Grej: Hjemmeværnets nye øjne i luften – måske?

Som et led i den løbende opgradering af Hjemmeværnet er et pilotprojekt med droner nu gået i luften. Pilotprojektet skal afsøge, hvordan dronerne kan udvikle og udvide Hjemmeværnets muligheder i forhold til opgaveløsningen.

En veludviklet dronekapacitet har i de senere år, og især i konflikten i Ukraine, vist sig at være uvurderlig på den moderne krigsskueplads. Muligheden for at kunne holde øje med modstanderen, afsøge store områder og skaffe præcise koordinater til planlægning af angreb giver helt nye muligheder og udfordringer, hvilket stiller nye, høje krav til soldaterne i felten.

I Hjemmeværnet er vi også med i droneudviklingen, og ”pilotprojektet Unmanned Aircraft Systems i Hjemmeværnet” er i fuld gang. Her undersøger vi, hvordan droner i fremtiden kan indgå i Hjemmeværnets opgaveløsning.

Den første sending af droner er indkøbt og er taget i brug flere steder i landet på testbasis. Planen er, at droner af mærket Autel EVO2 i fase 1 testes over land af alle tre værn, og senere i projektet (i fase 2) skal Marinehjemmeværnet også teste droner over vand. Anvendelse af droner over vand stiller dog store krav til udstyret og droneføreren, hvorfor den erfaring, der indhentes i fase 1, skal anvendes i fase 2.

Dronen bliver udleveret med flightcase og transportrygsæk, der gør det nemt at have den med i felten.

En af de bedste i klassen

I samarbejde med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er valget faldet på at anvende de amerikanskproducerede Autel EVO2-droner til fase 1 i pilotprojektet. De små, orange droner er blandt de bedste i størrelsen og byder blandt andet på omkring 9 kilometers rækkevidde og 40 minutters flyvetid per batteri. Under pilotprojektet skal droner dog flyves, så de hele tiden kan ses af droneføreren (VLOS – visual line of sight).

Dronerne er leveret til Hjemmeværnet i to forskellige konfigurationer – én med et 6K-kamera, der kan sende knivskarpe billeder og video tilbage til droneføreren, og en udgave med et termisk kamera, der eksempelvis kan bruges under bevogtningsopgaver.

Dronerne udleveres med en smartcontroller med stort display, ekstra batterier, flightcase og transportrygsæk, der gør det nemt at transportere udstyret rundt i terrænet.

Der følger en selvstændig controller med til dronerne, så det ikke er nødvendigt at bruge en telefon.

Under pilotprojektet vil dronerne bibeholde deres oprindelige orange farve, og besluttes det efter endt pilotprojekt, at droner skal være en varig kapacitet i Hjemmeværnet, så vil droner til operativ anvendelse blive anskaffet i en anden farve.

Dronerne udleveres med alt nødvendigt materiel. Ovenfor et billede fra da der blev overdraget droner til HVE 233.

Uddannelse af piloterne

Forsvaret har oprettet et Dronecenter i H.C. Andersens Lufthavn i Odense, hvor uddannelsen af Hjemmeværnets droneførere kommer til at foregå. Uddannelsen bliver tilsvarende den civile uddannelse for droneførere godkendt af Trafikstyrelsen og med en militær overbygning. Dronecenteret i Odense skal fremadrettet uddanne alle droneførere i ministerområdet, og Droneførere fra Hjemmeværnet bliver nogle af de første til at gennemføre kurserne.

De første kurser (A1/A3) afholdes i maj og juni måned, hvorefter droneførerne skal hjem i egen underafdeling og opnå minimum 7 timers flyveerfaring, førend de kan deltage på det andet kursus (A2), der afholdes umiddelbart efter sommerferien.

Afdækning af den operative opgaveløsning

Formålet med pilotprojektet er at afprøve dronerne i forbindelse med løsning af eksisterende opgavetyper, idet dronerne ikke anvendes operativt under pilotprojektet.

Hvis det på baggrund af evalueringen af pilotprojektet besluttes, at droner skal være en fremtidig kapacitet i Hjemmeværnet, kan det ikke udelukkes, at dronerne også vil kunne anvendes til andre opgaver end dem, Hjemmeværnet løser i dag. Projekt UAS i Hjemmeværnet vil løbe frem mod udgangen af 2023, og vil undervejs ikke kunne indsættes operativt, da der afventes endelig koordinering mellem de relevante styrelser. ■

Dronerne kommer i to forskellige konfigurationer - én med et 6K kamera og en med et termisk kamera. Herover ses udgaven med termisk kamera.

Pilotprojektet vil løbe frem mod 2023. Herefter skal der besluttes, om droner i fremtiden skal være en del af Hjemmeværnets kapaciteter.