Hvor mba drømmene starter

Hvor MBAdrømmene starter Nysgerrige, forventningsfulde og en anelse nervøse. Hele følelsesregistret er i spil, når et nyt kuld danske ledere tager hul på den første af en længere række workshops, som de næste par år er omdrejningspunkterne for deres nye MBA-uddannelse. For hvem er de andre studerende mon? Hvordan er det faglige niveau? Og hvordan får man et krævende arbejde, familieliv og intense studier til at gå op i en højere enhed? Dét og meget andet får de danske CBL og MBA-studerende svar på, når de over tre intense og tæt pakkede introdage spækket med faglig fordybelse, personlige refleksioner og sociale aktiviteter, får et første indblik i den for mange livsforandrende vandring, det er, at lade sig uddanne fra Henley Business School. Af Albert Rønning-Andersson

Endelig oprandt dagen. Rejsen kan begynde og MBA-drømmene kan få frit spil. Det er nu, det sker, og de er klar. Klar til nye udfordringer, fordybelse og forfriskende input. Klar til at lære, løse opgaver, læse og skrive. Til at møde nye mennesker og til at udvikle sig personligt såvel som fagligt.

om en – som medstuderende og faglig sparringspartner, men også som menneske? Kan man overhovedet finde ud af at studere? Har man kompetencerne til at læse teoretisk faglitteratur og formulere sig akademisk korrekt? Kan man følge med, hvis ikke man har gået på universitetet? Og hvis man har, vil det så være så længe tiden, at det meste er glemt eller gemt bort allerbagerst i erindringen?

Sådan virker de i hvert fald - det hold af nye studerende fra Henley Business School, der denne søndag eftermiddag i marts er troppet op i Kastrup Lufthavn for i samlet flok at sætte kursen mod England og den tre dage lange workshop, der indleder uddannelsen.

Sådanne tanker rumsterer i hovedet på, hvis ikke alle, så de fleste af de ambitiøse erhvervsledere, der, eventuelle bekymringer til trods, begejstret hilser på hinanden med store smil, venlige, imødekommende øjne og faste håndtryk, efterhånden som de støder til i lufthavnens terminal 3.

Men vejen hertil, er ikke gået uden sværdslag. Forud er gået et væld af overvejelser og grundig research. Om valget af MBA-udbyder og finansieringen af uddannelsen. Om arbejdsgiverens buy-in og familiens accept. Om egne faglige evner, og om det at skulle møde og socialisere med fremmede mennesker, man ikke aner, hvad kan og står for. For er de mon meget skarpere, end en selv? Vil de synes

Jeg er som journalist taget med på turen for at få en fornemmelse af, hvordan det er at begynde på en MBA-uddannelse, og hvordan det er at være på workshop langt fra hverdagens travle ræs og trivielle trædemølle. For det er, lige hvad de skal være. Langt væk fra den →

hektiske og konstant opmærksomhedskrævende dagligdag, som ofte kræver stillingtagen og hastigt trufne beslutninger om alt fra vigtige forretningsmæssige forhold, til hvad der skal på middagsbordet om aftenen.

snakken går, og latter lyder. Det lidt afventende og noget anspændte kropssprog, nogen mødte op med, forsvinder hurtigt. Skuldre sænkes og parader afmonteres. Alle virker engagerede og oprigtigt interesserede i hinanden. Der spørges til job, familieforhold og

TRADITIONER OG HISTORISKE VINGESUS Når man læser en MBA eller en CBL på Henley Business School bliver man nemlig som det første bragt til Greenlands – det traditionsrige og atmosfærefyldte engelske campus, hvorfra Henley Business School i mere end 65 år har uddannet ledere. Og det med god grund. For som det skal vise sig, er der på Greenlands rige muligheder for i sjældent naturskønne omgivelser, og ikke langt fra den historisk velbevaret og udpræget britiske landsby Henley-on-Thames at sætte en helt unik scene for en tre dage lang workshop, der som et inspirerende introduktionsforløb har til formål at give de kommende CBL’ere og MBA’ere indsigt i lederskab og personlig udvikling samt indblik i den ånd, arv, tradition og altomsluttende aura, der kendetegner Henley Business School. Men også – og mindst lige så vigtigt – at skabe sammenhold, nærvær og venskaber de studerende imellem. Venskaber, der for manges vedkommende udvikler sig til varige relationer, der rummer meget mere end blot det faglige fællesskab.

Der er plads til alle, og den store diversitet på tværs af både køn, brancher og jobtitler, tror jeg kommer til at få stor positiv betydning fremover forventninger til de kommende dage. Der jokes, grines og Henley’s erfarne programvejleder og guide på turen, Adam Altenburg, er både informativ, imødekommende og hjælpsom. Man er tryg i hans selskab, og det bidrager til den løsslupne stemning.

ISEN BRYDES OG FORSKELLIGHEDER MØDES Om det også kommer til at ske for denne gruppe af MBA’ere og CBL’ere, skal være usagt. Men at potentialet er til stede, kan der næppe herske tvivl om. Der går således ikke mange minutter, før

Det mener også den 47-årige Poul Skov Christensen, der, ligesom de øvrige, er spændt på, hvad der er i vente. Poul Skov Christensen er til dagligt leder af et team i Nordea, der arbejder med finansiel →

antikriminalitet, og han tager, til at begynde med, en CBL for primært at få frisket sin teoretiske viden op, men også for netværkets og den personlige udviklings skyld. ”Jeg har set frem til denne workshop i efterhånden temmelig langt tid. Man kan forberede sig nok så meget, men det er først nu, at det for alvor går op for én, hvad det drejer sig om. Jeg har været dødspændt de sidste par dage - på at møde de andre, lære dem at kende og høre deres overvejelser om det at tage en MBA. Man smalltalker jo lidt i begyndelsen, men det har overrasket mig, hvor hurtigt vi er blevet fortrolige. Vi taler åbent om styrker og svagheder, og der er en stor vilje til at hjælpe og støtte hinanden. Vi er forskellige, ja, men det ser jeg kun som en fordel. Der er plads til alle, og den store diversitet på tværs af både køn, brancher og jobtitler, tror jeg kommer til at få stor positiv betydning fremover. Det tegner godt,” siger han om gruppens medlemmer, der i snit er omtrent 40 år gamle, og som består af en tredjedel kvinder. Det er flere end normalt, og med både unge og mere erfarne, selvstændige og ledere fra små og store offentlige samt private virksomheder, er det vitterligt en farverig forsamling, der efter et par timers flyvning sætter sig til rette i en ventende bus, som skal føre dem de sidste godt 40 kilometer, der er fra Heathrow Airport til Henley-on-Thames.

bygningsværk, der omgivet af sirligt tætklippede græsplæner, veltrimmede buske og frugttræer, farverige blomsterbede og vejrende flag og faner mest af alt minder om Det Hvide Hus i Washington. Her er irgrønne græsarealer med får og lam, fasaner, højtsvævende ørne og i Themsen blidt vuggende svaner, der dog med jævne mellemrum forstyrres af de mange konkurrenceroere, Henley er verdenskendt for. Roere, som hvert år dyster mod hinanden under det stort anlagte og på verdensplan største og mest kendte Regatta – The Henley Royal Regatta, der tiltrækker i tusindvis af tilskuere, royale medlemmer og masser af presse.

BARNABY-LAND OG BRITISK LANDIDYL En usædvanlig smuk køretur, der trods den korte afstand byder på store kontraster. Hektisk aktivitet, trafikkaos, bilos og brede motorveje, afløses hurtigt af et mere kuperet terrain med græsklædte bakker, kornsåede marker, græssende får, lam og geder, mindre grusveje, kurvede linjer og grønne, krogede træer. Britisk countryside, når det er allerbedst. Endnu bedre bliver det, når vi kører gennem byen Henley-on-Thames, hvis ældste, men velbevarede bygninger kan dateres helt tilbage til 1100-tallet, og som derfor emmer af historie og

Single- dobbelt, og dobbelfirere med styrmænd bevæger sig majestætisk og med taktfaste tav i årerne hastigt ned langs floden, og kun de kontante dessiner fra kulfiberbådenes styrmænd bryder med den sagelige stilhed og altomsluttende ro, der synes at være i og omkring Greenlands. En lise for både krop og sjæl og de helt optimale betingelser for personlig refleksion, indsigt, eftertanke og faglig fordybelse.

Omgivelserne er jo fantastiske. En ren perle, der gør morgenløbeturene super fede at være med på

Samme andægtige, men alligevel befriende uhøjtidelige stemning finder man inden døre, hvor haller, gange og korridorer prydes af portrætmalerier af tidligere MBA-studerende og store Henley-tænkere. Her er fine gamle biblioteker med lysekroner, tunge opslagsværk og læderbetrukne møbler. Her er funktionelle study-rooms, konferencelokaler og en større restaurant med hvide duge, store glaspartier, imponerende lysindfald og storslået udsigt til Themsens glasklare vand. Værelserne er spartanske, men har alle de nødvendige faciliteter – tv, strygejern, hårtørrer, wi-fi etc. Der er frisk frugt i kurve, engelske småkager, te, varm chokolade og friskkværnet kaffe i de fleste fællesområder. Trænger man til at bevæge sig, kan man frit benytte sig af stedets fitnesscenter eller tage sig en løbetur langs floden og ind i skoven.

tradition. Huse med bindingsværk, træbeklædte gavle og udvendige paneler, stokroser, brostensbelagte stræder, dæmpet matgullig gadebelysning, velholdte veteranbiler og arkitektonisk smukke broer, der flere steder krydser den stille strøm fra floden Themsen. Idyl på idyl, hvilket også producenterne bag tv-serien Barnaby har noteret sig, eftersom flere af seriens afsnit er optaget her.

MORGENFRISKE MBA’ERE Og det er der flere af os, der tilsyneladende gør. Både kondicyklen i centeret og grusstierne i det fri, bliver flittigt betrådt. Hver morgen kl. 7:00 – sharp – står vi klar, enten ved indgangen til gym eller ved →

Med Henley-on-Thames bag os og efter et par minutters yderligere kørsel, åbenbarer Greenlands sig og dermed destinationen for vores rejse. Campus tager sig ud som et større kridthvidt paladslignende

hotellets reception, hvor Adam Altenburg har nulstillet stopuret og kortlagt en løberute for dagen. Morgenstund har guld i mund – en kliché, ja, men ikke desto mindre en sand af slagsen – især, når der ingen vind er, når solen skinner fra en skyfri himmel, og luften føles ren og klar. Når harer, dådyr og lam er ivrige følgesvende, og når en afvekslende rute bringer én op og ned af stejle bakker, langs flodens klare vand, over listige stier og gennem vilde enge og skove. En sådan scene er altså vanskelig at hamle op med. Det synes også Asger Jacobsen, 47, der ellers ikke er den store løber til daglig. Som COO i en større international virksomhed, der producerer proteiner til fødevareindustrien, har han rygende travlt og derfor ikke altid tid til at snøre løbeskoene. Anderledes her, hvor han svært kan lade være. ”Med den får jeg en række organisatoriske og ledelsesmæssige værktøjer, jeg længe har savnet, og som jeg får brug for, når nu vi udvider, som vi gør,” siger han, der imidlertid glæder sig over, at den indledende workshop fokuserer på lederskab og personlig udvikling og dermed ikke nær så meget på de mere hard core redskabsfag.

”Omgivelserne er jo fantastiske. En ren perle, der gør morgenløbeturene superfede at være med på. Jeg løber ellers sjældent flere dage i træk, men her er det sådan, at jeg bare skal af sted. I solskin og langs floden. Enormt inspirerende og en fantastisk måde at starte dagen på. Det clearer hovedet og frisker virkelig op,” siger han ovenpå programmet aftenen forinden, der bød på præsentationsrunder, mid-

”Det giver gode muligheder for at reflektere over, hvorfor man egentlig gør det her, og hvordan man vil gøre det. Vi bliver ikke kastet for løverne med samme, men i stedet opfordret til eftertanke og fordybelse. Det tror jeg er sundt, og jeg er sikker på, at det vil være til gavn senere hen i forløbet,” siger han og slår dermed en central pointe ved turens formål fast.

Greenlands er et sted, der indbyder til refleksion og eftertanke

EN OASE FOR DE EFTERTÆNKSOMME Den handler nemlig ikke så meget om modeller, teorier, grafer og kurver på denne første undervisningsgang, men mere om awareness, connectedness og preparedness. Om refleksion over, hvem man er, og hvorfor man er her. Om action oriented learning, og om mental og praktisk forberedelse, sådan som Dr. Elena Beleska-Spasova udtrykker det.

dag i restauranten, forventningsafstemning i de på forhånd nedsatte og for resten af MBA-forløbet gældende studiegrupper, et par tunge Guiness-øl og hyggesnak i det tilstødende barområde. ”En rigtig god aften, der fint satte scenen,” siger Asger Jacobsen, som i takt med at virksomheden, han arbejder for, ekspanderer, og kravene til ham som leder derfor stiger, har fundet det nødvendigt med efteruddannelse i form af en MBA fra Henley.

Hun er Programme Director for MBA-uddannelsen og fortæller ved en officiel velkomstmiddag på andendagen om det at studere på Henley, og om hvorfor det er så specielt for danske studerende at komme hertil som det første i deres uddannelse. ”Greenlands er et sted, der indbyder til refleksion og eftertanke. Her er ro og en nærmest asketisk stilhed. Man kan, hvis man vil, gå i flow med naturens rytme, med flodens stille brusen og med områdets fauna og flora. Det er ikke for ingenting, at forskere og studerende kommer langsvejs fra, for her at samle tankerne, skrive større opgaver, ph.d.-afhandlinger og færdiggøre forskningsprojekter,” siger hun og fortæller også, at Henley ikke kun er CBL- og MBA-programmerne. ”Henley er så meget mere. Henley er en filosofi, et mind set og et verdensomspændende fællesskab, som man næppe forstår, hvis kun man orienterer sig på hjemmesider og andet. Det skal opleves, og derfor er det så godt, at den indledende workshop foregår her,” siger hun ovenpå en dag, der efter løbetur og et overdådigt morgenmåltid →

har budt på diverse ’getting-to-know-you activities’, forskellige Mind Mapping-opgaver og kreative teambuildingøvelser, lidt praktisk info og undervisning i bl.a. kritisk tænkning om lederskab og management. Hele tiden med rig variation og hyppig vekslen mellem praktiske øvelser, traditionel tavleundervisning, gruppearbejde, debat- og diskussionsrunder, aktiv involvering og inddragelse af konkrete, dagsaktuelle problemstillinger relateret til de studerendes hverdag. ENGAGERENDE OG DIREKTE ANVENDELIG UNDERVISNING Denne form for undervisning kendetegner Henley, og da det tillærte er direkte overførbart og dermed kan finde anvendelse, straks de studerende vender tilbage til deres respektive lederjobs, er der smæk for skillingen fra begyndelsen af – noget, de fleste synes rigtig godt om. Blandt andre Lena Ellehede, der til dagligt er Global Finance Process Owner hos vinduesproducenten VELUX.

”Det er lige nøjagtigt, sådan jeg lærer bedst. For mig er det vigtigt, at stoffet angribes fra forskellige vinkler og med variation i metoderne. På den måde sætter det sig bedre fast og gør det nemmere at integrere i hverdagen,” siger hun, der med VELUX p.t. står overfor flere større projekter, som hun mener, kræver mere teoretisk viden, end den hun har for nuværende. Derfor har hun tilmeldt sig CBL’en, men introdagene har allerede overbevist hende om, at hun forlænger med den fulde MBA.

Management Learning på Henley, er det pauvre resultat ikke usædvanligt. Faktisk tværtimod.

”Jeg er blevet mere afklaret. Henley er det helt rigtige for mig, og jeg er nu næsten 100 pct. sikker på, at jeg ønsker at gå hele vejen,” siger hun og vender tilbage til dagens sidste faglige indslag - The Marshmallow Challenge, der, trods det finurlige navn og den lige så finurlige opgaveformulering, faktisk er en hyppigt anvendt øvelse

”Det sjove, eller sørgelige om man vil, er, at børnehavebørn ofte klarer sig bedre end selv de højest rangerede og bedst betalte CEO’s. Mens de små bare bygger løs, og ser, hvad der virker, diskuterer, planlægger og taler de ældre tiden ihjel. De små bygger prototyper, er intuitive og tænker innovativt, mens de ældre er fastlåste i rigide måder at tænke på. Det giver stof til eftertanke,” siger den karismatiske professor, der med sin løst siddende og let åbne skjorte, sit rolige stemmeleje, lækre britiske accent, afvæbnende kropssprog og alternative, men inspirerende undervisningsmetoder, er et hit blandt de studerende. Ligesom for Elena Beleska-Spasova handler workshoppen for Dalton om at introducere de kommende MBA’ere og CBL’er til Henley-traditionen, og til dét univers, Henley-brandet skriver sig ind i. Men lige så vigtigt er det for Dalton, at de studerende bliver udfordret på deres fordomme og gængse tanke- og handlemønstre. De skal ud af vante comfortzoner og bringes lidt på glat is. For det er her, at læring sker, og grænser rykkes.

Henley er en filosofi, et mind set og et verdensomspændende fællesskab blandt erhvervsledere verden over. Den fortæller nemlig en hel del om evnen til at innovere, idéudvikle, nytænke og samarbejde. Med tape og snor som eneste hjælpemidler, skal de studerende designe og bygge en fritstående struktur bestående af 20 spaghettier, der på toppen skal kunne bære en marshmallow. Vinderen er den, der på tid kan bygge det højeste tårn. Det lyder måske nemt, men ikke desto mindre er det kun et fåtal, der – trods adskillige overvejelser, nøje udtænkte strategier, skitsetegninger mv. - formår at løse opgaven.

”Vi vil gerne presse de studerende lidt på deres præferencer og forudbestemte forestillinger. De må gerne føle sig testet og en anelse på dybt vand. På den måde bliver det en meget personlig oplevelse at studere på Henley. Fokus er på det enkelte individ og dets styrker, svagheder, udviklingsbehov og potentialer. Når de går herfra, er det derfor med en større selvbevidsthed og bedre forudsætninger for at reflektere over egen situation. De får et mind set, der gør dem i stand til bedre at forstå, hvorfor de reagerer, som de gør, og de får redskaber til at ændre på rektionsmønstre, hvis de viser sig →

Ifølge underviseren Chris Dalton, der er forfatter til flere bøger om lederskab og personlig udvikling og Associate Professor of

skal indeholde, og hvad der kræves for at bestå dem. Opgavebeskrivelserne er faktisk ret specifikke, og det synes jeg, er en stor lettelse. Det giver mig tryghed og ro, og jeg må sige, at det sorte hul af uvished, jeg trådte ind i, da vi bordede flyet på udturen, er blevet godt og grundigt fyldt ud. Jeg har fået besvaret alle mine

uhensigtsmæssige eller utilstrækkelige. Som leder kan man svært være dem foruden,” siger han og runder dagens undervisning af med præmieoverrækkelse og uddeling af lidt læsestof til morgendagens sidste moduler. MIDDAG I HENLEY-ON-THAMES Lektierne får dog lov at ligge lidt. For klokken er efterhånden blevet mange, og vi har kun lige en lille halv times tid til et hurtigt bad og en kvik omklædning. Workshoppens sidste aften står nemlig på drinks og fin middag i den nærliggende by, Henley-on-Thames, som vi fik en forsmag på, da vi passerede den på udturen. Med rene skjorter og vandkæmmet hår, er der god stemning allerede i de forudbestilte taxaer, som bringer os det korte stykke vej, der er fra Greenlands til byen. Bedre bliver det, når mad og drikke kommer på bordet og studiegrupperne på kreativ vis får fremlagt det gruppenavn- og motto, der skal følge dem fremover. Udklædning, skilte, farvelade, taler, dans og musik er de rekvisitter, der tages i brug, og det bliver henad midnat, før vi atter rammer hotellet. Dynerne kalder, og endnu en lang og oplevelsesmættet dag er til ende. En dag med masser af indtryk, livlige diskussioner, udfordrende øvelser, grænsesøgning, latter og stadig tættere sammenhold de studerende imellem.

Man kan forberede sig nok så meget, men det er først nu, det for alvor går op for én, hvad det drejer sig om tvivlsspørgsmål, og de tre dage har virkeligt overbevist mig om, at jeg har valgt rigtigt. Nu kan jeg næsten ikke vente med for alvor at komme i gang,” siger han og nipper til lidt af den friske frugt fra morgenbuffeten.

Sådan virker det i hvert fald udefra set, og det er også det indtryk, jeg får, når jeg morgenen efter, ovenpå endnu en gang frisk motion i høj sol, taler med den 41-årige Nicolas Larsen, der til dagligt er CEO i software- og it-rådgivningsfirmaet Nordic Partner. Nicolas var forud for rejsen spændt på og en anelse nervøs for, hvordan det ville være atter at skulle tilbage på skolebænken. Om de engelske fagtermer og komplekse opgaveformuleringer ville volde ham kvaler. Men det var ingenlunde tilfældet.

Vi fylder et par to-go kaffebægre og gør os klar til workshoppens sidste undervisningsrunder. Flyet mod København letter først sidst på eftermiddagen, og selvom det blev sent i går, skal vi ikke snydes for de afsluttende guldkorn. Mens der i går var et væld af praktiske øvelser, dybe, personlige samtaler og indsigtsfuld reflekteren på programmet, er dagens indhold anderledes jordnært. Der vejledes i studieteknikker, i korrekt akademisk fremstilling, i opgaveformalia og kriterier for at bestå eksamen. En lidt tung og for nogle temmelig brat opvågen til virkelighedens barske realiteter - men ikke desto mindre en nyttig og uomgængelig en af slagsen.

”Til min store lettelse, viste underviserne sig at være meget pædagogiske, professionelle og erhvervsorienteret i deres måde at tale på. De gjorde en dyd ud af at tale tydeligt og i at gøre sig forståelige. Og så var det rigtig godt at få klarlagt, hvad studieopgaverne, vi fremover skal aflevere, egentlig går ud på. Hvad de

MBA’EN PYNTER PÅ CV’ET Det fortæller underviseren Claire Collins, der er Associate Professor of Leadership Development and Behavior. Hun understreger, at man på Henley - i modsætning til på mange andre MBA-uddannelser - tilstræber et samarbejdende læringsmiljø med plads til at fejle, til at stille ’dumme’ spørgsmål, og til, med støtte og opbakning fra medstuderende og undervisere, at udvikle sig og blive klogere.

Men, at der, når dét er sagt, ”bestemt også er stramme faglige krav, der skal opfyldes”. Krav, der, hvis de indfries, gør diplomet fra Henley til et attraktiv et af slagsen - for én selv, for headhuntere og nuværende såvel som potentielle fremtidige arbejdsgivere. ”Det fortæller statistikkerne i hvert fald, og de lyver jo som bekendt sjældent,” som hun siger det med et glimt i øjet. Af samme grund bliver der lyttet godt efter, når Claire Collins taler. For selvom det så tidligt i forløbet kan virke en anelse abstrakt at →

og lægge planer for kommende gruppemøder. Andre sidder lidt for sig selv og summer over det hændte. Poul Skov Christensen er én af dem.

skulle forholde sig eksaminer, pensum, diplomer, citatregler og korrekte referencehenvisninger, er det nok meget godt allerede nu at få det fortalt. Så er banen ligesom kridtet op, synes tankegangen at være. Men skræmmer realiteterne, mere end de gavner?

”Greenlands er super sted, fantastisk smukt og flot. Det har været en kæmpe oplevelse – ekstremt spændende og lærerigt, men også krævende og mentalt strabadserende. Der sker en masse i hovedet

”Nej, det vil jeg bestemt ikke sige,” fortæller Poul Skov Christensen. Vi sidder i bussen på vej mod lufthavnen. Workshoppen er ved at være ved vejs ende, og omkring mig er en flok trætte, lidt klatøjede, men helt anderledes omgængelige og sammentømrede MBA- og CBL-rekrutter, end dem jeg hilste på for bare tre dage siden.

Vi taler åbent om styrker og svagheder, og der er stor vilje til at hjælpe hinanden

”Vi er et fællesskab nu. Det har starter workshoppen sørget for. Vi er her for det samme, har fælles mål og er klar til at hjælpe og støtte hinanden,” siger Nordea-chefen og fortsætter: ”Men vi er nok også blevet lidt mere ydmyge om, hvad der venter. Det er jeg i hvert fald. Der skal knokles, prioriteres og planlægges. Det er klart, og det er kun godt, at vi har fået slået det fast,” siger han, der dog lige skal bruge en dag eller to på at sunde sig.

på én, som nu skal bearbejdes og lægges ned i de rigtige kasser. Der skal struktur på det. Man har fået et godt afsæt, og nu handler det så om at få skabt et godt overblik. At få lagt en plan for, hvordan man bedst muligt kommer igennem forløbet. Det bliver en udfordring – det er der ingen tvivl om, men jeg er drøn-motiveret og glæder mig enormt,” slutter han.

Med en times tid i bussen, lidt venten i Heathrow og et par timer i luften, inden vi lander i København, kan han dog passende begynde på det allerede nu. Tiden er inde til at evaluere og koordinere, og det er der nogle, der gør ved at snakke, udveksle billeder

Asger Jacobsen Essentia Protein Solutions COO, 47 år Af Albert Rønning-Andersson

tænkt, at man indleder MBA-uddannelsen med et forløb, der primært fokuserer på den personlige udvikling frem for med det samme at gå i krig med tung teori og redskabsfag. Man får en sjælden mulighed for at reflektere over sig selv og sin aktuelle status i omgivelser, der synes at være designet til netop det. Man ’tvinges’ til at se indad og stille sig selv spørgsmål, man i en travl hverdag kan have tendens til at holde sig fra. Spørgsmål om karriere, ambitioner, præferencer og værdier. Om prioriteter, og om hvad der har betydning for én. Med dem stillet, blev scenen ligesom sat, og jeg tror, at man ved at lægge en workshop om lederskab og personlig udvikling så tidligt i forløbet og i så optimale omgivelser, vinder meget på den lange bane.

Hvordan forberedte du dig til turen? Jeg lod – lidt med vilje – være med at fokusere alt for meget på workshoppen forud for rejsen. Man kan nemt komme til at danne sig forkerte og uhensigtsmæssige forhåndsindtryk, hvis man tænker alt for meget over sagerne på forhånd – især hvis man ikke har et ordentligt grundlag at vurdere ud fra. Så hellere bare springe ud i det og gå fordomsfrit til opgaven. Hvilke overvejelser gjorde du dig forud for turen? Hvilke forventninger havde du? Jeg havde orienteret mig lidt i, hvem de andre deltagere på holdet var. Hvilke baggrunde og brancher de kom fra. For det var jeg selvsagt spændt på, ligesom jeg var spændt på, hvilket study team, jeg blev placeret i. Det betyder jo noget for sammenholdet og dynamikken – og dermed også for udbyttet, at man fungerer socialt, og at man kan sparre med og drage nytte af hinandens erfaringer.

Hvad er det ved omgivelserne, der er så specielt? De er jo helt unikke. En ren perle, som kun blev bedre af det sublime forårsvejr, vi var velsignet med. Man har Themsen for fødderne af én, smuk natur, rigt dyreliv, fine bygninger og engelsk klasse. Især de daglige morgenløbeture, flere af begav os ud i, var et hit. Langs floden og i høj sol. Enormt inspirerende og en fantastisk måde at komme i gang på. De clearede hovedet og friskede virkelig op. Dem kunne jeg godt blive afhængig af.

Hvordan var det at skulle socialisere med fremmede mennesker? Det var en stor positiv overraskelse at opleve, hvor hurtigt vi lærte hinanden at kende. Allerede i lufthavnen og især efter introduktionsrunden den første aften, var det tydeligt, at folk kunne lide hinanden. Vi var alle oprigtigt interesserede i hinandens motiver og bevæggrunde for at være der og for den fortid og ballast, vi hver især mødte op med. Både den faglige og personlige, og der gik ikke mange minutter, før vi talte åbent, fordomsfrit og fortroligt med hinanden. Om styrker og svagheder. Om potentialer og sårbarheder, og om ømme punkter, vi forudser, vil kræve ekstra opmærksomhed og støtte at komme overens med. Det kommer os ganske givet til gavn senere hen i forløbet.

Hvad tog du især med dig fra workshoppen? Jeg har fået et sjælden mulighed for at se indad og for stille mig selv nogle spørgsmål, jeg ikke får stillet til dagligt. Jeg skal til at prioritere og få siet det bort, der ikke for alvor har betydning for mig. Noget jeg længe har villet gøre, men som jeg ikke rigtig har fået taget hul på. Det er der åbnet op for nu, og med det arbejdspres, der venter forude, er det jo også noget, der bare skal gøres. For med MBA-studier, familieliv og lederjob, bliver der run på. Det er klart, men jeg er parat og overbevist om, at jeg med MBA’en får personlig indsigt, praktiske redskaber og teoretisk tyngde, der både fagligt og på det mere personlige plan vil styrke mig.

Hvad fungerede godt/mindre godt på workshoppen? Jeg har faktisk kun positivt at sige om workshoppen. Det er godt

Lena Ellehede

Head of Global Finance Process Owners VELUX, 39 år Af Albert Rønning-Andersson

i omgivelser, der som på Greenlands opfordrer til refleksion og eftertanke. Til at se indad og til at finde ud af, hvad man egentlig kan og vil. Det er f.eks. gået op for mig, at jeg reagerer meget instinktivt på, hvad der sker omkring mig. Jeg skal blive bedre til at fastholde fokus i mødesituationer, til samtaler og lignende. Jeg skal blive bedre til at gøre det klart, hvad mit udbytte skal være, og hvilke af mine budskaber jeg især vil have, at folk hæfter sig ved. På den måde har det været en meget intim og personlig oplevelse at være på workshop. Der er fokus på ’det hele menneske’, når man tager en CBL eller en MBA fra Henley, og det gav workshoppen et godt første indblik i.

Hvilke overvejelser gjorde du dig forud for turen? Hvilke forventninger havde du? Jeg arbejder for en virksomhed, der er i rivende udvikling. Mine ansvarsområder er blevet stadig større, og det blev efterhånden klart, at jeg havde behov for mere viden og teoretisk tyngde for at kunne udfylde dem. Jeg begyndte derfor på HD, men den var ikke tilstrækkelig. Den gav mig ikke det, jeg søgte. Derfor tilmeldte jeg mig CBL’en på Henley. Med den får jeg mulighed for at få bekræftet, om den fulde MBA er noget for mig. Om den kan give mig det, jeg efterspørger. Hvordan var det at skulle socialisere med fremmede mennesker? Jeg fungerer generelt godt med mennesker. Kontakten med andre giver mig energi, og det er vigtigt for mig, at jeg har mennesker omkring mig. Det betyder meget med fornyet inspiration, og jeg holder af at være sammen med forskellige mennesker, der ser forskelligt på verden. Sådanne mennesker har jeg mødt her, og det har været rigtigt godt. Jeg blev sat i en studiegruppe, hvor det vist ikke er for meget at sige, at vi alle har noget alfa han over os. Men vi respekterer hinanden og kan supplere hverandre på en masse områder. Vores mål og mission er de samme, og kan vi tøjle vores egoer, er der virkelig potentiale for et godt og frugtbart samarbejde.

Hvad har ellers været godt? Jeg synes, ligesom de fleste andre, at balancen i undervisningen mellem hardcore teori og praktiske øvelser var fint sat. Det fungerede godt med klassisk tavleundervisning kombineret med gruppearbejde, diskussioner i plenum, cases og øvelser, hvor vi skulle ’op at stå’. Det er lige den måde, jeg lærer bedst på, og jeg må sige, at jeg nu er meget mere afklaret end før turen. Henley er det rigtige for mig, og jeg er næsten 100 pct. sikker på, at jeg gerne vil tage den fulde MBA. Og det er til trods for, at jeg faktisk til at begynde med blev en anelse skræmt over det store arbejde, der venter forude. Jeg kommer til at skulle prioritere benhårdt, og jeg kommer til at trække veksler på familien. Jeg skal virkelig være god til at planlægge, strukturere og holde fokus – det er klart, for med mand, børn og et udfordrende arbejde oveni, bliver der meget at se til. Men jeg føler mig klar, og jeg har opbakning fra både hjemmefronten og arbejdspladsen. Bring it on.

Hvordan var det så at være på workshop? Det har været en god oplevelse. Gruppearbejdet og de personlige refleksionsøvelser satte virkelig tanker i gang. Det er sjældent, man får lejlighed til at sætte hverdagen lidt på hold og blive bragt

Mads Graves Larsen

General manager at University College Sealand The Leadership Academy, 43 år Af Albert Rønning-Andersson

kontakt med, hvis ikke det var for MBA’en. Vi er på mange måder vidt forskellige, men det ser jeg kun som noget positivt. Det er sundt med andre input, end dem man er vant til. Vi har det fint sammen og byder alle ind med hver vores. Mit bidrag går primært på at få fart på dialogen. At få folk til at åbne op og ikke være bange for sige, hvad der skal siges. Der er ingen grund til at være genert eller at holde sig tilbage. Alle skal kunne komme til orde, og man skal kunne give både ros og kritik. Det fungerer super godt indtil nu, hvor alle virker engagerede og drøn-motiverede. Gruppens formål er at sikre, at vi hver især kommer i mål på en bedre måde, end hvis vi ikke havde hinanden. Kan vi indfri det, vil det være perfekt.

Hvordan forberedte du dig til turen? Jeg valgte at tage det, som det kom. Jeg har tidligere fuldført en master i Public Management, og min erfaring er, at man kan forberede sig nok så meget, men at man skal rigtig i gang, før man for alvor ved, hvad der rammer én. Det var også tilfældet her, og det var derfor først i dagene op til, at jeg begyndte at tænke på de nye mennesker, jeg skulle møde, og hvad der mere præcist var på programmet. Jeg var spændt, men absolut ikke nervøs. Hvilke overvejelser gjorde du dig forud for turen? Hvilke forventninger havde du? Jeg håbede at få vished om, at Henley-MBA’en, udover det personlige fokus, også er stærk på den mere kommercielle del, på det hardcore økonomiske og på den strategiske marketing. Den første dag var jeg lidt i tvivl om, hvorvidt det ville være tilfældet. Man begynder blødt, og jeg frygtede lidt, det bare var endnu et lederkursus, jeg var på. Men det ændrede sig hurtigt. Allerede på andendagen kom der meget mere tempo på, mere vægt, indhold og substans i tingene. Her fik vi den første større opgave stillet, som skulle afleveres allerede 14 dage efter, og man begyndte at mærke lidt af det pres og de krav, der stilles til én, når man en læser en MBA. Det synes jeg, kun er fedt. Det virker ikke uoverkommeligt, men derimod motiverende og inspirerende. Det bliver udfordrende, helt klart, men jeg glæder mig.

Hvad har du ellers bidt mærke i? Det var sjovt at opleve, hvor intens det klassiske engelske bliver dyrket. Man værner virkelig om traditionerne, kulturen og den historiske bagage. Det er charmerende og virker inspirerende. Jeg har tidligere været på både Standford i Californien og Insead i Frankrig, og i forhold til dem udmærker Henley sig ved sin britiske nobleness. Det kan jeg godt lide. Man får med workshoppen et rigtig godt indtryk af, hvad MBA’en indbefatter, og hvad Henley er for en størrelse. Og så holder det stik, dét med, at undervisningen er direkte overførbar. Jeg kunne allerede torsdagen efter, vi kom hjem, tage noget af det, vi lærte på workshoppen med mig på jobbet. De tanker og overvejelser jeg gjorde mig, lejrede sig hurtigt og gjorde mig bl.a. endnu mere opmærksom på vigtigheden af uddelegering af ansvar og opgaver. Det er egentlig ret godt gået på bare tre dage.

Hvordan var det at skulle socialisere med fremmede mennesker? Det var rigtigt fint og gik super godt. Jeg blev placeret i en studiegruppe med nogle mennesker, jeg nok aldrig ville være kommet i

Nicolas Larsen Nordic Partner CEO, 41 år

Af Albert Rønning-Andersson

vi har forholdt os meget til os selv og hinanden – det har været en rigtig god måde at komme ind til kernen af, hvem vi hver især er.

Hvordan forberedte du dig til turen? Jeg læste lidt om det hele inden - på nettet og diverse hjemmesider, ligesom jeg så de fleste af de video-testimonials med tidligere Henley-MBA’ere og deres erfaringer med uddannelsen, som ligger på henley.dk. De giver et ret godt indtryk af, hvad det kræver at tage en MBA, og hvad en MBA kan gøre for én.

Hvad har du ellers bidt mærke i? Generelt har det bare været en helt utrolig stor oplevelse. Alene det at køre igennem den gamle Henley-on-Thames, var helt fantastisk. Man mærker virkelig historien og traditionerne her, og man føler nærmest, man er med i et afsnit af tv-serien Barnaby. Også selve indkørslen til Greenlands var forrygende - floden og det flotte landskab med ørne, stoisk ro, høj sol, får, vilde fasaner. Et landskab vi også fik at føle på de daglige morgenløbeture. Dem glemmer jeg ikke foreløbigt – så fantastisk en måde at starte dagen på.

Hvilke overvejelser gjorde du dig forud for turen? Hvilke forventninger havde du? Jeg var spændt på at se, hvad Henley egentlig er for en størrelse. Og så var jeg spændt på at erfare, om jeg overhovedet kunne forstå, hvad professorerne sagde. Om de brugte et sprog, der er helt forskelligt fra det arbejdsengelsk, jeg bruger til dagligt. Til min store lettelse, viste underviserne sig at være meget pædagogiske og erhvervsorienteret i deres måde at tale på. De gjorde en dyd ud af at tale tydeligt og i at gøre sig forståelige.

Og så var det tydeligt, hvor professionelle og kompetente alle omkring os var – lige fra rengøringspersonalet og receptionisterne, over underviserne og programvejlederne til det administrative personel. Vi blev virkelig taget vare om. Intet var overladt til én selv. Man kunne spørge om alt, og straks var der hjælp at hente – hjælp til it, hjemmesider, bibliotek, fagligt indhold. You name it. Og alt sammen på en så rolig, venlig og imødekommende måde, der gjorde, at man følte sig tryg og i gode hænder.

Hvordan var det at skulle socialisere med fremmede mennesker? Jeg havde hjemmefra læst lidt op på, hvem de andre var. På deltagerlisten for turen og på LinkedIn. Jeg fandt hurtigt ud af, at vi er en meget blandet skare. Mens nogle minder lidt om mig selv i forhold til branche og det at være selvstændig, kommer andre fra større firmaer med masser af ansatte under sig.

Endelig har det været rigtig godt at få klarlagt, hvad studieopgaverne, vi fremover skal aflevere, egentlig går ud på. Hvad de skal indeholde, og hvad der kræves for at bestå dem. Opgavebeskrivelserne er faktisk ret specifikke, og det synes jeg er en stor lettelse. Det giver mig tryghed og ro.

Nogle er lidt oppe i årene, andre ret unge. Men det synes jeg kun er fedt, og på forhånd så jeg kun frem til at skulle lære dem bedre at kende. Det gjorde jeg hurtigt, og det viser sig jo, at vi alle er her af stort set de samme årsager. Og at alle er indstillet på skabe gode netværk og fremtidige venskaber. Det mærkede man tydeligt fra begyndelsen af. Det var ikke svært at tale med folk, alle var meget åbne. Selvom vi kun har været sammen i tre dage, synes jeg allerede, jeg kender de fleste ret godt. Vi har lavet en masse gruppearbejde, hvor

Jeg må sige, at det sorte hul af uvished, jeg trådte ind i, da vi bordede flyet på udturen, er blevet godt og grundigt fyldt ud. Jeg har fået besvaret alle mine tvivlsspørgsmål, og de tre dage har virkeligt overbevist mig om, at jeg har valgt rigtigt. Nu kan jeg næsten ikke vente med for alvor at komme i gang. Det bliver så godt.

Thilde Rex Team Manager Eniro, 29 år

Af Albert Rønning-Andersson

sætte ind. Hvem var de andre mon? Havde vi mon noget til fælles? Og ville det være svært at falde til? Jeg havde det vel lidt ligesom, når man går til eksamen. Spændt og lidt nervøs, men også opsat på at gøre en god indsats og levere bedst muligt. Heldigvis var det allerede i lufthavnen tydeligt, at det rent socialt ville gå godt. Det var slet ikke svært at falde i snak med de andre, som alle var super sympatiske og imødekommende. Det var en stor lettelse, for med tre intense studieår, der sikkert vil byde på både op og nedture, er det vigtigt med gode folk omkring sig. Det fornemmer jeg klart, jeg har.

Hvordan forberedte du dig til turen? Jeg lavede en masse research på, hvad en MBA egentlig talt indbefatter. Jeg læste om Henley på nettet og talte om Henley blandt folk i mit netværk, som alle gav udtryk for det gode ry og rennomé, Henley har i omverdenen. De talte om, hvordan Henley udmærker sig ved sit fokus på den personlige udvikling og sit internationale tilsnit. Det tiltalte mig, og bl.a. derfor valgte jeg Henley. Hvilke overvejelser gjorde du dig forud for turen? Hvilke forventninger havde du? Jeg var faktisk ret nervøs forud for turen og for det at starte på en MBA i det hele taget. For kunne jeg mon følge med rent fagligt? Ville jeg mon kunne indpasse studier og opgaveskrivning i en i forvejen meget travl hverdag? Og ville det - min unge alder taget i betragtning – være svært at falde til? Sådanne tanker gjorde jeg mig.

Hvad har du ellers bidt mærke i? Det hele virkede meget professionelt, velafprøvet og godt gennemtænkt. Omgivelserne var helt fantastiske, folk var utrolig hjælpsomme, og der blev taget godt vare på os. Man var velinformeret og vidste hele tiden, hvad planen var. Man følte sig tryg og i gode hænder, og der var stor tillid til både programvejlederen Adam Altenburg og til alle underviserne, som i øvrigt var med til både frokost og middage. Det var et fint signal at sende, for det gjorde, at man kom tættere på hinanden, og at man kunne relatere endnu mere til undervisningen og Henley Business School som helhed.

Men efter flere gode samtaler med Sven Demant, én af programvejlederne på Henley, blev mange af mine bekymringer gjort til skamme. Han og jeg talte en del sammen forud for turen, og han var god til at afklare mange af mine tvivlsspørgsmål. Jeg fik et godt indtryk af, hvor mange ugentlige timer, man ca. skal forvente at bruge, af modulernes indhold, og af, hvordan jeg faktisk kan drage fordel af at være så relativ ung, som jeg er. For jeg ser nok noget anderledes på tingene, end andre - lidt ældre - hvilket kan være en fordel i mange sammenhænge.

Og så var det fint med den gode vekslen mellem praktiske øvelser, tung teori, gruppearbejde og diskussioner i plenum. Dén måde at lære på, holder én til ilden, og gør, at man aldrig keder sig. Workshoppen klædte mig rigtig godt på til de kommende tre år. Den afklarede en masse tvivlsspørgsmål, skabte tryghed og satte motiverende og inspirerende tanker i gang. Den overbeviste mig om, at jeg har valgt helt rigtigt, og den gav det forkromede overblik, jeg savnede forud. Jeg er fuld af fortrøstning og ser med glæde frem til den kommende tid.

Hvordan var det at skulle socialisere med fremmede mennesker? Dagene op til afrejse var ret hektiske. Der var en masse praktik og logistik, der skulle gå op i en højere enhed. En masse opgaver på jobbet, der skulle afsluttes eller overdrages til andre, mens jeg var væk. Når det var overstået, begyndte spændingen for alvor at