Udforsk verden, mens du studerer!

Page 1


Udforsk verden, mens du studerer! Af Louise Ladebo Rasmussen

8

Hjerneblod l

3/2014


9


E

N ELLERS STILLE OG ROLIG FREDAG BLEV HURTIGT GJORT TIL EN FESTLIG DAG, DA JEG MODTOG DET LÆNGE VENTEDE BREV OM OPTAGELSE PÅ QUEENSLAND UNIVERSITY OF TECHNOLOGY (QUT) I BRISBANE, AUSTRALIEN.

Det havde længe været min plan og drøm at rejse tilbage til Australien efter gymnasiet, eftersom jeg boede der som lille med mine forældre, og dermed havde et helt særligt tilhørsforhold til landet. Desuden var der stadig mange steder, jeg endnu ikke havde set. Australien er trods alt 179 gange større end Danmark, så det tager sin tid at opleve alle de smukke nicher. Trods min lyst til at besøge Australien, ville jeg begynde direkte på farmaceutuddannelsen efter min studentereksamen, for at se om det var noget for mig – og altså ikke tage et sabatår med rejse til Australien. Til gengæld hørte jeg til en studiestartsmesse om mulighederne for at studere i udlandet. Jeg så en del fordele i at begynde på studiet med det samme og kombinere det med samtidig at rejse ud i verden. Mine planer for fremtiden blev herved hurtigt lagt. Det var meningen, at jeg ville rejse til Australien alene. Min gode studieveninde, Jessie, var dog også interesseret i et udlandsophold. Hun spurgte

derfor, om vi ikke skulle tage af sted sammen, hvilket jeg sagde ’ja’ til. Noget jeg bestemt ikke har fortrudt den dag i dag. Det var dejligt at have én at spare med undervejs, samt have én, som man kan mindes de gode stunder med, nu da vi er kommet hjem igen.

Juli 2013 – Eventyret begynder

Kufferterne blev pakket, og vi drog mod lufthavnen, hvor Jessie og jeg fik sagt på gensyn til vores familier og guffet en sidste ristet hotdog inden den lange flyrejse til Australien. Efter et dejligt gensyn med barndomsvenner og Brisbane by, begyndte Jessie og jeg at lede efter et nyt hjem for de næste 4 måneder. Vi fandt hurtigt en lækker lejlighed lige midt i South Bank, som er en utrolig smuk og kulturel bydel i Brisbane. Lejligheden lå et stenkast fra vores universitet. Vi skulle blot gå over Goodwill Bridge, hvorfra man har flot udkig over byens skyskrabere.

Brisbane, Australien

10

Hjerneblod l

3/2014


Brisbane skyline Semesteret startede og alle vores medstuderende tog rigtig godt imod os. Generelt er den australske befolkning meget gæstfri og imødekommende. Den australske mentalitet er noget, som vi danskere efter min mening kunne lære lidt af. Jessie og jeg fik hurtigt etableret en hverdag, hvor vi startede dagen med forelæsninger efterfulgt af nogle timer ved South Bank Lagoon, som er en kunstig strand midt inde i byen. Her samles mange af os internationale for at spille beachvolley samt for at få en god tan kørende. Om aftenen var der ofte forskellige arrangementer i form af BBQ’s, bowling, biografture og cocktail-tasting på forskellige barer og restauranter. Jeg dyrkede desuden touch, som er en mild form for rugby. Det var en rigtig god måde at lære flere australiere at kende og samtidig forbedre min kondition på. I weekenderne tog vi tit på ture med andre internationale studerende.

Det kunne f.eks. være forskellige dagsture til strande, regnskove eller bjerge. Nogle weekender tog vi også længere syd eller nord på. En af de bedste ture var til Byron Bay, som er kendt for de bedste surfing bølger, hippiestemning og vilde fester. Om lørdagen stod vi tidligt op for at se solopgangen ved fyrtårnet. Det var den smukkeste solopgang, jeg nogensinde har set. Fyldt med kraftige røde, gullige og blålige farver samtidig med, at to hvaler svømmede lige foran os. Dagens naturoplevelser sluttede slet ikke her. Vi lejede nogle surfboards efter en lækker morgenmad og tog til stranden, hvor vi surfede dagen lang. Lige inden vi skulle hjem, dukkede en flok delfiner op, som legede og sprang i bølgerne. Det var virkelig en fed oplevelse! Resten af weekenden gik med små hikes, god mad og fest. Ø

11


Queensland University of Technoloqy (QUT). Studiet

Den største forskel ved studiet i Australien sammenlignet med SDU var undervisningsformen. Herhjemme kører man i semestre, hvor man har en masse forelæsninger, klasseundervisningstimer og laboratorieøvelser. Der er få obligatoriske opgaver, og den endelige eksamen tæller 100 % af ens karakter. I modsætning hertil har man løbende tests på QUT, som gælder en vis procentdel af ens endelig karakter. Det betyder, at man skal følge godt med hele året. Det positive ved det system er, at pensum var det mindre for hver test, man skulle have. Det vil med andre ord sige, at der er mindre, man skal huske til den sidste afgørende eksamen, som ofte talte 40%. Personligt synes jeg, at det var dejligt at vide, hvor godt man skulle klare den sidste eksamen for at bestå.

12

Hjerneblod l

3/2014

Herhjemme er det den ene eksamen, som er altafgørende, så der er ikke plads til at have en dårlig dag. Sværhedsgraden i de forskellige fag var på samme niveau som SDU. Selvfølgelig foregik alt på engelsk, men det har kun gavnet mine engelske sprogkompetencer. Både inden for det daglige talesprog, men også inden for mit faglige område. Jeg havde fire fag på et semester. Mit yndlingsfag var farmakologi, hvilket betyder læren om lægemidler. Vi lærte i den forbindelse om bestemte lægemiddelgrupper og deres virkningsmekanismer i vores krop. Jeg synes, at det er yderst fascinerende, hvordan et lille molekyle, som findes i et lægemiddel, kan binde til en receptor og begynde en kaskade af reaktioner, som påvirker kroppens system. Det er selvfølgelig de færreste lægemidler, som er helt uden bivirkninger. Vi lærte derfor også om, hvordan og hvorfor bivirkninger opstår.


De to rejsekammerater, Louise (tv.) og Jessie ved White Heaven Beach Faget farmakokinetik omhandlede lægemidlers optagelse, metabolisme, fordeling og udskillelse i kroppen. Jeg lærte desuden om forskellige beregningsmetoder, hvortil man kan udregne en patients ideelle medicindosering. Den afhænger nemlig af patientens vægt, køn og alder, og er derfor individuel. Fysiologi var et andet meget spændende fag, som omhandlede organernes funktion. Hver uge havde vi små tests i forbindelse med nogle laboratorieøvelser. Det kunne f.eks. være at identificere nogle bestemte celletyper i mikroskopet eller udføre en aktiv øvelse ved at måle ens lungekapacitet. Laboratorieøvelserne passede altid med den teori, som var blevet gennemgået til forelæsningen. Dette gjorde det meget lettere at forholde sig til teorien, når man så eller arbejdede med det i praksis.

I faget klinisk farmaci, tilegnede jeg mig nogle grundlæggende egenskaber til patientrådgivning. Som farmaceut skal man være meget varsom omkring patientens reaktioner overfor forskellige lægemidler, da patienten kan være allergisk. Der kan også opstå drug-interaktioner mellem flere forskellige lægemidler, hvilket kan give nogle slemme bivirkninger. Hvis patienten er en kvinde, skal man også være opmærksom på, om hun er gravid, da fostret kan tage skade af det ordinerede lægmiddel. I forbindelse med faget klinisk farmaci skulle vi på et praktikforløb. Jeg var så heldig både at komme i praktik på et sygehusapotek samt et almindeligt apotek i Brisbane centrum. I Danmark er det ikke muligt at komme i praktik, før man er på kandidaten i farmaci, så her fik jeg nogle ekstra kompetencer og erfaringer før alle mine medstuderende i Danmark. Det var fedt at opleve, hvor forskellige de to arbejdspladser var. Ø

13


På sygehusapoteket var der mange forskellige typer af medikamenter, der blev udleveret. På apoteket i Brisbane centrum var der en konstant strøm af patienter med mere almindelige sygdomssymptomer, som de skulle have medicin imod. Jeg fik lov til at kommunikere med patienterne om deres problemer og forklare doseringen af medicinen og eventuelle bivirkninger. Det var en kanon oplevelse, hvor jeg fandt ud af, at apoteksverdenen nok ikke lige er mig. I længden bliver det alt for trivielt. Jeg vil helst have nogle udfordringer, og at der sker lidt forskelligt. Mine nuværende fremtidstanker om job er inden for medicinalindustrien enten som projektleder for udviklingen af et lægemiddel eller som konsulent, hvor jeg skal præsentere læger, farmaceuter og

14

Hjerneblod l

3/2014

andre medicinalvirksomheder for nye lægemidler, som kommer på markedet.

Oktober – YOLO (you only live once)

Springbreak er normalt en ferie, man burde bruge på at læse til eksamen i. Men når man er i Australien, så skal man altså også huske at opleve så meget som muligt, mens man er der. Jessie og jeg fløj derfor til Cairns, hvor vi tog vores dykkercertifikat og blev ’Open Water Divers’. Vi havde to dage med teori i en pool og 3 dage på en stor båd, hvor vi dykkede 14 gange i forskellige områder af Great Barrier Reef. Ø


Dykning i the Great Barrier Reef.

15


Louise Ladebo Rasmussen (22 år), farmaceutstuderende på SDU. Louise tog 5. semester af sin bacheloruddannelse i farmaci på Queensland University of Technology. Undervandsnaturen er ubeskrivelig smuk her. Biodiversiteten, farverne af koralrevet og dyrelivet var helt utroligt. Jeg kan slet ikke sætte ord på, hvor fantastisk det var. Jeg dykkede både med skildpadder, hajer, kæmpe muslinger, klovnefisk, fladfisk og meget meget mere. Efter Cairns tog vi til Airlie Beach, hvor vi tog på en sejltur i 3 dage. Undervejs stoppede vi på forskellige øer, heriblandt Whiteheaven Beach, som har en af verdens fineste, hvide sandstrande. Kontrasterne mellem det helt hvide sand og det turkis blå vand var ualmindelig smukke – hvis bare man kunne vågne op til sådan en udsigt hver dag…

November 2013 – Eksamensræset slutter

De første to uger af november stod på intensiv eksamenslæsning. Jeg havde fem eksamener på to uger. Aldrig før havde jeg haft så kort forberedelsestid til så mange eksamener. Det var stressende, men lærerigt, og jeg fandt ud, hvad der var vigtigt at prioritere i sådanne situationer.

Eksamener vil nok altid være lidt nervepirrende. Jeg har dog altid været god til skriftlige eksamener, hvilket fire ud af de fem eksamener var. Samtidig var mine tests i løbet af semesteret gået godt, så jeg vidste, at jeg kun skulle have halvdelen rigtig for at få en middel karakter i alle fag. Det lettede presset. De skriftlige eksamener foregik meget lig dem i Danmark. QUT er dog ikke med på den digitale mode endnu, så eksamen foregik på gennemslagspapir. Det var et par år siden, jeg sidst havde prøvet det. Jeg var til gengæld ret nervøs til den mundtlige eksamen i klinisk farmaci. Eksamen gik ud på, at man fik en fiktiv case, om en syg patient, hvor man skulle vælge et lægemiddel til patienten og rådgive omkring dosering og bivirkninger. Det var en meget realistisk situation, hvor man ikke havde meget tid til at tænke og formulere sig i. Heldigvis gik eksamen rigtig godt.

Herefter var eksamensræset officielt slut, og det

16

Hjerneblod l

3/2014


Surfweekend i Byron Bay. Fra venstre Jessie, Thomas (Østrig), James (USA), Louise og Michael (Østrig) blev fejret med en kæmpe fest for alle os farmaceuter. Vi mødte op i vores fineste cocktailkjoler på en roof-topbar midt i byen. Baren havde små spaer rundt omkring, så det kunne kun blive en vild og våd aften, især med fri bar natten lang. Og det blev den så sandelig også! Australiere forstår virkelig at stable en ordentlig fest på benene! Næste dag blev tømmermændene plejet, og ferien skudt i gang med et smut til Stradbroke Island med en flok venner. Her fodrede vi vilde delfiner med blæksprutter fra den lokale fiskemand, vandrede i timevis langs strandene og hyggede med øl og spil om aftenen. Det var virkelig en unik oplevelse. Sjældent kommer man så tæt på vilde delfiner, som vi gjorde. Næste stop var New Zealand. Her rejste jeg landet tyndt i en bus fyldt med unge, festlige mennesker samt min gode studiekammerat Thomas, som hurtigt blev min nye familie den kommende måned. New Zealand er landet for adrenalinjunkies, naturelskere og/eller festaber. Man kan man nemlig prøve alt fra bungyjump og faldskærmsudspring til riverrafting og sandboarding. Efter en fantastisk måned i New Zealand, vendte jeg tilbage til Australien, denne gang vestkysten.

Her blev det tid til at udforske den australske vestkyst både med verdensklasse dykning i Exmonth, hvor håbet selvfølgelig var at se en hvalhaj, og roadtrip til Perth blev det også til. Nytår blev fejret i Melbourne, og det var en kæmpefest! Der var godt gang i hostellet hele dagen. Om aftenen var der fest på taget, hvor vi kunne se det smukke fyrværkerishow over Melbournes skyskaber. Det var en fantastisk oplevelse at få i Australiens næststørste by.

Januar 2014 – Tak og på gensyn

Så blev det januar, og jeg kunne nu se tilbage på et halvt år fyldt med unikke oplevelser, nye bekendtskaber, inspiration, erfaringer både fagligt og personligt samt masser af grin og solskin. Det var hårdt at sige tak og på gensyn til det sted, jeg vil kalde for mit andet hjem – Australien. Samtidig glædede jeg mig til at se min dejlige familie og venner igen og begynde et nyt semester hjemme i Odense med nye perspektiver og masser af energi. Det har været en unik oplevelse at kombinere mit farmaceutstudie med at udforske verden – og det kan kun anbefales! o

17


Weekendtur til Nossa med en flok internationale venner. Dykning med manta rays ved Coral Bay (Vest Australien)

18

Hjerneblod l

3/2014


Lake Pukaki - New Zealand, Sydøen Snorkling ved Whitsunday Islands, Jessie og Louise (tv.)

19


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.