Hotelmysterierne – Ulveflok i fare

Hotelmysterierne – Ulveflok i fare

© Sara Ejersbo og Gutkind Forlag A/S, København 2023

1. udgave, 1. oplag, 2023

Omslag: © Alette Bertelsen

Forsideillustration: Anne Hoberg

Sat med Adobe Garamond hos LYMI DTP-Service

og trykt hos ScandBook Sverige

ISBN 9788743406648

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K

gutkind.dk · gutkindforlag · gutkind_forlag

Fridas mor og Frederiks far er blevet kærester og har købt et gammel gods, hvor de har åbnet

Hotel Hanegal, et hundrede procent økologisk og

plantebaseret hotel. Der bor de to papsøskende nu sammen med deres hund, Marley.

Det farli g ste dyr i skoven

For hvert skridt hvirvlede de støv op fra den tørre sti, og solens stråler ned mellem træerne dannede flimrende mønstre af lyspletter. Selv om Frederiks fødder kogte i støvlerne, og Frida hellere ville have sandaler på, havde Miranda insisteret på det mest fornuftige fodtøj.

Frederik drejede hovedet, da det raslede i skovbunden.

Marley stak hovedet ud gennem en masse blade, fnøs, da et af dem satte sig på hans snude, og forsvandt så ind i buskadset igen.

»Vi havde jo nok set lidt flere dyr, hvis I

ikke havde haft energibomben der med,« sagde Miranda.

»Vi har da set mange!« Indtil videre syntes Frederik, turen var fantastisk, og Miranda var virkelig god til at fortælle om dyrene.

Da hun var mødt op på hotellet for at tilbyde dem en gratis guidet gåtur i skoven, meldte Frederik sig straks. Miranda ville gerne have hotellet til at reklamere med, at man kunne booke ture gennem dem. Men først skulle de selvfølgelig tjekke, om de syntes, hun var god.

Fridas begejstring var ikke helt lige så stor, men til sidst overgav hun sig. I sidste øjeblik havde hun så taget en tosset yoyo med, som hun gik og øvede sig på. Frederik så over på sin papsøster, som i det samme klaskede en myg på sin hals. Bare hun nu ikke blev alt for utålmodig.

Sådan en ulveflok kunne tage lang tid at finde.

»Er det fra en ræv?« Han pegede på nogle ekskrementer i skovbunden.

»Lige præcis.« Miranda smilede.

Hun var en ældre dame, men selv om de havde gået op ad bakke i lang tid, lød hun ikke det mindste forpustet.

»Er han ikke god?« Frida puffede Miranda med albuen. »Sig til, hvis du får brug for en assistent.«

»Han har helt klart en fremtid inden for det her.« Miranda smilede. »Men jeg har faktisk lige ansat en. Det er svært at holde øje med ulvene alene.«

»Passer de ikke bare sig selv?« spurgte Frida. »Eller er det, fordi de ikke må tage de andre dyr?«

»Faktisk er det på grund af det farligste dyr i hele skoven,« sagde Miranda. »Mennesket.«

»Wow.« Frida bed sig i læben. Hun rullede yoyoen op og lagde den i lommen.

Endelig, tænkte Frederik.

Miranda nikkede. »Godt nok er ulven et rovdyr, men vi er farligere for den, end den er for os.«

Selvfølgelig vidste Frederik det godt i forvejen, men det var alligevel barsk at høre hende sige det.

»Folk er ellers ret bange for ulve, er de ikke?« spurgte Frida.

Miranda sukkede. »Der har ikke været ulveangreb på mennesker i flere hundrede år, heller ikke i Tyskland, hvor der lever masser af ulve.«

Frederik børstede et insekt af sit ben.

»Måske er folk mest bange for, at ulven skal tage deres får?«

Han kunne bedst lide at have styr på alle detaljer. Især fordi han jo faktisk var på arbejde. De var udsendt af hotellet for at give en vurdering af Mirandas ture, ikke kun for at hygge sig.

»Hvor mange ulykker tror I, der var her i landet sidste år, hvor hunde bed mennesker?«

spurgte Miranda.

Frederik og Frida rystede på hovedet.

Frederik havde en snigende fornemmelse af, at det nok var en del.

»Der var 393.«

»Hold da op!« Frederik snappede efter vejret og kiggede på Marley, som fredsommeligt stod og snusede til en bregne.

Miranda nikkede. »Alligevel taler ingen om at gøre det forbudt at holde hund. Ulve angreb angiveligt 32 får, og straks er det et kæmpeproblem, og folk vil have lov at skyde frit året rundt.«

»Det ville da være forfærdeligt,« udbrød

Frederik. »Så er ulven jo udryddet igen på ingen tid.«

»Ligesom ulven har fans, har den også fjender,« sagde Miranda. »Siden jeg begyndte at tilbyde de her ulvevandringer, har jeg ligefrem fået trusler fra folk i området. De siger, at hvis jeg giver folk sådan et romantisk billede af ulven, bliver det værst for mig selv. Og for ulvene.«

Frederik gøs.

»Ulven følger jo bare sin natur,« sagde Frida. Frederik vidste, hvor meget det betød for hans papsøster, at alle fik en fair chance.

»Hvis bare folk kendte mere til ulven, ville de elske den,« sagde Miranda. »Så fascinerende et dyr. Forhåbentlig kan mine ture gøre en forskel.« De gik lidt i tavshed.

»I må hellere kalde jeres hund til jer og give den snor på.« Miranda holdt en hånd op i luften for at signalere, at de skulle være stille.

Stien blev smallere, og til sidst forsvandt den, så de måtte mase sig gennem et tæt buskads, indtil de nåede udkanten af en lysning. Miranda pegede længere frem.

Frida og Frederik krøb sammen i krattet, og nu fik de øje på to ulveunger, der tumlede i det høje græs. Lidt derfra sad den store, mørkegrå ulvemor og holdt vågent øje med omgivelserne.

Hun drejede hovedet over mod dem og borede sine lyse øjne ind i Frederiks.

»Hun kiggede på mig!« hviskede Frederik. Han vendte sig om mod Miranda, men hun sad og stirrede stift over mod ulvene gennem sin kikkert.

Ude i lysningen krummede den største af ulveungerne sig sammen og sprang op på ryggen af den anden, så de begge væltede. De knurrede og snerrede, mens de sloges for sjov.

Det syn var hele turen værd!

Det kriblede i fingrene efter at tegne dem, så Frederik fandt sin tegneblok og en kulblyant frem og gik i gang. Han formede en cirkel, som skulle blive til morens hoved, men da han så op, fik han øje på Mirandas ansigt. Hun lignede en tordensky, da hun fjernede kikkerten fra øjet.

»Der er kun to.«

»Hvad?« sagde Frederik og Frida i kor.

Miranda så bekymret hen mod lysningen.

»Der er tre i kuldet. Den sidste ulveunge mangler.«

Bror og søster

»Ulvemor har tre unger. To hunner og en han.« Miranda hamrede ærgerligt en knytnæve ned i skovbunden. »Den mindste af hunnerne mangler.«

»Er du sikker?« Frida håbede, at deres guide tog fejl, men indtil videre havde Miranda haft styr på alt, og hun så ud til at tage det her meget alvorligt.

Frederik stirrede, som om han hvert øjeblik forventede at se den sidste ulveunge komme gående.

»Desværre,« sagde Miranda. »De tre gør alting sammen. Leger, sover og øver sig i at jage.«

»Måske er den bare blevet inde i hulen i dag,« forsøgte Frida at opmuntre hende. »Lad os holde øje med dem lidt endnu og se, om den ikke dukker op.«

De satte sig alle tre og stirrede i stilhed på ulveflokken.

Frederik krattede lidt med blyanten, men lagde så tegneblokken væk igen med et suk. Som om det var for trist at sidde og tegne ulvene, når der manglede en.

Et kort øjeblik overvejede Frida at tage sin yoyo frem og øve sig, men droppede det. Da hun stod derhjemme, virkede det som en sjov idé, men den neongule sag var alligevel for malplaceret herude i skoven.

Egentlig havde de også en lækker madpakke med, men ingen af dem nævnte den med et ord. De sad bare og kiggede. Og håbede.

En halv time senere var der stadig ikke sket noget.

»Den er her altså ikke.« Med et dybt suk kom Miranda på benene. Nu virkede hendes

bevægelser langsommere end før, syntes Frida. Hun ville så gerne sige noget, der kunne gøre Miranda glad igen, ligesom hun var i starten af turen. Og hun ville have ulven til at komme

tilbage, så Frederik kunne holde op med at se så trist ud. Stakkels ulve.

»Egentlig burde vi ikke forstyrre dem, men vi er nødt til at gå en runde for en sikkerheds

skyld. Måske er ungen kommet til skade og ligger et sted,« sagde Miranda.

Mens de gik i hælene på hende igennem buskadser og ad smalle stier, som skovens dyr havde banet, rynkede Frida brynene. Der var noget, som ikke stemte.

»Hvorfor er du så sikker på, at den ulv er væk?«

Miranda vendte sig om og så på Frida og

Frederik, som om hun overvejede, om de kunne tåle at høre det, hun havde at sige. Det kunne de godt, besluttede hun åbenbart, for hun satte sig tungt på en væltet træstamme.

»For et par uger siden da jeg gik rundt heroppe, fandt jeg den her.« Miranda slyngede rygsækken ned fra skulderen og trak et langt stykke ståltråd op af den.

Så førte hun enden af den igennem en lille løkke i den anden ende, så den dannede en stor cirkel, og viste dem, hvordan den øjeblikkelig ville strammes, hvis man prøvede at hive sig fri.

Frederik åbnede munden og så chokeret på ståltråden. »En snare!«

»Hvorfor skulle nogen være ude på at fange ulvene i sådan en?« Frida kunne slet ikke få snaren på jorden til at hænge sammen med den søde ulvefamilie, som de lige havde siddet og kigget på.

»Nogle mennesker hader virkelig ulve.«

Miranda lagde snaren tilbage i sin rygsæk. »De

vil gøre hvad som helst for at slippe af med dem. Også slå dem ihjel.«

Det føltes, som om skoven blev ekstra stille, da Miranda sagde de ord. Frederik og Frida så på hende med store øjne.

»Siden jeg fandt snaren, har vi sat overvågning op herude,« fortsatte Miranda. »Heldigvis havde jeg lige ansat Bjørn. Han har været en stor hjælp.«

Der var stille lidt.

Så tilføjede hun dæmpet: »Men det var så alligevel ikke nok.«

»Vi må ringe til politiet,« sagde Frida. »Ulven er et fredet dyr, er den ikke?«

»Jo, den er,« sagde Frederik. »Men der har desværre været mange sager, hvor folk alligevel har skudt dem eller lagt gift ud.«

»Der er da ikke nogen her, der kunne finde på at gøre sådan noget!« sagde Frida. »Måske skulle vi hellere tjekke gæsterne på hotellet.«

Miranda rystede langsomt på hovedet. »Ikke alle her på egnen er ulveelskere, desværre.«

»Ved du, hvem de er?« udbrød Frida forarget. Tænk, at nogen kunne finde på at tage sådan et stykke ståltråd med ud i den smukke og fredelige skov. »Så kommer det i det mindste ikke til at tage politiet lang tid at opklare den her sag.«

Læs & tal sammen om Hotelmysterierne

Dyk ned i universet på Hotel Hanegal, og løs sjove opgaver sammen med Frida og Frederik.

Download gratis aktivitetshæfte på

gutkind.dk ved at søge på Hotelmysterierne.