KARR I ERE HENLEY MAGASINET
INSPIRATION
DEN NATURLIGE LEDER Margrethe Vestager fortæller om viljen til at forandre, lede og til at tage ansvar
MOTIVATION
HEADHUNTEREN I den konstante stræben efter kontrol og ‘det andet’ glemmer mange at være til stede
MBA
THE SPORT OF KINGS En icebreaker til at danne erhvervsmæssige relationer, sammenhold og netværk
INDHOLD
5 – Mikael Bertelsen
55 – “Man skal gribe muligheden, når den byder sig”
Den autodidakte tv- og radiomand og nuværende kanalchef for Radio24syv svarer på spørgsmål om en karriere, der hele vejen igennem har handlet om at have det sjovt og gøre en forskel.
A Once in a Life Time Opportunity. Microsoft-chefen Jeppe Skovhus Gerholt gør karriere i udlandet. Men hvad med familien? Og er der job at få, når DK atter kalder?
9 – Glæden er vejen
62 – Personlig branding kommer indefra
Landets førende headhunter og CEO for Mercuri Urval, Christian Kurt Nielsen, om fremtidens lederprofil og tilstedeværelse i nuet.
Du bliver nødt til at forholde dig til dit personlige brand og til, hvordan du kommunikerer det. Rådgiver, forfatter og branding-ekspert Soulaima Gourani giver gode karriereråd.
17 – Når livet tages op til revision Det personlige lederskab bliver sat i relief, når MBA’ere fra Henley Business School konfronteres med fattige townships og storslået natur i Sydafrikas kontrastfulde hverdagsrealisme.
71 – Et maskulint helle Ædle håndværkstraditioner i maskuline rammer. Barberen Jonas Shiran Larsen fortæller om at give en uddøende branche et comeback.
25 – Den naturlige leder Partiformand, minister og nu konkurrencekommissær i EU. For Margrethe Vestager har ansvar og lederskab altid faldet hende naturligt. Men magt kan være vanedannende, og det skal man være uhyre bevidst om.
79 – Har du talt med din karriere i dag? Hvilke ambitioner har vi med vores karriere, og hvad skal der til, for at vi kan indfri de ambitioner? En personlig strategi skaber klarhed og ro og øger sandsynligheden for at vinde på den lange bane.
35 – “VL2 er mit professionelle pusterum”
83 – Gode råd til MBA-samtalen med chefen
Diskretion er alfa og omega, når Mærsk-direktør Lars-Erik Brenø mødes med ligesindede i det elitære VL-netværk. Men handler møderne om erfaringsudveksling eller lyssky skuffeaftaler?
Med den rette forberedelse og timing kan du øge chancen for, at chefen vil poste penge i din efteruddannelse. Helle Hvilshøj, chefkonsulent i DJØFs Karriere- og Kompetencecenter, har fifs til dem med MBA-ambitioner.
43 – The Sport of Kings Polo er boldspil, taktik og tempo. Og nu kan alle få et skud adrenalin på ryggen af de vævre heste. Entreprenøren Christian Mellentin har bragt sporten til Danmark.
88 – Sådan finansierer du din MBA En MBA er en bekostelig affære, men med brug af bruttolønsordningen, bliver finansieringen straks mere overkommelig. Hør skatteeksperten forklare, hvordan det hænger sammen.
48 – Slagmarkens intensitet skaber ny forretning Networking på hesteryg. Polo er udfordrende og under holdende som sport betragtet. Men ikke nok med det. Polo er også adgangsbillet og genvej til eksklusive arrangementer og erhvervsmæssige relationer.
93 – “Mit livs bedste investering” Dobbelt op i løn, karriereløft og øget, personlig indsigt. For Torben Prang, direktør i TDC Hosting, har investeringen i en MBA været godt givet ud.
“VL2 er mit professionelle pusterum” Når landets førende ledere mødes i VL-gruppernes lukkede fora, handler det om erfaringsudveksling, idéudvikling og dialog med ligestillede mere end hemmeligt logekræmmeri, lyssky skuffeaftaler og interne uddelinger af lukrative kødben. I hvert fald hvis man spørger Executive Vice President i A.P. Møller-Mærsk, Lars-Erik Brenøe, der i nu seks år har været en aktiv del af VL2-gruppens eksklusive ledernetværk. Tekst Albert Rønning-Andersson | Foto Tobias Selnaes Markussen
4
5
M
agtfulde politikere, dagsordensættende kunstnere, politiske tænketanke, nationalbankdirektører og erhvervslivets absolutte top. Alle er de repræsenteret i VL2-gruppen, der hører til blandt de allermest prestigefulde, eksklusive og eftertragtede af de godt 120 VL-grupper, der findes landet over. Otte gange om året mødes de bag lukkede døre for i al fortrolighed at drøfte aktuelle erhvervsog samfundsrelaterede problemstillinger. Ingen tager referat, og intet slipper ud. Holdninger, synspunkter og beslutninger, der bliver bragt i spil inden for mødelokalernes tykke mure, bliver bag murene.
om det, der sker på møderne, sive, kan man godt pakke sammen og forlade det gode selskab. Integritet og uhildet diskretion er alfa og omega. Sådan lyder det fra den 53-årige jurist og Executive Vice President i A.P. Møller-Mærsk, Lars-Erik Brenøe, da han på en smuk solskinsdag byder velkommen på sit kontor på Esplanaden med udsigt over Langelinie og kongeskibet vuggende udenfor sit vindue. I næsten 20 år var Brenøe personlig assistent, en aldrig svigtende fast støtte og højre hånd for den nu afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. I dag sidder Lars-Erik Brenøe i bestyrelsen i A.P. Møller Fonden og i fondens datterselskab A.P. Møller Holding A/S.
For når landets førende og mest indflydelsesrige ledere, topchefer og kendte lufter tanker om f.eks. virksomhedsrelaterede forhold og politiske strømninger, skal det kunne ske i fortrolighed og med sikker viden om, at her er man blandt venner og ligesindede, som man kan betro sig til. Lader man informationer
“Fortrolighed er en ufravigelig forpligtelse for samtlige af gruppens medlemmer. Anderledes kan det næppe være, når de emner, vi drøfter, har den karakter, de har. Begynder man først at referere, nedskrive eller på anden måde videregive det, der er sagt i fortrolighed, ryger hele idéen med VL-grupperne jo. Så underminerer man det ‘professionelle pusterum’, som har så stor værdi for medlemmerne. Så kunne de afholdes, hvor det skulle være og i fuld offentlighed,” siger Lars-Erik Brenøe, der så længe, han har været i VL2, ikke har oplevet læk af nogen art.
FAKTA
VL-grupperne er netværk for danske topledere under Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.
“Etikken er høj, og alle billiger den gentleman agreement, vi har om fortrolighed. Det gælder for de eksisterende medlemmer såvel som dem, vi løbende indlemmer,” lyder det med rettidig omhu fra Mærsk-direktøren.
Den første VL-gruppe blev stiftet i 1965. I dag findes 121 grupper med knapt 4.000 medlemmer. Kun virksomhedsledere kan blive medlem af en VLgruppe. En virksomhedsleder defineres som en person,
EN EKSKLUSIV FORSAMLING Og det er ikke alle forundt at blive en del af den eksklusive skare af VL2-medlemmer. Kun de rette kandidater med de rette profiler bliver tilbudt medlemskab, for personsammensætningen er afgørende for gruppens funktionalitet og dynamik, lyder det.
der på topplan deltager i virksomhedens overordnede beslutningsproces. Det være sig aktieretlige direktører, bestyrelsesmedlemmer eller funktionschefer i større virksomheder. VL-medlemskab kan opnås på anbefaling af
“Nye medlemmer skal besidde en vilje og lyst til aktivt at gå ind i gruppen. Engagement og indlevelse har stor betydning for en gruppes funktionalitet. Og så er det et ufravigeligt krav til alle vores medlemmer, at de er førende inden for deres respektive lederroller. Det være sig inden for kunstens verden, reklamebranchen, finansverdenen eller noget helt fjerde,” siger Lars-Erik Brenøe med henvisning til den anerkendte kunstner Olafur Eliasson, den kontroversielle reklamemand, Frederik Preisler og den indflydelsesrige nationalbankdirektør Per Callesen, der alle er at finde på VL2’s medlemsliste.
eksisterende medlemmer, ved invitation eller ved selv at rette henvendelse. De enkelte VL-grupper beslutter selv suverænt, hvem de vil optage. Medlemmerne i VL-grupperne skal være på nogenlunde samme ledelsesniveau. Virksomhederne skal gerne matche hinanden i størrelse, og der må ikke være to fra samme virksomhed i samme gruppe.
“Fælles for de tre, og for gruppens øvrige topledere, er, at de er førende inden for deres felt. Begrebet ‘førende’ kan være svært at definere. Hvornår er en maler f.eks. førende? Det er ikke en statisk definition, men i praksis er man er ikke i tvivl,” siger Lars-Erik Brenøe, der mener, at VL2, lidt mere end andre VL-grupper, stræber efter mangfoldighed. Både i forhold til branchekendskab, personlighed, køn og alder.
Gruppernes ledelse tilrettelægger selv gruppens aktiviteter, herunder mødefrekvens (typisk seks-ti møder om året), oplægsholdere og emnevalg. Det koster 1.000 kr. i årligt kontingent at være medlem.
36
“Vi har unge og ældre, en tredjedel er kvinder, og vi har repræsentanter fra et væld af ganske forskellige fagområder. Dér adskiller vi os nok fra de fleste andre VL-grupper. For vi tror på, at input og perspektiver fra flere forskellige sider og vinkler giver de mest optimale forudsætninger for sparring og professionel erfaringsudveksling,” siger han om VL2, der som én af de ældste af de 120 VL-grupper også bærer rundt på en tungere og mere traditionsbåren arv end de yngre grupper.
at blive medlem så meget desto lettere at træffe. Jeg har ikke fortrudt en eneste gang siden,” lyder det fra Lars-Erik Brenøe. Han er som medlem af gruppens fem mand store arbejdsudvalg nu selv med til både at afvise og blåstemple potentielle medlemmer – kandidater, der kommer udvalget for øre enten på anbefaling fra eksisterende medlemmer, ved invitation eller ved, at kandidaterne selv retter henvendelse. “Opfylder du de officielle kriterier for VL-medlemskab – dvs. er du medlem af en direktion, bestyrelse eller på anden vis en højt placeret leder – og er du desuden førende inden for dit område, vil dit kandidatur blive vurderet i arbejdsudvalget. Vi får en del uopfordrede af slagsen, ligesom vi selvfølgelig også rekrutterer internt fra egne kredse og kontakter. Der sker således en kontinuerlig udskiftning, og det er helt bevidst, for med en gennemsnitlig medlemsperiode på ca. 10-15 år, kræves en årlig tilgang på tre-fire personer for at holde gruppen intakt. Finder udvalget derfor en ansøger egnet, og hvis ingen af gruppens øvrige medlemmer benytter deres ret til at opponere, vil vedkommende blive tilbudt medlemskab,” siger han og understreger, hvor vigtigt det er med muligheden for at komme med indsigelser:
Jeg kan få feedback af en karakter, jeg svært kan få i mit daglige arbejde “Vi har været her længere end de fleste andre og er måske af samme grund mere etableret og grundfæstet – uden at det dog går ud over innovation og nytænkning i gruppen,” siger han, der selv blev headhuntet til gruppen, da han en vinterdag i 2008 blev ringet op af et allerede optaget VL2-medlem.
“Retten til at opponere er vigtig, for hvis der opstår gruppe- og fraktionsdannelser, vil vi ikke kunne fungere optimalt. Det går ud over fortroligheden, hvis ikke alle kan sammen, og derfor tillægger vi det stor betydning, at samtlige medlemmer giver deres positive opbakning til eventuelle nye medlemmer,” siger han. →
“Jeg fik et opkald fra en bekendt fra shippingbranchen. Han mente, at jeg med min profil ville passe godt ind i VL2. At henvendelsen kom fra en person, jeg har stor tiltro til, gjorde kun beslutningen om
37 7
pusterum’ og føle sig trygge og fortrolige med hinanden. Vi konkurrerer ikke, er ikke samfundsomstyrtende og bruger ikke hinanden som managementkonsulenter eller andet. Råd og fif tjener kun som inspiration,” siger han.
FAGLIGT BOLVÆRK Møderne, som medlemmerne skiftes til at arrangere, finder typisk sted på de respektive medlemmers virksomheder. De afholdes efter en stramt struktureret tidsplan og indbefatter som regel oplæg fra medlemmerne selv eller fra udefrakommende inviterede gæsteforelæsere. Bagefter er der middag med tid til samvær af mere personlig karakter. Hvad de faglige oplæg angår, spænder emnevalget bredt, men de vil som oftest kredse om et virksomhedsfagligt tema eller en aktuel politisk problemstilling. De forudsætter som regel ingen forberedelse at gå til, men ifølge Lars-Erik Brenøe svigter udbyttet aldrig.
AFVISER MYTER OM FORDÆKT LOGEAKTIVITET Om det er en sandhed med modifikationer, skal være usagt. Sikkert er det imidlertid, at VL-grupperne gennem tiderne har været underkastet et særegent mytologisk skær af hemmeligt logekræmmeri, hvor magtfulde ledere i smug og hemmelighed indgår alliancer og træffer afgørelser med politiske konsekvenser og med erhvervsmæssig afgørende følger. Billedet af maske- og kutteklædte mænd, stearindryppende lysestager, røde løbere, optagelsesritualer og halvreligiøse messelignende afstemningsprocedurer toner ofte frem, når talen falder på de eksklusive ledernetværk.
Det et ufravigeligt krav til alle vores medlemmer, at de er førende inden for deres respektive lederroller
Og skal man tro sociolog på Syddansk Universitet og forfatter til bogen Den Økonomiske Elites Netværk, Thomas Schøtt, er der, trods det fortegnede billede, lidt om snakken. For ifølge ham er VL-grupperne den moderne udgave af tidligere tiders sagnomspundne broderskaber. De fungerer på samme måde og er, ligesom logerne var
“Jeg har enorm gavn af vores otte årlige møder og er hidtil gået opløftet og velorienteret fra dem alle. Det foregår typisk sådan, at vi mødes kl. 16.30 sharp, hyggesnakker, lytter til oplæg, spiser middag og siger farvel igen kl. 20. I det tidsrum får vi både netværket, lært nyt om aktuelle trends og catchet op på forhold af mere personlig karakter. Jeg får en masse ny viden og nye perspektiver fra andre brancher og forretningsområder, jeg ofte kan bruge hos Mærsk, og jeg har desuden dannet venskaber, der rækker ud over VL-regi,” siger Lars-Erik Brenøe og fortsætter:
det, jævnligt udsat for kritik for deres lukkethed og demokratiske underskud, lyder det.
som gruppernes medlemmer kærer om, vil de fortsat bestå og have stor betydning.
“VL-grupperne er den moderne udgave af logerne. Medlemmerne udpeges på lignende måde, og der hersker lignende legitimitet, anerkendelse, prestige og eksklusivitet ved VL-grupperne som med logerne fra fordums tid. VL-medlemskab er karrierefremmende, og på møderne drøftes ofte forhold af stor politisk og erhvervsmæssig betydning. Af samme grund er VL-grupperne undertiden blevet kritiseret for kun at have indflydelsesrige embedsmænd, dommere, politikere og erhvervsfolk på listen over medlemmer. Og hvor stiller det lige demokratiet?” spørger han.
“Også i kraft af den afsmittende effekt på virksomhederne, som et VL-medlemskab jo afføder. For når lederne netværker og lærer nyt, må det alt andet lige smitte af på virksomheden, de arbejder for,” siger han. Tilbage på Esplanadekontoret hos Lars-Erik Brenøe er Mærsk-direktøren heller ikke i tvivl om VL-gruppernes fortsatte eksistensberettigelse. Kolde fakta vidner om, at interessen for de elitære netværk stadig er stigende. Flere VL-grupper opstår,
Til det svarer Lars-Erik Brenøe afvæbnende. For karakteristikken er forfejlet, karikeret og uden hold i virkeligheden, mener han.
VL-grupperne vil fortsat bestå og gøre sig gældende. I morgen og i tiden, der kommer. Det er jeg slet ikke i tvivl om
“Jeg vil gerne mane myterne til jorden. Sandheden er, at nutidens VL-grupper er åbne og transparente som aldrig før. Medlemslisterne er offentligt tilgængelige, aktiviteterne vel beskrevet og vedtægterne kendte. I dag skal alt jo i udbud, og det er slet ikke muligt at forfordele nogen, uden at det kommer frem i offentligheden,” siger Lars-Erik Brenøe. Han anerkender dog, at grupperne kan virke hemmelige, fordi der kredser så megen fortrolighed omkring dem, og fordi der optræder ledere fra både det offentlige og private.
og antallet af medlemmer har aldrig været større. Og at der ikke er tale om ren proforma-deltagelse, er det altid stærke fremmøde og aktive engagement, som deltagerne ifølge Brenøe til stadighed lægger for dagen, en stærk indikator for. Selv har han da heller ingen planer om at skrue ned for VL-blusset. Snarere tværtimod, lyder det.
“Men det betyder ikke, at der bliver bagt ‘rævekager’ eller lignende,” siger han, der dog, gået på klingen, anerkender, at en vis grad af lobbyisme godt kan finde sted på møderne. “For ligesom en erhvervsmand som mig kan have gavn af at sparre og udveksle ideer med ligesindede, vil en politiker kunne drage nytte af input, inspiration og ærlig feedback fra andre end sine nærmeste kollegaer,” siger han og bakkes op af formanden for Ledernes Hovedorganisation Svend Askjær:
“Og så giver møderne mig mulighed for at samles med personer, jeg nærer tillid til og respekt for. Personer, hvis holdninger og meninger, jeg tillægger værdi. VL-møderne er et ‘professionelt pusterum’, hvor jeg kan drøfte alt fra dagligdagens mange småproblemer til større strategiske udfordringer med mennesker, jeg er tryg ved, og som tager mine spørgsmål seriøst, hvad enten de måtte være ‘dumme’ eller ej. Jeg kan få feedback af en karakter, jeg svært kan få i mit daglige arbejde, hvor man som leder jo ikke altid kan diskutere alting med medarbejdere eller kollegaer. I sådanne situationer kan det være rart med et fortroligt og fagligt bolværk at læne sig op ad. Et bolværk, der både kan give modspil og be- eller afkræfte eventuelle tvivlsspørgsmål, jeg måtte have. Og desuden et bolværk, der giver mig mulighed for at afprøve egne tanker og ideer omkring alt fra forretningsudvikling til organisations- og personlig udvikling,” siger Lars-Erik Brenø, der samtidigt understreger, at møderne ikke må udvikle sig til fora, hvor de deltagende påduttes salgstaler, holdninger eller på anden vis pression i forretningsmæssig øjemed.
“Både strukturelt og på det mere personlige plan tror jeg, at VL-grupperne fortsat vil være et vigtigt bidrag til aktiviteterne i den professionelle verden. Det vil de i hvert fald være for mig. For der vil altid være behov for det ‘professionelle pusterum’, jeg taler så meget om. Et behov for at kunne at holde egne meninger og holdninger op mod andres i de uforpligtende, trygge og fortrolige omgivelser, som VL-grupperne kan tilbyde. Navnlig i en tid, hvor alting er under hastig forandring, og hvor det kan være vanskeligt at forudsige, hvad morgendagen måtte bringe. At VL-grupperne – ligesom så mange andre netværk og institutioner – så må tilpasse sig det omgivende samfund – det være sig i forhold til mødefrekvens, åbenhed, transparens mv., ser jeg egentlig kun som en fordel. For udvikling og fornyelse er også plusord, når det kommer til VL-virkerne. Der er altså hverken tale om tids- eller modefænomener, men om varige systemer, der har stor værdi for deltagerne. Så ja, VL-grupperne vil fortsat bestå og gøre sig gældende. I morgen og i tiden, der kommer. Det er jeg slet ikke i tvivl om,” siger han.
“Det ville da være underligt, hvis man har adgang til politikere eller andre beslutningstagere, at man ikke benytter lejligheden til at forklare rammevilkårene for ens virksomhed, og hvordan de eventuelt kan forbedres. For kan man bidrage til at give dem en mere korrekt virkelighedsopfattelse at lovgive ud fra, vil det kun komme alle parter til gavn. Om man kalder det for lobbyisme, holdningspåvirkning eller noget helt tredje, er for så vidt ligegyldigt. For så længe der ikke er tale om pression eller korruption, ser jeg ingen problemer i det,” siger han. Askjær påpeger, at der, selvom der i dag ikke hersker samme aura over VL-grupperne, som der gjorde for 10-15 år siden, og at der siden er kommet adskillige andre netværk til, stadig vil være en fremtid for de eksklusive møder. FORTSAT BRUG FOR VL-GRUPPER Det samme gør Thomas Schøtt, når han fortæller, at så længe VL-grupperne, som det ifølge Schøtt er tilfældet for nuværende, imødekommer de personlige og virksomhedsrelaterede interesser,
“Sker det, har vi fejlet med at skabe det rette set up og miljø for vores medlemmer. Alle skal have adgang til det ‘professionelle
38
39 9
KARR I ERE HENLEY MAGASINET
Artiklen her er en del af Henley magasinet KARRIERE. KARRIERE henvender sig til ambitiøse ledere, som ønsker inspiration til karrierelivet og den personlige udvikling. Magasinet byder på en skønsom blanding af portrætinterviews med fremtrædende danske ledere, motiverende karrierestof, fascinerende lystlæsning samt input til MBA overvejelser.
Læs mere og bestil magasinet gratis her