G E IR S M E D S L U N D (dr.philos.) er psykolog med doktorgrad i helsepsykologi og videreutdanning i samfunnspsykologi. Siden år 2000 har han hovedsakelig jobbet med oppsummering av effekter av tiltak i helse- og sosialtjenesten. Smedslund har i dag en hovedstilling ved Folkehelseinstituttet og en bistilling ved Diakonhjemmet sykehus.
I boken gis en praksisnær innføring i helsepsykologisk kunnskap og folkehelsearbeid. Boken er skrevet for yrkesutøvere og studenter innen helse- og sosialfag. Helsepsykologene Geir Arild Espnes og Geir Smedslund har redigert boken og eksperter på helsefremming og forebygging har bidratt.
ISBN: 978-82-05-52330-2
9 788205 523302
GEIR SMEDSLUND
(red.)
HELSEPSYKOLOGI OG FOLKEHELSEKUNNSKAP
Foto: Privat
Helsepsykologisk kunnskap er blitt stadig viktigere. Et sentralt tema i boken er hvordan vi på bærekraftig vis kan løse utfordringene på helseområdene i tiårene som kommer. Heller enn å hovedsakelig løse dem gjennom behandling, er styrking av enkeltindividene og ressurser i lokalsamfunnene blitt vel så viktig. Det har vært en dreining i tenkningen om helseforskning og helsepolitikk de siste tiårene hvor folkehelseperspektivet får en stadig større plass. Derfor heter denne boken Helsepsykologi og folkehelsekunnskap.
HELSEPSYKOLOGI OG FOLKEHELSEKUNNSKAP
Foto: Nicolas Tourrenc/Diakonhjemmet sykehus
GEIR ARILD ESPNES GEIR SMEDSLUND (red.)
Helsepsykologien handler om hvordan følelser, tanker og atferd påvirker vår helsetilstand samt psykologiens bidrag til behandling, helsefremming og forebygging.
GEIR ARILD ESPNES
G EI R A R I L D ESP NES har doktorgrad i helsepsykologi og er professor i folkehelsevitenskap ved Institutt for samfunnsmedisin og sykepleie, NTNU. Espnes startet forskerkarrieren med forskning på hjertets psykologi, men har de senere årene arbeidet og publisert hovedsakelig i folkehelseområdet og da med fokus på helsefremming. Han er en populær foredragsholder og gjesteprofessor ved mange universiteter, både her til lands og i utlandet. Espnes er også politiker og er i dag ordfører i Oppdal kommune.
helsepsykologi og folkehelsekunnskap
Helsepsykologi.indd 1
03.10.2022 15:22:12
Helsepsykologi.indd 2
03.10.2022 15:22:12
geir arild espnes og geir smedslund (red.)
helsepsykologi og folkehelsekunnskap
Helsepsykologi.indd 3
03.10.2022 15:22:12
© Gyldendal Norsk Forlag AS 2022 1. utgave, 1. opplag 2022 ISBN 978-82-05-52330-2 Omslagsdesign: Kristin Berg Johnsen Layout: Laboremus Oslo AS Sats: have a book Brødtekst: Minion Pro 10,5/15 pkt Papir: 90 g Amber Graphic Trykk: Opolgraf, Polen 2022 Kapittel 9 «I retning av helsefremming versjon 2.0» er oversatt av Ane Sjøbu. Alle henvendelser om boken kan rettes til Gyldendal Akademisk Postboks 6730 St. Olavs plass 0130 Oslo www.gyldendal.no/akademisk akademisk@gyldendal.no Det må ikke kopieres fra denne boken i strid med åndsverkloven eller avtaler om kopiering inngått med KOPINOR, interesseorgan for rettighetshavere til åndsverk. Kopiering i strid med lov eller avtale kan medføre erstatningsansvar og inndragning, og kan straffes med bøter eller fengsel. Alle Gyldendals bøker er produsert i miljøsertifiserte trykkerier. Se www.gyldendal.no/miljo
Helsepsykologi.indd 4
03.10.2022 15:22:12
Forord
Boken du nå holder i hånden, er en videreutvikling av boken Helsepsykologi, som kom i første utgave i 2001 og i andre utgave i 2009. Når vi skriver at det er en utvikling, er dette fordi samfunnet har vært i stadig endring på helseområdet, og helsepsykologien har endret seg sammen med samfunnet. Vi ser nå en tydeligere profilering av helsepsykologien som mer orientert mot oppgaver i samfunnene enn hovedsakelig mot enkeltindivider. Selv om helsepsykologien fortsatt har behandling med som mål for sin forskning og teoribygging, så er det å forsyne helseområder som forebygging og helsefremming med helsepsykologisk kunnskap mer fremtredende. Dette handler nok om at for å løse utfordringene på helseområdene på bærekraftig vis i tiårene som kommer, må stadig mer av helseøkonomien dreies mot styrking av ressurser i lokalsamfunnene og enkeltindividene, heller enn å skulle løse utfordringene hovedsakelig med behandling. Begge deler skal selvfølgelig finnes, men her er det snakk om at det har vært store dreininger i tenkningen om helseforskning og helsepolitikk i årene som er gått siden første og andre utgave. Derfor heter denne boken Helsepsykologi og folkehelsekunnskap. For å få inn all denne nye kunnskapen har vi henvendt oss til eksperter på helse fremming og forebygging. Disse har bidratt med kapitler i denne nye boka. En stor takk til alle bidragsyterne for at vi har fått dette til. Trondheim og Oslo, mai 2022 Geir Arild Espnes Geir Smedslund
Helsepsykologi.indd 5
03.10.2022 15:22:12
Innhold
kapittel 1 introduksjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Geir Arild Espnes Nye fagdisipliner? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Helsepsykologi og helsepolitikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Viktige definisjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bokens oppbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
17 19 19 21
kapittel 2 historien fram til vår tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Geir Arild Espnes En lenge hvilende lærdom: Samspillet mellom kropp og sjel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Psyke og soma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Framveksten av europeisk og norsk folkehelseforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Vaksinenes inntog på sykdomsarenaen og penicillinets oppdagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Vaksiner og vaksinemotstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Oppdagelsen av og bruken av penicillin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hva har vidundermidlene hatt av effekt på opprinnelig folkehelsetenkning? . . . 34 Folkehelse de siste årene og bærekraft som grunntanke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Folkehelsemeldingene setter dagsorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Folkehelselov 2012 – folkehelseoppfølging fra fylkeskommunene . . . . . . . . . . . . . . 36 Norge og bærekraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Status for helse, sykdom og levealder i Norge fram til 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Hvordan er det gått med de store sykdomsgruppene? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Hvordan kobler helsepsykologi og folkehelse seg sammen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Helsepsykologi.indd 6
03.10.2022 15:22:12
innhold 7
kapittel 3 moderne folkehelseproblematikk og forståelsesrammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Geir Arild Espnes Hva er egentlig helse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Etiske dilemmaer knyttet til helsearbeid og forskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Helse og helseutvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Framveksten av en biomedisinsk helse- og sykdomsmodell . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Hva karakteriserer den biomedisinske modellen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Framveksten av en biopsykososial helse- og sykdomsmodell . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Det er bedre å unngå å få sykdom enn å behandle den etterpå . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Skiftende sykdomstrender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Utviklingen av helsepsykologien som fagdisiplin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Psykologiens involvering i spørsmålet om helse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Psykologi og medisin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Psykosomatisk medisin, atferdsmedisin, atferd og helse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Nye utviklinger av helsepsykologi internasjonalt og nasjonalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Individuelle versus samfunnsmessige perspektiver i folkehelse, helsepsykologi og samfunnsmedisin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Geoffrey Rose og befolkningsstrategien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Michael Marmot og helseulikheter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Viktige begreper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
kapittel 4 helsedeterminanter, helseatferd og helseatferdsmodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Geir Smedslund Helsedeterminanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Diskusjon av begrepet helseatferd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Vaksinasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Screening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Gentester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Modeller for helseatferdsendring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Genetiske modeller for helseatferd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Individualpsykologiske modeller for helseatferd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Sosiale og samfunnsmessige forklaringer på helseatferd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Viktige begreper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Helsepsykologi.indd 7
03.10.2022 15:22:13
8 innhold
kapittel 5 livskvalitet, levekår og helse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Unni Karin Moksnes Forståelse av begrepet livskvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Livskvalitet og levekår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Kan livskvalitet måles? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Levekår livskvalitet og helse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
kapittel 6 stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Unni Karin Moksnes Hva er stress og hvordan kan det defineres? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Cannon–Selye-tradisjonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Persepsjon, kognisjon og psykologisk vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Tend-and-befriend (pleie-og-bli-venn-med) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 The Conservation of Resources – konservering av ressurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Måling av stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Fysiologiske målinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Selvrapportering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Daglige stressorer («daily hassles») . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Å mestre stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Mestringsressurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
kapittel 7 helsepsykologiens individrettede tiltak og tilnærminger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Geir Smedslund Hva er individrettede tiltak i helsepsykologi – kan det ses på som helsefremmende arbeid/forebyggende arbeid? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Metoder og tilnærminger som helsepsykologen kan benytte seg av overfor enkeltpersoner og små grupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Korttids dynamisk psykoterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Atferdsterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Kognitiv terapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Sokratisk spørreteknikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Motiverende intervju versus anonyme alkoholikere (12-trinnsprogram) . . . . . . 112 Løsningsfokusert tilnærming (LØFT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Faser i motivasjonsprosessen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Uspesifikke terapeutiske faktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Familieterapier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
Helsepsykologi.indd 8
03.10.2022 15:22:13
innhold 9 Miljøterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Rådgivning og konsultasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
kapittel 8 levevaner og helse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Hanne Nissen Bjørnsen og Torunn Hatlen Nøst Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Livsstilssykdommer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Levevaner og levekår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Kosthold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Fysisk aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Tobakk og alkohol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Søvn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Psykisk helse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Sosial ulikhet og helseforskjeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Alvorlige livshendelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Sosial støtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Endring av levevaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Helsekompetanse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Psykisk helsekompetanse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131
kapittel 9 i retning av helsefremming versjon 2.0 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Bjarne Bruun Jensen Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Prinsipp 1: Medvirkning som nøkkelprinsipp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Ulike begrunnelser for å jobbe med medvirkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Forskjellige former for medvirkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 «AVALL-prosjektet»: Barn medvirker med voksne i et helseprosjekt . . . . . . . . . . 137 Prinsipp 2: Et bredt og positivt helsebegrep . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Prinsipp 3: Handling og handlingskompetanse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Fire forskjellige typer handling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Prinsipp 4: Setting og supersetting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Supersetting: Nødvendigheten av å tenke på tvers av settinger . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Prinsipp 5: Fra tillegg til tilskudd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 IMOVE: Fysisk aktivitet og bevegelse innarbeides i matteundervisningen . . . . 146 Uteskole styrker barns læring, bevegelse og fysiske aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Helsepedagogiske sjonglører – den viktige fagkompetansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 På vei mot helsefremming 2.0 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152
Helsepsykologi.indd 9
03.10.2022 15:22:13
10 innhold
kapittel 10 helsepsykologi i sykdomsforebyggende arbeid . . . . . . . . . 153 Geir Smedslund Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Primærforebyggende, sekundærforebyggende og tertiærforebyggende helsearbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Universelle, selektive og indikative tiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Sykdomsforebygging i Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Kontroversielle forebyggende tiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Ulike yrkesgruppers rolle i forebyggende arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Noen eksempler på tiltak i grupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Eksempler på forebygging på samfunnsnivå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Forebygging via Internett . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Rekreasjonens betydning i helsefremming og forebygging . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Viktige begreper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167
kapittel 11 folkehelsearbeid og positiv helsepsykologi . . . . . . . . . . . . . . 168 Ruca Elisa Katrin Maass og Monica Lillefjell Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Positiv helsepsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Livskvalitet, livstilfredshet og trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Sosiale relasjoner, sosial kapital, tilhørighet og tillit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Sentrale perspektiver innen positiv helsepsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Salutogenese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Helsekompetanse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 Motstandsdyktighet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Empowerment . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 Likheter og ulikheter ved de ulike tilnærmingene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 Begrensninger og utfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183
kapittel 12 helsefremmende arbeidsplasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Siw Tone Innstrand og Marit Christensen Helsefremming i arbeidslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Jobbkrav-ressursmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 Betydningen av en helsefremmende arbeidsplass . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 Hvordan skape helsefremmende arbeidsplasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 Organisatoriske intervensjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 Femfasemodell for gjennomføring av organisatoriske intervensjoner . . . . . . . . . 193
Helsepsykologi.indd 10
03.10.2022 15:22:13
innhold 11 Medvirkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Lederens betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 ARK som eksempel – suksessfaktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 10 steg mot et bedre arbeidsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .199
kapittel 13 implementering av folkehelsetiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Ruca Elisa Katrin Maass og Monica Lillefjell Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 Del 1: Folkehelsearbeid i kommunene – lovverk og sentrale føringer . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Rammeverk og strategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Folkehelsearbeid i kommunen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208 Aktørenes roller og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208 Hvordan jobbe med folkehelse i kommunen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210 Implementering av folkehelsetiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 Utfordringer i folkehelsearbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 Del 2: Fra prosjektarbeid til systematiske tilnærminger i kommunal hverdag . . . . . . 214 Trøndelagsmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .214 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218
kapittel 14 evaluering av folkehelsetiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 Monica Lillefjell og Ruca Elisa Katrin Maass Case-eksempel: Evaluering av Malvikstien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 Kunnskapsbasert folkehelsearbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222 Evaluering av folkehelsetiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 Hvorfor evaluere? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .223 Evalueringsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226 Forskningsstrategier og metoder for innhenting av data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231
kapittel 15 folkehelsearbeidets etikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 Berge Solberg Hva er folkehelse-etikk? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 Folkehelse-etikk og smittevernsetikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235 Paternalisme og folkehelsetiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236 Det liberale folkehelsedilemmaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238 «Nudging» og etikken i å endre valgarkitekturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 Rettferdighet og folkehelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241
Helsepsykologi.indd 11
03.10.2022 15:22:13
12 innhold Rettferdighet som like muligheter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Etiske dilemmaer rundt stigma og klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Elitens smak – om helsefremmende livsstiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
242 244 246 248
kapittel 16 hva nå? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 Geir Arild Espnes og Geir Smedslund Triaden krig, sult og fattigdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 Teknologisk utvikling påvirker vår helse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 Sosiale medier og forestillingen om et liv uten plager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 Familieøkonomien og troen på fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 Den kommende flyktningbølgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253 No more Bla bla bla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253 Alle vil vinne på å samarbeide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253 Vi må slutte å drive brannslukking og begynne å forebygge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254 Hvor mye bør individet få bestemme selv og hvor mye makt bør stater og organisasjoner ha? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255 Sentraliseringsdilemmaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255 Lokalpolitikken og folkehelsearbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256 Hvem skal betale, og hvordan skal det betales for helsetjenestene i fremtiden? . . . 257 Eldre må ses som en ressurs, ikke et problem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261 Fremtidens sykdomspanorama – noen eksempler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261 Kosthold og overvekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262 Psykiske utfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 Helsemessige konsekvenser av et skiftende arbeidsmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 Tillit og sannhet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 Avslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265
litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267 bidragsytere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291 stikkord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294
Helsepsykologi.indd 12
03.10.2022 15:22:13