KARR I ERE HENLEY MAGASINET
INSPIRATION
DEN NATURLIGE LEDER Margrethe Vestager fortæller om viljen til at forandre, lede og til at tage ansvar
MOTIVATION
HEADHUNTEREN I den konstante stræben efter kontrol og ‘det andet’ glemmer mange at være til stede
MBA
THE SPORT OF KINGS En icebreaker til at danne erhvervsmæssige relationer, sammenhold og netværk
INDHOLD
5 – Mikael Bertelsen
55 – “Man skal gribe muligheden, når den byder sig”
Den autodidakte tv- og radiomand og nuværende kanalchef for Radio24syv svarer på spørgsmål om en karriere, der hele vejen igennem har handlet om at have det sjovt og gøre en forskel.
A Once in a Life Time Opportunity. Microsoft-chefen Jeppe Skovhus Gerholt gør karriere i udlandet. Men hvad med familien? Og er der job at få, når DK atter kalder?
9 – Glæden er vejen
62 – Personlig branding kommer indefra
Landets førende headhunter og CEO for Mercuri Urval, Christian Kurt Nielsen, om fremtidens lederprofil og tilstedeværelse i nuet.
Du bliver nødt til at forholde dig til dit personlige brand og til, hvordan du kommunikerer det. Rådgiver, forfatter og branding-ekspert Soulaima Gourani giver gode karriereråd.
17 – Når livet tages op til revision Det personlige lederskab bliver sat i relief, når MBA’ere fra Henley Business School konfronteres med fattige townships og storslået natur i Sydafrikas kontrastfulde hverdagsrealisme.
71 – Et maskulint helle Ædle håndværkstraditioner i maskuline rammer. Barberen Jonas Shiran Larsen fortæller om at give en uddøende branche et comeback.
25 – Den naturlige leder Partiformand, minister og nu konkurrencekommissær i EU. For Margrethe Vestager har ansvar og lederskab altid faldet hende naturligt. Men magt kan være vanedannende, og det skal man være uhyre bevidst om.
79 – Har du talt med din karriere i dag? Hvilke ambitioner har vi med vores karriere, og hvad skal der til, for at vi kan indfri de ambitioner? En personlig strategi skaber klarhed og ro og øger sandsynligheden for at vinde på den lange bane.
35 – “VL2 er mit professionelle pusterum”
83 – Gode råd til MBA-samtalen med chefen
Diskretion er alfa og omega, når Mærsk-direktør Lars-Erik Brenø mødes med ligesindede i det elitære VL-netværk. Men handler møderne om erfaringsudveksling eller lyssky skuffeaftaler?
Med den rette forberedelse og timing kan du øge chancen for, at chefen vil poste penge i din efteruddannelse. Helle Hvilshøj, chefkonsulent i DJØFs Karriere- og Kompetencecenter, har fifs til dem med MBA-ambitioner.
43 – The Sport of Kings Polo er boldspil, taktik og tempo. Og nu kan alle få et skud adrenalin på ryggen af de vævre heste. Entreprenøren Christian Mellentin har bragt sporten til Danmark.
88 – Sådan finansierer du din MBA En MBA er en bekostelig affære, men med brug af bruttolønsordningen, bliver finansieringen straks mere overkommelig. Hør skatteeksperten forklare, hvordan det hænger sammen.
48 – Slagmarkens intensitet skaber ny forretning Networking på hesteryg. Polo er udfordrende og under holdende som sport betragtet. Men ikke nok med det. Polo er også adgangsbillet og genvej til eksklusive arrangementer og erhvervsmæssige relationer.
93 – “Mit livs bedste investering” Dobbelt op i løn, karriereløft og øget, personlig indsigt. For Torben Prang, direktør i TDC Hosting, har investeringen i en MBA været godt givet ud.
Når livet tages op til revision Det personlige lederskab er omdrejningspunktet, når Henley Business School sender deres studerende på studietur til Sydafrika – et kontrasternes land, hvor armod og fattigdom lever side om side med ufattelig rigdom. Men også et paradoksernes land, hvor livsglæde, fællesskaber og åndelig rigdom ofte vinder på bekostning af materiel velstand. Og det giver grobund for refleksion hos danske ledere og MBA´ere. For er de værdier, vi til daglig lader os styre af, egentlig dem vi ønsker? Lever vi det liv, vi gerne vil, eller skulle vi mon prioritere helt anderledes? Tekst Albert Rønning-Andersson | Foto Tobias Selnaes Markussen /arkiv foto
Det er livets store spørgsmål, der bliver sat på prøve, når Henley Business School som led i MBA-uddannelsen flyver danske ledere til den sydligste del af det afrikanske kontinent, hvor de i godt en uge bliver udsat for en række strabadserende, udfordrende og frem for alt øjenåbnende oplevelser.
eftertænksomhed, og man lukker op for de følelser, der sjældent kommer til udtryk i en fortravlet hverdag. For når grænseoverskridende fattigdom, armod og ulighed smaskes lige i fjæset på en, får det en til at tænke. Når stolthed, glæde og livsmod kan blomstre på trods, får det en til undres. Når savannens mageløse flora, fauna og vilde dyreliv foldes ud i realtid, får det ærefrygten frem i en. Og når natten bliver mørk, og stilheden sænker sig, strømmer de gamle minder, sentimentaliteten og tankerne om eksistens igennem en. Det gjorde det i hvert fald for den i dag 41-årige Nicholas Brace Olsen, der til daglig er chef i DSB’s ejendoms- og stationsservice, og som før bestred forskellige officersposter i Forsvaret, der blandt andet involverede ledelse af og ansvar for væbnede danske og britiske kamptropper i et krigshærget Afghanistan. Men trods den barske fortid, hvor død og ødelæggelse var daglige grundvilkår, og hvor hver dag principielt kunne være den sidste, gjorde studieturen til Sydafrika et stort indtryk på Nicholas Brace Olsen.
Anderledes kan det næppe være, når det er Durbans fattige townships, velhaverforstædernes skarpt bevogtede og indhegnede rigdom, landsbysamfundenes beskedne bedrifter og savannens storslåede natur og vilde dyreliv, der sætter scenen for den mentale og emotionelle rutsjetur, deltagerne gennemgår på turen. En rutsjetur, som for de fleste munder ud i helt nye perspektiver på deres hjemlige tilværelse, sådan som den hidtil har formet sig – på det personlige såvel som på det karrieremæssige plan. For når man fra det ene øjeblik til det andet bliver revet ud af sin vante comfortzone – dagligdagens trygge rammer, for i stedet at blive kastet ud i prøvelser, man på ingen måde har haft mulighed for at forberede sig på, sker der noget med en.
Det fortæller han her et års tid efter, at han og studiekammeraterne pakkede jakkesækket og det stramme slips bort, for i stedet at fylde rejsekufferten med kakishorts, løse T-shirts, vandrestøvler, lommelygter og lige dele nervøsitet og forventningens glæde.
Man tvinges til at reflektere og forholde sig til sig selv, sine nære, sin fremtid og karriere, sine værdier og prioriteter. Man sænker paraderne og gør sig modtagelig. Man bliver bragt i en tilstand af
17
→
“Selvom det efterhånden er et stykke tid siden, vi tog af sted, husker jeg det tydeligt. Vi var alle spændte, for vi vidste ikke meget om, hvad turen ville byde på. Kun at vi skulle møde i lufthavnen på en bestemt dato med en rejsetaske fyldt med sager, som ud fra en tilsendt pakkeliste temmelig klart indikerede, at den ikke skulle stå på MBA-undervisning i traditionel forstand. Og så var man spændt på, hvordan det rent socialt skulle gå. For hidtil var det mest det faglige, man var fælles om. Nu ville vi komme anderledes tættere på hinanden, og det skulle blive interessant at få et mere personligt indtryk af hinanden,” siger Nicholas Brace Olsen, der inden sit valg af MBA-udbyder havde søgt efter skoler med fokus på både den faglige og den personlige udvikling.
PARADOKS: LIVSGLÆDE PÅ TRODS Og de forventninger skulle til fulde vise sig indfriet. Godt et døgn efter exit fra Kastrup blev SAS-loungens stille summen og lavmælte hyggesnak afløst af et pitstop i storbyen Johannesburg. Her var et sandt inferno af lyde, dufte, farver og hektisk aktivitet kontraster, der kun blev mere udtalte, efterhånden som Durban - destinationen for de første fire dage - nærmede sig.
“Herfra gik det stærkt. Den ene stærke oplevelse afløste nu den anden. F.eks. var det virkelig slående at opleve, hvordan man på bare fem minutters gang kunne bevæge sig fra ekstremt rige villakvarterer, hvor alt er hegnet ind, og hvor vagtværn patruljerer døgnet rundt, til de fattigste slumkvarterer, hvor de lokale bor i primitive blikskure, hvor der hverken er elektricitet eller rindende vand, og hvor mudderveje besværliggør al transport. Der så man virkelig, hvor udtalt uligheden, på trods af forskellige strukturreformer, stadig er,” siger Nicholas Brace Olsen og fortsætter:
“Og netop på det parameter står Henleys Executive MBA-program rigtig stærkt. For på Henley er også det personlige udviklingsforløb i højsædet - et integreret forløb, der kulminerer med turen til Sydafrika,” siger han og vender tilbage til minderne fra lufthavnen.
“Men hvad der måske var endnu mere slående, var den spontanitet og umiddelbare livsglæde, vi alligevel så udtrykt overalt, hvor vi kom. Der var smil, latter, sang og en klar fornemmelse af samhørighed og stærke fællesskaber. Man kærede sig om hinanden, holdt sammen og virkede stolte af sig selv,” fortæller han.
“Det startede for alvor i Kastrup Lufthavn. Det var tydeligt, at vi langsomt fik lagt hverdagen bag os. Stemningen var løssluppen. Man blødte op, skuldrene sænkedes, og alle syntes at glæde sig til nye, fremmedartede oplevelser og til at arbejde sammen på en anderledes måde end normalt,” siger han.
18
Og det satte tanker i gang hos DSB-chefen. Mens ingen kunne være i tvivl om, at afrikanernes problemer var af en hel anden verden, end dem vi kæmper med i Vesten, så martres de måske af færre indbildte problemer, siger han:
kan skabe en forskel. Og derefter var deltagerne på en længere ekskursion til et landdistrikt, hvor Nicholas og hans studiekammerater skulle bruge deres MBA-viden til at lave en strategi og handleplan for, hvordan man kunne udvikle og forbedre det lokale miljø.
“I Danmark taler vi om skattelettelser, den næste smartphone og diskuterer speltbrød. Men er vi lykkelige? Er vi glade? Hviler vi i os selv, og står vi op hver morgen med et smil på læben? Det gjorde stort indtryk at se og mærke livsglæden i det – efter vores standarder – ludfattige og forarmede settlement. Det satte tanker i gang. For måske har vi med al vores overflod og krævementalitet helt glemt, hvor vigtigt det også er med sammenhold, med det nære, med at tage ansvar og med stolthed og integritet. Man kan indrette samfund på nok så mange måder, og selvom jeg ikke ønsker sydafrikanske tilstande i Danmark, er der alligevel meget at lære der,” siger Nicholas.
Det satte tanker i gang. For måske har vi med al vores overflod og krævementalitet helt glemt, hvor vigtigt det også er med sammenhold
MENTAL GRUNDTILSTAND Besøget i det fattige slumkvarter var blot det første af flere, som fandt sted i og omkring Durban. Senere stod den på en tur til et større forstadskvarter, hvor en gruppe stærke kvinder havde taget ansvar for genopbygningen af det, der før var slum og faldefærdige beboelser. I dag er bygningerne lavet om til robuste huse med indlagt strøm, rindende vand, toiletter og velfungerende kloakering. Et tydeligt eksempel på, hvordan et progressivt og offensivt lederskab
Endelig bød de fire første dage i Durban på overnatning hos en lokal familie og på en rundvisning i det hus, den indiske politiker og åndelige leder Gandhi boede i, da han i årene 1893-1914 kæmpede for menneskerettigheder i Sydafrika. “Det var utroligt opløftende og livsbekræftende at se, hvordan kvinderne tog ansvar for deres eget liv og skabte noget stort ud
19 7
→
fra ganske få midler. Det var fascinerende at erfare, hvordan man i landdistrikterne var innovative og progressive trods de ganske ydmyge og begrænsede ressourcer, man havde til rådighed. Og det var intenst og nærgående at spise middag med og overnatte hos en lille familie, der levende kunne fortælle om en benhård dagligdag, som den tager sig ud for lokale i Sydafrika anno 2013. Sammen med besøget i Gandhis hus, der emmede af historik og reminiscenser fra apartheidstyrets uhyrligheder, blev vi alle bragt i en helt speciel grundstemning, som skulle vise sig brugbar i dagene, der fulgte,” siger han med henvisning til den anden og mere reflekterende del af studieturen, der under parolen Ledelse med menneskelighed foregik langt fra storby, menneskemylder og hektisk aktivitet – nemlig i bushen blandt vilde dyr og i storslået natur.
egentlig med sit lederskab? Hvordan vil man forvalte det ansvar, det er at påtage sig et lederskab over for andre, og hvordan kan man bedst bruge de evner, man har fået fra naturens hånd – i forhold til sig selv, sin familie og medarbejderne på jobbet?” fortæller Nicholas Brace Olsen og fortsætter: “De talte om ledelse på en anden måde, end vi er vant til at høre på traditionelle business schools. Om at være i sync og pagt med naturen, med jorden og dyreriget. Om etisk ledelse og ansvar for hinanden. Det lyder måske lidt frelst, men med den mentale grundtilstand og det refleksive mode, som eskapaderne i Durban og bushens altomsluttende ro og storhed havde bragt os i, gav det god mening. For hvad er ledelse og lederskab egentlig for en størrelse, og hvad er formålet? Er det at skabe vækst og at maksimere profit? Hvis ja, hvad er så vækst og profitmaksimering? Er det flere penge og materielle goder, eller handler vækst om noget helt andet? Om værdier, sammenhold og bedre livsbalance? Og til gavn for hvem skal vi vækste? For stakeholders? For shareholders? For samfundet, medarbejderne, os selv eller vores nære? Selv mine medstuderende, der til daglig er ledere i profitmaksimerende virksomheder, sådan som begrebet traditionelt forstås, begyndte at tænke alternativt. Det var virkelig tankevækkende,” siger Nicholas.
FRA DET YDRE TIL DET INDRE For mens dagene i og omkring Durban var fulde af liv, stemmer, lyde, fortællinger og intense indblik i den ene rørende menneskeskæbne efter den anden, var rejsens sidste fire dage helliget en anderledes asketisk ro med rum og tid til indsigt, eftertanke og refleksion. Langt borte fra civilisationen, et godt stykke ude på savannen, var der opslået en fuldt ud funktionel og velassorteret telt-camp, hvor MBA’erne nu slog lejr. Med tre erfarne afrikanske ledelseskonsulenter som facilitatorer og oplægsholdere skulle studiekaravanen nu skifte mentalt fokus fra en mere ydre orientering til et overvejende indre fokus. Omgivet af akacietræer og kaffebuske og med elefanter, giraffer, zebraer, gnuer og løver som nærmeste naboer blev de her præsenteret for en række foredrag og opgaver af overvejende praktisk karakter, der havde til formål at øge forståelsen af en selv som person, menneske og leder. Med afsæt i en mere holistisk orienteret verdensopfattelse end den vestlige skulle deltagerne udfordres på deres forståelse af etik, værdier, moral og
“Det giver værdi for mig at være sammen med min søn om sporten og at kunne hjælpe ham og klubben med det, jeg nu kan byde ind med. Det er ikke alverden, men hvis alle gør deres, kan man løfte meget i flok,” siger Nicholas, der desuden har skrevet mod, ansvar, beslutningstagen og integritet ind i sit life statement.
til, hvad ‘krævermentaliteten’ i vores velfærdssamfund kan være udtryk for. Endelig er integritet noget, jeg vægter højt. At jeg, når det kommer til stykket, kan se mig selv i øjnene,” siger Nicholas Brace Olsen og fortsætter: “Det var slående at opleve, hvordan relationerne os studerende imellem blev knyttet sammen på en helt anderledes fortrolig og socialt sammentømret facon. I dag oplever jeg, at vi er klar til at hjælpe hinanden og ikke tøver med at steppe op, hvis det brænder på. Det tilskriver jeg, de bånd, vi knyttede i Sydafrika,” siger Nicholas, der er sikker på, at det også på arbejdspladser vil kunne betale sig at gøre en indsats for at styrke de sociale bånd i kraft af fællesskaber og samhørighed.
For hvad i alverden er det egentlig, jeg bruger mit liv på? Hvilken forskel gør jeg, og for hvem gør jeg det?
“Det ville få dem til at performe bedre, tror jeg,” siger han, og runder af med at opfordre alle til jævnligt at hellige en ugentlig kalendertime til refleksion og fordybelse.
“For mig er det vigtigt at identificere muligheder og træffe modige beslutninger. Who dares wins, er et motto, jeg har ‘stjålet’ fra de britiske specialoperationsstyrker, og jeg tror, at det gælder for mange af livets aspekter. Og så betyder det meget for mig at tage ansvar for mine egne handlinger og skæbne. Ligesom de afrikanske kvinder i Sydafrika gjorde det og måske lidt i modsætning
“Jeg tror, det er sundt en gang imellem at bringe sig i nogle situationer, hvor man tvinges til at reflektere over livet. Det burde man gøre noget oftere, og jeg er sikker på, at vi, der læste MBA på Henley sammen, vil bevare kontakten og tænke tilbage på Sydafrika-turen som et vendepunkt, der skabte nye og positive syn på begrebet ledelse, på os selv, hinanden og vores omgivelser. Og det er guld værd,” slutter han.
SØNDAGSREFLEKSION OG NYE PRIORITETER Men måske klarest i erindringen fra dagene i bushen står stadig det life statement, som Nicholas Brace Olsen og de øvrige MBA’ere blev bedt om at nedfælde, og som for Nicholas vakte minder om tiden som soldat i Afghanistan. For ligesom i afskedsbrevene, som alle soldater skriver til deres nærmeste, i tilfælde af, at de ikke kommer levende hjem, skulle MBA’erne i deres life statement beskrive, hvordan de gerne ser sig opfattet, når engang de ikke er her mere. De skulle beskrive, hvad de egentlig gerne vil bidrage med og udrette i det ene liv, de har til rådighed – i forhold til deres virksomhed, kollegaer, kunder, familie og venner. Meningen med øvelsen var at bringe de studerende ind til kernen af, hvad der – for dem – for alvor er vigtigt her i livet, og hvad der for alvor betyder noget for dem.
Det var en meget stærk oplevelse at forholde sig så direkte til sig selv, sin fortid, fremtid og omgivelser
“Det var en meget stærk oplevelse at forholde sig så direkte til sig selv, sin fortid, fremtid og omgivelser. At kigge så grundigt indad og ærligt evaluere sig selv var en oplevelse, der kun blev mere effektfuld af, at vi var i Sydafrika på den måde, vi var. For hvad i alverden er det egentlig, jeg bruger mit liv på? Hvilken forskel gør jeg, og for hvem gør jeg det?” spørger Nicholas Brace Olsen, der har fundet øvelsen så god, at han i dag afsætter en time om ugen til at gøre status og reflektere over sin nuværende livssituation.
lederskab. Hensigten var at opnå nye perspektiver på, hvordan man kan inspirere og være forbillede i en verden under hastig forandring og under indflydelse af mange forskellige kulturer.
“Det giver mig en ro og et overblik at have et sådan styringsredskab. For bruger jeg tiden på det, jeg vil, eller er der grund til at korrigere lidt på retningen? Det giver mit life statement mig et overblik over. For mig er det f.eks. vigtigt at gøre en forskel der, hvor jeg er. At ændre noget til det bedre. Hver dag. Det kan være for kunder, for kollegaer, for en virksomhed, der skal flytte sig fra et sted til andet, eller for min søn,” siger Nicholas, der af samme grund prioriterer den frivillige dommergerning i sønnikes fodboldklub højt på to do-listen.
“Pete, Mick og Steve, som de hed – de tre ældre sydafrikanske lederkonsulenter – var helt unikke. De havde alle levet et langt og begivenhedsrigt liv med apartheid, oprør, uretfærdighed og samfundsomstyrtende omvæltninger tæt inde på kroppen. Og med de refleksioner og erfaringer, som deres livshistorie afstedkom, inspirerede de os til at se på fænomenet ledelse og på os selv som ledere og vores lederskab på måder, vi ikke var vant til: For hvad vil man
20
21 9
KARR I ERE HENLEY MAGASINET
Artiklen her er en del af Henley magasinet KARRIERE. KARRIERE henvender sig til ambitiøse ledere, som ønsker inspiration til karrierelivet og den personlige udvikling. Magasinet byder på en skønsom blanding af portrætinterviews med fremtrædende danske ledere, motiverende karrierestof, fascinerende lystlæsning samt input til MBA overvejelser.
Læs mere og bestil magasinet gratis her