Studievejledning til Fred Harrison: Sølvkuglen
Af Peter Ussing
Bogens titel hentyder til folketroen, hvor man i engelsktalende lande og i de nordiske lande har haft en forestilling om, at kun en kugle støbt af sølv kunne gøre det af med monstre og andre overnaturlige væsener. Det fortælles bl.a., at den svensk kong Karl XII skal være blevet dræbt med en sådan kugle. I bogen betegner sølvkuglen det middel, der alene kan befri verdens befolkninger fra fattigdom og ulighed, noget de allerfleste politikere står opgivende overfor. Man bør gøre sig klar, at Sølvkuglen kan være en krævende og uklart disponeret bog, hvor medlemmerne af en studiekreds ofte må støtte hinanden i at formulere problemer og registrere fakta, før man med udbytte kan diskutere midlet til udryddelse af verdens fattigdom. Det indledende kapitel rummer en problemformulering og nogle definitioner. Det anbefales i særlig grad at være opmærksom på de to tabeller side 23 og side 25. Det anbefales i første omgang at gå let hen over dette kapitel, men fra tid til anden vende tilbage til det. Det vil sige, at studiekredsen starter med kapitel 1. Kapitel 1. ”Den mest betydningsfulde økonom i verden” Fred Harrison indleder dette kapitel med en ironisk og kritisk omtale af ”den mest betydningsfulde økonom i verden”, Jeffrey Sachs, der har været rådgiver for både regeringer og FN. Specielt omtales hans opgaver som rådgiver i Rusland. Den første opgave bliver at udarbejde en liste over de tiltag, som Jeffrey Sachs har foreslået til bekæmpelse af fattigdom. Opstil dernæst en liste over Fred Harrisons vurderinger af Jeffrey Sachs forslag.
Den sidste del af kapitlet beskæftiger sig med Indien som et eksempel på, hvorledes bl. a. kolonitiden skadede landets økonomi, men med store forskelle afhængig af den form for jordejendomsret, der fandtes eller udvikledes. Giv en redegørelse for den økonomiske udvikling i Indien, historisk set. Hvilke forskelle er der mellem de forskellige områder, især med hensyn til jordejendomsret. Herefter kan man supplere listerne i de to først nævnte opgaver ovenfor. Find eksempler på, hvorledes Henry Georges påstand om, at fremskridt avler fattigdom, bekræftes i Indien. (Om Henry George og georgeisme, se www.henrygeorge.dk)
Kapitel 2. Giv naturen skylden Kapitlets første afsnit, dogmet om resursernes forbandelse, tager sit udgangspunkt i Malthus` teori om fattigdommens årsager, og udvikler derefter, hvorledes denne ide hos moderne økonomer bliver til en påstand om, at resurserige områder har en svagere økonomisk vækst og et mindre demokratisk potentiale end resursefattige områder. Fred Harrison tager afstand fra påstanden, der naturligvis også synes ulogisk og ubegribelig. Han bruger bl.a. Botswana som eksempel for at modbevise den. I dette kapitel bruges hyppigt ordet resurserente. Dette begreb bør man indledningsvis gøre sig klart, og der henvises til oversætterens forord side 9. Hvad ligger der i dogmet om resursernes forbandelse? 1. Hvordan kan den iagttages helt konkret? 2. Hvilke argumenter og beviser anvender økonomerne? 3. På hvilken måde indgår resursebegrebet i argumentationen? 4. Hvilke interesser ligger der bag dogmets anvendelse?
Fred Harrison inddrager kolonialismen som et afgørende argument, idet kolonimagterne sugede resurserne ud af kolonierne gennem deres evne til at bemægtige sig resurserenten. Foretag derfor en oplistning af kolonimagternes udbytning af kolonierne, formerne og konsekvenserne af udbytningen.
Det afsluttende afsnit er en beskrivelse af Botswana, hvor studierne bør rette sig mod en konstatering af forskellighederne mellem Botswana og andre områder og specielt landets politikker efter kolonitiden. I kapitlet om Botswana benyttes udtrykket folkekraft allerede i overskriften side 62. Ordet er direkte oversat fra engelsk people-power Det dækker muligvis det ret nye udtryk social kapital og kan måske forbindes med det moderne fortærskede ord sammenhængskraft, der er ved at fortrænge ordet solidaritet. Oversætteren Ole Lefmann giver følgende forklaring på udtrykket folkekraft: ”Folkekraft er rigtig nok oversat fra det engelske people power; men ordet folkekraft blev valgt for at skille det fra begrebet folkemagt, som i oversætterens forståelse er en politisk magt, hvorimod folkekraft skal betegne den samfundsøkonomiske kraft, der forøger enkeltmenneskers kræfter, når de samarbejde. Folkekraft er det, som nogle akademikere kalder synergi, men jeg er imod at bruge fremmedord, når der kan bruges et godt dansk udtryk. Folkekraft (synergi) anser jeg for at være en naturkraft på lige fod med grokraft. Mennesker har gjort brug af begge dele fra de allerførste småsamfund. Folkekraften har flere lag; den simple, hvorved to eller flere trækker, skubber, løfter, osv. i samlet flok; og en anden, hvorved menneskers forskellige egenskaber hjælpes
ad at løse en større opgave. Den sidste gren af folkekraften har udviklet specialister, der samarbejder; og specialisering forfines ved god erindring eller ved mulig oplagring af erfaringer, og ved registre og arkiver osv., hvori specialviden kan findes, når der er brug for den (i dag også på internettet). En yderligere udvikling sker ved god ledelse og ved udvikling af tillidsvækkende pengesystemer, der fremmer ombytning af specialfremstillede varer og tjenesteydelser, og ved kreditsystemer. Alt fremmer folkekraften, der er vidt forskellig fra folkemagten, som vi kender fra demonstrationer og folkeafstemninger.”
Det er under alle omstændigheder en diskussion værd at finde ud af, hvilke kulturelle elementer der indgår i de forskellige udtryk, og hvordan folkelighed, nationalfølelse og samarbejde påvirker samfundets økonomiske mekanismer, herunder jordværdien/jord- eller resurserenten. Det er også et af aspekterne i undersøgelsen omkring eksemplet Botswana. 1. Hvordan skal man opfatte folkekraft? 2. Hvad er social kapital? 3. Hvordan skal man opfatte ord som sammenhængskraft og solidaritet? 4. Hvordan påvirker kulturelle forhold det økonomiske liv?
Kapitel 3. En teori om snyd og bedrag I kapitel 3 fortsætter tankegangen fra de to foregående kapitler, nemlig opgøret med nogle udbredte teorier om fattigdommens årsager. Kapitlet kan bruges til at uddybe begrebet jord-/resurserente, og man kan studere, hvorledes de tre klassiske økonomer, Adam Smith, John Stuart Mill og Henry George har opfattet begrebet og i den forbindelse, hvad der adskiller dem. Det lille afsnit Kolonialismens tidsalder gennemspiller endnu engang koloniseringens uheldige virkninger, men trækker også nogle sider af koloniseringen frem og sætter kortvarigt fokus på forsøgene med socialisme. I det afsluttende afsnit behandles de Sotos kapitalistiske model, som forfatteren afviser. Da de Sotos forestillinger om ejendomsret er temmelig populære, er der grund til at undersøge dem nærmere bl.a. i form af egne eksempler og derefter finde frem til, hvorfor de ikke fremmer samfundsudviklingen. * Bogens første del hedder Den filosofiske krise. Den er et teoretisk rydningsarbejde, hvor forfatteren tager afstand fra den rådgivning, som Jeffrey Sachs og internationale organer, som bl.a. Verdensbanken, giver, og påpeger betydningen af den vestlige kolonipolitik og den udbytning, som den gav anledning til i kraft af den private ejendomsret til jord-/resurserenten. En naturlig afslutning på arbejdet med denne første del, er at resumere og stille de økonomiske teorier over for hinanden, bl.a. gennem konkrete eksempler.
Del 2. Nykolonialismen Bogens anden del er meget konkret og omfatter tre kapitler, der behandler jordspørgsmålet i hver sin verdensdel: Kapitel 4. Sydamerika: Fra landbrug til slum. Kapitel 5: Asien: Megaprojekternes rolle. Kapitel 6: Afrika: Den store plyndring.
I hvert kapitel er der eksempler fra betydende områder, fra Sydamerika således Brasilien, fra Asien er det Kina, og fra Afrika Sydafrika, Zimbabwe og Nigeria. Fra alle områder kan man finde eksempler på, hvorledes kolonimagterne og de nykoloniale kræfter skader de enkelte landes udvikling og sociale forhold. For Kinas vedkommende behandles især Sun yat sens reformpolitik. De tre kapitler er egnet til hver for sig og samlet at foretage analyser af de kræfter, der påvirker udviklingen, og foretage sammenligninger. Der er både forskelligheder og fællestræk. Man kan derfor liste alle problemer op i en oversigt med henblik på drøftelse af løsningsmodeller.
Del 3. Overflodsøkonomien Kapitel 7. Lederskab og FN I kapitel 7 er temaet FNs rolle i forhold til jord- og resursespørgsmålet. I kapitlets første afsnit diskuteres rådgivningen omkring jordbeskatningen, specielt således som den sker fra Verdensbankens og den Internationale Monetære Fond, hvor man finder, at jordbeskatningen har en ”høj politisk pris”. Det næste afsnit behandler FNs Universelle Menneskerettighedserklæring i lyset af en fælles ret til jord-/resurserenten. Historisk set har erklæringer om menneskerettigheder skullet tjene som beskyttelse mod staternes indgreb mod og overgreb over borgerne. I vore dage er der måske flere steder et større behov for beskyttelse mod de store og kapitalstærke virksomheder – et forhold, der dog ikke fremgår særlig tydeligt af bogen. På det ejendomsretslige område er de forskellige erklæringer konservative, idet de beskytter den eksisterende private ejendomsret. Derfor er det muligt for Fred Harrison ud fra en georgeistisk synsvinkel at påpege manglen på en indre logik i FNs erklæring om menneskerettigheder. Kapitlets sidste afsnit beskæftiger sig med, hvorledes man i Etiopien søger at tackle jordspørgsmålet. 1. Diskuter den internationale rådgivning omkring beskatning af jord-/resurserente og find motiverne bag de holdninger, der lægges for dagen. 2. Diskuter den indre logik eller mangel på samme i FNs erklæring om menneskerettigheder ud fra påstanden om ”retten til liv, frihed og ejendom”. Hvad er forudsætningerne for, at den enkelte borger effektivt kan nyde denne ret? 3. Diskuter den etiopiske jordlovgivning, fordele og mangler.
Kapitel 8. Nybyggere og jordskatter Dette kapitel beskriver tre områder, hvor jordværdibeskatning har været anvendt på forskellig måde: Hongkong, der udviklede sig til verdens stærkeste økonomi, er anlagt på jord, der kun kunne erhverves på lejebasis.
Argentina, der i 1800-tallet indførte en jordfordeling via beskatning, og hvor det alligevel endte med, at store dele af landet blev opdelt i storgodser. Australien, der takket være sin jordlovgivning havde en stærkere økonomi end den engelske, og hvor der har været en skiftende anvendelse af jordbeskatning. Undersøg, hvorfor det gik så galt i Argentina. Undersøg f. eks. med udgangspunkt i grafen side 168 udviklingen i Australien og find årsager til disse udviklinger. En lidt nyere og tydeligere udgave af grafen findes nedenfor. Kilde: Brian Kavanagh. Se www.prosper.org.au/2009/01/28
Kapitel 9. Socialkapitalisme Indledningsvis kritiserer forfatteren Verdensbankens og IMFs politik og fremhæver omlægningen af skatterne fra arbejde til jordværdi som det eneste middel til bekæmpelse af fattigdommen. Herefter giver han tre eksempler på steder, der hver har gode forudsætninger for at foretage denne omlægning, Sydafrika, Indien og Venezuela. Drøft forskellighederne mellem de tre landes forudsætninger. Forfatteren bruger udtrykket socialkapitalisme. Definer forskellene på - privatkapitalisme - statskapitalisme - socialkapitalisme (Må ikke forveksles med det overfor anførte social kapital). Forfatteren siger på side 183, at Chavez ikke burde have talt om jordreform, men om skattereform. Hvorfor? Hvad er forskellen?
Efterskriften Af de to små kapitler, der udgør efterskriften, lægger især det sidste op til en diskussion om betydningen af en tilføjelse til FNs universelle erklæring om menneskerettigheder.
Bemærk, at Fred Harrison i Sølvkuglen har bestræbt sig på at fremhæve betydningen af, at man forener eneretten til brug af resurser/den private ejendomsret/skøderetten med finansieringen af det offentliges udgifter, gennem jordværdibeskatningen, som vi ser det på siderne - 18: forpagtning af jord og beskatning - 18: forpagtning af jord og offentlige indtægter - 53: forpagtnings- og skattepolitik - 101-04: skatte- og forpagtningspolitik - 105: den kombinerede model for forpagtning og beskatning - 112: kombination af jordforpagtning og finansiering af offentlige opgaver - 115: kombination af forpagtning og skat - 124: skatte- og forpagtningsmodellen - 157-58: Hongkongs ’skatte- og forpagtningspolitik’ - 161: skatte- og forpagtningspolitikkerne - 192: skatte- og forpagtningsreform - 197: hvorfor skatte- og forpagtningsreformen er så vigtig
Afslutning på studiekredsarbejdet Som afslutning på et studiekredsarbejde kan man udarbejde en konklusion, der samtidig er en oversigt over bogens mange problemstillinger. 1. Bogens tema er fattigdomsproblemet som også er et ulighedsproblem. Problemet defineres. 2. Hvilke politikker foreslås af - Verdensbanken - IMF - Hvordan er USA's officielle holdning - Hvordan er EU's officielle holdning Hvilke interesser varetager disse holdninger. Giv konkrete eksempler. 3. Fred Harrison peger på den eksisterende ret for jordejerne til jord-/resurserenten som årsag til både fattigdom og ulighed. Hvilken forskel er der på - ejendomsret til jord og mineralforekomster - indkassering af jord-/resurserenten. Skal man tale om en skattereform i stedet for en jordreform. Hvorfor/hvorfor ikke. 4. Hovedtemaet i bogen er beskrivelser af jordspørgsmålet i forskellige dele af verden. - Argentina, - Bolivia - Brasilien - Venezuela - Botswana
- Etiopien - Nigeria - Sydafrika - Zimbabwe - Hongkong - Indien - Kina - Australien Under arbejdet bør man sondre mellem jordspørgsmålet som et landbrugsproblem og som et byproblem. Der har nok hidtil været størst opmærksomhed omkring landbruget og den meget skæve jordfordeling inden for denne sektor. Men med den meget stærke vækst i byerne og den tiltagende udviklingen af slum, må opmærksomheden i mindst lige så høj grad rettes imod byernes stigende jordværdier. Det er Fred Harrisons opfattelse af en beskatning af dem i høj grad kan finansiere udviklingen af infrastrukturen. Som afslutning på arbejdet kunne det være en ide at udarbejde en oversigt over årsager, følger, muligheder og løsninger med henblik på at iværksætte et oplysningsarbejde.
Supplerende litteratur Peter Ussing Olsen: Jorden och nöden i u-länderna. Stockholm 1961. Talmaterialet er forældet, men mange af problemstillingerne er stadig de samme. Desuden indeholder bogen en del historiske oplysninger. Peter Ussing Olsen: Jordreformer – en forudsætning for fremskridt. Danmarks Retsforbund 1978. Også her er talmaterialet forældet, men mange problemstillinger er stadig aktuelle. Pjecen gennemgår Henry Georges fremskridtsmodel i lyset af u-landenes problemer. Lillian G. Andersen og Kathrine Toftkjær Larsen: Kampen om jorden 2001. Bogen er udgivet af u-landsforeningen Svalen og skildrer jordspørgsmålet i en række lande i forskellige verdensdele, og hæfter sig bl. a ved den forfølgelse, brugere af jord og tilhængere af jordreformer udsættes for. Noreena Hertz: Den tavse magtovertagelse, 2005 Bogen, der er skrevet af en engelsk økonomiprofessor, handler ikke om jord- og resursespørgsmålet, men om, hvorledes de store globale kapitalstærke virksomheder er en trussel mod demokratiet. Den er stærk i sine analyser, men rummer meget få - og mest traditionelle – løsningsmodeller. I flere numre af Henry George Foreningens medlemsblad ”george” behandles jordspørgsmålet i ulandene. Findes på www.henrygeorge.dk. Se også www.grundskyld.dk. Også på UN HABITATs hjemmeside www.unhabitat.org kan der findes materiale om problemet, og ligeledes kan materiale om jordreformer rekvireres fra FAO, www.fao.org