Vemod undercover

Page 1



vemod undercover

VEMOD UNDERCOVER.indd 1

23/11/23 11:27 AM


VEMOD UNDERCOVER.indd 2

23/11/23 11:27 AM


J A N G R A D VA L L GUTKIND

vemod undercover BOGEN OM ABBA P Å D A N S K V E D J A KO B L E V I N S E N

VEMOD UNDERCOVER.indd 3

23/11/23 11:27 AM


Vemod undercover – Bogen om Abba er oversat fra svensk af Jakob Levinsen efter Vemod undercover – Boken om Abba © Jan Gradvall 2023 First published by Albert Bonniers förlag, Stockholm, Sweden Published in the Danish language by arrangement with Bonnier Rights, Stockholm, Sweden Denne udgave: © Jan Gradvall og Gutkind Forlag A/S, København 2023 1. udgave, 1. oplag, 2023 Omslag: © Eva Wilsson Forsidefoto: Anders Hanser © Premium Rockshot Forsats: ”Just a Notion” recording session (1978), Anders Hanser © Premium Rockshot Bagsats: Abba live (1979), Anders Hanser © Premium Rockshot Sat med Janson Text for Bonniers hos Geethik Technologies og trykt hos ScandBook EU ISBN 9788743408956 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Gutkind Forlag · Læderstræde 9,1. · DK-1201 København K gutkind.dk · f gutkindforlag · gutkind_­forlag

VEMOD UNDERCOVER.indd 4

23/11/23 11:27 AM


”We have a story, and it survived” Abba: ”I Still Have Faith in You” (2021)

VEMOD UNDERCOVER.indd 5

23/11/23 11:27 AM


VEMOD UNDERCOVER.indd 6

23/11/23 11:27 AM


INDHOLD The Day Before You Came 9 A+B, B+A 24 Frida 30 Raggere 42 Dansebands 54 Manageren 63 Waterloo 81 Venstredrejning 93 Bad English 113 Björn 125 Den perfekte lyd 137 Tættrimmet 151 Gracias por la música 162 Disco 174 Sid forstod det 195 Immigrantmusik 213 Agnetha 221 Renæssancen 239 Hjernekirurgen 255 Arven 262 Björn Borg-effekten 280 Mamma Mia! 292 Thank You For the Music 311 Metaverse reversed 319 Alle gode venners skål 331 Sild og snaps 341 Benny 350 Storlommens sang 365 Tak 373 Kilder 375

VEMOD UNDERCOVER.indd 7

23/11/23 11:27 AM


VEMOD UNDERCOVER.indd 8

23/11/23 11:27 AM


THE DAY BEFORE YOU CAME Benny Andersson ligger på gulvet i Polarstudiet og lytter til den sidste indspilning med Abba. Han har lukket øjnene. Alle andre har forladt studiet. Den sang, som han lige er blevet færdig med og nu lytter til i hovedtelefonerne, er den isnende og skæbnetunge ”The Day Before You Came”, en næsten seks minutter lang synthesizerballade. I 39 år blev den antaget for at være det allersidste, Abba kom til at indspille. Popsingler skal være korte og iørefaldende og ikke vare meget over tre minutter. De færreste popgrupper ville overhovedet finde på at udgive en dobbelt så lang single uden et regulært omkvæd. Musikken på ”The Day Before You Came” blev indspillet i sensommeren 1982 og kommer fra Bennys Yamaha GX-I, en polyfonisk synthesizer med tre klaviaturer og indbygget trommemaskine. Bennys første instrument var trækharmonikaen. De sørgelige melodier fra svensk harmonikamusik er til stede i al den musik, han har skrevet. Maskinen her er også en 9

VEMOD UNDERCOVER.indd 9

23/11/23 11:27 AM


slags harmonika med sorte og hvide tangenter, men denne harmonika er blot blevet beamet tilbage fra fremtiden via kommandobroen i Star Trek. Som udenforstående kan det sikkert være fristende at spekulere på, hvem ”The Day Before You Came” handler om. For Benny, der har skrevet musikken, handler den måske om Frida. For Björn, der har skrevet teksten, om Agnetha. For Agnetha, der synger sangen, om Björn. De fire Abba-medlemmers forhold og skilsmisser er løbende blevet dækket i tabloidpressen. For Frida, der har været væk fra Abba i årets løb for at indspille et soloalbum – og lige på denne sang kun bidrager med en ordløs korstemme – handler den måske om samarbejdet med hendes nye producer Phil Collins, som netop har opfundet den genre, der skal blive kendt som divorce core. Abba gik aldrig officielt i opløsning. Efter det ottende studiealbum, The Visitors fra 1981, samt de to singler ”The Day Before You Came” og ”Under Attack” året efter, holdt gruppen blot en længere og længere pause, der endte med at komme til at vare næsten fyrre år. ”Oprigtig talt ville jeg bare holde pause i to år,” siger Benny. ”Prøve noget nyt. Skrive musicals. Jeg troede helt alvorligt på, at vi ville vende tilbage. Jeg følte mig overhovedet ikke færdig.” Efter Fridas opfattelse var det ”drengenes ønske om at komme videre”, der førte til Abbas opløsning 10

VEMOD UNDERCOVER.indd 10

23/11/23 11:27 AM


(medlemmerne har altid omtalt hinanden som ”drengene” og ”pigerne”). Og det havde været svært fortsat at arbejde sammen med nogen, man havde elsket og været gift med: ”Selvfølgelig påvirkede det også beslutningen. Man er jo kun et menneske. Det var et hårdt brud. Uden skilsmisserne havde vi måske kunnet fortsætte mindst et par år endnu, vil jeg tro. Nu følte vi allesammen mest bare stor sorg.” Hvis ”The Winner Takes It All” fra Super Trouper giver indblik i Agnethas og Björns skilsmisse, gør ”When All Is Said and Done” fra The Visitors noget tilsvarende med hensyn til skilsmissen mellem Frida og Benny, uanset at teksten som altid er skrevet af Björn. I et interview i Rolling Stone fra juni 1982 siger Pete Townshend fra The Who om Abba: ”De laver suveræne plader. Der er imidlertid også det interessante ved Abba, at de i deres sangskrivning som et af de første store internationale bands tager fat i midaldrende menneskers problemer. Sangene handler direkte om medlemmerne indbyrdes forhold.” Da ”The Day Before You Came” blev indspillet, var det nærmest som at få hele bandets skilsmisse sat i musik. Bandets faste lydtekniker Michael B. Tretow siger: ”Da den sang blev indspillet, var der en fornemmelse af en forestående afslutning i luften.” Alt i Abba-lejren var forandret. Björn var blevet gift igen. Brylluppet med Lena Källersjö havde fundet sted i største hemmelighed Helligtrekongersdag 1981 hos 11

VEMOD UNDERCOVER.indd 11

23/11/23 11:27 AM


restauratøren Carl Jan Granqvist i Grythyttan. Men i samme øjeblik brudeparret forlod herregården, begyndte journalister fra hele verden at ringe. Agnetha var optaget af sin filmdebut. I filmen Raskenstam spiller hun en fiskerdatter, der lader sig forføre af den berygtede ægteskabssvindler Gustaf Raskenstam, som under Anden Verdenskrig lokkede penge ud af over 130 kvinder. Hun spillede over for Gunnar Hellström, der også instruerede filmen. Den erfarne og elegante skuespiller Gunnar Hellström var vendt hjem fra Hollywood efter at have medvirket i tv-serier som Gunsmoke, Bonanza og Dallas. Den svenske presse gjorde alt for at få spisesedler ud af situationen. Ugebladet Hänt i veckan satte trumf på med overskriften ”Gravide Abba-Agnetha alene igen”. Billedet var hentet fra filmoptagelserne. Det var bare ikke Agnetha, der var gravid, men den person, hun spillede i filmen. ”Svensk Damtidning dristede sig til at lancere ‘Årets romance’ mellem mig og Gunnar Hellström”, skriver Agnetha i sin selvbiografi Som jag är. ”På forsiden med overskriften ‘Abba-Agnetha offer for ægteskabssvindler’.” Sladderen nåede et sådant omfang, at Agnetha skrev et debatindlæg i Dagens Nyheter om, at det havde for få konsekvenser at offentliggøre og tjene penge på bevidste løgne. Retlige påbud og bøder forekom så godt som aldrig, højst kritik fra det svenske pressenævn. ”Hvad 12

VEMOD UNDERCOVER.indd 12

23/11/23 11:27 AM


bryder skandalepressen sig om et par linjer nederst på en eller anden avisside om, at Pressenævnet har udtalt kritik,” skrev hun. Fem uger efter Björns bryllup blev Abba-medlemmernes privatliv atter en verdensnyhed. Da Frida den 12. februar 1981 gik hen for at købe mælk, blev hun mødt af spisesedler, der udbasunerede, at hun og Benny var blevet skilt. Hun mindes, hvordan hun drejede om på hælen og den næste uge ikke orkede at gå uden for en dør. Da skilsmissen mellem Frida og Benny var faldet juridisk på plads, tog Benny ikke andet med sig fra deres hjem end et askebæger og fire malerier. Alt dette lå altså allerede i luften, da Benny skrev og indspillede ”The Day Before You Came” i Polarstudierne. Kompositionens arbejdstitel var ”Den lidende fugl”. Gennem hele Bennys karriere som sangskriver finder man hentydninger til fugle. I 1978 havde Abbas manager, Stikkan Anderson, købt en gammel biograf og indrettet det studie, som Björn og Benny længe havde drømt om. Bygningen, som Polarstudierne befandt sig i, det statelige og 58 meter høje Sportpalatset, er udsmykket med fugle. Den ligger for enden af Sankt Eriksbron på Kungsholmen-siden. Går man over broen, kommer man til Vasastan. Ejendommen blev bygget i 1929-1930 midt under den internationale finanskrise med henblik på at rumme forskellige sportsaktiviteter, men blev allerede inden færdiggørelsen solgt på tvangsauktion. Indeni var der 13

VEMOD UNDERCOVER.indd 13

23/11/23 11:27 AM


svømmebassin, tennisbaner, gymnastiksale og biografen Rivoli. Sportpalatset rummer derudover over halvtreds lejligheder. Øverst oppe ligger der en penthouselejlighed i tre plan med storslået udsigt over Stockholm. Der flyttede kunstneren Bruno Liljefors ind i 1933 og boede de sidste år af sit liv. Bruno Liljefors, født i 1860, var en af Sveriges førende malere og kendt for sine skildringer af svensk natur og dyreliv. Han kaldte penthouselejligheden ”min lille ørnerede.” Han lod vinduerne stå åbne året rundt, så fuglene kunne flyve ind og blive malet. Han fodrede dem med spandevis af fisk og kød. Indimellem tabte fuglene også mad på forbipasserende fodgængere. En del af dem byggede rede i lejligheden. Efter Bruno Liljefors måtte hele lejligheden saneres. Og fuglene blev ved med at komme der længe efter kunstnerens død. Hvis man kiggede ud ad vinduerne i Polarstudierne, var de der uafbrudt. Nedenfor ligger Karlbergskanalen, som er et af de steder i Stockholm, hvor årstidernes vekslen mærkes allertydeligst. Træerne bøjer sig langt ud over vandet. Om foråret spejler de klorofylgrønne blade sig i kanalen, om sommeren er den fuld af kajakker og motorbåde, om efteråret tager i tusindvis af stockholmere og turister selfies på Sankt Eriksbron for at indfange løvets gule og røde farver. Om vinteren fryser kanalen til is, og modige fodgængere efterlader fodspor i sneen. Nytårsaften er broen fuld af mennesker, der kender den som det perfekte sted at se fyrværkeri på himlen over Stockholm. 14

VEMOD UNDERCOVER.indd 14

23/11/23 11:27 AM


”The Day Before You Came” blev indspillet den sidste uge af den ti uger lange svenske sommerferie, men stemningen i studiet og musikken mindede mere om den tilfrosne Karlbergskanal om vinteren. Den sprøde, frostklare lyd leder tankerne hen på Yoko Onos lige så skæbnetunge ”Walking on Thin Ice”, som John Lennon indspillede i december 1980, dagen inden han blev myrdet, og som blev udgivet i februar året efter. Da Benny havde gjort musikken klar – ud over Yamaha GX-I spiller han også den lille melodistump på Minimoog – var det oprindelig planen at lade trommemaskinen erstatte af en rigtig trommeslager. Åke Sundqvist befandt sig tilfældigvis i Polarstudiernes studie A og blev kaldt op i studie B, hvor Benny, Björn og Michael B. Tretow holdt til. Åke Sundqvist indspillede hi-hat, lilletromme og stortromme, men til sidst besluttede man sig alligevel for at beholde den skitseagtige lyd fra trommemaskinen, hvilket kun forstærker den isnende stemning i lydbilledet. ”Det eneste andet instrument i sangen er fire lilletrommeslag fra Åke Sundqvist,” husker Benny. Da Bennys Yamaha GX-I blev indviet i 1978, var det som en investering i Polarstudierne. Ved den lejlighed pralede man af at være det mest moderne indspilningsstudie i verden. Det var ambitionen at få verdens største musikere til at lægge vejen forbi enden af Sankt Eriksbron. Led Zeppelin forstod budskabet og indspillede i 1979 deres ottende og sidste album, In Through the Out Door, 15

VEMOD UNDERCOVER.indd 15

23/11/23 11:27 AM


i Polarstudierne. På albummet kan man høre gruppens bassist, John Paul Jones, spille på den synthesizer, der også optræder i ”The Day Before You Came”. Nu om dage omtales Polarstudierne ofte som det sted, hvor alle Abbas mesterværker blev indspillet, men det er ikke helt rigtigt. Formålet med studierne havde været, at Abba selv langt om længe skulle have ubegrænset tid til at indspille, men reelt var studierne som oftest udlejet til andre. Da ”The Day Before You Came” blev til, var det store A-studie optaget af den vesttyske sanger Peter Griffin. De fleste af Abbas mest succesfulde sange er i praksis indspillet under stort tidspres i mere primitive omgivelser. Da Abba begyndte at indspille i Metronomestudierne, senere omdøbt til Atlantis, på Karlsbergsvägan i Vasastan, havde de kun adgang til en enkelt indspilningsdag om ugen. De blev reddet af endnu en Bruno i svensk kulturliv, nemlig musikeren Bruno Glenmark, der dengang som nu var gift med svensktopstjernen Ann-Louise Hanson. ”Fra 1973 og et par år frem indspillede Abba også i vores villa i Stocksund,” siger Bruno Glenmark. ”Vi nedlagde vaskerummet og børnenes legeværelse og indrettede et studie i stedet. Når Björn kom om morgenen, sagde han altid som det første: ‘Hvor er mormors boller?’ Ann-­ Louises mor plejede at bage nogle boller, som han var helt vild med. Da de skulle til Brighton og konkurrere med ”Waterloo”, spurgte Agnetha, om vi ikke kunne optage konkurrencen, i og med at vi havde en videomaskine. Så da de kom tilbage efter at have vundet, sad vi hjemme hos 16

VEMOD UNDERCOVER.indd 16

23/11/23 11:27 AM


os og genså konkurrencen.” Ægteparret Glenmarks tvillinger, hvis værelse lå over for vaskerumsstudiet, kan stadig huske, hvordan Abba blev ved med at spille de samme sange igen og igen længe efter sengetid. Når Abba gik i studiet, havde de færdige melodier med sig. De første år sad Björn og Benny sammen i en lille skærgårdshytte og komponerede på klaver og guitar. Med årene udviklede arbejdsmetoden sig til, at Benny skrev musikken alene, hvorefter han og Björn gik i studiet med musikerne og producerede sangen i fællesskab. Næste skridt var så, at Björn fik en kassette med instrumentalversionen med hjem for at skrive teksten. Hele musikproduktionen var altså klar, inden der var så meget som tænkt på ordene. De drøftede sjældent, hvad sangen skulle handle om, men ifølge Benny var Björn i stand til intuitivt at fange stemningen i melodien. Ifølge Björn selv er det forkert at udlægge hans tekster selvbiografisk. Han skriver ikke om sig selv, men om mennesker og forhold, og det er også grunden til, at Abbas sange fungerer så godt i musicals. Efter de mere søgende første år udviklede hans tekster sig til hverdagsdramaer med tredimensionelle personer. Da Björn gik hjem for at skrive tekst til Bennys ”Den lidende fugl”, begyndte han at skrive om en kvinde, der beretter om en almindelig dag i sit begivenhedsløse liv. Hun opregner, hvad der skete, dagen inden et følelsesladet møde vendte op og ned på hendes liv og ændrede det for altid. 17

VEMOD UNDERCOVER.indd 17

23/11/23 11:27 AM





Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.