uanset om de er skjult eller ej. På nogle måder er det at skrive bøger bare et job, og jeg tror ikke, de fleste læsere går særlig meget op i, hvilket arbejde hovedpersonerne har, så længe romanen er interessant. Jeg ved ikke, om der virkelig er læsere, der har en principiel modstand mod at læse om romanforfattere, men i så fald er romanen måske ikke en genre for dem. Men hensyn til hvad der fik mig til at skrive om en romanforfatter: Mine tidligere bøger foregår til dels på skoler og universiteter, og det er sådan, at da jeg skrev dem, havde jeg endnu ikke tilbragt megen tid uden for skole- og universitetsmiljøer. Siden da har jeg brugt det meste af min tid på at skrive og redigere. Og nu er det så blevet sådan, at en af hovedpersonerne i denne bog er forfatter og en anden er redaktør. Så det er vel rimeligt at sige, at jeg skriver om det, jeg kender til. Begivenhederne i denne roman er, ligesom i mine to foregående, helt fiktive, men bogens verden er baseret på den virkelige verden, jeg har levet i. Min oplevelse af verden er naturligvis meget begrænset, og jeg skriver da også kun om et meget begrænset antal emner i min fiktion. Men det har jeg ikke noget imod – der er en masse andre forfattere, der skriver om en masse andre emner.
Alice indleder et dobbelttydigt forhold til Felix, som hun møder på nettet; de udvikler tilsyneladende et tæt forhold, men det virker også, som om de modarbejder hinanden. I deres historie er der også indvævet en fortælling om klassedynamikker og økonomiske og uddannelsesmæssige forskelle – hvilket du også beskrev i Normale mennesker. Hvad var det, du gerne ville udforske? Dele af Alices forhold til Felix – som ikke har gået på universitetet og som arbejder på et lokalt shippinglager – er helt klart defineret af økonomisk ulighed. Men ved nærmere eftertanke tror jeg, at der er klassedynamikker til stede i alle romanens vigtigste relationer. Simon og Eileen lærer hinanden at kende som børn, og forholdet mellem deres familier er på sin vis en fortælling om klasseforskelle. Og selvom Eileen og Alice måske nok havde relativt lige vilkår, da de mødtes som unge studerende, har Alices succes nu bragt hende i en position, hvor hun nyder et enormt økonomisk privilegium, mens Eileen knokler for at kunne betale husleje. Det, der interesserer mig, er det pres, disse uligheder udøver på personernes liv og relationer til hinanden. Jeg forsøger ikke at komme med nogen specifik kommentar til det uretfærdige i klasseulighed, selvom jeg personligt mener, at det er dybt uretfærdigt. Det må læserne drage deres egne konklusioner om. Det, der interesserer mig, er, at mine personer skal leve med disse uligheder, uanset hvad de intellektuelt tænker om dem. De konsekvenser, det har for deres følelsesliv og for deres fornemmelse af sig selv, former en del af romanens dramatiske handling. Både Alice og Eileen har meget komplekse følelser i forbindelse med kærlighedsforhold og moderskab. Det er selvfølgelig ikke nye dilemmaer, men jeg tænker på, om du synes, der er særlige problemstillinger for dine personers generation? Jeg har altid været interesseret i, i hvilken grad historie og kultur former vores intime relationer. Så i betragtning af den hurtige teknologiske og kulturelle forandring tror jeg, at nogle af personernes følelser i forbindelse med kærlighed og moderskab er generationsspecifikke. Begge kvinder bekymrer sig om forældreskab i lyset af klimakrisen, og begge er del af en seksuel og romantisk kultur, som er væsensforskellig fra
den, deres forældres generation befandt sig i. På den anden side ønsker jeg ikke at få deres problemer til at lyde alt for specielle. Hver generation oplever forandringer og må på hver sin måde tænke sig vej igennem disse forandringer. Men jeg er interesseret i nogle af de specifikke udfordringer, der er forbundet med den kultur, vi befinder os i lige nu, og i hvordan mine personer vil reagere på disse udfordringer.
Her, som i resten dit forfatterskab, er der en følelse af mennesker, som kæmper med store følelser, mens de forsøger at skabe mening i dem og mening med sig selv. På samme tid er der en komisk dimension, som om du inviterer os til at tænke over, hvor latterlige vi alle til tider kan være. Er det en fair læsning? Ser du dig selv som en morsom forfatter? Jeg synes, livet er meget morsomt. Så jeg ville nok ikke være ærlig, hvis jeg prøvede at skrive om livet, selv i fiktiv form, uden at forsøge at give plads til, hvor sjovt det er. Og mine personer prøver naturligvis også tit, med varierende held, at få hinanden til at grine. Jeg må indrømme, at de fik mig til at grine en del, da jeg skrev om dem. Jeg har svært ved at forestille mig venskab eller kærlighed uden en fælles sans for humor, som er nødt til at omfatte evnen til at kunne grine ad sig selv. Men jeg forsøger at undgå at gøre mine personer satiriske. Jeg synes ikke, de er mere latterlige, end jeg er – det vil sige, jeg ved, at de til tider er virkelig latterlige, og det er jeg også.
I sin studietid var Rooney kendt som en fremragende debattør, og i 2013 vandt hun førstepladsen ved The European University Debating Championships. Samme år færdiggjorde hun en master i amerikansk litteratur. Det var først i begyndelsen af 20’erne, at Rooney for alvor begyndte at skrive. Derfra tog det dog hurtigt fart, og Rooney skrev efter sigende Samtaler med venner på blot tre måneder. Med sin anden roman, Normale mennesker, stadfæstede Rooney sin status som litterær superstjerne. Romanen er solgt i over tre millioner eksemplarer, udkommer på 46 sprog og blev bl.a. nomineret til Man Booker-prisen. Blandt de mange fans af Rooneys bøger finder man store personligheder som Barack Obama, Taylor Swift og Girlsskaberen Lena Dunham. I 2020 blev Normale mennesker gjort til en tv-serie, som blev nomineret til en Golden Globe for Best Television Motion Picture og på nuværende tidspunkt er streamet mere end 62 millioner gange. Herhjemme udråbte filmmagasinet Ekko tv-serien som ”en af de bedste kærlighedsserier i dette årtusinde”. I 2022 følger en tv-serie over Samtaler med venner. Romanens titel, Skønne verden, hvor er du, er et citat fra den tyske digter og dramatiker Friedrich Schillers digt, ’Die Götter Griechenlands’.
Sally Rooney fortæller om sin skriveproces "Det føles som om, at jeg har en pligt til at skrive." - Se Louisiana Channels interview med Sally Rooney om hendes vej til at blive forfatter og trangen til at skrive romaner, der er inspireret af hendes egne livserfaringer.