SCENEN ER MIN
Anas Hashim – Scenen er min
© Babak Vakili (tekst) og Mikkel Straarup Møller (illustration) og Gutkind Forlag A/S, København 2024 1. udgave, 1. oplag, 2024
Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Straarup Møller og Rasmus Funder Sat med Kopik og trykt hos ScandBook EU, 2024 ISBN 978-87-434-0933-5
Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Gutkind Forlag Læderstræde 9, 1. DK-1201 København K gutkind.dk f gutkindforlag
Scenen er min
AF BABAK VAKILI
Illustreret af Mikkel Straarup Møller
M:ALI VS. DILLEREN
John kigger på mig med et blik, der siger, at han ikke kan høre, at det var iskolde psykopatiske illegale hafla bars, som jeg lige har overrasket ham og min mor med, mens de sad og drak morgenkaffe i køkkenet. Ingen af dem klapper eller noget som helst.
”Jo klart, min skat,” siger min mor og skubber John i siden med albuen. "Er du ikke enig, Troels?"
”Det var … øhem, jaeh … gode takter.”
”Gode takter, hvad betyder det? Hørte du overhovedet nogen af rimene?”
”Ja, dem hørte jeg skam godt,” siger John. ”Jeg må bare indrømme, at det ikke lige er min smag.”
”Kan du ikke lide musik eller hva’?”
”Jo, jeg er nok bare mere til Dilleren.”
Dilleren, hvem er det?
Det lyder som en henzo*.
Er det en ny rapper, jeg ikke kender? Umuligt, at min mors ”kæreste” kender en rapper, jeg ikke kender. Men hvad nu hvis?
* Henzo betyder en mærkelig person. Jeg har skrevet det ind i min illegale ordbog med syge rap-ord på side 186.
”Ikke Dilleren – Dylan! Bob Dylan, skat.” Min mor fniser. ”Han er en gammel singer-songwriter.”
”Og han er bedre end M:ALI?!”
”Jeg synes, han er en af de bedste,” siger John.
”Så sig hans brandvarmeste linje!” Jeg udfordrer
John, og han kan mærke det!
John kigger på min mor.
Jeg kigger på min mor og venter på, at hun siger noget.
”Det betyder, at man ikke behøver en vejrmand til at fortælle, hvilken vej vinden blæser,” forklarer hun.
”Ja, og det refererer til de politiske omstændigheder, der var i –”
Jeg afbryder John med en af M:ALIs hårdeste punchlines.
”Er det mere sinds end dét?”
Hah! John ved, at det ikke er mere sinds, så han siger ikke noget. Nu kigger jeg på min mor.
Min mor skubber sine smukke krøller om bag øret. Hun er den bedste mor, man kan have. Hun kan tale rigtig mange sprog, og hun tjener penge helt af sig selv, og hun passer altid på mig og siger søde ting til mig, når jeg er ked af det. Hun laver rigtig god mad, og hun er ikke nærig med æblejuicen. Men vigtigst af alt! Så har hun altid støttet mine drømme om at blive skolens hårdeste psykopatgangsterrapper ligesom M:ALI.
Min mor svarer ikke. Hun må have fået noget galt i halsen. Jeg rækker hende et glas fra bordet.
”Her, drik.”
Min mor tager en meget langsom tår af glasset.
Hun kigger ned, for hun kan mærke, at både mig og John kigger på hende. Hvem elsker hun mest? Mig eller ham?
Jeg løber ud af køkkenet, mod mit værelse. Ude på gangen, hvor Johns grimme jakke hænger, snubler jeg næsten over Mouritz.
Dumme, grimme, ulækre og TYKKE Mouritz - hun er gravid! Føj. Tænk, at der kommer til at være en masse mini-Mouritzer i verden snart! Gider slet ikke at tænke på det.
Jeg vender mig om. Var det Mouritz, der lige talte?
Sådan rigtig talte, ikke hendes standard kigge-dumt-ogspille-smart-med-øjnene-tale!
Jeg kigger mig omkring. Er der nogen, der gemmer sig? For jeg
jeg hørte en stemme!!
”Anas, vær nu sød ved katten,” råber min mor ude fra køkkenet. Det var ikke hendes stemme, jeg hørte. Det var heller ikke Johns.
Jeg kigger Mouritz dybt i øjnene. Hun har spillet dum hver dag, siden min mor fik hende for fem år siden. Hver gang har jeg prøvet at få hende til at stoppe.
Jeg har råbt
Jeg har sladret til min mor
Jeg har skrevet 10.000 diss tracks til hende
Jeg har endda kidnappet hende!*
Og jeg har tabt hver gang. Det er umuligt at vinde over hende!
Og nu er hun begyndt at spille ved at lade, som om hun kan snakke som et menneske!
Hva’ så, når der kommer en masse små Mouritz-kloner, der alle sammen spiller dumme?
* Det har du læst om i ”Anas Hashim – Mig mod verden”, ikk’?
Jeg går ind på mit værelse og lægger mig på min seng. Jeg finder en hjemmeside på min telefon, hvor man kan sælge ting til hinanden.
Det er liv eller død nu.
KAN GUD LAVE EN KLASSE, SOM HAN IKKE SELV KAN STYRE?
Morten, vores klasselærer, råber, mens hele klassen hygger sig.
”Fed T-shirt, Morten!” siger Melissa, som sidder på forreste række ved siden af Liv.
Hans T-shirt er faktisk ret sinds. The South Side, samme mærke, som M:ALI altid går i!
”Tak tak, Melissa, vil dem bagerst lige tie stille?”
”Er den ny?” spørger Liv.
”Ja, det er den … Besnik og Anton, vil I lægge telefonerne væk og rette jeres opmærksomhed herop?”
Besnik og Anton ser op fra deres telefoner.
”Ikke så vidt jeg ved. Jens-Ali og Esther, kig herop, tak.”
”Hvor har du købt den?” spørger Besnik.
”Vi kan snakke om min garderobe på et andet tidspunkt.” Mortens stemme begynder at blive lys på den der irriterende måde. ”Anas og Yaqub. Vær søde at lytte!”
Mig og Yaqub sidder ved siden af hinanden, selvom han er blevet kærester med Clarissa, som jeg måske har været rigtig meget forelsket i.
Jeg tror alligevel også, hun er for høj til mig (jeg er ikke så høj).
Og Yaqub og Clarissa er rigtig glade for hinanden, så det er fint nok, fordi Yaqub er den bedste ven i hele verden.
”Ja, hvad er der, Morten?”
”Godmorgen til dig også, Anas. I dag skal vi i gang med et forløb om verdensreligioner.”
”Hvorfor? Der er alligevel ikke nogen gud!”
”Hvem siger det?” spørger Yara og kaster en tom ærtebakke i skraldespanden. ”M:ALI!”
Nu rejser Jens-Ali sig op og gør sig klar til at sige noget. Og hver gang Jens-Ali snakker, så snakker han rigtig meget.
Der er helt stille i klassen. Morten smiler.
”Interessant, Jens-Ali. Det, du taler om, hedder et paradoks. Det betyder, at noget er modsætningsfyldt. Lad mig stille jer et spørgsmål: Er gud almægtig? Kan gud gøre alt?”
”JA!” råber Besnik.
”Ja, wallah! Alt muligt.”
Det er Patrick, som blander sig, og jeg kan mærke, min sædvanlige trang til at sige hold nu diiiiiin KÆFT, PATRICK kommer op i mig …
Men så går trangen væk igen, fordi mig og Patrick er blevet venner! Faktisk er han kommet med i min og Yaqubs psykopatgruppe YOUNG MORDERE, selvom han ikke er en psykopat. Det er Yaqub alligevel heller ikke.
Mortens ansigt bliver helt paf.
Vi bliver færdige med vores opgaver før tid, så de sidste 10 minutter er fritime. Yara vinker mig, Yaqub og Patrick over. Clarissa sætter sig også ved siden af os for at høre, hvad Yara vil sige.
et er*).
* Hvis du er meget nysgerrig, så kom jeg vist til at afsløre vores håndtegn i ”Anas Hashim – Mig mod verden”.
Skrevet
af
A
DEN ILLEGALE ORDBOG
MED SYGE RAP-ORD (SLANG)
Adem = dumme mennesker
Aiwa = ligesom at sige ååh
AKA = når man har to navne, så skriver man det mellem navnene
AMG = en fed bil
Araba = bil
Autobahn = motorvej
Azin = elskede
B
Banat = dame
Bando = der, hvor man bor
Banger = sinds sang
Bars = rapvers (hårdt)
Biz = forretning
Booz = alkohol
Brrat brrat brrat = pistollyde
Brorskab = bror
Brorz = bror
Broski = bror
CChopper = pistol
D
Diss track: det er, når rappere sviner nogen til
Doto = mobil
Drigger = laver (damer)
E
Eib = noget, der er dårligt
Eow = som at sige hallo
Errugal = er du gal
Errrudum = er du dum
F
Fesh fesh = en, der lyver for meget
Fitna = tror, det betyder dårlige ting
Fluus = penge
Flækker ju = ryger hash
Fresh gear = fedt tøj
Få fjæs = blive ignoreret
G
Glock = pistol
Gysser = tror, det betyder penge
Hanzir = gris
Harakat = når man gør noget fedt
Henzo = mærkelig person
I
Illegal = god og farlig
Inshallah = det er ligesom at sige måske
J
Ju = en joint
Ju-ju = joint / weed
K
Khanzir = gris
Khara = lort
Kiz = pige
Knæk = røveri
Kuku = skør
L
Lil’ mami = lille pige
M
Mamacita = dame
Mami = pige
Mansion = hus
P
Pimp = noget, M:ALI rapper i en video, hvor han
også har en stav og en høj hat og en masse damer og flasker på bordet
På = nice
R
Ran = Løgn
Ratatat = pistollyde
Ravage = problemer/ballade
SSelf = selvfølgelig
Shab = indvandrer
Shabab = indvandrer, men nogle gange betyder det
også bror
Shootar = betyder en person, der skyder, tror jeg
Shorta = politi
Shoutout = når man siger nogens navn på et rapnummer.
Shufi = stoffer
Sinds = sindssygt
Skejser = penge i flertal
Slidt = et ord, M:ALI bruger, når noget er nederen
eller dårligt
Snitch = stikker
Stabil = når noget er godt ifølge M:ALI
Stunna = syg (nice) person
TTomsnakker = ligegyldige mennesker
Trykker = trykspark
YYani = jeg mener
Yarhamuh = noget, M:ALI rapper (skriv lige til mig, hvis du ved, hvad det betyder)
ZZib = pik
Zigger = stjæler, knepper eller nogle gange også nakker
Glæd diG til næste boG om miG!
Hvor jeg er på skiferie og bliver brormænd med M:ALIs iskolde nevø, Jamil.
HÅBER OGSÅ, DU ALLEREDE HAR LÆST
DEM HER
Hvor jeg gør op med mig selv, hvor meget jeg er parat til at satse på kærlighed vs. rap-karriere.
Hvor hele verden er imod mig, og jeg igen får chancen for at lægge iskolde bars med M:ALI og give forræderne fjæs.
Læs & tal sammen
Jeg har også lavet det her brandvarme hæfte fyldt med endnu flere bars og iskolde gangsta-ting.
Det �� 100 % ��Ati� - download på gutkind.dk (Bare søg på mit navn, Anas Hashim)
Anas er den iskoldeste rapper derude. Det er han slet ikke i tvivl om, så han er også sikker på at vinde, da YOUNG MORDERE stiller op til DM i skolerap.
Men i skolen bliver hans lillebror, Irridris, mobbet af sin klasse, og derhjemme er hans dødsfjende, lortekatten Mouritz, i fuld gang med at lave en masse mini-Mouritzer i sin mave. Og da Anas opdager, at en anden sinds rapper også stiller op til konkurrencen, begynder han pludselig at tvivle på sig selv. Og som altid venter forræderiet lige rundt om hjørnet.
Vil det lykkes Anas at vise verden, at HAN er Danmarks største psykopatgangsterrapper? LÆS OGSÅ