6 minute read
Marinerne er stævnet ud på en sømilitær rejse
I kølvandet på den aktuelle sikkerhedspolitiske situation barsler Marinehjemmeværnet med en ny vision, der stiller skarpt på at udvikle de frivillige marineres sømilitære kompetencer, så de kan være med til at holde et vågent øje med den stigende trafik af fremmede statsskibe i dansk farvand.
// Af Charlotte Baun Senholt / Foto: Astrid Dalum, Bo Nymann og Hjemmeværnet
Det er et stærkt og selvsikkert Marinehjemmeværn, som her i Hjemmeværnets jubilæumsår slår en skarpere tone an i sin nyeste vision anno 2024 for værnets fremtidige udvikling.
Marinehjemmeværnets nye vision –den anden af slagsen – er bagtæppet for en sømilitær rejse, hvor kursen er sat mod at udvikle de frivillige marineres sømilitære kompetencer yderligere, så de kan løse endnu flere skarpe opgaver til søs.
”Vi ønsker simpelthen at få en skarpere militær profil, som matcher den aktuelle sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine for to år siden. Den sætter retningen for vores udvikling og opgaver,” siger chefen for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussen.
Marinehjemmeværnets sømilitære rejse har været undervejs i nogle år, men har taget ekstra fart efter krigen i
HNS-opgaverne er bare vokset big time – også mere, end jeg havde forventet. Så vi har i den grad brug for flere hænder.
Henrik Holck Rasmussen, chef for Marinehjemmeværnet
Ukraine, som fuldstændig har ændret spillepladen for dansk forsvar og for NATO, og fra politisk hold er man klar til at investere flere hundrede milliarder i Forsvaret for at styrke Danmarks sikkerhed.
I det scenarie ønsker Marinehjemmeværnet helt overordnet at være Søværnets fremmeste partner i overvågningen, bevogtningen og forsvaret af Danmarks interesser til søs og i havn for på den måde at bidrage til, at sikkerheden til søs er så optimal som muligt.
Flere skyggeoperationer til søs
Den sikkerhedspolitiske udvikling mærker Marinehjemmeværnet helt konkret ved, at de frivillige marinere i dag bliver bedt om at gennemføre flere såkaldte ”skyggeoperationer” vedrørende fremmede statsskibe i dansk farvand, så de er med til at håndhæve vores suverænitet til søs. De frivillige besætninger bliver især sendt ud på opgaver i Storebælt og i Øresund for at holde et vågent øje med skibstrafikken – særligt i forhold til fremmede statsskibe. Opgaven går ud på at identificere og dokumentere skibenes tilstedeværelse – blandt andet i form af positionsbestemmelse og fotografering af fartøjerne og det, de foretager sig. Opgaverne betyder, at fartøjsføreren om bord på marinehjemmeværnsfartøjet skal gøre sig nøje overvejelser om, hvordan disse skibe skal anduves på taktisk hensigtsmæssig vis, så besætningerne er i stand til at indhente de nødvendige informationer.
Det er vigtig farvandsovervågning for Søværnet, som til den opgave selv råder over tre patruljefartøjer i Diana-klassen, der er på vagt, mens Marinehjemmeværnet til sammenligning kan trække på størstedelen af sin flåde på 30 fartøjer rundtom i landet. Derfor bliver der også kaldt på Marinehjemmeværnet, fordi de er mange, har en større volumen og kender de danske farvande ud og ind.
”Opgaven handler om, at vi og Søværnet er synlige og sender et signal til de fremmede statsskibe om, at vi ved, hvor de er, og kan dokumentere, hvad de foretager sig,” siger Henrik Holck Rasmussen.
Han understreger i samme åndedrag kraftigt, at investigeringsopgaverne altså ikke handler om, at Marinehjemmeværnet sejler ud for at anvende magt mod nogen. På ingen måde.
”Vi anvender ikke våben i forbindelse med disse opgaver. Der er alene tale om at indhente informationer, hvilket er en opgave, vi træner yderligere, men allerede nu udfører,” siger Henrik Holck Rasmussen.
Men der er plads til forbedringer, hvilket den nye vision også er et udtryk for.
Voldsom vækst i HNS-opgaver
Ud over den intensiverede farvandsovervågning er de såkaldte Host Nation Support-opgaver nærmest eksploderet de seneste år, hvilket for Marinehjemmeværnets vedkommende især har sat de frivillige maritime bevogtningssoldater, der er organiseret i fire Maritime Force Protectionenheder (MFP), under kraftigt pres. Baggrunden for opgaverne er, at Danmarks allierede NATO-samarbejdspartnere – især amerikanerne – i stigende grad benytter sig af danske havne, når de skal have losset og transporteret store mængder militære køretøjer og helikoptere videre til andre destinationer i Østeuropa. Særligt Esbjerg Havn er blevet NATO’s kæledæggehavn, men også havnene i Aarhus og Kalundborg bliver anvendt. Aktuelt bidrog hele Hjemmeværnet i april til en kæmpe HNS-opgave i Kalundborg, hvor MFP’erne stod for den essentielle havnebevogtning og eskorte, mens opgaven stod på. Til sommer venter yderligere HNSopgaver i Esbjerg og Aarhus. På samme tid vel at mærke.
”HNS-opgaverne er bare vokset big time – også mere, end jeg havde forventet. Så vi har i den grad brug for flere hænder. For det er os, der spiller førsteviolinen, fordi Søværnet ikke råder over de samme maritime bevogtningskompetencer som vi. Derfor har vi intensiveret og målrettet rekrutteringen af nye medlemmer specifikt mod MFP-enhederne,” siger Henrik Holck Rasmussen og henviser til et succesfuldt rekrutteringsprojekt ”Lillebælt kalder”, der blev gennemført i efteråret 2023, og som har givet 46 nye medlemmer.
Markant kursskifte
Så den nye visions yderligere fokusering i retning af at udvikle de frivillige marineres sømilitære kompetencer i en tid, der med krigen i Ukraine er præget af mere usikkerhed og dermed fokus på vores sikkerhed og forsvar, falder helt naturligt. Visionen varsler samtidig også nye tider efter mange års primære fokus på civile kompetencer.
Vi ønsker simpelthen at få en skarpere militær profil, som matcher den aktuelle sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine.
Henrik Holck Rasmussen, chef for Marinehjemmeværnet
”Vi har ikke undervist nævneværdigt i sømilitære færdigheder siden murens fald i 1989. Populært sagt har vi koncentreret os om at dygtiggøre de frivillige marinere i, hvordan de skal sejle et skib, og hvordan de skal udføre søredningsopgaver samt udlægge flydespærringer ved havmiljøopgaver. Så søredning og havmiljø er vi rigtig dygtige til. De senere års sikkerhedspolitiske deroute i vores nærområde har imidlertid ført til, at vi nu kaster vores koncentration og kærlighed på også at skærpe de sømilitære færdigheder, så vi kan løfte flere militære opgaver ved siden af de øvrige opgaver. På den måde er vi fortsat en relevant og kompetent samarbejdspartner for Søværnet og det danske totalforsvar,” siger Henrik Holck Rasmussen.
Det er en rejse og udvikling, som kommandøren glæder sig over, og som fortsat – og gerne med intensiveret kraft – skal ud at leve og forankres blandt de frivillige marinere. Der er nemlig stor efterspørgsel efter den frivillige mørkeblå indsats, som i den grad nyder anerkendelse og respekt i Søværnet. ■
