Øvelse defender: En ny operativ virkelighed

NY OPERATIV VIRKELIGHED PÅ BORNHOLM

Det Bornholmske Hjemmeværn er stemplet ind som en professionel militær kapacitet i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, der kulminerede i foråret med deltagelsen i den dansk-amerikanske øvelse DEFENDER-Europe 22 på Bornholm. Forsvarseksperten og ph.d. Peter Viggo Jakobsen ser øvelsen som et klart nybrud i dansk militær tænkning og forudser samtidig, at Hjemmeværnet i fremtidens forsvar vil få en vital rolle.

De operative opgaver er det seneste år vokset i hænderne på Det Bornholmske Hjemmeværn (DBH), og den kurs er bare fortsat.

Det startede, da øens hjemmeværn sidste år i september leverede skarp bevogtning af en vigtig radar, der ligger i et åbent civilt terræn, så man bedre kan observere mod øst. Bevogtningen, som blev udført for Flyvevåbnet, stod på i hele 17 dage og bød på ikke mindre end 220 vagter for de frivillige soldater. Flyvevåbnet har været så tilfreds, at der er stor sandsynlighed for, at de beder om assistance igen til bevogtning af radaren.

Virkeligheden med flere og flere operative opgaver er på flere fronter et nybrud for DBH, som omfavner den nye sikkerhedspolitiske virkelighed med rank ryg og militær stolthed.

”Som soldater vil vi jo allerhelst løse skarpe opgaver. Så det er en udvikling, vi trives godt med. Udviklingen demonstrerer samtidig, at vi bliver betragtet som en ligeværdig og professionel militær kapacitet af vores samarbejdspartnere – og det på et tidspunkt, hvor vi samtidig har fået en ny sikkerhedspolitisk dagsorden efter Ruslands invasion af Ukraine. Vi er utrolig stolte over den anerkendelse og tillid, vi oplever,” siger chefen for Det Bornholmske Hjemmeværn, oberstløjtnant Ulrik Skytte, der har fulgt udviklingen tæt, siden han satte sig i chefstolen i september sidste år.

Den nye operative virkelighed for Hjemmeværnet ligger godt i tråd med forsvarsekspert og ph.d. ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsens vurdering af Hjemmeværnets rolle i fremtidens forsvar:

”Hjemmeværnet på Bornholm og i resten af Danmark får en vital og kampafgørende rolle i fremtidens forsvar, fordi hæren ikke længere har de samme kapaciteter til at beskytte mål som under Den Kolde Krig. Så der vil blive et større træk på Hjemmeværnets militære kapaciteter både på Bornholm og i resten af landet, hvilket vil kræve flere folk og mere militært udstyr, end Hjemmeværnet råder over i dag,” lyder vurderingen fra Peter Viggo Jakobsen. Han deltog i øvrigt også i en debat om netop sikkerhedspolitik på Folkemødet i juni sammen med blandt andre chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, om bord på et fartøj fra Marinehjemmeværnet.

Amerikansk raketaffyring på dansk jord

Den nye operative virkelighed med fokus på at støtte op om netop sikkerheden af Danmark kulminerede for DBH i foråret – mere præcist i perioden fra den 23. til 27. maj, hvor Bornholm dannede ramme for den danskamerikanske øvelse DEFENDER Europe 22, hvor amerikanerne under stor mediebevågenhed afprøvede deres raketkastersystem HIMARS, der står for High Mobility Artillery Rocket System. I Rønne Lufthavn gennemførte de en såkaldt HIRAIN, som er en særlig disciplin, hvor raketartillerisystemet flyves ind med et C-17-transportfly, køres ud af flyet, affyres og derefter flyves hurtigt væk igen, inden det kan bekæmpes af en fjende. Systemets missiler kan ramme mål op til 480 kilometer væk.

Det var på mange måder en spektakulær øvelse, som aldrig er set før på dansk jord, og øvelsen på Bornholm blev da også overværet af mange højtprofilerede ministre og generaler fra hele Norden og de baltiske lande.

Alt sammen skete med hjælp fra to danske F16-fly, fregatten Niels Juel, 300 soldater fra Den Kongelige Livgarde og ikke mindre end 135 soldater primært fra DBH, som stod for at bevogte det midlertidige militære område (MMO), som var blevet oprettet til lejligheden i Rønne Lufthavn. De frivillige soldaters skarpe bevogtning blev suppleret med adskillige observationsposter, der var blevet opsat på strategiske punkter uden for lufthavnens hegn.

Stod med skarpladte våben

For Ulrik Skytte var øvelsen da også noget af en milepæl.

”Formålet med DEFENDER- Europe 22 var jo at træne samspillet mellem amerikanerne, Forsvarets tre værn og Hjemmeværnet i en vigtig operation i forsvaret af NATO’s østlige flanke. I usikre tider, som vi oplever nu med krigen i Ukraine, er det vigtigt, at vi sender et klart signal om, at vi kan og vil støtte hinanden,” siger Ulrik Skytte og fortsætter:

”Vores soldater stod med skarpladte våben under øvelsen. Hele vejen rundt har der fra vores samarbejdspartnere været stor tillid til, at vi i det frivillige forsvar kan levere de nødvendige militære kapaciteter i så vigtig en militærøvelse.”

Forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen kalder ligefrem øvelsen på Bornholm for et ”klart nybrud” i dansk militær tænkning.

”Der er tale om et klart nybrud, fordi Danmark under Den Kolde Krig gennemførte begrænsninger på samarbejdet med de allierede, ikke mindst på Bornholm. Der var et forbud mod at have personel fra NATO-lande uden for Østersøen på Bornholm. I dag støtter man fra politisk side amerikanske ønsker – aktuelt med øvelsen på Bornholm, som også er et udtryk for USA’s/NATO’s mere aktive tilgang til afskrækkelse – uden hensyntagen til russerne. Man er ganske enkelt ikke bange for Rusland længere,” siger Peter Viggo Jakobsen.

At Østersøen er under pres, blev bekræftet under Folkemødet, hvor en russisk korvet natten til fredag den 17. juni to gange truede dansk territorialfarvand. Det fik forsvarsminister Morten Bødskov til på et pressemøde at fastslå, at ”vi skal se dette som et udtryk for, at vi kommer til at se et højere spændingsniveau i Østersøen”.

Ulrik Skytte deltog selv i en debat om ”En sikker Østersø”.

”Bornholms placering som indgangen til Østersøen betyder, at Bornholm også er afgørende for NATO’s adgang til Østersøen. Det giver os en ny status som et sted, hvor allierede enheder kan opmarcheres og forberede sig i tilfælde af en aktuel indsættelse,” pointerede Ulrik Skytte på debatmødet.

Vigtig kommunikationsrolle

Set med Ulrik Skyttes chefbrillervar deltagelsen i den sideløbende strategiske kommunikation – også kaldet STRATCOM – nok så vigtig under DEFENDER-Europe 22.

I en hel uge styrede DBH – med støtte fra personel fra øvrige enheder i Forsvaret – i døgndrift en kommandostation, hvorfra al indsættelse blev styret under øvelsen. Med til historien hører nemlig også, at de knap 300 soldater fra Den Kongelige Livgarde som en del af DEFENDER-Europe 22 trænede deployering og forstærkning af Bornholm.

”Vi fik en super vigtig rolle på kommandostationen i forhold til at koordinere og styre alle operationer. Det taler lige ind i de kompetencer og militære færdigheder, som vi er vant til at træne i Hjemmeværnet. Så jeg kan bare konstatere, at Hjemmeværnet altså er en partner, som resten af Forsvaret tror på,” siger Ulrik Skytte.

Tilbage står nu en proces, hvor de mange vigtige erfaringer og læringsoplevelser fra forårets markante operative opgaver skal nedfælde sig.

”Vi skal blandt andet have justeret i vores bestemmelser. Og så har jeg et fromt håb om, at myndighederne bliver bedre til at uddelegere beslutningskompetence, så styringsprocessen i operative øvelser af tilsvarende format bliver mere fleksibel. Men uanset hvad, så er jeg stolt over de frivillige soldaters militære håndværk og vores bidrag til øvelserne,” siger Ulrik Skytte. ■