Survex: En militær opgave, der kun bliver mere og mere relevant

SURVEX: EN MILITÆR OPGAVE, DER KUN BLIVER MERE OG MERE RELEVANT

Marinehjemmeværnets frivillige bruger mindst 20.000 vågne timer om året på at sejle den såkaldte ”SURVEX”. Her bidrager de i weekenderne til overvågningen, sikkerheden og tilstedeværelsen af grå fartøjer i danske farvande.

Det er fredag den 18. marts, klokken er 19.00, og solen er lige gået ned. Der er lys i vinduerne og liv om bord på MHV 908 Brigaden i Aarhus Sydhavn. Samtidig – cirka 150 kilometer sydøstpå i fugleflugt – er der også aktivitet om bord på MHV 815 Kureren i Køge Havn.

Kort efter er begge fartøjer strøget ud i den mørke martsaften. En besætning fra Flotille 368 Køge og en besætning fra Flotille 126 Hvide Sande-Ringkøbing, der har lånt Brigaden af flotillen i Aarhus, er på SURVEX. Det vil vare til søndag klokken 14.00.

Tilbage på dagsordenen

SURVEX står for Surveillance Exercise (overvågningsøvelse). Det er en weekend på farvandsovervågning for Søværnet, som løses 45 weekender om året af to marinehjemmeværnsfartøjer ad gangen. Det har traditionelt været Marinehjemmeværnets største opgave, og den har ligget fast på programmet i 20 år.

I efterkrigstiden og under den kolde krig var ”observationstjeneste under sejlads” en hovedopgave for de frivillige marinere, der blandt andet observerede en del polske fiskerbåde med rigtig mange antenner og holdt skarpt øje med østtyske orlogsfartøjer i den vestlige Østersø.

Efter den kolde krig og en periode uden store trusler mod Danmark flyttede fokus sig så mere i retning af at udvikle opgaver som eftersøgning og redning til søs samt havmiljøberedskabet.

Nu har fokus så ændret sig tilbage igen, fordi det sikkerhedspolitiske billede har ændret sig. Det er kommet til udtryk i det seneste forsvarsforlig, hvor Hjemmeværnet har fået nye militære opgaver. De skal ses i lyset af, at NATO mod øst ”står over for et udfordrende og mere selvhævdende Rusland”.

Vi styrker kompetencerne

Den ændrede situation har betydet, at Marinehjemmeværnet de senere år har været igennem en transformation. Man koncentrerer sig nu om at udvikle kompetencerne inden for maritime operationer og sømilitære discipliner.

”Marinehjemmeværnets bidrag til farvandsovervågningen fra vores 30 fartøjer er et væsentligt bidrag – og nogle gange det foretrukne valg – når der skal udøves suverænitetshåndhævelse og demonstreres militær synlighed i danske farvande. Derfor er det mere relevant end længe, at vi de senere år har koncentreret os om at dygtiggøre os i de sømilitære discipliner inden for farvandsovervågningsopgaven. Discipliner, der omfatter elementer af billedopbygning, rapportering, eskortering, maritim efterretning og meget, meget mere,” understreger chef for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussen.

Søværnets Nationalt Maritime Overvågningscenter (NMOC) opbygger de det samlede situationsbillede ud fra en række input fra blandt andet Marinehjemmeværnet.

Farvandsovervågning som opgave er ikke kun et spørgsmål om de dedikerede weekendsejladser på SURVEX. Alle MHV-fartøjer er i princippet på farvandsovervågning, når de er til søs, og MHV-fartøjer bliver i stigende grad indsat til eskorteopgaver med videre.

SURVEX: Også plads til egen træning

Dagen før SURVEX-sejladsen i marts har de to fartøjsførere Mogens Grimstrup og Anders Spur Hansen afklaret programmet for hver deres SURVEX-sejlads med vagthavende officer i NMOC (Nationalt Maritimt Operationscenter).

Søværnet kan have nogle specifikke ønsker, for eksempel sømærker eller skibe, der skal ses nærmere på, eller ønsker om gennemsejling af særlige farvande. Fartøjsføreren præsenterer samtidig besætningens ønsker om egen træning. Det kan også være at gennemføre det afsluttende kursus i uddannelsen af nye gaster, som netop skal afvikles på en SURVEX. Puslespillet bliver lagt i et velfungerende samarbejde mellem NMOC og fartøjsføreren.

Besætningen fra Hvide SandeRingkøbing, som normalt sejler en 800-klasse, havde lånt Brigaden og udnyttede muligheden for at træne sejlads med en 900-klasse. ”Desuden benyttede vi lejligheden til at få ensartet rutinerne om bord, sådan at flotillens besætninger gør det samme og efter de principper, man anvender på skolen. Alle flotillens fartøjsførere og tre motorpassere var nemlig med på sejladsen,” forklarer Mogens Grimstrup, som glæder sig over de lange sejladser, fordi de giver bedre muligheder for at gå i dybden med træningen.

Kureren skulle ende sin SURVEX på Faaborg Værft om søndagen, og Anders Spur Hansen havde planlagt træning for besætningen undervejs, især billedopbygning.

Besætningen fra Hvide Sande-Ringkøbing havde lånt Brigaden og udnyttede muligheden for at træne sejlads med en 900-klasse.

En træbåd havde motorstop, og måtte trækkes med ind til Rødby havn.

”Etablering af ”Recognised Surface Picture” var hovedtemaet for vores sejlads. Vi arbejdede med at skabe et opdateret overfladebillede ved at spotte og plotte samt identificere og klassificere andre fartøjer – for eksempel som ”neutrals”, ”friends” eller ”suspects” efter fastlagte standarder. Det gav masser af opgaver med radar, udkig, AIS og så videre,” forklarer Anders Spur Hansen.

Marinehjemmeværnet arbejder lige nu med et styrket regime for billedopbygning, også under større øvelser med blandt andet Søværnets fregatter. Billedopbygning kræver, at nogen er til stede til søs, og faktisk er en af hovedopgaverne på en SURVEX at indrapportere en masse detaljer om skibstrafikken, farvandsafmærkninger med videre.

I forbindelse med opbygningen af det samlede billede spiller samarbejdet med enhederne fra Marinehjemmeværnet en stor rolle.

SURVEX-enheder er altid klar

En vigtig opgave for SURVEX-enhederne er at være til rådighed. Der kan være et skib, Søværnet pludselig gerne vil have set nærmere på, eller en lystsejler i nød. Det sker ofte, at der tikker en opgave ind. Og så smider man alt, hvad man har i hænderne – eller man smider dynen. ”Når vi går i havn for natten, så ligger vi på et kvarters beredskab,” forklarer Morgens Grimstrup.

På Brigaden forløb weekenden denne gang uden afbrydelser bortset fra de sædvanlige rapporteringer til NMOC om skibstrafikken.

Det samme kan man ikke sige om SURVEX’en om bord på Kureren.

Støtte til to helikoptere og tre lystsejlere

Næppe havde Kureren forladt Køge Havn, før en af Flyvevåbnets redningshelikoptere anmodede besætningen om at træne hoist, som er betegnelsen for at fire for eksempel helikopterens læge ned på et skib til søs eller at evakuere et besætningsmedlem fra et skib til søs. Det var selvfølgelig i orden. En ny gast fik prøvet et hoist i mørket og en bonustur i helikopteren.

Om lørdagen på vej syd om Lolland fik besætningen en opgave af Søværnets Joint Rescue and Coordination Centre. En træbåd havde motorstop og kom på slæb ind mod Rødby Havn, indtil opgaven venligt blev overtaget af en slæbebåd fra Femern Bælt-byggeriet.

Fra lørdag til søndag gik Kureren til Marstal på Ærø for natten, hvorefter de stod op til en ny opgave: To tyske sejlbåde var gået på grund lige uden for Marstal Havn. ”Vi stod inde i havnen og kunne se dem. Gummibåden blev sendt ud for at få dem fri,” forklarer Anders Spur Hansen.

NMOC: Vi skal have viden om, hvad der foregår

Orlogskaptajn Per Ring Henriksen er chef for Nationalt Maritimt Operationscenter (NMOC). Han forklarer her om betydningen af farvandsovervågningen og samarbejdet med Marinehjemmeværnet.

”Formålet med farvandsovervågning er at skabe et så godt billede af, hvad der foregår i vore farvande, som det er muligt, således at vi kan agere ud fra dette. Det gælder for så vidt inden for alle områder, der har med det maritime område at gøre, lige fra redningstjenesten over havmiljøovervågning og til suverænitetshåndhævelse,” fortæller han og fortsætter: ”Lige netop derfor er det vigtigt for en kyststat som Danmark at vide, hvad der rører sig i det danske område, idet det hænger direkte sammen med Danmarks suverænitet som selvstændig nation.”

Suverænitet er et udtryk for en stats selvstændighed, uafhængighed og handlefrihed inden for folkerettens grænser.

NMOC samler billedet

Der bruges mange kanaler til at indsamle den nødvendige viden om, hvad der sker i de danske farvande, og her udgør de sejlende enheder en vigtig kilde.

”Nationalt Maritimt Operationscenter baserer farvandsovervågningen på opbygningen af et situationsbillede med blandt andet radarovervågning og anvendelse af Søværnets og Marinehjemmeværnets enheder samt gennem inddragelse af de store informationsmængder, der er tilgængelige ved såvel militære som civile nationale, regionale som globale samarbejdspartnere,” fortæller Per Ring Henriksen, som understreger, at Marinehjemmeværnets enheder spiller en stor rolle.

”I forbindelse med opbygningen af det samlede billede spiller samarbejdet med enhederne fra Marinehjemmeværnet en stor rolle. MHV-enheder deltager i mange opgaver, som bidrager til farvandsovervågning, samt ikke mindst i forbindelse med redningstjenesten og sikring af vores havmiljø generelt. Der er således på daglig basis kontakt og samarbejde mellem operationscentret i Karup, Søværnets enheder og MHV-enhederne,” afslutter han. ■