Forsvarets mønstringsprøve stiller store krav til træning

Sofie og hunden Roxie klarede skærene til Forsvarets mønstringsprøve

Flyverhjemmeværnets hundeførere og deres hunde bliver certificeret hos Forsvarets hundetjeneste på hundeskolen på Flyvestation Karup, så de kan blive indsat mange steder. Det stiller høje krav til både hundeførere og deres hunde, og vi fulgte i hælene på Sofie Løvind og hendes hund, Roxie, da de sammen skulle igennem mønstringsprøven.

// Tekst og foto: Vanessa Alexandra Kjær

Hundefører Sofie Løvind går ned ad stien til hundeskolen på Flyvestation Karup. Ved sin side har hun sin trofaste kompagnon Roxie, og vejret er lunt og behageligt, selvom det er en eftermiddag i oktober. Det er så lunt, at hendes forældre derhjemme venter med grillmad i haven, husker Sofie Løvind, som har været plaget af nervøsitet og bekymring hele dagen. Hun gør alt, hvad hun kan for ikke at vise det udadtil, for en hundeførers nervøsitet smitter ofte af på hunden, og Roxie skal helst ikke påvirkes inden det afgørende øjeblik: De skal nemlig op til Forsvarets mønstringsprøve for hunde og hundeførere.

”Jeg er dødnervøs, for jeg føler, at jeg har meget at bevise, fordi det er folk fra Forsvaret, som skal

bedømme mig. Jeg vil helst ikke have, at de føler, at de spilder deres tid,” siger Sofie Løvind om tidspunktet lige op til prøven.

Men det er ifølge Sofie Løvind ikke altid en dårlig ting at være nervøs. ”Man skal jo være nervøs til en prøve, ellers har man ikke noget at miste,” fortsætter hun.

Roxie er den eneste hund, der skal mønstres denne mandag i oktober. Det tyder på, at de har heldet med sig, for vinden blæser, og det er tørvejr, hvilket kan benyttes til deres fordel. Roxie kan nemlig samle flere duftspor op, hvis der ikke er helt vindstille.

”Hunden arbejder bedst, hvis der er lidt fugtighed i luften og ikke helt vindstille,” siger Sofie Løvind, der er hundefører i Flyverhjemmeværnets eskadrille 277 i Karup.

Samme prøve for frivillige som for fastansatte

Flyverhjemmeværnet og Flyvevåbnet arbejder tæt sammen, og Flyverhjemmeværnets hunde og hundeførere er ofte med på fælles træning og bevogtning af flyvestationer. Fordi Flyverhjemmeværnet arbejder så tæt sammen med sit moderværn, er det vigtigt, at de også kan løse opgaverne på samme niveau som Flyvevåbnet.

”Vi skal som frivillige kunne være med på de fælles årsprøver, så vi med vores hunde kan bistå de samme opgaver. Derfor skal vi også op til den samme prøve,” siger ledende hundeinstruktør og frivillig leder af Flyverhjemmeværnets hundeområde Heidi Wiedenbein.

Mønstringsprøven hos Flyvevåbnet er berygtet blandt soldater i Flyverhjemmeværnet for at være en af de sværeste prøver at komme igennem. Men det skal ikke tage modet fra én, mener Heidi Wiedenbein:

”Hvis du har mavefornemmelsen med dig, du har været igennem de forskellige øvelser på træningspladsen, og du ved nogenlunde, hvor din hund er henne, så kan du også bestå,” siger hun.

Nervøs for at dumpe i prøve igen

Året forinden denne efterårsdag, da Roxie skal mønstres første gang, dumpede hun i en enkelt af disciplinerne, som hun dog bestod kort efter ved ommønstring. Sofie Løvind har derfor været ekstra nervøs for lige præcis denne del af prøven, som viser sig at være den første af de otte discipliner, som de skal igennem under prøverne.

Det er ronderingsdisciplinen, som Roxie dumpede i sidst. Rondering er en prøve, hvor hunden selvstændigt skal afsøge et udendørs område og finde en figurant. Her ville Roxie første gang ikke forlade sin førers side, og hun kunne derfor ikke bestå denne disciplin. Samspillet mellem Sofie Løvind og Roxie ser dog ud til at gå bedre i dag, selvom der er meget på spil for dem begge.

”Jeg lytter til hende, og hun hører efter, hvad jeg siger,” fortæller Sofie Løvind.

Selvom Roxie er en hund, som er meget opmærksom på sin førers nervøsitet, klarer hun sig godt igennem den første del af prøven. Sofie Løvinds humør letter, og stemningen vender derefter for dem begge.

”Det, at hun glider igennem den første del til perfektion, og jeg kan se, at hun arbejder, som hun skal, gør, at jeg automatisk begynder at slappe mere af. Det påvirker helt sikkert hendes arbejde, og så falder min nervøsitet også rigtig meget bagefter,” siger Sofie Løvind.

Sidste disciplin smutter for Roxie

Vi har arbejdet rigtig målrettet med fært, og Roxie bestod disciplinen anden gang. Nu skal hun snart op til mønstringsprøve igen, så vi træner hele tiden.

Sofie Løvind, hundefører

Roxie klarer sig igennem de fleste af de otte discipliner med lethed, og Sofie Løvind kan mærke, at deres niveau er blevet en del højere siden sidste år, hvor de var oppe til prøven. På grund af noget forvirring af fært i den sidste disciplin, indendørs rundering, består Roxie ikke den sidste disciplin. Hun plejer ellers at være god til netop denne disciplin, da de har trænet det en del. Sofie Løvind tager det dog ikke så tungt: Om få uger får de lov til at gå op til den ene disciplin igen, som smuttede. Derudover ved hun, at Roxie blev forvirret af de mange friske lugte i bygningen, og det er noget, som er håndgribeligt og til at arbejde med.

”Jeg synes egentlig, at det var en positiv oplevelse at være oppe denne gang. Det generer mig ikke, at hun ikke bestod, for jeg ved, hvad jeg skal arbejde med,” siger hun.

”Jeg er stolt af hende, selvom hun røg ud på den sidste disciplin. Jeg havde en rigtig god mavefornemmelse af, at det har været en god prøve, og vi har arbejdet godt sammen,” fortsætter Sofie Løvind

En krævende prøve

”Mønstringsprøven kræver grundig træning af både hund og hundefører og stiller store krav til deres samarbejde. Det er dog ikke altid førerens skyld, hvis prøven ikke bestås, for det kan ske, at hunden har en dårlig dag eller bliver forvirret,” siger Heidi Wiedenbein.

Hvis hund og fører skal forblive certificeret, skal de bestå en mønstringsprøve mindst én gang om året. Dette sikrer, at de hunde, som kommer ud på opgave, alle har samme høje niveau. Er de, som i Roxies tilfælde, kun dumpet i en enkelt af disciplinerne, kan de nøjes med kun at gentage den enkelte disciplin inden for otte uger.

Hvis hunden dumper i mere end tre discipliner, skal de tage hele prøven om, og dumper de i prøven to gange, kasseres de og kan ikke længere være en del af Flyverhjemmeværnets tjeneste.

Anden gang bliver lykkens gang

Knap otte uger efter den oprindelige prøve er Sofie Løvind og Roxie tilbage på hundeskolebænken. Denne gang i november og med mere træning i

indendørs rondering, som viste sig at give pote, og mønstringsprøven kom i hus.

”Vi har arbejdet rigtig målrettet med fært, og Roxie bestod disciplinen anden gang. Nu skal hun snart op til mønstringsprøve igen, så vi træner hele tiden,” siger Sofie Løvind.

Det kræver nemlig kontinuerlig og konstant træning med hundene, hvis man skal holde dem oppe på et acceptabelt niveau. Sofie Løvind fortæller, at hun i gennemsnit træner 15-20 timer om ugen med sine hunde, også selvom der ikke er en mønstringsprøve i den nære fremtid.

”Personligt er det min ambition at være blandt de bedste hundeførere. Prøven er jo i virkeligheden den laveste fællesnævner for vores hunde. Når vi er ude at løse opgaver, så nytter det ikke noget, hvis ikke man har trænet sin hund ordentligt,” siger hun. ■

Sofie bruger nemt 15 til 20 timer om ugen på hundetræningen.

Forsvarets mønstringsprøve består af otte discipliner

1. Lineføring/fri ved fod: Hunden skal være lige god til at gå med snor og uden snor. Det betyder, at den ikke skal trække, når den går med snor, og at den skal kunne finde ud af at blive ved føreren, når den går uden snor.

2. Afdækning for skud: Hunden skal blive liggende på frit terræn, imens føreren affyrer tre-fire skud på afstand. Hunden skal derefter først bevæge sig igen ved tegn fra føreren efter affyrede skud.

3. Sporsøgning: Hunden skal opsøge et spor, hvor opsøget skal være 10 meter. Herefter skal hunden følge sporet sikkert frem til slut, og på den sidste 1/3 af sporet skal hunden påvise en tabt genstand.

4. Patruljetjeneste: Hunden skal sammen med føreren gå en patrulje på 300 meter i line. På patruljen gemmer der sig to figuranter, som hunden skal påvise.

5. Stop af person: Hunden skal på førerens kommando eftersætte og stoppe en flygtende figurant på cirka 30 meters afstand. Figuranten skal fastholdes med fast og konstant bid. Hunden skal på førerens kommando slippe og bevogte figuranten, imens denne bliver visiteret af føreren.

6. Rondering: Hunden skal afsøge et område og finde en figurant. Hunden skal selvstændigt afsøge området og bevogte figuranten med vedvarende halsgivning, indtil føreren når frem. Halsgivning betyder, at hunden gør i et roligt og kontinuerligt tempo, indtil føreren når frem. Det er en måde at signalere på, at hunden har fundet en figurant, men at der ikke er nogen fare.

7. Afsøgning af indendørs lokalitet: Hunden skal selvstændigt afsøge tre naturligt mørke rum, hvori der gemmer sig en figurant. Føreren står bag en lukket dør og må først træde ind, når hunden har påbegyndt halsgivning.

8. Forsvar af fører: Hunden og føreren går i line, og fører beder en figurant om at forlade området. Figuranten skal nægte, virke truende og gøre et udfald imod føreren. Hunden skal på kommando afværge truslen og beskytte føreren.

Kilde: Operation Support Wing, mønstring af Forsvarets tjenestehunde