Stabschef: Der er ikke plads til, at nogen sidder og putter

STABSCHEF: Der er ikke plads til, at nogen sidder og putter

// TEKST OG FOTO: JACOB KONGSMAR

Igen var der brug for Hjemmeværnets støtte på Køge Havn. Ifølge stabschefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland er det godt for samarbejdet mellem Hjemmeværnet og Forsvaret, at der kommer flere skarpe opgaver til Hjemmeværnet.

Det er ikke mange måneder siden, at frivillige soldater fra Politikompagni Køge stod på Køge Havn i snestorm for at modtage Forsvarets materiel, der havde været i Estland. I dag er det med omvendt fortegn. Nu skal materiellet tilbage til Baltikum i forbindelse med det danske bidrag til ”enhanced Forward Presence” (eFP), som er NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Baltikum.

Hjemmeværnet er en god ressource for Forsvaret

Hjemmeværnet er den seneste tid blevet mere involveret i Forsvarets opgaver, især når det handler om kernekompetencen bevogtning. Ifølge stabschefen fra Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland, Jesper Simonsen, er der en god grund til at bruge Hjemmeværnet oftere.

”Bevogtning er jo en kerneopgave for Hærhjemmeværnet. Det er en super relevant opgave for os at indgå i,” forklarer stabschefen.

Især samarbejdet med de øvrige enheder fra både Forsvaret og Hjemmeværnet under disse typer opgaver er meget givende og relevant, da man ifølge Jesper Simonsen får afprøvet mange ting i praksis. Både under planlægningen og under selve udførelsen. Disse erfaringer tager man så med hjem og evaluerer på.

Det er vigtigt at blive dygtigere

Ifølge stabschefen får det afprøvet stabenes operative kompetencer og samarbejdet på tværs af enheder, som i sidste ende styrker alle led. Især i den nuværende situation er der brug for alle.

”I den situation, vi er på vej ind i, er der ikke plads til, at der er nogen, som sidder og putter,” siger stabschefen.

Ifølge ham er det vigtigt at bruge de gode kompetencer, der er rundtomkring i Forsvaret og Hjemmeværnet, og hele tiden blive skarpere på dem.

Skarpe opgaver er godt for moralen

Men det er ikke kun godt for kompetencerne, at de frivillige får skarpe opgaver. Det højner også moralen og lysten til at fortsætte som frivillig, når det hele giver mening, ifølge Lars, som er frivillig ved Politikompagni Køge.

”Det gør, at vi, som har et almindeligt arbejde, kan give vores

støtte til samfundet. Man føler en stolthed i at kunne gøre noget. En opgave som denne er det ultimative, man kan gøre som hjemmeværnsmand,” begrunder Lars.

Stabschef Jesper Simonsen har også indtryk af, at de frivillige meget gerne vil løse ”rigtige opgaver”, og at det ligefrem kan være med til at fastholde nogle frivillige. ■

Fakta

• NATO’s fremskudte tilstedeværelse, enhanced Forward Presence (eFP), i Baltikum og Polen blev besluttet af stats- og regeringscheferne på NATO-topmødet i Warszawa i 2016. Med bred opbakning i Folketinget blev Danmarks bidrag besluttet den 23. maj 2017.

• Styrken indgår i en britisk ledet multinational bataljonskampgruppe for en periode på 12 måneder og er opdelt i to hold, der hver udsendes i et halvt år.

• I marts 2022 sendte Danmark et bidrag med cirka 200 soldater til eFP Estland.

• Næsten alle NATO-lande bidrager til eFP. Ud over Danmark bidrager Frankrig, Belgien og Island til den britisk ledede bataljon i Estland.

• Danmark er en del af en samlet NATO-styrke på 4.000 soldater i Polen og de baltiske lande.

• Formålet er en afskrækkelses- og forsvarsprofil. Vi viser solidaritet og vilje til at beskytte alliancens territorium.