Vulkanø
Vulkanø.indd 1
06/11/2023 09.56
Af samme forfatter: Sfinx – roman, 2021 Forestillingen om Patrick Mortensen – essay, 2021 Spejlkamel – digte, 2015 Vi er ikke konger – digte, 2013
Vulkanø.indd 2
06/11/2023 09.56
DA N I E L DA LG A A R D
Vulkanø Roman
Gutkind
Vulkanø.indd 3
06/11/2023 09.56
Vulkanø.indd 4
06/11/2023 09.56
“Og du mærker det en morgen, en eftermiddag, en søndag i februar, en ellers dårlig dag, du mærker at noget er anderledes, for du ved at du ikke kunne tænke dig at være barn igen, ikke for alt i verden, og du tænker at det ville du ikke orke en gang til, og så mærker du at noget har sluppet taget i dig.” Johan Harstad: Buzz Aldrin, hvor blev du af?
Vulkanø.indd 5
06/11/2023 09.56
Vulkanø.indd 6
06/11/2023 09.56
København, januar 2022 Det er tidlig nat, mørket og kulden hænger som fra bøjler i Københavns gader, og vi er lige kommet hjem fra Tenerife, vores søn ligger i sin seng og hulker. Han mangler Ninus. Engang var den hvid. Den har ikke længere nogen fasthed, men er helt blød i leddene, fyldet er kollapset og ligger som en lidt elastisk kerne midt i kanintøjdyret. Den slasker, når man går med den i hånden. Den har små, sorte øjne, som har set alt, den har bevidnet hele hans liv. Hvis vi glemte den hos hans dagplejemor, kørte vi op efter den inden sengetid, vi har vandret parker og haver og legepladser tynde for at finde den, når han har smidt den fra sig i tanker. Hvis vi glemmer den hos hans bedsteforældre, sender de den med anbefalet pakkepost. Vores søn viser helst ikke, hvis han bliver ked af det eller såret. Hvis han føler sig dum, bliver han rasende på os, hvis han slår sig, og vi vil trøste ham, verfer han os væk. Men Ninus kan han kalde på. Med en ægte, ufortyndet sårbarhed, man ellers sjældent oplever, råber han efter den slaskede, pelsede kanin, der er så snavset, at den ikke længere har en farve, men bare et navn: Ninus. 7
Vulkanø.indd 7
06/11/2023 09.56
Så løber vi ind og finder den i hans seng, hvor den ligger mellem dyner og puder. Eller vi gjorde, for nu er den væk, efterladt et sted ude i lufthavnen i en Fjällräven-rygsæk i børnestørrelse. Jeg sidder på hans sengekant og lover ham, at vi nok skal få fat i den igen, mens jeg stryger ham over håret og mærker de små ryk gennem hans krop. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sige. Næste morgen tager min søn og jeg metroen ud til lufthavnen. Vi ved mere eller mindre, hvor vi må have mistet den, så vi spørger i kiosken ved siden af, men de har ikke modtaget nogen taske og viser os videre til en informations skranke. Der får jeg udleveret et visitkort til hittegods kontoret. Min søn er trykket, men ikke i panik. Jeg forsikrer ham om, at der findes et system, en måde at genvinde det tabte på. Indtil videre skjuler jeg muligheden for, at Ninus er for evigt forsvundet. Der er nok nogen, der har fundet den og afleveret den til politiet, siger jeg. Her på kortet står der, hvem man kan spørge. Jeg opretter en sag. Da jeg ikke har hørt noget i ti dage, tager jeg S-toget ind til Hovedbanen og går til politigården. Jeg ringer på, og efter at være blevet vurderet på over vågningskameraet lukkes jeg ind i slusen. Bag en skranke beskyttet af et tykt lag glas sidder en brysk mand. Jeg forklarer, hvad jeg leder efter, beskriver tasken og indholdet. En uniformeret betjent følger mig ned til lageret. Række på række af metalhylder er fyldt med rygsække, kufferter og løse genstande sorteret efter dato. Betjenten er venlig og guider mig til det rette afsnit. Jeg får øje på den med det samme.
Vulkanø.indd 8
06/11/2023 09.56
Vulkanø.indd 9
06/11/2023 09.56
Vulkanø.indd 10
06/11/2023 09.56
Hotel Fantasia, Costa Adeje, december 2021 Jeg ligger i en plastikstrandstol ved en pool på Tenerife sammen med tre-fire hundrede andre gæster, der ligesom mig tilhører den europæiske middelklasse. Vores hotel er et af dem, der tilbyder all inclusive-ophold, hvilket vil sige, at morgen-, middags- og aftensmad er inkluderet i prisen, såvel som snacks og drinks i løbet af dagen. Man behøver altså ikke forlade matriklen, hvilket det da også er mit indtryk, at de fleste undlader at gøre. Overalt drøner personale rundt for at gøre rent eller fjerne brugte glas og tallerkner, tørre borde og stole af med sprit, så ingen skal frygte pesten, indsamle efterladte håndklæder, eller hvis det er aften: rense pool, afvaske fliser, køre liggestole tilbage på plads, så alt er klar til morgendagens solbadning. Personalet virker travle, utroligt venlige og dygtige. Eftersom rengøringspersonalet aldrig banker på, når vi faktisk er på værelset, er det for eksempel en gåde for mig, hvordan de både kan nå at opdage, at vi har forladt værelset, og gøre det rent, mens vi spiser morgenmad på Echeide. Men det gør de, og sengene er redt med militær præcision, og 11
Vulkanø.indd 11
06/11/2023 09.56
gulvene er løbet over med en moppe, og børnenes sovedyr er stillet op i et lille arrangement i hver deres seng. Hotel Fantasia minder ikke om noget sted, jeg før har været, og hvis ikke det var, fordi jeg vidste bedre, ville jeg være i tvivl om, hvorvidt der fandtes andre steder i verden som det. Afsondretheden får det til at minde om et kloster, opvartningen om et fransk kongeslot i 1700-tallet. Indretningen er moderne i metermål, store, åbne flader, stilrene møbler i upåfaldende farvenuancer, mens bygningen udadtil forsøger at underbygge hotellets navn med søjler og brede trapper. Men den evindelige strøm af gæster, som tjekker ind og ud, bliver bespist, bader og slikker sol, og ikke mindst den tvetydige intensitet i folks øjne understreger, at dette først og fremmest er en højtudviklet, ekstremt effektiv afslapningsfabrik, hvor folk betaler for at få lov at befinde sig i en komatøs tilstand fra lørdag til lørdag. Vejret er notorisk behageligt, her er i omegnen af toogtyve grader fra tidligt om formiddagen til sidst på aftenen, hvor temperaturen falder til atten. Himlen er blå, solen er gul. Vi ankom sent i går aftes. Vi er Stine og mig, vores søn på fem og vores etårige datter, som vi kalder for Søpølsen. For nylig er vi flyttet tilbage til København efter seks år i Vestjylland, og nu er vi taget på ferie til De Kanariske Øer. En mand og en kvinde med en dreng og en pige på slæb, som ligner os selv. To små halvkloner, som fremviser vores egne værste sider, når de er vågne, og driver os til sølende sentimentalitet, når de sover, hvilket de desværre ikke gør så meget, som man kunne ønske sig. Engang var vi to, nu er vi 12
Vulkanø.indd 12
06/11/2023 09.56
vi fire, Stine og jeg er midt i trediverne, og vi har ikke sovet i et halvt år. Det er december og vi skal være her en måned, vi har planlagt at bo fem forskellige steder, Fantasia er det første, senere kommer andre. Let the games begin. Jeg opdager hurtigt, at der er en stor andel af briter blandt gæsterne. Overalt hører man den distinkte accent, der lyder som en parodi i mine ører, som er vant til amerikansk. Hvorfor har jeg fornemmelsen af at kunne genkende briterne, før de åbner munden? Det er dem, der ligesom os selv, og modsat de asiatisk udseende gæster, lader deres børn fylde tallerknerne med gule, friterede ting. Dem med fregnede ansigter og lys hud. Mændene er tatoverede og ligner enten Harry Kane eller Boris Johnson. Kvinderne er afblegede, har runde ansigter og for småt badetøj. Deres børn driver om med Nintendoer foran øjnene og høretelefoner for ørerne og går jævnligt ind i uåbnede glasdøre. Med mine tynde, fregnede overarme og begyndende farkrop med en efterhånden halvstor sort plet på min ryg, som ifølge Stine vokser sig større for hver nat, kunne jeg sagtens selv gå for at være britisk. Den anden store befolkningsgruppe lader til at være russere. Deres drengebørn har vandkæmmet hår, når morgenbuffeten åbner klokken syv, mens pigerne er helt klar i glitrende kjoler og med opsat hår, selv de, der er så små, at de kun med nød og næppe kan siges overhovedet at have hår. De russiske mænd har også tatoveringer, og ligesom hos briterne kan man her se et udvalg af tribalmønstre, men generelt fremstår de russiske tatoveringer hårdere og mere 13
Vulkanø.indd 13
2023-11-13 11:08
voldelige end deres britiske brødres. Der er ørne og ulve og mistænkelige symboler. Vi har dyppet os selv og hinanden i solcreme og er gået ned til poolområdet, fordi det lader til at være det, der er hovedattraktionen. Når man går rundt mellem stolene, forfølges man af lyden af gamle hits. Det er Umbrella og Poker Face og Kings of Leon, men i udgaver, jeg aldrig har hørt før. Hovedparten er enten let jazzede eller i en bizar stil, man måske kan beskrive som nedtonet eurodance. Musikken kan høres overalt omkring poolen og kommer tilsyneladende intet bestemt sted fra. Vandet i bassinerne er koldere, end vi havde regnet med. Til sidst får jeg endelig lokket vores søn med ud i børnebassinet, hvor der i midten er en form for klatreborg, som man kan bruge til at komme op til et par vandrutsjebaner. Selvom jeg ikke har lyst, løber jeg op og tager en rutsjetur ned for at opmuntre ham til at gøre det samme. Straks jeg kommer op at stå, fryser jeg. Bassinet er lavvandet, kun tyve eller tredive centimeter, og når først man er blevet våd, er det koldt at gå rundt uden at kunne komme ned og gemme sig under vandoverfladen. I det mindste virkede det efter hensigten, for min søn er på vej op ad en af trapperne for at rutsje. Og så kommer vandet. Ingen af os havde set den gigantiske spand, som er ophængt over klatreborgen, og som langsomt fyldes med vand, indtil den på et tidspunkt tipper og vælter hele sit indhold ud over borgen. Min søn skriger. Arme og ben spjætter, han hiver efter vejret. Han har fået vand i øjnene. Hans hår er blevet vådt. Det er koldt. Jeg forsøger at grine lidt, mens jeg trøster ham, for at overbevise 14
Vulkanø.indd 14
06/11/2023 09.56
ham om, at det er sjovere, end det er traumatisk. Men efter det nægter han at nærme sig klatreborgen, selv efter at jeg flere gange har stillet mig direkte hen under spanden, netop da den tipper, for at vise, hvor sjovt og frydefuldt det er at få koldt vand hældt ud over sig, selvom jeg inderst inde også synes, det er afskyeligt. Som nævnt er alle måltider inkluderet i prisen. Maden serveres på fem forskellige restauranter. Buffeten ved navn Echeide er basiskosten. Her kan man få morgen-, middagsog aftensmad, og til hvert måltid kan man vælge mellem lad-os-sige et hundrede og halvtreds forskellige retter, lige fra spaghetti carbonara til helstegt svinekølle til paella til citronmarineret lakseside til friskskåret ananas til et betydeligt udvalg af kager og is, og jeg må sige, at buffeter ikke er, hvad de har været. Her er ingen halvlunkne gryderetter med femoghalvfems procent sovs og ingen kød eller grøntsager, som man husker dem fra sin opvækst. Der er et stort udvalg af lækre oste og charcuteri. I det hele taget synes jeg, det er svært at finde noget at beklage sig over. Og her på vores første aften går jeg rundt med åben mund og polypper og losser op på tallerkenen, der egentlig er alt for lille, mens jeg har min søn i hånden og insisterer på, at han skal spise pommes frites, før han får is. Lydniveauet skal man lige vænne sig til. Rummet er kolossalt, i de travleste timer afspises over hundrede gæster samtidig, de fleste har børn med, og cirka en fjerdedel af buffeten består af desserter. Om aftenen er der børnediskotek foran det tre etager høje slot, der står midt i poolområdet. Vores søn har både lyst til at være med og er bange for det. Festen er for større 15
Vulkanø.indd 15
06/11/2023 09.56
børn, siger vi, det er alt for sent til dig, den starter, når du skal sove. Så da vi står og børster tænder klokken syv, kan vi høre festen begynde ude bag vinduerne. Hans tvivlrådige ansigt plager mig om at komme ud og være med. Jeg ved, at han kommer til at hænge i mine bukseben for at trække mig med ud på dansegulvet, hvis jeg giver efter. Hjerteløsheden vinder, og jeg siger, at han måske, men kun måske, kan få lov den sidste dag, vi er her, men nu skal han sove. Klokken otte, mens jeg sidder og synger den samme hjemmestrikkede vuggevise igen og igen for to børn, som ikke vil sove, begynder slottet så at spille musik, mens der bliver projiceret film op på facaderne, og endnu flere børn kommer løbende til fra alle verdenshjørner for at danse på det lille plateau foran slottet. Vi ser på fra vinduet. Efter et kvarter er koncerten slut, og jeg genner ungerne tilbage i seng, men klokken ni genoptages den med uformindsket styrke. Lydniveauet synes jeg godt, man kan kalde infernalsk. Jeg sidder og tysser ved børnenes senge og forsøger desperat at få dem til at sove, og nu begynder det hele at irritere mig. Det er i øjeblikke som disse, at jeg kan mærke, at frustrationen truer med at forvandle sig til vrede. Jeg begynder at føle mig fanget af børnenes uro, af at de ikke bare lægger sig, som jeg har bestemt, de skal. Men jeg dysser mig selv ned. Jeg vil ikke give efter. Jeg lukker øjnene og finder et roligt sted i mit bryst. En nat kort før vi tog afsted, havde vores søn mareridt, og jeg lagde mig i sengen sammen med ham. Vi snakkede om 16
Vulkanø.indd 16
06/11/2023 09.56
mareridt, og han fortalte, at det mareridt, han havde haft, var et, han havde haft flere gange. Som de fleste splittede mennesker er jeg også plaget af mareridt, og det er det samme med min egen far. Fordi min far sover i sin stol midt i stuen, kan man af og til komme til at overvære, hvordan han kæmper med sig selv i søvnen. Han sidder stille, men prøver tydeligvis at bevæge sig, udstøder halvkvalte lyde. Så giver det et sæt, og han vågner med vilde øjne. Sådan ser hans mareridt ud udefra, og indefra ser mine egne nogenlunde ligesådan ud: Noget skræmmende og uforståeligt udspiller sig omkring mig, ubehaget siver rundt i min krop, men jeg er lammet eller kan kun bevæge mig langsomt og med stort besvær, som i vand. Jeg har også mareridt, som jeg drømmer igen og igen, sagde jeg, mens jeg lå hos min søn. Farfar har også tit mareridt. Hvad drømmer han om? Det ved jeg ikke helt. Noget med, at der er nogen, der er onde ved ham. Det er ikke alle, der kan lide at fortælle om deres mareridt. I Vestjylland havde jeg det samme mareridt flere gange, siger han. Han holder Ninus tæt op under sin hage som for at nusse sig selv med ham. Hvad var det om? Du blev til en ulv ovre ved spisebordet. Mor sad i sofaen, og så tog du mig og løb rundt med mig, eller nogle gange var jeg ved mor, og så løb du bare rundt uden noget. Det lyder uhyggeligt. Han griner. 17
Vulkanø.indd 17
06/11/2023 09.56
Ikke mere. Nu er det bare ligesom et spil. Jeg holder om ham og ligger der længe, indtil han falder i søvn. Jeg ved godt, hvor det mareridt stammer fra. Næste morgen befinder vi os igen nede ved poolen, da den åbner klokken ti. Dæmpet musik hænger allerede i luften. Jeg tysser på børnene for at lytte efter. Er det et versioneret Pink-nummer? Det frustrerer mig, at jeg ikke ved, hvor musikken kommer fra, og at de spiller numre, jeg kender, men i uigenkendelige versioner. Det er, som om jeg bliver drillet, og jeg har svært ved at ignorere det. Egentlig er det forkert at omtale poolen i ental, for der er tale om flere pools, seks eller syv, alt efter om man tæller soppeområdet til de mindste med. De ligger i forskudte plan og er omkranset af selve hotellet, der har form som en hestesko. I centrum af det hele ligger så et slot i klassisk karikeret slot-stil med runde tårne, spir og borgport, og mod et ganske anseligt beløb kan man få lov at overnatte på slottets øverste etage. I den fjerneste ende ligger en såkaldt infinitypool, der som det eneste sted på hotellet er forbudt for børn. Den har sin egen bar, hvor man kan bestille alt i drikkevarer, fra kaffe og te til cocktails. Sidst, men ikke mindst, har vi Dream Factory, som er snackbaren placeret midt i poolområdet, så den er tilgængelig, hvis man skulle blive sulten, mens man bader. Snackbar er måske ikke et helt dækkende ord, synes jeg personligt, for de serverer fuldfede burgere, pommes frites, salat af alverdens slags, frugt, kyllingewraps, is, kager, te, kaffe, sodavand, fadøl, rød- og hvidvin, mousserende og rosé. 18
Vulkanø.indd 18
06/11/2023 09.56