Er vi på vej mod en ny kold krig?

I lyset af Ruslands angreb på Ukraine er et af de store spørgsmål, om vi står foran en ny kold krig – eller? Som altid, når vi står over for så alvorlige trusler, er det godt at kigge på historien og se på de trusler, vi tidligere har stået over for – og se på de erfaringer, vi tidligere har gjort. Her er Hjemmeværnet i høj grad en del af historien.

Af Jens Ole Christensen, Seniorforsker, Ph.D, Krigsmuseet, Hjemmeværnets historiske konsulent og Charlotte Baun Senholt

Det siges ofte, at historien gentager sig. Om det nu er helt rigtigt eller ej, så er historien den eneste sikre erfaring, vi har at støtte os til. Umiddelbart kunne man desværre godt frygte, at det er de tragiske erfaringer fra Hitlers og nazisternes fremmarch og forløbet i 1930’erne op til Anden Verdenskrig, vi ser gentage sig nu med Putins angreb på Ukraine, som har ført til massive ødelæggelser og sendt millioner af ukrainere på flugt.

Den russiske invasion har sendt chokbølger gennem Vesten og vores NATO-alliancepartnere. Vi er vågnet op til en helt ny sikkerhedspolitisk dagsorden, og forholdet til Rusland er røget langt ned under frysepunktet.

Men selv om invasionen på europæisk jord måske kan lede tankerne tilbage til tiden op til Anden Verdenskrig, så ligger nogle paralleller og erfaringer fra Den Kolde Krig faktisk mere ligefor.

Den Kolde Krig begyndte umiddelbart efter Anden Verdenskrig, hvor vejene skiltes mellem øst og vest. Udviklingen i Østeuropa, hvor en række lande blev til sovjetisk besatte lydstater, blev fulgt med

forfærdelse i Vesten. Den britiske leder fra Anden Verdenskrig, Winston Churchill, satte i foråret 1946 de berømte ord på udviklingen, hvor han malende beskrev, hvordan ”et jerntæppe havde sænket sig ned gennem et delt Europa”. Der tegnede sig alt mere to blokke med det besatte og delte Tyskland som centrum og Danmark som en frontlinjestat på grænsen mellem øst og vest i en alt skarpere koldkrig.

Dengang som nu var skydetræning en vigtig del af uddannelsen i Hjemmeværnet.

Kuppet i Prag 1948 – Hjemmeværnets oprettelse

I februar 1948 tog kommunisterne magten i Tjekkoslovakiet ved et sovjetdirigeret kup – kuppet i Prag. Kuppet kom overrumplende og sendte chokbølger gennem Europa og skærpede den internationale situation voldsomt. Den Kolde Krig nåede herefter langt under frysepunktet i sommeren og efteråret samme år, måske mest sigende udtrykt i den sovjetiske blokade af Vestberlin og vestmagternes kamp for at forsyne byens indbyggere med livsfornødenheder ad luftvejen.

I den voldsomt skærpede situation i foråret og sommeren 1948 var usikkerheden og utrygheden stor i Danmark, og man havde fra

dansk side et meget stort behov for at signalere forsvarsvilje og så vidt muligt forsvarsevne. Regeringen erklærede i den tilspidsede sitaution, at hvis Danmark blev angrebet, ”… da vil vi af al vor Kraft forsvare det højeste Gode, vi har, Danmarks Selvstændighed, vor Frihed og vort Demokrati”. Erklæringen skulle sende et klart signal om dansk forsvarsvilje. Men med hensyn til forsvarsevne kneb det mere.

Dansk forsvars genopbygning efter besættelsesårene var kun foregået meget langsomt; bag tæt lukkede døre brugte den daværende forsvarsminister det stærke billede, at forsvaret og indsatsberedskabet var ringere, end det havde været den 9. april 1940 – med alle de undertoner, der lå heri. Men som det første skridt i en ny kurs blev oprettelsen af Hjemmeværnet politisk vedtaget i sommeren 1948. Og som det væsentligste sikkerhedspolitiske skridt blev Danmark medlem af Atlantpagten, det senere NATO, i foråret 1949.

Et synligt udtryk for dansk forsvarsvilje

Samme forår, den 1. april 1949, var det statslige hjemmeværn en realitet, og med opbakningen fra knap 30.000 danskere blev de første 265 hjemmeværnskompagnier oprettet over hele landet. At melde sig til Hjemmeværnet var ikke en slags pligt, det var en opgave, man deltog i med hjertet.

Så med Hjemmeværnet blev der for alvor taget fat på opbygningen af et frivilligt og bredt forankret folkeligt forsvar, som dermed var et udtryk for en bred dansk forsvarsvilje.

Medlemmerne havde – og har også i dag – et meget nøje lokalkendskab og øje for afvigelser fra normalbilledet. De blev blandt andet trænet i at observere, melde og bevogte, og bevogtning er den dag i dag en kernekompetence i Hjemmeværnet.

Med Danmarks besættelse 9. april 1940 og kuppet i Prag i 1948 som skræmmebilleder spillede Hjemmeværnet i de tidlige koldkrigsår en meget vigtig rolle i forsvaret mod et eventuelt kup eller kupagtigt angreb. Men nok så meget udgjorde Hjemmeværnet til ind i 1950’erne i realiteten det eneste danske militære indsatsberedskab. Først da havde de øvrige værn opbygget permanente beredskabsstyrker, og Hjemmeværnet forblev gennem hele koldkrigen en vigtig del af det militære indsatsberedskab.

Koreakrigen 1950 – dansk forsvarsopbygning

I sommeren 1950 overfaldt det kommunistiske Nordkorea det vestligt orienterede Sydkorea. På samme måde som kuppet i Prag i 1948 sendte også det nordkoreanske angreb chokbølger gennem de vestlige lande. Koreakrigen skabte fornyet frygt i de vesteuropæiske lande for Sovjets hensigter. Her var det svært ikke at se en parallel mellem det delte Korea og det delte Tyskland. Mange så en fornyet – militær – trussel fra øst, der satte forsvaret af Vesteuropa under yderligere pres.

Krigen satte gang i en meget hastig udvikling, der forvandlede Atlantpagten fra en politisk til en politisk-militær alliance og til et fælles vestligt forsvar mod øst.

Herhjemme satte udviklingen gang i den formodentlig største militære opbygning i Danmarks historie. En forsvarsopbygning, der flerdoblede det danske forsvarsbudget og styrkede det militære forsvar afgørende, herunder Hjemmeværnet.

Samme reaktion ser vi i dag, og 6. marts – bare ti dage efter det russiske angreb på Ukraine – blev der med et bredt politisk flertal indgået et historisk nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Ifølge aftalen skal Danmarks forsvarsudgifter løftes til to procent af BNP senest i 2033. Derudover afsættes der en såkaldt strakspulje på syv milliarder kroner over de næste to år.

Hjemmeværnet på plads

'Hvis Den Kolde Krig havde ført til egentlig krig mellem øst og vest, hvilket mange med rette frygtede, så ville meldingen ”Hjemmeværnet på plads” havde lydt. Og så vidste de tusindvis af danskere, som havde engageret sig i det frivillige forsvar, at det var alvor, og at de skulle gøre klar til at løse deres forskellige forberedte opgaver.

Så Hjemmeværnet spillede i koldkrigsårene en større og mere central rolle som et vigtigt led i et omfattende dansk forsvar, end de fleste nok er klar over. I perioden rummede Hjemmeværnet alt lige fra folkeligt forsvar til ”specialstyrker” og hemmelige opgaver. Medlemstallet steg da også gradvist og toppede i den voldsomt genopblussede koldkrig i første halvdel af 1980’erne med knap 78.000 kvinder og mænd og mere end 700 kompagnier, flotiller og eskadriller.

Murens fald, Krim – og nye trusler

Modsat forløbet op til Anden Verdenskrig endte Den Kolde Krig fredeligt med Murens fald i 1989 og efterfølgende Sovjets sammenbrud.

NATO tog fra starten af 1990’erne bestik af den nye sikkerhedsmæssige situation i Europa og globalt. NATO’s målsætninger og overordnede strategiske koncept blev omdefineret fra koldkrigsårenes ”afskrækkelse, forsvar og afspænding” til 1990’ernes ”dialog, samarbejde og evne til kollektivt forsvar”.

Men Ruslands hårdhændede intervention i Ukraine i foråret 2014 og ikke mindst den russiske erobring af den ukrainske halvø Krim sendte på ny chokbølger gennem verden; chokbølger, der i nogen

grad kan sammenlignes med bølgerne fra kuppet i Prag i 1948 – og som straks sendte tankerne tilbage til Den Kolde Krig. Forholdet mellem de vestlige lande og NATO på den ene side og Rusland på den anden blev yderst anspændt. I østersøområdet har yderligere en række russiske magtdemonstrationer vakt dyb bekymring i landene her – også i Danmark.

Endnu en gang tegnede der sig en helt ny politisk og sikkerhedsmæssig dagsorden. Den nye sikkerhedsmæssige situation i Europa og globalt førte til, at NATO-landene rykkede tættere sammen og rykkede frem til støtte for de mest udsatte frontlinjestater. På NATO-topmødet i Wales i september 2014 vedtog medlemslandene en markant revision af alliancens strategiske koncept med fornyet fokus på afskrækkelse og forsvar.

Krigen i Ukraine – og fornyet kold krig

Bekymringerne i de vestlige lande, herunder Danmark, viste sig kun alt for berettigede med det russiske angreb på Ukraine den 24. februar, som i skrivende stund har kostet tusindvis af menneskeliv, har forårsaget massive ødelæggelser på infrastruktur, bygninger og institutioner i Ukraine og sendt millioner af ukrainere på flugt.

På samme måde som Koreakrigen har det russiske angreb skabt mærkbar frygt for Ruslands hensigter og sat fornyet fokus på

den militære trussel fra øst. Og givet stødet til en massiv vestlig forsvarsopbygning, ikke mindst i vores naboland Tyskland, som har bekendtgjort en historisk opskrivning af sine forsvarsudgifter på ikke mindre end 100 milliarder euro.

Men der er også sat spørgsmålstegn ved, om NATO og de vestlige lande siden 2014 har været lige så tydelige i signalgivningen som under Den Kolde Krig med hensyn til afskrækkelse og forsvar.

Det ændres nu, og NATO-landene har på et topmøde i marts blandt andet besluttet at styrke deres beredskab med øget tilstedeværelse i de østligste medlemslande med fire nye kampgrupper i Bulgarien, Ungarn, Rumænien og Slovakiet.

Herhjemme vil det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik over en årrække medføre en genopbygning af det militære forsvar i Danmark. Og Forsvaret har udsendt en kampbataljon på omkring 750 soldater til Letland, hvor de skal være med til at sikre NATOs østlige flanke.

For Hjemmeværnets vedkommende har Ukraine-krisen blandt andet medført en stigende interesse for medlemskab. Og det er næppe forkert at spå, at Hjemmeværnet og de frivillige soldater i de kommende år også får en central rolle i en omfattende dansk forsvarsopbygning – og dermed fortsat vil udgøre et synligt og markant udtryk for dansk forsvarsvilje. ■