Liv&Stil #4

Page 1

Liv&Stil P책 rejse i menneskers historie

SEJE KVINDER DELER DERES HISTORIER

2015#2


Indhold Foto: Barbara Miers

4 Heidi Maltby: Naturlig Smuk fra Bali

18 Charlotte Biehl: Personligt ejerskab og stolthed

7 Inspiration: Marineblå enkelthed

19 Birgitte Asmussen: Arbejdsliv for Begyndere

8 Anne Deppe: Hvad så når drømmene brister?

20 Ansigtspleje med naturlige ingredienser

14 Inspiration: Gyldne varme farver 15 Naturlig pleje til Hår & Hud

21 Inspiration: Sort/hvid casual stil 22 Cathrine Koefoed: Min uendelige Yogarejse

25 Pernille Uhrbrand: Løb for Livet 30 Træning må godt være sjovt 32 Skønne olier og lækker blød hud 34 Tina Campbell: Mød et Mælkebøttebarn 38 Robert Peng: Qigong Master 39 Inspiration: Regnvejrsdage 40 Oprah Winfrey: Hvad jeg ved med sikkerhed


Jeg er vild med de muligheder og store ændringer i livet det kan give, at læse et andet menneskes personlige historie. Det er vildt når man hører om Mikkel der opdagede i tide, at han havde kræft, fordi han hørte Nikolaj fortælle sin kræft-historie i radioen. Eller Katrine som valgte at blive selvstændig, fordi hun blev inspireret af Anne's historie. Eller da jeg selv flyttede fra Danmark til Shanghai og min veninde sagde "hvis du kan, så kan jeg også" og hun tog på eventyr i verden. Vores historier påvirker hinanden og bliver til nye historier. Og lige den rigtige historie på det rigtige tidspunkt, kan være en dør der åbner sig.

Coverfoto: Martina K15 Liv&Stil udgives af Haartfeldt Media. For at annoncere i magasinet, kontakt os på mail@haartfeldt.com

Jeg bliver så glad, når mennesker vil dele deres historie med mig og andre. Og det gør mig også super glad, når jeg senere får tilbagemeldinger som "Historien rørte mig" eller "den fangede mig" fra dem der læser magasinet. Liv&Stil er ikke nyhedshistorier - det er inspirationshistorier. De bedste hilsner Siv Skov siv@liv-stil.com P.S. Vi får flere og flere læsere - tusind tak for jer, I søde, seje mennesker. Og vi får flere og flere historier tilsendt, tak for det og keep them coming : -)


Naturlig Smuk fra Bali

Foto: Jimmy McIntyre


For tolv år siden var Heidi Maltby gravid med sit første barn, hvilket betød et karriereskift, sin egen klinik på Frederiksberg og nu også egne skønne plejeprodukter, ved navn SMUK.

Jeg arbejdede på et reklamebureau, hvor en kollega gjorde mig opmærksom på, at hvad jeg spiste og brugte af cremer, shampoo osv., ville barnet også optage – ikke mindst de kemikalier, jeg tilførte kroppen. Straks begyndte jeg at købe økologisk mad, men når jeg stod i helsekostbutikkerne og skulle inspireres til at købe økologisk hudpleje, var det sværere. Shampooen virkede ikke så godt, cremerne duftede ikke altid så dejligt, virkningen var tvivlsom, og designet var tit ret kedeligt. Det var generelt også besværligt at få fat i økologiske varer, og når man fandt dem, var de som regel meget dyre.


Duften i produkterne kommer fra virkelige blomster, planter og urter, det er ikke en syntetisk duft.

SMUK hudplejeserien består af sea salt, body butter, vitamin serum, lip balm og håndcreme.

Efter min barsel valgte jeg et karriereskift. Jeg blev uddannet massageterapeut og startede min egen klinik. Senere tog jeg også en uddannelse som hudterapeut og integrerede den med min massageuddannelse. Jeg har længe haft lyst til at udvikle mine egne produkter, hvor alle ingredienserne er rene og uden hormonforstyrrende tilsætningsstoffer. Ingredienserne bliver dyrket efter økologiske principper, og de mennesker, der er involverede i processen, arbejder under ordentlige vilkår. Bønderne der dyrker ingredienserne på Bali ved præcis, hvornår de skal høste afgrøderne, så de rummer optimalt med vita-

miner, mineraler osv. De bruger ingen hormonforstyrrende sprøjtemidler/gifte, da det er imod naturen, menneskerne og dyrene. Det har bestemt besværliggjort processen, at produkterne bliver udviklet så langt væk, men det giver mening for mig, at der er en historie bag produkterne, og at SMUK er med til at støtte de lokale bønder samt lokalbefolkningen. Ingredienserne er nøje udvalgt i samarbejde med nogle af Balis mest talentfulde specialister i aktiv hudpleje. Og det tropiske klima giver de bedste betingelser for næringsstoffer i planter, frugter og urter, vi bruger. Bi-honning og voks, der bruges i produkterne

indeholder op til 4 gange flere vitaminer end honning og voks fra fastlandet. Og naturlig duft i vores produkter kommer fra virkelige blomster, planter og urter. Dette betyder, at hvis en creme dufter af lavendel, så er det ægte lavendel ekstrakt i produktet og ikke en syntetisk duft. Du kan læse mere om Heidi, hendes skønne ansigtsbehandlinger og SMUK plejeprodukterne på hendes hjemmeside.


Marineblå enkelthed med fine detaljer

Jersey nederdel med elastik og bindebånd i livet i blå nuancer 224 kr fra Bon'a parte. Cardigan, lang i blød strik 329 kr fra Bon'a parte. Lys jerseytop 149 kr fra Bon'a parte. Lædertaske i blødt læder i en dyb blå farve. Tasken er super praktisk, fordi der er et stort rum til alt man har med sig og også et lille rum til pung, 799 kr fra Dixie. Armbånd i marineblå med hjerteformet lås af sølv. From Soldier to Soldier-serien støtter projekter for sårede soldater med 10%. 750 kr hos By Aagaard. Ringe fra 159 kr, Spinning Jewelry Charms halskæde feather'n'heart 300 kr hos Weiz Flotte rå støvler i skind med spænde, både oppe og nede fra B&CO. Støvlerne har en god form og er super gode at have på, med blødt foer indeni. De kan købes fra august, 1200 kr hos Skoringen.dk


Hvad så når

drømmene

brister? ”

Der findes ikke bristede drømme, der findes vognbaneskifte som vi ikke selv har bedt om, men som vi selv skal skabe en ny mening med og få til at blomstre op og blive smuk på sin egen måde.” - Anne Deppe


Anne Deppe tror på drømme, også selvom der tidligere ikke var noget at drømme om for hende. Men nu inspirerer hun andre til også at gå efter det de vil i livet.

Jeg drømte om at blive foredragsholder, men jeg var ved at skide i bukserne når jeg talte foran mere end 3 mennesker ad gangen. Jeg var bange. Så jeg besluttede mig for at forfølge den drøm. Frygten er altid et godt kompas når det kommer til drømme.

Jeg skrev til 10 foredragsholdere jeg så op til, om de havde et godt råd til hvordan man startede med at blive foredragsholder når nu man var rigtig bange? Over halvdelen af dem svarede ikke, men en af dem skrev tilbage ”Kære Anne, hvis du er så bange for at stå på en scene, så skal du nok vælge dig en anden branche, tror du ikke?”. Den mail gav mig blod på tanden til at trodse hans dårlige råd, og 3 måneder senere stod jeg på en scene på en højskole foran 85 elever og fortalte min historie. Var det kickass? Nej! Gjorde jeg det? Ja!

Fyr perfektionisten og ansæt din indre barnesjæl der kommer hjem med en smattet klump ler som skal forestille et askebæger. Det er det første skridt hen imod at få drømmene til at gå i opfyldelse. Det er barnet og glæden der følger dig langs drømmenes snørklede sti, ikke detaljepiskeren. Du kan altid blive bedre, du kan altid øve dig mere, men du bliver hverken klogere eller mere erfaren hvis du ikke bare kaster dig ud i der hvor du er bange, og gør det alligevel. Drømme kan ikke leves i hovedet, de skal ud i virkeligheden før de kan folde sig ud.


Hvad nu hvis livet har mere at byde på, selv for sådan et vrag som mig? Dette spørgsmål gav mig muligheden for at søge nye meninger med mine bristede drømme. ”


Men hvad så hvis drømmen brister? Jeg tror på gud, og jeg tror på at der er en årsag til at alting sker, også selvom jeg i nogle tilfælde måske aldrig lærer at forstå den. Det er vores eget ansvar at skabe mening med livet og mening med de ting der sker. Da jeg blev født bristede alle mine drømme. Da jeg var 6 år gammel startede mit liv som overgrebsoffer, og jeg endte med at leve et liv som både kriminel og som hashmisbruger. Der var ikke plads til drømme i mit liv, der var kun plads til overlevelse og til at skaffe penge til at få den næste joint. Mine forældre blev skilt, og jeg blev splittet i to. Jeg var et meget selvskadende barn, og i min fremtid var det eneste håb jeg havde, at livet kunne slutte. Det var min drøm. Jeg drømte om at flyve ud af forruden på mine forældres bil i en bilulykke, for jeg havde hørt at selvmord var egoistisk, derfor ville det på en måde ikke være nogens skyld, hvis jeg omkom i en bilulykke. Derfor satte jeg mig altid i midten af bagsædet og derfor spændte jeg aldrig sikkerhedsselen. Det blev til en barndom fuld af selvhad, og uden nogen som helst

begreb for hvor mine egne grænser gik henne. Jeg kunne hverken sige til eller fra, og jeg følte dybt inde i hjertet at gud måtte have lavet en kæmpe fejl ved at sende mig ned på jorden. En fejlleverance, det var hvad jeg var. Mit liv blev en lang række af svigt, overgreb, voldtægter, voldelige forhold og jeg var ikke i stand til at passe et arbejde. Uanset hvad jeg foretog mig endte jeg med at blive en kæmpe skuffelse for alle, måske især for mig selv. Selvmordstankerne blev en fast del af min hverdag og jeg ønskede

dagligt at nogen skulle komme og tage livet fra mig, så verden kunne blive et bedre sted og jeg kunne få fred. Men uanset hvad jeg gjorde, så forsvandt livet ikke, i starten til min store ærgrelse. Men til sidst begyndte jeg at stille nye spørgsmål: Hvad nu hvis livet har mere at byde på, selv for sådan et vrag som mig? Dette spørgsmål gav mig muligheden for at søge nye meninger med mine bristede drømme. Hvis jeg nu skulle igennem alt det her som barn, kunne der så være en mening med det?


Langsomt begyndte et helt nyt liv at tage form. Meget langsomt. Et liv jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig ville blive min hverdag, og rejsen fortsætter stadig den dag i dag. Jeg lever af min egen konsulentvirksomhed, jeg er blivet mor, jeg holder foredrag, senest for 2.000 teenagepiger på den store scene i Falkonersalen. Jeg er specialiseret i adfærdsforandring-er, fordi jeg har brugt mit eget liv på en radikal forandring i min egen adfærd. I 6 år gik jeg hos en virkelig dygtig psykolog. For 5 år siden uddannede jeg mig til coach og mastercoach. For 4 år siden blev jeg ansat som coach for Magasin du nord.

I 2011 udgav jeg min første bog. I 2014 startede jeg op som fuldtidsselvstændig. Livet holder aldrig op med at være livet. I 2012 mistede jeg mit hjem på tvangsauktion, og jeg arbejder stadig med at komme af med gælden. Men det er stadig mig der skaber meningen, og jeg kan enten få tvangsauktionen til at betyde at jeg er en fiasko, eller jeg kan få den til at betyde at en ny verden som økonomisk overlever og fighter har givet mig viden og materiale til at undervise i en helt ny retning jeg aldrig havde overvejet før. Der findes ikke bristede drømme, der findes vognbaneskifte som vi ikke selv har bedt om, men som vi selv skal skabe en ny mening med og få til at blomstre op og blive smuk på sin egen måde. Vi skal hele tiden finde ind til os selv, ind til vores egen mening, ind til vores eget kald her i livet. Det er noget af det allersværeste der findes, fordi der er så mange derude der gerne vil have dig til at overtage deres svar på livet, på sandheden,

på retningen for dig. Der er bare kun dig til at se dig selv i øjnene når det er tid til at stille træskoene, og spørge dig selv: fik du set det du ville, fik du hørt din melodi? (Kim Larsen) Hvis blot du tager et lille bitte skridt hver eneste dag, det behøver ikke være mere end 1 minut du bruger på dine drømme, så er du i bevægelse i den rigtige retning. Send en mail, spørg om hjælp, skriv et brev, bed om hjælp. Du skal finde din egen vej, du er dit eget bidrag til verden, uanset om du vælger at starte en lille køkkenhave, eller om du vælger købe en ø og bygge sandslotte. Til slut 3 ting jeg har lært i min rejse mod drømmene: 1. Der er muligvis ingen andre end dig der forstår din drøm – følg den alligevel. Walt Disney var der heller ingen der troede på. 2. Intet bliver som du har planlagt, lær at give slip og lyt til dit hjerte. Drømme der ikke starter i hjertet ender blindt. 3. Når du følger drømmen er det rejsen og ikke destinationen der skal føles fantastisk. At følge


din drøm skal give dig lyst til at stå op om morgenen og arbejde videre hver eneste dag, for også et drømmeliv er hårdt arbejde, men det er sjovere når det er meningsfyldt og gør en forskel. Det er blot mine erfaringer, måske giver det mening for dig, måske gør det ikke. Find dine egne svar og så glæder jeg mig over at vågne op til en verden i morgen hvor også dine drømme får en stemme. Anne Deppe er erhvervscoach, foredragsholder og nybagt mor. Du kan se mere til Anne på AnneDeppe.com og på hendes blog.

Annes bog ”Man spørger da ikke om penge på facebook?” fås på Saxo. Foto: Heidi Sinnet


Gyldne varme farver

Striksweater tætsiddende med hullet mønster i teracotta farve, som især er flot sammen med et par jeans, 199 kr hos Bon'a parte. Rosa top med gennemsigtig blonde foran og jersey bagpå. 269 kr hos Bon'a parte. Jeans, tætsiddende grå denim jeans i blød vasket kvalitet og med stretch, så de sidder godt, 359 kr hos Bon'a parte. Lange brune støvler i skind med justerbar elastik i siden. Støvlerne er rigtig god kvalitet og de sidder fantastisk godt. Flotte både udenpå jeans og til kjole og nederdel, 1599 kr fra GABOR. Halskæde i forgylt sterling sølv, 350 kr fra Enamel Copenhagen Armbånd i forgylt sterling sølv, 250 kr fra Enamel Copenhagen Ring i smukt krydsdesign i guld og med ædelsten, 600 kr fra Maanesten. Rejsetaske og toilettaske fra Reisenthel, som er super praktiske med mange rum og i forskellige størrelser, fra 149 kr hos Guldknappen.dk


Hår & Hud

Naturlig pleje til

Foto: Nikos Koutoulas

1 7

5

3 2

4

6

1. Deodoranterne fra Raunsborg er så blide og naturlige – jeg elsker dem. De er friske, svedhæmmende og beroliger huden med ekstrakter fra mælkebøtte og tranebær. Fås hos Raunsborg 2. Mild og økologisk håndsæbe med svanemærket som føles rigtig rart på hænderne fra Rosenserien 3. Fantastisk dejlig pleje af hænderne fra Jurlique med håndsæbe og håndcreme der indeholder en blanding af botaniske olier, polysaccharider og biodynamiske ingredienser. Fås hos Jurlique 4. Zenz behandlingsolier til hår og hud er lavet på økologisk koldpresset avocado- og abrikoskerneolie, med masser af vitaminer og mineraler. Olien er rigtig god til at pleje og style håret, fås hos Hair247 5. Raw creme, altså koldrørt non-comedogen creme, som ikke tilstopper hudens porer fra BY LYKKE er en rigtig dejlig creme, som især er god til tørre hænder og fødder, til rødme og til babyer og børn. Fås hos Rent-liv 6. Zenz har en fantastisk shampoo og conditioner serie som er svanemærket. Shampooen indeholder økologisk koldpresset avocadoolie og aloe vera og er rigtig god til sart hovedbund med skæl eller eksem. Fås hos Hair247 7. Olive & Argan shampoo og conditioner er en skøn hårplejeserie med økologisk olivenolie, honning, aloe vera, vitaminer og UV filter fra Pinjelunden




Hvorfor selvstændig?

Personligt ejerskab og stolthed Charlotte Biehl startede smykkefirmaet By Biehl fra grunden. Hun fortæller om springet ud i at blive selvsændig. Hvorfor valgte du at blive selvstændig? Jeg har altid haft iværksætteren i mig. Jeg plantede den første jordbærmark som 10 årig, hvor jeg tjente til at købe min første pony. Og lige siden har jeg altid haft lyst til at skabe noget. Jeg har altid godt kunnet lide at være kreativ og lave smykker på hobbyplan. Der ud over så syntes jeg, at der manglede nogle helt specifikke smykker på markedet – nogle enkle, stilige og personlige smykker. Hvordan er dit liv anderledes efter du blev selvstændig? Jeg føler virkeligt et personligt ejerskab, engagement og stolthed over det jeg laver. Der ud over har det givet mig mere fleksibilitet i forhold til min familie. Jeg arbejder stadig meget, men jeg kan selv bestemme hvornår.

Livet som iværksætter går op og ned. Det er altid to skridt frem og et tilbage.”

Hvad har du lært om dig selv på din rejse? Jeg har valgt at prioritere og jeg har valgt at man skal ikke være bange for at lytte på andre folk. Der er mange mennesker, man kan lære rigtig meget af. Og så har jeg lært at acceptere, at livet som iværksætter går op og ned. Det er altid to skridt frem og et tilbage. Men så længe man altid går længere frem end tilbage, så er det ok. Se mere om Charlotte og hendes flotte smykker på bybiehl.com


Arbejdsliv for Begyndere af Birgitte Asmussen

En bog til unge om, hvad de andre ikke fortæller dig om arbejdslivet. Er du ung og i gang med at finde ud af, hvad du vil med dig selv, med uddannelse, fremtid og arbejde, så kan denne bog være for dig.

"Velskrevet, motiverende og øjenåbnende. Øjenåbnende i den forstand, at man i nogle af afsnittene får en HELT anden vinkel på det her "forløb", end man ellers ville have fået hvis man ligger hjemme i sengen for sig selv. Det virker som en form for "samtale", og den hjælper netop med at tænke ud af boksen." - Magnus Zwicky Riddersholm, 19 år "Bogen er skrevet anderledes end andre bøger (mere personligt), hvad også giver et helt nyt perspektiv på det hele, og man lærer i hvert fald noget nyt. Det føles som en "ven", der vejleder dig gennem "job-livet", og fordi der også er egne erfaringer med, er det en ven, der er i samme alder som en selv." - Brian Littmann, 15 år Siden 1978 har Birgitte arbejdet som vikar og fast ansat i mere end 45 virksomheder og organisationer. Via ansættelserne har hun studeret erhvervslivet, og opdaget nogle vigtige facts, som er gode at kende til, når du tænker over din arbejdsmæssige fremtid. Se mere om bogen på arbejdslivforbegyndere.dk


Eos læbepomade med sheabutter og jojoba-olie er rig på vitaminer og antioxidanter.

4

1 3 2

Foto: Ivan McClellan (cc)

Ansigtspleje med naturlige ingredienser Skønhed er en følelse,

5

en følelse af at have det godt i krop og sjæl. At berige sig med naturens ingredienser føles skønt.

6 7

11

8 9

10 Tromborg's aromaterapeutiske æteriske olier både plejer og afstresser huden.

12 1. Læbepomader fra Eos som er rig på vitaminer og anti-oxidanter fra Billigvoks. 2. Økologisk eyeliner med jojobaolie, så den er blød og nem at bruges. Den er uden parabener og syntetiske konserverings-midler, fås hos Jivana. 3. Lavera økologisk øjenmakeup-fjerner med olier og vitaminer, fås hos Jivana. 4. Benecos lipgloss med fugtgivende E vitamin og bivoks, hos Jivana. 5. Benecos neglelak-fjerner uden acetone og kemiske opløsningsmidler, fås hos Jivana. 6. Fibermascara fra Divaderme med argan olie, kokos og rosmarin-ekstrakt, som styrker vipperne, fås hos Billigvoks. 7. Brown Clay cleansing mask er en anti age krop- og ansigtsmaske, som renser i dybden, øger hudens elasticitet og modvirker rynker. Den er fyldt med naturlige mineraler, aktiv collagen og vitamin E, fra Designermudder. 8. Økologisk øjenskygge med mineralerne magnesium og silica samt plejende olier og blomsterudtræk, fås hos Jivana. 9. Benecos neglelak er mineralsk baseret og uden parabener og formaldehyd, hos Jivana. 10. Den milde Herbal Cleansing Water renser og beroliger huden, fra Tromborg. 11. Facial Mist Rose Water giver skøn fugt i ansigtet, fra Tromborg. 12. Deluxe Face Cream Day & Night Moisturizer med gode vitaminer til huden, fra Tromborg.


SORT/HVID CASUAL STIL

Vrangstrikket striksweater i sorte og hvide striber med slids forneden 299 kr fra Bon'a parte. Hvid bluse med broderi, lidt gennemsigtig, så med en sort eller hvid soltop indenunder er den helt perfekt, 239 kr fra Bon'a parte. Sort nederdel 149 kr fra Bon'a parte. Vogue solbriller med UV glas, som sidder rigtig godt og giver en god beskyttelse mod solen 729 kr fra Sunglassesshop. Halskæde og Armbånd i ruthenium med mint dot fra 199 kr hosEnamel Copenhagen. Ring fra Scrouples med 2 rækker skinnende zirkoner, 695 kr hos Cassiopeia. Lange enkle øreringe 300 kr og halskæde med Love Tag, 550 kr hos Jane Kønig Lange smukke støvler fra B&CO i sort skind. Støvlerne er i rigtig lækker blød kvalitet og med det skønneste foer indeni, så de kan bruges hele året. De kan købes fra august, 1200 kr hos Skoringen.dk


Yogarejse Min uendelige

Yoga kan på enestående vis stimulere dig både fysisk, mentalt og emotionelt ved at kombinere effektiv fysisk træning med mentalt fokus.” Yogalærer, Cathrine Koefoed fortæller om hvordan man kommer i gang med yoga. Foto: Giuseppe Chirico


er konstant i udvikling, og jeg ” Jeg lærer hele tiden at se mennesker og verdenen på nye måder.”

Cathrine er yogalærer, ambassadør for Urtekram, studerende, passioneret foodie og helsefreak.

Jeg har i små øjeblikke oplevet den dér lykkefølelse, som jeg tror, mange søger hen imod, når jeg laver yoga. Følelsen af, at livet er skønt. Lige nu. Personligt kalder jeg mig selv for Yogi. En yogi er blot en, der dyrker yoga regelmæssigt. Som yogi befinder jeg mig på en uendelig lang yogarejse – jeg er konstant i udvikling, og jeg lærer hele tiden at se mennesker og verdenen på nye måder. For mig handler det om intentionen om at ville være på yogarejsen. Depression, livssyn og Yoga I dag er jeg 22 år og lykkelig. Jeg har fundet mit livs kærlighed, jeg bor på skønne Frederiksberg, jeg læser på mit drømmestudie, er yogalærer og blogger. For blot tre år siden var jeg deprimeret, stresset og kæmpede

med at komme ud af sengen. Jeg var træt og udkørt hver eneste morgen, selvom jeg havde fået 11 timers søvn. Jeg mærkede mig selv igen under mine ugentligt yogatimer. I starten var det svært at komme afsted. Ikke desto mindre mærkede jeg, at yoga gav mig ro indeni. Følelsen af, at alt er, som det skal være lige nu. Alt er perfekt. Lige nu. Yogaen gav mig en mening med livet – den, som jeg manglede, da jeg var deprimeret. Yoga har givet mig højt selvværd, livsglæde og kærlighed til mig selv. Kom godt i gang med Yoga Som nybegynder skal du først og fremmest vænne dig til at mærke kroppen og åndedrættet, mens du bevæger dig. I starten kan yoga virke akavet, men du vil hurtigt opdage samt lære “yogasproget” at kende. Du vil opdage, at yoga

er en hel verden for sig selv. Som nybegynder vil jeg anbefale, at du deltager på et yogahold inden, du går i gang med din egen yogapraksis derhjemme. Her kan du få specifikke rettelser, blive præsenteret for nye udfordringer og få friske inputs. Hvis du har nogle former for skader, skal du helt sikkert starte på et yogahold. Målet med al yoga er at bringe dig i kontakt med din inderste kerne. Yoga kan på enestående vis stimulere dig både fysisk, mentalt og emotionelt ved at kombinere effektiv fysisk ”træning” med mentalt fokus. “Yoga er et lys, som én gang tændt aldrig vil falme. Jo bedre du praktiserer, jo klarere flamme.” - B.K.S Lyengar, grundlæggeren af IYENGAR® yoga. Se mere om Cathrine på hendes blog Cathrineyoga.dk


ABONNÉR GRATIS PÅ LIV&STIL De gode historier gør en forskel og de fortjener at blive delt - og det er lige præcis derfor vi laver Liv&Stil. Magasinet udkommer 2 gange om året, og vi vil meget gerne dele det med dig! Vil du modtage Liv&Stil magasinet i din inbox så snart det udkommer, så abonner gratis her. Det eneste du skal gøre, er at give os din email adresse, så sender vi det næste nummer til dig.

JA TAK, SEND MIG MAGASINET! Kender du andre, som kan få glæde af magasinet, så del det med dem her:

Del Liv&Stil på Facebook.


Pernille Uhrbrand er træningsglæde-coach:

Løb for Livet I en alder af 29 år gik karrierekvinden ned med stress og overvægt. Pernille fortæller om hvordan hun vendte sit liv på hovedet. Nu hjælper hun andre med at finde livsglæden med træning.


Jo, det var sørme mig, der som 29-årig lå i fosterstilling hos mine forældre, sygemeldt af stress.” Dengang Jeg kunne ikke være hjemme hos mig selv, for så var jeg taget på arbejde. Jeg var jo en power woman og pligtopfyldende. Jeg lå med en konstant dialog mellem 2 stemmer, der hamrede rundt i mit hoved. Den ene fortællende, at jeg var en svækling, fordi jeg ikke kunne gå på arbejde, ikke kunne klare arbejdspresset, stress var et svaghedstegn. Den anden fortællende: ”Du er syg, du kan ikke klare mere, du behøver ro”.

Hvordan pokker var jeg havnet her? Tidligere revisor/business controller med livet i overhalingsbanen, hvor arbejdet ALTID kom først, til i dag at arbejde som selvstændig træningsglad entusiast med et dagligt overskud at give fra mig. Det er ved at gå op for mig, at jeg har været på den mest sindssyge rejse. En rejse hvor jeg flere gange som selvstændig har haft lyst til at vende om og blive i karriereræset som ansat med en arbejdsdag, som arbejdede jeg efter liv eller død. For det var der, hvor jeg var mest tryg og kendte spillereglerne.

MEN det er sørme også mig, der i dag 13 år efter, har et overskud, så jeg hver uge bl.a. hjælper udsatte grupper – hjemløse og voldsramte kvinder med at finde glæden ved træning.

Jeg husker, at der blev holdt polterabend på en fredag for min veninde, som jeg har kendt, siden jeg var 6 år. En fredag … argh dagsarrangementer kan jeg da ikke deltage i, jeg skal jo være på job. Jeg tilsluttede mig gruppen om aften – sen aften på dansegulvet, hvor de andre 25 veninder havde været med hele dagen. For 1 måned siden så jeg en video fra den polterabend hjemme hos min veninde, jeg så optagelsen af mig selv 25 kg tungere med et intetsigende blik. Jeg bandede og svovler om min dengang prioritering, heldigvis smiler min veninde, klapper mig på låret og alt er fint. Men desværre eller heldigvis var M min krop ikke helt så dygtig som mit hoved, så den sagde fra. En aften jeg skal aflevere en bog til min mor sent efter arbejde, kigger hun på mig og spørger ”Sikke du ryster, er du okay?” Der falder mit nok så fornemme korthus sammen, og jeg får diagnosen ”ramt af stress” - 29 år gammel.


Nu skulle der altså ske noget. Og det gjorde der! Jeg tog en aerobic uddannelse. Jeg var nok den ældste på holdet, men det var fantastisk, for jeg elskede jo at danse, og ja jeg er vist lidt af en linselus, så tanken om at stå foran andre og inspirere - jeg kunne ikke vente med at komme i gang. Det er i den periode, jeg for første gang oplever ægte træningsglæde. Det var sjovt. Jeg tabte mig 8 kg på 3 måneder uden af gøre andet end at træne. Tabt mig? Mig som har kæmpet med samtlige slankekure. Vi taler ”letigen” pillen, chili-kur, ingen morgenmad kur, Rigshospitalets suppekur, ingen mad kur, kun bananer kur, etc. Jeg havde nu

tabt mig, og det blev væk. Jeg startede nu i min fritid som aerobic instruktør og finder pludselig jeg ud af, at det faktisk er meget sjovere at træne mennesker end at ”lege” med tal.

befrielse. Jeg blev træningsansvarlig i Boltens Gård i det daværende SATS motionscenter. Senere blev jeg spurgt, om jeg ville være centerchef. Ja for pokker da. Henover et døgn, tror

Jeg tabte mig 8 kg på 3 måneder uden af gøre andet end at træne. Det tog mig ca. et lille år, før jeg tog springet til at arbejde med mennesker fuldtid. Lønnen var jo ikke det samme, hvad min lange revisor uddannelse gav, og hvad skulle jeg nu bruge den til og var det nu ikke at synke lidt ned af? Jeg skiftede branche og sikken en

ikke der gik længere tid, mærkede jeg igen presset med nu at skulle præstere, og BOM så var jeg tilbage i ræset igen med at arbejde hele dagen lang. Jeg nåede at være i SATS i 7 år som centerchef, før min krop igen sagde stop. Det gjorde den med 2


”Jeg ville ud og hjælpe andre mennesker med at finde glæden ved træning, som jeg har fundet den.”

menisk operationer indenfor 6 måneder. Så jeg blev lagt ned igen. Jeg hørte ikke så godt efter med det første knæ, som blev opereret i oktober. Så det andet knæ røg i februar. Imens jeg ”ligger ned” kommer jeg heldigvis i selskab med de rigtige

mennesker, der forstår at give mig et los bagi, så jeg ryger på en coach uddannelse. Det bedste der kunne ske for mig. Jeg har aldrig grædt så mange tårer, som i de 6 måneder, jeg tog uddannelsen. Jeg skulle blive klog på mig selv for at hjælpe andre og

midt i det hele fandt jeg ”Pernille fra Vesterbro” gemt langt væk bag en ”Pernille fra SATS”. Jeg blev så klog, så da jeg blev færdig med min coach-uddannelse, gik der max 1 måned, så sagde jeg min stilling op. Aldrig om jeg ville arbejde for andre mere.


Jeg husker, min far spørge mig ”hvad vil du så lave som selvstændig?” Det anede jeg ikke. Jeg ville bare så gerne være fri. I dag føler jeg mig så privilegeret over, at jeg har været i stand til at følge mit hjerte uden at ane hvad der ville komme til mig. Jeg ville ud og hjælpe andre mennesker med at finde glæden ved træning, som jeg har fundet den. Igennem SATS får en af mine relationer mig ført til Blå Kors Pensionat, som er et pensionat for hjemløse. Vi starter træningen op i pensionatet med 1 x om ugen. Det er blevet en skøn succes, så vi er gået over til 2 x om ugen og det kører fortsat på 4. år. En succes lader høre om sig, så et krisecenter med voldsramte kvinder kontakter mig for at prøve konceptet af. I dag kan jeg jo slet ikke forstå, at jeg har arbejdet så meget. Jeg har jo svigtet mine venner og familie, fordi de aldrig kom først. Jeg har svigtet mig selv og gjort skade på mig selv med overvægt, stress og syge knæ. Da det gik op for mig, at min nedtur drejede sig om tilgivelse, slap følelsen af ked-af-det-hed med det samme, for jeg tilgav. I dag er jeg glad for at være Pernille Uhrbrand ”Træningsglæde coach” rig på arbejdsopgaver, rig på familie, venner og veninder og sørme også rig på kærlighed <3

...

Mere om Pernille Uhrbrand på hendes hjemmeside.


Sports BH'en over dem alle. Shock Absorber sports BH'en er specielt udviklet til løb og giver en rigtig god støtte til løbebevægelse. Den har en sømløs inderskål, som gør at huden ikke bliver irriteret. 499 kr hos wondersport.dk

Gymnastik ringe fra Abilica

Træningstøjet fra 2SKIN er super blødt, behageligt at have på og med en rigtig god pasform. Det er et fedt alternativ til traditionelt og ofte lidt kedeligt træningstøj. 2skin.dk

TRÆNING sjovt... må godt være

Træning, sport og sundhed skal gerne være sjovt, ellers er der ikke noget ved det. Lækkert træningstøj, behagelige sko og sjove redskaber gør det lidt nemmere at komme i gang.

Hulahop ringe med vægt. Det er sjovt at hulahoppe og så er det god træning og man får hurtigt varmen. Hulahop ringe med vægt fra Abilica

Håndvægte i forskellig tyngde og farver fra Abilica

Træningstøj til voksne og børn fra 2skin.dk

Nike løbesko har support i mellemsålen og hæl-kappe, som er fleksibel og tilpasser sig behovet for støtte. Skoene er stødabsorberende, stabile og har en rigtig god pasform. De er gode både til dagligt løb og til konkurrence løb. 940 kr hos løbeshop.dk


3 BØGER

stil... s v li e r e d n u s Om

Rejsen til sundhed - en ekspedition til en sund livsstil, der holder af Anja Ballegaard & Zenia Santini Det er en spændende rejse Anja og Zenia inviterer på, en rejse der går gennem London, Indien og New York, hvor vi møder forskellige eksperter indenfor hvert deres område af sundhed og får nye opskrifter. Det er en inspirerende rejse, som kommer ind i mange aspekter af sundhed, som kost, motion, søvn, glæde, nærvær og passion, med tips til detox, ansigtsmasker, visualiseringer og meget mere. Bogen fås hos Saxo.

Begynderyogabogen af Karen Pallisgaard. Yoga kan hjælpe til at give mindre stress, større styrke, en slankere krop, bedre søvn, finere fordøjelse, færre spændinger, stærkere immunforsvar og større velvære i hverdagen. Karen guider i bogen med øvelser og billeder, så alle kan komme i gang med at få yoga ind i hverdagen. Jo mere, man tænker at det har man ikke tid til, jo mere har man nok brug for det. Bogen fås hos Saxo.

Dit suveræne liv Bedre form - mere sanselighed - dybere glæde af Sara Beck Sara giver i bogen tips og inspiration til hvodan man kan leve sundt på en sjov og glædesfyldt måde, udfra sine egne erfaringer. Om hvordan man får mere spræl og kropslig energi ind i hverdagen med både fysiske og mentale øvelser baseret på glæde og begejstring. Bogen fås hos Saxo.


5 3 1

2

4

Foto: Helmuts Guigo

Skønne olier og lækker blød hud

7

6

1. Baobab-olie er god til eksem, acne, psoriasis og ødelagt hår, den indeholder fedtsyrerne omega 3, 6, 9. 249 kr fra Chleopatra. 2. Acai-olie balancerer fugten i huden og er god til at fremme en sund hårvækst, og reparerer spaltede spidser, når den gnides i håret, 249 kr fra Chleopatra. 3. 100% ren, økologisk Arganolie er opstrammende, øger den naturlige celledeling, mindsker pigmentering og gør huden mindre grovporret. Rigtig god som antiage serum fra Sard. 4. Elizabeth Løvegal's lægeplanteolie renser, heler og giver næring til nye, sunde celler, den lindrer og er skøn til ansigt og hele kroppen. 145 kr hos Løvegal. 5. Dalens olie er god mod tør og irriteret hud og mod kløe og revner på hænder og fødder 189 kr fra Dalens. 6. Tørbørstning dybderenser huden og sætter skub i cirkulationen. 199 kr fra Karmameju. 7. Wild Body Oil trænger hurtigt ind og giver næring til huden med mandel, grapefrugtkerneolie, litsea may chang, sød appelsin og lavendel, 299 kr fra Karmameju.


Mød et

Mælkebøttebarn ”Alle var i chok. Inklusiv jeg selv. Jeg troede slet ikke på det, før jeg så personalet græde, da de atter engang kom for at overbevise mig om, at nu skulle min begravelse planlægges.” Tina Campbell har mod alle odds formået at opbygge et liv med lykke på trods af svigt i barndommen og alvorlig sygdom gennem hele hendes liv...


TINA CAMPBELL

Hvorfor er der ikke en regel om, at hvis man er invalid, så kan man ikke også få en livstruende sygdom? For 15 år siden tog mit liv en dramatisk ændring. Jeg fik konstateret HIV. Faktisk lå jeg dødssyg og fik konstateret adskillige AIDS-udbrud. Alle var i chok. Inklusiv jeg selv. Jeg troede slet ikke på det, før jeg så personalet græde, da de atter engang kom for at overbevise mig om, at nu skulle min begravelse planlægges. På grund af en tilfældighed kom de i tanke om at teste mig for HIV. Det reddede mig på målstregen. Det blev en enorm hård kamp med igen at lære at spise, gå på toilet, rejse mig fysisk og genoptræne, så jeg igen kunne få en hverdag. Desuden betød det stigma i den grad, at jeg levede hemmeligt med min HIV-status i alle disse år. Jeg er i forvejen stærk invalid af gigt, som jeg har haft hele livet. Derudover er jeg det man så smukt kalder et mælkebøttebarn.

Foto: Lars Horn, Baghuset


Ordet mælkebøttebørn betegner omsorgssvigtede børn, opvokset i belastede miljøer, men med mælke-bøttens evne til at vokse og blomstre under selv meget vanskelige vilkår. Jeg er barn af en invalid mor og en far der var skizofren, alkoholiker og voldelig. Som mælkebøtten kom jeg igennem den utrygge hverdag på værtshuse, igennem daglige gigtsmerter, rejste mig op efter tæskene, flugt fra hjemmet, formåede at hjælpe min mor, og jeg blev den lille voksne. Men da jeg fik HIV, kunne jeg simpelthen ikke overskue flere ting. Hvorfor er der ikke en regel om, at et sygt barn bliver der altid passet ekstra godt på? Hvorfor er der ikke en regel om, at hvis man er invalid, så kan man ikke også få en livstruende sygdom? Jeg var frustreret og bange både for hverdagen men så sandelig også for fremtiden. Præcis som da jeg sad som skræmt barn, begyndte jeg også i denne periode at skrive og skrive. Alle mine dybe tanker og frustrationer kom ud af mit system. Jeg begyndte at skrive hele min historie ned. Jeg har oplevet så utrolig mange ting. Hvad skal alt det dog til for?


”Vil nogen nogensinde kunne elske mig? Kan jeg nogensinde få børn?”

Foto: Lars Horn, Baghuset

Velbehandlet HIV smitter ikke. Men det er stadig en kæmpe indgriben i dit liv. En simpel forkølelse kan blive livstruende skræmmende. Hvordan tager jeg min medicin uden nogen opdager det? Hvordan skjuler jeg og kommer igennem bivirkninger som kvalme, opkast, voldsom svimmelhed, dundrende hovedpine og madlede? Hvordan får jeg et arbejdsliv til at fungere med dårlig søvn og daglig utilpashed ved siden af mine daglige gigtsmerter?

Vil nogen nogensinde kunne elske mig? Vil mine venner være bange for at være sammen med mig? Vil fordomme ødelægge mit sociale liv? Kan jeg nogensinde få børn? Mit livs kærlighed dumpede ned midt i det hele. Der var én der ville være sammen med mig trods invaliditet, HIV og ringe fremtidsudsigter. Sammen kunne vi undersøge alt det her med et godt og sikkert liv, når jeg havde HIV. Igennem årene begyndte jeg stille og roligt at kunne se meningen med det hele. Jeg vendte i den

grad tilbage til det liv, jeg altid nysgerrigt har udforsket. Jeg endte da også med det helt store kirkebryllup og sammen har vi fået to børn. Jeg fik bearbejdet og forløst alle oplevelserne, mens jeg skrev min historie. Pludselig sad jeg tilbage med en powerfuld historie med glimt i øjet og sjove anekdoter indimellem alt det hårde og lærerige i min bog ’Mælkebøttebarn i blomst’. Sidste sommer dristede jeg mig til at vise min historie til min


barndomsveninde. Hun har som journalist læst utallig materiale i både uddannelse og job. Hun meldte meget kontant tilbage, at her var en vigtig historie ikke bare for mig, men for andre. Den skulle udgives. Men en udgivelse ville jo betyde, at jeg skulle stå ved al volden, drukken, mishandlingen, misbrug, de fysiske og psykiske smerter og ikke mindst min HIV-status. Jeg tog springet og udgav min bog først som e-bog, dernæst som papirbog, da den blev en succes og viste sig at være lærerig og interessant for andre. Dagligt får jeg rørende tilbagemeldinger om, hvad min bog har betydet. Det gav mig modet til at fortælle alle bekendte, venner, chef, kollegaer

og familie om det hele. Ja, jeg har HIV! Jeg bruger nu mine oplevelser i foredrag med diverse fagfolk, forskellige patientgrupper og pårørende. Vi skal sammen have skabt den gode dialog. Der går så mange udsatte børn og unge rundt derude som ikke kan nås, fordi de ikke vil nås. Fordi de ikke tør stole på, at der er nogen voksne omkring, der faktisk vil dem det godt. Hvis behandlere og andre voksne omkring dem, forstår de børn og unge og deres livsvilkår, så kan de række ud på en måde så de udsatte forstår, at de kan faktisk hjælpes. :-)

Alle burde blive behandlet og selv handle i respekt for det andet menneske. Jeg sender kærlighed til alle de der ikke møder den fortjente respekt, når de har brug for den. Jeg drømmer om mod til de, der går med ensomt hjerte med store hemmeligheder, de burde kunne lettes for. Vi skal have flere livshistorier på banen! Jo flere historier, jo mere nærvær, jo færre tabuer, jo større forståelse. Tina Campbells bog 'Mælkebøttebarn i blomst' fås som e-bog hos Saxo..

Jeg er på den anden side, så jeg kan nu tale deres sag, og det er det det hele handler om...

Foto: Lars Horn, Baghuset


Qigong Master

Robert Peng

Den international kendte Qigongmester Robert Peng er i stand til at generere healende energi gennem sine hænder.

Robert bruger sine helbredende evner til at hjælpe mennesker genvinde deres gode helbred og vitalitet. Qigong er en 4000 år gammel kinesisk træningsmetode, hvor det enkelte menneske selv kan styrke kroppens vitale energi, og herved aktivere kroppens egne selvhelbredende kræfter. Helbredet styrkes ved, at der skabes et bedre og mere harmonisk energiflow i krop og sind. I kroppen findes der tre energicentre, som indeholder enorme mængder Qi-energi. Disse fire energicentre styrer vores kapacitet for visdom, kærlighed og vitalitet. For de fleste gælder det, at et af disse centre har en tendens til at være stærkere end de andre, og at et af centrene har tendens til at være svagere. Denne energetiske ubalance manifesterer

sig i hverdagen, da Qi og livet spejler sig i hinanden. Qigong er unikke bevægelsesmønstre, tankekoncentration og vejrtrækning. Resultatet er mere vitalitet, bedre balance og skærpet bevidsthed. Robert introducerer helbredende Qigong-teknikker og meditationer, som han har lært af sin mester Xiao Yao, en legendarisk munk med bemærkelsesværdige evner indenfor healing. Robert giver instruktioner og inspiration for at øge helbredelsespotentialet hos den udøvende og for at udvikle udøverens evne til at bruge Qi for at beskytte sig mod syg Qi. Læs mere om Qigong og Robert Peng på Alun.dk


Regnvejrsdage Mikroparaplyen på kun 17 cm, er ikke meget større end en mobiltelefon, så den lige passer ned i tasken eller handskerummet. 75 kr hos ParaplyShop

Dobbeltparaply, stor nok til at 2 kan gå sammen under den. En rigtig hyggeparaply. 199 hos ParaplyShop

Abeko regntøj i flotte farver, som er dejlig blødt at røre ved og slidstærkt. Tøjet er vind- og vandtæt. Fås hos Ocean4kids

Vindtæt og vandtæt regnjakke med en fin pasform i blødt letvægts materiale. 1199 kr hos Danefæ

Findus gummistøvler holder ungernes fødder varme og tørre ude i vandpytterne. 200 kr hos Color Kids

Gummistøvler til kvinder fra Danefæ er bløde, behagelige og sidder rigtig godt om foden.


Hvad jeg ved med sikkerhed af Oprah Winfrey

En ærlig, personlig og inspirerende bog fuld af livskloge klummer fra en af verdens mest kendte og respekterede kvinder. Hun blev undfanget ved et uromantisk engangsknald. Hun var et uønsket barn, født uden kærlighed. Den eneste følelse, hun husker fra sin opvækst, er ensomhed. I dag er hun en af verdens mest respekterede og beundrede offentlige personligheder. I bogen "Hvad jeg ved med sikkerhed" fortæller Oprah om, hvordan hun, mod alle odds, har skabt sig et liv fuldt af stjernestunder og nære, varme venskaber. Bogen får mine varmeste anbefalinger. Den kan købes hos Saxo.


Magasinet er fyldt med opskrifter og artikler om mad...

Italienske antipasti

Sjov og smag og nydelse hænger sammen. Vi kan ikke lade være med at undersøge og eksperimentere for at lære meget mere om mad. Alt det vi lærer deler vi med dig i magasinet.

Læs magasinet her! Klik her og få det gratis.

Hjemmelavede lækkerier

Børn elsker at lave mad


ABONNÉR GRATIS PÅ LIV&STIL De gode historier gør en forskel og de fortjener at blive delt - og det er lige præcis derfor vi laver Liv&Stil. Magasinet udkommer 2 gange om året, og vi vil meget gerne dele det med dig! Vil du modtage Liv&Stil magasinet i din inbox så snart det udkommer, så abonner gratis her. Det eneste du skal gøre, er at give os din email adresse, så sender vi det næste nummer til dig.

JA TAK, SEND MIG MAGASINET! Kender du andre, som kan få glæde af magasinet, så del det med dem her:

Del Liv&Stil på Facebook.


Få alle de nye magasiner gratis!

Vi elsker at læse på farten, uden at skulle betale en halv formue for magasinerne og uden at de skal fylde hele tasken. Derfor har vi samlet alle de nye danske magasiner, bøger og børnebøger, som udgives gratis. Kom og find dine favorit blade!

Gratis e-blade på dansk.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.