Sang for brummere by Gutkind Forlag

Sang for brummere

Sang_for_brummere.indd 1

13/12/2023 15.28

Af samme forfatter: Hjem er en retning – digte, 2011 Atlanterhavet vokser – digte, 2013 Måske vil det hele vende på et tidspunkt – Giro d’Italia-digte (med Rasmus Lippmann Nikolajsen), 2016 Spor efter fugle – digte, 2017 Jeg drømte om at få den østlige takvinge at se igen – sommerfugledigte, 2020 Mit vintereksperiment – essay, 2021 Syv lag – digte, 2021

Sang_for_brummere.indd 2

13/12/2023 15.28

Julie Sten-Knudsen

Sang for brummere Essays

Gutkind

Sang_for_brummere.indd 3

13/12/2023 15.28

Sang for brummere © Julie Sten-Knudsen og Gutkind Forlag A/S, København 2024 1. udgave, 1. oplag, 2024 Omslag: © Alette Bertelsen Sat med Minion Pro hos LYMI DTP-Service og trykt hos ScandBook EU 9788743407379 Det har ikke været muligt at få kontakt til rettighedshaveren af fotografiet på forsiden. Eventuelle rettighedshavere kan henvende sig til forlaget. Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Tak til Statens Kunstfond juliestenknudsen.dk

Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · gutkindforlag · gutkind_forlag

Sang_for_brummere.indd 4

13/12/2023 15.28

Indhold

ÅBENT BREV

EFTERTANKER 85 BESAT AF TENNIS

AFBRYDELSER 115 TOMME STOLE KUL & KÅL

123 145

LØVENS HULE

163

LEVESTEDER 177 FARVEATELIERET 189 NOTER 197

Sang_for_brummere.indd 5

13/12/2023 15.28

Sang_for_brummere.indd 6

13/12/2023 15.28

Sang_for_brummere.indd 7

13/12/2023 15.28

Sang_for_brummere.indd 8

13/12/2023 15.28

ÅBENT BREV

Det var just saadant et af disse Glaskorn, der sprang fra Speilet, Troldspeilet, vi huske det nok, det fæle Glas, som gjorde at alt Stort og Godt, der afspeilede sig deri, blev Smaat og Hæsligt, men det Onde og Slette traadte ordenlig frem, og hver Feil ved en Ting blev strax til at bemærke. Den stakkels Kay, han havde ogsaa faaet et Gran lige ind i Hjertet. Det vilde snart blive ligesom en Iisklump. H.C. Andersen: Sneedronningen

Sang_for_brummere.indd 9

13/12/2023 15.28

Sang_for_brummere.indd 10

13/12/2023 15.28

Kære P., da jeg skrev til dig og aflyste vores aftale fordi jeg havde besluttet mig for at udskifte terapien med medicinsk behandling, svarede du at jeg gerne måtte skrive til dig hen ad vejen og fortælle hvordan det gik, at det ville du kun blive glad for. Men det er sådan en lang historie, der er så mange ting jeg får lyst til at fortælle dig. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Du havde ikke ret da du sagde at medicinen ikke var noget quickfix. Det er ikke til at tro, men allerede dagen efter at jeg havde taget den første halve tablet, stilnede min uro af. Jeg blev ikke ængstelig da vi skulle ud ad døren. Jeg tog bare sko og jakke på og gik ned ad trappen. Senere sagde Oscar: Jeg lagde godt mærke til at noget var anderledes, jeg skulle ikke hive dig af sted, det var som om du bare var klar. Jeg har taget medicinen i lidt over to uger, og i lidt over to uger har jeg ikke skændtes med Oscar. Før skændtes vi 11

Sang_for_brummere.indd 11

13/12/2023 15.28

stort set hver dag. Jeg var begyndt at blive overbevist om at vi skulle gå fra hinanden. Jeg havde ikke kunnet slippe den tanke hele efteråret og vinteren. Jeg var begyndt at tænke at han ville ødelægge mig. At han var min fjende. Den mest smertelige erfaring jeg har med mig fra mine depressioner, er erfaringen af at jeg i perioder ikke kan stole på mine egne tanker. Jeg har ligget vågen mange nætter og tænkt på hvilken lettelse det ville være at forsvinde. Jeg kunne rejse langt væk, til et andet kontinent, uden at sige et ord til nogen, og aldrig komme hjem igen. Aldrig give lyd fra mig. Det ville være som om jeg var død. Jeg kunne fjerne mig selv fra billedet. Alt det der foregår hver dag med at stå op og tage tøj på, tale sammen. Jeg har aldrig haft selvmordstanker, men jeg tror disse flugtfantasier er min version. Hvis jeg fjerner mig selv fra billedet af mit liv, er der ikke noget liv tilbage. Jeg fortalte dig ikke om de tanker. Jeg har mange års øvelse i at skjule hvor dårligt jeg nogle gange har det. Men jeg forstår ikke at du ikke kunne se det på mig, du som er fagperson, professionel. Var der ingen alarmklokker der ringede da jeg fortalte at jeg tidligere har lidt af depressioner? Og de andre af dine kollegaer som jeg har talt med gennem årene. Ingen af jer har nævnt det indlysende. Ingen af jer har set mig som en patient.

Sang_for_brummere.indd 12

13/12/2023 15.28

“I can’t tell no one the truth about my life/I can’t trust no one,” synger Cat Power en aften, og jeg begynder at græde og kan ikke stoppe igen. Jeg græder mig igennem hele Covers-albummet. Med ét står det klart for mig at alle de triste sange handler om mig. “I hated myself and I wanted to die,” synger Cat Power. Det kommer bag på mig at jeg er så ulykkelig. Den manglende sygdomserkendelse er en del af sygdommen, står der på sundhed.dk: “Omkring en tredjedel af alle med depression får ikke stillet diagnosen og får derfor ikke behandling. Det kan skyldes, at depressionen ikke erkendes af den depressive person eller af lægen. […] Mennesker med depression gemmer ofte deres sygdom i stedet for at søge hjælp. […] Måske er en af de alvorligste følger af depression, at man ikke søger eller får hjælp. Man regner med, at halvdelen af alle mennesker med depression får mangelfuld behandling.” Jeg har lyst til at fortælle dig om den lettelse det er at få at vide af en læge at man er syg og kan få medicinsk behandling. Jeg må tage afstand fra din forestilling om at jeg bare skal lære at styre mine tanker. I mit tilfælde var det en mangelfuld behandling. At forsøge at styre mine tanker har været en altoverskyggende og alt for stor opgave. Medicinen fritager mig for den.

Sang_for_brummere.indd 13

13/12/2023 15.28

Jeg vil gerne prøve at forklare dig at det ikke er mig selv der har skabt min sygdom. Fra den dag jeg begyndte at tage medicinen, faldt mine tanker til ro. Der opstod en enorm stilhed. Kontrasten var ufattelig, ufatteligt virkelig. Jeg har levet med en konstant støj, en indre sitren, knitren, små gnister der hvert øjeblik kunne flamme op og antænde noget stort og buldrende. Panik. Raseri. Hele tiden denne hektiske fornemmelse. Prøve at holde det nede. Prøve at holde det nede. Da jeg begyndte at tage medicinen, blev der stille inden i mig. Helt stille, tomt. Tavst. I et stykke tid havde jeg ikke nogen tanker. De gamle tanker meldte sig ikke, jeg tænkte simpelthen ikke på dem. Jeg tænkte dem ikke. Jeg venter stadig på nye tanker. Mens jeg venter, skriver jeg til dig. Det er et forunderligt og underligt sted at skrive fra. Hver aften tager jeg en pille der ændrer mine tanker. Jeg ved ikke hvad det gør mig til. En narkoman? En zombie? En cyborg? Opløst i gråd bag mit mundbind sagde jeg til den unge læge at jeg ikke ville have medicin. Han sagde indtrængende: Der er mange mennesker som tager denne medicin, og den virker. Du vil opleve færre angstsymptomer og færre negative tanker. Færre negative tanker, tænkte jeg, er det muligt? 14

Sang_for_brummere.indd 14

13/12/2023 15.28

Jeg kan beskrive det som at være i konstant alarmberedskab, i flere år, og så fra den ene dag til den anden: ikke være det længere. Nætterne er stadig svære. Det værste er de nætter hvor jeg slet ikke sover. Før i tiden ville jeg ikke have troet det muligt at man kan ligge vågen en hel nat. Jeg ligger ikke engang og spekulerer længere. Det er kroppen der nægter at give slip. En fejl et sted i systemet. Gang på gang vågner jeg med et sæt, lige som jeg er faldet i søvn. Min krop vækker sig selv. Og jo mere jeg prøver at fokusere på åndedrættet, slippe min uro, jo vildere tonser irritationen rundt i kroppen, det kribler i arme og ben, jeg har lyst til at sparke, råbe. Men i nat har jeg sovet godt. Jeg sidder i køkkenet og skriver til dig. I næste uge må jeg begynde at gå hen på mit kontor, tænde den store stationære computer, tage hul på et omstændeligt arbejde jeg har lovet at udføre. Men jeg fornemmer at jeg ikke kan komme i gang før jeg har skrevet brevet færdigt. Det er et overgangsritual. Jeg befinder mig på tærsklen mellem syg og rask, håber jeg. Jeg skriver fra det her uvisse sted for at forstå hvad der er sket med mig. Jeg er begyndt at synes at det er synd for mig, det føles som et fremskridt. Det er lægernes vurdering jeg har taget til mig. At det er ærgerligt at jeg skal have det sådan, at det er en afvigelse, at det var berettiget at jeg søgte hjælp. Jeg er

Sang_for_brummere.indd 15

13/12/2023 15.28

holdt op med at bebrejde mig selv at jeg ikke er i stand til bare at tage mig sammen. Et øjeblik jeg husker som et vendepunkt, var den morgen hvor min første tanke mens jeg lå og vågnede, var om Rosa skulle med til Oscars begravelse hvis han nu døde, og hvis hun ikke skulle med, hvem der så skulle passe hende, for dem vi plejer at spørge, ville jo også selv være nødt til at deltage. Helt ærligt, tænkte jeg, jeg er ikke engang vågen endnu, det er jo umuligt. Jeg bliver angrebet af de her tankerækker, de har deres eget liv. Hvad kan jeg gøre. Jeg må afvise din idé om at det altid er tankerne der sætter kroppens reaktioner i gang, at tankerne kommer før symptomerne. Jeg må fortælle dig om de dage hvor jeg er vågnet med en ubestemmelig uro i kroppen, hvor jeg har ledt og ledt efter den tanke der var ophav til uroen, hvad er det dog jeg har tænkt, har jeg tænkt, siden jeg skal have det sådan. Dage hvor jeg har været så splittet mellem virkeligheden og at finde rundt i mine tanker. Ikke at kunne være til stede i en situation sammen med Oscar, Rosa, eller en god ven, fordi alle mine tanker har kredset om at styre mine tanker, om at holde uroen nede, så den ikke ville flamme op i panik, bulder, brag. Er det ikke en bagvendt måde at leve sit liv på? Det er muligt at der løber en panisk energi gennem denne tekst, jeg står som sagt på en tærskel, jeg ved ikke helt hvor jeg befinder mig, eller hvor jeg er på vej hen. Jeg ved kun at 16

Sang_for_brummere.indd 16

13/12/2023 15.28

det er en lettelse endelig at lade skriften strømme igennem mig. Jeg vil fortælle dig sandheden om mit liv. Det er også bare en almindelig dag hvor jeg sidder i køkkenet og hoster, jeg er forkølet, vi har været snottede på skift i flere måneder. Om et par timer skal jeg hente Rosa fra børnehave, jeg har lidt dårlig samvittighed over at vi sendte hende af sted selvom hun hostede. Kan du huske at vi talte om at jeg faldt ned i et hul af mismod hver gang vi var syge herhjemme, at det forstærkede angsten, følelsen af håbløshed? Også det lader medicinen til at have hjulpet på. I går lå jeg i sengen og så tv og nød det. Jeg følte sådan en ro omkring at ligge syg, tage en pjækkedag. For første gang i flere år var jeg i stand til at hvile mig. At finde hvile. Jeg ved ikke om jeg kan forklare dig hvordan det føles at være anspændt så længe. Da jeg havde taget medicinen i en uge, sagde det pludselig knæk i min kæbe, og den løsnede sig, den spænding jeg har gået rundt med, som hverken fysioterapeuter eller kropsterapeuter har kunnet få mig til at slippe, selvom den ene efter den anden har stukket deres fingre ind i min mund for at tvinge den åben, har hevet og mast og be ordret: Giv slip! Slap af! Alt det jeg har forsøgt mig med: Samtaleterapi. Fysioterapi. Kropsterapi. Kraniosakralterapi. Hypnose. Kognitiv terapi. Metakognitiv terapi. Vinterbadning. Tennis. Arbejde. Hverdag. Bage boller. Lave puslespil. Se reality-tv. Se sport i tv. Omgås med venner. Gåture. Daglig meditation. 17

Sang_for_brummere.indd 17

13/12/2023 15.28

Opretholde livet. Opretholde livet. Det hjælper alt sammen. Og alligevel hjælper det ikke. * Hvis teksten skal befinde sig på tærsklen mellem syg og rask, må jeg også åbne den for noget andet end depres sionen. Noget af det der ligger på den anden side. Kan jeg åbne mig imod det? Det er min store drøm. Når det lykkes, er jeg rask. Jeg er der ikke endnu. Jeg kan stadig ikke mærke noget. Men jeg så at tulipanerne stod med lilla knopper her til morgen, en overraskelse, på vej til børnehaven. Rosa cykler foran mig på fortovet, har lige lært det. Hendes alvor og koncentration. Ekskrementer overalt på fliserne, fra hunde, fra fugle, indtørret lort i hvide, grønne og brune nuancer. På altanen viser pinseliljerne endelig en antydning af knopper, jeg begynder at tro på dem, at de vil blomstre. Har denne fortælling en kronologi? Jeg tror det. Tiden er ikke uvæsentlig, det er den spildte tid der udgør smerten. Følelsen af at miste år af sit liv, gå og vente på at det er overstået, uden at vide hvornår det går over, om det går over, vente uden tro eller håb. Det er dér, på de tidspunkter, jeg har fantaseret om at forsvinde. Aftener hvor jeg har lagt mig til at sove med et ønske om ikke at vågne igen. Et passivt, håbløst ønske.

Sang_for_brummere.indd 18

13/12/2023 15.28

CMYK + MATTE KASCHE

100 mm

SMUDSOMSLAG

129 mm

SANG FOR BRUMMERE er en bog om

FRA DEN DAG JEG BEGYNDTE at tage medicinen,

forandring. Bogens essays handler blandt andet om at begynde til tennis, om at flytte til en ny by, at droppe sociale medier og at finde vej ud af en depression.

faldt mine tanker til ro. Der opstod en enorm stilhed. Kontrasten var ufattelig, ufatteligt virkelig. Jeg har levet med en konstant støj, en indre sitren, knitren, små gnister der hvert øjeblik kunne flamme op og antænde noget stort og buldrende. Panik. Raseri. Hele tiden denne hektiske fornemmelse. Prøve at holde det nede. Prøve at holde det nede.

210 mm

Julie Sten-Knudsen skriver stærke personlige erfaringer frem med et fælles perspektiv.

Da jeg begyndte at tage medicinen, blev der stille inden i mig. Helt stille, tomt. Tavst. I et stykke tid havde jeg ikke nogen tanker. De gamle tanker meldte sig ikke, jeg tænkte simpelthen ikke på dem. Jeg tænkte dem ikke. Jeg venter stadig på nye tanker. Mens jeg venter, skriver jeg til dig.

19 mm

100 mm

129 mm

sang for brummere

gutkind

julie sten-knudsen gutkind

essays JULIE STEN-KNUDSEN f. 1984, debuterede i 2011 med Hjem er en retning. Siden har hun udgivet yderligere fem digtsamlinger. To af dem er blevet præmieret af Statens Kunstfond. I 2021 modtog hun det treårige arbejdslegat. Hendes digte er oversat til flere sprog.