Særstatus

Nr. 267 Uge 16 KLA 20. april 2012

Veterinær- og FødevareNyt

EU: Danske æg er i særklasse (MNB) EU vurderer, at danske ægproducenter har vist vejen ved bekæmpelse af salmonella. Derfor opnår de særstatus. Det betyder, at importerede æg fremover skal leve op til de samme skrappe salmonellaregler som danske æg.

Danske æg har i årevis været næsten fri for salmonella takket være en årelang bekæmpelse af salmonella hos danske ægproducenter. Det har EU i dag anerkendt, da man godkendte Danmarks ansøgning om særstatus på æg. Dermed kan de danske myndigheder fremover stille krav om, at importerede æg i lighed med de danske - skal være fri for salmonella.

- Fjerkræbranchen har arbejdet systematisk og målrettet med bekæmpelse af salmonella, og det bærer nu frugt. Det er takket være en dygtig og vedholdende indsats fra fødevareministeren, Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen, at Danmark nu opnår særstatus, og det er en stor sejr for de danske forbrugere, siger Lars Lunding, formand for brancheorganisationen Danske Æg.

Hvor der i 1997 var salmonellabakterier i 14 procent af de danske æg, var tallet i 2011 faldet til 0,1 procent. I samme periode er antallet af humane tilfælde faldet fra 3.674 i 1997 til 294 i 2011.

Lars Lunding understreger, at arbejdet kun har været muligt gennem et tæt samarbejde mellem producenter, skiftende fødevareministre og fødevaremyndighederne i Danmark og EU. Danmark slutter sig dermed til Sverige og Finland, som er de eneste andre EU lande, som har særstatus for salmonella. De to lande bevarede deres status som salmonellafri, da de blev optaget i EU. En sejr for forbrugerne EU har ved at sige ja til den danske ansøgning på æg vist, at man er villig til at belønne medlemslande, der gør et særligt stykke arbejde i forhold til fødevaresikkerhed. Det er intet mindre end en sejr for fødevaresikkerheden og forbrugerne. Fjerkræbranchen vurderer, at omkostningerne til at nedbringe salmonella i danske æg ligger på et trecifret millionbeløb over de sidste 15 år.

- Forbrugerne får jo først fuld bonus af indsatsen, når myndighederne kan stille de samme krav til de importerede æg, som de danske skal leve op til, siger Lars Lunding.

1

Fjerkræbranchen begyndte selv overvågningen af Salmonella i æg i 1991. I 1996 kom den første offentlige salmonellahandlingsplan for fjerkræ, der siden er udbygget flere gange. Salmonellahandlingsplanen for konsumæg omfatter alle led i hele produktionen.

Fakta om bekæmpelse af salmonella Salmonellahandlingsplanen, der er verdens skrappeste, består af løbende overvågning (testning) af alle fjerkræflokke, varmebehandling af alt fjerkræfoder, skærpede egenkontrolprogrammer med fokus på høj biosikkerhed samt regler for hvilket dyremateriale, der må anvendes til den danske konsumægsproduktion.

Salmonellaforekomsten i danske æg var kommet så langt ned, at Danmark i 2007 ansøgte EU-Kommissionen om særstatus for salmonella i konsumæg. Det er den særstatus, som Danmark nu har fået, og det betyder, at Danmark fremover kan kræve, at importerede æg skal have samme lave salmonellaforekomst som de danske.

Seminar om håndtering af Schmallenberg Virus, Bruxelles 2. april 2012 (KSK)

På seminaret blev de nyeste forskningsresultater om Schmallenbergvirus (SBV) præsenteret og EU´s plan for håndtering af infektionen diskuteret. Der var deltagelse fra en lang række 3. lande, der var inviteret for at forsikre dem om, at EU tager alle nødvendige og rimelige foranstaltninger for at håndtere denne infektion. Status er pt., at et antal lande bl.a. Rusland har lukket for import af dyr af modtagelige arter med undtagelse af avlsdyr.

Infektionen overføres som Bluetonguevirus sandsynligvis med mitter. Undersøgelser i Holland og Tyskland tyder på, at der meget hurtigt (2–3 uger) dannes antistoffer mod infektionen hos stort set alle dyr i en modtagelig gruppe af dyr. Der er beskrevet kliniske symptomer hos voksent kvæg (diarré og nedsat mælkeydelse), mens der ikke er beskrevet symptomer hos får eller geder. Til gengæld er forekomsten af misdannede lam og kid (fra helt op til 50 % af får) efter alt at dømme meget højere end tilfældet er for kalve (hvor der kun ses fødsel af døde eller levende misdannede kalve fra et lavere antal (3–8 %) af dyr inficeret tidligt i drægtigheden). Erfaringerne fra Holland og Tyskland tyder på, at der kun påvises SBV i en meget lille del af kalve født med misdannelser (måske helt ned til 5 %), mens der påvises virus hos en stor del af misdannede lam eller får. Det er måske baggrunden for, at der endnu ikke er påvist SBV i indsendelser til Veterinærinstituttet i Danmark. Der indsendes i øjeblikket 5–10 kalve/lam/kid om ugen til undersøgelse for SBV på Veterinærinstituttet.

Fra Australien beskrev Peter Kirkland fra EMDA symptomer og spredning med Akabanevirus, der minder meget om SBV. Denne infektion findes vidt udbredt i visse dele af Australien, men giver kun anledning til misdannelser hos nyfødte dyr, når insekter, der overfører sygdommen, ændrer udbredelsesområde fx i forbindelse med tørke eller oversvømmelser. Infektionen overvåges i Australien ved indfangning af mitterne, der kan overføre sygdommen. Denne type overvågning er allerede aktiv i Danmark som led i overvågningen for Bluetongue.

2

Risikoen for, at infektion med SBV kan overføres til mennesker, vurderes endnu at være meget lille, om end dette kun bygger på få undersøgelser.

Håndteringen af SBV på europæisk niveau er endnu ikke endeligt fastlagt, da der mangler information om en lang række forhold, der har betydning for at fastlægge den optimale strategi. Fx at der på europæisk niveau er et betydeligt lavere antal besætninger og dyr inficeret med SBV end tilfældet var med Bluetongue i perioden 2006–2009. Der er derfor meget fokus på, at indsatsen skal være omkostningseffektiv. Paola Testori Coggi fra EU (DG Sanco) rundede seminaret af med at konkludere, at infektionen trods det store spredningspotentiale sandsynligvis kun har begrænset betydning for dyresundhed og produktionsøkonomi.

Der bliver derfor ikke iværksat et EU-bekæmpelses- eller et subsidieret vaccinationsprogram.

Island, nye certifikater til oksekød og kødprodukter, testalder for BSE hævet (LIH)

Island har fået samhandelsstatus for alle animalske produkter, men fastholder alligevel, at rå såvel som forarbejdede fødevarer af animalsk oprindelse skal være ledsaget af certifikater i henhold til den islandske forordning nr. 509/2004 ved eksport fra EU til Island. Fødevarestyrelsen vil spørge Kommissionen om hvilke aftaler, der er med Island i forbindelse med samhandelsstatus.

Ved eksport af svinekød, fjerkrækød og kød af vildt skal der fortsat anvendes de certifikater, der har ligget i certifikatdatabasen i flere år.

I begyndelsen af april blev der lagt nye certifikater i Certifikatdatabasen til oksekød og kødprodukter til Island og tilhørende vejledninger. Certifikaterne er ændret med hensyn til testalder for BSE, så de nu følger EU reglerne. Det betyder, at testalderen for BSE for oksekød fra 25 EU lande er hævet fra 48 til 72 måneder, mens testalderen for oksekød fra Bulgarien og Rumænien er uændret 30 måneder.

Skribenter: MNB

Mie Nielsen Blom

mail: mnb@lf.dk

tlf. 33 39 44 47

KSK

Kasper Krogh

mail: ksk@vfl.dk

tlf. 87 40 52 70

LIH

Lisbeth Højrup

mail: lih@lf.dk

tlf. 33 39 44 25

3