8 minute read
Sådan overlever du isnende kulde i det kolde nord
Internationalt samarbejde betyder, at flere danske hjemmeværnssoldater i disse år får mulighed for at nyde godt af vintertræning i det kolde nord. Vi har talt med tre jyske soldater, som på egen krop har lært, hvordan man overlever iskolde udfordringer og stadig bevarer kampkraften.
// Af Maja Sander / Foto: Privat
I de norske fjelde og på den finske slette er isnende kulde et grundvilkår for soldaten, der skal kunne opretholde sin kampkraft på trods af stiv kuling og store mængder sne. Derfor er vintertræning en del af den uddannelse, som soldaterne får i vores søsterlande.
Men også danske hjemmeværnssoldater kan lære noget af den barske vintertræning. Så i vinterens sidste uger var tre grupper infanteri- og patruljesoldater fra Jylland en tur i dybfryseren i henholdsvis Finland og Norge.
En af dem er Lars Kirkeby Larsen, som var en tur i Finland. Det er langtfra første gang, at de tusind søers land kaldte på ham, da han i februar tog af sted med en udvalgt gruppe soldater fra Sydøstjylland. Som erfaren patruljesoldat har Lars Kirkeby Larsen nemlig opbygget et stærkt bånd til finnerne, når de gennem årene gensidigt har besøgt hinanden henholdsvis til vintertræning og på øvelse Blå Negl herhjemme i Danmark.
Vintertræning var til gengæld et nyt, men velkomment indslag i hverdagen for patruljefører Jesper Markman fra Nordjylland. Både snesko, ski og soldaterfærdigheder blev sat i spil, da han fik mulighed for at afprøve sine enkeltkæmperfærdigheder i grupperamme i de norske fjelde og lærte, at alting tager længere tid, når det foregår i dyb sne.
Turen til de norske fjelde fra Esbjerg var lidt længere for patruljesoldat og sygehjælper Michael Iversen fra Syd- og Sønderjylland. Men det var en tur, som han tog med glæde for at bygge oven på værdifuld erfaring fra en vinterøvelse det forudgående år, samtidig med at det var en mulighed for at bygge oven på hans sundhedsfaglige viden ved at deltage i nordmændenes særlige sundhedsmæssige kontrol af enkeltmand.
I de norske fjelde er der langt til alt, så det er vigtigt for soldaten, at denne forstår at passe på sig selv.
Når kulden bider dag og nat
Vi har sat Lars Kirkeby Larsen, Jesper Markman og Michael Iversen stævne for at høre om deres oplevelser med vintertræningen. Alle er enige om, at vintertræningen har givet dem værdifuld læring om, hvordan man som soldat overlever under ekstreme forhold, hvor særligt kulden har været en aktiv fjende – både dag og nat.
I Finland var aflange fællesbål med til at opvarme nødbivuakken i nattefrosten, mens tætte sovepladser omkring specielle brændere var et vilkår for de danske soldater i Norge, hvor de overnattede i store lærredstelte på fjeldet. Det betød, at der ikke var meget privatliv, men samtidig nød soldaterne godt af den fælles varme i nattens mulm og mørke. Helt at undgå at fryse er dog ikke foreneligt med vintertræning.
”Du skal være forberedt på at fryse, men du lærer, hvordan du får varmen igen,” fortæller førstegangsdeltageren Jesper Markman fra Nordjylland om turen i Norge.
Har du drømme om at deltage i vintertræning, opfordrer han til, at du går aktivt efter det. Men han understreger også, at det er vigtigt, at du er realistisk i forhold til, hvad det kræver af dig som enkeltperson at deltage.
For Michael Iversen er det i år anden gang, at han har været på vintertræning i Norge, og det betyder, at han har værdifuld erfaring med sig i bagagen:
”Den første tur til et koldt miljø skal helt sikkert være med fokus på uddannelse af den enkelte soldat til at kunne begå sig under de meget lavere temperaturer. For du kan ikke operere i den her form for miljø uden at have de færdigheder, som er nødvendige for at kunne overleve og fungere. Hvis ikke du har de nødvendige færdigheder, bliver du ganske enkelt nedkæmpet af naturen, inden du har mulighed for at nedkæmpe fjenden.”
Kampkraft i kulde kræver ekstra kalorier
Naturoplevelsen er en stor del af vintertræningen, og Lars Kirkeby Larsen fortæller henført om den unikke oplevelse, det er at besøge et landskab som det finske, der er præget af bundfrosne søer, og hvor natten er fyldt med lydene af snakkende fyrretræer, som giver sig, når deres indre væske fryser til. Han fortæller også om, hvordan der med fremmed natur og temperaturer, som er langt koldere end herhjemme, følger et ekstra sæt overvejelser om, hvad det kræver at kunne fungere:
”Når temperaturerne skifter fra plus fem til minus 20 grader, så handler det om bedst muligt at opretholde sin kampkraft. Hvis du har otte til ti timers skiløb om dagen i minus 20 grader, så skal du huske, at du skal indtage ekstra mange kalorier og væske for at opretholde energiniveauet – og dermed din kampkraft.”
Med en baggrund som sygehjælper fylder de basale menneskelige behov også meget i Michael Iversens generelle refleksioner om, hvordan soldaten bedst passer på sig selv i de ekstreme frostgrader. ”Vandet holdes bedst flydende, ved at du opbevarer en drikkedunk under den varme yderpåklædning. Opbevares dit vand langt fra kroppen, finder du ret hurtigt ud af, at vandet fryser til is, og så har du ikke noget vand at drikke,” siger han.
Lag på lag er altafgørende
Som patruljefører kender Jesper Markman forskrifterne om lag på lag, men i det danske klima har det sjældent været nødvendigt at arbejde ret meget med det i praksis. Det er det til gengæld i Norge:
”Det vigtigste, jeg har lært, er at bruge det rigtige tøj. Det er nødvendigt, at du bruger din uniform korrekt med de forskellige lag på lag. Det er vigtigt, at du hele tiden justerer, og at du hele tiden overvejer, om du skal af med tøj eller have mere tøj på.”
På den måde ligger vintertræningens grundprincipper rigtig godt i tråd med soldatens grundfaglighed, hvor alt tilpasses ud fra ”første møde med fjenden”, fordi kulden og omgivelserne er den første fjende, der skal ”overvindes”, for at du kan overleve under ekstreme vejrforhold.
Michael Iversen, patruljesoldat og sygehjælper
Husk at vedligeholde dit grej
Ud over den konstante tilpasning til vind og vejr er vedligeholdelse af dit grej en stor del af at fungere godt under kolde forhold, hvor ting fryser til is på et øjeblik.
”Du finder hurtigt ud af, hvor vigtigt det er at vedligeholde din udrustning hele tiden ved at fjerne sne. Ellers risikerer du, at det smelter indenfor, og når så du kommer ud igen, fryser det til is. Så længe det er i sneform, er det til at have med at gøre, men så snart det bliver til vand og kan fryse til is, der bliver alting meget mere besværligt,” forklarer Michael Iversen.
Nogle gange kan det dog ikke undgås, at dele af dit grej bliver vådt. For eksempel er det sjældent muligt at undgå at få våde handsker, mens du arbejder:
”Du bruger dine handsker korrekt ved at have flere sæt i forskellige tykkelser,” forklarer Michael Iversen og fortsætter:
”Du skal gerne have minimum to par arbejdshandsker, så du altid har et par, som du arbejder i, og et par, som er til tørre inde på kroppen. Derudover har du ved stilstand tykke vinterluffer, som du tager på.”
Hvorfor vintertræning?
Selvom der er langt fra 20 minusgrader til en almindelig vinterdag i Danmark, er Lars Kirkeby Larsen, Jesper Markman og Michael Iversen alle enige om, at det, de har lært i deres vintertræning, er værdifuldt i forhold til hjemmeværnssoldatens virke.
At bevæge sig i sne på henholdsvis ski og snesko var vigtig læring for de danske soldater i Norge. Herunder var der også fokus på vigtigheden af at holde afstand til soldaten foran, så ingen blev vippet omkuld ved et uheld.
”Hvis du bliver kold og våd i minus 22 grader, er det farligt, og du mærker lynhurtigt konsekvenserne af de fejl, som du begår, fordi frostskader kommer langt hurtigere, end de gør i Danmark. Men de erfaringer, som du gør dig i forbindelse med vintertræning, kan du tage med hjem til din underafdeling og dele ud af i de situationer, hvor vi har nogle kolde dage,” fastslår Michael Iversen.
Jesper Markman, patruljefører
På den måde kan vinterkrigerne hjemme være med til at gøre en øvelse eller indsættelse i den danske vinterkulde mere overkommelig for dem selv og deres kammerater. Så vel hjemme igen har vintertræning kun givet Michael Iversen, Jesper Markman og Lars Kirkeby Larsen mere blod på tanden i forhold til fremtidige øvelser og uddannelser i vintermiljø. Så de er klar til at tage af sted igen. ■
