Anmeldelse af: Sarafina Mcpherson Kimø
Foredragsanmeldelse : Julestjerner i Kvanteby ”Hvordan er universet opstået? Det ved vi ikke. Er vi alene i universet? Det ved vi hellere ikke.” Sådan startede den komiske og tankevækkende tale af Michael Linden-Vørnle, holdt i hyggelige og varme omgivelse: Cafe Biografen her i Odense. Foredraget handlede om, hvordan naturvidenskaben tackler netop disse spørgsmål, og forløb naturligt fra at forklare forskellen mellem en hypotese og en teori, til at forklare de eksisterende teorier, samt hvordan man kom frem til dem. Selv efter to timer (foredragets varighed, dog med en lille pause midt i) var ens opmærksomhed stadig fanget. En masse gode spørgsmål blev stillet til sidst, så det var tydeligt at se, at publikum var blevet inspireret til at tænke videre omkring emnet. Noget af det rigtig interessante i foredraget var, at der blev snakket om, hvorfor det overhovedet er vigtigt og spændende at vide noget om, hvordan universet blev dannet og om der er liv andre steder i universet. Det gjorde foredraget rigtig spændende. Den tilgang til videnskab som Michael havde i foredraget var forfriskende, specielt når man er kørt død i al den læsning man har som studerende sidst på semestret.
94
Hjerneblod l
7/2017
Helt fra starten blev det fastlagt at man ikke, som menneske, rigtig kan forstå de ting der er på et skala langt større end vi oplever; altså uendeligheder indenfor den fysiske verden og vores koncept af tid. Så det forventes ikke at nogen forstår det helt, men det forhindrer os ikke i at prøve. Et anden koncept der blev drøftet var serendipitet indenfor naturvidenskab; altså lykkelige fejl. Forskning kan have et mål, men nogle gange ender man med at observere noget helt andet, som i dette eksempel fra foredraget. To forskere; Penzias og Wilson der fik Nobelprisen i fysik i 1978 for at finde bevis på den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, fandt beviset da de i en lang periode forsøgte at finde signaler fra brint gas. I deres forsøg fik de altid den samme uforklarlige måling, som de så senere fik koblet til teorien om den kosmisk mikrobølgebaggrundsstråling. Kvantebye opnåede virkelig dets mål med dette foredrag eftersom det gjorde naturvidenskab sjovt og spændende og åbnede op for, at man godt må tænke ud af boksen, eftersom der aldrig er et rigtigt svar i naturvidenskab, eller en rigtig måde at komme til svaret. Vi glæder os til at se hvad kvantebanditterne finder på i fremtiden. o
Hvad er Kvantebyen? Hvem er kvantebanditterne? Forskningsgruppen CP3 på SDU har startet et projekt, de har navngivet Kvantebanditter. Projektet går ud på at give lærerige og underholdende oplevelser til folk i alle aldre. Selvom projektet kun har eksisteret siden 2016, er det allerede blevet rigtig populært: ”Nysgerrighed, viden, fantasi og undren er fællesnævneren for det nye store formidlingsprojekt Kvantebanditter hos grundforskningscenteret CP3-Origins”, har Majken Brahe skrevet i Aktuel Naturvidenskab (2016). Projektet skal være en bevægelse imod det ”åndelige fastfood” man får på tv, som talent- og realityshows, skriver Ingeniøren. På CP3’s hjemmeside står der om Kvanteby: “Kvanteby” inviterer den brede befolkning fra 15 år og opefter til oplevelser med populærvidenskablige foredrag om naturvidenskab. Begivenhederne foregår i hyggelige og uformelle omgivelser, og det vil være muligt at stille spørgsmål og snakke med forskerne. Kvantebanditterne arrangerer ikke kun Kvanteby, men også andre events til andre målgrupper. For at læse mere om deres aktiviteter kan man besøg deres hjemmeside: www.cp3-origins.dk/kvantebanditter/om-os
95