Spænd læsekreds

Page 1


En roman om at række over urimelige afstande. Universets, men også dem mellem mennesker. Om at være hjemme i det dybe univers, men føle sig fremmed de fleste andre steder.

Dorthe Nors

Dorthe Nors (f. 1970, Herning) er prisbelønnet forfatter og uddannet cand mag i nordisk litteratur og kunsthistorie fra Aarhus Universitet.

Hun debuterede i 2001 med kærlighedsromanen ‘Soul’ og har siden udgivet en lang række bøger, heriblandt ‘Stormesteren’ (2003), ‘Ann Lie’ (2005), ‘Kantslag’ (2008), ‘Dage’ (2010), ‘Minna mangler et øvelokale’ (2013), ‘Spejl, skulder, blink’ (2016), ‘Kort over Canada’ (2018) og ‘En linje i verden’ (2021).

Spørgsmål

Romanen er fortalt gennem Gunn, der i romanens begyndelse er flyttet langt ud på landet.

Hvem er Gunn, og hvorfor har hun valgt at bosætte sig herude?

Hvad er hendes livssituation, da vi møder hende?

Hvilken udvikling gennemgår hun - hvad er det for en Gunn, vi forlader i romanens slutning?

Hvad får vi at vide om Gunns barndom gennem romanen?

Gunn har et blødt punkt for “de sære børn”, som hun kalder dem – hvordan kommer det til udtryk?

Gunn føler sig som en outsider i den lille samfund og vil egentlig helst være i fred, hvilket viser sig at blive sværere end som så.

Hvordan vil du beskrive det lokalmiljø, Gunn er flyttet til?

Hvilke udfordringer møder hun, og hvad fortæller det om hende?

Hvad er det for uskrevne regler og koder, Gunn forsøger at aflæse?

Hvordan vil du beskrive Gunns relationer til romanens andre karakterer – Jenny, Drengen, Brit, Svend, Niels, Magna og Gavlkinden Krista?

Hvordan beskrives landskabet i romanen? Og hvilken betydning synes du, naturen og landskabet har i bogens handling?

“Hvor universet er tilsyneladende grænseløst, så er de menneskelige fællesskaber spækket med dem. Hvor går de? Hvordan sætter man dem? Og hvornår bliver en grænse til vold?”

- Dorthe Nors

I ordbogen defineres ordet ”spænd” som: “Den fulde udstrækning af noget fra den ene ende til den anden”.

Hvordan læser du romanens titel?

Hvilken type spænd optræder i romanen?

Hvilket spænd befinder Gunn sig i?

Hvordan forholder Gunn sig til det nære og til det fjerne?

Hvordan tolker du bogens slutning – og hvad forestiller du dig, at der sker herfra med Gunn?

Gå på opdagelse i al Gutkinds læsekredsmateriale på: Gutkind.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.