00 havnefronten

Islands Brygge • Havneholmen • Teglholmen • Sluseholmen • Christianshavn • Kalvebod Brygge

Torsdag den 16. april 2015 Nr. 0 • 1. årgang

English texts Articles in English for non-Danish speakers: What, why and where?

Read page 6 & 16

Farverigt univers Skibsfører Frank Kvist er vild med sit job og omgangen med passagererne.

Foto: Havnefronten.

Havnebusserne binder Københavns bydele sammen Vi kender alle de gule busser fra det københavnske bybillede. Siden år 2000 har den genkendelige gule farve også kunne ses i pendulfart på vandet i Københavns Havn, hvor havnebusserne forbinder flere af byens forskellige bydele. Havnefronten tog en tur med havnebussen en solrig forårsdag.

Pia Riedel Havnebusserne sejler fra Teglholmen i syd til Refshaleøen nordpå med flere stop undervejs. Havnebusserne sejler også i det område, som Havnefronten dækker, nemlig Sluseholmen/Teglholmen, Islands Brygge og Christianshavn og forbinder

dermed på naturlig vis disse tre bydele.

Skibsfører fra Arriva, Frank Kvist, 43 år, fortæller, at der er rigtig mange, der benytter havnebusserne til at pendle til og fra arbejde.

Der er en del faste pendlere mellem Toldboden og Refshaleøen samt fra Teglholmen til bankerne inde

i byen. Håbet er med tiden også at kunne betjene passagerer, der skal til og fra Nordhavn. Det ønske har flere og flere efterhånden i takt med, at Nordhavn bliver udbygget. Så det ønske håber vi at kunne opfylde i fremtiden, siger skibsfører Frank Kvist.

Fortsættes side 8 & 9

Malin Birch-Jensens hjem på Christianshavn er en særlig oase.

Læs side 13

Plantebyttedag Planter skifter ejere og erfaringer udveksles om dyrkning på altaner søndag den 9. maj.

Læs side 15

Det er forår og istid

Nyd italiensk gelato, guf, softice og mange slags toppings Lille med 3 kugler Mellem med 3 kugler Stor med 3 kugler

25,35,45,-

Italiensk is - Kaffe Bravissimo-Bryggen Islands Brygge 5 2300 Kbh S Tlf. 40 55 11 76

2

Torsdag den 16. april 2015

Leder

Havnefronten højner bylivet Leder af Anne Moritz Hvad hører til et godt byliv? Prøv at tænk tanken.

Hvad skal der egentlig til?

Der skal naturligvis være gode boliger i alle prisniveauer. Der skal være steder, hvor man kan mødes i byen. En café på hjørnet eller en lokal is butik, hvor man kan støde ind i naboen eller møde ham fra kajakklubben. Der skal være lidt gang i gaden og fest, men også respekt for at byen er et sted, hvor mennesker lever, hviler og sover.

Der skal være skoler, daginstitutioner, idrætsliv, foreninger, broer, stier og grønne arealer. Alt det har kvartererne omkring havnen – og mere til. Vi bor ud til en blå park, hvor vandet er så rent, at man kan hoppe i havnen året rundt. København ligger i top 10 over verdens bedste byer at bo i, fordi der er sørget for god infrastruktur, en del herlighedsværdier og rum for mangfoldighed.

Så er der lige dét, som gør et godt byliv, men som ingen rigtig tænker på. Stedet hvor man får en opdatering, nyheder og historier om mennesker, som bor i området. Stedet hvor man kan få stillet sin nysgerrighed eller få opklaret og belyst et problem.

Et sted, hvor du kan komme til orde. Det sted er den lokale avis.

Vi synes, at kvartererne langs havnen fortjener en samlende lokalavis. Derfor læser du nu Havnefronten. Det er vores bidrag til at højne det gode byliv og skabe fællesskab. Tag vel imod os.

Nu blomstrer cafélivet på Sluseholmen Det er ikke kun nye boliger, som skyder op i hastig fart.

Sluseholmen har fået et rigt caféliv, og samlingspunkter og rum til byliv er også godt i gang Maria Permin Berger Mange lokale beboere har længtes efter det. Havnebadets sommergæster har manglet det.

Nu ser det ud til, at Sluseholmen endelig har fået det, nemlig et hyggeligt cafémiljø, hvor både lokale og udefrakommende kan spise, læse avisen og hilse på naboen. Med en stor udvidelse af Riccos kaffebar,

åbningen af Holmens Brød & Deli samt Hansens Is ser det ud til, at cafélivet endelig blomstrer på Sluseholmen.

Samlingspunkt Som mange måske har bemærket, er Sluseholmen et område i fuld udvikling.

Nye lejlighedskomplekser bliver bygget i stor stil i området ved Sluseholmen og Teglholmen. Derudover er Havnebadet, Skolen i Sydhavnen samt Aalborg Universitet nogle af de knudepunkter, som skaber liv i området. Det er derfor til stor glæde for mange, at et hyggeligt cafémiljø er ved at udvikle sig. Hidtil har der været adskillige forsøg på at skabe et samlingspunkt på

Sluseholmen med en kiosk og et pizzeria, men de har alle været nødsaget til at lukke igen.

Riccos kaffebar er flyttet til nye, store lokaler, hvor der både er café, legerum til børn, brødudsalg og kunstog designbutik. Faktisk er Riccos på Sluseholmen den største af alle kædens butikker i København, så der er ingen tvivl om, at der bliver satset stort på området.

Lækkerier Ejerne af sandwichshoppen Calories, Silas Friis og Richard Jönsson, udvidede den 1. april i år med isbutikken Hansens Is i det tilstødende lokale. Begge ejere har boet i området i adskillige år, og de har kunnet

mærke et stigende behov for caféliv og særlig et ønske om en isbutik.

Da vi åbnede Calories sidste år, var der gang i issalget. Mange, som skulle i Havnebadet eller ud at sejle, købte lige en is med på vejen, fortæller Silas Friis om baggrunden for den nye isbutik.

Nu har de to så valgt at imødekomme det store behov for sommerlækkerier og åbnet en butik, som byder på is lavet af gode, økologiske råvarer.

Også Holmens Brød & Deli er et af de nye skud på stammen, og de byder på både brunch, smørrebrød og dagens ret til overkommelige priser. Alle retter kan nydes på stedet ved små caféborde eller købes med hjem. Caféen tilbyder også friskbagt brød hver dag.

At bedømme ud fra menneskemængden og den hyggelige stemning på en solrig lørdag formiddag på ’Slusen’ har folk allerede taget fantastisk godt imod de nyåbnede caféer og madsteder. Med denne gode start for ’Slusens’ nye cafémiljø ser det ud til, at det bliver en helt forrygende sommer på Sluseholmen.

Har du lyst til at dele dit nabolag?

Der sker så meget i byen.

Der er helt sikkert gode, livsbekræftende og interessante historie, som skal frem i lyset. Det kan være fortællingen om nye cykelstier, nye planer for skoler og fritidshjem eller et mystisk hul i jorden, som kan det er værd at følge op på. Eller måske er du faldet i snak med naboen og har oplevet et spændende menneske, som du har lyst til at fortælle om. Det kan også være, at du ved noget om det kulturelle liv på Sluseholmen, Teglholmen, Islands Brygge eller Christianshavn.

Så derfor!

Har du lyst til at være borgerjournalist og skrive artikler med nysgerrighed og fortælleglæde fra dit nabolag? Eller har du lyst til at gå på opdagelse i et kvarter, som ikke er dit eget og skrive om det?

Måske undrer du dig over noget, som du mener, der skal graves i, men ikke selv har mod på at skrive om. I alle tilfælde så hører vi meget gerne fra dig.

Skriv til red@havnefronten.nu – alle er velkomne, og vi skal nok hjælpe og støtte dig i skriveriet.

-amz

Foto: Havnefronten.

Broen Havnefrontens redaktion Redaktion: red@havnefronten.nu Redaktør: Anne Moritz amz@havnefronten.nu Administration: Jesper Schou Hansen jsh@havnefronten.nu Udgiver: Havnefronten.nu APS. Annoncer: ann@havnefronten.nu Deadline: Torsdag klokken 12.

English columnist: Carole Christensen ccn@havnefronten.nu

Tegner: Lisbet Winther

Layout: Mette Agner Clausen lay@havnefronten.nu

Redaktion: Carole Christensen, Pia Riedel, Maria Permin Berger og Susanne Kjærgaard.

Foto: Havnefronten

Annoncer: ann@havnefronten.nu Kontortid: Mandag–fredag klokken 9–16.

Tryk: Sjællandske medier i Holbæk. Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge

Løsning Find fem fejl: Kaptajn Sten Buksesløjfe Koøje Vindue

af trykfejl i annoncer og tekst samt for tilsendt materiale. Erhvervsmæssig affotografering af Havnefrontens tekst og annoncer er ikke tilladt.

Vores adresse 2300 København S Telefon 99999999 www.havnefronten.nu red@havnefronten.nu

Følg os på www.adresse

Oplag: 15.000 eksemplarer fordelt på Islands Brygge, Havneholmen, Teglholmen, Sluseholmen, Christianshavn og Kalvebod Brygge.

Torsdag den 16. april 2015

3

Bryggeboere vil høres om ø i havnen Kort høringsfrist og forvirring har sat sindene i kog hos borgere på Islands Brygge. Havnefronten er dykket ned i forvirringen og opsummerer sagen her Anne Moritz Rygtet gik og opstandelsen var stor på Islands Brygge her i påsken. Rygtet nåede redaktionen via legepladsen i Gunløgsgade, og vi satte os for at finde ind til sagens kerne. Er sagen afgjort? Er det en gentagelse af den noget uheldige bådpavillion sag, som skabte vrede og oprør sidste forår?

Efter en rundringning til Teknik-og Miljøforvaltningen, By og Havn, Trafikstyrelsen og Amager Vest Lokaludvalg (AVLU) står forvirringen lysende klar, og for at finde rundt i de mange instanser, gælder det om at holde tungen lige i munden.

By og Havn Copenhagen Entertainment Unit vil gerne lave en mid-

lertidig ø ude i havnen ved kajplads 565. Det er stort set ud for Halfsdansgade. I første omgang har de ansøgt By og Havn, som råder over vandet i havnen.

- Vi har modtaget en ansøgning om leje af vandareal ud for Halfdansgade. Vi er positivt indstillede, men der skal naturligvis foreligge de rette myndighedsgodkendelser og godkendelse fra bolværksejer, for at udlejningen af vandarealet kan realiseres, udtaler By og Havns Udviklingsdirektør, Michael Soetmann til Havnefronten.

Flere led Derefter er ansøgningen sendt til Trafikstyrelsen, som helt efter bogen har sendt sagen til en række høringspartner heriblandt Københavns Kommunes

Fakta om Green Island Der hedder blandt andet i ansøgningen fra Copenhagen Entertainment Unit om Green Island: ”Green Island of Copenhagen” kan beskrives som en rekreativ, CO2-neutral, flydende sommeroase i Københavns Havn. Projektet er en 208 m2, arkitekttegnet flydebro med hegn hele vejen rundt. Der er en17 meter lang gangbro ud til flydebroen.

Green Island er tiltænkt som et midlertidigt projekt, der er åbent i en tre måneders periode henover sommeren dagligt til senest klokken 22.00 Projektet har to hovedformål: 1. At fungere som en ny, rekreativ aktivitet, der giver alle borgere og turister i byen mulighed for at nyde en 360° vandudsigt med en læskende drik ved deres side. Det er vigtigt her at understrege, at Green Island på ingen måde er en party-ø, men derimod en hyggelig, afstressende, ”storbyhave” på vand.

Nøglebegreberne omhandler social udfoldelse, byudvikling og livskvalitet.

2. At indarbejde grønne tiltag på så mange plan som muligt. Vi har været i dialog med Naturstyrelsen (MUDP) og en række miljøteknologiske virksomheder med henblik på at indgå i stærke relationer.

Alle parter ønsker at samarbejde om en praktisk og konkret grøn udvikling, uden at være til falds for en CSR-strategisk greenwashing. Eksempelvis er hele øens energiforsyning drevet af solceller. Derudover arbejdes der på at etablere vandbeluftningspumper samt tang- og muslingehaver under øen, for at rense vandet i havnen og der er endvidere afsat 150.000 DKK i budgettet til organisk beplantning.

Green Island kommer så vidt muligt til at fungere som demonstrationsplatform for skiftende cleantech virksomheder, der ønsker at teste nye miljøapplikationer inden de sendes på markedet Efter gennemlæsning af lokalplan 253, ser vi umiddelbart ingen konflikter mellem Green Island og lokalplanens principper.

Teknik og Miljøforvaltning (TMF) Forvaltningen har i første omgang sendt sagen til Amager Vest Lokaludvalg (AVLU), som er høringspart.

Tidsfristen for at svar er muligvis blevet forkortet af de mange led.

Ganske kort før påske, torsdag eftermiddag den 26. marts, modtog AVLU en ansøgning om at få lov til at anlægge en midlertidig ø i havnen ved Islands Brygge.

Reelt havde AVLU kun fredag den 26. marts til at svare og kunne derfor ikke nå at høre Islands Brygges Lokalråd.

Det var lige op til påske, og svarfristen var den 3. april. AVLU kunne ikke nå at tage sagen op i eget regi, da lokaludvalget holder møder cirka en gang om måneden, og derfor har forretningsudvalget givet høringssvar.

Her ligger sagen - Vi har i Teknik- og Miljøforvaltningen modtaget en ansøgning om projektet, men vi har meddelt ansøger, at vi ikke kan behandle ansøgningen, før flydepontonen er godkendt af Søfartsstyrelsen, og placeringen er godkendt af Kystdirektoratet.

Hvis Søfartsstyrelsen og Kystdirektoratet giver tilladelse til projektet, kræver det stadig en dispensation fra lokalplan 253. Når vi har modtaget det nødvendige materiale, vil vi se på sagen igen.

Hvis vi kan anbefale den, vil den blive sendt i høring

hos naboer og foreninger, inden vi træffer afgørelse, afklarer Poul Nielsen, Enhedschef i Center for Bygninger.

Naboerne Derfor er naboerne ikke blevet hørt endnu.

-Vi håber, at vi bliver spurgt, og at en nabohøring ikke kun kommer til at omfatte os, som bor i første parket til Havneparken, udtaler Peter Ulrik, næstformand i ejerforeningen Snorreshus.

Peter Ulrik mener, at planerne om en ø på vandet strider imod lokalplanen, og at det navnlig er paragraf 3, som er kernen. Hele paragraf 3 lyder kort og godt: ”Vandarealer skal opretholdes” Sidste år lagde Havneparken grønsvær til Danmarks Radios dækning af VM i fodbold. Det gav mange glade gæster på Bryggen, som dog larmede en del og ofte festede til langt ud på natten også på hverdage.

Bryggeboere i 2. og 3. parket til Havneparken blev også berørt, når de glade gæster skulle hjem med metroen og lige skulle have et pitstop med flere håndbajere eller af med en tissetår ved opgange og porte.

Bander Derudover kan flere naboer, som Havnefronten har været i forbindelse med, fortælle om stigende salg af narkotika og stadig patrul-

jering udført af Hells Angels i sommerperioden.

Dertil var der også et par ganske omfattende slagsmål med knive mellem udefrakommende bander sidste sommer.

- Vi frygter en gentagelse af sidste sommer, og vi er ved at være godt trætte af tivoliseringen af Islands Brygge.

Det her er også et beboelseskvarter, hvor folk skal kunne slappe af efter arbejde i egen bolig.

Vi har Indre-By-tilstande hele sommeren både til hverdag og i weekender, slutter Peter Ulrik, som ser frem til at blive hørt om planerne og har mange meninger om øen.

Green Island 2016 Havnefronten har talt med Rasmus Heinesen, initiativtager til Green Island. Ideen til en ø til afslapning ude i vandet blev født for to år siden.

- Det er afgørende for os, at sommerprojektet omkring ”Green Island” ikke forhastes igennem de enkelte led i ansøgningsprocessen.

Ikke mindst med henblik på de kommende høringsrunder i lokalmiljøet. For at undgå, at høringsparter føler sig trådt under fode, ønsker vi ikke at ansøge for sommeren 2015, men først fra sommeren 2016, hvor alle parter har haft mulighed for at komme til orde, understreger Rasmus Heinesen Selve udformningen af

øen og dens arkitektoniske udtryk er endnu ikke udformet og bearbejdet færdig.

Der er behov for at finde en endelig løsning på flere praktiske forhold.

- Projektet er stadig i en udviklingsfase, og vi betragter det som en selvfølgelighed at indgå i en dialog med beboere og lokale udvalg på Bryggen.

Vi er bevidste om de bekymringer, der florerer på nuværende tidspunkt og ønsker i den forbindelse at understrege, at det ligger os dybt på sinde, at tilgodese beboernes behov, eksempelvis omkring støjforurening, miljø, æstetik og lukketider, slutter Rasmus Heinesen.

Efter rygter og forvirring nu er udredt, og alle parter har haft lejlighed til at udtale sig, står det klart for Havnefronten, at der bestemt er basis for og ønsker om en god og sober dialog.

En dialog som måske kunne tage sin begyndelse ved en indledende høring. Amager Vest Lokaludvalg har før haft succes med nabohøringer. Vi lader en opfordring hænge i luften.

4

Torsdag den 16. april 2015

Skibet er ladet med homoteater og dialog

Torsdag den 16. april 2015

5

En husbåd i Tømmergraven er udgangspunkt for debatskabende teater for unge om homoseksualitet. Missionen er at oplyse og vække til accept Anne Moritz - Jo længere væk man kommer fra storbyerne, des mere behov er der for at fortælle om forskellighed og accept af homoseksualitet og at det ikke smitter. Man bliver ikke bøsse af at gå i skole med en bøsse. Vores vigtigste budskab er at fremme forståelsen for accept af homoseksuelle på lige fod med majoriteten, fortæller Jesper Frølund Hansen Jesper Frølund Hansen har sammen med sin kæreste og skuespiller René Benjamin Hansen stiftet teaterforeningen Hils Din Mor. - Vi er en gruppe professionelle scenekunstnere, der i slutningen af 2010 besluttede os for at gå sammen og lave et teater, hvor drivkraften og udtrykket skulle være styret og dyrket af vore egne erfaringer som medlem af en minoritet, tilføjer Rene Benjamin Hansen.

De to første teaterstykker var henvendt til voksne og blev i høj grad spillet for ligesindede. De omhandlede

problematikker for homoseksuelle.

- Vi synes ikke rigtig at det gav mening at spille teater for vores eget miljø.

Det var godt at vi kunne vise noget med teateret, men det var en bekræftelse blandt os selv. Vi ville ud til en anden målgruppe, siger Jesper, som er altmulig- og praktisk mand bag scenen.

Teater = dialog Derfor valgte Jesper og René at lave ungdomsteater. De ville ud på landets skoler med deres forestilling, spille den og bagefter tage en dialog og åbne for debat med det unge publikum. Forestillingerne er lavet til 7.klasse – 10. klasse og omhandler identitet, seksualitet og trivsel i skolen - Det gav meget mere mening at komme ud blandt de unge, hvor nogle måske går og rumsterer med deres seksualitet og ikke lige rigtigt har nogen at snakke med og få input fra. Mange unge tror at bøsser kun er som Gustav (realitystjerne

Andreas Berg Nielsen er drengen Nicholas, som ind imellem lever i en fantasiverden. red.) eller at lesbiske kun er betonlebber eller maskuline håndboldpiger, fortæller René Hils Din Mor bliver taget godt imod på en lange række skoler og det er oplevelsen at forestillingerne er mere end et godt supplement til seksualundervisningen. Nogle kommuner

stiller som krav til lærerne at oplysning om homoseksualitet skal være en del at seksualundervisningen. Det kan opleves at være svært for lærerne at få en dialog med de unge om dette og der mangler undervisningsmateriale om emnet. Bøsserøv er i dagens Danmark et af de mest benyttede skældsord i skolegården.

- Vi oplever, at lærerne er rigtig glade for, at vi kommer udefra med en forestilling, som kan åbne for synspunkter og skabe dialog, fortæller Jesper.

Springer ud hver dag

René Benjamin Hansen spiller skolelæreren Jan, som får det svært med en ny elev i klassen.

Foto: Threin Ottosen.

Et af de hyppigste spørgsmål, som de unge stiller til skuespillerne og Jesper efter forestilling er: hvornår sprang I ud?

- Jeg plejer at svare at jeg springer ud hver dag, men jeg var 30 år, før jeg kom ud af skabet, svarer Jesper.

Jesper og René betegner sig selv som leverpostejsbøsser. Der er hverken hård lædernitte eller løse håndled ved de to, som er det stereotype billede af bøsser, navnlig ude i provinsen. De er stilfærdigt åbne om, at det er manden, der venter derhjemme og ikke konen.

Det kan nogle gange godt overraske folk, og derfor opleves det at stå ved sig selv som at springe ud hver dag.

- Det er utroligt spæn-

dende at tale med publikum efter en forestilling.

Det er et kæmpe ansvar. Vi oplever, at eleverne også gerne vil på tomandshånd og spørger lidt mere og personligt, mest om noget som relaterer til dem selv. Elever skriver til os og fortæller om en ’veninde’, som føler, hun er lesbisk og hvad skal hun gøre. Hvordan hjælper hun ’veninden’ supplerer René - Mennesket har brug for forbilleder at spejle sig i.

Gennem vores opvækst har vi som homoseksuelle for det meste set livet beskrevet på scenen og på lærredet igennem en hetero optik, understreger Jesper.

Old school – new school I april havde Hils Din Mor premiere på forstilllingen Old School – New School.

Den handler om Nikolas, der lige er flyttet på landet og startet i 9. klasse. Han er bøsse og har intet problem med sin seksualitet.

Til gengæld har han masser af problemer derhjemme og har lukket sig inde

Foto: Threin Ottosen. i sin egen verden af computerspil.

Klasselæreren Jan sætter sig for at hjælpe ham. Men det skulle han måske aldrig have gjort, for Jan har en hemmelighed.

- vi kalder den en generationsthriller om fortielser og frygten for at stå ved sig selv, men det er også en rørende historie om et lærerigt venskab mellem lærer og elev. Vi inviterer efterfølgende til dialog om forestillingens tematik, siger René Forestillingen handler om mere end at være bøsse.

Den handler i høj grad om at stå ved sig selv som menneske. Derfor taler den til de unge bredt.

Takket være fonde har Hils Din Mor kunne tilbyde forestillingen gratis til 20 skoler. I slutningen af april deltager teatergruppen på den årlige børneteaterfestival. Den foregår i Frederikssund, og Hils Din Mor skal spille både Old School – New School og Hate Crime, en forestilling fra sidste år, som har været spillet 130 gange.

Fakta Teaterforeningen hedder Hils Din Mor efter en Anne Linnet sang, som handler om en lesbisk pige.

Aprilfestivalen er i Frederikssund fra den 19. til den 26. april. Her kan man se et stort udbud af børneteaterfor børn i alle aldre. Alle billetter er gratis og kan bestilles via hjemmesiden: www.aprilfestival.dk

6

Torsdag den 16. april 2015

About Havnefronten - The Waterfront Havnefronten is a new local newspaper: new in style, content and ambition!

Aiming to create dialog and unity in the expanding waterfront area, it will be available in a handy paper version, and on digital platforms

across the harbour for its readers.

The journalistic content of Havnefronten aims to challenge and provoke journalism in the existing local newspapers, and by carrying out investigative journalism, strengthen democratic processes between citizens, the municipality, and other decision makers.

Inclusive interaction

Carole Christensen Havnefronten (The Waterfront) is to be Copenhagen’s new local newspaper that will cover local news in neighbourhoods along the waterfront. Initially the paper will be distributed in Christianshavn, Islands Brygge, Teglholmen and Sluseholmen, and as resources increase, extend to other parts of the harbour area. The paper version will be distributed free of charge in the area, and will also be available on the Internet at: www.havnefronten.nu.

The harbour area is bound together by bridges and paths, and there will be more of these in years to come, so traffic will increase. A growing community across the harbour needs a unifying media on multiple platforms to bring together the residents of the harbour area.

Purpose and Intention Havnefronten aims to create cohesion and provide

knowledge about the area, as well as endeavouring to connect the districts by highlighting the many problems shared by both old and new urban waterfront areas.

Havnefronten’s objectives are to: • Cover the municipality’s political agenda in an informative, critical and constructive manner.

• Provide relevant, well-edited and thought-provoking stories about daily life and culture, in relation to people and businesses in the area.

• Strengthen democratic processes in the region by improving dialogue across the harbour on mutual issues shared by residents, and between residents and decision-makers.

• Give ex-pats an insight into Danish society and cul-

ture by publishing articles in English in every issue.

• Provide a space for citizen journalism.

• Use social media in order to reach as broad a demographic as possible, and interact simultaneously with the paper’s readers

Improve local journalism The new paper’s ambition is to lift the level of local

journalism: it will work for insight into local democratic processes, as well as creating dialogues and networks

It is the intention of the Havnefronten team to organize events for readers, such as guided tours in the area, talks and debates, (in both English and Danish), so as to further interaction between local inhabitants, and thus provide them with an opportunity for involvement in their neighbourhood.

Another important purpose for the paper is to support cultural exchange across the districts along the harbour, where there are many identical interests in relation to the area’s development. It will also strongly contribute to supporting the shared identity and culture of those domiciled along the waterfront, including residents, employees, companies and other organisations.

Fakta The founders of Havnefronten are Anne Moritz, editor; Jesper Schou, journalist and Carole Christensen, columnist. This is a try-out edition of Havnefronten and will be used, amongst other things, for readership and advertiser studies. The forthcoming newspaper will have 26 issues a year, starting August 2015.

Why are there articles in English in Havnefronten?

Carole Christensen The growing harbour area has new inhabitants from all corners of the globe.

Havnefronten intends to supply then with local and cultural information in the world’s present lingua franca: English.

Well the answer to the question above is quite easy: many people who reside and/or work in the harbour area, and don’t understand Danish.

As more and more businesses and residences are being established in the area, we will probably see more residents whose knowledge of Danish is minimal.

Last year, nearly 20,000 people moved from west-

ern countries to Denmark, and although I’m not going to break this figure down into demographics, just a glance at the quarterly statistics from Danmarks-Statistik.dk show that more people are coming here than are leaving.

Intent to inform Now I’m not saying that they are all going to end up here in the harbour area, and that none of them have an understanding of the Danish language, but many will, and many won’t.

(Strangely enough, in relation to what we constantly hear and read about, the unemployment rate here in Denmark is very low, about 4%. There are lots of open-

ings for staff with the right qualifications, in engineering, healthcare, education and business. Therefore employers have to look outside Denmark’s borders to find suitable employees.)

The intention of these articles is to inform, assist and entertain the foreign citizens who for one reason or another are in the area. They will always be written by a person who has grown up in an English-speaking country, and who fully understands the experiences and dilemmas that expatriates, students and spouses may have.

On first name terms The articles can be about everything from homesick-

ness, traditions, climate, and culture-clash, such as calling one’s boss, doctor or children’s teacher by their first name, and ‘self-managing teams at work. These relationships and topics and much more, will be described, illuminated and discussed in an entertaining manner, hopefully without offending anyone!

The purpose is also to inform about and explain social conventions.

This can be everything from why one’s Danish colleagues aren’t likely to invite you to visit them at home, or what to take with you and when to arrive IF you do get invited, for example, to a mulled wine and æbleskive* get- together.

Festivals and revels Newcomers to a country all too often get surprised by public holidays that they new nothing about. The English page will therefore attempt to assist new residents in being prepared for these. Traditional revels such as Fastelavn (Shrovetide) and St Hans Aften (Midsummer’s Eve) will also get a mention, plus the local cultural arrangements connected with them.

Another feature will be a historical perspective to some of the articles, glance back in time to when much of Copenhagen was just a watery fortification. Others will bring information about activities that take

place in the harbour area such as the Harbour Festival, and The Culture Night.

Finally, experience from another local paper has shown that many Danes also enjoy these articles in English written by expats! They said that it gave them practice and helped extend their vocabulary, but more importantly, that they learnt something new about the area, and aspects of their own cultural behaviour! * Æbleskiver: Round, pan-baked, doughnut-like Christmas treat, traditionally containing small pieces of apple, but nowadays usually without, and served with jam and icing sugar.

Torsdag den 16. april 2015

Hvad vil avisen Havnefronten Carole Christensen Havnefronten vil være Københavns nye lokale avis og vil, som navnet antyder, dække lokale nyheder i kvartererne langs havnefronten. I første omgang betyder det Christianshavn, Islands Brygge, Teglholmen og Sluseholmen, men på sigt er det ambitionen at nå ud til flere områder.

Havneområdet er allerede nu velsignet med ​​stier og broer, der binder havneområdet sammen, og dem vil der komme flere af i de kommende år. Derfor har et voksende fællesskab på tværs af havnen brug for et samlende medie, der på flere platforme kan forene havnens beboere.

Højne niveauet Ambitionen for den nye avis er at løfte niveauet for lokal journalistik. Det journalistiske indhold i Havnefronten har til formål at udfordre og provokere journalistikken i de eksisterende lokale aviser. Ved at bedrive under-

søgende journalistik, vil den bestræbe sig på at styrke de demokratiske processer mellem borgere, kommunen, og andre beslutningstagere.

Formål og hensigt Havnefronten har til formål at skabe sammenhæng og udbrede viden om området.

Avisen vil også bestræbe sig på at forbinde distrikterne ved at fremhæve de mange udfordringer, som deles af både gamle og nye havnekvarterer.

Målet er at: • Dække kommunens politiske dagsorden på en informativ, kritisk og konstruktiv måde.

• Give relevant, velredigeret og tankevækkende historier om hverdag og kultur i området i forhold til både mennesker og virksomheder.

• Styrke de demokratiske processer i regionen ved at forbedre dialogen på tværs af havnen, både mellem beboere og beslutningstagere og beboerne imellem.

Fakta Grundlæggerne af Havnefronten er Anne Moritz, redaktør; Jesper Schou Hansen, journalist; og Carole Christensen, klummeskribent. Havnefrontens forventes at udkomme medio august 2015 hver anden uge.

• Give beboere fra udlandet et indblik i det danske samfund og dets kultur ved at bringe artikler på engelsk.

• Opfordre og give plads til borgerjournalistik.

• Bruge sociale medier både for at nå så bredt ud som muligt og kunne kommunikere direkte og simultant med avisens læsere.

Interaktion Havnefrontens redaktion har også til hensigt at arrangere events for læserne, eksempelvis guidede ture og foredrag på både engelsk og dansk. Hermed får vi også bragt områdets beboere sammen rent fysisk, og får givet en mulighed for nye fællesskaber og lyst til involvering i forhold til trivsel og udvikling i området.

Et vigtigt formål for avisen er også at støtte kulturel udveksling på tværs kvartererne langs havnen, hvor der er mange fælles interesser i forhold til områdets udvikling. Også her har avisen mulighed for at bidrage til en fælles identitet og kultur, der bæres af de mennesker, der dagligt befinder sig langs havnefronten: beboere, medarbejdere, virksomheder og organisationer.

7

Klumme

På Bænken Susanne Marie Salskov Vi kommer alle fra det samme sted.

Det mener i hvert fald 55-årige, Bijan, som jeg denne blæsende forårsdag møder på bænken i begyndelsen af Oven Gaden Oven Vandet.

Senere får jeg en kort snak med ægteparret Sheila og John, som udmærket ved, hvor de kommer fra. Men først Bijan.

Bijan er buddhist, og som de fleste måske ved, så er buddhister lykkelige mennesker, fortæller han, og byder mig velkommen på bænken med varme, smilende øjne.

Jeg er ikke rig, men lykkelig, forklarer Bijan, mens han spiser tun fra dåse med en plastikgaffel.

Lykkelig og hjemløs. Det vil sige, Bijan har et sted – et eller andet sted i området udenfor city, men der kan han ikke lide at være i øjeblikket, svarer han, da jeg prøver at finde ud af om han bor her på Christianshavn. Derfor er han altså pt hjemløs, og det kan både være koldt og trist.

Bijan og jeg taler engelsk sammen.

Det internationale sprog, for selv om han efter næsten 30 år i Danmark, godt kan forstå dansk, så foretrækker han at kommunikere på et ”fælles sprog”.

Christianshavn er et slags fristed, me-

ner han. Her kan man få lov til at sidde på en bænk uden at blive generet.

Og så er der jo Christiania. Her har han netop været henne og handle, for der er ting og sager, minder og mindre frie stunder, han gerne vil glemme. Og det hjælper tobakken fra Christiania ham med. Men han er ikke afhængig, eller misbruger, understreger han, men har blot brug for hjælp til at slappe af og få lidt fred fra fortiden Bijan har været postbud, buschauffør og pizzabager, og så har han været gift engang her i Danmark. Han har også børn. Nu er hans liv anderledes, i hvert fald lige dette forår, og derfor sidder han på bænken med en dåse tun og en frisk forsyning fjolle tobak i lommen.

Også Sheila og John har netop besøgt Christiania. Et interessant, men noget rodet sted, lyder dommen fra de to midaldrende englændere på en tre dages smuttur til Copenhagen. Byen Sommerset vest for London er deres sted, og Christianshavn? Sheila mangler græs her, og generelt er ægteparret ikke glad for ”al den beton”.

Beton? Jo, deres oplevelse er, at der er en metrostation på ”alle pladser” i København, og altså alt for meget gråt beton. Jeg foreslår en tur på Volden, men det er der ikke tid til denne gang.

Havnerundfarten venter.

Islands Brygge 25 2300 København S Tlf.: 32 54 07 05

8

Torsdag den 16. april 2015

Havnebusserne binder Københavns bydele sammen Fortsat fra forsiden

Vandets bedste job I hverdagene har Arriva tre både på vandet, der sejler med halvtimes drift fra tidlig morgen til ca. kl. 21.30.

Som en del af sikkerheden tæller skibsføreren altid alle passagerer. Denne viden bruges også til statistik, så Arriva ved, at der i gennemsnit er ca. 5-600 passagerer

med hver båd i løbet af en hverdag - dvs. 1500-1800 mennesker pr. dag i alt.

Om sommeren har vi mange flere passager, da det er højsæson for turister.

Der kan vi nemt komme op på at betjene 2000 mennesker pr. dag, siger Frank Kvist, der i øvrigt er vild med sit job.

Det bedste ved mit job er kontakten med passagererne.

Efter fire år med havnebusserne kender jeg efterhånden mange af de faste pendlere.

Så omgangen med dem er rigtig hyggelig. Og så er jobbet meget frit. Vi arbejder 14 dage og har derefter

14 dage fri. I den periode tager jeg hjem til mit hus ved Limfjorden og slapper af.

Før jobbet som skibsfører arbejdede Frank som muslinge- og østersfisker på hjemegnen ved Limfjorden i Nordjylland.

Da fiskeriet gik mindre godt med tiden, ville Frank

prøve noget nyt og søgte ind hos Arriva som først styrmand og nu skibsfører.

Det har han bestemt ikke fortrudt.

Hvis jeg kan få solgt mit hus, flytter jeg gerne permanent til København, hvor jeg har det dejligt med at sejle havnebusserne, siger Frank, der må have en af

Københavns absolut bedste udsigter på jobbet.

Havnebussen til job og til hygge Christian og Mona, der er i 30’erne, er også med havnebussen på denne solskinsklare dag. De stod på ved stoppestedet i Nyhavn.

Man kan ikke undgå at lægge mærke til de gule havnebusser, der dagligt sejler i Københavns Havn.

Foto: Havnefronten.

Med havnebussen får passagererne en ekstra oplevelse udover selve transporten fra A til B.

Foto: Havnefronten.

Torsdag den 16. april 2015 Vi har været inde i byen og ordne nogle ærinder, været til frisøren mv. og er nu på vej hjem til Islands Brygge, hvor vi bor. Så i dag har turens formål været ren hygge. Jeg tager havnebussen ca. hver anden måned, men min kæreste, som nu er på barsel, sejler oftere med havnebussen, når hun skal ind til byen og møde veninderne, siger Christian.

Til og fra job passer det os bedre at cykle. Det er me-

re effektivt for os, men til shopping i byen er havnebussen en dejlig, alternativ transportform. Vi sejler også med, når vi skal besøge venner på Teglholmen. For os er en tur med havnebussen rigtig hyggeligt, og vi synes, at den forbinder de forskellige havneområder på en fin måde.

Stefan og Pernille, et par i 20erne, er på vej hjem til deres lejlighed på Teglholmen.

Vi har været på Christianshavn for at gå en tur. Vi er begge på barsel og har derfor god tid til at nyde byen og vores lille ny. Havnebussen er en skøn transportform, hvor man får en oplevelse ud over at blive sejlet fra A til B. Særligt om sommeren er det fedt. Ren hygge, siger de samstemmende.

Når vi ikke er på barsel, tager vi gerne havnebussen på arbejde fra Teglholmen

til Nyhavn, da vi begge arbejder i Magasin på Kgs. Nytorv.

Vi kan godt komme ti minutter hurtigere på arbejde ved at tage bus nr. 14, men med havnebussen er det bare hyggeligere, og man skal ikke stresse så meget, synes Stefan.

Pernille tilføjer, at noget af det bedste ved havnebusserne er, at skibsfører og styrmand er ret festlige, flinke og altid meget hjælp-

Havnebusserne binder Københavns bydele sammen fra Teglholmen i syd til Refshaleøen nordpå.

somme med at få cykler med videre om bord.

Skibsfører Frank Kvist ser da også ganske glad og til-

9

freds ud, da vi vinker farvel og forhåbentligt på gensyn i den gule havnebus.

Fakta om havnebusserne: • Arriva driver havnebusserne.

• De råder over 4 havnebusser, hvoraf der i hverdagene er 3 på vandet og i weekenderne 2.

• Passagerne fordeler sig med ca. 1/3 pendlere, 1/3 danske turister og 1/3 udenlandske turister.

• Der er 5-600 personer med pr. båd pr. dag.

• Man kan tage sin cykel med om bord.

Foto: Havnefronten.

10

Torsdag den 16. april 2015

SVANEMØLLESTRANDEN ÅBNET AUGUST 2010

NORDHAVN STATUS ÅRHUSGADE ER UNDER UDVIKLING. LOKALPLANEN FOR ÅRHUSGADE VEST, LEVANTKAJ OG TRÆLASTHOLMEN ER GODKENDT.

MARMORMOLEN STATUS UNDER OPFØRELSE

REFSHALEØEN HUSBÅDE OG MIDLERTIDIGE AKTIVITETER

DEN BLÅ RUTE ÅBNET SEPTEMBER 2014

KVÆSTHUSMOLEN – PLADS OG UNDERJORDISK P-ANLÆG STATUS FORBEREDER UDBUDSMATERIALE FORVENTET IBRUGTAGNING 2015-2016

BRO OVER INDERHAVNEN STATUS UNDER OPFØRELSE

HAVNEPROMENADE V. HAVNEGADE ÅBNET 2011

CHRISTIANS BRYGGE ADGANG LANGS HAVNEN FOR FODGÆNGERE FREDERIKSHOLMS KANAL OG CHRISTIANS BRYGGE NEDLÆGGELSE AF PARKERINGSPLADSER. GODE FORHOLD FOR FODGÆNGERE, CYKLISTER OG BYLIV.

KRØYERS PLADS STATUS UNDER OPFØRELSE

DOKØEN, ARSENALØEN, GRØNLANDSKE HANDELS PLADS, CHRISTIANSHOLM (PAPIRØEN) NYT BYOMRÅDE UNDER UDVIKLING

KANALBROERNE ÅBNET JANUAR 2015

DEN BLÅ RUTE ÅBNET 2013 ARSENALØEN/CHRISTIANIA NY BRO

CIRKELBROEN STATUS UNDER OPFØRELSE

BRYGHUSPROJEKTET

BRYGHUSBROEN NY BRO KALVEBOD BØLGE ÅBNET 2013

HAVNEBAD V. FISKETORVET FLYTTET FRA ISLANDS BRYGGE I 2003

HAVNEBAD V. ISLANDS BRYGGE ÅBNET 2002

’HAVNERINGEN’ 13 KM GRØN CYKELRUTE

CYKELSLANGEN ÅBNET JULI 2014 BRYGGEBROEN ÅBNET 2006

HAVNEHOLMEN UDVIKLINGSOMRÅDE

AMAGER STRANDPARK ÅBNET 2005

ENGHAVE BRYGGE UDVIKLINGSPERIODE

ARTILLERIVEJ SYD UDVIKLINGSOMRÅDE

2015 ENGHAVE BRYGGE/AMAGER EVT. NY BRO

ENGHAVE BRYGGE/TEGLHOLMEN NY BRO

NY STRAND VED ARTILLERIVEJ

TEGLHOLMEN UDVIKLINGSOMRÅDE

TEGLHOLMEN/AMAGER EVT. NY BRO TEGLVÆRKSBROEN ÅBNET FEBRUAR 2011

KORALBADET ÅBNET EFTERÅR 2011

LIV I HAVNEN SIGNATURFORKLARING

SLUSEHOLMEN UDVIKLINGSOMRÅDE

KOMMENDE ANLÆG NYERE ANLÆG NYE BOLIGOMRÅDER VED HAVNEN N © KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FEBRUAR 2015

Torsdag den 16. april 2015

Inderhavnsbroen forventes færdig til sommer.

Foto: Havnefronten.

København lokker turister med en havnering En rekreativ gang- og cykelrute langs havnen skal friste turister til storbyferie i København, der som noget særligt har en havn lige midt i byen Anne Moritz Det er nok de færreste københavnere, som tænker på turister og mængden af dem, når de ser på den ufærdige Inderhavnsbro.

Vi går nok og tror, at Inderhavnsbroen og de andre broer bygges dels for vores fornøjelses skyld og dels for at lette trafikken for gående og cykellister mellem bydelene på tværs af havnen.

Forbedringen af infrastrukturen svinges nu op som et turistfremstød fra Københavns Kommune og dennes samarbejdspartnere.

I en pressemeddelelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen kan man læse følgende uddrag: ”Storbyferie i København handler om meget andet end museumsbesøg og et foto af Den lille havfrue.

Mange turister kigger nemlig også efter muligheden for at opleve selve byen til fods eller på cykel, når destinationen skal vælges, og derfor får København nu en 13 km lang gang-, løbe- og cykelrute langs havnens blå rum”.

Ruten ses som den stiple-

de linje på i kortet på modsatte side.

Turistforeninger jubler Ruten skal være med til at definere København, og hos Wonderful Copenhagen ser man frem til det nye tilbud.

-Etableringen af Havneringen slår endnu en gang fast, at både cyklen og havnen er en del af Københavns DNA. Vi bakker 100 procent op om projektet, der giver os endnu en anledning til at kommunikere en af Københavns vigtigste fortællinger internationalt, og som samtidig giver turister i byen en unik mulighed for at opleve havnens mange facetter, siger kommunikationschef i Wonderful Copenhagen, Emil Spangenberg På nationalt plan er Visit Denmark også begejstret for den nye rute og fremhæver de nye muligheder for cykelbranding.

-I Visit Denmark ser vi meget frem til etableringen af Havneringen. I udlandet er der stor interesse for dansk cykelkultur, og for

København er cyklen blevet et vartegn for byen. I den internationale markedsføring fremhæver vi ofte København som ”cyklernes by”, og vi glæder os derfor til at kunne markedsføre en ny unik cykeloplevelse i byen, siger Anne Grethe Dong Jensen, Int. projektchef, Moderne Storby Oplevelser, Visit Denmark.

Når Inderhavnsbroen og broen over Belvederekanalen er færdig til sommer, og Havneringen dermed er sluttet, så husk endelig at give et smil til de glade turister, som også elsker at cykle i vores dejlige København.

Debatindlæg

Den forsvundne helhedsplan Mette Annelie Rasmussen, Medlem af Borgerrepræsentationen, Teknik og miljøordfører. (RV) Det ligger i navnet. København. Siden biskop Absalon grundlagde byen, har havnen og adgang til vandet været en del af københavnernes identitet. Først som en grundlæggende præmis for byens overlevelse fra begyndelsen af industrisamfundet til 2015. I dag bruges havnen primært rekreativt, og der findes ligefrem folk, der mener, at tiden som ’rigtig’ havn, er historie.

De sidste mange år har byen vokset sig stor, stærk og ganske velbeslået. Vi står nu i den situation, at vi skal finde ud af, hvad vi skal med vandet i havnet. Det arbejde satte Københavns Borgerrepræsentation et foreløbigt laksejl på sidste

Svar på Mette-Annelies Rasmussens indlæg om helhedsplan for Københavns havn

Til lands og til vands Jakob Næsager, konservativ gruppeformand på Københavns Rådhus København har en unik beliggenhed ved vandet, og det er vi heldigvis mange, der har glæde af. Mange bruger kaj-arealerne til en gåtur, løbetur eller cykeltur, eller slet og ret til at komme ud at nyde solen. Andre bruger vandet - enten til at sejle på, eller til at bade i.

Det er vidunderligt.

11

Allerede for ca. otte år siden traf Borgerrepræsentationen en principbeslutning om, at der skulle laves cykel- og gangstier rundt om havnen. Det var den konservative gruppe på Rådhuset, der fik idéen og fremsatte forslaget, som en enig Borgerrepræsentation vedtog.

Siden er der stykvist lavet stier til løbende, gående og cyklende rundt og havnen. Der er også lavet

år den. 8. maj, da vi vedtog en havnevision frem mod 2025; En Havn af Muligheder. Det var der sådan set intet galt i, for der er gode takter og ideer i visionen; masser af liv og aktivitet på vandet og ved vandet. Havnen skal være et sted med grønne og stille opholdssteder ved vandet, god adgang til og fra vandet, trapper, brygger og flåder, en ren og indbydende havn med gode vilkår for badning og sejlads.

Man kan så spørge sig selv, om det er nok? Næppe.

En Havn af Muligheder er en god start, men slet ikke nok, da man ikke kiggede på hele havnen, og derfor ikke har medtaget de nye byudviklingsområder som fx Nordhavn. Det er ærgerligt. Kunne man skrue tiden tilbage, skulle vi på Rådhuset have tegnet med den helt store pensel. Skabt

en vision for hele havnen, i samarbejde med københavnerne og By og Havn. På den måde havde vi fået et mere helstøbt billede af den samlede vision for havnen.

Skal vi kigge fremad, og det skal vi, handler det nu om at få skabt sammenhæng i de planer, der regulerer hele havnens udvikling, herunder naturligvis, og mere vigtigt end nogensinde, hvordan klimaforandringerne kommer til at få betydning for vores brug af havnen.

I manglen på en helhedsplan, bliver arbejdet nu at få stykket en ”patchwork” helhedsvision for havnen sammen. Men det kan også blive godt. Vigtigst er det at have øje på bolden, eller rettere havnen og på hvordan københavnernes i fremtidige indretter brugen af havnen bæredygtigt.

en del broer til at knytte stierne og holmene sammen, bl.a. Bryggebroen og broen mellem Sluseholmen og Teglholmen. Flere broer er på vej, bl.a. Cirkelbroen ved Danisco-bygningen og Inderhavnsbroen fra Nyhavn til Krøyers Plads.

I takt med at de enkelte stier nu bindes sammen, så opstår ”Havneringen”, som er blevet navnet på de sammenhængende stier og broer rundt om havnen.

Vi savner en tilsvarende plan for, hvordan vi får gjort bedre brug af vandet. Vi savner en plan for, hvordan endnu flere kan få

mere glæde af vandet og byens attraktive beliggenhed. Danmark har en lang og stolt tradition for søfart – og det har smittet af på de mange søsportsaktiviteter rundt om. Vi skal gerne have gjort det mere attraktivt at bruge vandet i og omkring København, og omtalte plan skal gerne indeholde forslag til, hvordan man kan sejle rundt i fx. kano og kajak rundt i de mange kanaler, som vi gerne skal have forbundet. Det ville dejligt, om havnen på den måde kan blive forbundet også med Amager Strandpark og Nordhavnen.

12

Torsdag den 16. april 2015

Enghave Brygge bebygges nu – måske

Det har været et langt sejt træk at forsøge at få Københavns Kommune til at lytte og gå i reel dialog med de mange modstandere af opfyldningen af havnen.

Modstanderne sætter nu deres lid til Natur- og Miljøklagenævnet Anne Moritz Den nordlige del af Enghave Brygge er ryddet for skråt og gamle faldefærdige bygninger. Tilbage står den smukke Uniscrap bygning og den lille hvide pumpestation, i folkemunde kaldet kapellet.

Alt er klar til første spadestik, til udgravning af kanaler og navnlig opfyldning af store boligøer ude i vandet.

- Vi har netop sendt vores sidste klage over VMMen (Virkning og Vurdering for Miljøet, red.) til Natur- og Miljøklagenævnet. Vi fast-

holder, at det i henhold til lovgivningen er ulovligt at fylde havneløbet op og ulovligt ikke at undersøge alternativer til et byggeprojekt med så store miljørisici som det planlagte. Vi, Havnelauget og Danmarks Naturfredningsforening Kbh., Friluftsrådet Kbh., Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe, Københavns Roklub, Roklubben SAS, Husbådeforeningen Skibbroen står sammen og bliver ved med at kæmpe for at bevare havneløbet ved Enghave Brygge og undgå en miljøkatastrofe, udtaler Susanne Bro, næstformand for Havnelauget.

Havnefronten har mødt Susanne Bro og hendes mand Peter Mikkelsen, som bor på Havneholme. De har kæmpet mod etablering af kunstige boligøer i havneløbet ved Enghave Brygge siden marts 2012, hvor foreningen Havnelauget havde stiftende generalforsamling. Ofte er foreningen blevet beskyldt for at være lidt forkælede velhavere på Havneholmen, som ikke vil miste deres udsigt. Det er

formanden Claus Rasmussen efterhånden godt træt af at høre.

- jeg bor på Artillerivej med udsigt over Amager Fælled. Jeg kan ikke se en dråbe havn fra min bolig.

Jeg er oprigtigt bekymret for miljørisikoen og så er jeg indigneret over at en så stor bid af vandet snuppes fra os københavnere, som holder af at færdes ved og på vandet i vores unikke havn, siger Claus Rasmussen da Havnefronten taler med ham.

Omfattende arbejde Foreningen har skrevet indsigelser til Københavns Kommune, 2 styk og Kystdirektoratet, 1 styk og i alt 5 klager til Natur- og Miljøklagenævnet . Mange af disse er skrevet sammen med en række andre foreninger, som nu også står bag den endelige klage over VVM’en.

- Vi har været nødt til at sætte os ind i Planloven, VVM-bekendtgørelsen og anden miljølovgivning, samt tekniske aspekter omkring forurening og byggeri, m.m. Vi har søgt frivillig

rådgivning fra eksperter indenfor miljø, byplanlægning og jura, da vores forening er uden økonomiske midler. Det har været en meget tidskrævende proces, fortæller Susanne Bro. Hun og gemalen Peter Mikkelsen har brugt en stor del af fritiden på at sætte sig grundigt ind i alt. Så grundigt og vedholdende at Susanne Bro i 2014 fik Hovedstadens Forskønnelses Ildsjælepris.

- Havnelauget har samlet 7500 underskrifter mod havneopfyldning og højhusbyggeri ud i havneløbet. Vi har holdt møder med politikere enkeltvis, og med et panel af politikere ved et borgermøde, som vi var med til at arrangere. Vi har været til foretræde ved sagsbehandling i Teknikog Miljøudvalget. Vi har haft kontakt med lokaleog landsdækkende medier, opsummerer Susanne Bro

Har mødt muren Til trods for alle disse tiltag har der aldrig været en reel dialog med hverken forvaltning eller politikere, bortset fra med nogle ganske

Susanne Bro har i godt tre år kæmpet imod indsnævringen af havneløbet ved Enghave Brygge.

få politikere. Havnelauget og de andre foreninger har hele tiden haft indtryk af, at sagen har været afgjort på forhånd.

Grundejere, forvaltning og politikere har alle villet projektet med anlæg af kunstige boligøer i havneløbet. Det opfattes, at kommunen slet har ikke været interesseret i at lytte til indsigelser og alternative forslag. Al modstand er blevet fejet af bordet med svage argumenter. Det er Havnelaugets opfattelse at politikere, der normalt ønsker at profilere sig på interesse for miljø og bæredygtighed samt rekreative muligheder for borgerne, har undsagt sig selv. Alle høringer og borgermøder arrangeret af forvaltningen har båret præg af pro forma aktiviteter, afholdt for at opfylde krav i Planloven. Processen viser, at nærdemokrati og borgerinddragelse ikke fungerer.

- Vi har gang på gang fået det indtryk, at Teknik- og Miljøforvaltning har gjort fælles sag med grundejerne og imod borgerne. Københavns Kommune har som initiativtager til byggepro-

jektet og gennem ejerskab af By og Havn samt tilknytning til Metroselskabet optrådt med flere kasketter: Een som direkte interessent i projektet. Een som repræsentant for By og Havn. Een som repræsentant for Metroselskabet, og een som myndighed for VVM-afgørelsen.

Om politikerne har vi fået det indtryk, at partiparolen har overruled de enkelte politikeres synspunkter. Her kan vi ikke undgå at bemærke, at flere af toppolitikerne i Københavns Borgerrepræsentation har interesser i By og Havn og i Metroselskabet. Endvidere er det for os klart, at der er betydelige kapitalinteresser på spil, understreger Peter Mikkelsen Nu håber Havnelauget at Natur- og Miljøklagenævnet at vil underkende VVM’en , og at det der stopper byggeriet ud i vandet.

- Vi er jo slet ikke imod at der skal bygges på Enghave Brygge, men vorfor skal der bygges ud i vandet, som er en smuk blå park, der benyttes flittigt af mange københavnere, slutter Claus Rasmussen.

Foto: Havnefronten.

Torsdag den 16. april 2015

Malin og selvportræt. Malin er også en flittig maler og har selv malet mange af malerierne i stuen.

13

Foto: Havnefronten.

Maskørens farverige univers på Christianshavn Se hvordan teatermaskøren Malin Birch-Jensen har indrettet sin christianshavneroase med en farveeksplosion af plastiknips, kunstværker og dyrbare arvestykker Maria Permin Berger Hun har været i filmbranchen i omkring 20 år. Hun har lavet kostumer til teaterstykker både i Sverige og i Norge, og nu arbejder hun i en alder af 62 som maskør i Operaen. Svenskfødte Malin Birch-Jensen lever et særdeles farverigt og spændende liv, og hendes job som maskør afspejler sig i den grad i indretningen af hendes lejlighed fra 1930’erne midt på Christianshavn.

Som om at lege med dukker som voksen Malin Birch-Jensen flyttede til Danmark, da hun for mange år tilbage forelskede sig i en dansk mand, der, ligesom hun selv, arbejdede i filmbranchen. Her lavede hun blandt andet kostumer til filmen om Strindbergs liv.

Da dogmefilmene kom frem i midten af 90’erne, blev det kedeligt for Malin at lave film. Desuden hader hun at stå tidligt op, som man ofte gør, når man arbejder med filmproduktion.

Efter at have lavet filmkostumer- og makeup i 20 år

til film begyndte hun i stedet at lave kostumer til teaterstykker, og den dag i dag nyder Malin at bo på Christianshavn og kun at have 10 minutter til sit arbejde i Operaen på Holmen. Et job, som hun fik i 2005, og som hun elsker højt for, som hun siger, er det nærmest som at lege med dukker som voksen.

Malin bruger i høj grad lokalmiljøet på Christianshavn. Da hun flyttede dertil i 2009 kom hun fra et Vesterbrokollektiv og var bange for at skulle føle sig ensom i en etværelses lejlighed. Men hurtigt fandt hun venner i det lokale miljø og er en flittig bruger af beboerhuset og de lokale cafeer. I dag besøger også ofte Christiania, som om sommeren minder meget om at være på landet med dyr og masser af natur. Når det kommer til indretning, er det ofte med ting fra genbrugsbutikken Den Grønne Hal.

Et farvevæld af plastiknips og arvestykker Der er ingen tvivl om, at der

bor en kreativ sjæl og en livsnyder med forkærlighed for argentinsk tango, når man åbner døren til Malins lejlighed på Christianshavn.

I et farvevæld af smånips, arvestykker, kunstværker og eksotiske silkelamper i loftet, har Malin indrettet et varmt og personligt hjem, som man sjældent ser i Danmark.

Da jeg boede med min eks-mand, boede vi meget minimalistisk, hvor alt var hvidt, skandinavisk og med designerlamper. Da vi så gik fra hinanden, og jeg fik min egen lejlighed, tænkte jeg, at den skulle have hele armen med farver. For jeg elsker det, fortæller Malin.

De orange-gule vægge og det hjemmelavede maleri om stukken i loftet er et tydeligt bevis på, at Malin trives bedst omringet af varme farvetoner. For som hun selv siger, er hun vild med det plastikagtige og nærmest vulgære udtryk blandet med værdifulde arvestykker, som for eksempel den smukke lysekrone i loftet og spejlet på væggen, som hendes morfar selv har lavet.

En teaterkulisse i sig selv Lejligheden fremstår med det originale køkken og bad fra 30´erne. Malin fortæller, at lejligheden er tegnet af

en arkitekt, som netop var hjemvendt fra New York, da han tegnede havehuset på Christianshavn, og at den derfor er inspireret af de smarte penthouselejligheder i USA. Egentlig er det en lidt utraditionel etværelses lejlighed, hvis man tager tiden i betragtning. Den er nemlig indrettet med et ualmindeligt stort badeværelse og en stor stue samt en sovealkove i stedet for et soveværelse. Malins egen teori er, at der har boet en sømand, hans kone og en tre-fire børn. Kigger man sig omkring, kan man da også sagtens forestille sig, at der har været plads nok til flere børn i de små kroge i stuen. Sovealkoven er i dag indrettet som Malins soveværelse, og denne lille hyggelige sovekrog kunne lige så vel være taget direkte ud af en teaterkulisse.

Over sengen hænger asiatise silkelygter, og de kraftige farver leder straks tankerne hen på de varme himmelstrøg.

Malin Birch-Jensens hjem på Christianshavn er en helt særlig oase. Det er et hjem, som er fyldt med personlige historier fra et spændende liv blandt skuespillere, teaterkulisser og kostumer.

Vigtigst af alt er det et hjem fyldt med sjæl og hjertevarme.

Malin har malet omkring stukken. Den lille hyggelige sovealkove ses til højre.

Foto: Havnefronten.

14

Torsdag den 16. april 2015

Foto: Havnefronten.

Gertrud er i gang under jorden Amagerværket skal forsyne københavnere på Sjællands siden af havnen med CO2 neutral fjernvarme. HOFOR bygger en tunnel under havnen, og det er Gertrud, der gør arbejdet Anne Moritz De har siden sensommeren 2014 larmet, banket og gravet et stort hul syd for Kulturhuset på Islands Brygge.

Hullet er nærmere en skakt, hvor boremaskinen Gertrud blev sænket ned fornylig og nu kan gøre arbejdet med at bore en tunnel til rørføringen af fjernvarme fra Amager til Sjælland.

- Det skrider frem efter planen, og Gertrud er så småt startet op. Hun har pr. dags dato boret de første fire meter og vil fortsætte støt og roligt, efterhånden som vi får hende samlet helt, fortæller projektleder John C. W. Olsen Gertrud skal op på en gravehastighed af otte meter

om dagen. Dermed vil hun dagligt grave 160 tons jord op fra undergrunden. Når hun er helt færdig og til juli dukker op ved skakten på Kalvebod Brygge, vil hun have gravet 6500 tons jord væk på hele turen. Det kræver kræfter. Gertrud har en motor, der er ligeså stærk som 4000 motorer i en standard VW Golf. Man kan ikke kalde Gertrud en petit model, hun er nemlig 6,2 meter lang, 3,6 meter bred og vejer 100 ton.

Åbent hus Med Gertrud vel på plads holdt HOFOR fornylig åbent hus-arrangement.

- Vores åbent hus-arrangement var godt besøgt. De

fremmødte var glade, og det var ikke kun på grund af de pølser og drikke, vi bød på, men også fordi de her kunne få noget mere information om projektet. Folk var spørgelystne og fik svar både om den store tunnel, og på hvorfor vi bygger den

Anne Moritz Har du lyst til at gøre din altan grøn og komme i gang med dyrkning af egne krydderurter, blomster og grøn-

sager samt få inspiration og planter fra andre, så er Plantebyttedagen den 9. maj 2015 svaret. Planter kan skifte ejere ved Kulturhuset på Islands Brygge i tidsrummet fra kl. 11-15.

Alle er velkomne.

Sidste år afviklede Anne og Sally Eldridge en altankonkurrence for at få folk til at gøre altanerne i byrummet grønnere. Konkurrencen blev skudt i gang med en vellykket plantebyttedag. Via byttedagen fik

Afhjælper gener Det kan ikke undgås, at der er gener ved så stort et byg-

Fakta om projektet: Fjernvarmetunnelen er en del af HOFORs bidrag til målsætningen om at gøre København til den første CO2-neutrale hovedstad i verden i 2025. Den nye tunnel under havnen vil nemlig være med til at sikre indbyggerne i store dele af København klimavenlig varme i radiatorerne fra 2016.

Fjernvarmetunnellen vil løbe under havnen fra Islands Brygge lidt syd for Kulturhuset til Falck huset ved siden af Politigården på Kalvebod Brygge-siden.

Den færdige tunnel bliver ca. 320 meter lang med en diameter på ca. tre meter, så der både er plads til varmerør og en passage, hvor driftsteknikere kan kom til.

Tunnelen skal stå færdig i september 2016.

København er i den grad en fjernvarmeby – hele 98 procent af byens behov for varme dækkes med fjernvarme. Det er HOFOR, der forsyner de 500.000 københavnske kunder med fjernvarme.

Byt en plante i maj Der er fuld gang i forspiringen på Islands Brygge, og overskudsplanter kan byttes på Plantebyttedagen den 9. maj 2015

som en mini-metro, så vi også kan servicere rørene om 100 år, siger projektleder John C. W. Olsen.

facebookgruppen Plantebytte og Altansnak-Islands Brygge god næring og flere medlemmer. I år bliver der ingen konkurrence, men Lise Breusch Klinkeby, som står bag facebookgruppen, har taget initiativet til Plantebyttedagen 9. maj.

- Det var sådan en hyggelig og lærerig dag sidste år.

På facebookgruppen var der stor interesse for at gentage succesen og mødes med hinanden, fortæller Lise Breusch Klinkby.

Plantebyttedagen er et ganske simpelt arrangement. Der vil være slået et par borde op, og ellers møder folk blot op med de planter, som de har i overskud. Det gør ikke noget, hvis der også følger en termokande kaffe eller te med.

Kort sagt er det en afslappet dag på bedste campingmanér.

- Det er en hyggelig dag, hvor vi kan tage vores grønne overskud med og få noget andet overskud med hjem. Hvis man ikke har noget grønt i overskud, er der helt sikkert nogen, der har for meget, som de gerne

geri. Det har mange af naboerne til byggeriet allerede oplevet.

- Vi forsøger først og fremmest at begrænse støj og støv mest muligt ved blandt andet at have valgt en løsning med elektrisk kran til at rejse tunnelelementerne ned i skakten.

Derudover sikrer vi, at vores leverancer af tunnelrør kommer ind på tidspunkter, hvor vi ikke generer den øvrige trafik i området. Det vil sige typisk efter klokken 9 om morgenen.

Udover at forsøge at vise hensyn under arbejdet med tunnelen, som forgår midt i et beboelseskvarter, så gør HOFOR en del for at informere naboerne. I efteråret fik en stor kreds bryggenaboer en informerende sms om kommende støjgener.

- Det ligger os meget på sinde at sikre grundig information om projektet til naboerne. Vi gør alt, hvad

vi kan for både at informere via hjemmeside, aviser og sms-tjeneste. Vi vil meget gerne i dialog, hvis man som nabo har gener af vores arbejde. I givet fald er man meget velkommen til at tage direkte kontakt til byggepladskontoret, som man kan komme til syd for byggepladsen.

giver væk. Sidste år fik vi da givet en del planter til nogle overraskede forbipasserende, som forhåbentlig nu har oplevet glæden ved at høste egne tomater midt i byen, siger Lise Breusch Klinkeby.

Idéen med plantebyttedagen er også at dele erfaringer og få tips og tricks til få succes med alt det grønne på altanen. For Lise Breusch Klinkby handler det især om at dyrke spiselige ting på altanen. Hendes altan har en mangfoldighed af krydderurter og andre urter. Rundt om på Islands Brygge og i Ørestad Nord er der aflæggere af hendes

forskellige mynter. Særligt chokolade- og æblemynten har været store hits.

- Det er godt at se, at facebookgruppen ikke er en tøsegruppe. Her er folk i alle aldre og af begge køn.

Alle kan være med. Navnlig børn synes, at det er sjovt at putte et frø i jorden og se det spire, slutter Lise Breusch Klinkby.

Efter planen - Foreløbigt skrider projektet planmæssigt frem. Gertrud slider sig solidt fremad, og vi forventer at være færdige medio juli, hvis Gertrud ikke møder store sprækker i kalken, som kan give sætninger i tunnelføringen.

Dermed er det stadig vores forventning, at tunnelen står færdig i efteråret 2016, altså såfremt der ikke opstår noget uforudset, slutter projektleder John C. W. Olsen.

Plantebyttedagen for alle – kom og vær med!

Tid & Sted: 9. maj 2015, kl. 11-15 på pladsen foran Islands Brygge Kulturhus.

Torsdag den 16. april 2015

9, 7,/%<'(5 (1 *5$7,6 2* 8)253/,*7(1'( 6$/*6985'(5,1*

9, .(1'(5 9(-(1 7,/ (1 *2' %2/,*+$1'(/

.ย %(1+$91 6 :(,'(.$036*$'(

.ย %(1+$91 6 9(670$11$*$'(

6XSHU EHOLJJHQKHG RJ DOWDQHU 7ยจW Sยง FHQWUXP RJ GHW JDPOH %U\JJHQ %HOLJJHQGH WLOEDJHWUXNNHW L JยงUGHQ JRGH YยจU NยบNNHQ DOUXP PHG XGJDQJ WLO VWRU DOWDQ VWRU VWXH PHG PLQGUH DOWDQ RJ OยจNNHUW EDGHYยจUHOVH +\JJHOLJ XGVLJW WLO NDQDOHQ RJ GHW UROLJH JยงUGPLOMยบ 3 SODGV L S NยจOGHU A

$OWDQ RJ XGVLJW WLO YDQGHW )DQWDVWLVN EHOLJ JยงDIVWDQG WLO LQGUH E\ XGVLJW WLO YDQGHW VROULJ DOWDQ VWXHU HQVXLWH PXOLJW DW EUXJH GHQ HQH WLO YยจUHOVH YยจUHOVHU EDGHYยจU RJ NยบNNHQ PHG VSLVHSODGV ,GHHOW WLO GHW XQJH SDU HOOHU GHQ OLOOH IDPLOLH

.RQWDQW (MHUXGJLIW SU PG 8GEHWDOLQJ %UXWWR QHWWR H[FO HMHUXGJLIW

B

6DJVQU %ROLJ P 6WXH Yย U

(WDJH 2SIย UW

C

D

15

.RQWDQW (MHUXGJLIW SU PG 8GEHWDOLQJ %UXWWR QHWWR H[FO HMHUXGJLIW

B C D E

6DJVQU %ROLJ P 6WXH Yย U

A

(WDJH 2SIย UW

F

WK

G

E F

,6/ %5<**( :(,'(.$036*$'(

G

Kร BSAFTALE UNDERSKREVET

9L PDQJOHU EROLJHU WLO VDOJ 18

,6/ %5<**( ,6/$1'6 %5<**( $

Kร BSAFTALE UNDERSKREVET

9L 6.$/ Vย OJH GLQ )ร HQ SHUVRQOLJ VQDN PHG GLQ ORNDOH Pย JOHU RP KYRUGDQ GLQ EROLJ EOLYHU VROJW .RQWDNW (VWDWH 0LFKDHO 0XVIHOWK ,VODQGV %U\JJH 7OI 0DLO #HVWDWH GN

6NDO GX VยจOJH GLQ OHMOLJKHG"

&KULVWLDQ Vย JHU +\JJHOLJ KMย UQH OHMOLJKHG PHG KDYQHXGVLJW /ยจNNHU OHMOLJKHG EHOLJJHQGH VXSHU FHQWUDOW WยจW Sยง FHQWUXP 'HMOLJ DOWDQ 8GVLJW WLO A YDQGHW +HOW LQGIO\WQLQJVNODU VWXH PHG ยงEHQW NยบNNHQ L IORWWH KYLGH HOHPHQWHU 6RYHYยจUHOVH PHG LQGE\JJHW VNDE )ORW EDGHYยจUHOVH PHG VHSDUDW EUXV RJ YDVNHVยบMOH B 6DJVQU

C

%ROLJ P

D WK

6WXH Yย U

(WDJH 2SIย UW

HQ HMHUOHMOLJKHG L KยบM NYDOLWHW Sยง PLQ NYP RJ JHUQH O\V XGVLJW 1\E\J PHG DOWDQ HU HW PXVW +DQ HU EDQNJRGNHQGW WLO PLR

6Nย Q XGVLJW WLO YDQGHW RJ O\VWEร GKDYQ KYRU Iร V GHW L .ย EHQKDYQ" ,QGHK JRGH YยจU PHG SODGV WLO EยบUQHIDP ยงEHQW NยบNNHQ WLO VSLVHVWXH RJ GDJOLJVWXH RJ XGJDQJ WLO DOWDQ PHG XGVLJW WLO YDQGHW %U\JJHUV RJ EDGHYยจU 1HP XGJDQJ WLO K\JJHOLJ A JUยบQ JยงUG KYRU EยบUQHQH NDQ OHJH (Q LGHHO OHMOLJKHG WLO EยบUQHIDPLOLHQ %ROLJ P

E

Estate Michael Musfelth

6WXH Yย U

G

www.estate.dk

(WDJH 2SIย UW

D

F G

33 11 61 60 2301@estate.dk

C VW WK E

F

EJENDOMSMร GLER MDE

Islands Brygge 7, 2300 Kรธbenhavn S

B

6DJVQU

Michael Musfelth Ejendomsmรฆgler MDE

Bak op om dit nye blad Vil du bakke op om dit nye blad, og vil du netværke i dit nabolag, så er foreningen HavneFrontens Venner lige noget for dig Carole Christensen HavneFrontens Venner er en helt nystiftet forening, som gennem idéer og aktiviteter vil fremme bladet HavneFrontens formål. Foreningen vil være et netværk for borgere bosat langs havnen og vil medvirke til at styrke båndene mellem folk i udgivelsesområdet.

Foreningen skal hjælpe

til at øge bladets udbredelse og til at støtte den økonomisk. Det sker via årlige kontingenter, private donationer og ved at ansøge om midler fra fonde og firmaer.

Allerede nu er der tilsagn om midler fra både organisationer og privatpersoner.

HavneFronten har planer om at holde arrangementer for bladets læsere, for eksempel borgermøder, fore-

Se løsningen på side 2 i kolofonen

drag og rundvisninger i de nye havnekvarterer. Som medlem vil du løbende få information om disse arrangementer, før de bliver publiceret i avisen, og blive tilbudt at deltage i arrangementer til reduceret pris, hvis der sælges billetter til at dække udgifter.

Hvis du vil melde dig ind i HavneFrontens Venner, skriv venligst til havnefrontens.venner@outlook.dk.

Kontingentet for 2015 er 100 kr. Studenter og pensionister 50 kr.

Kontingentet kan indbetales på konto nr. 9070 1625214056. Husk at skrive navn, adresse og e-mail på indbetalingen.

Support your new local newspaper!

Would you like to support your new local newspaper, and extend your network in the neighbourhood? Then HavneFrontens Venner, the Waterfront’s Friendship Club is just what you need!

Carole Christensen Waterfront Friends is a brand new association formed to promote and support HavneFronten, your new local newspaper.

The club intends to build a network for people in the harbour districts, so as to strengthen important ties between residents and or-

ganisations in the different parts of the distribution area.

The club’s other purpose is to support the paper financially, through annual membership fees, private donations, and by applying for funds from foundations and corporations.

Some organizations and individuals have already

pledged funding support.

HavneFrontens Venner will regularly hold events for the paper’s readers, for example debates, lectures, and tours of the new waterfront neighbourhoods. Members will get information about these events before other readers, and also, if tickets have to be sold to cover costs, pay a reduced price.

If you would like to join the club, please write to havnefrontens.venner@outlook. dk.

Membership fee for 2015: kr. 100. Students and pensioners: kr. 50.

Payable to account no.

9070 –1625214056. When you pay your subscribtion, please remember to write your name and email ­address. Thanks.