Hotelmysterierne – Spøgelsesgæsten
© Sara Ejersbo og Gutkind Forlag A/S, København 2024
1. udgave, 1. oplag, 2024
Omslag: © Alette Bertelsen
Forsideillustration: Anne Hoberg
Sat med Adobe Garamond hos LYMI DTP-Service
og trykt hos ScandBook Sverige
ISBN 9788743409526
Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · gutkindforlag · gutkind_forlag
Fridas mor og Frederiks far er blevet kærester
og har købt et gammelt gods, hvor de har åbnet
Hotel Hanegal. Der bor de to papsøskende nu sammen med deres hund, Marley.
De er meget
forskellige, men én ting er de enige om:
Grønne spøgelser og blodige øjne
»Velkommen til Hotel Halloweene-gal!« Frederik viste sine lange hugtænder og svingede den midnatssorte kappe over skulderen med et dramatisk svirp. Det skinnende stof var så fantastisk, at han næsten ville ønske, han var en vampyr.
»Ikke dårligt, Dracula, men der mangler blod,« sagde Frida og gav sig til at rode i posen med udklædningsgrej. De stod i receptionen og prøvede kostumer, mens de passede biksen. Om fem dage var det halloween, og alle på hotellet
var enige om at gå efter præmien for byens mest uhyggelige pynt, så endnu flere ville få øjnene op for dem. Hvis de var heldige, kunne det endda være, der kom en artikel i den lokale avis.
Vinden hylede, da døren gik op, og en ældre mand kom snigende ind, mens han så sig over skulderen. Han så nervøs ud, tænkte Frederik.
Frida hørte åbenbart ikke noget, for netop som manden nåede hen foran skranken, trak hun hovedet op af tasken iklædt en gummimaske, der fik hende til at ligne en ork, og med noget, der lignede blod på fingrene.
»Aahhh!« udbrød manden forskrækket og trådte flere skridt baglæns.
»Velkommen til Hotel Hanegal,« skyndte Frederik sig at sige, mens han dækkede hugtænderne med læben og forsøgte at hive masken af Frida uden at blive smurt ind i blod. »Hvad kan vi hjælpe dig med?«
Frida rettede sig op og skjulte hænderne bag ryggen. »Goddag.«
»Jeg vil gerne booke et værelse,« sagde manden med så dæmpet stemme, at Frederik måtte læne sig frem for at høre ham.
»Ja, så gerne.« Frederik hentede oversigten over værelserne frem på skærmen og spyttede diskret sine hugtænder ud i hånden. »Hvor mange overnatninger?«
»Det ved jeg ikke helt.« Manden vred sine hænder. »I hvert fald et par stykker.«
»Vi skriver to til at starte med, og så kan du altid forlænge.« Frederik rakte ham et skema, han skulle udfylde, mens han oprettede bestillingen. Fordi det var så let at booke online, var den type gæster efterhånden sjældne. Endnu mere mystisk blev det, da manden rakte ham formularen.
»Er du ved at få ordnet noget på dit hus?« spurgte Frederik, da han så, at den adresse,
manden havde opgivet, lå i udkanten af Skovlunde, ikke mere end nogle kilometer derfra.
»Jeg har bare brug for et par nætters fred og ro.« Manden kørte en rystende hånd igennem sit pjuskede, grå hår. Faktisk lignede han ikke en, der havde råd til at bo alt for meget på hotel, men det kunne man selvfølgelig ikke altid vurdere på udseendet. »Jeg har ellers netop købt mit drømmehus, lige i udkanten af skoven! Men siden jeg flyttede ind, har jeg stort set ikke sovet. Huset er hjemsøgt!«
Frederik rakte hans kreditkort tilbage. »Det lyder ikke rart.«
»Egentlig tror jeg slet ikke på den slags,« forklarede manden og trak næsten undskyldende på skuldrene. »Men jeg kan efterhånden ikke finde på nogen anden forklaring. Måske ser jeg det i et klarere lys efter et par nætters søvn.«
Før Frederik nåede at finde på et svar, gik døren til køkkenet op, og hotellets kok, Gerd
Baldrian, trådte ind med et fad løftet højt op i vejret.
»Klar til at teste nogle halloween-godter?« Med en dramatisk håndbevægelse svingede han fadet ned på disken. Det var fyldt til randen med snacks, som Gerd var i fuld gang med at afprøve inden den store dag. »Så er der grønne spøgelser og blodige øjne!«
»Ellers tak.« Frederik skyndte sig at bytte fadet ud med frugtskålen, som stod bag disken, mens han sendte sigende blikke til Gerd. Så koncentrerede han sig igen om deres nye gæst.
»Her er din nøgle. Hvis du mangler noget eller har nogen spørgsmål, er vi lige her.«
»Mange tak.« Manden knugede nøglen i hånden og gik hen mod trappen, der førte op til værelserne.
»Undskyld,« sagde Frida til Gerd og satte fadet med halloween-godter frem igen. »Det ser virkelig lækkert ud. Eller ulækkert. Uhyggeligt. Du ved, hvad jeg mener!«
»Det var bare vores nye gæst,« forklarede Frederik. »Han har brug for ro. Og jeg tror ikke, han er fan af halloween.«
»Elsker alle ikke halloween?« mumlede
Gerd og forsvandt ud i køkkenet. Frida snuppede et marcipanspøgelse.
»Det er til gæsterne!« udbrød Frederik. Typisk Frida bare at tage.
»De kan godt undvære en enkelt,« sagde Frida med munden fuld. »Vi kan jo sige, at jeg tog ham nervevragets. Han kommer ikke til at mangle den.«
»Nej, men ved du, hvad han mangler?« sagde Frederik, som var blevet nysgerrig af historien om det hjemsøgte hus.
»Hvad?«
»Nogen til at undersøge, hvad der i virkeligheden er med det hus.« Frederik kneb øjnene eftertænksomt sammen. »Der må jo være en logisk forklaring. Og vi havde alligevel tænkt os
at tage rundt og tjekke, hvordan de andre huse er pyntet, så vi kan vel godt lige svinge forbi?«
»Det lyder spændende med et hjemsøgt hus,« sagde Frida og smilede. »Og mysterier er til for at blive løst. Selv hvis de er overnaturlige!«
