Havnefronten 20.-21. september 2018

Page 1

Torsdag/fredag den 20.-21. september 2018

Nr. 58 • 3. årgang

Sluseholmen • Teglholmen • Havneholmen • Kalvebod Brygge • Toldbod • Islands Brygge • Christianshavn • Holmen • Refshaleøen • Nordhavn

Havnebussens nye stop møder både glæde og kritik Uvis fremtid for Christianshavns Bibliotek Læs side 4

Dybbølsbro får byens bredeste cykelsti Læs side 5

Grubleren på Toldboden Læs side 8

Verdis ”Trubaduren” i Operaen Læs side 10

Med kommunens nylige budgetforlig får havnebussen fire nye stoppesteder ved Orientkaj, Langeliniekaj, Enghave Brygge og Islands Brygge Syd ved Havnevigen. Roklub er bekymret over at få havnebus som nabo. Af Mikkel Noel Lanzky Havnebussen er populær, og byens politikere vil have mere af den. Derfor har de med det netop indgåede budgetforlig afsat 18 millioner kroner til at etablere fire nye stoppesteder, så mere af byen langs havnen kan blive betjent fra 2020. Der vil komme to stoppesteder i den nordlige del af havnen ved Langeliniekaj og Orientkaj og to længere sydpå ved Enghave Brygge og den sydlige del af Islands Brygge. Det er De Konservatives medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Jakob Næsager, der i juni bad om at få regnet på, hvad nye stoppesteder vil koste. Millioninvesteringen vil Ifølge forvaltningen øge passagertallet med 430.000 om året med de fire nye stoppesteder – med hovedparten på 280.000 fra stoppestedet ved Orientkaj. Jakob Næsager glæder sig over udsigten til flere stoppesteder og bedre service for byens borgere. ”Jeg synes, det er fantastisk med mere havnebus. Det er unikt, at vi har en hovedstad, hvor vi bruger vandet aktivt og ikke blot kigger på det. Forhåbentlig er det ikke sidste udvidelse. Nordhavn får flere beboere og Ungdommens Ø på Middelgrundsfortet kommer til at få op mod 40.000 besøgende om

trappespecialisten For professionel, stabil og venlig trappevask, kontakt os i dag!

31 15 54 42 trappespecialisten.dk

Der kommer flere stoppesteder for havnebussen – blandt andet på Enghave Brygge og Islands Brygge Syd. Foto: Havnefrontens arkiv.

året. I takt med at livet i og omkring havnen vokser, er det min ambition, at havnebussen kommer op på samme serviceniveau, som vi kender fra A-busserne”, siger Jakob Næsager (Kons.). Handler om sikkerhed Denne begejstring deles dog ikke af alle brugere af havnen. Per Ottesen er formand for Amager Ro- og Kajakklub, en af de tre klubber, der har til huse lige syd for Havnevigen. Han synes ikke, et nyt stoppested ved Havnevigen er en god ide. ”Andre steder i havnen, hvor der er bredere, kan vi gå længere uden om hav-

nebussernes skruevand, når de sætter passagerer af eller tager ombord. Men mellem Enghave Brygge og det sydlige Islands Brygge er havnen allerede gjort en tredjedel smallere, og skal vi uden om strømmen fra deres kraftige hækskrue, kommer vi ud i sejlrenden”, siger Per Ottesen og fortsætter: ”Vi er ved at nå et kritisk niveau, hvor der simpelthen ikke er plads til alle disse ting, og så er det et spørgsmål om tid, før vi får en slem ulykke”. Per Ottesen henviser til, at der i forbindelse med metrobyggeriet er planlagt endnu en bro over havnen, så bebo-

ÅRETS STJERNEVIN Family Collection 2015 Pinot Noir

Errazurriz, Chile. Lækker frugtig vin fra en af vores bedste leverandører.

Nu pr. fl: Så har vi igen fået Bülow Normalpris: pr. fl. 100,79,lakrids på hylderne...

Islands Tlf. 32 54 07 05 Islands Brygge Brygge 25 25.• Tlf:

erne på Islands Brygge kan komme til metroen på Enghave Brygge. Den, mener han, vil også kunne bruges til at nå havnebussen på Sjællandssiden - og dermed gøre et stoppested ved Islands Brygge overflødigt. Intet monopol på havnen Erik Bennike bor på Rundholtsvej ved Havnevigen og er bestyrelsesmedlem i Grundejerforeningen Artillerivej Syd. Bestyrelsen har ikke drøftet det nye stoppested, så Erik Bennike udtaler sig på egne vegne – og han ser frem til en havnebus lige til døren. ”Mulighederne for offent-

lig transport er ikke så gode herude. En ekstra mulighed for at komme ind til centrum eller den nordlige del af byen er glimrende. Især for folk, der måske er oppe i årene eller ikke er så let til bens, bliver det en fin mulighed”, siger Erik Bennike. Han forstår indvendingen fra roklubben, men håber, at man kan finde en løsning med placering af stoppestedet nord for vigen og dermed lidt væk fra stedet, hvor roerne går i vandet. Jakob Næsager forstår også den bekymring, Per Ottesen giver udtryk for. ”Det er en reel bekymring. Naturligvis skal der skal tages hensyn til roerne, og stoppestedet skal ikke placeres klos op ad roklubberne. Men ingen har monopol på havnen. Mit mål er, at så mange som muligt skal få glæde af at bruge havnen. Det er vigtigt at understrege, at vi nu har en skitse, og at der selvfølgelig skal ske borgerinddragelse. Det kan blot ikke betyde, at roerne kan nedlægge veto for udvikling af havnen”, siger Jakob Næsager (Kons.) Forvaltningen har også undersøgt et muligt stoppested ved Langebro, men den løsning kan ikke anbefales, fordi trafikken i havnen gør det for farligt.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Havnefronten 20.-21. september 2018 by Havnefronten - Issuu