Havnefronten 20161021

/S r ÇSHBOH 5 8 - # * #

Fredag 21.

- ! #den !* oktober + ' / + 2016 ! -

. ( * . - 4# # ! 5 1 * ! $ + ( ) ! * 5 ! # ( $ + ( ) ! * 5 ! " . $ ( ! 7 ! * 5 ( 0 . ! $ + ( ) ! * 5 $ - % . / % * . $ 1 * 5 ( 1! + - 4# # ! 5 + ( ) ! *

From Guggenheim with love Papirøen byder pü kunst i verdensklasse.

LĂŚs side 4

YHU Y N 6LGVWH nU ÀN YL GD JLYHW

Mennesker pü Christianshavn Mød forretningskvinden, der har skrevet en bog om sex og begÌr.

LĂŚs side 6.

E\WWHGDJ 9LD E\WWHGDJHQ ÀN ID

Kyssetrappen er et af mange aktiver langs havnefronten. Her fra indvielsen af Ofelia Plads. Foto: Søren Svendsen/KvÌsthusselskabet.dk

HED SOMMER I KĂ˜BENHAVN: Cyklister boomer Københavnerne er vilde med at cykle – ogsĂĽ pĂĽ tvĂŚrs af havnen.

LĂŚs side 14.

Boligpriserne langs havnen er eksploderet Af Kim Reich

Hilde Gjermundsen, Norwegian soprano, tells about her musical life.

LĂŚs side 7.

QÂ ULQJ RJ Ă HUH PHGOHPPHU , VWDG 1RUG HU GHU DĂ Â JJHUH DI

Det har vÌret en glimrende forretning, hvis man har investeret i en lejlighed langs Københavns Havn indenfor de seneste fem ür. Det viser en oversigt over kvadratmeterpriserne siden 2010, som Havnefronten har indhentet hos Boligsiden.dk.

Tager man udgangspunkt i lejlig-

heder i hvilket som helst af de omrüder, der udgør omrüdet langs Københavns Havn, er priserne siden 2010 steget ganske betragteligt. Dog vil man have tabt penge, hvis man købte en lejlighed i 2010 og solgte inden for de første par ür. Men derefter er det kun güet fremad. �Der bliver bygget meget pü havnefronten i disse ür. Markedet for

projektsalg har ligesom resten af boligmarkedet kunnet høste frugterne af den lave rente, sü salgsprisen er steget markant pü havnefronten i de seneste ür. Prisen for projektsalg ligger betydelig højere end for det øvrige Ìldre byggeri. De nye boliger, der bygges, er for de fü og ikke de mange, og det betyder ogsü, at de appellerer til pengestÌrke købere�,

siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk til Havnefronten.

I øjeblikket har der vÌret prisstigninger 30 müneder i trÌk og det skyldes ikke mindst det nuvÌrende lave renteniveau samt en stigning i indkomsterne.

Se hele historien pĂĽ side 10

dan rasmussen vvs aps gunløgsgade 21 - 2300 S tlf. 36 72 30 00

alle vvs installationer udføres døgnvagtordning

2

debat Hold fast i lokalplanen for Islands Brygge Syd

Der bliver bygget pĂĽ Amager FĂŚlled Af Jesper Schou Hansen Selvom der er indsamlet over 28.000 underskrifter mod byggeri pĂĽ Amager FĂŚlled, sĂĽ vil projektet fortsĂŚtte. Det kan man vĂŚre ĂŚrgerlig over, for Amager FĂŚlled er en af byens grønne lunger og er ved at blive et ikke bare bynĂŚrt grønt omrĂĽde, men et grønt omrĂĽde i byen. Den slags omrĂĽder har alle'H ËŒHVWH ERUJHUH YLO JHUQH ER L HW RPU§GH KYRU EROL byer brug for. OgsĂĽ København.

NĂĽr der sĂĽ bliver bygget alligevel, sĂĽ skyldes det en gammel JHU HU EODQGHW PHG HUKYHUY RJ EXWLNNHU V§ PDQ I§U HQ politisk aftale tilbage fra 1990’erne om, hvordan man finansierer metroen. Ă˜restad – og det omtalte stykke af Amager FĂŚlled – blev NDQ V¨OJH DOW V§ KDU PDQ NQDS V§ VWRU LQWHUHVVH L HU udlagt som jord, der skulle skabe en ny bydel i København.

Pengene fra jordsalget skulle finansiere IRUUHWQLQJ L DW V¨OJH EROLJHU 2JV§ metroen.

VHOYRP EROLJHUQH Som bekendt findes metroen allerede og er ved at blive udbygget.

Derfor er det heller ikke sĂĽdan lige til at fjerne noget 3ROLWLNHUQH S§ .ÂşEHQKDYQV 5§GKXV Č&#x; SULP¨UW L 7HN af finansieringen af metroen med tilbagevirkende kraft.

Da aftalen om metroen blev indgüet, var der allerede OLJKHGHU IRU DW VLNUH DW Q\H EROLJRPU§GHU EOLYHU E\JJHW mange svÌrdslag om projektet og byggerierne. Metroen pü PHG E§GH HUKYHUY EXWLNNHU RJ EROLJHU Vestamager blev ikke gravet ned. Fields blev ikke stoppet.

Byggeriet pĂĽ Amager FĂŚlled bliver heller ikke stoppet.

KYLONH RPU§GHU GHU VNDO Y¨UH KYDG I sin tid sagde Danmarks Naturfredningsforening, DN, jaRPU§GH PHG E§GH EROLJHU HUKYHUY RJ EXWLNNHU 0HQ GD til byggeriet pü Amager FÌlled. Samme byggeri, som de i dag har vÌret med til at indsamle 28.000 underskrifter imod.

SROLWLNHUQH YHGWRJ .RPPXQHSODQ VNLIWHGH RPU§ Det Radikale Venstre har ogsü markeret sig imod byggeriet – sidstnÌvnte uden at opsige den politiske aftale om metroen, som det selv er en del af.

DN har et forklaringsproblem. Internt i forhold til at have QHQ VRP SROLWLNHUQH VQDUW VNDO EHKDQGOH JRGW I§ QRJ accepteret byggeriet dengang. Og eksternt – for hvis man OH SUREOHPHU PHG DW LQVLVWHUH S§ HUKYHUYVGHOHQ skal vÌre en trovÌrdig partner for Københavns Kommune, süOHU skal begge parter kunne stole pü hinandens løfter. DN har SXEOLNXPVRULHQWHUHW HUKYHUY VRP NRPPXQHQ V§ med underskriftsindsamlingen gjort det svÌrere for sig selv at vÌre en trovÌrdig partner fremover. Enhedslisten har altid vÌret imod.

De radikale bliver ikke behandlet med fløjlshandsker af de JHU 9HVW /RNDOXGYDOJ Č&#x; RJ DOWV§ HQGQX LNNH HU Q§HW SR andre partier. andre partier vil mĂĽske ogsĂĽIRUYDOWQLQJ gerne score OLWLNHUQH S§ De U§GKXVHW Č&#x; KDU NRPPXQHQV et par point ved ikke at bygge pĂĽ Amager FĂŚlled. Men sĂĽ mangler der bare millioner og atter millioner i metrokassen.

Og 'HW metroen er jo bygget. Det er regningen vi taler om.

YLO I§ DIJºUHQGH EHW\GQLQJ IRU KYRUYLGW GHU Den radikale opførsel er, desvÌrre, populistisk. Hvis man ikke vil stü ved sine aftaler, sü skal man klart og tydeligt opQDERRPU§GHW VWRG GHU RJV§ ȼNDQȼ RJ GHU KYRU JDGHQ sige dem. Som minimum skal man stille forslag i BorgerreYDU XGODJW WLO DW Y¨UH RPU§GHWV EXWLNVVWUºJ ˋQGHV HQ prÌsentationen om alternativ finansiering. Men det Radikale Venstre har ikke opsagt aftalen, og det har heller ikke stillet 'HW HU 3HQVLRQ 'DQPDUN GHU KDU NºEW RPU§GHW RJ forslag i BorgerreprÌsentationen om alternativ finansiering.

VRP ºQVNHU HW WLOO¨J WLO ORNDOSODQHQ 'H KDU DOWV§ NºEW Derfor für de radikale sü mange bank af de øvrige politiske RPU§GHW YHO YLGHQGH DW GH LIºOJH GHQ HNVLVWHUHQGH OR partier.

Tilbage stĂĽr københavnerne sĂĽ med et Amager FĂŚlled, der til dels bliver bebygget. Et godt rĂĽd ville nok vĂŚre at engagere sig i, hvordan byggeriet kommer til at tage sig ud – for RQ 'DQPDUN I§ EDUH VN\JJHQ DI PXOLJKHG IRU DW GURSSH det kommer. Arkitekterne bag det vindende projekt – de blev EXWLNNHUQH WLO IRUGHO IRU EROLJHU 0HQ PLQGUH PDQ DOWV§ kĂĽret i sidste uge – har ikke tĂŚnkt sig at bygge sĂĽ langt ud, som de kunne, men holdt sig hen mod Ă˜restad Boulevard.

Hvis man vil have noget ud af sin modstand, sĂĽ skal man nu presse pĂĽ for at fĂĽ byggeriet trukket endnu lĂŚngere tilbage mod metrolinjen. Alt andet er feel-good protester med ringe udsigt til effekt.

Syd vil blive en soveby uden det byliv, som butikker, cafeer og kulturelle tilbud skaber. Ă˜nsker Københavns Kommune virkelig det?

Forslaget vil ogsü betyde Vi er blevet opmÌrksom pü, ˋQGHV LQJHQ DOOH hvis det gennemføres, at at Teknik- og Miljøforvalt- - 'HU ningen efter ønske fra Pen- Københavns Kommune gür sion Danmark har udsendt pü kompromis med sine et forslag til tillÌg nr. 2 til arkitektoniske ambitioner lokalplan nr. 410-1 �Artille- for den sydlige del af Isrivej Syd� i høring. Et tillÌg, lands Brygge og i stedet for DOOHPDQGVUHW V§ P§ GHW Y¨ der fuldstÌndigt vil Ìndre et omrüde med spÌndende arkitektur og grønne ompü anvendelsen og udvik- N\VWHQ 'HQ HU V§ PLGOHUWLGLJW lingen af den sydlige del af rüder skaber en bydel med Islands Brygge (omrüdet massive og helt almindelige højhuse med fü grønne om�Artillerivej Syd�).

VWLDQLDV ËŒ\GHQGH IRUKDYH ČĽ rĂĽderWLO ogWURHQGH uden byliv. Ă˜nsker Det undrer os meget, at VW§U KYRUIRU OLJ Københavns Kommune virKøbenhavns Kommune pĂĽ JHU E§GHQGH V§ LNNH QHGH YHG kelig at skabe sĂĽdan en by? den mĂĽde lĂŚgger op til at gĂĽ &KULVWLDQLDV %§GHODXJV DQGUH Med forslaget ĂŚndres lyspĂĽ kompromis med sĂĽ man- E§GH L EXQGHQ DI (UGNHKOJUD ge af de oprindelige visioner indfaldet pĂĽ vores rĂŚkkehus og planer for den sydlige del helt fundamentalt i forhold til den oprindelige lokalaf Islands Brygge alene efter LJHQ XGYLGHU GHUHV RPU§GH ønske fra en stor professio- plan, som var grundlaget for, at IDUYDQGH vi i sin tidIUL købte huset. nel bygherre. Forslaget vil LQGUH IRU WLOËŒ\W betyde - hvis det gennemfø- Ă˜nsker Københavns Komres, S§ at IXJOH omrĂĽdet Artillerivej ULJ ¨QGHU VYDQHU mune virkelig at prisgive

4

(

)

*

+

,

-

.

*

/

+

*

0

-

+

1

(

2

/

3

Ansvarshavende redaktør 5

6

7

8

9

6

:

8

7

;

5

<

;

9

;

<

8

=

>

.

Møller Nielsen (for â&#x20AC;?Byens Af Dorthe Andersen KDIW Ë&#x152;\GHQGH DIIDOG S§ JUXQG Rundholtsvej 56 udviklingâ&#x20AC;? - et omrĂĽde som Islands Brygge hører under Teknik- og Mil0HQ DOGULJ V§ PHJHW VRP L jøforvaltningen i Københavns KĂŚre politikere, Kommune, Red.) udtaler i øvHar I glemt Islands Brygge rigt â&#x20AC;?Baggrunden for tillĂŚgget Syd? Den nye bydel i det â&#x20AC;?nye er at omrĂĽdet har skiftet status Bryggenâ&#x20AC;?. Den bydel i Køben- til boligomrĂĽdeâ&#x20AC;?, men København med størst vĂŚkst (46%). havns Kommune skriver selv Den bydel hvor vi om kort tid at:â&#x20AC;? kommuneplanens ramogsĂĽ har Havnevigen og en mer pĂĽvirker ikke vedtagne strand til glĂŚde for alle kø- lokalplaner og byplanvedtĂŚgbenhavnere.

HU HIWHUK§QGHQ KHOW QHG terâ&#x20AC;?. SĂĽ hvordan vil I forklare Kan det virkelig vĂŚre rig- det? tigt, at I endnu engang overI forvejen føler vi os lidt vejer at give dispensation, sĂĽ oversete herude med den WÂşPPHUË&#x152;§GHU RJ OLJQHQGH bygherrerne kan presse nogle sparsomme busbetjening, ekstra boliger ind stedet for selvom Morten Kabell (Enh.) 6§ KDQGOHU GHW i SOXGVHOLJW butikker og cafeer? og Frank Jensen (S) i kor udServiceomrĂĽdechef Jakob

@

5

5

A

5

B

;

8

5

6

7

8

9

C

D

$

#

#

#

P

G

!

"

H

#

$

$

I

#

%

J

#

#

#

K

L

M

L

<

Q

D

5

D

6

>

9

8

>

D

A

M

N

L

O

J

P

!

"

#

$

#

5

T

E

$

C

D

6

:

B

T

!

A

$

H

C

%

#

Q

#

5

!

"

#

$

#

%

#

#

H

$

%

H

#

H

c

J

#

$

c

J

V

J

P

!

"

#

$

#

%

#

#

&

F

c

h

#

#

J

J

e

$

J

#

N

i

H

H

#

O

e

&

N

f

$

[

#

$

J

J

#

j

%

$

"

#

$

#

%

#

&

J

$

#

^

%

c

Z

_

^

#

J

F

J

H

$

H

[

^

Udgiver: Medieselskabet Havnefronten.

J

H

"

$

#

c

F

J

H

%

[

"

#

$

#

%

#

&

D

6

>

J

$

%

[

%

"

#

%

$

%

$

#

H

%

H

%

#

#

%

%

$

%

%

H

%

$

%

#

J

%

#

%

H

#

#

#

%

#

$

#

H

$

"

$

$

b

H

$

!

"

%

H

$

"

J

%

^

%

H

$

V

_

%

H

#

$

#

#

$

H

K

#

2SODJ HNVHPSODUHU IRUGHOW S§ 6OXVHKROPHQ ČŠ 7HJOKROPHQ ČŠ 0QMBH FLTFNQMBSFS GPSEFMU QĂ&#x2021; 4MVTFIPMNFO r 5FHMIPMNFO r )BWOFIPMNFO r ,BMWFCPE #SZHHF r 5PMECPE r *TMBOET #SZHHF r $ISJTUJ+DYQHKROPHQ ČŠ .DOYHERG %U\JJH ČŠ 7ROGERG ČŠ ,VODQGV %U\JJH ČŠ &KULVWL BOTIBWO r )PMNFO r 3FGTIBMFÂ&#x2018;FO DQVKDYQ ČŠ +ROPHQ ČŠ 5HIVKDOHÂşHQ

#

E§GH 'HW HU HQ WULVW XGYLN WLO DW HWDEOHUH 6FKLIWHUV %§ WRUDWHW RSQ§HGH WLOODGHOVH WLO

sine borgere fuldstĂŚndigt, trivsel og brug af byen.

Ejerforeningen Next alene fordi en stor bygherre EHQKDYQV .RPPXQH RJ V§ ønsker at bygge flere m2 for Door har derfor allerede at øge sin profit? Og ønsker nu sendt en indsigelse og Københavns Kommune, at samtidig har vi opfodret 9L P§WWH GHSRQHUH HW VWºUUH man som borger ikke kan medlemmerne af Teknikstole pü Københavns Kom- og Miljøudvalget samt de mune som trovÌrdig by- medlemmer af BorgereprÌsentationen, der bor pü IsplanlÌgger og vores lokal- J§ V§ QRJOH DIWDOHU PHG GHP RPU§GHW , WLOO¨J KHUWLO EHWD politikere som trovÌrdige lands Brygge, til at sikre, at OHU YL HW VWºUUH EHOºE L §UOLJ OH forslaget fra Pension Danpolitikere?

Vi er heldigvis meget for- mark tages af bordet - og at trøstningsfulde og hĂĽber den oprindelige lokalplan pĂĽ, at vi tager fejl - og at en fastholdes til glĂŚde bĂĽde for JH DW YRUHV RPU§GH VNDO Y¨UH stor professionel bygherres os, andre beboere i omrĂĽdet ønske om at maksimere sin og ikke mindst Københavns profit til det absolut yderste borgere. ikke vinder over beboernes LQVWDQVHU 9L Ë&#x2039;N PDQJH U§G

taler: â&#x20AC;?Den eksisterende betjening er acceptabelâ&#x20AC;?.

Mon antallet af pladser til institution og skole ogsĂĽ er â&#x20AC;?acceptabelt?â&#x20AC;?

Jeg hĂĽber, I tager cyklen

debat

herud til det skønne omrüde og med egne øjne ser, hvor mange boliger der er kommet - og hvor lidt erhverv, vi har til at skabe liv i vores bydel.

Islands Brygge Syd I øjeblikket foregür der en høring omkring et tillÌg til Lokalplan 410, som dÌkker omrüdet Artillerivej Syd/Islands Brygge Syd. Det skyldes, at Pension Danmark har købt sig ind i omrüdet. De ønsker at lave noget andet end det, som den hidtidige lokalplan giver mulighed for. Inden Pension Danmark kan fü lov til at bygge noget andet, sü skal politikerne vedtage et tillÌg til lokalplanen. Politikerne har ogsü mulighed for helt at forkaste tillÌgget til lokalplanen. Sü vil den eksisterende lokalplan med büde boliger, butikker og erhverv vÌre gÌldende.

PĂĽ Havnefronten bestrĂŚber vi os pĂĽ at blive en lĂŚsevĂŚrdig lokalavis, der kommer rundt i hjørnerne i vores lokalomrĂĽde â&#x20AC;&#x201C; og ogsĂĽ gerne bag facaden, sĂĽ vores lĂŚsere kan blive lidt klogere.

Bladet pütager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer og tekst samt for tilsendt materiale. ErhvervsmÌssig affotografering af Havnefrontens tekst og annoncer er ikke tilladt.

ȼODQGHWȼ S§ YRUHV VLGH

Bliv Havnefrontens nye skribent

&

5

%

S

%

J

#

$

R

Tryk: SjĂŚllandske Medier i HolbĂŚk.

N

&

]

%

l

4

Deadline: Onsdag klokken 10 i lige uger. Havnefronten udkommer nĂŚste gang den fredag den 4. november.

E

$

#

k

F

J

g

@

4

Kontortid: Mandagâ&#x20AC;&#x201C;fredag klokken 9â&#x20AC;&#x201C;16.

9

Jesper Schou Hansen - tlf: 2623 7378 jsh@havnefronten.nu

@

d

?

Redaktion: red@havnefronten.nu G

*

EDU L IRU§UHW DW YL P§WWH

Hvad med Islands Brygge Syd?

'

$IVQLWWHW RP .URQHE§GH

Af Lars Bloch Islands Brygge 85E, 2300 København S

YL HQ GDQVN NRUUHNWXUO¨VHU HOOHU Ë&#x152;HUH VRP S§ Derfor vil vi ogsĂĽ gerne supplere vores redaktion med skribenter, som pĂĽ frivillig basis vil hjĂŚlpe os med at skrive til avisen. Vi sender løbende forslag til dig og hører gerne dine ideer.

K

#

P

!

"

#

$

#

%

#

#

&

Grafiker *UDË&#x2039;NHU

Distribution: PostNord hver 14. dag i lige uger. Udebliver avisen skal du skrive til: manglendeavis@havnefronten.nu. g

Lars Zederkof. Larszederkof@gmail.com F

%

%

U

#

T

$

&

#

V

P

!

"

#

$

#

%

#

#

&

H

$

%

$

H

"

H

&

%

%

H

H

c

n

#

c

o

I

p

q

r

%

m

s

p

t

$

J

s

!

o

u

"

v

w

$

x

N

y

L

o

J

u

p

s

H

z

{

|

H

p

}

&

s

p

~

p

$

l

J

H

"

$

"

H

~

Skribenter Jesper Schou Hansen, Carole Christensen, Freja Czajkowski, Kim Reich, Anita Frank Goth, Mikkel BĂŚkgaard, Marlena Reimer Pedersen, LĂŚrke Ă&#x2DC;rsted Svensson, Helena Pedersen W

=

Y

9

$

D

_

X

;

$

5

Z

T

`

>

!

;

_

[

a

#

H

#

\

b

F

$

H

#

%

I

]

&

^

$

J

#

J

&

Vi udkommer hver 14. dag og producerer løbende historierne. Har du kun begrÌnset tid, sü hører vi gerne fra dig alligevel.

Er det noget for dig, sĂĽ send os en email pĂĽ adm@havnefronten.nu

9

&

\

#

ZZZ KDYQHIURQWHQ QX ČŠ UHG#KDYQHIURQWHQ QX

Redaktionen

Støj- og decibel-borgmester Af Søren Bald Aktiv i BRYGGEN FOR ALLE Kære Frank Jensen, Du er borgmester i en spændende by. Du har flere gange givet udtryk for, at der gerne må være liv i byen. Du er også ophavsmand til udtrykket, at byen skal have ”kant”. Så langt så godt!

Men vi er altså mennesker, der bor her i ganske almindelige lejligheder i ganske almindelige huse, hvor

vi bor, spiser og sover. Eller rettere prøver at sove! Der er nemlig gået mode i, at byrummet skal bruges og ofte til noget med musik, som kammer over i voldsom støj.

Så siger de støjende, at når man bor i en by, er der støj.

Men antallet af støjende arrangementer er på en kort årrække steget med mere end 50 procent. Den støj var der ikke, da de fleste af os flyttede ind. Og lad mig give dig to grumme eksempler.

Det ene på Islands Brygge hvor du selv bor.

Distortion fandtes ikke

for 10 år siden. Nu udfolder dette druk-, støj- og forurenings-arrangement sig over det det meste af byen. Og for at sætte trumf på så skal Distortion næste år kunne blæse på alle decibelgrænser. Støj uden grænser. Hvorfor? Og endda flere steder!

På Islands Brygge skal der opføres en dansescene. En scene uden tilskuerpladser, men med en danseplads.

Overdækket som udgangspunkt. Hvad sker der, når de glade og fredsommelige dansere går hjem? Så

vil de spontane festaber a la Distortion rykke ind med boombokse, bajere og sikkert også grillbakker på dansegulvet – og uden begrænsninger.

Hvorfor?

Hvem sørger for, at der ikke går hærg i dansescenen ved Islands Brygges Kulturhus, som kæmper beundringsværdigt for at holde orden i egne rækker?

De to eksempler viser, at der ikke tages hensyn til de mennesker – børn og voksne – der lever i husene ved de støjramte områder.

Der skal nemlig være ”kant”.

Men hvorfor må der ikke være fred og ro, så folk kan leve deres dagligdag i deres boliger? Og gå udhvilede på arbejde næste dag?

Hvorfor denne konstante trang til ”gang-i-den” med kant - som må være diskant?

Er du borgmester for os borgere eller for mennesker, der gør byrummet til et druksted med diskoteksopførsel og uden decibelgrænser?

Er du borgmester for os borgere så sørg for, at din forvaltning sikrer tålelige

Der er kun omkring en håndfuld ledige byggefelter tilbage i den sydligste ende af Islands Brygge. Derfor er det nu, det gælder, hvis politikerne på rådhuset vil sikre området det varierede og levende miljø, de har stillet i udsigt med lokalplan 410-1.

I tiltro til lokalplanen flytter folk til området med forventning om ”et mo-

derne, integreret byområde med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet” og en blanding af boliger og erhverv. Både kontorer og såkaldt publikumsorienteret serviceerhverv såsom butikker og cafeer. Alt i alt så det ud til at blive et rigtig godt sted, hvor der virkelig var tænkt over helheden.

Nu vil ejerne af de sidste grunde have politikerne til at ændre lokalplanen, så de kan ændre både anvendelsen og udformningen af de

sidste byggerier. Hvis det sker, risikerer vi, at området stort set kun får boliger og bliver dødt de fleste af døgnets timer og samtidig mangler de arkitektoniske og skulpturelle vartegn, der var lagt op til.

Erhvervslokaler er vigtige af flere årsager. Det skaber liv i området om dagen, at der også er folk, som arbejder. Det giver en bedre udnyttelse af infrastrukturen, når parkeringspladser kan benyttes af de ansatte i dag-

timerne og af beboerne om aftenen og om natten, og når busser både kan bringe passagerer til og fra området. Det er også med til at understøtte de lokale butikker og cafeer.

Og ikke mindst giver erhvervslokaler mulighed for, at området kan følge med tiden og tilpasse sig skiftende behov. Er alle kvadratmeter først solgt som boliger, er

der ikke udsigt til, at der nogen sinde kommer andet end boliger. Kontorer kan derimod blive omdannet til undervisningslokaler, kulturelle formål, klinikker eller noget helt andet.

Så til politikerne på rådhuset: Det er NU, inden de sidste byggerier sættes i gang, I skal tænke langsigtet og sikre et byområde, der er attraktivt både i dag

3

livsvilkår, hvor verdenssundhedsorganisationen WHOs regler for sundhed, trivsel og nattesøvn overholdes. Eller meld ud inden kommunalvalget, hvis du ikke er de almindelige borgeres overborgmester, men borgmester for de ubegrænsede decibelhærgere. Ikke for en by med liv, men en by med ubegrænset lyd – hele tiden! Vil du være støj- og decibel-borgmester?

debat

og i fremtiden. Det er ikke nok, at lokalplanen giver MULIGHED for erhverv, eller at grundejerne afgiver mere eller mindre konkrete løfter. Det er nødt til fortsat at være et KRAV i lokalplanen.

I kan også helt sige nej til en ændring af lokalplanen.

Så gælder den nuværende – og udmærkede lokalplan – fortsat.

Besøg på rådhuset Havnefrontens Venner og Kulturklub Bryggen arrangerer rundvisning på Københavns Rådhus søndag d. 30. oktober, kl. 14.

Rundvisningen vil blev afholdt på engelsk, og medlemmer kan tage en gæst med, som ikke taler dansk.

Leslie Arentoft, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, vil vise medlemmerne af Havnefrontens Venner og Kulturklub Bryggen rundt på Københavns Rådhus. Turen varer halvanden til to timer og vi kommer til at gå en hel del.

Leslie elsker Rådhuset og kender det som sin egen bukselomme. Han vil bl.a. vise os den store hal, festsalen og tårnet. Og vi kommer også til at besøge steder i bygningen, som meget sjældent bliver vist frem for offentligheden - nogle lidt dunkle og mystiske steder på loftet og i kælderen, hvor spøgelser og gespenster fra fortiden gemmer sig!

Hvis du vil med på rundvisningen eller har brug for mere information, så send os en mail og reserver din plads på: havnefrontens.venner@outlook.dk Vil du med, men er endnu ikke medlem i Havnefrontens Venner, så er det bare om at melde dig ind. Kontingentet for 2016/2017 er kr. 250 pr person og kr. 130 for pensionister/studerende. Beløbet indbetales til 9070-1625 214 065 (Husk at give os besked).

Visit to the Town Hall Havnefrontens Venner and Kulturklub Bryggen have arranged a guided tour of Copenhagen City Hall on Sunday. October 30th, at 2 pm.

The tour will be held in English, and members can bring a guest who does not speak Danish.

Leslie Arentoft, member of the Copenhagen City Council, will show the members of Havnefrontens Venner and Kulturklub Bryggen around the City Hall. Leslie loves the City Hall, and knows it like the back of his hand! He will show us the great hall, the banqueting hall, the tower, and much more. We will also visit places in the building, which very rarely shown to the public - some small, obscure and mysterious places in the attic and in the basement, where ghosts and ghouls from the past are hiding!

The tour may last up to two hours, and there’ll be a lot of walking. If you want to join the tour or need more information, please send us an email and book your place: havnefrontens.venner@outlook.dk If you are not yet a member of the Havnefrontens Venner, join now by paying in the membership fee to a/c 9070-1625 214065, and remember to write your email adresse. The fee for 2016/2017 is kr. 250 per person, and kr. 130 for pensioners/students/unemployed.

debat

Sidste chance for at skabe en varieret bydel Af Anders Sparre, Islands Brygge 24 B

FÅ DIN ANNONCE HER! RING 42 42 14 91 OG FÅ EN GOD DEAL!

4

Den tyske kunstner og musiker Carsten Nicolai er blandt udstillerne.

Foto: Anders Sune Berg.

Pettersen & Hein installationen kaldet `A View From the Present 1-13` som flere måske har oplevet lige uden for Copenhagen Street Food. Foto: Anders Sune Berg.

Kunst i verdensklasse på Papirøen Af Anita Frank Goth ”Guggenheim, MoMA og kunstnere har stået på hovedet for at hjælpe København, så vi kan vise international kunst i den gode sags tjeneste: kunstens!” Det fortæller Jens Erik Sørensen, direktør for det nye kunstcenter Copenhagen Contemporary på Papirøen til Havnefronten.

Verdensklasse. Intet mindre!” ”Et virkeligt løft til den ekspanderende københavnske kunstscene”. ”Ambitionerne er høje, valget af åbningsudstillinger er superbt”. Anmelderroserne står i kø, efter Copenhagen Contemporary (CC) har åbnet dørene til kunst i stor skala på Papirøen. ”Første gang vi gik her på kajen, tænkte vi, at her vil det være fantastisk at præsentere installationskunst. Med donationer på 18 millioner kroner fra fonde og private kunne vi fra juni leje

de gamle papirhaller, og herfra knokler vi og åbner dørene d.

24. august”, siger CCs direktør Jens Erik Sørensen til Havnefronten på en dag, hvor København med direktørens egne ord er lidt mere hammershøisk og grå.

Guggenheim sagde ja ”Guggenheim i New York var de første til at sige ja til København i den gode sags tjeneste. Kunstens! Verden har været utrolig flink ved os”, siger Jens Erik Sørensen om lån af kunstværker tager normalt mindst et halvt år. Men på kun tre måneder har CC fået det hele op at stå, fordi Jens Erik Sørensen, tidligere direktør for ARoS i Aarhus, har kunnet trække på internationale netværk og kontakter som blandt andre MoMA i Chicago og private samlere i Tokyo.

Som alle på Papirøen har CC lejekontrakt til udgangen af 2017. Men de gamle papirhaller matcher nutidskunst, der kræ-

ver plads. New York, London og Paris har allerede skabt rum til teknisk krævende videoværker og installationer, der har projektioner lige så skarpe som malerier og i så store formater, at de sanses med hele kroppen.

Hvorfor ikke her? ”Aarhus gjorde jeg færdig. Der var ikke mere at komme efter.

Da jeg så flyttede til København, tænkte jeg, hvorfor ikke gøre noget her? Så må vi se, hvor det fører hen. Eller også bliver det bare en historie om en tosse, der kom fra Aarhus”, ler Jens Erik Sørensen. ”I Danmark er der stadig en forestilling om, at kunst er noget, man går ind og ser på – og bagefter drikker man måske en kop kaffe. Men det her er kunst, man går ind i og bliver en del af.

Det er et sansebombardement.

Og det er det, som skal til. Vi har kun halvandet år til at vise København, at her er noget interessant”, siger Jens Erik Søren-

Provokerende broderi Broderi og korssting er på ingen måde dømt ude - det er faktisk blevet super populært – også blandt de unge.

Af Marlena Reimer Pedersen På hjørnet af Isafjordsgade og Bergthorasgade på Islands Brygge ligger brodøsen Bettina Andersens værksted og galleri med tekstilmalerier, broderede tasker og håndlavede lamper.

De fleste dage arbejder brodøsen i sit værksted. Og forbipasserende kan få et indblik i hen-

des verden af farverige sting og tekstilarbejder. ”Med broderi kan du udtrykke dig både provokerende og poetisk med ekstremt få og meget enkle midler. Det, synes jeg, er fantastisk”, fortæller Brodøse Bettina Andersen med glød i stemmen, så der ikke kan være tvivl om, at hun elsker sit

Om Bettina Andersen Brodøse Bettina Andersen har skrevet flere bøger om broderi.

Senest bogen ”Berusende Broderi”, der udkom sidste sommer.

Hun er i gang med endnu en bog. Bettina Andersen laver kurser og foredrag om broderi rundt omkring i landet og selvfølgelig i sit galleri og værksted på Bryggen. For nylig har hun været i Norge og på Færøerne for at undervise. Læs mere på: www.bettinaandersen.dk

håndværk. Ifølge hende er interessen for det gamle håndværk nærmest eksploderet inden for de sidste to-tre år med kunstudstillinger, bøger om emnet og unges interesse for faget.

Ordet brodøse er fransk, ’brodeuse’, og betyder, at man broderer professionelt – det vil sige har som et egentligt erhverv. Tidligere, når Bettina Andersen fortalte unge mennesker, at hun arbejder med broderi, kunne hun tydeligt aflæse fordommene i form af deres skeptiske ansigtsudtryk.

I dag er der ganske mange brodøser i Danmark og mennesker, der hobbybroderer – også unge mennesker. Og fra Professionshøjskolen UCC bliver der hvert år uddannet bachelorer,

sen og fortsætter: ”Jeg taler ikke min sag, for jeg skal ikke være direktør for noget som helst”.

Et supplement CC betragter sig ikke som en konkurrent til Københavns kunstmuseer og udstillingshaller. Derimod opfatter CC sig som et supplement, der præsenterer kunst, som byen ikke tidligere har haft rum til. Jens Erik Sørensen er især inspireret af udstillingsstedet Palais de Tokyo i Paris, der fungerer som samlingssted for unge.

Han håber, at de mange, der tager til Papirøen for at spise hos Copenhagen Street Food, også vil søge åndelig føde hos CC. Lige nu står menuen på kultkunstneren Bruce Nauman, den islandske kunst-komet Ragnar Kjartansson, tyske kunstner og musiker Carsten Nicolai samt Yoko Ono og Pettersen & Hein.

CC skal være et energifelt for mennesker i alle aldre. Et kunstens ”Gate to the Future”, står

som er blevet undervist i broderi.

Frit broderi og korssting ”Der er så mange muligheder for at nuancere udtrykket med broderi. Det tror jeg er en af grundene til, at broderi er på vej frem. Interessen er steget voldsomt. Du kan også se meget mere omtale af broderi i damebladene. Og der er rigtig mange, som får lyst til at prøve at brodere”, fortæller hun.

Måske er det en længsel mod det langsomme og det meditative. ”Vi lever i en tid, hvor vi hele tiden skal være effektive. Og vi skal holde os i gang. Broderi er meget meditativt. Det kræver selvfølgelig, at man kan lide det, men allerede, når man sætter sig ned med nål og tråd, så kan man mærke roen komme.

Broderi tager den tid, det tager.

Man kan ikke tvinge det frem.

Jeg tror, det er en meget væsentlig pointe for den fornyede, store interesse”.

der på hjemmesiden. En ting er et ønske, noget andet er virkelighed, siger Jens Erik Sørensen, der fortæller, at CC lige nu henvender sig til skoler, men at der med fire akademiske medarbejdere ikke har været tid mere.

mulighed for at se et af Bill Violas nyeste videoinstallationer senere på året”, fortæller Jens Erik Sørensen begejstret, hvor han samtidig afslører, at der i 2017 er planer for installationer, som kræver kraner at få ind.

88 zebrafinker på besøg ”Vi knokler med at få programmet lagt fast for de næste udstillinger, som vi også skal ud og skaffe pengene til. Sidst i november opbygger en fransk kunstner en kæmpe fuglevoliere på 800 m2 med 88 zebrafinker, sand på gulvet og 20 elektriske guitarer, der hver dag bliver stemt. Her kan folk gå rundt, mens fuglene sætter sig på guitarstrengene og spiller musik for os.

The Clock af amerikaneren Christian Markley, der har samplet 24 timers film af scener med ure fra Hollywood film, kommer til at vise klokken helt synkront med publikums ure.

Og københavnerne vil også få

Fremtiden – tja ”Vi har kun halvandet år til at overbevise København om, at den kunst, som vi udstiller, er så interessant, at den også skal have et liv efter 2017, hvor alle på Papirøen er sagt op. Kommunen går og tæller på knapper, kvadratmetrene skal købes, men vi har allerede skaffet 100 millioner, som vi kan købe os ind for. Hvis det ikke bliver her på øen, så bliver det måske et andet sted i byen, og vi har allerede kontakt og opbakning fra to fonde. Vi har kun mødt positiv respons overalt”, slutter CC’s direktør Jens Erik Sørensen.

Kunsthåndværkermarked i Brøndsalen Fra torsdag den 20. til søndag den 23. kan du møde brodøsen og se hendes broderier foruden 26 andre danske kunsthåndværkere og deres kunst på Kunsthåndværkermarkedet i Brøndsalen på Frederiksberg.

Her kan du købe brodøsens lamper, tekstilmalerier og guldstjerner, som måske kan minde lidt om jul, og hun garanterer, at det er ægte kunsthåndværk.

Derudover kan du opleve unika af mange forskellige materialer.

Der er blandt andet kunsthåndværkere, som præsenterer keramik, tøjdesign, skulpturer, maleri, læderhåndværk, glaskunst, pileflet, håndlavede knive,

emaljesmykker og skåle, lampeinstallationer samt hånddrejede kugle- og fyldepenne.

Besøg kunsthåndværkermarkedet Der er gratis adgang til kunsthåndværkermarkedet: Brøndsalen, Frederiksberg Runddel 1, 2000 Frederiksberg. Fredag den 21. oktober kl. 11-18, lørdag den 22. oktober kl. 11-18 og søndag den 23. oktober kl. 11-17. Læs mere på www.khib.dk

¡

¢

£

¤

¥

£

¢

¦

§

¨

©

ª

«

¬

ª

­

¢

¡

§

®

¨

¯

5

Belvederebroen gør Havneringen komplet

Belvederebroen giver muligheden for at komme rundt langs havnen uden at skulle ud på den firesporede Vasbygade.

Foto: Jens Thomsen, Kbh. kommune

Belvederebroen i Sydhavn er klar – og fuldender Havneringen, som er en ny, rekreativ oplevelsesrute langs med og rundt om Københavns Havn.

Af Lærke Ørsted Svensson Københavnere og turister kan endelig nyde turen langs hele havnen og helt undgå en trist omvej ud på den befærdede Vasbygade. Havneringen på i alt 13 kilometer giver gående, løbende og cyklende folk mulighed for fra første række at opleve den forvandlende byudvikling af den københavnske havn, alt imens den er i fuld gang.

Belvederebroen krydser Belvederekanalen i Sydhavnen, heraf navnet, og er beliggende ved Elværksvej med H.C. Ørstedsværket som nabo. Belvederebroen er dog en midlertidig løsning og bliver erstattet af en permanent bro over Frederiksholmsløbet. Den bro skal stå klar for gående og cyklister i 2018 og for biler i 2023. Byggeriet af broen tilpasses metrobyggeriet i Sydhavnen.

Til gavn for mange Belvederebroen vil uden tvivl komme mange mennesker til gavn, mener Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (EL), der er glad for den nye bro i Sydhavnen. ”Med broen over Belvederekanalen bliver det muligt for cyklister og fodgængere at komme hele Havneringen rundt uden at blive tvunget til at tage en del af turen på den meget trafikerede Vasbygade, der er alt andet end inspirerende.

På turen gennem det nye Sydhavn vil man på første parket kunne se, hvordan vi bygger nye boliger og fremover også metro for at skaffe plads til de mange nye københavnere, der flytter til byen i disse år”, siger teknik- og

Belvederebroen Arkitektfirmaet SLA står bag den nye bro bestående af foldede stålplader designet som en ørnevinge. En kombination af tung industrialisme og svævende blødhed visualiseret således, at broens sider er fjer, og selve gangbroen er ryghvirvlen. Broens røde farve er en direkte hilsen til naboen H.C. Ørstedsværket. miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Broen blev indviet forrige weekend af historier Allan Mylius Thomsen, der også er medlem af Teknik- og Miljøudvalget (EL), samt af stadsarkitekt Tina Saabye.

Som historiker kan Allan Mylius Thomsen ikke lade være med at fortælle om Olsenbandens tilknytning til Sydhavnen.

Det industrielle sydhavnslook har optrådt som en perfekt kulisse for en af Danmarks største filmklassikere. Egon, Benny og Kjeld har brugt timer på at van-

dre rundt i Sydhavnskvarteret i fuld gang med at lægge planer om deres næste svindelnumre.

Boom i arbejdspladser Sydhavnen er nu i 2016 ikke, som vi så den i Olsenbandefilmene, men er ligesom andre havneområder i København ved at undergå en fortræffelig forvandling fra industrielt erhvervsområde til attraktivt boligområde. Og det giver god mening med denne udvidelse af byen, hvis vi ser på hovedstadens stigende indbyggertal. Nu i 2016 bor der mere end 600.000

indbyggere i København, om ti år forventes dette tal at stige til 685.000, og igen i 2031 til 715.000. Når det nye Sydhavn er fuldt udbygget, vil der være 9.000 boliger og 22.500 arbejdspladser. ”Broen har dog som minus, at det er en fast bro, og at den derfor må afvise skibe på over tre meter. Belvederebroen opføres af Københavns Kommune, men af økonomiske årsager, og fordi det er en midlertidig bro, har man fra kommunens side valgt at gøre broen fast. Dette falder formentlig ikke i god jord

Binder området sammen Udviklingsdirektør Niels Peter Munk fra JM Danmark A/S, der ejer flere ejendomme på Enghave Brygge, udtrykker begejstring for, at en ny bro forbinder to af Sydhavnens områder.

”Broen er et særdeles vigtigt element i byudviklingen i Sydhavn, og den skal bl.a. være med til at sikre en tryg og let adgang mellem Teglholmen og Enghave Brygge”, siger Niels Peter Munk.

Det går altså ikke ubemærket hen, at København med sine efterhånden 19 broer, der binder byen sammen på funktionel og æstetisk vis, promoverer sig som en by i forandring. København er en hovedstad, der vil være attraktiv for både beboere og turister.

HOLMEN OG PAPIRØEN

NYHAVN Nyhavn hed oprindelig Den Nye Havn og stammer tilbage fra 1673, hvor skibe fra hele verden lagde til kaj.

I dag er Nyhavn kendt for sine historiske huse, smukke skibe og skonnerter, restauranter og livet på kajen.

The name Nyhavn means ‘New Harbour’. Dating back to 1673, the canal was originally a port of call for ships from around the world. Today, Nyhavn is known for its canalside houses, vintage schooners and lively restaurants.

NYHAVN

HOLMEN OG PAPIRØEN

GAMMELHOLM

CHRISTIANS BRYGGE CHRISTIANS BRYGGE

Bryggen blev i 1900-tallet brugt til eksport af landbrugsvarer til England. På Christians Brygge kan man nu sejle i kajak, besøge de mange museer, BLOX udstilling i Fæstningens Materialgård og Det Kongelige Bibliotek / Den Sorte Diamant.

In the 1900s, the wharf served ships exporting agricultural products to England. Now it’s a popular spot for kayaking. You can also visit many museums, the BLOX exhibition, and The Royal Library / the Black Diamond.

KALVEBOD BRYGGE

CHRISTIANSHAVN

Holmen var i 300 år hjemsted for den danske flåde, men huser i dag Operahuset og byens kreative institutioner. Papirøens industrihaller er lige nu ramme for street food, gallerier og kreative virksomheder.

For 300 years, Holmen has been the home of the Danish Navy, now jointed by the Opera House and many of the city’s creative academies. Papirøen (Paper Island) is a temporary creative hub with street food and a science centre.

CHRISTIANSHAVN Christianshavn er anlagt på et lavvandet område i 1600-tallet og er i dag velbesøgt på grund af de smukke kanaler, velbevarede huse, Fristaden Christiania, Dansk Arkitektur Center og Nordatlantisk Brygge.

This old merchant district from the 1600s is a popular destination due to its languid canals, townhouses, the freetown of Christiania, the Danish Architecture Centre and the North Atlantic House.

ISLANDS BRYGGE

KALVEBOD BRYGGE

En liste over Københavns 19 broer: 1. Cirkelbroen 2. Trangravsbroen 3. Proviantbroen 4. Inderhavnsbroen 5. Cykelslangen 6. Bryggebroen 7. Gefionbroen 8. Åbuen 9. Dronning Louises Bro 10. Børnehusbroen 11. Snorrebroen 12. Nyhavnsbroen 13. Frederiksholmsbroen 14. Langebro 15. Knippelsbro 16. Marmorbroen 17. Stormbroen 18. Holmens Bro 19. Børsbroen

hos beboerne i området”, mener Allan Mylius Thomsen.

Der er stadig usikkerhed om, hvorvidt den nye bro, som erstatter Belvederebroen, bliver en fast eller oplukkelig bro. Det er et finansieringsspørgsmål, og logisk nok er faste broer væsentligt billigere at fremstille.

Kalvebod Brygge var helt frem til 1964 tæt forbundet med lastning og losning af kul og koks. I dag er den tunge industri væk og du kan komme helt tæt på havnen fra ’Bølgen’, der smyger sig langs havnekanten.

Until 1964, the wharf was a hub for the loading and unloading of coal. Today, heavy industry has been replaced by ‘Bølgen’, a wave-shaped promenade that snakes along the waterfront.

ISLANDS BRYGGE

HAVNEHOLMEN

Islands Brygge var op gennem det 20. århundrede præget af tung industri og fabrikker. I dag er det en lille oase midt i byen, med havneparken skabt af Bryggens beboere, havnebadet og kulturhuset på kajen.

In the 20th century, this wharf area was home to heavy industry. Today, it is a lively urban district with a waterside park, harbour bath and a cultural centre.

HAVNEHOLMEN

NOKKEN

Fra 1958 til 1999 husede havneholmen byens fisketorv.

Fra Havneholmen kan du tage turen over Bryggebroen til Islands Brygge. Er du på cykel, så tag en tur ned ad den luftige cykelsti, ”Cykelslangen”.

Between 1958 and 1999, this dockland was home to the city’s fish market. From here you can now cross the harbour bridge to Islands Brygge or try the elevated bike lane “Cykelslangen” (The Bicycle Snake/Tube).

Nokken er et selvbyggerområde etableret af fiskere i forbindelse med den store boligmangel i 1930’erne. Haveforeningen Nokken er med sine mange selvbyggede huse en lille oase midt i storbyen København.

This small community was originally established by fishermen during the 1930s housing crisis. Today, the simple shacks and woodland gardens offer a small oasis just a short trip from the city.

ENGHAVE BRYGGE

NOKKEN

AMAGERFÆLLED

ENGHAVE BRYGGE Enghave Brygge har siden 1920 været synonym med H.C. Ørsted Værket. I dag kan du opleve den maritime industrihistorie på DieselHouse, og områdets transformation fra industrihavn til et nyt byområde i havnen.

Home to one of the city’s classic power stations (H. C. Ørstedsværket) since 1920, the area is currently undergoing rapid urban rejuvenation. Here you can also experience maritime industrial history at DieselHouse.

SLUSEHOLMEN

SLUSEHOLMEN

Sluseholmen og Teglholmen blev skabt gennem opfyldninger i vandet og var industriområde indtil slutningen af sidste årtusinde. I dag er det en helt ny bydel med små kanaler, havnebad og husbådehavn.

This dockland was originally the result of landfill and home to many industries until around 2000. Today, a whole new canal district is emerging with waterside homes, houseboats and a harbour bath.

Havnebus / Harbourbus

0,5 km

Amager Fælled blev tidligere brugt til militær skydebane. Området er i dag et stykke unik natur og en del af Naturpark Amager, hvor man kan samle urter og bær, få kilometer fra Københavns Rådhusplads.

Formerly an artillery firing range, the area is today a vast open nature reserve, called Naturpark Amager, where you can forage for wild herbs and berries along bike tracks, only a few kilometres from downtown.

TEGLHOLMEN

SLUSEN

AMAGER FÆLLED

SLUSEN Slusen og sluseanlægget er opført 1901-03 for at begrænse strømmen i Københavns Havn. I dag forbinder det Amager og Sydhavnen for cyklende og gående, med den smukkeste udsigt til byen og dens tårne.

The harbour sluice was constructed in 1901-03 to reduce the current. Today, the sluice also connects the two sides of the harbour, allowing cyclists and pedestrians to cross and enjoy magnificent views to the city’s towers and dockland homes.

Havneringen er både for lokale og turister. De mange broer binder havnefronten sammen på en helt ny måde.

6

°

±

²

³

´

µ

³

²

¶

·

¸

¹

º

»

¼

º

½

²

±

·

¾

¸

¿

Linda Victoria med dagbladet Børsen og den bærbare. Det er sådan hun opfatter sig selv – som forretningskvinde – også selvom hun lige har udgivet en bog om sex og magtbegær. ”Rør mig” følger 19-årige Danielle og den 30-årige succesfulde forretningsmand Martin Blackwood.

Bogen, der bare ville skrives Headhunteren Linda Victoria, som bor på Christianshavn, er netop debuteret med bogen ”Rør mig”. Fifty Shades of Grey-agtig – og så alligevel så meget mere. Havnefronten har mødt hende.

Tekst og foto: Jesper Schou Hansen Hun har skrevet på trilogien ”Blackwood No. 7” siden teenageårene. Bogen har udviklet sig til et univers af magtbegær, sex, sårbarhed og smerte. Enkelte scener fra dengang er taget frem fra gemmerne og brugt på de 800 sider, der udgør de tre bind i Linda Victorias trilogi.

Forfatteren er en travl kvinde, så det er kun med nød og næppe, at vi kan træffe hende.

Til daglig arbejder Linda Victoria med rekruttering af internationale topledere. En verden temmelig langt væk fra hendes forfatterside. Sideløbende bruger hun sine færdigheder som ”hearthunter” i et internationalt elite datingbureau, hvor hun hjælper rige og kendte i Europa og USA med at finde kærligheden. Spændende liv. Og med lange arbejds-og rejsedage.

Inspiration fra Hemingway Bogen er udgivet på People’s Press. Forlaget, der også fornyelig udgav tidligere PET-chef Jacob Scharfs erindringsbog.

Linda Victorias bog ”Rør mig” er derimod ren fiktion. ”Den sommer jeg var 15, læste jeg, at Hemingway havde en regel om at skrive et bestemt antal sider hver dag. Det gjorde jeg den sommer, og derfor har jeg haft materiale liggende, som jeg senere delvist har brugt i bo-

gen. Jeg skrev ti sider om dagen.

Sidenhen har jeg skrevet, når inspirationen var der i weekender, i de lange nætter og på ferier. Men skriverierne var ikke oprindeligt tænkt, som noget, der skulle udgives som en bog.

For mig var det her mest af alt en historie, som bare ville skrives”, siger Linda Victoria.

Den er meget sexet I processen blev det hurtigt klart, at der var materiale til langt mere end een bog. ”Det er blevet til en trilogi.

Bog nummer to og tre er næsten klar. Det er blevet til et psykologisk drama, der foregår i et internationalt erhvervsmiljø”, forklarer Linda Victoria – og tilføjer så: ”Og jeg vil vedgå, at den er meget sexet”.

Sexet. Det var ikke dér, bogen startede, da hun skrev på den som teenager. Selvom hun som headhunter kender forretningsverdenen og som ”hearthunter” kender til komplekse følelser fra sine klienter som romantisk ”match maker”, så føler hun, at hendes privatliv ligger milevidt fra det univers, hun beskriver i bogen. For hun opfatter sig selv som en meget privat person og lever på mange måder et liv med mand og barn - langt fra det dramatiske univers, som bogen udspiller sig i. ”Min arbejdserfaring stammer fra forretningsverdenen, og det er også sådan, jeg ser mig selv. Seriøs. Professionel. Kom-

merciel – og privat er jeg meget romantisk. Så romanen bevæger sig med sit sexede univers uden for min tryghedszone, siger Linda Victoria. ”Fifty Shades of Grey” Det er næsten umuligt ikke at blive nysgerrig på, om den bog Erika Mitchell fik udgivet under forfatternavnet E. L. James med titlen ”Fifty Shades of Grey” har spillet en rolle. Den udkom i 2011. ”Jeg tænkte – åh nej – nogen har allerede fortalt min historie.

Jeg turde næsten ikke at læse den. Men på en rejse så jeg den engelske udgave - og købte. Jeg var så lettet, da jeg læste den. Det var bare en helt anden historie.

Der er klart nogle elementer, der minder om min: Forholdet mellem den unge kvinde og den lidt ældre, magtfulde mandlige hovedperson. Den eksklusive livsstil. Men nogle af de dybere karaktertræk, spændingen, uforudsigeligheden og fortællingen er en anden. Jeg var i bund og grund færdig med min bog i 2006 – dog var den langt fra færdigredigeret. Men jeg måtte overtale mig selv til at vise den til et forlag. Dét, med at vise historien frem, er ikke altid så let, som det lyder”, siger Linda Victoria.

Hvordan overkommer hun det hele? ”Jamen, jeg holder aldrig fri.

Jeg arbejder syv dage om ugen.

Men de sidste år har jeg fundet en model, hvor jeg som selvstændig kan udøve mig håndværk på en måde, hvor jeg selv styrer mit arbejdsliv. På den måde finder jeg plads til både arbejde, at skrive og være familie”, siger Linda Victoria med overbevisning.

Hun er gift. Manden har hun kendt, siden hun var 17 år. Han er otte år ældre. Næste år er det 20 år siden, de blev gift. Datteren er otte. ”Jeg skal have tid til min datter. Vi tager en time til halvanden om eftermiddagen, når jeg henter hende fra skole, hvor vi falder ned og laver ting sammen, inden min mand kommer hjem – hvorefter jeg arbejder igen. Bogen har fyldt meget.

Vi har desuden lige lavet markedsføringsmateriale af den på engelsk. Det har vi sendt til britiske og amerikanske bogspejdere. Svenske, norske og tyske forlag er allerede interesserede.

Vi har også lavet en Hollywoodinstrueret trailer for bogen”, siger Linda Victoria, der er ved at tale sig varm.

Kvinder er målgruppen ”Jeg har været igennem en proces for at ”turde” udgive bogen. Sideløbende har jeg taget en uddannelse som coach hos Mindjuice - og det har været en utrolig stor hjælp i processen.

Jeg har altid interesseret mig for mennesker – også professionelt. Og dér kan jeg se, at det er

noget af det, som kommer ud i bogen. Jeg har også altid læst og interesseret mig for bøger om psykologisk komplekse mennesker – nok især mænd – og er fascineret af den måde, indre kampe kæmpes bag facaderne”, siger Linda Victoria eftertænksomt. ”Bogen har jeg egentlig skrevet primært med kvinder i tankerne. Men det er interessant at høre, hvordan også mænd har reageret positivt på den. Den har allerede skabt begejstring på de sociale medier blandt unge kvinder. Samtidig med at den er dyster og foregår i et maskulint miljø, er den meget romantisk. Så der er noget for

både mænd og kvinder. Men det er stadig den kvindelige læser, som forlaget og jeg ud fra en kommerciel betragtning ser som kerne-målgruppen”, siger Linda Victoria. ”Det her er også uden for min tryghedszone”, konstaterer Linda Victoria, da hun stiller op foran fotografen og kameraet.

Med bogen har hun allerede været i morgen-tv og i BT. Lykkes det at komme på det amerikanske eller engelske marked, så kommer der nok en del flere fotografer forbi.

Bogen ”Rør mig” er først bind i trilogien om ”Blackwood No. 7” og er udgivet på forlaget People’s Press.

Uddrag fra bogen Tilbage i Porschen smilede hun, lagde hovedet tilbage mod nakkestøtten og lukkede øjnene. ”Var jeg så kæresteagtig nok?”, spurgte Martin og låste dørene med et tryk på en knap. Solen og skoven kunne ses gennem ruderne, men varmen blev tvunget tilbage af den airconditionerede kolde luft, der hvæsede ud af klimaanlægget. ”Ja, du var kæresteagtig nok”, grinede Danielle og skulle til at rose ham, men tav, da hun så hans blik. Det var iskoldt.

Hårdt. ”Hvad er der?”, spurgte hun forskrækket.

Han lænede sig over og lagde en hånd på hendes nøgne lår.

Den gled langsomt op under nederdelen, og hans fingre gik direkte efter trussekanten. ”Stop”, grinede hun og greb med begge hænder om hans håndled og tvang det i ro. ”Ikke din tur til at bestemme, skat”, sagde han sammenbidt.

Man kan se den Hollywood-instruerede bog-trailer her: http://bit.ly/TouchMeTrailer

À

Á

Â

Ã

Ä

Å

Ã

Â

Æ

Ç

È

É

Ê

Ë

Ì

Ê

Í

Â

Á

Ç

Î

È

Ï

7

A Norwegian Soprano’s Life in Music Hilde Gjermundsen, a sparkling Norwegian soprano, comes regularly to Copenhagen to perform. Read on to learn about how her career started, and in the next issue, about her work with Mogens Dahl’s chamber choir.

By Carole Christensen For several years now, the waterfront area has been privileged by having Hilde Gjermundsen, a delightful Norwegian soprano, staying here, while performing in various choral works. Havnefronten feels very fortunate to be able to interview her, and to tell you about her life.

Answering my question about how it all started, Hilde answered, “my parents sent me to piano lessons when I was just six years old. It was something that I wanted to do, and not because they thought I was especially talented”.

Laughingly, Hilde went on to relate an amusing anecdote from her childhood: “When I was small my parents made a recording of me singing while I was standing on a table, and suddenly I fell off it with loud crash! It’s so funny to see now, but I can hear that I was singing the right notes, so yes, I was a musically talented child.”

Piano and other instruments Knowing that Hilde had many other musical accomplishments up her very stylish sleeves, Havnefronten’s curious reporter wondered how she had managed this. The story was that as well as singing in a

church choir led by a very famous Norwegian composer, she had piano lessons every week until she was about thirteen.

“By then I had a lot of homework, so I stopped taking lessons”, she recalled.

“But it was then that I really started to play the piano, as now I could play what I liked! When I was about 15, I started conducting a children’s choir, and playing a lot of different instruments. I became well-known locally, and was always travelling around and singing at different events”.

After high school, Hilde trained to be a teacher, with music as her major. This led to a job at a Folk Højskole where she made many arrangements for choirs.

“But I found that I didn’t have enough knowledge for this”, she related.

“So after some years I went to the Academy of Music and became a singing teacher. Because of my previous studies, I did this in one year, instead of three, and then studied another two years to become a soloist.

So as well as a being a singer, conductor and rehearser, I’m also a part-time teacher”.

Family life Hilde knew that there was a lot she wanted to do, but her life choice was to have a fa-

mily, which meant that life as an opera singer would be very hard with children. She decided to make the best of it: to stay in one place, have a family and sing as much as she could.

“So that’s why I am not a singer full-time. Of course, you lose something by making this kind of choice – some of the finest music I wanted to do means having contacts and going to auditions. But during the past five years, now that my children are older, my career has grown and I have had so much to do. I am getting bigger and more important parts now, and I’m travelling a lot. So it’s enough, and I still teach”.

Again Hilde chuckled! “It has helped that I’ve been working here in Copenhagen, as this impresses people in Norway – ‘if she’s good enough for Copenhagen, then she must be good! ”.

Vocal chords in shape As we go on to talk about the future, Hilde tells me that It’s her dream to keep healthy and go on singing until she is sixty.

“I’ve been warming up my voice every day for thirty years, so it’s in very good shape, and means that I can go on singing for quite a few years. I am fortunate as my voice sounds much younger than the fifty-three years that I actually am, as I love

this work! It’s really a great gift to meet people that you have never met before and then work so closely with them, towards the same goal”.

“My goal, even with a family, was to reach the level that I have actually got to now. I am so thankful that I can do the things that I want to do, and that I have a good life. We are so lucky living in the present day, and not a couple of centuries ago, when life was hard”, mused Hilde.

Other work and genres Apart from her career as a singer, Hilde teaches at a high school in Trondheim that has a unique music curriculum (as well as drama and dance) where the students get about 15-20 lessons a week for three years.

Hilde teaches singing, choir, music history, and also prima vista, which is sight-reading a melody directly from sheet music.

“I’m really happy that I can play the piano well, as I can help my students in their work. Also it’s helps me to learn new music as I can read and play the score.

So it helps me a lot, also as a conductor”.

Answering my question about if she listens to other music genres, Hilde replied, “I love jazz, and do sing it a lot. When I teach, I need to teach both jazz, soul, Negro spirituals, musicals, folk music as well as classical.

So I both teach and listen to a very broad repertoire.

Sometimes I’m asked to perform at different events, so I perform at weddings, parties, etc. One arrangement was very amusing: singing jazz songs played on old Baroque instruments! So I could scat (improvised vocal sounds instead of words) and improvise. It was great fun! Of course you don’t sing jazz and soul in the same way as in classical music”.

Musical adhesive The aspect of travelling to Copenhagen several times a year came up in our conversation, and Hilde told Havnefronten that she and her husband had spent a year here in Copenhagen a couple of years ago, and thought about staying, but

Hilde Gjermundsen is a Norwegian soprano.

She is regularly in Copenhagen to perform. This is first part of the story on how her career started.

In the next issue you can read more about her work at Mogens Dahl’s chamber choir.

because of family and employment reasons, it wasn’t feasible, but they are still thinking about it. What’s so attractive here, I wondered?

“Danes are really nice, and contrary to many other expatriots, we have not had a problem with getting to know people here – perhaps because we are Norwegian!

It could also be because I am a musician, and musicians stick together. But when we get older, it might be hard to make new friends. For me, I am nearer my family in Frederiksstad when I am here, than when I am in Trondheim. Norway is just so big!”, concluded Hilde, with another very musical laugh.

8

Ð

Ñ

Ò

Ó

Ô

Õ

Ó

Ò

Ö

×

Ø

Ù

Ú

Û

Ü

Ú

Ý

Ò

Ñ

×

Þ

Ø

ß

Vesterhavsfisk på havne Fiskekutteren HM800 Jammerbugt har de sidste tre år solgt friske fisk fra Nordjyske Thorup Strand direkte til Københavnerne. I lørdags overtog Jesper Andresen driften af fiskeudsalget, og han lover endnu tættere bånd mellem storbyboere og de nordjyske fiskere.

Tekst og fotos: Mikkel Bækgaard Mange københavnere kender allerede historien om Thorupstrand Fisk. Det er et lille fiskerlaug i det nordjyske, som lander fisk direkte på sandstranden og trækker kutterne op på land, når fisketogterne er overstået. For i Thorup Strand er der ingen havn.

Fiskerne blev for alvor danmarkskendte sidste år, da TV2 fulgte fiskerlivet i en dokumentarserie.

Og Københavnere har de sidste tre år kunne købe friske fisk fra det nordjyske fiskerlaug direkte på havnen, hvor kutteren HM800 Jammerbugt er ombygget til flydende fiskeudsalg, udelukkende

med fisk fra det nordjyske.

“Vi ønsker at skabe et bånd mellem de nordjyske fiskere og københavnerne, der hos os kan få nogle af de absolut mest friske fisk i byen, fanget på bæredygtig vis. ”Vi vil gerne fortælle historien om nogle små fiskere, der værner om havbundens ve og vel og ikke ødelægger den med bundtrawl”, fortæller Jesper Andresen, der fra lørdag den 15. oktober har overtaget driften af fiskeudsalget i kutteren, der ligger til kajs ved hjørnet af Nyhavn lige ved siden af den nye inderhavnsbro.

Opgaven for Jesper Andresen er at lave en direkte linje mellem fiskeudsalget og de fiskere, der

THORUPSTRAND KYSTFISKERLAUG Det nordjyske kystfiskerlaug er en sammenslutning af 13 fiskerbåde og ca. 25 fiskere, der alle lander fisk direkte på sandstranden ved Thorup Strand på grænsen mellem Hanherred og Thy i Nordjylland. Lauget blev til for at fiskerne efter liberaliseringen af fiskekvoterne i 2007 kunne bevare kystfiskeriet på stranden. Kystfiskerlauget ejer fiskekvoter og står for fælles afsætning af fiskernes fangst, blandt andet til kutteren i København, et fiskeudsalg på Thorup Strand samt flere og flere af Coops butikker rundt om i landet.

fanger fiskene. Det sker blandt andet ved en skærm i kutteren, hvor kunder kan se, hvor i Skagerrak kutterne sejler netop nu. Og når fiskerne er på vej i land, skal det være muligt for kunderne i butikken at kontakte fiskerne direkte og spørge om, hvad de har med hjem, som kan være i København en da gs tid eller to efter.

“Er en fisker for eksempel ved at lande en stor og lækker pighvar, skal det være muligt for en kunde at lægge beslag på den, allerede inden fisken har ramt stranden i Nordjylland”, siger Jesper Andresen.

Leverer direkte til kutteren Det vuggende fiskeudsalg er en

integreret del af fiskerlauget fra Thorup Strand, og det sikrer uhørt friske fisk til københavnere.

For hvor fisk i almindelige fiskeforretninger oftest har været gennem grossister og en fiskeauktion, leverer Thorup Strand-fiskerne fisk direkte til deres butik. Der-

HM800 JAMMERBUGT HM800 Jammerbugt er en ombygget fiskekutter, der fungerer som fiskeudsalg og café. Kutteren ligger til kaj mellem den gamle færgeterminal, der i dag huser restaurant- og jazzhuset The Standard, og den nye inderhavnsbro. Fiskeudsalget sælger frisk fisk, udelukkende fanget af fiskere fra Thorupstrand Kystfiskerlaug i Nordjylland.

med er fiskene ofte kun et døgn gamle, når de rammer storbyen.

“Vi får pakket fiskene direkte til os på stranden i Nordjylland, så de kommer slet ikke forbi fiskeauktionen”, siger Jesper Andresen, der selv sidder i bestyrelsen for Thorupstrand Kystfiskerlaug, og som nu skal prøve kræfter med fiskehandel direkte ved kajen.

Kystfiskerlauget i Thorup Strand blev til, da fiskekvoterne i 2007 blev liberaliseret og truede mange mindre fiskere på deres levebrød, fordi store firmaer opkøbte kvoterne. Ved at lave et fælles laug har fiskerne i fællesskab kunne købe fiskekvoter, og det har reddet kystfiskeriet på Thorupstrand, som er det eneste sted i landet, hvor fiskekuttere stadig lander fisk direkte på sandstranden uden en havn.

“Vi trodsede i fællesskab storkapitalen og købte kvoter op sam-

à

efronten men. Fiskerne sikrer frisk fisk ved at sejle ud hver dag og hente ny frisk fisk med fangstredskaber, som bevarer havbunden til de kommende generationer. Med deres kvote-køb sikrede vi simpelthen havbunden imod at blive trawlet til ukendelighed”, forklarer Jesper Andresen.

Nyder godt at Inderhavnsbroen Fiskekutteren på havnefronten har de sidste tre år fungeret som et udstillingsvindue for det lille fiskerlaug fra Thorup Strand, uden fiskerlauget har tjent de store penge på det.

Kutteren startede med at ligge til kajs i Nyhavn, inden den fik sin nuværende placering lige ved Inderhavnsbroen.

Den beliggenhed har indtil for nylig været et problem for fiskerlauget, hvor forsinkelser og byggerod har været noget af en hovedpine for fiskesælgerne.

Men efter broen er åbnet er der hos fiskerne håb om, at fiskeudsalget kan blive mere end blot et udstillingsvindue.

“Vi har helt klart kunne mærke, at broen endelig er åbnet. Nu vrimler det med folk over broen, og mange ser det som en mulighed for at købe lidt fisk med hjem, når de alligevel kommer forbi. Så vi er nu ved at blive fiskehandler for folk på Østerbro og Frederiksberg, ud over selvfølgelig Indre By”, siger Jesper Andresen.

Og samtidig håber han, at han og hans ansatte kan lære københavnerne at tilberede fisk.

“Rigtigt mange ved ikke, hvordan man egentlig bedst tilbereder fisk.

Men det giver vi masser af gode råd til hernede i kutteren. Så det er bare at kigge indenfor, og se hvad vi har fået ind”, slutter han og peger stolt på blandt andet havfriske blæksprutter, torsk og multe.

á

â

ã

ä

å

ã

â

æ

ç

è

é

ê

ë

ì

ê

í

â

á

ç

î

è

ï

9

10

Ă°

Ăą

ò

Ăł

Ă´

Ăľ

Ăł

ò

Ăś

á

ø

Ăš

Ăş

Ăť

Ăź

Ăş

Ă˝

ò

Ăą

á

Ăž

ø

Ăż

Boligpriser eksploderet langs havnen Det har vĂŚret en glimrende forretning, hvis man har investeret i en lejlighed langs Københavns Havn indenfor de seneste fem ĂĽr. NĂŚsten uanset hvornĂĽr man har købt den. institutter Realkredit Danmark, Nykredit og BRF Kredit, hvorfor det er gĂĽet, som det er gĂĽet â&#x20AC;&#x201C; og hvad vi kan forvente os de nĂŚste par ĂĽr. â&#x20AC;?De kraftige prisstigninger, vi oplever pĂĽ det københavnske ejerlejlighedsmarked, skyldes blandet andet det nuvĂŚrende lave renteniveau samt en stigning i indkomsterne. Hertil kommer de nuvĂŚrende skatteregler, vi har pĂĽ boligomrĂĽdet.

Her bliver man beskattet noget lempeligere ved at investere for eksempel en million kroner i en ejerlejlighed, end hvis man investerer det samme i et parcelhus. Dette giver et incitament til at købe en større lejlighed frem for et hus. Med sĂĽdan en cocktail er det ikke sĂĽ underligt, at ejerlejlighederne stiger mere i pris end de øvrigeâ&#x20AC;?, siger Sofie Heerup Friis, der er økonom i BRF Kredit til Havnefronten.

Af Jesper Schou Hansen Det viser en oversigt over kvadratmeterpriserne siden 2010, som Havnefronten har indhentet hos Boligsiden.dk.

Tager man udgangspunkt i lejligheder i hvilket som helst af de omrĂĽder, der udgør omrĂĽdet langs Københavns Havn, sĂĽ er priserne siden 2010 steget ganske betragteligt. Dog vil man have tabt penge, hvis man købte en lejlighed i 2010 og solgte inden for de første par ĂĽr. Men derefter er det kun gĂĽet fremad. â&#x20AC;?Der bliver bygget meget pĂĽ havnefronten i disse ĂĽr. Markedet for projektsalg har ligesom resten af boligmarkedet kunnet høste frugterne af den lave rente, sĂĽ salgsprisen er steget markant pĂĽ havnefronten i de seneste ĂĽr. Prisen for projektsalg ligger betydelig højere end for det øvrige ĂŚldre byggeri. De nye boliger, der bygges, er for de fĂĽ og ikke de mange, og det betyder ogsĂĽ, at de appellerer til pengestĂŚrke købereâ&#x20AC;?, konstaterer Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk overfor Havnefronten.

$

%

&

&

$

'

!

!

"

yderligere opbremsningâ&#x20AC;?, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Fortsatte prisstigninger Hos BRF Kredit tror man fortsat, at priserne vil udvikle sig gunstigt. â&#x20AC;?Tager vi den demografiske udvikling pĂĽ den lange bane i betragtning, taler denne udvikling for, at lejlighedsinvesteringer er gunstige. Det pĂĽ trods af regeringen for nylig er kommet med et nyt skatteforslag pĂĽ boligomrĂĽdet. Det vil formentlig lĂŚgge en dĂŚmper pĂĽ priserne efter 2020. SĂĽ skal der nemlig betales mere i skat, og man vil fĂĽ et mindre rĂĽdighedsbeløb, hvilket vil sĂŚtte sig i priserneâ&#x20AC;?, siger Sofie Heerup Friis, økonom i BRF Kredit Hos Realkredit Danmark tror man nu ikke pĂĽ, at det kommer til et egentlig fald i priserne.

Udvikling i kvadratmetersalgspriser i bydele ved Københavns Havn 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Sydhavn 26.722 26.641 26.092 28.984 30.857 35.840 Vesterbro 28.033 26.167 27.300 29.934 31.826 38.064 Indre By 31.389 30.627 30.310 33.769 38.480 41.926 Holmen 34.017 29.727 36.236 40.152 39.302 44.614 Christianshavn 33.840 28.855 28.931 34.567 35.999 41.957 Islands Brygge 32.007 28.906 30.229 33.996 35.419 38.004 Data fra Boligsiden. Data trukket d. 10-10-2016

Lejlighed frem for hus I øjeblikket har der vÌret prisstigninger i 30 müneder i trÌk.

Vi har spurgt i de tre realkredit-

â&#x20AC;?Over de seneste tre mĂĽneder er priserne steget med pĂŚne 2,5 procent i forhold til den foregĂĽende tremĂĽneders periode, og over det seneste ĂĽr er priserne skudt i vejret med 8,9 procent.

Det svarer til en vĂŚrdistigning pĂĽ i omegnen af 250.000 kroner for en gennemsnitlig ejerlejlighed pĂĽ 85 kvadratmeter over det seneste ĂĽr â&#x20AC;&#x201C; en sĂĽdan ejerlejlighed har nu rundet tre mio. kroner i pris. Selv om der løbende har vĂŚret meldinger om, at prisstigningstakterne pĂĽ københavnske ejerlejligheder er ved at løje godt af, sĂĽ fortĂŚller de faktiske prisdata indtil videre en lidt anden historie. Det er rigtigt, at priserne ikke lĂŚngere stiger med prisstigningstakter i omegnen af 10-14 procent pĂĽ ĂĽrsbasis som i dele af 2015, men ser vi pĂĽ de underliggende prisstigningstakter gennem det seneste ĂĽrs tid, er der ikke større tegn pĂĽ

Københavnerne tjener mere De samme toner lyder fra Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom hos Nykredit, da Havnefronten har hende i røret. â&#x20AC;?Boligejernes indkomst i København stiger mere end i andre dele af landet, og renteniveauet er fortsat gunstigt. SĂĽ det gĂĽr rigtig stĂŚrkt i København â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ selvom vi kan se, at vĂŚksten andre steder i landet aftager. Det virker ikke som om, at de stramninger, som Finanstilsynet er kommet med, er slĂĽet mĂŚrkbart igennemâ&#x20AC;?, siger Mira Lie Nielsen med en henvisning til de â&#x20AC;&#x2122;god-skikâ&#x20AC;&#x2122;-regler, som kom tilbage i november 2015. De siger, at køberne skal stille med minimum fem procent af købssummen i udbetaling.

Heller ikke hos Realkredit Danmark ser man nogen nĂŚvnevĂŚrdig effekt af de seneste initiativer fra Finanstilsynet.

(

!

!

!

"

)

#

$

!

!

&

$

*

+

,

-

.

/

0

1

2

3

4

5

5

.

6

7

8

,

9

5

.

-

.

1

:

9

1

.

;

+

<

=

9

:

>

.

?

0

3

-

.

?

0

5

@

9

;

.

A

+

B

B

2016 36.823 41.576 44.331 48.545 44.407 41.810

â&#x20AC;?Regeringen siger selv, at reformen alt andet lige kan give anledning til et pres nedad pĂĽ priserne pĂĽ ejerlejligheder med 5-10 procent som følge af de højere grundvurderinger. De 5-10 procent behøver ikke at komme til udtryk i faldende priser; det kan ligeledes blot vĂŚre 5-10 procent mindre prisvĂŚkst end ellers. Leger vi dog lidt med tallene og forestiller os, at priserne pĂĽ ejerlejligheder alt andet lige falder med 5 procent, sĂĽ spoler vi blot tiden tilbage til prisniveauet fra marts 2016, og er prisfaldet pĂĽ 10 procent, er vi tilbage til august 2015. Det understreger nok engang, at selv om prisfald pĂĽ 5-10 procent lyder af meget, sĂĽ skal det under alle omstĂŚndigheder ogsĂĽ sĂŚttes i relation til de kraftige prisstigninger, vi har vĂŚret vidne til de forgangne ĂĽrâ&#x20AC;?, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Meldingerne er nogenlunde enslydende hos Nykredit, der dog ogsĂĽ peger pĂĽ et par andre faktorer. â&#x20AC;?Børnefamilier flytter i hus.

Bare ikke i København. DĂŠr bliver de boende i lejligheder. MĂĽske lidt større lejligheder, men de flytter ikke ud pĂĽ samme mĂĽde. Man kan ogsĂĽ se, at de dyre projektsalg langs havnen holder priserne, og det bekrĂŚfter blot efterspørgslenâ&#x20AC;?, siger Mira Lie Nielsen fra Nykredit.

C

Amatører er velkomne MonitorExpo 2016, der er Skandinaviens største messe for professionelt AV-udstyr, byder på tips og tricks til den lokale historiefortæller.

Vil du gerne fortælle historier fra havnefronten eller bare blive klogere på både teknik, lyd, billede og tidens nyeste audio-visuelle gadgets? Så er chancen der i Bella Center i København den 2. og 3. november, hvor MonitorExpo 2016 er centrum for Skandinaviens største udstilling og messe for alle de seneste nyheder inden for professionelt AV-udstyr.

MonitorExpo sætter rekord i år, idet over 100 udstillere er klar til at præsentere og fremvise de seneste, teknologiske landvindinger inden for audiovisuelt udstyr - og de muligheder, det giver både professionelle medier og almindelige brugere. Arrangementet sigter hovedsaglig på professionelle i tv-, medieog teaterbranchen, men alle teknik-interesserede er også mere end velkomne og det er gratis at komme ind.

Heftig erfaringsudveksling Blandt foredragsholderne er filmfotograf og klipper Michel van Steenwijk, der

onsdag den 2/11 kl. 11.00 øser ud af sine erfaringer om det at skabe en god filmisk fortælling. Hvordan formidles budskab og historie bedst med klip og tempo, og hvordan kan vi bruge intern og ekstern rytme til at lave bedre produktioner?

På årets MonitorExpo vil der være i alt fem scener, hvor nationale og internationale eksperter står i kø for at dele ud af deres viden. Her kan du bl.a. opleve Simeon Quarrie, der med karrierestart inden for still og video af indiske bryllupper nu er blevet en succesfuld instruktør og fotograf inden for corporate video. Du kan også møde Peter Hjorth, der via VFX videoeffekter i Lars von Trier film som ”Antichrist” og ”Melancholia” har erobret flere Robert statuetter. Der er præsentation af et helt nyt en-mands betjent set-up beregnet for videojournalister og de mere moderne vloggere, præsenteret af Kristian Frederiksen.

KR

Burchhardts Begravelsesforretninger Amager & Sundby Ligkistemagasin Italiensvej 16, 2300 Kbh. S, Tlf. 32 55 20 09 Christianshavns Ligkistemagasin Prinsessegade 21, 1422 Kbh. K, Tlf. 32 54 01 44 Tårnby Begravelsesforretning Amager Landevej 49, 2770 Kastrup, Tlf. 32 52 77 87

Træffes alle dage.

Aftaler træffes også gerne i jeres hjem.

www.burchhardt.dk

KUNSTHÅNDVÆRK I BRØNDSALEN 20 - 21- 22- & 23. oktober 2016 STORT UDVALG AF KUNSTHÅNDVÆRK

Åbningstider : Torsdag - kl. 12.00 -18.00 Fredag - kl. 11.00 -18.00 Lørdag - kl. 11.00 -18.00 Søndag - kl. 11.00 -17.00

Brøndsalen, Frederiksberg Rundel 1, 2000 Frederiksberg www.khib.dk

MonitorExpo arrangeres af Mediehuset Monitor.

D

E

F

G

H

F

E

I

J

K

L

M

N

O

M

P

E

D

J

Q

K

R

11

12

S

T

U

V

W

X

V

U

Y

Z

[

\

]

^

_

]

`

U

T

Z

a

[

b

Bibliotek gør det nemt for læseklubber På Islands Brygge Bibliotek kan man låne såkaldte læsetasker til brug i bogklubber. Og ifølge bibliotekar Sonja Karlsen bliver det mere og mere populært.

Af Freja Czajkowski Hvad enten du holder læseklub hjemme i din sofa eller på det lokale bibliotek, har Islands Brygge Bibliotek forsøgt at gøre det så nemt som muligt at skaffe nok bøger. Bogklubberne kan nemlig låne en såkaldt læsetaske. Tasken indeholder ti eksemplarer af samme bogtitel, som så kan lånes i to måneder. ”Så kan man både nå at læse dem og diskutere dem. Det kan man sjældent på de normale 28 dage”, siger bibliotekar på Islands Brygge Bibliotek, Sonja Karlsen.

Det er Sonja Karlsen, der har taget initiativ til læsetaskerne, som har eksisteret siden 2009.

Hun havde hørt, at Odense Centralbibliotek havde konceptet. ”Og så lod jeg mig inspirere.

På det tidspunkt havde vi så mange bøger i overskud. Der sker det, at når der udkommer en bog, og den får god kritik, så er der mange, der gerne vil læse den. Og så køber vi en masse ind, men på et tidspunkt er den udlæst”, fortæller Sonja Karlsen til Havnefronten.

Kan ikke bestilles over nettet Så samler hun ti af bøgerne til en læsetaske, som læseklubber så kan låne. Der skal kun én udlåner til at låne læsetasken.

Til gengæld kan de ikke bestilles over nettet. ”Vi er bange for, at folk tror, det er noget andet, og så står de pludselig med et net i hånden.

Eller to, for nogle gange fylder bøgerne så meget, at de ikke kan være i en”, siger Sonja Karlsen, der fortæller, at ’taskerne’ blot er papirsposer.

Lige nu har Islands Brygge Bibliotek 41 titler, som kan lånes som læsetasker. Sonja Karlsen har lige ryddet ud i de titler, som ikke blev udlånt længere. ”Jeg kasserer dem, der ikke bliver lånt ud. De fylder nemlig rigtig meget”, siger hun.

Læsetasker Læsetaskerne kan lånes ved at henvende sig til sit bibliotek – enten personligt eller over telefonen. De mulige titler kan ses online. Læsetaskerne findes fysisk på Islands Brygge Bibliotek, men de kan bestilles hjem til alle biblioteker i Københavns Kommune. Hver taske indeholder ti eksemplarer af samme bogtitel og udlånes til én låner. Man kan have bøgerne i to måneder.

Rospinning skaber liv og glade dage Om lidt slutter udesæsonen for Roklubben SAS, men vinteren byder fortsat på udfordringer som rospinning og ergometerkonkurrencer. Det holder formen ved lige - og ikke mindst gang i det sociale liv.

Af Freja Czajkowski

Når hun har tid, og der er bøger i overskud, kommer der flere titler til. Og ifølge Sonja Karlsen er der en stigende efter-

Dem kan du låne Der er 41 forskellige bogtitler at vælge imellem. Man finder blandt andet Patrick Modianos ”Askeblomster”.

Forfatteren vandt Nobelprisen i litteratur i 2014. En anden af bøgerne på listen er Leonora Christina Skovs ”Hvor intet bryder vinden”, som i bedste thrillerstil holder læseren fast. En tredje bog på listen er Kate Atkinsons anmelderroste ”Liv efter liv”. Hele listen kan ses her: http://bit.ly/2dHVxzj

spørgsel efter læsetaskerne: ”Der er lige en, der har været forbi og spørge i dag. Og der er flere og flere, der låner dem”.

Med overgangen til vintertid slutter udesæsonen for Roklubben SAS. Men det forhindrer ikke medlemmerne i at træne videre. Den 8. november rykker medlemmerne indenfor og sætter sig i ergometrene – klubbens romaskiner. ”Vi har tirsdagsløb og et orienteringsløb en gang om måneden. Derudover er der gymnastik for seniorerne”, fortæller Kristine Schwarz, som har været medlem af klubben i 6 sæsoner.

Men især rospinning er populært blandt medlemmerne.

Rospinning minder om spinning i fitnesscentre, men i stedet for cykler foregår det i romaskiner. Tidligere trænede medlemmerne for sig selv, men det var knap så sjovt ifølge Kristine Schwarz: ”Det var lidt tungt. Så sad man 2-3 mennesker og trænede for sig selv. Med rospinning er det sjovere. Der er musik til, og der sker noget mere”.

Indendørstræningen gør, at medlemmerne stadig er i form, når foråret kommer.

Men det er ikke den eneste grund til, at klubben har mange tilbud til medlemmerne. ”Det er også for at bevare det sociale i klubben hen over vinteren. Vi havde en lang række døde år, hvor det var svært at etablere et socialt liv”, siger Kristine Schwarz og tilføjer: ”Især efter vi fik rospinning, har det ændret sig. Det har skabt liv og glade dage”.

Rospinning gav medlemsfremgang Roklubben SAS har altid haft vintertræning, men for tre sæsoner siden gjorde de en aktiv indsats for at beholde medlemmerne i de mørke og kolde måneder.

Klubben købte nye ergometre og reklamerede for deres tilbud - og det gav pote. ”Vi fik en masse nye medlemmer. Jeg tror, aktiviteterne er meget tiltrækkende for folk, da det ikke er så tidskrævende. Og

Kom til rospinning: Tirsdag den 8. november klokken 19.00 holder Roklubben SAS åbent hus.

Klubben holder til i den sydligste del af Islands Brygge inden området Nokken starter med adressen Rundholtsvej 95.

Trods navnet er Roklubben SAS en uafhængig forening. Navnet stammer fra den tid, hvor hele klubben var en del af flyselskabet SAS’ personaleforening (SAS-klubben). I dag er klubben åben for alle, som ønsker at dyrke rosport.

Personalet i SAS har deres egen ”SAS Rowing”, der er en sektion under flyselskabet SAS’ personaleforening ”SAS-klubben” – og som også er medlemmer af Roklubben SAS. Alle interesserede kan kigge forbi og høre om træningsmulighederne om vinteren. Der vil sikkert også være et rospinning hold i gang med træning. Du kan læse mere på www.roklubbensas.dk.

de fleste af dem der kommer til om vinteren bliver også til om sommeren. Og de er super hurtige til at lære at ro”, siger Kristine Schwarz.

Også ergometerkonkurrencerne sætter gang i medlemmerne om vinteren. De skal blandt andet træne op til DM i ergometer, som afholdes i januar.

Konkurrence mod de andre Ergometerkonkurrencerne foregår på den måde, at der bliver lagt en disciplin op, som man har 14 dage til at gennemføre.

Man er enten fire eller otte på hvert hold. Udfordringerne kan for eksempel gå ud på, at hver roer på holdet skal ro 2000 meter på den hurtigste tid. Eller hele holdet skal ro fem kilometer, men hvor man selv bestemmer, hvor meget den enkelte skal ro. Holdet har altid kun en romaskine til rådighed. ”Vi har fundet ud af, at vi ror bedst, hvis hver deltager ror 13 sekunder ad gangen. Vi har kun en romaskine, så det kan gå ret heftigt for sig, når man skal skifte roer. Det kan være med rullefald ud af maskinen”, griner Kristine Schwarz.

Resultaterne bliver så uploadet på en hjemmeside, og på den måde kan man konkurrere med andre klubber.

Udesæsonen starter igen, når uret skal sættes en time fremad, men ind til da kan medlemmerne stadig godt komme ud på vandet . ”Vi kan godt ro om vinteren, men det bliver tidligt mørkt, og derfor svært at gøre uden for almindelig arbejdstid. Og så er det lidt koldt”, slutter Kristine Schwarz af.

c

d

e

f

g

h

f

e

i

j

k

l

m

n

o

m

p

e

d

j

q

k

r

13

Søndag den 18. september demonstrerede omkring 2.000 mennesker imod byggeplanerne ved at slå en menneskering omkring byggefeltet. Ved torsdagens offentliggørelse af vinderprojektet var en mindre gruppe mødt frem for at vise deres utilfredshed.

Vinderprojekt i modvind Amager Fælleds Venner vil fortsætte kampen mod det planlagte byggeri, som får dumpekarakter af borgmester.

Det planlagte byggeri på Amager Fælled får dumpekarakter af teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL), der mener at det er en ufattelig dårlig ide at opføre 260.000 etagemeter på en af de mest bevaringsværdige dele af fælleden. ”Nu kan vi for alvor se, hvordan København kommer til at bøde for fortidens fejlagtige politiske beslutninger. Det er tragisk på den måde at tage livet af en stor del af en uerstattelig Amager Fælled.”

Så kontant er udmeldingen fra teknik- og miljøborgmesteren efter at han har set det projekt, der vandt arkitektkonkurrencen for det kommende boligområde. Bebyggelsen i det sydøstlige hjørne af fælleden får navnet Amager Fælled Kvarter og vinderforslaget har fået overskriften ’På kant med naturen’.

Og hvis der er noget, Morten Kabell dog gerne anerkender i projektet, så er det den sigende overskrift: ”Man kan i allerhøjeste grad sige, at Amager Fælled Kvarter er på kant med naturen, for er der noget, der konflikter med vores fælles og historiske oplevelse af fælleden, så er det da boligbyggeri. Jeg har svært ved at finde ord for, hvor dårlig en plan det her egentlig er,” lyder det fra borgmesteren.

Amager Fælled udgør i dag 318 hektar. Af disse er det ifølge konkurrenceopgaven planen at

Visualisering af de kommende boliger på Amager Fælled. bygge på et over 18 hektar stort område, som defineres som noget af det mest bevaringsværdige af hele fælleden. De interesserede udviklere har fået til opgave at udvikle op mod 260.000 etagemeter på det, der i dag er vild natur. Og selvom der er tænkt konstruktive tanker i vinderforslaget, så vil det stadig være komplet hul i hovedet at gøre det virkelighed, mener Morten Kabell. ”Jeg har svært ved at finde tilhængere af denne beslutning udover de politikere, hvis fingeraftryk sidder på aftalen.

Menneskeringen omkring Amager Fælled for knap en måned siden bestod af flere tusinde personer og viste, at mange ikke har i sinde at lade bulldozere og

byggematadorer indtage Amager Fælled og destruere bynatur og biodiversitet, som ikke findes andre steder i hovedstaden,” siger Morten Kabell.

Han kalder protesten for en moderne udgave af ’Slaget på fælleden’, hvor københavnere og naturelskere i 2016 hånd i hånd kæmper en fredelig kamp for at bevare den natur, som myndighederne har besluttet at tage fra dem. Enhedslisten har hele tiden og som det eneste parti i både Borgerrepræsentationen og på Christiansborg været modstandere af byudviklingen på Amager Fælled. Partiet er også indædt modstander af planerne om en havnetunnel, der også vil æde et stort stykke af Fælleden.

Det er arkitektfirmaet Vandkunsten, Marianne Levinsen Landskab, Dansk Energi Management & Esbensen og Norconsult-Wessberg, der har vundet By & Havns projektkonkurrence om en ny masterplan for Amager Fælled Kvarter. Fem bredt sammensatte teams var prækvalificeret til konkurrencen om at udarbejde en masterplan for Amager Fælled Kvarter, der er det sidste bykvarter i Ørestad.

I konkurrenceprogrammet efterlyste By & Havn en visionær grøn og blå profil, der forankrer byudviklingen i stedets natur syd for Grønjordssøen og ifølge dommerbetænkningen udmærker vinderforslaget sig ved ”at fælledens landskab

trækkes helt ind mellem bebyggelserne i form af brede landskabskiler. Dette greb definerer og adskiller bebyggelsen i fire klart afgrænsede etaper eller kvarterer, som hver især er underopdelt i større eller mindre karréer, der på række skyder sig ud mod fælleden. De enkelte bebyggelser har gennem dette greb en god og direkte kontakt med det omgivende landskab, og de enkelte bebyggelser er bundet op på et fintmasket og sammenhængende grønt stisystem”. ”Amager Fælled Kvarter er sidste hjørnesten i byudviklingen af Ørestad og med dette ambitiøse vinderforslag kommer vi til at se et moderne, bæredygtigt bykvarter, der forholder sig ydmygt til Ørestads grønne kontekst og tænker fælleden helt ind i bystrukturen. Planerne for Amager Fælled Kvarter binder Ørestad sammen til den helhed, bydelen fra start er tænkt som, med fire kvarterer i forlængelse af hinanden med hver deres egenart og alle med en unik nærhed til metro, natur og København city,” siger Jens Kramer Mikkelsen, der er adm. direktør i By & Havn.

Der er i skrivende stund indsamlet over 28.000 underskrifter mod byggeriet og Amager Fælleds Venner fortsætter kampen. ”Med kåringen af vinderprojektet i arkitektkonkurrencen

om Amager Fælled Kvarteret er vi et skridt nærmere til at miste en uerstattelig natur, den sidste rest af Strandeng, der er tilbage i København. Området har en stor natur- og rekreativ værdi, som vi er mange borgere, der fortsat ønsker at bevare - som et grønt åndehul midt i storbyen.

Der er alternativer til dette byggeri, som vi gerne vil indgå i en konstruktiv dialog med kommunen om. Byggeriets samlede forventede etageareal kan realiseres på en anden og bedre måde for København, men det kræver politisk velvillighed at kunne se alternativerne,” siger Steffen Rasmussen fra Amager Fælled Venner.

KR

Fælledens egenart Amager Fælled er hjemsted for den sjældne skærmplante brændeskærm, der i Danmark kun findes få steder på Amager. Truede fuglearter som Rørdrum og Rørhøg yngler ved Grønjordssøen på Amager Fælled. Der er køer på Amager Fælled fra foråret til efteråret.

Køerne hjælper til med at spise ukrudt og holde vegetationen nede, så området ikke gror til.

14

s

t

u

v

w

x

v

u

y

z

{

|

}

~

}

u

t

z

{

Havnefronten truet af stormflod

Foto: By & Havn/Ole Malling.

Store dele af Sydhavn, Amager og Indre By risikerer at blive oversvømmet i forbindelse med stormflod. Det viser nye vurderinger fra Københavns Kommune baseret på regeringens helt nye kystanalyse. Derfor arbejder kommunen nu med en helt

ny plan, der skal omgive byen med diger og sluser.

Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har således på sit møde i mandags startet drøftelserne om en ny stormflodsplan, der skal være klar næste år. Herefter konkretiseres yderli-

gere frem mod 2019. Planen skal fastlægge, hvordan byen kan sikres mod stormflod.

Den foreløbige plan taler om diger og sluser.

Det er ikke kun metro, togtrafik, broer og veje, der risikerer at blive ramt af omfattende ødelæggelser ved

en stormflod og på grund af vandmasserne sat ud af drift i længere tid. Også kældre samt el- og varmeanlæg vil blive oversvømmet med milliardudgifter til følge.

Da København i disse år har mange udgravninger i forbindelse med bygge- og

anlægsopgaver, vil kommunen samtidig se på muligheden for, om jorden herfra kan bruges til at bygge diger og dæmninger i forbindelse med kystbeskyttelse.

København skal nu i dialog med områdets øvrige kommuner, for sikring mod

oversvømmelser fra havet kræver en koordineret indsats. Når planen er klar i 2019, starter arbejdet med at stormflodssikre mod syd, mens der vil gå yderligere 20 år, før sikringen mod stormflod fra nord står klar.

Jesch

Gevinst for samfundet I Københavns Kommune påpeger man, at når pendlerne skifter passiv transport ud med aktiv transport, har det en række samfundsøkonomiske gevinster. Trængslen på vejene falder og samtidig bliver borgerne sundere i en grad, der svarer til en reduktion på 34.000 sygedage i det årlige sygefravær. Dette er blandt andet medvirkende til at give et samfundsøkonomisk

overskud på 7,3 mia. kr. årligt. ”Trængsel er ikke kun et københavnerproblem, selvom det er her, fokus er størst - og løsningen skal heller ikke kun findes inden for kommunegrænsen. Supercykelstierne gør, at folk tager cyklen i stedet for bilen på tværs af kommunegrænser”, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Cykeltrafik på tværs af havnen boomer Af Jesper Schou Hansen Københavnerne er vilde med at cykle – også på tværs af havnen.

156 procent flere end for ti år siden krydser i dag havnen på cykel. I dag kører der over 105.000 cyklister over havnens broer, mens der dengang kørte 67.000 cyklister. Det viser tal, som Københavns Kommune har givet Havnefronten indsigt i.

Ifølge kommunens tal havde den nye Inderhavnsbro allerede 11.000 cyklister på et hverdagsdøgn, da man målte i august måned. På det tidspunkt var broen helt nyåbnet. Til sammenligning har den noget æl-

dre Bryggebro i dag 17.000 cyklister. En markant stigning fra 3.400, der brugte broen, da den åbnede tilbage i 2005 – og en stigning der yderligere tog fart, da cykelslangen kom på plads.

Gamle broer trækker Men de store trafikstrømme findes stadig på de to ældste broer. I dag passerer cirka 34.000 Langebro, hvilket er cirka det samme tal, som passerede for ti år siden.

Netop ved Langebro arbejder Realdania med at etablere en ny cykelbro fra Vester Voldgade – ved siden af Realdanias eget byggeri BLOX – og til Christianshavn. Et projekt som Realda-

Egilsgade 33 2300 København S (+45) 32 96 27 27 book@hotelcopenhagen.dk

nia forventer vil øge cykeltrafikken yderligere.

På Knippelsbro var der for ti år siden rundt regnet det samme antal cyklister som på Langebro.

Men siden er cykeltrafikken på broen eksploderet, så der i dag kører knap 44.000 cyklister mod 32.000 for ti år siden.

Supercykelsti Stigningen i cykeltrafikken på tværs af havnen matcher rigtig godt den generelle stigning i cykeltrafikken, hvor blandt andet de nye supercykelstier har været med til at drive antallet af cyklister op. Således krydser i tusindvis af cykelpendlere dagligt kommunegrænser på vej til

og fra arbejde - og tallet er stigende. På Supercykelstien Farumruten er antallet af cyklister steget med 61 pct. siden 2012 ifølge tal fra Københavns Kommune. Også Danmarks første Supercykelsti Albertslundruten er velbesøgt. Her er der sket en stigning i antallet af brugere på 34 pct. siden 2010. Og så sent som i september blev regionens tredje Supercykelsti, Ishøjruten, indviet.

Hverdagsdøgn 2005 Bryggebroen Knippelsbro 32.200 Langebro 34.900 Inderhavnsbroen

2006 3.400 31.200 32.200

2008 6.500 27.800 27.900

2010 9.000 35.500 30.000

2012 11.100 40.700 30.200

2014 14.400 41.400 33.500

2015 16.900 43.600 34.200

2016

11.000

Vi får dine trapper, fortove, vinduer og gård til at skinne!

Hos os får du byens bedste viceværtservice og -arbejde i høj kvalitet.

www.hotelcopenhagen.dk

Ring til Lasse i dag og få et godt tilbud!

Mail: lasse@trappespecialisten.dk eller tlf.: 3115 5442

15

Nye hajtænder skal regulere trafik på Trangravsbroen Af Kim Reich Trangravsbroen har med sine tre køreretninger skabt en del forvirring for de forbipasserende i forhold til, hvordan sam-

menfletningen skal foregå, og hvordan den højre vigepligt skal overholdes. Derfor har medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Niels. E. Bjerrum (S), nu taget sagen om trafikfor-

virringen op med Teknik- og Miljøforvaltningen for at få løst problemet.

I forvaltningen oplyser serviceområdechef fra Byen Trafik, Anders Møller, overfor Bjer-

rum, at man har sendt et forslag til løsning til godkendelse hos politiet. Det vil tydeliggøre med hajtænder, at der er almindelig højre vigepligt på broen.

Ifølge forvaltningen skulle de

ekstra afstribninger og hajtænder føre til, at man kan færdes sikkert og uden forvirring om sammenfletningen.

Trangravsbroen blev åbnet i januar i år som led i processen

med at gøre København til verdens bedste cykelby. Med broen kan fodgængere og cyklister lettere færdes imellem Papirøen, Christianshavn og Inderhavnsbroen.

Nabomøde om Blox Realdania har siden starten af det store Blox byggeri afholdt dialogmøder med naboer, kommende brugere og andre interesserede. En af ambitionerne med projektet har nemlig været at arbejde med, hvordan man kan sikre brugerinddragelse. Derfor har Realdania meget tidligt i processen været i dialog.

i god tid inden lokalplanen for området var vedtaget politisk. Der blev afholdt en række dialogmøder – dels med byens borgere, dels med de institutioner, som bruger legepladsen på Bryghusgrunden. Formålet har været at få borgernes og brugernes idéer til, hvordan området kunne indrettes.

Det næste møde er møde med naboerne til byggeriet og det finder sted i løbet af november måned.

Arbejdet startede allerede

Hos Realdania har man været glade for borgerdialogen og brugerindflydelsen, der har været med til at sætte fokus på, at arealerne

uden om Blox bliver indrettet bedst muligt.

Legepladserne er udviklet i et samarbejde mellem arkitekter, borgere, de nærliggende børneinstitutioner og Den Classenske Legatskole.

Planen er, at dialogprocessen skal fortsætte, også efter bygningen og arealerne uden om er taget i brug.

Jesch

Kort over skolen på Islands Brygge.

Islands Brygge får ny idrætshal og skole

Lydkunst i det offentlige rum Måske har du lagt mærke til lydværket OFFSTAGE på Ofelia Plads, som har kørt hele oktober? Det er skabt af lydkunstnerne Morten Riis, Jonas R. Kirkegaard og Marie Koldkjær Højlund.

Nu er der paneldebat om lydkunst i det offentlige rum i Skuespilhusets foyer. Her vil man blandt andet diskutere, hvilken værdi et kunstprojekt som OFFSTAGE tilfører by-

rummet. Og hvilke udfordringer og muligheder ligger der i at skabe, kuratere og realisere projekter med lydkunst i det offentlige rum.

Steenfeldt (Interactive Spaces CPH) og Bent Sørensen (komponist), byde ind med deres erfaringer og i samtale med publikum debattere emnet.

Med forskellige indgangsvinkler til emnet vil et panel, bestående af Marie Højlund og Morten Riis (lydkunstnere), Christian Skovbjerg Jensen (Inter Arts Center Malmö), Elsebeth Jørgensen (lektor, Det Jyske Kunstakademi), Liselott

Arrangementet er åbent for alle. Man behøver derfor ikke arbejde med lyd rent professionelt. Det kræver dog tilmelding inden 24. oktober til ts@komponistforeningen.dk Jesch

En syv-sporet skole fordelt på flere bygninger og en ny idrætshal. Det er, hvad der vil stå klar om tre til fire år på Islands Brygge. Bygningerne kommer også til at være til glæde for foreningslivet.

Af Freja Czajkowski Der har i nogle år været planer om at bygge en ny skole på Artillerivej 126 på Islands Brygge.

Men i stedet for den først planlagte tre-sporede skole, er et udvidet projekt netop blevet godkendt af Københavns Borgerrepræsentation.

ønske fra skolebestyrelsen, at opholde sig i en udskolingsbygning.

Begge skolebygninger vil være madskoler med eget produktionskøkken og spiseområde. Disse områder skal efter planen også kunne bruges til andre aktiviteter. Og det vil foreninger i området kunne få glæde af.

Den nye skole kommer til at indeholde syv spor fordelt på to bygninger. 0. til 5. klasse kommer til at ligge, hvor Skolen på Islands Brygge ligger i dag. Skolen vil blive om- og udbygget, så den kan rumme de ekstra spor og en tilhørende KKFO. 6. til 9. klassetrin bliver placeret på Artillerivej 126 i en ny bygning.

Og 6. klasse kommer til, efter

Ny idrætshal med plads til foreninger På Artillerivej 126 bliver der også bygget en ny idrætshal.

Hallen skal bruges i forbindelse med undervisning, men også foreninger vil kunne få adgang til faciliteterne uden for skoletid. ”Udover idrætshallen får fritidsbrugerne adgang til fag-

lokaler, udvalgte klasselokaler, spiseområde og auditoriet. Lokalerne stilles til rådighed med det fornødne udstyr og særskilt depotplads”, står der på Københavns Kommunes hjemmeside.

Idrætshallen kommer til at have et spilleareal på 20 gange 40 meter, og den vil kunne deles op i tre haller, så flere sportsgrene kan være i gang på en gang.

Efter planen går byggeriet i gang sommeren 2017. Det starter med en nedrivning af bygningerne på Artillerivej 126. Derefter vil byggeriet ske i etaper. Artillerivej 57 forventes klar i maj 2019, mens idrætshallen og skolebygningen på Artillerivej 126 bliver indviet i august 2020.

Nyt luksushotel på vej Dækcenteret Skan-X håber at flytte ind inden for de næste 14 dage.

Dækcenter holder flyttedag Engang havde de virksomhed midt i et lille industrikvarter bag Lossepladsvej. Nu ligger de midt i et boligområde på Artillerivej. Derfor flytter dækfirmaet Skan-X dæk fra

deres nuværende placering, men faktisk kun over på den modsatte side af det ’nye’ vejforløb, som Artillerivej har fået.

Dækcentret har været den

sidste virksomhed, som developerne har fået en aftale på plads med. Fremover får de KFUM’s sociale boliger og en møbelsnedker som nabo.

Det tidligere Kongelige Danske Musikkonservatorium på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Niels Brocks Gade skal danne rammen om et nyt hotel.

Det er den svenske Nobis kæde, som vil åbne et hotel i luksussegmentet i løbet af foråret 2017.

I øjeblikket er arkitekt- og ingeniørfirmaet AI, arkitekt- og designvirksomhed Wingårdh

samt Millimeter Arkitekter i gang med den store opgave med at få hotellet klar. Planen er at skabe et luksushotel med 80 værelser, spa og restaurant af høj international standard.

Det er det svenske ejendomsselskab Balder, der har købt den 5.500 m2 store ejendom fra 1903, som er tegnet af arkitekt Martin Borch. Han var Kongelig Bygningsinspektør i København frem til 1923.

Balder bekræfter over for Havnefronten, at tidshorisonten fortsat hedder foråret 2017.

Hos hoteloperatøren Nobis AB bekræfter man ligeledes, at man er i fuld gang med projektet. I forvejen driver de en række hoteller i Stockholm.

Der er blandt andet tale om Nobis Hotel, Operakällaren, Hotel Skeppsholmen, Stallmästaregården, Miss Clara Hotel, Hotel J.

16

¡

¢

£

Kanonkuglernes tunge historie Det er ikke hver dag at man finder gamle kanonkugler i København - bortset fra dem, der ligger til pynt rundt omkring ved maritime og militære seværdigheder.

Af Kim Reich For nogle år siden skete det i forbindelse med opførelsen af kontorhuset ”Pakhuset” på den næstyderste grund i den gamle frihavn. Hvad man gravede frem var ikke kun to massive kugler og en fyldt med krudt,

men også et lille stykke dramatisk Danmarkshistorie. Kuglerne stammede nemlig efter al sandsynlighed fra englændernes bombardement af den danske hovedstad i 1807.

Kanonkuglerne blev fundet i forbindelse med dykning og udgravning i den ydre ende

af Langeliniekaj. Politiet blev tilkaldt og afspærrede området, mens ingeniører fra hæren arbejdede og forberedte en sprængning. Bomberydderne valgte at bortsprænge den ene af kuglerne med en diameter på 33 centimeter på stedet. Efter en gennemlysning viste den sig nemlig at indeholde en krudtladning, mens de to andre ’blot’ var to massive, såkaldte sekspundskugler.

Det første terrorbombardement Københavns bombardement, der fandt sted den 2. - 4. september 1807, anses af historikerne for at være det første terrorbombardement mod en europæisk hovedstad - dels blev der anvendt brandbomber og dels var det et angreb rettet mod civilbefolkningen.

Belejringen af København var et resultat af et britisk krav om at overgive den danske flåde til briterne, der frygtede at

Hærens sprængningseksperter m.fl. arbejder på stedet, hvor den ene af kanonkuglerne senere blev sprængt.

Danmark havde planer om at støtte Frankrig i opgøret med Storbritannien. Da kravet blev afvist, indledte briterne et bombardement, der lagde dele af det centrale København i ruiner. Blandt andet blev domkirkens spir ødelagt. Det styrtede brændende ned og førte til at Vor Frue kirke udbrændte. I dag vidner tårnets flade tag om begivenheden, der sandsynligvis resulterede i omkring 400 dræbte ud af en befolkning på godt 100.000 indbyggere. Omkring 1.500 huse blev ødelagt eller beskadiget.

Da briterne i slutningen af oktober trak sig tilbage, var det med hele den danske flåde

inkl. 17 linjeskibe, 17 fregatter og 19 mindre skibe samt 26 kanonbåde. Endvidere fjernede overmagten næsten al udrustning fra flådens etablissementer og ødelagde nybygningerne på værfterne. Danmark mistede ved den lejlighed ikke kun muligheden for at beskytte sin omfattende handel til søs. København mistede også sin status som en af de vigtigste byer i Østersøområdet. Endelig førte begivenhederne til, at det ellers neutrale Danmark tilsluttede sig Napoleons krig med England, da den franske kejser var den eneste, som ville garantere det danske territoriums integritet. Alliancen resulterede dog

efter Wienerkongressen i 1814 i, at Danmark måtte afstå Norge til Sverige.

Allerede i 1801 var en dansknorsk flåde ud for København blevet angrebet af en britisk flåde anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist overkommandoens ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson under Slaget på Reden en stor del af den danske flåde, inden DanmarkNorge accepterede en våbenhvile. Det var ved denne lejlighed, at Nelson efter sigende satte kikkerten for det blinde øje og sagde, at han ikke kunne se signalet.

Kom til den

største AV-messe

i Skandinavien!

Og bliv inspireret af alt det nye inden for

Omfattende konferenceprogram og stort hands-on område Hvordan får jeg en gratis billet?

1.

Gå ind på monitorexpo.dk

2.

Vælg punktet “tilmeldi lmelding ng””

3.

Udfyld dine oplysninger

4.

Print og tag billetten med