george forår 2011 - 88. årgang nr. 1

george Forum for frihed og ligeret Dmitri Lvov - Champion i kampen for retfærdighed v/ Fred Harrison … læs side 2

88. årg. nr. 1 84.

forår 2011

Anmeldelse af Borger i tre verdener

v/ Johanne Langdal Kristiansen

… læs side 3

Regeringen har foræret 47 mia til grundejerne … læs side 4 Hvordan skal georgeister stemme ved folketingsvalget?

Ib Christensen har læst programmer … læs side 6 m.m. »De goé gamle dage« Hvad skrev vi lige efter katastrofevalget v/ Dan Holst Nielsen … læs side 10 Georgs Corner v/ Peter Ussing

… læs side 11

Statsminister Vestager

Fred Harrison blev født på Cypern i 1944 og kom via Tyskland og Singapore til England og blev uddannet på universiteter i London. Som ung journalist vakte han opsigt ved at være med til at opklare nogle seriemord ved et meget personligt engagement. Han er nu efterforskningsdirektør i den londonbaserede ”Land Research Trust” og medstifter af diverse kommunikationsselskaber.

- de radikale er i klemme..

v/ Ib Christensen

… læs side 12

Ligeret er vjen frem v/ Lars Bækgaard … læs side 12 Genopdag George

- krisen bør få partierne til at tænke sig om før valget...

v/ Ib Christensen

… læs side 13

Grundskylden er steget i Hillerød v/ Svend Tornbjerg … læs side 14 Dansk landbrugs aktuelle problemer fra Politiken … læs side 14 Fremskridt og fattigdom i nyt outfit… … læs side 16

Nok så vigtigt i vores sammenhæng er det imidlertid, at han i 1987 blev formand for en London-tænketank vedrørende økonomiske spørgsmål. I 90erne brugte han megen tid og energi på i samarbejde med russeren Dmitri Lvov at rådgive de nye magthavere i Rusland efter Sovjetunionens fald (se s. 2-3 her i bladet). Selv om han nåede højt op i det russiske system, fik hans arbejde desværre ikke synderlig stor indflydelse på den endelige udformning af landets politik. Efter denne skuffelse påbegyndte han arbejdet på The Silver Bullet (Sølvkuglen). Der arbejdes på at få ham til Danmark for at promovere denne bog.

Harrison er stærkt påvirket af Henry George og vidt berømt for som den eneste kommentator at forudsige 2007-krisen allerede i 1997, hvor han advarede Gordon Brown om at Englands økonomi ville nå et lavpunkt i 2007 og udvikle sig til en krise i 2010. ”Dommedagsprofet” kaldte de fleste økonomiske kommentatorer og eksperter ham indtil 2008, men nu er enkelte nichemedier så småt begyndt at give ham ret. Han koncentrerer sig derfor nu mest om at dokumentere sine ideer – nu også med en række meget professionelle og instruktive kortfilm om alverdens jord- og fattigdomsproblemer.

george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

1

Fred Harrison

Champion

Dmitri Lvov

i kampen for retfærdighed

Fred Harrison genkalder sig samarbejdet med en Moskva akademiker, som

prøvede at afværge, at Rusland faldt i oligarkernes hænder Oversat af Ole Lefmann

Da kommunismen faldt sammen i 1991, mente jeg, at den verdensomspændende georgeistiske bevægelse havde et ansvar for at præsentere Rusland for en ny model for samfundsudvikling. Dermed begyndte min 10-års kampagne for at oplyse folket og politikerne om fordelene ved jordværdibeskatningsmodellen for økonomisk vækst.

En af mine taler holdt jeg for en stor russisk tilhørerskare i Moskva. Jeg fremlagde det argument, som jeg mente var nyt i et land, der havde været hjernevasket med marxistisk økonomi.

Jeg ventede ikke at møde nogen, der forstod den markedsbaserede synsvinkel på skattepolitikken.

Mod slutningen af min tale løftede en mand, der sad på forreste række, sin tommelfinger for at tilkendegive sin tilfredshed. Efter talen kom han hen til mig og præsenterede sig som Dmitri Lvov. Den kæderygende professor blev min nærmeste forbundsfælle inden for de ledende kredse i Rusland. Han arbejdede energisk på at gøre det forståeligt for folk i den politiske elite, at de var nødt til at lytte til de georgeistiske eksperter, der fløj ind fra hele verden - fra Danmark, De forenede stater, og Australien, så vel som fra Storbritannien - for at tilbyde dem valget af en alternativ model for omlægningen af samfundet.

Dr. Lvov blev senere valgt til leder af det Økonomiske Departement ved Det Russiske Videnskabelige Akademi. Hver gang jeg fløj til Moskva, modtog han mig med begejstring for at diskutere planer for tilrettelæggelse af seminarer i Den Federale Duma (det russiske parlament).

Vi arrangerede kongressen sammen.

Og da han redigerede akademiets hovedstudium af Ruslands økonomi, inviterede han mig til at skrive kapitlet om Skattereform.

På grund af sin status havde dr. Lvov gode politiske forbindelser. Han præsenterede mig for folk som Yevgeny Primakov,

radio og fjernsyn at anbefale beskatningen af jord/resurse-værdierne.

Men klogskaben fik ikke lov til at sejre.

Til sidst kunne han ikke overvinde indflydelsen fra Washington, London og Bruxelles. Vesten finansierede udkastene til nye ejendomslove, der foretrak, at Ruslands rige naturresurser skulle privatiseres. Dette fyldte Lvov med afsky: opkomsten af oligarkerne, som blev en af verdens rigeste milliardærgrupper rigdomme, der var jord/resurse-renter af Ruslands natur.

Jeg har fornøjelige minder om en ikke særlig høj, men bredskuldret mand, som villigt kom til London for at tale ved et møde, jeg arrangerede i Underhuset.

Ved en anden lejlighed fløj han til Edinburgh for at holde et foredrag ved Den Internationale Union for Jordværdibeskatning og Frihandel’s verdenskonference (2001). Et af møderne var en hemmelig kontakt med embedsmænd fra den britiske regering. Det blev bragt i stand af en højere embedsmand, der senere blev leder af MI6, den britiske efterretningstjeneste. Vi fik desuden arrangeret et møde mellem dr. Lvov og et medlem af den kongelige familie (Prins Michael af Kent). Jeg håbede på, at meddelelserne fra Moskva kunne hjælpe London til at forestille sig en bedre fremtid for os alle.

Dr. Lvov præsenterede mig Dmitri Lvov var skolet i Karl for det Central ØkonomiskMarx’s doktriner, men mens han Matematiske Institut (CEMI), der arbejdede med en lille gruppe var hans base i Moskva. Det viste mennesker i CEMI, snublede han, sig, at dette institut allerede havde så at sige, over Henry Georges forsket i spørgsmål omkring jord/ samfundsøkonomiske teorier. Det resurse-renten igennem nogle år, På dagbladet Politikens hjemmeside kunne man 27. er folk som dr. Lvov, der inspirerer november se denne annonce med en meget positiv omtale før Mikhail Gorbachev begyndte af Sølvkuglen, hvor Fred Harrison bl.a. beretter om Lvov os alle til at fortsætte arbejdet for at holde perestrojka-flaget højt. Så og deres samarbejde om at skabe et bedre Rusland. de reformer, der på én gang vil give da han hørte mig anbefale Rusland »Sølvkuglen« af Fred Harrison er på 243 sider. os samfundsmæssig retfærdighed at opkræve jord/resurse-renten Pris kr 125,00. Den Danske Henry George Forening. og økonomisk effektivitet. Da - og dermed udfordrede modellen, dr. Lvov døde i 2007, mistede som i 1998 blev premierminister. Han der dengang blev kaldt WashingtonRusland sin braveste forkæmper for stod skulder ved skulder med mig i overenskomsten - var det sød musik i retfærdighed. kongressen. Han brugte mit materiale til hans øren. taler og var utrættelig, når det gjaldt om i

2

george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

Blå bog

Dmitri Semenovich Lvov 2. februar 1930 - 6. juli 2007

Da Rusland i begyndelsen af 1990’erne tog afsked med planøkonomien og statskontrollen, fandt landets marxistisk uddannede økonomer, at de var på vej ind i et ideologisk fremmed landskab.

For at hjælpe dem med at bane vejen ind i fremtiden deltog akademikeren Lvov sammen med andre i det russiske akademi i en række seminarer, som de kaldte ”Den Ukendte Økonomi”, hvor de diskuterede de stærkt nødvendige sociale og samfundsøkonomiske udfordringer, der tårnede sig op for deres land.

Lvov var chefredaktør for magasinet Den økonomiske videnskab i vore dages Rusland, og var med i redaktionen af Økonomiske og matematiske metoder.

Akademikeren Lvov kom til at genopdage teorien om jord/resurse-renter gennem sin rolle som opretter og udvikler af en

videnskabelig skole, der specialiserede sig i at finde frem til metoder, der effektivt kunne sikre investeringer til nødvendige projekter. Han behøvede værktøj til at skønne over disse projekter i en økonomi, hvis produktivitet var sakket alt for langt bagud i forhold til, hvad den vestlige kapitalisme opnåede. Det førte Lvov ind på at undersøge metoder og institutioner, der kunne lette overgangen fra det planøkonomiske system ind i et system, der var baseret på et friere marked. Men hvorom alting er, Lvov var opsat på at beskytte befolkningens velfærd i det store og hele. Herved kom han til at genopdage, hvor vigtigt det var, at naturens jord/ resurse-rente blev socialiseret. Rusland oparbejdede især store olie- og gasresurserenter, som han ikke ønskede skulle falde i hænderne på oligarker.

Hans publikationer omfatter to lærebøger, 14 bøger og 300 afhandlinger og artikler. Kort før sin død underviste han ved ”Universitetet for Virksomhedsledelse” i Moskva, hvor han styrede ”Departementet for Institutionel Økonomi”.

B O GA N M E L D E L S E Johanne Langdal Kristiansen

Erik Christensen:

Borger i tre verdener – Johannes Hohlenbergs økonomisk-politiske filosofi

Syddansk Universitetsforlag 2011, 144 s Erik Christensen, tidligere lektor i samfundsfag har skrevet en lille, men meget interessant bog om Johannes Hohlenberg.

Som bogen også selv gør opmærksom på er JH mest kendt for sine udgivelser om Søren Kierkegaard og Nærorientens mystik. Jeg må også indrømme, at selvom jeg næsten med sikkerhed må have haft hans bøger i hænderne, er det ikke et navn, der umiddelbart vækker genklang.

Derfor er det også dobbelt interessant at læse om denne tilsyneladende fuldstændig glemte økonomiske filosof, der arbejdede i første halvdel af det 20. århundrede.

Titlen på bogen henviser til JH's inddeling af verden. JH bygger videre på ideer af Rudolf Steiner om en tregrening af politiske og sociale forhold til fornyelse af samfundet. Hos JH betyder det, at man må skelne mellem de kulturelle, økonomiske og politiske grænser. I kulturelle spørgsmål er hvert enkelt suveræn og det kulturelle bør adskilles fra staten. På det økonomiske område

er nationalstaten for lille, og der er i stedet tale om en verdensomspændende ”verden”. Det økonomiske område bør også fjernes fra staten. Tilbage er der det politiske område, der omfatter et givent territorium, hvor det er statens opgave at sørge for retssikkerhed.

JH's økonomisk-politiske filosofi var veludbygget, men et af hans problemer var, at han på den ene eller den anden måde stod i modsætningsforhold til alle de politiske ideologier, der var i spil i perioden. På den traditionelle højre-venstre skala, var han svær at få placeret. JH mente, at jorden principielt tilhører fællesskabet, men i stedet for fuld grundskyld ledte dette for JH til en løsning, der gik på, at fællesskabet ejede jorden og skulle sørge for, at det var de rette brugere (f.eks. de dygtigste landmænd), der fik adgang til jorden.

Ligesom jorden skulle ejes af fællesskabet og udlejes, skulle også kapitalen forvaltes, så der for enkeltindivider var tale om en brugsret (s. 127).

På dansk jord møder vi også JH som en

af de første, der fremførte tanken om borgerløn.

JH har mange interessante betragtninger, der umiddelbart kan virke enten forældede eller utopiske, men ikke desto mindre vil de hos mange kunne lede til spekulationer over dagens indretning af samfundet. Den grundlæggende tanke om inddelingen af samfundet i en kulturel, økonomisk og politisk sfære er bestemt positiv opmærksomhed værd, der kan blot være forskel på nogle af konklusionerne.

Bogen er bygget op med tre hovedafsnit yderligere inddelt i små letlæste kapitler, der sammen med et flydende sprog, gør emner, der ellers ofte kan være svære at formidle, lette at gå til. Det første overordnede kapitel omhandler JH med

fortsættes på næste side george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

3

forsat fra forrige side

Borger i tre verdener

en ganske kort beskrivelse af hans levnedsforløb og derefter en gennemgang af hans verdenssyn.

Anden del er udvalgte artikler af JH bragt i J.A.K. - bladet i 1935 og 36, hvor han var redaktør af bladet. Artiklerne er korte og naturligvis skrevet i en anden tid, men med det for øje er de bestemt til at gå til.

Den afsluttende del af bogen sætter JH's filosofi op imod andre politiske filosofier bl.a. socialismen, liberalismen

og georgeismen. Igennem bogen ser man, hvordan JH har tanker til fælles med mange, men samtidig adskiller sig på så markante områder, at det er svært for ham at finde en varig samarbejdspartner i det politiske liv.

Borger i tre verdener er en bog, mange kunne have gavn af at læse som inspiration til at se den politiske verden i andet end et fastlåst højre-venstre billeder, der i virkeligheden er forældet og heller ikke passer med den aktuelle virkelighed. Noget der er blevet nævnt, men som jeg må fremhæve igen er

dens læsevenlighed. Ofte er bøger om filosofi og endnu værre når det drejer sig om økonomisk filosofi enten store og tunge eller skrevet i så tungt et sprog, at man er sikker på, at det kun er de særligt indviede, der kan og orker at følge med hele vejen.

Sådan er denne bog ikke. En fin lille indholdsmættet bog, der er velegnet for læg såvel som for lærd.

Regeringen har foræret husejerne 47 milliarder Denne ritzauoplysning har man kunnet læse i flere dagblade Med Finansministeriet som kilde oplyser det er naturligvis også dem, der har fået rædselsslagne, blot nogen antyder, at Ritzau, at boligejerne siden skattestoppets de største lettelser. Regeringen har helt en eventuel ”rød” regering vil foreslå indførelse i 2001 har fået 47 mia. kr. i uantastet kunnet gennemføre en yderst noget, der bare ligner boligskatter. I skattelettelse. Alene i indeværende år, asocial skattepolitik og bidraget til at gøre frisk erindring er en diskussion mellem 2011, vil skattelettelsen udgøre 8,1 mia. den eksisterende ulighed endnu større. Ole Sohn fra SF og finansministeren, Ved indførelse af skattestoppet blev der påstod, at en anden regering boligskatterne fastfrosset i kroner Men det er værre endnu ville hæve boligskatterne. Ole Sohn og øre, og de er således ikke fulgt Der så kun den ene side af sagen. Det blev nærmest rasende over, at nogen med de stigende ejendomspriser. bliver værre endnu. Vi må gå ud fra, at kunne påstå noget så frygteligt!

Det er altså en ren foræring, husejerne skattefordelen er blevet kapitaliseret, og Ingen tør i dag lægge sig ud med har fået af VK-regeringen og dens den er så en af årsagerne til de stigninger i dem, der bestemmer udfaldet af styregruppe, og det har haft fatale følger. ejendomspriserne, vi har kunnet konstatere det folketingsvalg. Vi har nok en ny Det er naturligvis let nok at finde ud af, de senere år. Fastfrysningen af boligskatterne magtelite bestående af det, man kalder hvad disse penge, der repræsenterer 2 har været med til at skabe den boligboble, der systemanalytikere, dvs. mediefolk, Storebæltsbroer, kunne have været brugt forårsagede en finanskrise, da den brast for et spin-doktorer og undervisere på de til. I år svarer de højre læreanstalter. Men således til halvdelen bor jo også i dyre Fastfrysningen af boligskatterne har været med de af udgifterne til huse i de dyre områder. den efterløn, som til at skabe den boligboble, der forårsagede Men vi har også en regeringen nu en finanskrise, da den brast for et par år siden magtfuld vælgergruppe vil have udfaset. i husejerne, der knuger Men gennem fast omkring deres små par år siden. Bevares, krisen skyldes ikke alene alle årene kunne de have gjort god friværdier, selv om de netop kunne den danske regerings ukloge politik, men gavn inden for hospitalssektoren have fordel af en omlægning af skatten regeringen og dens støtte- eller styreparti eller i kommunerne, hvis bygninger fra arbejde til fast ejendom. Dem vil har sin andel i, at den fik alvorlige følger her og veje tydeligt røber pengemangel. man ikke lægge sig ud med. Blå stue i landet. Med de stigende ejendomspriser De kunne også have været brugt til at vil ikke, og rød stue tør ikke. Mange fulgte større friværdier, der blev belånt, og det nedsætte skatterne på arbejde eller socialdemokrater og SF´ere kan jo skabte andre problemer, da boblen brast. Og forbrug – og dermed kommet alle til gode. godt se, at en ejendomsbeskatning er der blev skabt en ejendomsspekulation, som nødvendig, hvis man vil have større bl.a. har kostet nogle pengeinstitutter livet.

Foræringerne er ikke jævnt fordelt Vi kan vel ikke sige, at alt dette er lighed i samfundet, og hvis man vil Mens skattelettelser på indkomst kan skattestoppets skyld alene, men det har modvirke økonomiske kriser. Men de fordeles nogenlunde jævnt over hele været en stærkt medvirkende årsag. har ikke mod til at foreslå det rigtige. landet, har skattestoppet for disse Med andre ord – man foretrækker ejendomsskatter en tydelig geografisk og Bliver det så bedre? en ny regering frem for en ny politik. social slagside. Lettelserne er naturligvis Meningsmålingerne viser, at der her i landet er Nu skal dette ikke opfattes som en størst, hvor husene er dyrest. Det vil store forventninger om et nyt folketingsflertal skamros af den ejendomsbeskatning, sige, at hovedstadsområdet og det østlige og en ny regering efter næste valg. Men vi skal regeringen har sat i stå. En fornuftig Jylland har fået de største lettelser, mens ikke gøre os forhåbninger om at få rettet op på grundskyldslovgivning havde været de i det Udkantsdanmark, man i andre netop denne del af skattestoppet. Enhedslisten at foretrække. Men ind imellem må sammenhænge har så ondt af, i høj grad er og det radikale venstre vil måske nok presse man jo nøjes med det næstbedste til at overse. Her er folk igen blevet snydt. på, men hverken socialdemokraterne eller tredjebedste. De milliarder, som Det er normalt sådan, at det er de og SF tør foretage sig noget. De bliver regeringen har foræret de rigeste i rigeste, der ejer de største huse, og landet, - det er i hvert fald ikke godt.

4

george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

Foredrag ved professor i nationaløkonomi Christen Sørensen på Den Danske Henry Georgeforenings årsmøde 18. sept. 2010

Dansk økonomi efter finanskrisens første 2 år hvad må vi forvente?

Referent: Finn G. Becker-Christensen Emnet afspejler, at foredragsholderen allerede for næsten 2 år siden kom med en forudsigelse af, at der ville gå 10 år før ledigheden igen ville være under 100.000, ligesom han troede, at den ville være over 200.000 ved udgangen af 2010. Det er den også, hvis vi tager udgangspunkt i arbejdsstyrketællingen, og ikke i opgørelsen af den officielle ledighed, der baserer sig på dem, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp som følge af ledighed.

Amerikansk økonomi Årsagen til den nuværende økonomiske krise/finanskrise er at finde i den amerikanske boligkrise. Den skyldtes en oppustet boligsektor i USA. Boliger blev belånt til langt op over skorstenen.

Lån blev givet til meget lave ydelser i begyndelsen. Når ydelserne steg kunne låntagerne ikke betale deres ydelser til kreditgiverne, men de kunne heller ikke sælge boligen, fordi den var belånt langt ud over ejendomsværdien. USA´s Nationalbankdirektør Greenspan lod griskheden få frit spillerum.

Banken Lehman Brothers var dybt involveret i denne långivning, som blev finansieret ved at udstede obligationer med sikkerhed i boliger. For at gøre obligationerne attraktive på børsmarkedet fik man nogle private finansielle institutioner, såkaldte “Credit Ratings Bureaus” til at opgradere ikke eksisterende sikkerhed til højeste sikkerhed, “Rating A” .

Lehmans Brothers kom til at ligge inde med store mængder værdiløse obligationer, som ikke kunne sælges. Obligationerne var solgt under falske forudsætninger. Disse såkaldte “junk bonds” kan kaldes finansielle masseødelæggelsesvåben.

Lehman Brothers fik (til overraskelse for nogle) lov til at gå fallit. Boligejere, som ikke kunne magte ydelserne på deres oppustede værdier, måtte gå fra hus og hjem.

Der var valg i horisonten. Stramning af finanspolitikken kom ikke på tale. Man kan ikke vinde et amerikansk præsidentvalg uden at sænke skatterne.

Europæisk økonomi Pengepolitikken har været præget af meget lave renter, hvorfor der blev der sat rekord i boligbyggeri bl.a. i Irland, Spanien og Danmark. Nybyggede boliger kan under finanskrisen ikke sælges eller kun sælges med tab.

Generelt om dansk politik: Kampen står ikke mellem kommunisme eller liberalisme. Kampen går ud på at få fat i vælgere som befinder sig midt imellem disse yderpoler, medianvælgerne. Dvs. politik er en magtkamp, og ikke en kamp om idéer.

Det gælder bare om at få flest stemmer.

Politikerne tør ikke føre finanspolitik, dvs. foreslå nødvendige ændringer (lempelser eller stramninger) i skatter og offentlige udgifter. Kampen om politisk magt er så hård, at ingen tør stramme finanspolitikken.

I økonomiske opgangstider bør finanspolitikken strammes.

Fogh gjorde det modsatte, hvilket førte til nationaløkonomisk overophedning. I nedgangstider mente foredragsholderen, at finanspolitikken skal lempes. Men der er tendens til, at det modsatte sker.

Fogh regeringen turde ikke gøre noget, der var ubehageligt for vælgerne. Han lod økonomien være overophedet.

Foredragsholderen var modstander af at hjælpe danske banker, der har handlet uansvarligt med hensyn til kreditgivning. De skal ikke gå fallit, men aktionærer må finde sig i at miste deres værdier, og staten må overtage disse banker.

Ejendomsværdiskat Denne skat er fastlåst, men det sundeste ville være at lade ejendomsværdiskatterne stige automatisk i takt med stigninger i boligpriser. Hvis disse stiger 5% skal bolig ejendomsværdiskatten op tilsvarende. Som følge af fastfrysning af af boligværdiskatterne kan boligejere sove sig til flere penge, end de kan arbejde sig til.

Christen Sørensen Mangeårigt medlem af det økonomiske råd og formand fra 1985 til 1988 ,Christen Sørensen er en flittig og engageret samfundsdebattør. Han viger ikke tilbage for at sige tingene skarpt og konfronterende, og han holder sig ikke til at diskutere nationaløkonomi selvom det er det hans fagområde er, og det de fleste af os kender ham for.

Offentlig politisk debat Den er præget af ulideligt kortfattede TV-udsendelser, hvor dårligt uddannede journalister stiller ukvalificerede spørgsmål. Meget ofte svares der ikke på stillede spørgsmål.

Beskyttelsesvolde Finansielle intitutioner som RealDanica, Nykredit og Kræftens bekæmpelse har opbygget (antidemokratiske) beskyttelsesvolde omkring sig. Dvs., at bestyrelserne er selvsupplerende og kun venner indvælges.

Konklusion: Meget engageret og inspirerende foredrag med god tid til efterfølgende livlig debat.

Foredragsholderen står ikke fjernt fra georgeismens idéverden, men han advokerer ikke direkte for den, og med hensyn til skat på samfundsskabte og naturgivne resurser er han (endnu?) ikke helt med på vognen.

Se også http://www.dr.dk/P1/Samfundstanker/ Udsendelser/2008/05/ 17120321.htm#page

george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

5

Georgeisternes valg

Hvad stiller man som georgeist op ved det kommen folketingsvalg?

Ib Christensen har gennemgået de opstillingsberettigede partiers programmer m.m. for at finde deres ideer om vore to hovedpunkter:

GRUNDSKYLD

&

Georgeisternes valg: Grundskyld Hvad mener de opstillingsberettigede partier om grundskyld forud for dette års folketingsvalg?

En research i principprogrammer og politiske udspil viser, at ingen af dem nævner grundskyld, ikke engang ejendomsskat, men dog ”boligskatter”.

KO N S E R V AT I V E nævner ikke noget om ejendomsskatter, men hylder ejendomsretten: ”Privat ejendomsret og økonomisk frihed er forudsætning for personlig frihed og for velstand og mangfoldighed.” Der tænkes vist ikke her på ejendomsretten til udbyttet af sit eget arbejde…

De to regeringspartier har ved fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og loftet over grundskylden markeret, at lettelse af ejendomsbeskatningen reelt har haft den højeste prioritet frem for lettelse af skatten på arbejde, der nu er verdens højeste.

FRIHANDEL Georgeisternes valg: Frihandel Frihandel spiller ikke nogen rolle i folketingsvalgkampen, det er jo en sag, der ordnes af EU. Men de opstillingsberettigede partier har dog formulerede synspunkter om handelspolitik.

KONSERVATIVE: ”For os er frihandel et vigtigt redskab til at fremme dialog, velstand og i sidste ende demokrati og frihed…” Og: ”På det handelspolitiske område bør EU spille en central rolle i at fremme den frie handel også uden for Europas grænser.” Men ak: ”Protektionisme er et stigende problem – antidumpingtold skal minimeres” – en bøn til EU om at neddrosle unionens fremmeste våben til at holde industrivarer fra den tredje verden ude. Eller med EU-ordfører Helle Sjelle: ”Gennem EU vil vi arbejde for at nedbryde handels- og investeringsbarrierer, der hindrer danske virksomheders adgang til nye vækstmarkeder. Her er det vigtigt også at feje for egen dør i EU:” ”EU skal tilbyde øget markedsadgang og reducere (landbrugs)støtten.” Og: ”EU`s egen støtte til bestemte sektorer eller regioner skal nedtrappes og fjernes.” Stakkels Bendt Bendtsen, der har indmeldt sig i den gruppe i Europa-Parlamentet, der er mest vild med landbrugsstøtte og den næstmest protektionistiske. I stedet for at gå sammen med de britiske konservative, der er for frihandel og imod landbrugsstøtten. Nå, de er jo også EU-kritiske…

DE RADIKALE scorer billige points i denne tid ved at fremstå som et parti, der er positivt over for en skatteomlægning væk fra arbejde og over på ejendom.

Og det lyder også meget fint i deres principprogram: ”De offentlige indtægter skal i stort omfang hvile på forbrug af naturressourcer og beskatning af fast ejendom. Dette princip skal indarbejdes i skattesystemet på en måde, der er adfærdsregulerende og socialt afbalanceret.”

Men de radikale begrænser sig til at foreslå grundskylden på landbrugsjord genindført (provenu 1,2 mia. kr.)og rentefradragsretten begrænset for renteudgifter over 250.000 kr. (provenu 3,5 mia. kr.) Ikke et ord om ophør af fastfrysningen af ejendomsværdiskatten eller om fjernelse af loftet over grundskylden. Dermed har de omhyggeligt friholdt deres målgruppe: Veletablerede og veluddannede boligejere med gode friværdier fra at skulle betale mere i ejendomsskat end under VKO. Nå, nu er det radikale principprogram jo også fra 1997 og – på dette område – åbenbart ikke ajour med moderne politisk markedsføring.

6

george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

DE RADIKALE, som er det mest EU-begejstrede parti, ser det hele med unionens øjne: ”EU skal arbejde for fri og fair handel på verdensbasis – og rum for bæredygtige udviklingsmuligheder for alle nationer. Det Radikale Venstre ønsker derfor at arbejde for lempelse af EU`s toldmure over for udviklingslandene.”

Begrebet ”fair handel” kan naturligvis tolkes som modstand imod f.eks. EU`s statssubsidierede landbrugseksport til udviklingslandene. Det bliver det da også, men det bruges nok så hyppigt som forsvar for udviklingslandes ret til protektionisme i den – fejlagtige – tro, at beskyttelsespolitik er godt for de fattige lande. Det er i øvrigt virkelig beskedent, at de radikale vil nøjes med at ”lempe” EU`s toldmure!

Partiet er også nøjsomt, når det gælder EU`s naboer: ”Der bør etableres relevante og fair handelsaftaler med de lande mod øst og syd, der måtte ønske dette.” Ikke noget med frihandel her, ikke engang over for Mahgreb-landene, der ikke kan eksportere deres landbrugsvarer restriktions- og toldfrit til EU.

DANSK FOLKEPARTI har støttet ejendomsskattestoppet og dermed handlet i overens med partiprogrammet: ”Dansk Folkeparti tager principielt afstand fra, at staten har gjort boliger til så stor en indtægtskilde.” Og: ”Dansk Folkeparti er imod øget beskatning af boliger. Vi vil arbejde for at gøre det lettere for flere at eje sin bolig, og øget boligskat vil ikke fremme dette.”

Det var sørens: Der kan ikke opdrives den økonom, som ikke mener det modsatte: Højere ejendomsskat gør det lettere at erhverve sig en bolig, for det giver lavere ejendomspriser. Men ”Dansk Folkeparti ønsker at gøre det billigere for flere at købe ejerbolig.” Det gode, de gerne vil, det gør de ikke, det onde, de ikke vil, det gør de…

DANSK FOLKEPARTI er imod globaliseringen pga. ”den store internationale ulighed bl.a. som følge af svigtende mulighed for regulering af verdenshandelen.” Det er gådefuldt, hvad partiet mener med dette. Hvis der er noget--, der kan skabe større social og økonomisk lighed globalt, så er det da frihandel!

Partiet har mange kritiske udfald mod EU, men ikke et eneste kritisk ord om unionens protektionisme, tværtimod vil det ”sikre det europæiske frihandelsområde og den europæiske toldunion.” Det er godt, at man vil sikre EFTA og EØS, men pinligt, at man vil ”sikre” den europæiske toldunion. ”Det handelspolitiske samarbejde med udviklingslandene skal gøres betinget af, at landene overholder menneskerettighederne, og at mindst halvdelen af deres offentlige budgetter, ligesom i velfærdsstaterne, anvendes til undervisningsmæssige, sociale og sundhedsmæssige formål.” Så er der effektivt lukket af for samhandel med det meste af den tredje verden!

S O C I A L I S T I S K FOLKEPARTI har totalt underkastet sig Socialdemokraternes diktat om tilslutning til ejendomsskattestoppet.

Dette skattestop, som AE-Rådet fastslår har bidraget til den største økonomiske ulighed i det danske samfund i det sidste årti, rimer ikke med SF´s marxistiske principprogram, der kræver en ”omfordeling gennem et solidarisk skattesystem” – for ikke at tale om følgende trosbekendelse: ”Den socialistiske markedsøkonomi er præget af forskellige former for fælleseje og rådighedsret over de vigtigste produktionsmidler og den finansielle sektor. Der vil dog også være et islæt af privateje.”

Den sidste sætning må virke beroligende på de erhvervsfolk, SF for tiden søger at gøre sig gode venner med. Blandt ”de vigtigste produktionsmidler” må vel være det allervigtigste af dem alle: jorden? Ja, man må spørge, for SF skriver ikke et ord om ejendomsbeskatning i programmet. Det gør der heller ikke hos

”Det skal kunne betale sig at stille jord til rådighed, at finansiere boliger, at bygge boliger og at stille boliger til rådighed.” ”Både lejere, andelshavere og ejere skal trygt kunne disponere deres økonomi uden frygt for stigende boligskatter.”

Her er det ren business, ingen snak om social retfærdighed, ikke et gran af forståelse for jordrentebegrebet og grundskyld.

SOCIALISTISK FOLKEPARTI: ”Den internationale liberaliseringsbevægelse og frihandelsideologi, der bl.a. var omdrejningspunktet i WTO, skal bekæmpes til fordel for en accept af national, regional og global regulering til gavn for velfærd og miljø. SF ønsker at presse på gennem EU for denne globale regulering i WTO.” Og trosbekendelsen fortsætter: ”…. behovet for kapitalkoncentration skaber et pres for internationalisering af handel og kapitalstrømme…. jo større markeder, liberaliseringen skaber, jo større bliver koncentrationen af kapital og økonomisk magt….” Derfor skal der på europæisk og globalt plan ”etableres demokratiske beslutningsfora, som kan regulere markedet.” ”Der er behov for socialt og miljømæssigt bæredygtig verdenshandel, hvor de rige åbner deres markeder for varer fra den fattige verden. Samtidig må de i lange overgangsperioder acceptere, at de fattige lande beskytter deres markeder.” Her har vi igen den tåbelige ide om, at udviklingslandene skal beskytte sig mod omverdenen, ikke overraskende fulgt af en positiv beskrivelse af anti globaliseringsbevægelserne. Disse har excelleret i denne neoprotektionisme, men dog også med rette skarpt kritiseret EU`s dumping af subsidierede landbrugsvarer.

VENSTRE har et helt afsnit i sit principprogram om global handel, der ikke kunne skrives bedre af en georgeist, og om EU siger man: ”Som et led i arbejdet for global frihandel skal EU indgå ambitiøse handelsaftaler med andre handelsområder eller lande. EU skal opbygge et frihandelsområde med Nordamerika, så verdens frihandelsområder forenes.” Et forslag, som USA har stillet, men som afvises af EU. Venstres frihandelsiver dæmpes, når det gælder landbruget: ”Fødevarepolitikken skal funderes på internationale aftaler og skal drives under hensyn til forsynings- og forbrugersi kkerhedshensyn.” Og: ”EU`s landbrugsstøtte skal afvikles balanceret via globale aftaler.” Foreløbig har EU nu på 10. år blokeret for en liberalisering af især landbrugsvarer under Doha-runden, uden at dette har affødt den mindste kritik fra Venstre.

george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

7

ENHEDSLISTEN kræver meget prisværdigt genforhandling af den for udvindingsselskaberne yderst fordelagtige Nordsøaftale om olie og gas. Man mener, at et rimeligt merprovenu på 10 mia. kr. om året er realistisk.

Enhedslisten vil også have skat på spekulation, men der nævnes kun aktiespekulation.

Et forslag fra partiet er, at den nuværende ejendomsbeskatning skal afløses af en skat på kapitalgevinster ved hussalg, dog således at den først forfalder, når man forlader boligmarkedet – altså reelt en arveafgift. Det betyder, at den let kan omgås, at dens provenu bliver begrænset, og at de gode virkninger på gennemskuelighed, mobilitet, generationsskifte og ejendomspriser ved den nuværende løbende beskatning helt forsvinder. Sverige har det af Enhedslisten foreslåede system, og det var en af de væsentligste grunde til, at de borgerlige partier vandt riksdagsvalget : De lovede at fjerne denne skat. Den blev ikke fjernet, men lettet meget kraftigt og især for de rigeste boligejere.

Enhedslisten skulle tage ad notam, at en Gallup-måling for Berlingske 21/2 viste, at 66 % af de danske vælgere er tilhængere af højere boligskat, hvis provenuet bruges til lavere skat på arbejde, kun 22 % er imod. Noget at tænke over for de ”røde” partier, der er så bange for boligejerne…

Set med grundskyldsøjne er der alt i alt ikke nogen opmuntrende udsigter – hverken nu eller efter valget. Ingen af de opstillende partier tør røre ved valgets væsentligste økonomisk-politiske spørgsmål: Stop for nye boligbobler med deraf følgende gældskrise, fallitter, bankkrak, bankpakker, statsunderskud, stagnation og arbejdsløshed.

KRISTENDEMOKRATERNE har fattet, hvad det drejer sig om: ”En boligs værdi er i høj grad afhængig af ydre forhold som infrastruktur og muligheder i lokalområdet.

Derfor er det rimeligt at beskatte private ejendomme.”

Kort og godt.

KRISTENDEMOKRATERNE : ”Verdenshandelen skal bygge på frihandel, dog skal det være muligt for fattige ulande at beskytte egen produktion for at sikre selvforsyning og udvikling. Alle handelshindringer og støtteordninger, der forhindrer en reel frihandel, og dermed ulandene i at komme ind på industrilandenes markeder, skal fjernes.”

Det er en udbredt misforståelse, at det tjener ulandenes interesser at føre protektionistisk politik. Tværtimod er kendsgerningen, at de ulande, der fører en liberal handelspolitik, klarer sig bedre end de, der fører beskyttelsespolitik. Men ellers er Kristendemokraterne ganske fornuftige: ”Et stærkt, åbent og regelbaseret internationalt handelssystem er en forudsætning for, at udviklingslandene kan deltage i den globale økonomi.” Dette er en klokkeklar undsigelse af den praksis, EU og USA er slået ind på: I stedet for at fremme WTO og forhandlingerne om en frigørelse af verdenshandelen, laver de to økonomiske stormagter bilaterale handelsaftaler, hvor frem for alt udviklingslandene bliver taberne.

LIBERAL ALLIANCE: ”Et retfærdigt skattesystem er et enkelt skattesystem”. Javel, men hvorfor så ikke vælge det enkleste skattesystem, der findes: Let at administrere, fuldstændigt offentligt og gennemsigtigt, umuligt at unddrage sig: grundværdibeskatning? Og så kan det tilmed give basis for den lettelse af skat på arbejde, som Liberal Alliance sværger så heftigt til.

Men nej: Liberal Alliance støtter skattestop uden hensyn til hvilken skat, der skal stoppes. Og det er ikke menneskeligt muligt at få en begrundelse fra den tidligere skatteordfører for de radikale, Anders Samuelsen, hvorfor han i denne sag er vendt 180 grader rundt. Bryder Saxo Bank sig ikke om ejendomsskatter?

8

george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

ENHEDSLISTEN er nærmest en tam affære, sammenlignet med SF´s marxistiske program. Partiet ønsker ”et handelssystem, der tager udgangspunkt i demokratisk planlægning og globalt samarbejde i stedet for markedskræfter og private firmaer.” Så mange var ordene.

Den ikke overraskende konklusion er, at de liberale og borgerlige partier er positive over for frihandel og markedsøkonomi – i hvert fald sådan i princippet, mens de socialistiske partier ønsker regulering og planøkonomi, også når det gælder handelspolitik.

Det er dog uden betydning, for det er EU, der bestemmer handelspolitikken, og i EU hører Danmark til den lille gruppe af liberalt orienterede lande, hvor Storbritannien, Holland og Sverige er de andre. Den protektionistiske landegruppe ledes af Frankrig og de sydeuropæiske lande og støttes på landbrugsområdet effektivt af Tyskland. Resten af EU-landene er nærmest sympatiserende med de protektionistiske lande. Det er galt for EU, og det er nærmest en katastrofe for den globale verdenshandel.

LIBERAL ALLIANCE: ”Danmark skal arbejde for øget frihandel og aktivt modsætte sig protektionisme og toldbarrierer til skade for den økonomiske vækst.”

Og: ”Den bedste hjælp til ulandene er frihandel.

Danmark bør arbejde for at nedbryde handelsbarrierer for ulandene i EU og gennem WTO for en liberalisering, der giver ulandene fri adgang til de vestlige markeder.”

Med denne liberale profil er partiet selvsagt også imod subsidiepolitikken: ”Erhvervsstøtteordninger som landbrugsstøtten og regionalstøtten skal afvikles.”

Kort og kontant.

SOCIALDEMOKRATERNE forsikrer utrætteligt: ”Boligskatterne og rentefradraget ændres ikke”, hedder det i ”Fair Forandring”. Der er altså på det område ingen forandring fra VKO, og fair er det jo slet ikke over for de klassiske socialdemokratiske vælgere, hvor denne forsikring svarer til deres interesser som en knyttet næve til et blåt øje.

Så kunne man jo dog i det mindste håbe at finde nogle for ejendomsbeskatning positive formuleringer i det socialdemokratiske principprogram, men nej: Skattepolitisk finder man kun følgende: ”Vi ønsker at fastholde skattesystemets progressivitet, der sikrer en økonomisk omfordeling.” Der må tænkes på indkomstbeskatningen, og her foreslår partiet aktuelt en ”millionærskat”, der vil indbringe 0,8 mia. kr. af et samlet statsbudget på 920 mia. kr.! De hundredvis af mia. kr., der arbejds- og skattefrit er gået i boligejernes lommer, røres ikke.

Poul Gerhard Kristiansen

SOCIALDEMOKRATERNE konstaterer, at ”udviklingen imod en globaliseret verden har skabt såvel positive som negative konsekvenser.” Efter denne opsigtsvækkende konstatering konkluderes det, at ”det er brug for stærke internationale organisationer, der kan regulere det globale marked.” Og ligesom andre partier ønsker man ”åbning af den internationale verdens markeder for u-landenes produkter.”

Det er vanskeligt nærmere at blive klog på Socialdemokraternes handelspolitiske program, hvis de har noget. Det er i det hele taget et principprogram, der males med en overordentlig bred pensel, det eneste, der står klart, er at der ikke er ret mange grænser for den offentlige sektors omfang.

Bobler og kineserier Spøgelsesbyer og vanvittige ejendomspriser i Kina

Bobler og kineserier I januar 2011 dukker en historie op i medierne om kinesiske “spøgelsesbyer”.

Ikke spøgelsesbyer, som befolkningen har forladt, men helt nybyggede byer helt op til Københavns størrelse eller større. Kangabashi, Bayannnao eller den største, der hedder Zhengzhou. Det er byer til millioner af indbyggere med alle faciliteter. I nogle tilfælde med f.eks. visse dele finansieret af Verdensbanken. Der er spøgelsesbyer til måske mere end 60 millioner af indbyggere. Det er byer, som angiveligt skulle huse f.eks. folk i rige mineområder.

Men de står væsentligst tomme. Ganske få lejligheder er beboede. Vejene er tomme. Fornemme rådhuse uden særlig mange “kunder”.

Hvad er forklaringen?

Man kan foreslå mange forklaringer lige fra fejlslagne projekter, spekulation eller hvidvaskning af penge. Under alle omstændigheder er det udtryk for et sygt boligmarked. En overophedet økonomi resulterende i truende boligbobler og følgende sammenbrud.

For selv om Kinas regering angiveligt forsøger at få økonomien kølet ned og væksten er gået ned til ca. 10% p.a., så er verdens næststørste økonomi efter USA, stadig præget af en voldsom vækst ikke mindst i forhold til væksten i den vestlige verden.

Boligpriserne ryger imidlertid stadigvæk lige så meget i vejret. Det er vel heller ikke så sært, når op imod 60% af bruttonationalproduktet i 2010 udgøres af boligbyggeri - bl.a. altså af byggeriet af de ovennævnte spøgelsesbyer. I 2010 så man endog boligprisstigninger i nogle måneder på over 10%. Så selv om der i dag ikke er tale om så voldsomme stigninger og der er stor forskel på by og land, så stiger priserne i storbyerne alligevel med op til 20% p.a. Danske Bank meldte imidlertid beroligende ud i september 2010, at dette ikke gjorde noget, når blot indbyggernes indtægter stiger tilsvarende!! Altså ”ingen bobble” melder Danske Bank - på trods af en voldsom overophedning.

Regeringen har forsøgt at gøre noget Og det er altså efter at myndighederne faktisk har gjort forsøg på at tage luften ud af boblerne. I 2009 blev en grund i Beijing på Guangqu Road solgt for 3,1 milliard kr. - Ja du læste rigtigt. Også i de andre storbyer var der tale om voldsomme prisstigninger på grunde og boliger.

I 2008 kostede en gennemsnitsbolig i Beijing 23 gange en gennemsnitlig årsindtægt. Til sammenligning er det internationale tal på 4-6 gange en gennemsnitlig årsindtægt.

At den kinesiske regering så i en periode gav bankerne lov til at give op til 30% rabat til førstegangskøbere gav ikke nogen lettelse og i efteråret 2010 har man så forsøgt med en stramning af økonomien.

Det er sket med øgede kapitalkrav til bankerne, og på boligområdet har man i storbyerne indført forbud mod at købe bolig nummer 3 og strammet kravene til udbetaling, så der skal erlægges op til 40% og endvidere sat renten op for bolig nummer 2 - altså for almindelige boligkøbere.

Stadig grund til bekymring Men selv om den økonomiske udviklingen løber stærkt i Kina, løber boligpriserne alligevel hurtigere - på trods af disse indgreb. Og spøgelsesbyerne er udtryk for et helt sygt boligmarked, hvor man opfører hele nye byer, hvor lejlighederne sælges i bundter. Spekulationen har gode vilkår og viser ineffektiviteten i afkølingen. Og imens ryger priserne i vejret i de eksisterende storbyer.

Så der er stadig grund til bekymring for nedsmeltning og for boligbobler. Bristede bobler, der er så store, at de bestemt ikke kun har betydning for Kina. Ringene vil brede sig ud i verden - fra verdens næststørste økonomi. For der pustes stadig luft i boblerne.

george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

9

Dan Holst Nielsen

De go’e gamle dage Dan Holst Nielsen har læst de 50 år gamle numre af georges forgænger, Grundskyld .

Hovedemnet var i dette forår: Det katastrofale valgnederlag .Redaktøren af Grundskyld, P. C. Pedersen, var under hele forløbet mere end skeptisk for ikke at sige arg modstander af den politiske trekant, som lå bag dannelsen af trekantregringen, og som i november 1960 kulminerede i et katastrofalt valgnederlag for Retsforbundet, som ikke alene mistede regeringsmagten, men også røg ud af folketinget.

Derfor er det ikke sært, at de tre første numre af Grundskyld i 1961 var domineret af stof om dette. På s. 2 kan man læse en artikel, som P.C.P. havde prøvet at få optaget i Berlinske Tidende - men forgæves, og det var nok meget godt. Det er en skrap – ja nærmest uforskammet - polemik imod ”hr. Niels Andersen”, som han konsekvent benævnes. Niels Andersen var politisk ordfører for Retsforbundet.

Det drejer sig om, at denne i en kronik i Berlinske Tidende lige før valget bl.a. skriver, at grundrenten eller dens kapitalværdi er resultatet af generationers virke. Men ifølge P.C.P. er det nutidens samarbejde mellem mennesker, der skaber grundrenten. De er også uenige om, hvorvidt de samfundsskabte værdier væltes over på varepriserne. ”Læs Henry Georges, Fremskridt og Fattigdom” hr.

Niels Andersen” slutter P.C.P. Årsagen til valgnederlaget beskæftiger P.C.P. sig i øvrigt med i en 3 siders artikel.

For det første har hverken Retsforbundet eller Kommunisterne (som også røg ud) gjort noget for få ændret den urimelige valglov, som bl.a. har en bundgrænse på 60.000 stemmer. Men det er også nødvendigt at ”vurdere den lovgivning, som Retsforbundet har medvirket til og har medansvaret for, og se, om den har ført os nærmere den på naturlig ret hvilende retstat, som det er Retsforbundets opgave at gennemføre”.Til denne vurdering bruger han den franske menneskerettighedserklæ ring, overvejelser over, hvad grundskyld egentlig er, samt betragtninger om grundskyldskommissionens betænkning og meget mere.

Måske for på forhånd at tage højde for sin hudfletning af Retsforbundet sluttes der af med følgende: ”Det valget har lært os er, at vi skal være vågne og selvstændigt tænkende og under vor deltagelse i

10

george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

den politiske diskussion tage stilling uden hensyn til noget parti” (Min fremhævelse).

Nogle år efter alt dette deltog jeg i et møde, hvor J. M. Pedersen fortalte om sine oplevelser som medlem af finansudvalget i Trekantregeringens tid. I folkemunde kaldtes han , ikke uden grund, Sparepedersen. Han modarbejdede og nedstemte mange forslag til unødvendige udgifter. Men det var kun nødvendigt i begyndelsen. Efterhånden undlod man simpelthen at fremsætte sådanne forslag, som man vidste, han var imod.

Han var overbevist om, at noget lignende forekom på andre områder.

Retsforbundet havde altså meget mere indflydelse end almindelig kendt.

Personlige refleksioner Der er meget mere om det katastrofale valg i de tre første numre af Grundskyld i1961 f.eks. af Gorm Møller og Niels J. Toft. I øvrigt gik bølgerne meget højt flere år efter alle de steder, hvor georgeister medvirkede., og det er vel kun naturligt. Vi hverken kan eller skal genoptage denne ørkesløse diskussion om, hvad man skulle have gjort og om at placere skylden. Jeg vil dog tillade mig at komme med nogle få personlige betragtninger herom.

Der er som sædvanlig mange indlæg Det blev i tiden efter valget slået – ja store, vægtige artikler om frihandel, fast, at den pågældende georgeismens anden store sag. Det er regeringsperiode i artikler som ”Den friere handels mange henseender forudsætninger”, ”Tanken var den bedste om told”, ”Kornordningens nogensinde – eller følger”, ”Knekket av i hvert fald i subsidiepolitikken” (på ”mands minde”. norsk), ”Radiomonopol og Ikke blot af de piratsendere” (på svensk). to som stredes ”Under titlen sol og måne om æren for at og Freja” gemmer der sig trekantregeringen en lang artikel om tryghed blev dannet, Viggo – velfærdsstat m.m. – skrevet af Starcke og Knud Peter Ussing Olsen.

Tholstrup, men Den gamle redaktør også af uafhængige P. C. Pedersen var meget ”Syndserkendelse” er en eksperter såvel i vred på Retsforbundets lille notits, hvor Retsforbundets Danmark som i folketingsmedlemmer og politiske ordfører kommer udlandet. til orde. Det er et citat fra ministre.

Man kan lige så ”Vendsyssels Tidende”, som har godt lade være med at arbejde for en talt med Niels Andersen. ideologi som vores, hvis man straks ”Vi har kun os selv at takke for det vil have det hele gennemført. Altså (valgnederlaget), og jeg synes, vi bør ”alt eller intet”. Det er nu en gang drage lære af det.” siger han bl.a. Han demokratiets grundvilkår, at man hele nævner så, at den radikale leder Bertel tiden må forhandle med andre, for at Dahlgaard i en grundlovstale var inde på nå frem til det bedst mulige resultat i valget og de tre partiers fællesgods og den foreliggende situation. Selvfølgelig sagde, at ”man ikke skulle forcere denne kan der være tilfælde, hvor man på et udvikling frem, men lade den modne af tidspunkt må sige fra og helt undlade at sig selv”. Niels Andersen tror imidlertid få indflydelse. Men er det så bedre? ikke, at der er tid til en sådan modning.

Ved regeringens dannelse var der vel ret Sådan som den politiske situation er beset ikke noget valg. Når det nu var i dag, haster det med at få dannet et slået fast, at der faktisk var flertal for et stort liberalt parti som modvægt mod af vores allervigtigste krav: Om ikke fuld den tendens, der er fremherskende grundskyld så dog så meget som muligt. hos praktisk taget alle politiske partier Man kan vel nærmest sige at vi svigtede – tendensen til at give efter over for det demokratiet, hvis vi ignorerede disse stadig tiltagende organisationsvælde”. kendsgerninger.

Slagtebænk C Vi havde knap nok fordøjet statsministerens nytårstale, før Lene Espersen og Henriette Kjær stjal det politiske billede. Her var der et par politikere, der mere eller mindre selvforskyldt kom på slagtebænken, og medierne kunne føre kniven med så meget større dristighed, som meningsmålingerne ikke gav deres parti megen støtte. Det var således risikofrit at slagte dem. Lene Espersen kunne ikke appellere til sympati. Hun viste sig mere og mere som kvinden uden succes og formentlig uden selverkendelse. Derimod kan man godt have ondt af Henriette Kjær, der

blev offer for sin mands grådighed.

Men ingen af dem havde forstået, at man kun skal melde sig ind i Det konservative Folkeparti, hvis Vorherre har forsynet en med øjne i nakken og en kniv i ærmet. For der har jo altid været magtkampe i det parti.

Konservativ eksistenskamp Nu holder det vel så på med at slutte, som svenskerne siger. Vi er nok vidne til en konservativ eksistenskamp, for min skyld gerne dødskamp. Men de skal nu nok klare sig. De har jo trods alt pengemagten bag sig. På den anden side efterlader det vel heller ikke noget savn. Vi er i forvejen så velforsynet med konservative partier, at et mere eller mindre ikke betyder noget. Vi har jo ikke andet end konservative partier.

Som alting ser ud i øjeblikket, er der lagt op til efterløn for regeringen, og den er sikkert meget velkommen hos de nedslidte konservative.

Landet er bedste tjent med en

været en ekstra gang tilmad i form af Bertel Haarder for fuld udblæsning. Vi må være vore medier taknemmelige, for at de ikke skyer nogen vanskelighed for at holde vort åndsliv i gang.

Oldtidens romerske arenaer er peanuts mod nutidens mediefrihed. Og det bliver kun værre, hver gang politikerne lukker munden op.

Gentagelse er lærdommens moder De gamle havde en talemåde, der hed ”gentagelse er lærdommens moder”. Det vil sige, at man lærer noget udad, når det gentages flere gange. For så vidt er det en god pædagogisk grundregel, og vore politikere holder meget af den. Det er efterhånden sådan, at en minister ikke kan blive interviewet i fjernsynet uden at citere det samme programpunkt mindst tre-fire gange, og interviewerne har en vidunderlig evne til at kunne fremkalde gentagelserne. Vi kan som vælgere nok tro, at der bliver talt ned til os. Vi må jo være tungnemme, når noget skal siges flere gange, før vi forstår det. Men af Peter Ussing det kan hjælpe lidt på vores mindreværdsfølelse, hvis vi prøver at se ny regering, hvis der ellers kunne gentagelserne som et udtryk være et minimum af forventning til alternativet. I øjeblikket kan S og SF for tanketomhed hos den køre på frihjul, men det er måske interviewede. På den anden side også det eneste, de har at køre i. Det venter vi jo ikke, at en politiker kan i de næste måneder blive farligt giver sig til at ræsonnere for for dem, hvis de tror, at valget kan åben skærm. Så bliver der vindes uden en politik. Men mod til ballade med spindoktoren. at føre den nødvendige politik, har Skulle man komme til at kede sig, er her et godt råd: I Gustav de jo tydeligt opgivet.

Wieds bog Livsens Ondskab samler Knagsted på kommaer.

Kannibalisme Hele den politiske situation viser Jeg samler på ”både – men” også noget andet, nemlig en udbredt er. Det er der som bekendt kannibalisme, der ikke længere ikke noget, der hedder. Hver er begrænset til fødselsdage og gang en politiker siger ”både børnefødsler i kongehuset. Det er – men”, sætter jeg en streg i kun desserten. Politikernes fadæser et kollegiehæfte. Der er bare er det daglige kød. Lene Espersen, lige det: man skal bruge så Henriette Kjær og Birthe Rønn forfærdeligt meget papir.

Hornbech har afløst hinanden som hovedretter, og der har også

TANKER TIL TIDEN

Georgs Corner

På kvindernes internationale kampdag forlod to kvinder regeringen, en mand blev ny minister og to andre mænd fik dobbeltministerium. Så ud fra en feministisk synsvinkel var det en lidt ironisk dag. Statsministeren har mere grund til at fæstne sig ved, at det var en forårsdag, selv om én solskinsdag ikke gør nogen sommer. Ret beset var det vel kun en mindre forårsrengøring.

Fordanskningsminister Birthe Rønn Hornbech var uddannet jurist og havde formentlig også jurister i sit ministerium, der er i stand til at læse internationale konventioner. Det kan derfor undre, at det var nødvendigt at spørge sig for i både Norge og Sverige, og derefter tygge på svaret i flere måneder, før det stod klart, at der var nogle unge statsløse, der var blevet snydt for dansk statsborgerskab.

Det blev efterhånden for meget, så der måtte en fyreseddel til. Og det kan vi ikke have ondt af. Ytringsfriheden i dette land rækker så ikke til, at man kan have nogle formodninger om, hvorfor det netop var palæstinensere, der ikke kunne få statsborgerskab.

Undervisningsminister Tina Nedergaard benyttede sig af anledningen til at sige op, og man må respektere, at en politiker for en gangs skyld udviser selverkendelse. Hun erkendte, at hun ikke både kunne være minister og en god enlig mor. Og måske erkendte hun, at hun slet ikke skulle være minister. Nu bliver hun en god rollemodel.

Tilbage står et indtryk af, at regeringen er slidt op. Og skulle man stadig være i tvivl, har de konservative jo ikke bestilt andet end at levere beviser for en magtkonstellation i opløsning.

george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

11

Statsminister Vestager Skrevet af Ib Christensen, den 02/02/2011

De radikale har bragt sig i en klemme: De er mest enige med VK om det centrale politiske spørgsmål i Danmark i dag: den økonomiske politik, men samtidig peger de på den socialdemokratiske leder som statsminister. Det parti, der engang gik ind for det samarbejdende folkestyre, har placeret sig i den røde blok.

Nu foreslår Margrethe Vestager at afskaffelsen af efterlønnen kombineres med S-SF´s 12 minutters plan. Overvismanden, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, føjer hertil et tredje og væsentligt element: Ophør af fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.

De fleste økonomer, herunder Det Økonomiske Råds og OECD´s, deler den opfattelse, at der skal lægges øget vægt på ejendomsskatterne for at forebygge nye boligbobler, for at lede investeringerne til arbejdspladser i erhvervslivet i stedet for til passiv anbringelse eller spekulation i jord og fast ejendom samt for at lette trykket på indkomstbeskatningen. Dertil kommer, at det er en skat, ingen kan unddrage sig, velegnet under globaliseringens vilkår og endelig socialt retfærdig.

De radikale, der opfatter sig selv som et seriøst parti, der lægger megen vægt på sagkundskaben, har foreløbigt indskrænket sig til at foreslå landbrugets grundskyld genetableret (et provenu på 1 ,2 mia.kr.)

og begrænsning af rentefradraget for udgifter over 250.000 kr. (provenu: 3,5 mia. kr.). Men i partiets principprogram står: »Staten skal sikre en sund offentlig økonomi og en bæredygtig udvikling. De offentlige indtægter skal i stort omfang hvile på forbrug af naturressourcer og beskatning af fast ejendom. Dette princip skal indarbejdes i skattesystemet på en måde, der er adfærdsregulerende og socialt afbalanceret.« Disse bastante principper lever de radikale ikke op til på ejendomsbeskatningens område med de nævnte to udmærkede, men beskedne, forslag. Man bør mindst følge de økonomiske vismænds forslag om at optø ejendomsværdiskatten. Selv hvis man nøjes med de sølle 1⁄2 % af ejendomsværdierne, som skatten udgør p.t., vil en optøning med tiden kunne indbringe hele 1% af BNP. Endnu bedre vil en genindførelse af en statsgrundskyld på blot 1 % være: den kan umiddelbart give knap 17 mia. kr. om året.

Men S-SF har jo lovet, at boligejerne ikke skal beskattes mere end i dag. De to partier har altså tilsluttet sig VKO-fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og nedsænkningen af loftet over grundskylden.Samfundsøkonomisk tåbeligt og fordelingspolitisk asocialt.

Radikale Venstre kunne træde i karakter over for både VK og S-SF ved at foreslå en ægte skattereform som beskrevet i partiets eget principprogram. Vælgerne er rådvilde og

savner politisk ledelse samt reformer, der ikke kun er sociale nedskæringer.

Grib dog chancen!

Hvis det betyder, at de radikale må trække støtten til Helle ThorningSchmidt tilbage og fortsat selvsagt heller ikke kan støtte Lars Løkke Rasmussen, så præsenter jeres egen statsministerkandidat: Margrethe Vestager sammen med denne tredje mulighed over for rød og blå blok.

Det vakte en vis munterhed, da de radikale engang foreslog deres daværende leder Niels Helveg Petersen som statsministerkandidat, ligeledes da Kristeligt Folkeparti foreslog Jens Møller. Men hvorfor dog: Der bør også være en statsministerkandidat, der undsiger blokpolitikken. Situationen er for alvorlig til blokpolitikkens taktiske spin, personfnidder , fravær af politisk substans og svigtende langsigtet beslutningskraft.

Lars Bækgaard

Ligeret er vejen frem Vi oplever netop nu en global økonomisk krise med hul i statskassen, ledighed, tvangsauktioner og virksomhedslukninger.

Kloden rundt er der en ufattelig forskel på livsmulighederne for de fattigste og de rigeste. Rovdriften på naturens ressourcer truer med at ødelægge livsmulighederne for fremtidige generationer. Kloden kan ikke bære 6 eller flere milliarder mennesker, der lever i samme overflod som den rige del af verden.

Politikerne forsøger at rette op på krisens negative virkninger uden at ville gøre noget for at forhindre, at det gentager

12

george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

sig. Det var spekulation og opskruede priser på jordens beliggenhed, der skabte krisen.

Men ingen i Folketinget vil gøre noget for at forhindre, at en ny prisboble om nogle år skaber ny ulighed og en ny krise.

Den eneste holdbare og effektive løsning går ud på at skabe ligeret til naturgrundlaget og dets økonomiske værdi. Formålet er at ligestille mennesker. Alle skal have et fundament for tilværelsen som kompensation for, at det meste af livsgrundlaget er optaget.

Alle skal have mulighed for at få en bid af kagen, uden at naturgrundlaget overbelastes/ ødelægges.Alle skal have en reel mulighed for

at skabe en tilværelse, uden at det går ud over andre. Den væsentligste årsag til økonomiske kriser - jordprisbobler - skal fjernes.

Midlet til at skabe ligeretten er en løbende beliggenhedsog dyrkningsafgift (grundskyld) på al jord og passende afgifter på knappe ressourcer. Disse afgifter skal sikre, at alle mennesker får del i naturgrundlagets økonomiske værdi.

Beliggenhedsafgiften sikrer, at jordens samfundsskabte værdi kommer alle til gode, og den vil modvirke ulighed og kriser.

Ligeretsideen er en eksistentiel ide.

Det er en stor ide, og den skal fremstilles som en stor ide. Det handler kort sagt om en mere retfærdig fordeling, lige vilkår for det frie liv og nedsat pres på naturgrundlaget.

Ib Christensen

Genopdag George Den økonomiske krise bør få partierne til at tænke nyt, at lytte til den økonomiske sagkundskab, og at genfinde den skattepolitik, de selv stod for engang Årsagerne til den økonomiske verdenskrise og løsninger på den diskuteres. Fra primitive ytringer om grådighed til mere seriøse forslag om øget regulering af den finansielle sektor (nogle mener endda at for megen regulering er årsag til krisen).

Man svømmer let henover, at de økonomiske kriser kommer nogenlunde regelmæssigt med 15-20 års mellemrum, om end i varierende styrke, og uanset reguleringernes omfang. Det tyder på, at der er grundlæggende fejl i det kapitalistiske system som det fungerer nu. Men da socialismen har dokumenteret sin uduelighed og desuden har kompromitteret sig ved politisk undertrykkelse, stilles der ikke spørgsmål ved den grundlæggende funktionsmåde af det herskende økonomiske system.

Det bør man ellers gøre nu under den værste økonomiske krise siden 30érne.

Den amerikanske samfundsøkonom Henry George (1839-1897) påviste, hvorledes økonomiske fremskridt, voksende befolkningstal og velstand, afstedkom øget efterspørgsel efter jord og andre ureproducerbare goder, der derved fik en samfundsskabt merværdi, kaldet jordrenten.

Denne merværdi kapitaliseres, der opstår boligbobler. Disse belånes, investeringer går til jord og fast ejendom i stedet for til arbejdspladser i erhvervslivet, renten bliver højere end nødvendigt, og der skabes voksende social ulighed, ikke mindst mellem generationerne. Desuden øges inflationen. På et tidspunkt brister boblen, der opstår krise i finanssektoren og det udvikler sig til en generel økonomisk krise med virksomhedskrak, tvangsauktioner, massearbejdsløshed og bragende statsunderskud med langvarige offentlige gældsbyrder, når staterne griber ind.

George foreslog at indføre en løbende afgift på jordens værdi, så man forhindrede den private kapitalisering af jordrenten.

Derved ville adgangen til jord blive billigere, og provenuet skulle så bruges til tilsvarende lavere skat på arbejde.

Generationerne ville blive stillet lige, og man ville opnå større social retfærdighed.

Man ville undgå eller formindske de

tilbagevendende økonomiske kriser.

De georgeistiske tanker vandt frem i de første årtier af det forrige århundrede, og i Danmark benævnte man den løbende jordbeskatning ”grundskyld”, fordi det var noget, man skyldte samfundet, når man lagde beslag på en del af vores alle sammens eksistensgrundlag: jorden. Det er værd at bemærke, at grundskylden blev indført med støtte af Venstre, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Tanken var altså bredt funderet.

Det befordrede accepten,at landarbejdere og husmænd kunne se deres indlysende interesse i reformen, og både arbejderbevægelsen og husmandsbevægelsen førte den frem. Den var også almindeligt anerkendt blandt økonomerne, og det er den i øvrigt stadigt: De økonomiske vismænd, andre uafhængige økonomer og senest OECD anbefaler løbende jordog ejendomsbeskatning - og har i årevis gjort det i den ene rapport og betænkning efter den anden.

Grundskylden kom på både Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres program.

Daværende landsformand for de radikale Margrethe Vestager fik den imidlertid fjernet fra partiprogrammet, og i dag er både Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti utrættelige i deres forsikringer om, at boligejerne sandelig ikke skal betale mere i skat – nu er de endda blevet fulgt op af Enhedslistens Frank Aaen.

Hvad gik galt? Det sociologiske fænomen, at vi nu har 1,2 mio. boligejere, der for flertallets vedkommende tænker som spekulanter i stedet for det, der er deres reelle interesse: som lønmodtagere, erhvervsdrivende eller modtagere af overførselsindkomster. Sådan tænker de, fordi hverken socialdemokraterne, de radikale eller venstrefløjen gjorde

sig den ulejlighed at forklare de økonomiske sammenhænge, dengang de forstod dem, og nu forstår de dem tilsyneladende heller ikke selv.

Det hjælper heller ikke på forståelsen og accepten, at man roder jordbeskatning sammen med beskatning af selve husene. Det er jo ikke murstenene, der stiger i værdi, men beliggenheden. Det er heller ikke smart at beskatte folk fordi de forbedrer deres boliger. Mange vil derimod kunne forstå, at man må betale til samfundet løbende for den jord, man beslaglægger, og at provenuet skal bruges til lettelse af skatten på arbejde. I dag betaler de reelt først til lånekapitalen, og så må de derefter betale mere i skat af deres indkomst end nødvendigt, fordi samfundet ikke inddrager jordrenten.

Vi oplever nu følgerne af spekulationsorgierne, og de er blevet værre i Danmark, fordi regeringen med støtte af Dansk Folkeparti har fastlåst grundskylden og ejendomsværdiskatten. En skattepolitik, som oppositionen reelt har tilsluttet sig. Så det skal fortsat være skattefrit at score kapitalgevinster på jord og fast ejendom, mens ens arbejdsudbytte brandskattes. En skattepolitik, der er lige så samfundsøkonomisk idiotisk som den er fordelingspolitisk asocial.

Den økonomiske krise med dens rystende følger bør få partierne til at tænke nyt, at lytte til den økonomiske sagkundskab, at genfinde den skattepolitik, de selv stod for engang, og erkende, at politik ikke består i at svaje for vinden, men i at lede. De bør genopdage Henry George.

george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

13

Svend Tornbjerg

Her i Hillerød er Grundskylden er steget I mange år er ejendomspriserne og denne foranstaltning for ”lån til betaling pensionister, der ikke har råd til at blive grundpriserne som bekendt kun gået af ejendomsskatter”, og det er der boende i deres hus, får mulighed for at en vej, nemlig op, men med de nyeste mange pensionister, der benytter sig få indefrosset deres ejendomsskatter vurderinger er det nu gået den anden vej. af. I efteråret 2009 oplyste Helsingør (grundskyld), men han var betænkelig ved, Ejendomsværdien for et mindre parcelhus kommune, at den havde indefrosne at kommunen må holde for økonomisk. her i Hillerød er således i henhold til de ejendomsskatter for 220 millioner F.eks. koster det Helsingør kommune meddelelser, der blev udsendt i 2010 og kroner. Det bekymrede daværende omkring fem millioner i renteudgifter først på året 2011, sat ned fra 2.250.000 borgmester Per Tærsbøl, som til at låne disse penge ud til borgerne, kr. til 1.600.000 kr., mens grundværdien Frederiksborg Amts Avis udtalte: ” sagde borgmesteren. På det sidste er sat ned fra 1.157.500 kr. til 746.300 Det er jo arvingerne, der skal betale har vi nu oplevet, at kommunerne har kr. Men grundskatteloftværdien, sat den rentesats op, som altså den værdi, som grundskylden de låner ud til, og da renten beregnes ud fra, er sat op fra ikke er fradragsberettiget, 592.000 kr. til 633.500 kr. Det kan mange pensionister betyder, at grundskylden for den formentlig lige så godt optage nævnte ejendom er blevet sat et kreditforeningslån, mens de, op fra 12.224 kr. til 13.081 kr. der har et virkeligt behov for Grundskyldspromillen er uændret et kommunalt lån, stadig burde 20,65. kunne få det. Renterne af lånet Ser man på, hvad der er sket med bliver jo i så fald indefrosset grundværdien og grundskylden for De seneste 10 år er grundskylden for f.eks. Tornbjergs ejendom i sammen med ”lånet”. Ved Hillerød godt og vel fordoblet. Godt for en georgeist! det nævnte parcelhus fra 2001 til optagelse af et kreditforeningslån 2011, viser tallene, at grundværdien betales der derimod både er steget fra 365.000 kr. til 746.300 kr., og pengene tilbage, når de sælger huset. renter og afdrag, men her er renten grundskylden er gået op fra 6.030 kr. (16,5 Men hvis der eksempelvis er gæld i et fradragsberettiget. Når vi på et eller promille) til 13.081 kr. (20,65 promille). Der hus på 2,7 millioner kroner og det kun andet tidspunkt i året 2011 får afholdt er således tale om godt og vel en fordobling kan sælges for 1,9 millioner, så er det folketingsvalg og dermed sandsynligvis får på ti år, og det kan man som georgeist godt kommunen, der mister sit udestående, en ny og anderledes regering, vil det være for kommunen er altid den yderste være tilfreds med. en oplagt sag få ændret på de her nævnte Som pensionist kan man jo få indefrosset panthaver.” urimelige forhold som led i et større grundskylden til kommunen, som kalder Borgmesteren understregede dog, at reformprogram. han er en stor og varm tilhænger af, at

Dansk landbrugs aktuelle problemer udarbejdet af Svend Tornbjerg på grundlag af artikel i Politiken Der er blevet markant færre familielandbrug og markant flere industribrug i Danmark.

Men jo større de bliver, des mere ineffektive er de. Sådan indleder professor ved Københavns Universitet Søren KjendsenKragh en artikel om dansk landbrug i Politiken den 14. december 2010. Jeg vil her notere de væsentligste fakta fra artiklen.

For 50 år siden var der 200.000 landbrug, i 1990 80.000 og i dag ca. 40.000, men der er kun 13.000 heltidsbrug. De små husmandsbrug, man havde før, er i dag for små til at kunne give en rimelig indkomst uden en hovedindkomst uden for bedriften. Mange af dem er blevet til deltids- og fritidsbrug. Det, man kan kalde familiebruget, dvs. de brug, der kan ernære 1-2 helårsarbejdere, er i færd med at blive

14

george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

erstattet af såkaldte industribrug med mange ansatte, ikke mindst ufaglært arbejdskraft fra udlandet.

Udviklingen hen imod industribrug har været mulig i de sidste 10-15 år på grund af ændringer i landbrugslovgivningen.

Der er åbnet op for, at selskaber kan eje landbrug, og der er ikke længere krav om harmoni mellem arealstørrelse og husdyrhold. Der er ikke længere bopælskrav. En af drivkræfterne i denne udvikling har været dogmet om ubegrænsede størrelsesøkonomiske fordele. Man har ikke i tilstrækkelig grad tænkt på omkostningsbesparelser, bedre driftsledelse og mere produktudvikling som vejen ud af kriserne.

EUs landbrugsordninger har bidraget til udviklingen, da de har favoriseret de store brug, således at de har haft bedre mulighed for at opkøbe ledig jord og ledige ejendomme, end de mindre brug har haft, men troen på, at man får mere effektive landbrug ved at de vokser sig større og større, holder ikke. Det viser regnskabsresultaterne for de forskellige brugsstørrelser.

Driftstilskuddet fra EU er stærkt stigende med stigende brugsstørrelse. Med andre ord er det kun på grund af EU-støtte, at de store brug redder sig i land.

Når man ser bort fra landbrugsstøtten, klarer de små og mellemstore heltidslandbrug sig klart bedre end de store brug. Det hænger sammen med, at

de store brug binder for meget kapital i produktionen, og at driftsledelsen i de mindre familielandbrug også udfører arbejdet Man kan med god grund stille følgende spørgsmål: Er det virkelig fornuftigt af landbrugserhvervet at fortsætte den nuværende strukturudvikling hen imod industribrug? Burde lovgivningen ikke laves om? Burde den landbrugspolitik, som favoriserer storlandbruget, ikke erstattes af en landbrugs- og landdistriktspolitik, som på en gang gavner det samlede landbrug, landbefolkningen i landdistrikterne og samfundet?

Landbruget i gældsfælde Det er overskriften på den artikel, som Hans Drachmann i Politiken den 27. december 2010 supplerer med. Der skete det samme på landet som i byerne.

Landmændene blev grebet af den gode stemning og troen på, at det kun kunne gå èn vej: opad. Men i 2008 og 2009 kollapsede markedet, og landbruget stod tilbage med en gæld på 350 milliarder kroner. Ejendomspriserne var kørt op på et astronomisk niveau. Mange landmænd havde spekuleret i valuta og placerede deres lån i schweizerfranc, fordi renten var lav. Den manøvre tabte landmændene 6 milliarder kroner på gennem de sidste 10 år, fordi valutakursen ændrede sig.

På det sidste tog priserne på mælk

og svinekød nogle gevaldige dyk. Det ene med det andet gjorde 2009 til et katastrofeår for dansk landbrug med et samlet underskud på omkring 6 milliarder kroner.

Landbrugets egne rådgivere kunne sige, at det ikke kunne betale sig at låne til opkøb af jord, men så kom landmanden tilbage med finansieringstilbud fra tre forskellige banker. Det var sådan, det kørte. Det gik galt i 2008, da værdien på landbrugsjorden faldt, da bolig- og landbrugsboblen brast på samme tid. Efter katastrofeåret 2009, som udløste massive underskud på danske landbrug, er der en forsigtig tro på lidt bedre tider ved indgangen til 2011, hvor der er håb om, at landmændenes underskud falder til 40.000 kroner i gennemsnit. Men landbruget er så stærkt forgældet, at en rentestigning kan true mange landmænds eksistens. Hvis renten stiger 1 procent, vil det koste 175.000 kroner for et gennemsnitsbrug. På kort sigt vil det dog kun være en mindre gruppe landmænd, som er truet. Antallet af tvangsauktioner har været stigende, men er i kraft af den lave rente slet ikke så stor, som da krisen kradsede i begyndelsen af 1980-erne og 1990-erne.

De 12.000 heltidsbrug kan inddeles i tre grupper med cirka 4.000 landbrug i hver. Den bedste tredjedel tjener penge

og har altid gjort det, De har undladt at købe, når priserne var for høje.

Midtergruppen har likviditet til at klare sig, men der skal ske noget for at de fortsat kan klare konkurrencepresset.

Den nederste gruppe har det svært.

Af de 4.000 i denne gruppe lever de 1.100 på bankens nåde. En stor del af dem vil stille og rolig blive hjulpet ud af erhvervet. De 28.000 landmænd, der kun arbejder med bedriften på deltid, har udsigt til mindst tre år med underskud på landbrugsbedriften. Men de holder skindet på næsen ved at tjene omkring 300.000 kroner om året på at arbejde uden for landbruget.

For 10 år siden blev der nedlagt fem landbrug i Danmark om dagen, fordi de mindre landbrug blev opkøbt af de store.

I de år, vi taler om her, går det knap så stærkt, da mange landmænd ikke har lyst til at sætte sig i yderligere gæld ved opkøb. I årene, der kommer, vil dansk landbrug skulle trækkes med den store gældsbyrde på 350 milliarder kroner. Som en særlig gestus har regeringen nedsat landbrugets betaling af grundskyld på ”roduktionsjord”, som det hedder. Det er man i landbruget glade for, men det bliver nok svært at få en tilsvarende betaling, hvor lille, den end er, indført igen.

Den Danske Henry George Forening har til formål at oplyse om den amerikanske filosof Henry Georges ideer, som bl.a. drejer sig om at indføre større frihed og ligeret: Alle mennesker har fælles ejendomsret til de naturgivne og samfundsskabte værdier, mens enhver har ejendomsret til udbyttet af sit eget arbejde. Frivillige og ligeværdige sammenslutninger er forudsætningen for kulturelle fremskridt.

Foreningen er en del af The International Union for Land Value Taxation and Free Trade (IU).

Læs mere om vores ideologi på www.grundskyld.dk og www.henrygeorge.dk Kontingent : Almindeligt årskontingent: 300 kr. Venskabskontingent: 180 kr.

Henry George Foreningens Styrelse: Ulf Kobbernagel, Lerås 49, 2670 Greve, Svend Tornbjerg, Frederiksværksgade 137, 3400 Hillerød Finn Becker-Christensen, Drosselvej 23, 2000 Frederiksberg Ib Strømberg Hansen Skydebane Allé 12, 1. th.

tlf. 43 90 67 49 tlf. 48267763 tlf. 38 19 90 85 tlf. 44 44 05 69

uk@henrygeorge.dk stoka137@gmail.com saven@dadlnet.dk ish@pc.dk

Henry George Foreningens adresse: Henry George Huset, Lyngbyvej 56 A, 2100 København Ø,

tlf. 39 29 65 33.

henrygeorge@henrygeorge.dk

På samme adresse findes Henry Georgs Forlaget og Henry Georgs Biblioteket (Socialøkonoisk Forskningsbibliotek) NB! Læs endnu mere om os på: www.interunion.org.uk (IU – links til andre landes Henry George-organisationer, skoler m.m. ) www.henrygeorge.uk (Henry George bevægelsen i England) www.henrygeorge.org (Henry George bevægelsen i USA) www.sølvkuglen.dk (om bogen Sølvkuglen)

george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

15

Afsender: Tidsskriftet George Lyngbyvej 56 A 2100 København Ø

Returneres ved varig adresseændring

george ISSN nr. 1603-2527 Udgiver: Den Danske Henry Georges Forening Redaktion: Dan Holst Nielsen (ansvarsh.) danholst@munkebo-borger.dk tlf. og fax. 65 96 19 31 Bakkegårdsvej 39 5330 Munkebo Peter Ussing peter.ussing@dlgmail.dk tlf. og fax. 98 99 18 47 Kir Klysner (lay-out) kir@klysner.dk Udkommer i 2011 2 gange: i marts og september Næste deadline 20. august Tryk: One Way Tryk a/s, Industrivej 3a 8660 Skanderborg www.etryk.dk Abonnementspris:

Kr. 50 pr. år

ist

s

u ar o

Henry Georges hovedværk, Fremskridt og fattigdom, er nylig kommet i 7. udgave. Det er Per Møller Andersen, der har stået for det – og det skal han have tak for.

Dels har bogen nemlig i nogen tid været udsolgt, og dels er det en kendsgerning, at mange unge mennesker finder det meget generende at læse bøger med gammel retskrivning. Per Møller Andersen har ført retskrivningen up to date, men i øvrigt stort set holdt sig til 6. udgave. I 1905 kom bogen første gang på dansk i Jakob E. Langes oversættelse, som senere blev genoptrykt uændret i 4 udgaver. I 1948 kom så den 6. ”gennemsete” udgave formidlet af oversætteren, som altså nu selv havde foretaget enkelte sproglige ændringer. Dermed var den danske version af bogen trykt i 12500 eksemplarer.

Forlaget er Per Møller Andersens eget: grundskyld.dk. Den ligner jo gerngiveligt en hjemmesideadresse, og faktisk har den da også denne dobbeltfunktion. På denne hjemmeside kan man finde og downloade ikke blot ”Fremskridt og Fattigdom”, men også en lang række andre bøger og skrifter om samme emne.

Bogen koster 168 kr. og kan bestilles på pma@grundskyld.dk evt. tlf. 48170301 eller henrygeorge@henrygeorges.dk eller evt. tlf. 43906749.

Lidt mere om bogen ”Progress and Poverty”, som er originaltitlen, udkom i USA i 1879. For et halvt hundrede år siden sagde man, at det var den mest udbredte bog på jorden – næst efter bibelen. Der er vel ingen grund til at tro, at den ”rekord” i mellemtiden er slået.

Et andet kuriosum er, at den udkom på norsk allerede i 1886 oversat af V. Ullmann. Og ja! Det er en forfader til bl.a. Liv Ullmann. Undertegnede er den stolte ejer af denne førsteudgave på ”nordisk”. Det var på et tidspunkt, hvor norsk og dansk skriftsprog var stort set ens, så man mærker faktisk ikke forskellen under læsningen. Jeg kan tænke mig, at mange danskere har erhvervet og læst denne udgave, og at det er medvirkende til, at man først fik den oversat til dansk i 1905. Det var i øvrigt en lidt spøjs måde, jeg fik bogen på. På Odense Seminarium valgte jeg at bruge netop bogen ”Fremskridt og Fattigdom” og dens problemstilling som emne for en større skriftlig ”afhandling” i et historiespeciale.Ved dimissionen kom min historielærer og overrakte mig denne bog, som hun havde arvet efter sin far.

nd the w o r l d

ge

or g

Copyright: Stof i george må gengives, når kilden angives. Artiklerne udtrykker alene skribenternes holdning, som kan afvige fra såvel redaktionens som udgivernes.

Bogen Fremskridt og Fattigdom i nyt outfit

Jo

rd

en

16

f o r f o lk et george nr. 1 2011 Forum for Frihed og Ligeret

Her ses nogle af de utallige udgivelser af Fremskridt og Fattigdom på forskellige sprog.