3 minute read

Profil: Gruppeførerens højre hånd

Next Article
KORT NYT

KORT NYT

GRUPPEFØRERENS højre hånd

Næstkommanderende gruppe. Bravo. Geværskytte 1. Funktionen som gruppeførerens højre hånd har både mange navne – og mange opgaver. Funktionen, der til daglig bliver kaldt gevær 1, findes i alle tre værnsgrene, og én af dem, der udfylder den, er 29-årige Christoffer Thuesen fra Hjemmeværnseskadrille 242 Sydfyn. Hjemmeværnets frivillige ”Det er rollen, der er med til bestrider en lang række at holde det hele sammen. Som af forskellige funktioner, gevær 1 skal jeg sørge for at støtte op under gruppeføreren, så han har ro til at koncentrere og magasinet kigger fremadrettet nærmere på sig om det, han skal, mens jeg dem. Denne gang er der sørger for, at tingene klapper i fokus på funktionen som baggrunden,” forklarer Christoffer Thuesen. geværskytte 1.

Gevær 1 er nemlig bindeleddet mellem gruppeføreren og resten af gruppen og har typisk rang af korporal. Opgaverne for gevær 1 tæller blandt andet at gennemføre klar til kamp for gruppen og være ansvarlig for vedligeholdelsen af gruppens våben og øvrige materiel. Når gruppen er indsat, skal gevær 1 føre det ene hold og er også med til afsøgningen af beredskabsområde og indretning af det for gruppen. ”Det kræver, at samarbejdet mellem gruppeføreren og gevær 1 er tæt og med god kommunikation. Gruppeføreren skal stole på, at når han giver aben videre, så bliver tingene gjort.”

”Gruppefører light”

Ud over de praktiske opgaver skal gevær 1 også være et forbillede for gruppens andre geværskytter og kunne vejlede dem. Samtidig skal gevær 1 også kunne overtage gruppeførerens plads, hvis han eller hun er fraværende. Derfor skal gevær 1 også have god forståelse for gruppeførerens opgaver og førervirke: ”Med andre ord er vi som gevær 1 en slags ”gruppefører light”, og det kræver, at vi har en del indsigt i føring.”

Det er en indsigt, som soldaterne får med sig fra uddannelsen som gevær 1. For ud over at blive uddannet i funktionens faste opgaver prøver kursisterne også at agere som gruppefører i forskellige situationer. For mange er funktionen som gevær 1 desuden det første skridt på vejen til at blive befalingsmand og få praktisk erfaring med ledelse. Det er også tilfældet for Christoffer Thuesen: ”På sigt vil jeg gerne være befalingsmand. Lige nu har jeg det dog godt i min nuværende funktion, og jeg vil gerne fortsætte med at udvikle mig i den. Det er super spændende, og man får en masse gode værktøjer, man ikke kun kan bruge herinde i systemet, men også civilt.” ■

” Det er rollen, der er med til at holde det hele sammen,” fortæller Christoffer Thuesen fra HVE 242 Sydfyn.

SÅDAN BLIVER DU GEVÆRSKYTTE 1

• Vejen til at blive geværskytte 1 går gennem uddannelsen ”Gevær 1 kursus”. Uddannelsen blev tidligere tilbudt centralt på Hjemmeværnsskolen, men ligger nu ude hos værnsgrenene.

• Uddannelsen tager i alt 21 timer og består af både teori og praktisk erfaring.

• For at komme med på uddannelsen skal du have gennemført din HGU eller tilsvarende uddannelse. Derudover skal din egen enheds chef indstille dig.

• Uddannelsen er målrettet menige, som har ønske om et større ansvar i gruppen.

This article is from: