7 minute read
Patruljer til lands og i luften – både nationalt og internationalt
Flyverhjemmeværnet skal både mestre opgaver i luften med egne fly og støtte Flyvevåbnet fra landjorden på et niveau, der kan anvendes i internationale sammenhænge. Bredden i opgaverne er blevet tydelig, efter at Flyverhjemmeværnet på samme tid havde soldater udsendt til bevogtningsopgaver i Kosovo og til patruljering af Europas ydre grænser i fly.
// Af Lærke Weensgaard og Vanessa Alexandra Kjær / Foto: Lærke Weensgaard og privat
Normalt er det Flyvevåbnets store Challenger-fly eller agile Fennec-helikoptere, som hænger i luften over Middelhavet. Her patruljerer de Europas ydre grænser i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Det sker som et led i missionen Frontex, som Danmark har forpligtet sig til at opstille bidrag til. Siden 2018 har det periodevis hverken været soldater fra Flyvevåbnet eller deres fly, som har løst opgaven. Det har derimod været fly og besætninger fra Flyverhjemmeværnet. Flyverhjemmeværnets navn forleder mange til at tro, at Flyverhjemmeværnets kerneopgave bogstavelig talt er at være flyvende. Men faktisk er det kun knap syv procent af Flyverhjemmeværnets soldater, som flyver eller har opgaver i relation til værnets to fly. De resterende 93 procent løser opgaver på jorden til støtte for Flyvevåbnet.
”Flyverhjemmeværnets vigtigste opgave er at støtte Flyvevåbnet. Det gør vi fra luften, men i meget høj grad også fra jorden. Det kræver vidt forskellige kompetencer, og vi skal være dygtige til begge dele,” siger chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede.
Samme principper i forskellige miljøer
Omtrent 700 kilometer nordvest for Flyverhjemmeværnets udsendte fly og besætning, der i 2023 arbejder fra en mission i Grækenland for den europæiske grænse- og kystbevogtning Frontex, er en anden soldat fra Flyverhjemmeværnet også på patrulje. Det foregår dog med støvler på landjorden og TYR-vest på brystet. Soldaten er Maja Larsen, der i efteråret 2023 er udsendt til NATOmissionen Kosovo Force (KFOR).
For hvor det normalt er Hærens soldater, som har til opgave at bevogte og patruljere en NATO-lejr i Kosovo, er det nu Hjemmeværnet, der har overtaget opgaven. Selvom hverken Flyvevåbnet eller fly kan opstøves i lejren, er kompetencerne fra Flyverhjemmeværnet alligevel gangbare:
”Det, vi især træner til daglig og skal være dygtige til i Flyverhjemmeværnet, er bevogtning og adgangskontrol på Flyvevåbnets flyvestationer. Det er fuldstændig de samme principper i Kosovo, bare på en base i stedet for,” siger Maja Larsen.
At de daglige opgaver afføder et kompetenceniveau, der også kan bruges uden for Flyverhjemmeværnets almindelige rammer, glæder chefen for Flyverhjemmeværnet:
”For at vi kan være en stærk samarbejdspartner for Flyvevåbnet, skal vi kunne løse vores opgaver på højt fagligt niveau. At vi i Flyverhjemmeværnet kan være med i internationale sammenhænge både på jorden og fra luften, synes jeg vidner om, at vi har nået et højt niveau. Men det viser også, hvilke krav der i dag bliver stillet til soldater i Hjemmeværnet,” siger oberst Kern Oddershede, der tidligere har haft flere chefstillinger i Flyvevåbnet.
Flyverhjemmeværnets vigtigste opgave er at støtte Flyvevåbnet. Det gør vi fra luften, men i meget høj grad også fra jorden.
Kern Oddershede, chef for Flyverhjemmeværnet
Forskellige baggrunde, men samme opgave
Opgaverne, der skal løses på internationale missioner, er de samme, ligegyldigt om soldaterne bruger deres fuldtidsarbejde på at udvikle deres militære færdigheder eller gør det i deres fritid. Til daglig er Maja Larsen skoleleder, og opgaven i Kosovo er hendes første udsendelse:
”Jeg tog af sted, fordi jeg syntes, det lød spændende at være en del af en udsendelse med et internationalt hold, og for at få noget mere erfaring med bevogtningsopgaver,” fortæller Maja Larsen, der bruger de fleste af sine timer i Flyverhjemmeværnet på sit virke som eskadrillechef.
Ud over at få større erfaring med bevogtning og indsigt i dagliglivet på en militærbase er noget af det mest givende for hende på udsendelsen at være med til at løse opgaver, der gør en forskel for lokalsamfundet:
”Vi står og passer på flere end 1.100 soldater, så de kan løse deres arbejde med at holde fred i Kosovo bedst muligt. Det er virkelig et meningsfyldt arbejde.”
I himlen over Sydeuropa kommer soldaterne om bord på Flyverhjemmeværnets fly også med vidt forskellige baggrunde. Nogle er civile piloter, nogle har fløjet for Flyvevåbnet. Andre er ansat i politiet eller byggebranchen. Piloten FIN, der har været udsendt med Flyverhjemmeværnet til Frontex flere gange og har været leder af missionsbidraget, ser det som en styrke:
”Alle i mandskabet har en form for specialistbaggrund,” forklarer FIN, der selv har fløjet for SAS og har brugt, hvad der svarer til flere end 915 fulde døgn i et civilt cockpit.
”Andre er rigtig stærke på it og teknik, og derfor udgør vi faktisk en rigtig kapabel styrke,” siger han.
Vi står og passer på flere end 1.100 soldater, så de kan løse deres arbejde med at holde fred i Kosovo bedst muligt. Det er virkelig et meningsfyldt arbejde.
Maja Larsen, udsendt eskadrillechef
En oplevelse for livet
Ligesom Maja Larsens færdigheder inden for bevogtning af Flyvevåbnets etablissementer kan overføres til opgaven i Kosovo, kan både besætningernes færdigheder og flyets udstyr nemt bruges i internationale sammenhænge.
Flyet har en stærke sensorpakke, der minder om den, der sidder på Flyvevåbnets redningshelikoptere. Takket være den kan flyet eksempelvis opdage små både med migranter, der har brug for hjælp, eller både, der forsøger at fragte narko.
Derudover har flyet også et andet overraskende stærkt kort på hånden: Det kan flyve særdeles langsomt.
”Det er en stor fordel med det opgavekompleks, vi er blevet stillet hernede. Hvis man skal opdage små detaljer på havoverfladen som redningsveste eller små gummibåde, så er det en fordel at kunne blive tæt på objektet i længere tid for også at kunne stedfæste positionen og kalde hjælpefartøjer på overfladen til,” forklarer FIN.
Opgaven i Middelhavet minder på mange måder også om de opgaver, som flyet og besætningen løser i Danmark. At arbejde 2.000 kilometer hjemmefra byder dog også på nye udfordringer, blandt andet høje temperaturer over længere tid og aske fra vulkanudbrud.
Som Maja Larsen påpeger, så er det ofte, at det mest udfordrende også har været det mest givende ved at være på international opgave:
”Man kan ikke sammenligne det med noget andet. Man er så tæt sammen med sin enhed, og man får mulighed for at lære nogle nye mennesker rigtig godt at kende. Det er en oplevelse for livet,” siger hun. ■
At vi i Flyverhjemmeværnet kan være med i internationale sammenhænge både på jorden og fra luften, synes jeg vidner om, at vi har nået et højt niveau.
Kern Oddershede, chef for Flyverhjemmeværnet
Hvorfor løser Hjemmeværnet internationale opgaver?
• Det kan måske virke paradoksalt, at Hjemmeværnet løser opgaver langt hjemmefra. Hjemmeværnets hovedopgave er dog at støtte Forsvaret, og Forsvarets opgaver foregår ikke kun inden for Danmarks grænser. Så Hjemmeværnet støtter der, hvor Forsvaret har behov for det – om det er nationalt eller internationalt. Det er med til at aflaste Forsvaret.
• Hjemmeværnet blev inddraget i internationale missioner for første gang i 2006. Hjemmeværnet har haft soldater udsendt til blandt andet Irak, Afghanistan, Kuwait, Georgien, Mali, Kenya, Spanien, Italien og Grækenland. Fra 2011 og frem til 2013 varetog Hjemmeværnet ligeledes bevogtningsopgaven i Kosovo, som det nu sker igen. Bidraget til Kosovo Force forventes at vare frem til 2025.
• Under udsendelserne er Hjemmeværnets soldater ansat på korttidskontrakt.
Læs mere om KFOR-missionen på hjv.dk
