Hjerneblod 5

NR. 5 FEBRUAR 2016 Naturvidenskab fortalt af studerende

Køkkenkemi & Frugtfysik Energi fra kemI KraNiebrud Når mineraler bliver til materialer Blink med forlygterne i Bil med lysets hastighed?

Lægemiddel mod forhøjet blodtryk Voxpop Specialestuderende på tværs af landet 3

Helle Kirstine OlEsen Nina Stiesdal, Sara Ane Zachhau og Sofie Gregersen

Indhold ICPS: Fotoreportage s. 8 SRP på SDU s. 15 Energi fra Kemi s. 18 Lægemiddel mod forhøjet blodtryk s. 32 En lille smagsprøve på erhvervslivet Et naturvidenskabeligt virksomhedsprojekt s. 40 Køkkenkemi og frugtfysik s. 47 Working as a PhD student between France & Denmark s. 58 Spørg en masse s. 66 Når mineraler bliver til materialer s. 68 Specialestuderende på tværs af landet s. 78 Opskrifter - Er det pizza? s. 84 Madanmeldelse - Ungdomshusets Cafe s. 90 Boganmeldelse - Sketch note, om kunsten at tage grafiske noter s. 92 Foredragsanmeldelse - Materialer, mineraler og mijlø s. 95 Fotokonkurrence s. 98 Kraniebrud s. 100

Udgiver Redaktionen i samarbejde med Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Trykt hos Print & sign Campusvej 55 5230 Odense M Redaktionen Helle Kirstine Olesen, Nina Stiesdal Sara Ane Zachhau og Sofie Gregersen

ISSN: 2246-140X www.videnmasse.dk www.facebook.com/hjerneblod hjerneblod@gmail.com 1. oplag, 1000 eksemplarer Eftertryk kun efter aftale Citat kun med tydelig kildehenvisning

forord Foråret er nu ved at spire op ad jorden, og studerende og ansatte fra FKF har endnu en gang været ved tasterne og fremtryllet en spændende blanding af artikler til Hjerneblod nr. 5. Denne gang kommer vi vidt omkring, og både fysikere, kemikere og farmaceuter har bidraget med forskning, og hvad hverdagen nu ellers byder på, på SDU. Trænger du til lidt energi, så tag med Dorthe på rejse ind i den forskning i batterier, som hun har været en del af, siden hun startede på sin bachelor og frem til i dag, hvor hun leder sin egen forskningsgruppe, der arbejder med emnet. Turen har endda budt på en afstikker til MIT. Hvis du har mod på mere kemi, kan du også læse om, hvordan mineraler bliver til materialer.

Jesper byder dig på en tur ind i kroppen. Forhøjet blodtryk er et stigende problem i den vestlige verden, men frygt ikke, Jesper gør sit for at afhjælpe problemet i fremtiden, og det er blevet bemærket - også i udlandet. Hvis du i stedet vil en tur ud i landet, så kan Pernille fortælle om, hvordan det er at være specialestuderende på tværs af Danmark.

Virksomheder kan også have behov for hjælp fra studerende, det fandt Daniel ud af, da han blev tilbudt at deltage i et virksomhedsprojekt, hvor han skulle undersøge egenskaber af nogle glasfibre med forskellige overfladecoatings. Pludselig gik han fra nanobiosciencestuderende til vindmølleforsker.

Er du mere til fest og farver, så tag på sjov i køkkenet med Mie og Christina. Skriv en indkøbsliste, besøg dit nærmeste supermarked og gør dem kunsten efter i dit eget køkken. Det bliver helt sikkert en farverig og smagfuld oplevelse!

I dette nummer er udlandsrejsen byttet ud med en indlandsrejse. PhD-studerende Charlotte fra Frankrig fortæller om sin oplevelse med at være studerende mellem to lande og om sit indtryk af Danmark og SDU. Til sidst i bladet finder du en boganmeldelse, konkurrencer, opskrifter og andet.

Vi håber, du vil nyde bladet og være med til at sprede det blandt dine klassekammerater og venner. Og hvis du brænder inde med et spørgsmål, så send det endelig til Spørg en masse, så sørger vi for at ryste et svar ud af en passende forsker.

Artiklerne er klar, de venter bare på dig!

God læselyst!

Redaktionen

ICPS:

Den internationale konference for fysikstuderende - en fortÌlling i billeder Af Ida Tolbøll Friis

Foto: ICPS 2015

Efter et semester pakket tæt med afleveringer og eksaminer kan det virke som vanvid at bruge en uge af sin sparsomme sommerferie på... mere fysik!

Ikke desto mindre var det, hvad jeg sammen med cirka 300 andre fysikstuderende fra hele verden besluttede mig for at gøre, da den årlige internationale konference for fysikstuderende, bedre kendt som ICPS, fandt sted for tredivte gang i år i Zagreb, Kroatien.

For en uge med nørdet festivalstemning med flere hundrede andre, der også synes perturbationsteori er for fedt, tæller faktisk med som ferie - også selvom man måske kan risikere at lære noget samtidig.

Prøv at se om du kan fange den helt specielle ICPS-atmosfære på billederne.

En stor del af dagsprogrammet var fyldt med forelæsninger, laboratoriebesøg og gruppeaktiviteter...

10

Hjerneblod l

5/2016

Men efter dagens vidensinput var der ogsĂĽ plads til hygge og nationalkultur...

3Nations

party: Schweitz 4Nations

party: Finsk fĂŚllessang

11

Og om aftenen stod den p책 party! Her er vi til 책rets kostumefest...

12

Hjerneblod l

5/2016

Tid til at lege turister havde vi ogs책 - og det blev udnyttet!

4Ekskursion til

Nationalparken 4Illusions-

museum i Zagreb

13

Conversation starters der kun virker på ICPS: “Hvad er din yndlingsnaturkonstant?”

“Er du også bare helt vild med bra-ket-notation?”

“Men har du nogensinde set en elektron?”

“Er du mest til analytiske eller numeriske beregninger?”

“Hvorfor gik vi egentlig nogensinde væk fra ætertorien?”

The End

14

640 grader celsius er hårdt for nordmænd og finner Poster session6

Hjerneblod l

5/2016

P

R S SDU PÅ

15

Studieretningsprojekt på FKF I december måned står programmet på SRP for 3.g’ere over hele landet. Syddansk Universitet har hvert år besøg af dygtige gymnasieelever, der deltager i SRPforløbet. Hjerneblod har spurgt to gymnasieelever, der har været på besøg på Center for Partikelfysik og Kosmologi, CP3, om deres oplevelser.

Christian Eberhardt, 19 år, Tornbjerg Gymnasium, Mat A, Fys A og Kemi A Hvilket emne skal du skrive SRP om?

Hvorfor har du valgt dette emne?

Mørkt stof. Hmm, jeg er rigtig dårlig til at lave især store opgaver, fordi jeg ikke kan overskue det og finde ud af at planlægge det hele selv. Derfor var det fedt, at SDU tilbød hjælp til studieretningsprojekter, for på den måde havde jeg allerede en plan for, hvad jeg skulle undersøge og hvordan.

Jeg valgte mørkt stof, fordi jeg havde hørt lidt om, hvad det var, men samtidig er det også meget mystisk, og det gør det også lidt spændende.

Hvad har I lavet i går og i dag?

Vi har mest arbejdet med opgaver relevante for emnet og som også er relevante i forhold til SRP. Og vi har også fået et crash course i Newtons skal-teoremer. Derfor er der også samlet en del noter på de to dage.

Hvad var mest spændende?

Alt det nye, jeg ikke kendte til: Newtons skal-teoremer, volumenintegraler og så generelt om mørkt stof.

Kan du bruge det, du har lært i din SRP? Og er du klar til at skrive SRP? Det kan jeg vel godt. Og så klar som jeg kan blive.

Kunne du tænke dig at læse på universitetet? Hvis ja, hvad?

Ja, læse til ingeniør. Jeg er dog ikke sikker på hvilken slags. Måske robotteknologi.

Kender du Hjerneblod?

Jeg har hørt om det før.

16

Hjerneblod l

5/2016

Jonas Klausen,18 år, HTX Køge, Science Hvilket emne skal du skrive SRP om? Hvorfor har du valgt dette emne?

Jeg skriver om kvantemekanik. Det har jeg valgt, fordi ordene kvantemekanik og –fysik er ord, som mange har hørt, men som meget få ved, hvad går ud på. Kvantemekanik lyder meget avanceret, og det er den slags ting som ”den gale/tossede videnskabsmand” i tegneserier og –film godt kunne beskæftige sig med. Jeg synes derfor det kunne være sjovt, at dykke lidt ned i stoffet og få noget brugbart med tilbage, som man kan formidle videre i form af en SRP. Hvad har I lavet i går og i dag?

Vi har gennemgået de første 40 sider af Introduction to Quantum Mechanics, og løst nogle af opgaver dertil.

Formiddagene tilbragte vi i en tremandssofa, hvor vi stille og roligt fik gennemgået teorien bag kvantemekanikken. Om eftermiddagen blev vi holdt med selskab af et par ph.d.-studerende, som hjalp os med at anvende al den nye teori, idet vi løste et par af opgaverne fra vores bog (eller rettere: vi prøvede at løse dem).

Hvad var mest spændende?

De svære beviser. Vi var blevet bedt om at kigge i bogen på forhånd, men der var jeg nødt til bare at acceptere beviserne, for jeg kunne simpelthen ikke gennemskue, hvordan de fungerede. Men nu fik vi dem gennemgået (med lidt ekstra mellemregninger), og så gav det pludseligt mening!

Kan du bruge det, du har lært i din SRP? Og er du klar til at skrive SRP? Jeg føler mig godt rustet til at kaste mig ud i det, men jeg må lige finde ud af, hvor meget jeg kan klemme ind på de 15 sider, jeg har at bruge af. Det har helt klart været en stor hjælp at komme herud – ellers havde jeg været væsentligt længere tid om at gennemskue, hvordan det hele hang sammen, hvis jeg da overhovedet ville være komme igennem det hele.

Kunne du tænke dig at læse på universitetet? Hvis ja, hvad?

Det kan du tro! Jeg planlægger at skulle læse datalogi på KU næste år.

Kender du Hjerneblod?

Ikke før nu 17

i g r e En

fra Ke Af D

or the

mi

Bomh

oldt R

avnsb

ĂŚk

Hele rejsen fra kemi til energi

For 12 år siden begyndte jeg på kemistudiet på universitetet. Samme efterår lavede jeg mit første forskningsprojekt - jeg har været opslugt af forskning lige siden. I januar 2015 startede jeg som adjunkt og leder af en ny forskningsgruppe i uorganisk materialekemi på FKF, hvor vi arbejder med at lave nye materialer til forbedrede genopladelige batterier. Vejen hertil har været fyldt med spændende kemi, nye materialer, fantastiske mennesker og ikke mindst masser af energi.

Trin 1: At blive kemiker

Det var kemien, der kaldte efter gymnasiet. En voksende interesse for faget kombineret med fantastiske kemilærere både i folkeskolen og gymnasiet gjorde valget omkring uddannelse let for mig. Og jeg startede på universitetet meget videbegærlig og klar på nye udfordringer. Dem bød kemistudiet på masser af.

Det tog lidt tid at lære at håndtere de større læsemængder og hastigheden, hvormed vi blev fodret med ny viden. Men med dette kom også adgangen til et nyt sprog samt en ny videnskabelig og faglig måde at anskue verden på. Det var i den grad med til at opbygge ikke kun min, men også mine studiekammeraters identitet som kemikere. En identitet som jeg stadig bærer med mig i dag.

Jeg må indrømme, at jeg startede på universitetet (måske som mange andre) med en vis forudindtaget ide om, at kemi mest er noget, der foregår i laboratoriet med farvede væsker, røg og kolber. Det er kemi selvfølgelig også, men det er også en hel masse mere! Mine forestillinger om kemi som fag betød også, at jeg havde en ide om, at jeg skulle være kemiker for 20

Hjerneblod l

5/2016

at lave lægemidler og masser af organisk syntese. Men når jeg ser tilbage nu, kan jeg godt se, at det altid har været materialekemien, der har interesseret mig mest. Jeg kan tydeligt huske, at jeg igennem folkeskolen og gymnasiet var meget fascineret af at forstå, hvad ting i mine omgivelser var lavet af og senere på universitetet forstå materialers egenskaber ud fra en øget viden om deres struktur og kemi.

Trin 2: At blive forsker

På første år lavede vi som del af et fag et lille forskningsprojekt sammen med en af de etablerede forskere på universitetet. Mit projekt gik ud på at fremstille nogle mineraler, der kunne indkapsle ammoniak. Den større tanke bag projektet var, at mineralet skulle blandes i grisefoder og optage ammoniakken i grisens afføring, som er med til at give gylle den lidet flatterende duft. Det lykkedes aldrig (som bekendt ”dufter” gylle stadig), men jeg blev meget grebet af ikke kun kemien i projektet, men særligt forskningen som tilgang til kemien. Det var fascinerende at opdage det nye og uudforskede og ikke nødvendigvis vide, hvor kemien ville tage mig hen.

På tredje studieår skulle vi vælge emne for vores bachelorprojekt. På dette tidspunkt læste jeg om nye alternative energiformer, heriblandt det såkaldte brint-samfund - et spændende emne - måske ikke mindst fordi energi og brændstof er noget, vi alle kan relatere til. Ideen bag brint-samfundet er, at vand splittes til brint og ilt ved hjælp af strøm (elektrolyse) og når der igen er brug for elektricitet, føres brint og ilt ind i en brændselscelle, som igen danner strøm og vand.

Hvis elektriciteten til elektrolysen kommer fra en vedvarende energikilde som f.eks. en vindmølle eller solcelle, er denne teknologi i princippet komplet forureningsfri. Et af problemerne med dette energisystem er dog, at brint er en gas ved almindeligt tryk (1 bar) og stuetemperatur.

Derfor fylder brinten alt for meget at opbevare. Det er f.eks. et problem, hvis brint skal bruges i en bil i stedet for benzin, da bilen så enten skal have en kæmpe tank eller ikke ville kunne køre ret langt. Brinten må derfor komprimeres. Mit bachelorprojekt gik ud på at fremstille nogle nye metalhydridmaterialer, der kan opbevare store mængder brint på fast form. Det lykkedes at få lavet nogle nye spændende materialer, og mit arbejde med det kom

til at strække sig langt udover min bacheloropgave. Jeg endte nemlig med at bruge en stor del af mit fjerde studieår på at optimere syntesen og karakterisere materialerne. Det var en stor udfordring, ikke mindst fordi disse metal hydrider spontant brød i brand ved den mindste kontakt med luft. Ikke desto mindre besluttede jeg mig for at søge optagelse på det fire-årige PhD studie med netop brintopbevaringsmaterialer som forskningsemne. I sommeren 2007 blev jeg optaget.

Her fulgte så fire år med masser af hårdt arbejde, men også store gevinster. Jeg udviklede en ny syntesemetode, der betød, at nye metal hydrider med potentiale inden for brintopbevaring mere eller mindre væltede frem. I starten havde vi svært ved at forstå den strukturelle (krystallinske) opbygning af materialerne på det atomare niveau. Heldigvis kom jeg i kontakt med nogle eksperter fra Frankrig og Schweiz, som var villige til at dele ud af deres viden og lære mig alle deres tricks. Det kostede en del nattesøvn, men det var utroligt godt givet ud. At være i stand til fuldstændigt at forstå hvordan atomerne nøjagtigt er placeret i materialet og kunne lave en tegning af det er noget af det mest tilfredsstillende, jeg kan tænke mig. Ø

I laboratoriet på første studieår for at filtrere en prøve til vores forskningsprojekt.

På Svalbard (i -18 °C) til konference under min PhD sammen med andre studerende fra forskergruppen.

Det betød også meget, at jeg under mine PhD år var del af et rigtig godt team med andre PhD-studerende. Vi fik fagligt meget ud af hinanden samtidig med, at vi havde det rigtig sjovt. Det var et meget motiverende forskningsmiljø. Vi havde også mange rigtig gode rejser sammen både for at lave eksperimenter ved forskellige forskningsfaciliteter, men også til internationale konferencer. Jeg har i det hele taget fået rigtig meget ud af at deltage ved internationale konferencer. Ikke alene fik jeg formidlet mine egne forskningsresultater (og set en masse spændende steder over hele verden), men vigtigst af alt har det hjulpet mig til at opbygge et stort netværk med forskere og eksperter fra hele verden – mange af dem, jeg samarbejder med i dag, er forskere, jeg har mødt på konferencer.

Succesen med at lave nye materialer under min PhD og forstå dem i stor detalje medførte, 22

Hjerneblod l

5/2016

at jeg i min nysgerrighed og forskningsrus fik fremstillet så mange nye brintopbevaringsmaterialer, at vi kunne begynde at forstå trends i deres struktur og egenskaber. Noget som slet ikke havde været muligt før. Forskningsglæden gav også en motivation til at dygtiggøre mig ikke kun indenfor kemien, men også i de andre aspekter af forskning, så som at skrive forskningsansøgninger, holde foredrag og ikke mindst skrive artikler. Derfor kom der ret mange forskningsartikler ud af mit PhD projekt, og jeg holdt foredrag om resultaterne over hele verden. På baggrund af dette modtog jeg flere både nationale og internationale priser for mit arbejde. Det var egentlig aldrig min ambition at opnå noget i den stil, men min motivation og nysgerrighed, der drev mig. Og det er selvfølgelig dejligt at blive anerkendt for sit arbejde.

Trin 3: At blive selvstændig

Succesen i mit PhD projekt betød, at mine muligheder var vokset og det samme må jeg jo nok indrømme også var sket for ambitionerne.

Jeg ville til udlandet og forske - og helst ved et af de bedste universiteter i verden. Samtidig syntes jeg også, det var tid til rent forskningsmæssigt at skifte emne. Jeg vidste, at jeg gerne ville blive ved at arbejde med materialer til energianvendelser. Forskning indenfor genopladelige batterier var (og er) et meget aktivt og spændende felt med masser af interessant kemi. Derfor blev batterierne mit valg.

Jeg ville også gerne blive ved med at benytte nogle af de teknikker, jeg havde lært at mestre under min PhD, da jeg ikke følte, jeg var færdig med at udforske de muligheder, de bød på.

Min mand var også lige blevet færdig med sin PhD i organisk kemi og han ville gerne med til udlandet for at forske.

Så i forhold til vores valg af universitet, var der mange ting, der skulle gå op i en højere enhed: Det skulle være et førende universitet, der skulle være forskning i batterier samt i noget, der faldt inden for min mands interesser og vi

var enige om, at det skulle være i et engelsktalende land. Så vi brugte en del tid på at kigge på universiteter, forskningsgrupper og læse videnskabelige artikler. Og da valget skulle træffes, havde vi begge Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Boston USA på toppen af vores ønskelister. Og heldigvis ville de gerne modtage os begge to som post docs.

Post doc betyder ”efter doktor-grad” (i udlandet kaldes en PhD en doktorgrad) og er jobbetegnelsen for en forsker, der er på trinnet efter at have fået sin PhD-grad, men endnu ikke er forskningsleder med sin egen gruppe.

Hvor man under sit PhD studie oplæres til at blive forsker, er formålet med en post doc periode at blive selvstændig i sit forskningsarbejde og blive klar til at påtage sig rollen som forskningsleder.

Men der skal jo som bekendt penge til. Derfor søgte jeg om at få min løn finansieret af Carlsbergfondet gennem et post doc projekt – og det fik jeg. Min mand fik et lignende stipendium gennem Det Frie Forskningsråd. Så i 2012 rejste vi til USA udstyret med hver en 2-årig kontrakt hos MIT. Ø

Der eksperimenteres ved synkrotronen i Grenoble i Frankrig. Den sorte runde plade er røntgendetektoren. Ved min hånd er prøven, som jeg er ved at montere, og foran den kommer røntgenstrålen genereret af synkrotronen ud.

23

Min mand og mig ved hovedindgangen til Kemisk Institut pü Aarhus Universitet under vores første studieür -

24

Hjerneblod l

5/2016

og ved hovedindgangen til Massachusetts Institute of Technology (MIT) otte 책r senere

25

På MIT var jeg en del af en forskningsgruppe ledet af Professor Yet-Ming Chiang, som er en af de store ”kanoner” indenfor batteriforskning. Vi var ca. 20 forskere i gruppen, som alle arbejdede med batterier, dog med meget forskellige aspekter af teknologien. Jeg fokuserede særligt på katodematerialerne (se side 27). Jeg fandt hurtigt ud af, at min strukturelle viden og erfaring med at arbejde med at karakterisere materialer på denne måde kunne være til stor gavn i batteriforskningen.

Så jeg udviklede (sammen med et forskerteam fra Chicago) en ny metode til at ”se” ændringerne i batterimaterialernes atomare struktur, mens batterier bliver af- og opladet (se nedenfor). Med denne metode kunne vi pludselig forstå batterimaterialernes egenskaber på et helt nyt niveau og komme med nye forslag til, hvordan sådanne materialer skal designes for at få mere effektive batterier. Det var en stor tilfredsstillelse at bruge den viden, jeg havde tilegnet mig under min PhD på noget helt nyt og at kunne bidrage med ny viden til et andet forskningsfelt. Jeg er meget stolt af de resultater, vi opnåede her.

Arbejdet på MIT gav også et nyt perspektiv på både kemi og forskning. De fleste af mine forskerkolleger havde en baggrund indenfor materialevidenskab - ikke kemi. Derfor an-

skuede de mange både praktiske og teoretiske spørgsmål fra en anden vinkel end den, jeg var oplært under. Det rystede min grundvold i starten, at de samme spørgsmål kunne tackles så forskelligt, men da jeg kom mig over chokket og tillod det at udvide min horisont, gav det en ny bredde til min forskning og en masse nye ideer. Samtidig lærte jeg rigtig meget om tilgangen til de spørgsmål og udfordringer, vi stiller os selv som forskere – noget som jeg i den grad har taget med mig videre.

I det hele taget var tiden på MIT fantastisk spændende og inspirerende. MIT er fyldt med kloge og kreative mennesker og man kan faktisk godt blive lidt star-struck, når man bevæger sig rundt på gangene og passerer nobelprismodtagere eller folk bag banebrydende opfindelser. Men jeg ville lyve, hvis jeg ikke også fortæller, at det var to hårde år. Der skal ikke herske nogen tvivl om at på MIT arbejder man meget og man skal bevise, at man hører til. Det er et hårdt miljø. Fantastisk for en tid, men ikke for livet. Så efter at have suget så meget viden, inspiration og forskningsmæssig kreativitet ud af MIT som muligt vendte vi efter to år i det amerikanske hjem til lille Danmark igen.

Genopladelige batterier Et genopladeligt batteri er som sådan en ret enkel konstruktion. Inde i den ydre beholder (som er den, vi normalt ser) er der to elektroder – en katode og anode, som kan optage, opbevare og frigive de aktive ioner (f.eks.

Li-ioner i et Li-ion batteri). De to elektroder er fysisk adskilt fra hinanden af en separator, som er en polymermembran, der tillader, at ioner flyttes fra den ene elektrode til den anden uden at de to elektroder kommer i kontakt. Mellem elektroderne er også elektrolyt som i et typisk Li-ion batteri er flydende og består af saltet LiPF6 opløst i et eller flere organiske solventer. Elektrolytten har den egenskab, at den kan lede ioner (dvs. flytte ioner mellem elektroderne), mens den ikke leder elektroner.

26

Hjerneblod l

5/2016

I den opladte tilstand befinder Li-ionerne sig i anoden. Når batteriet aflades bevæger Liionerne sig ud ad anoden direkte gennem batteriet (vha. elektrolytten) og ind i katoden.

Fordi elektronerne ikke kan transporteres af elektrolytten tvinges de gennem det ydre kredsløb, og det er netop det, der giver os strøm.

Der sker i disse år en udvikling, hvor batterier benyttes i større og større anvendelser som f.eks. el-biler eller til opbevaring af strøm fra vindmøller. Det sætter nye krav til størrelsen, levetiden og prisen på batterierne og dermed også til de materialer, som batterierne er lavet af. Det er her, vi sætter ind!

Elektrodematerialer I min forskningsgruppe interesserer vi os primært for batteriernes elektrodematerialer – særligt katoden. Katoderne er typisk faste krystallinske oxider og fosfater af overgangsmetaller f.eks.

LiCoO2, LiFePO4 og LiMn2O4, som er de materialer, der anvendes i de fleste kommercielle batterier i dag. At materialerne er krystallinske betyder, at atomerne i materialet er arrangeret i et systematisk mønster, så materialet har langtrækkende orden. Katodematerialerne har typisk strukturer, hvor den atomare opbygning danner enten kanaler (i en eller tre dimensioner) eller lag, som Li-ionerne kan trænge ind og ud af når batteriet af- og oplades.

Det vi arbejder på i forhold til Li-ion batterier er at fremstille nye katodematerialer, der vha. ændret kemisk sammensætning opnår højere kapacitet eller meget lavere pris. Samtidig arbejder vi også på at udvikle katodematerialer til nogle helt nye typer af batterier, nemlig magnesium og aluminium ion batterier. Den største fordel ved at udskifte Li-ionen med Mg- eller Al-ioner er, at disse grundstoffer forefindes i langt større grad i naturen og derfor er langt billigere. Derudover har Mg2+ og Al3+ ionerne den fordel, at fordi de har højere ladning vil hhv. to og tre elektroner flyttes gennem det ydre kredsløb hver gang een ion transporteres gennem batteriet. På den måde genereres hhv. to eller tre gange mere strøm, end når der benyttes Li+ ioner. Grunden til at vi ikke allerede benytter denne teknologi i dag er blandt andet, at det er langt sværere at få disse ioner med højere ladning til at flytte sig effektivt ind og ud af elektroderne, ligesom Li+ kan. Derfor arbejder vi på, at fremstille nogle helt nye typer af katodematerialer med anderledes atomar struktur end dem, vi bruger i Li-ion batterier. Ø

27

At ”se” atomerne i elektroderne

For at studere den atomare opbygning af de krystallinske elektrodematerialer bruger vi røntgenstråler. Når røntgenstråler rammer atomer, vil de reflekteres af elektronerne og hvis atomerne er arrangeret i et gitter med langtrækkende orden, vil røntgenstrålerne kun reflektres i særlige vinkler, der afhænger af afstandene mellem atomerne. Ved at måle reflektionsvinklerne og intensiteten af de reflekterede stråler kan vi regne os frem til præcis hvilke atomer, materialet består af og hvordan de er placeret i forhold til hinanden. Denne teknik kaldes for røntgendiffraktion. Ved hjælp af specialdesignede testbatterier kan vi endda bruge denne teknik til at følge, hvordan den atomare struktur af materialerne ændrer sig, mens batteriet af- og oplades.

Det kræver dog meget intens røntgenstråling, som vi kun kan få ved at benytte en synkrotron.

Synkrotronen

En synkrotron er en partikelaccellerator, hvori elektroner accellereres til en hastighed nær ved lysets. Elektronerne tvinges ind i en cirkulær bane ved at afbøje dem fra deres lineære bane vha. magnetiske og elektriske felter. Når en ladet partikel, som en elektron, skifter retning, vil der udsendes elektromagnetisk stråling, herunder røntgenstråling. Denne stråling har både en meget høj intensitet og meget høj energi, og man kan derfor måle røntgendiffraktionsdata af høj kvalitet meget hurtigt. Det er derfor muligt at lave eksperimenter, der ikke kan lade sig gøre i et almindeligt laboratorium.

Synkrotroner er kæmpe apparater. Dem vi bruger i vores forskning er mellem 500 og 2300 m i omkreds. Derfor er disse faciliteter internationale og bliver brugt af forskere fra hele verden. I Europa er der 4-5 synkrotroner, der kan bruges i vores forskning. Men der er en ny synkrotron, MAXIV under opførelse i Lund, Sverige, hvor der kommer en dansk målestation. Det ser vi frem til.

Synkrotronen ESRF i Grenoble, Frankrig hvor jeg tilbragte tre måneder under mit PhD studie

28

Hjerneblod l

5/2016

Trin 4: At blive forskningsleder

Faktisk startede den mentale hjemrejse allerede et helt år tidligere. Drømmen var at starte min egen forskningsgruppe, når jeg vendte hjem til Danmark, men her skulle der endnu engang penge til, denne gang i noget større omfang. Derfor søgte jeg om en bevilling fra Villum Fonden til at starte et nyt batterilaboratorium, hvor vi i første omgang skulle kigge på nogle helt nye typer af batterier nemlig Mg- og Al-ion batterier. Godt tre måneder før vi rejste hjem, fik jeg besked om, at jeg var en af de heldige, der var blevet bevilget et Young Investigator Grant. Så nu var der i den grad noget at tage fat på.

Siden da er der sket meget. Jeg har fået bygget mit laboratorium op og forskningen er i fuld gang. Jeg har fået endnu en stor projektbevilling (En Sapere Aude Forskningslederbevilling fra Det Frie Forskningsråd), som fokuserer på effektive og billige materialer til Li-ion batterier, og min gruppe består nu

af to PhD studerende og to post docs foruden projekt-, bachelor- og kandidatstuderende. Det er virkelig fantastisk, at disse bevillinger har givet mig muligheden for at samle et hold af dygtige unge forskere, som er i gang med en masse spændende batteriforskning. Jeg er utrolig stolt af, at mine bedrifter har gjort det muligt for andre at forske, dygtiggøre sig og lave nye spændende materialer.

Bevillingerne har også givet mig mulighed for at forske indenfor mine egne rammer i projekter, som jeg selv har defineret. Og her synes jeg til stadighed, at energiforskning er et yderst tilfredsstillende emne at arbejde med.

Udover blot at indeholde fascinerende kemi (og fysik for den sags skyld), så er det også et emne af uhyre stor vigtighed. Tilgangen til rigelige mængder energi er fundamentet i vores moderne samfund og udfordringerne med at opretholde dette bliver kun større i fremtiden. Det er fascinerende at vide, at vi er med til at lægge brikkerne i det store verdensomspændende energi-puslespil. Ø

Ved ceremonien for L’Oreal For Women in Science Award 2015 som jeg fik overrakt af H.K.H. Prinsesse Marie og Administrerende Direktør for L’Oreal Danmark Sanne Lønskov

29

Post doc Daniel Sørensen og PhD studerende Christian Henriksen i gang med forskningen i mit laboratorium på FKF. Min begejstring for forskning og kemi er kun vokset, siden jeg som førsteårs kemistuderende tog de første spæde forskerskridt ud i det ukendte – og det er netop fascinationen af det ukendte og nye, der begejstrer mig. Jeg elsker opdagelsesrejsen, hver gang vi begiver os ud i noget nyt. I forskning ved vi aldrig helt, hvad dagen bringer. Selvom vi altid vha. vores kemiske viden prøver at forudsige resultaterne

af vores eksperimenter, så sker det alligevel ofte, at vi støder på noget uforudset. Derfor bliver det aldrig kedeligt. Og der er ikke ret meget, der overgår at stå med et nyt materiale i hånden og vide, at det her, det har aldrig eksisteret, før jeg lavede det. Det er en følelse af fundamentalt at udvide den verden, vi lever i o

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk Født 31. juli 1983 i Fredericia Student fra Fredericia Gymnasium i 2002 Begyndte på kemistudiet på Aarhus Universitet i 2003 Bachelor i kemi i 2006 Fik PhD-grad i nanoteknologi i 2011 Post doc ved MIT i Boston 2012-2014 Adjunkt ved FKF, SDU siden 1. januar 2015

30

Hjerneblod l

5/2016

Lægemiddel mod

forhøjet blodtryk af Jesper Bork Bertelsen 25 år Har studeret 3½ år på SDU og er nu på kandidaten i farmaci 32

Hjerneblod l

5/2016

Kroppen er et meget komplekst og fantastisk biologisk apparat. Dens sammensætning sørger for, at vi mennesker er i stand til at holde os i live ved blandt andet at opretholde den korrekte balance af vand og salte. Nogle gange er kroppen dog ikke i stand til at opretholde denne fine balance, og det kan føre til forhøjet blodtryk.

Mennesker med forhøjet blodtryk har ingen symptomer. Det er noget lægen kan måle ved blandt andet at sætte en trykmåler på armen.

Mange tænker, at når det nu ikke kan ses, mærkes eller vides, uden at man måler det, er det så noget, vi bør tage alvorligt? Og frem for alt, hvad kan man da gøre?

Svaret er ja, det skal man tage alvorligt, fordi det over tid vil give andre skader i kroppen at have et forhøjet blodtryk. Og hvad kan vi gøre? At spise sund og varieret kost kombineret med motion er et godt sted at starte.

Derudover er der medicinsk behandling. Jeg læser farmaci og kan siges at være en kommende lægemiddelekspert. Netop derfor er jeg interesseret i den medicinske behandling.

Der findes effektive lægemidler til behandling af forhøjet blodtryk, og der er nye lægemidler på vej. Det tager ca. 10 år fra et lægemiddel er færdigudviklet og testet, til det ender ude hos de patienter, som skal bruge det. Et af disse nye lægemidler, som har en meget lovende fremtid for sig, kaldes lige nu for Compound 21, C21. Det er et lægemiddel, vi bruger i vores forskning, fordi det er utrolig effektiv på grund af dets selektive virkning.

Når et lægemiddel er meget selektivt, øger det sandsynligheden for, at man ikke oplever særlig mange bivirkninger, fordi det ikke vil påvirke andre dele af kroppen, men netop kun den faktor, vi ønsker at ændre på - og dermed opnås den bedste behandling med færrest bivirkninger.

Hvordan virker C21? For at kunne svare på

det skal man kunne forstå, hvad der sker i en blodåre og inde i en celle. Alle organer i kroppen består af celler, og en blodåre består af flere forskellige slags, såsom muskelceller og binde- væv. Det cellelag på en blodåre, der vender ind mod blodet, består af et enkelt lag, som adskiller blod fra resten af blodåren, kaldet endotelceller. De har en helt bestemt evne til at bestemme hvor meget blod, der skal komme igennem blodåren ved at få musklerne omkring åren til enten at trække sig sammen og stramme om den eller slappe af og dermed tillade mere blod at komme igennem.

Man kan se det lidt som en vandslange: Hvis man tænder for vandet, så løber der en konstant mængde vand ud. Hvis man klemmer på slangen, vil der komme den samme mængde vand ud, men strålen er nu blevet kraftigere. Det samme sker i blodårerne: Når hjertet pumper en bestemt og konstant mængde blod ud, vil en øget modstand i blodåren være skyld i, at trykket stiger og giver forhøjet blodtryk.

Nu vender vi tilbage til vand- og saltbalancen.

Et af de systemer, der er ansvarlig for denne balance, kaldes renin-angiotensin-systemet.

Her dannes et peptidhormon kaldet angiotensin II, Ang II. Det vil interagere med en receptor kaldet angiotensin II-receptor, hvoraf der findes to typer, henholdsvis type 1 og 2.

Hvis Ang II reagerer med Type 1-receptoren, vil den få blodåren til at trække sig sammen og øge trykket. Det er denne receptor, Ang II normalt interagerer med. C21 interagerer kun med type-2-receptoren, som en agonist, der aktiverer receptoren, hvilket resulterer i en afslapning af blodårerne og dermed også i et fald i blodtrykket.

Den forskningsgruppe, jeg var i i Winsløwparken 21 3. sal, bestod af min professor Ulrike Muscha Steckelings, PhD-studerende Antonio Augusto Bastos Peluso og laborant Tenna Mortensen samt andre studerende, Ø 33

jeg kunne samarbejde og dele erfaringer med.

Det kræver gode samarbejdspartnere at lave god forskning, hvilket jeg følte var etableret i denne gruppe samt på hele afdelingen. Vores forskningsgruppe har til formål at undersøge Angiotensin II type-2-receptoren (AT2R), der har været kendt siden 1990. Selvom det kan virke som mange år, er der stadig mange

Her vises det, hvordan en blodåre er opbygget. Ind mod blodet er der et cellelag kaldet endotelceller.

Herunder er to scenarier vist.

I scenariet på denne side reagerer cellen på Angiotensin II-stimulering, der resulterer i en stramning af blodåren.

34

Hjerneblod l

5/2016

detaljer, vi ikke kender endnu og et af mysterierne er, hvordan receptoren sørger for at regulere aktiviteten af et bestemt enzym.

Enzymer er proteiner, der laver meget specifikke reaktioner i en celle, og dermed er ansvarlige for en bestemt produktionsproces.

Enzymstrukturen er ofte opbygget sådan, at der findes et sted, hvor de kan udføre denne

reaktion, kaldet det aktive bindingssted. Aktiviteten af enzymet kan reguleres ved eksempelvis at sætte en fosfatgruppe på enzymet, for da at ændre dets konformation dvs. måden det er foldet på.

Dette kan man sammenligne med en magnet: Enzymer er elektrisk ladede på overfladen og en fosfatgruppe er negativt ladet. Alt efter hvilken ladning den er tæt på, vil der enten ske en frastødning eller en tiltrækning, der ændrer dens form og struktur. Dette påvirker aktiviteten af enzymet, da ændringerne også kan ændre konformationen på det aktive bindingssted. AT2-receptoren regulerer aktiviteten på et enzym kaldet endothelnitrogenoxidsyntase, eNOS. Som dets navn også angiver, er det ansvarligt for nitrogenoxid-,

NO, produktionen i cellen. NO vil gå fra cellen og videre ind i muskellaget, der ligger rundt om blodåren. Musklerne kan være spændte eller afslappede ligesom vores muskler i armen. Det bestemmer, hvor stor diameteren på åren er og mængden af blod, som strømmer igennem. Når NO reagerer med musklen, vil det resul- tere i en afslapning af blodåren, så trykket, der var genereret, ophører, hvilket får diameteren på blodåren til at være større, så blodtrykket falder.

Vi ønskede at undersøge, om eNOS blev aktiveret, når vi anvendte C21, ved at kigge på, hvorvidt fosforyleringerne var fjernet eller påsat. Nogle fosforyleringer vil resultere i en nedsat aktivitet, hvorimod andre fosforyleringer vil resultere i en aktivering. Ø

Her ses hvordan cellen reagerer på C21-stimulering: blodåren slapper af, hvilket resulterer i et blodtryksfald.

35

Metode

Vi brugte forskellige metoder kaldet Western blots for at undersøge fosforyleringsstatussen på et givet tidspunkt og nitrogenoxid-målinger for at se hvad der skete, når vi tilsatte C21.

Dette blev gjort på celler, vi dyrkede i laboratoriet. Cellerne var endothelceller og stammede fra et menneske. Cellerne blev taget fra den største blodåre, vi har i kroppen, kaldet aorta.

Når cellerne var klar til stimulering, blev C21 tilsat i 5, 10 og 15 minutter. Det samme blev gjort ved en kontrolgruppe uden tilsætning af

Figuren viser hvordan LDS og reducing agent (1+2) behandler proteinet (3), hvorefter prøver tilsættes i en brønd på en gel. Der sættes strøm til, hvor de negativt ladede proteiner vil vandre mod den positive anode i bunden. Det medfører, at proteinerne bliver separeret, hvor de største proteiner vandrer kortest og de mindste længst. En membran , som proteinerne overføres til (4), kan man tilsætte nogle anti-stoffer, der specifikt binder til det protein, man vil undersøge, hvilket vil give et signal.

36

Hjerneblod l

5/2016

C21. Herefter frøs vi alle processerne i cellerne ved at tilsætte bestemte kemikalier. Desuden var der kemikalier til stede, der ødelagde cellevæggen og strukturen, men ikke proteinerne.

Ved en efterbehandling har man kun proteiner i en gennemsigtig opløsning.

Western blot

Western blots går ud på at separere proteiner fra hinanden ved hjælp af strøm. Det, man ønsker i første omgang, er, at få proteinerne foldet ud. Proteiner er bundet sammen og dermed

foldet på en bestemt måde ved hjælp af nogle meget stærke svovlbindinger, -S-S-.

Disse svovlbroer bliver reduceret til -SHbindinger ved hjælp af et meget stærkt reduceringsmiddelt. Herefter tilsætter man litium-dodecylsulfat kaldet LDS. Det binder til proteinets overflade og gør den negativt ladet. Ligesom for magneten vil det føre til en frastødning mellem hvert LDS-molekyle på proteinet, hvilket medfører at proteinet bliver foldet ud.

Man tilsætter et anti-stof, der binder specifikt til fosforyleringen, som man vil undersøge.

Med yderligere behandling kan man få lys de steder, hvor antistoffet er bundet afhængigt af proteinmængden og mængden af fosforyleringer. Derfor holdes proteinmængden konstant og dermed er det kun variationen af fosforyleringsstatussen, der måles på. Vores undersøgelser viste, at fosforyleringen i det hæmmede eNOS faldt i forhold til kontrollen, når vi havde behandlet cellerne med C21, samt at der var et øget signal ved den fosforylering, der førte til en aktivering af eNOS. Disse reguleringer skete samtidig og var den første måling, der viste, at eNOS blev aktiveret ved tilsætning af dette lægemiddel, hvilket vi alle var meget fascinerede af og stolte over at have fundet.

Nitrogenoxidmålinger

Cellerne blev dyrket i laboratoriet på nogle små runde glasplader. Når de var klar, tilsatte vi en sporstof kaldet DAF-FM. Det danner et kompleks med nitrogenoxid (NO), hvilket resulterer i dannelsen af et molekyle, der fluorescerer. Det betyder, at molekylet udsender lys, når man lyser på det med en bestemt bølgelængde. Dette gøres ved at sætte glaspladen med celler ind i et specielt fluorescerende mikroskop, hvor der optages en video af cellerne, imens der lyses på dem.

På et givent tidspunkt tilsatte vi C21, og observerede NO-produktionen. Vi kunne se, at produktionen blev højere, fordi det fluorescerende lys blev stærkere. Herefter var vi interesserede i, om signalet kunne stoppes.

Dette gøres for at sikre sig, at det man ser i mikroskopet, i virkeligheden er det, som teorien og hypotesen siger. For hver hæmning af signalet blev der brugt nye celler, både alene og sammen med lægemidlet. Et molekyle, der stopper eNOS fuldstændig, kaldet L-NAME, var i stand til at stoppe signalet fra C21, hvilket betyder at den NO-produktion, som vi så i mikroskopet, var produceret af eNOS og ikke af andre enzymer.

PD123319 er en antagonist, der modsat C21’s virkning går ind og hæmmer AT2-receptoren. Da den blev tilsat, hæmmede det også signalet, hvilket betyder, at C21 kun rammer AT2-receptoren og ikke andre receptorer, der kunne have givet det samme signal.

ECCR

Efter at have afleveret mit bachelorprojekt blev jeg inviteret af min vejleder Ulrike Muscha Steckelings sammen med min medvejleder Antonio Augusto Bastos Peluso til Gardasøen i Italien. Her skulle vi deltage i en videnskabelig konference, der hed European Council for Cardiovascular Research (ECCR). Hertil lavede vi en poster, som er en stor plakat, der indeholder min bachelorrapport i en meget kort form med de videnskabelige resultater.

Til denne konference var der forskere fra hele verdenen, som forsker inden for dette område.

Det var utroligt spændende og meget lærerigt.

De forskellige forskere fremlagde deres forskning, hvilket var inspirerende og meget interessant. Med en fantastisk udsigt, 20 grader i skyggen og masser af hygge kunne man ikke forlange mere.

Dog kom overraskelsen den sidste dag, Ø 37

vi var på konferencen, hvor de udpegede en poster, der var den bedste i sin kategori. Hertil fik vinderen mulighed for at præsentere resultaterne foran forskerne i 5 minutter, hvor forskerne efterfølgende kunne spørge ind til resultaterne. Min poster blev valgt, og jeg blev med det samme ramt af glæde og spænding.

Billedet herunder er taget, lige før jeg blev

38

Hjerneblod l

5/2016

udvalgt, hvor jeg står klar til at forklare, hvad mine resultater viser til de interesserede, som kom forbi. Jeg havde på forhånd forberedt en PowerPoint præsentation i tilfælde af at jeg vandt. Det gik rigtig fint og jeg modtog et certifikat på, at jeg havde vundet og vores gruppe, som var taget til konferencen, var meget glade og stolte. o

n o i s s e s r e t os

P

på SD

U

Hvert forår kastes de nye studerende på Naturvidenskab ud i deres første små forskningsprojekter. De studerende præsenterer projekterne på en fælles

d. 10 juni kl 13-15.30

postersession. I år finder den sted på Campustorvet på SDU. Campustorvet findes lige inden for hovedindgangen.

Du kan ikke tage fejl - der er helt sikkert fyldt.

Alle er velkomne til at komme forbi og se de flotte postere og stemme på deres favorit !

39

En lille smagsprøve på erhvervslivet: af Daniel Hansen

40

Hjerneblod l

23 år Studerer kandidat i nanobioscience

5/2016

Et naturvidenskabeligt virksomhedsprojekt

41

I foråret 2015 startede jeg på 2. semester på kandidatuddannelsen i nanobioscience. Jeg havde ingen obligatoriske fag, hvilket gav anledning til at lave et stort projekt. Til mit held havde virksomheden BAYER Material Science kontaktet SDU Erhverv, hvis rolle blandt andet er at binde universitetet og erhvervslivet sammen. SDU Erhverv satte virksomheden i kontakt med min tidligere bachelorvejleder og en af mine undervisere, som spurgte om jeg kunne være interesseret i projektet. Jeg fik en kort introduktion til mulige problemstillinger i projektet, fandt det meget tiltalende og svarede ja tak.

Jeg vil i denne artikel introducere mit projekt og fortælle om mine oplevelser med at skrive et virksomhedsprojekt.

Tilmelding af projekt Til at starte med var idéen at lave to separate ISA’er (individuelle studieaktiviteter). En teoretisk ISA på 5 ECTS point og en eksperimentel ISA på 10 ECTS point (et semesters fuldtidsstudie er 30 ECTS point). De to separate projekter skulle komplimentere hinanden, så baggrundsteorien for eksperimenterne skulle være en del af det teoretiske projekt. Når man laver aktiviteter, som ikke er en del af et fag, så skal man udfylde et ansøgningsskema, hvori man angiver en projektbeskrivelse, hvem ens vejleder(e) er og anden praktisk information. Da jeg skulle finde ansøgningsskemaerne til mine to projekter, faldt jeg over et skema der hed ”Godkendelse af virksomhedsprojekt”, som jeg aldrig havde hørt om før. Jeg klikkede ind og fandt, at dette format passede meget bedre til det projekt, jeg skulle lave.

Virksomhedsprojektet adskiller sig fra al42

Hjerneblod l

5/2016

mindelige ISA’er på den måde, at der er mulighed for at benytte et sted mellem 10 og 30 ECTS point. Desuden ligger eksamensformen fast. Der skal afleveres en skriftlig rapport, der dokumenterer ens arbejde, og rapporten skal derefter forsvares til en mundtlig eksamen med ekstern censor. Ved almindelige studieprojekter er der valgfri eksamensform. Der var desuden flere siders betingelser for projektet, som skal sikre, at man ikke offentliggøre forretningshemmeligheder. Med alt det på plads var det på tide at konkretisere problemstillingerne.

Det første virksomhedsbesøg Vi besøgte BAYER Material Science, som har en lille afdeling lidt udenfor Otterup (Fyn), for at se hvad de laver og nærmere bestemme indholdet af projektet. Vi fik en rundvisning, og der blev fremvist forskellige produkter bl.a. et tværsnit af spidsen af en vindmøllevinge. Det var meget spændende og helt nyt for mig. Det var ikke noget jeg havde set eller beskæftiget mig med før.

BAYER Material Science udvikler kompositmaterialer til blandt andet vindmøllevinger. Materialerne består hovedsagligt af glasfibervæv og flydende plastik/ polymer også kaldet resin. Glasfibrene giver materialerne en utrolig styrke, mens resin binder kompositten sammen. Under fremstillingen af materialet flyder resin over glasfibervævet. I den forbindelse kan der opstå nogle luftlommer mellem glasfibrene og resin. Dette ændrer materialets egenskaber og kan for eksempel svække dets styrke eller forværre dets holdbarhed.

Vi besluttede os for, at undersøge og kvanti-

ficere befugtningsegenskaberne mellem en glasfiber og resin, da dette ville give information om interaktionen mellem glasfiber og resin under støbningen af kompositten.

En mulig måde at gøre dette på var ved bestemmelse af kontaktvinklen mellem glasfiber og resin, se figur 1, samt bestemme overfladespændingen af resin.

Start!

Det lød i al sin enkelthed simpelt og ligetil.

MEN vi havde ikke noget apparatur, der kunne måle disse størrelser. Størstedelen af projektet lå derfor i at bygge en ny eksperimentel opstilling, der var i stand til det. Efter mange overvejelser blev der købt et kamera, objektiv, lyskilde og diverse platforme til opstillingen. Idéen var at tage billeder som på

Figur 1: Illustration af en enkelt glasfiber dyppet i resin (polymer) med kontaktvinkel, θ

figur 1 og detektere kontaktvinklen ved billedanalyse. Den endelige opstilling ses i figur 2.

Da den eksperimentelle opstilling stod klar, Ø

Figur 2: Eksperimentel opstilling til kontaktvinkelmåling.

43

var det tid til at lave nogle måleserier. Jeg havde fået glasfibre med ti forskellige typer af overfladecoatings og to forskellige resiner, der skulle testes. Glasfibrenes egenskaber kan variere meget alt efter overfladebelægning, hvilket gjorde det interessant at kvantificere glasfibre med forskellige overfladebelægninger i forhold til en bestemt resin. Dette kunne potentielt være et værktøj til bestemmelse af den optimale glasfiber til en bestemt resin.

Det var en stor udfordring at arbejde med en enkelt glasfiber, da de kun er cirka 20 μm i diameter, men det lykkedes efter lidt øvelse med en pincet i hver hånd. Glasfiberen blev sat fast på en kran (se figur 2), der kunne dyppe fiberen kontrolleret i resin. Målingerne var meget tidskrævende i starten, men blev hurtigere efter noget øvelse. Nu håbede jeg bare på, at målingerne viste noget meningsfuldt. Heldigvis fandt jeg, at jeg kunne se en betydelig forskel mellem glasfibre med forskellige overfladecoatings. Desuden fik jeg verificeret mine målinger ved at vise, at de var reproducérbare. Udover at måle kontaktvinkler gav den eksperimentelle opstilling også mulighed for at måle overfladespænding. Dette blev gjort ved at tage et billede af en hængende dråbe fra siden (se figur 3). Dråbens form er afhængig af blandt andet overfladespændingen, så ved at tilpasse en matematisk model for hængende dråber til eksperimentel data, kan man bestemme overfladespændingen af væsken (dråben).

Ud fra overfladespændingen og kontaktvinklen er det muligt ved hjælp af YoungDupré ligningen at beregne adhæsionsenergien, hvilket er et mål for, hvor godt to ting klæber til hinanden.

W=γ(1+cos θ ) 44

Hjerneblod l

5/2016

hvor W er adhæsionsenergien (J*m-2). Denne procedure kunne altså kvantificere, hvor godt en glasfiber med en given overfladcoating hæfter til resin eller andre væsker for den sags skyld, hvilket var rigtig godt i sig selv.

Problemerne, som opstår i kompositmaterialer under støbningsprocessen er meget komplicerede og afhænger af rigtigt mange parametre, og man ved sjældent, hvad man konkret arbejder med. Jeg kunne kun få meget begrænset, generel viden om kemien i resinerne og overfladebelægningen af glasfibrene, da dette er forretningshemmeligheder. Jeg oplevede dette, som den største forskel mellem projektarbejde på universitet og mit virksomhedsprojekt.

Forløbet har alt i alt været meget spændende, lærerigt og der er stadig meget uudforsket land, så jeg fortsætter arbejdet i mit speciale i samarbejde med virksomheden, der i mellemtiden har skiftet navn til Covestro A/S. o

Figur 3: Illustration af en hængende dråbe med overfladespænding γ.

Gratis Kaffe Faglig sparring

Hyttetur Fagrådsmøde Fællesskab Godt selskab

Køkkenkemi & frugtfysik Mie Thorborg og Christina Wegeberg

47

I medierne hører man ofte vendinger som ”fyldt med kemi”, ”farlig kemi” og ”skadelig kemi”, men er kemi i virkeligheden så farlig, og kan man overhovedet undgå det?

Og har fysikken virkelig kun noget med stjerner og planeter at gøre? Eller kan fysik også forklare hverdagsfænomener som flødeskum?

Nej! De fysiske og kemiske fænomener, som studeres i fysik, kemi og farmaci, er overalt omkring os og inden i os! Vi har her taget udgangspunkt i fysikkens og kemiens køkkenunivers og vil give forklaringer på hverdagsagtige observationer f.eks. gjort i køkkenet.

Har du f.eks. nogensinde undret dig over, hvorfor nogle frugter og grøntsager har sådan nogle flotte og unikke farver? Hvorfor mon en gin og tonic lyser skinnende blå på diskoteket, mens den i hjemmebaren er en almindelig klar væske? Og hvad er det egentlig, der sker, når æggehvider piskes til en skum? Karameller er ret lækre, men hvad er det egentlig, der sker, når sukker eller andre madvarer brunes?

Kunne du tænke dig at blive klogere på gastrofysikken og -kemien, så læs videre her.

Refleksion af lys på et grønt blad.

Lys med alle andre farver bliver absorberet, mens grønt lys blier reflekteret.

Derfor ser vi bladet som grønt.

48

Hjerneblod l

5/2016

Farvede forbindelser

Lys er fotoner, der kan opføre sig som bølger. Forskellige bølgelængder opfattes i øjet som forskellige farver, og det hvide lys er i virkeligheden en ammensætning af hele det synlige spektrum (ca. 380 nm – 750 nm). Når en genstand rammes af lys, vil den reflektere noget af det indkommende lys. Den kemiske og fysiske sammensætning af genstanden afgør, hvilke bølgelængder der kastes tilbage. Hvis bølgelængden af det reflekterede lys ligger inden for det synlige spektrum, vil vi observere en farve. Hvis intet af lyset absorberes, og alt udsendes igen, vil vi observere en genstand som hvid. Hvis en genstand derimod absorberer alt lyset, vil vi se genstanden som sort. Klorofyl, som er det molekyle, der giver bladene deres grønne farve, absorberer al det blå og røde lys og en smule af det orange-gule, derfor ser vi bladene som grønne, fordi det primært er den bølgelængde, der reflekteres.

Når man kigger rundt i en frugt- og grøntafdeling i et supermarked, vil et væld af farver være repræsenteret. Dette skyldes, at kemiske forbindelser i frugter og grøntsager vil reflektere det synlige lys forskelligt. De kemiske forbindelser er unikke for de forskellige frugter og grøntsager, og derfor opstår mangfoldigheden af farver i frugt- og grøntafdelingen. Grunden til at kemiske forbindelser er lysaktive er, at de indeholder dobbeltbindinger i deres kemiske strukturer. Alt efter hvor mange dobbeltbindinger der sidder i træk og hvilke andre grupper den kemiske forbindelse indeholder, vil forbindelsen absorbere forskellige bølgelængder af det indkommende lys og dermed vil den genstand, hvor forbindelsen er i, få sin unikke farve.

Måske kan en genstand eller forbindelse ikke absorbere lys fra det synlige spektrum, men Ø

Absorption

Lysabsorption af klorofyl

Bølgelængde nm Figurkilde: Bensimonds.com

derimod andre dele af det elektromagnetiske spektrum, som f.eks. UV-lys. Dette er tilfældet for tonicvand, der indeholder den UV-aktive forbindelse kinin. Når UV-lyset absorberes, vil kininmolekylet exciteres til et højere energi-stadie, dog kortvarigt. Når kinins energiniveau falder tilbage til grundtilstanden, vil der emitteres blåt lys med en bølgelængde omkring 450 nm, som er synligt. Denne proces er det, man kalder fluorescens. Hvis en tonicvand udsættes for skarpt sollys, vil man faktisk også kunne se en svag blålig farve, fordi solens stråler også indeholder UV-lys. Det er det aromatiske ringsystem, der giver stoffet sin fluorescerende egenskab.

Så husk lige næste gang du nyder din gin og tonic, at det bare er kemi blandet med kvantefysik.

Grøn juice: Saft og kød fra en ananas, saften fra ¼ broccoli og fra 800 ml friske spinatblade, samt 150 ml mandelmælk. Vær forsigtig med brugen af broccoli, da det ved overbrug godt kan gå hen og give en smag af kål.

Rød juice: Saften fra 160g rå rødbede, 3 søde appelsiner og 100 g hindbær. Kan eventuelt fortyndes med en smule vand. Først får man rødebedesmagen og så afrundes smagen med det søde fra appelsinerne og syrlige fra hindbærrene.

Orange juice: Saften fra 6 gulerødder, 3 æbler, ½ papaja, ½ citron og skrællet ingefær (f.eks. 2 cm). Juster mængden af ingefær efter behov.

Betan

β-c a

rote n

in

50

Hjerneblod l

5/2016

Konjugerede systemer

Når man i en kemisk struktur har skiftevis enkelt- og dobbeltbindinger i træk efter hinanden, kalder man det et konjugeret system. I et konjugeret system vil elektronerne være delokaliserede ud over hele systemet i stedet for at være lokaliseret til de enkelte bindinger.

Klorofyl

Klorofyl dækker over en gruppe af nært beslægtede kemiske forbindelser, som giver mange frugter, grøntsager og for den sags skyld planter i al almindelighed deres grønne farve. Klorofyl er helt afgørende for fotosyntese, som er den proces, hvor planter omdanner energi fra solens lys til kemisk energi. Klorofyl er netop det molekyle, som absorberer solens lys i grønne planters grønkorn, hvorved kuldioxid og vand kan omdannes til kulhydrat og ilt drevet af energien fra solens lys. Klorofyl består af en klorin-enhed, hvor der er bundet en magnesiumion, Mg2+.

Kloringruppen består af konjugerede dobbeltbindinger, og små variationer i sidekæderne vil ændre, hvilken bølgelængde af lyset som klorofylmolekylet helt præcist absorberer. Når planter mister deres grønne farve, er det fordi, kloringruppen omdannes til en farveløs forbindelse.

Herefter vil bladene få mere røde og orange nuancer, som skyldes carotenoider, som bladene også indeholder. Den lange upolære kulstofkæde sørger for, at molekylet kan fæstes i membranen i grønkornet. Klorofyl går under farvestofnummeret E140. Så tænk engang, at de smukke farveskift, vi ser fra grøn til orange gennem årstiderne, er fysik og kemi.

Fotosyntese +lys.

C6H12O6+6O2 6CO2 + 6H2O

fyl

ro Klo

K

sk emi

r af

s

tu truk

la

ofy klor

Den upolære kulstofkæde

Kl o som ring ko r nj ogs upp ug en å ere , e r ts yst et em

51

Gulerodens orange farve

β-caroten er den forbindelse, som er kendt for at gøre gulerødder orange, men den findes også i mange andre orange grøntsager og frugter som græskar, søde kartofler, mango, hyben og papaja, samt i andre fødevarer som lever, æg og cheddarost. β-caroten tilhører stofklassen carotenoider, som alle har den lange kæde af konjugerede dobbeltbindinger i midten af molekylet til fælles. Dobbeltbindingerne er som oftest i deres trans-konfiguration, da dette giver mere plads til sidegrupperne omkring dobbeltbindingerne end i cis-konfigurationen. I den menneskelige organisme kan β-caroten laves om til vitamin A, som blandt andet er helt essentielt for udvikling og bevarelse af vores syn. I madvarer indgår β-caroten også som et tilsætningsstof under E-nummeret: E160a.

β-caroten

Konjugeret system, trans konfiguration omkring dobbeltbindingerne

Vitamin A, som β-caroten omdannes til i kroppen

Rødbedens røde farve

β-c Enzy ar me t m oten stå onoo -15,1 r fo xyg 5’r e af omda nase β-c nn a vita roten elsen til m Ai krop in pen

Betanin er det rød-violette farvestof, som er karakteristisk for rødbeder. Betanin forekommer ikke i mange andre frugter og grøntsager, det er kun fundet i nogle former for kaktusplanter.

Betanin tilhører stofklassen betalain og foruden betanin indeholder rødbeder også betalainen vulgaxanthin, som har en gul farve. Betanin er sammensat af de to aminosyrer tyrosin og lysin samt glukose. Det konjugerede system giver den karakteristiske rød-violette farve. Grundet det chirale center findes forbindelsen i to isomere former. Farven på betanin er pH-afhængig; en 5μg/ml opløsning har en pH på 5,2 og har rødbedes rød-violette farve, hvis pH sænkes til et mere surt miljø, vil farven på opløsningen blive mere blålig, og hvis pH hæves, vil farven blive postkasserød. Hvis pH overstiger en værdi på 7, vil opløsningen få en permanent gul farve lige meget, hvordan pH justeres efterføgende. Dette skyldes, at forbindelsen hydrolyseres. Betanin går under E-nummeret E162, og bruges til at farve madvarer som kød og vin. Vi fylder os glædeligt med det, når vi skal være sunde, men det benyttes faktisk også i kosmetik og parfumer.

52

Hjerneblod l

5/2016

Glukose

Betanin

Tyrosin

stem t sy

gere

nju Ko

Lysin Chiralt center

Vulgaxanthin

Kinin

Kinin er det, der giver tonicvand sin helt karakteristiske bitre smag. I den britiske koloniseringstid af Indien brugte man tonicvand til at bekæmpe malaria, dog var kininkoncentrationen noget højere end i en tonicvand i dag, så man kan nok godt forstille sig hvilken bitter drink, man skulle indtage. Bitterheden var også grunden til, at man begyndte at blande tonicen op med gin, for i kombination med citron og sukker opnåede man en meget mere drikkelig drink. Kinin findes naturligt i kinabark, men syntetiseres ofte til brug i tonicvand.

Gin og tonic En god gin som f.eks. Hendricks eller Bulldog samt en tonicvand. Smag dig frem til et passende blandingsforhold (ca. halv halv passer vores smagsløg).

Frisk drinken op med en skive agurk.

Koncentrationen af kinin i Schweppes Tonic er højere sammenlignet med Harboe tonic vand, så hvis du vil opnå den bedste fluorescerende effekt, når tonicvandet udsættes for sollys, skal du gå efter en Schweppes Tonic.

Kinin

k klis in y c Bi clid nu qui Konjugeret

system

ic Gin & ton med agurk

Bruningsproces

Når mad opvarmes, vil der ske en bruningsproces, hvor en kaskade af kemiske molekyler nedbrydes og går i stykker til mindre molekyler, som efterfølgende kan reagere med hinanden eller vand Den specifikke bruningsproces, karamellisering, betegner den proces, der sker, når sukker smeltes til en tyk sirup og langsomt brunes ved temperaturer over 100 °C. Sukkeret indeholder den kemiske forbindelse sukrose i sin krystalline form, som vil nedbrydes til hundredevis af mindre molekyler i en sirup. Efterhånden som sukkeret opvarmes, vil det gradvist smage mindre sødt og blive mere og mere bittert, fordi sukrosen, og dermed den søde smag herfra, nedbrydes. Endnu mere kompleks er bruningsprocessen, hvis madvaren ikke kun indeholder sukkermolekyler, men også proteiner, som det eksempelvis er tilfældet for chokolade, kaffebønner, kød og mørk øl. Proteinerne består af aminosyrer, som også indeholder grundstofferne kvælstof (N) og svovl (S) og ikke kun kulstof (C), brint (H) og ilt (O) som sukrose. Bruningsprocesser indeholdende både sukre og aminosyrer er kendt som Maillard-reaktioner efter den franske fysiker Louis Camille Maillard, som opdagede og beskrev reaktionerne i 1910.

Både karamellisering og Maillard-reaktioner kræver høj varme, derfor tilsætter man nogle gange vand, for at man kontrolleret, stille og roligt nedbryder de kemiske forbindelser, i stedet for at brænde dem af. Langsomt som bruningsprocessen sker, vil vandet fordampe. Når nedbrydningen sker, vil der ofte frigives varme (exoterm nedbrydning), derfor kan det være svært at kontrollere, at ens sirup ikke koger over.

54

Hjerneblod l

5/2016

ed m , e uss æble e o em nat he d d a c a kol af gr g dul e. o Ch drys de o mbl et kola e cru o h ch lec

Dulce de leche crumble 3dl vand og 400g kondenseret mælk blandes i en pande og opvarmes. Pas på ikke at give massen en for hurtig opvarmning, da den så vil boble over.

Stille og roligt vil massen blive til en sirup, der får en brunere og brunere farve. Vi valgte at fordampe vandet helt og derved få dannet en tør crumble, men man kan også stoppe inden og få den velkendte bløde dulce de leche.

Dulce de leche crumblen er lækker som topping på diverse desserter. Med sin lækre karamelliserede smag passer den f.eks. godt til en god chokoladekage eller -mousse.

Sukrose

Ved karamellisering omdannes sukrose til en masse simplere forbindelser.

r man Når stoffer brunes, få pronogle mere komplekse dukter. dgår Det skyldes, at der in ffer i sto flere forskellige grund is nitroreaktionen, eksempelv gen fra proteiner. pler på Til højre er der eksem dannes forbindelser, der kan ktion, ved en Maillard-rea lhyhvor aminosyrer og ku er drater sammen dann ge. Disse nogle aromatiske rin er forbindelser fremkald ag og karamellens lækre sm duft.

55

Skum

En skum, som for eksempel flødeskum eller barberskum, er et kolloidsystem. Et kolloidsystem er karakteriseret ved, at man har små dråber eller bobler af ét materiale suspenderet i et andet materiale. Kolloidsystemer er metastabile, det vil sige, at de egentlig er ustabile, men at systemet befinder sig i midlertidig ligevægt. Over tid vil de fleste kolloidsystemer derfor kollapse. Det ser man for eksempel, når boblerne i et badekar forsvinder, eller når gammel flødeskum begynder at væske.

Hvis man ændrer omstændighederne, eksempelvis ved at varme på systemet eller ændre på pH-værdien, kan man få systemet til at kollapse. Et eksempel er at få mælk til at skille ved at tilsætte citronsaft. Mælk er en blanding af én type væske (mælkefedt), der er opblandet i en anden type (vand) i bittesmå dråber.

I en skum har man en gas, der så at sige er blandet op i en væske. For at skummen er stabil, skal der være kræfter, der modvirker boblernes opdrift, og som forhindrer, at små bobler samles til store bobler (aggregerer) så man får et opdelt system.

Flødeskum kan holde sig “skummet”, fordi det indeholder fedtmolekyler, der danner et netværk, som små luftbobler kan blive fanget i. Hvis man bliver ved med at piske fløde, begynder fedtmolekylerne dog at klumpe sammen til smør.

Man kan også lave skum ved at piske æggehvider. Her er det ikke fedt, der laver et netværk, men proteiner, der bliver denatureret (foldet ud fra den form, de naturligt har), når man pisker hviderne. Når proteinerne bliver foldet ud, kommer alle de forskellige aminosyrer til at være tilgængelige. Da nogle af aminosyrerne er hydrofobe (ikke kan lide vand), øger de afstanden mellem vandmolekylerne, der så kan sprede sig ud og lave bobler. Skumprocesserne sker i kraft af, at piskningen indfører den nødvendige energi, og dette er et eksempel på, at fysik ikke kun har med planeter og stjerner at gøre.

Man kan også lave skum med husblas eller lecithin. Lecithin er en fællesbetegnelse for en gruppe fedtbaserede stoffer med både hydrofile (vandelskende) og hydrofobe dele, som man kan finde i dyr og planter. Vi har brugt lecithin til at sikre, at vores soya- og wasabiskum skummede ordentligt. o Kilder Biochemistry: International Edition. J. M. Berg, J. L. Tymoczko, L. Stryer. 7th edition, Structure and properties of carotenoids in relation to function. G. Britton. The FASEB journal. 1995, 9(15), 1551-1558.

Betanin – A food colorant with biological activity. T. Esatbeyoglu, A. E. Wagner, V. B. Schini-Kerth, G. Rimbach.

Molecular nutrition & food research, 2015, 59(1), 36-47.

McGee on Food and Cooking, an Encyclopedia of Kitchen Science, History and Culture. H. McGee, 2005.

The red pigment of the root of the beet (Beta Vulgaris). G. W. Pucher, L. C. Curtis, H. B. Vickery. J. Biol. Chem. 1938, 61-70.

56

Hjerneblod l

5/2016

Trænger din sushi til en ny ven? Så prøv at lave denne nemme skum for en ny oplevelse. Lecithin kan købes på nettet, i helsekostforretninger eller måske endda i matas.

Soya- og wasabiskum: 100 ml. soya, 5g wasabi, ½ bæger æggehvider, 3 teskeer lecithin og 20g honning.

Alle ingredienser piskes til en skum ved at blende kraftigt. Skummen tages fra væskefasen, efterhånden som den dannes.

57

Working as a

PhD student between

France & Denmark 58

Hjerneblod l

5/2016

Charlotte Zborowski First of all, I am sorry if my English is not really good. I make efforts but if one day you go to France, you will quickly be aware that our English level is globally really bad.

So I will try to share here the best and the worst of my experience.

Firstly my name is Charlotte Zborowski, I am 25 years old and I come from a little town near Paris.

59

My road to today Today I work in physics but this was not really my aim at the beginning. At first I attended 2 years of preparing school in Orléans to enter engineering schools (we used to say it is the royal way because it is the hardest studies you can do in France). However I realized that I didn’t want to become an engineer, so I attended a 3rd year of bachelor in Tours at the university in material sciences (physics and chemistry).

In France, there are 4 levels in university studies: Bachelor (3 years), Mastery (1 year), Master (1 year) and PhD (3 years). After my bachelor studies, I decided to attend a first year of mastery in Nano-chemistry and a second year of a professional master in Engineering for micro and nano-structures in Grenoble.

There are professional and research masters in France, which give you a different approach to sciences, depending on whether you want to work in industry or not – In France, industries prefer to employ engineering school students instead of university students. For some reason there is an ancestral war between these 2 groups and it is therefore important to know where you want to work when you begin your high school studies.

The project So I work in physics and my PhD subject is: Analysis of deeply buried interfaces at local scale by electron spectroscopy.

In a bit more detail this means: I work on the XPS technic (X-ray photoelectron spectroscopy). It is a characterization technic, which uses X-rays to irradiate a material. Electrons are then radiated from the material and detected. The detected electrons have kinetic energies, Ek, that are material specific. With this technic you can hence find the chemical composition of a material.

The XPS technic is a surface technic since in the laboratory we can’t analyze more than 10 nm into a material. Some years ago, my 60

Hjerneblod l

5/2016

PhD director, Sven Tougaard, developed a treatment method for XPS, which permits us to obtain not only the chemical composition but also the depth distribution. With this method, we can have information from depths 2.5 times deeper than with basic XPS. My objective is to improve this method on the depth scale (synchrotron) and on the local scale (patterned samples) for relevant samples coming from my French employer.

A synchrotron is a type of particle accelerator having an electric field of fixed frequency with electrons as well as a changing magnetic field. It is capable of producing very high energies in the GeV range thanks to the acceleration of electrons.

For example, an XPS laboratory source has an energy of 1487 eV and usually with synchrotron I work with 10 keV. So these are really important experiments.

Work in a synchrotron is a really strange and interesting experience. Strange because you often have just few days to work and obtain a session is not easy so you don’t count hours and every hour is important. So sometimes you are awake in the night and go back to sleep during the day.

I can’t describe my feelings the first time I entered in a Synchrotron, this was awesome and always is for me. Ø

Diagram of the photoelectric effect

Picture of the synchrotron Spring-8 in Japan where I worked this summer

Diagram of how the XPS works

61

The reason why I work in cooperation between France and Denmark is, that I have the opportunity to work with Sven and benefit from his scientific expertise and at the same time work with relevant samples from my company.

take in 3 years of PhD is around 100 hours (40h scientific and 60h transversal). The primary part of these courses are not evaluated, you just have to be present to validate hours. You don’t have to teach but you can if you wish to and it is paid separately.

Being a very uncommon PhD student My situation is far from simple when it comes to administration. The primary part of my PhD, I work in CEA in Grenoble (France).

The CEA is the French commission for alternative energies and atomic energy. It is a really known public group in France with more than 15 000 employees. The CEA works like an industry, which means that I need to have a supervisor there besides my supervisor from my French university in Lyon.

So I cried when I was informed that I have to take 300h of courses and teach 80h as a Danish student.

So the difficulty is here, that I have many people to coordinate with: the CEA, my Lyon supervisor laboratory (INL), the engineering school where the INL is, the French university, the SDU and the department of Physics, Chemistry and Pharmacy at SDU. I often have to do the same things several times. And as my university is not where I work… I often have some problems to take courses in Grenoble because I am not a student at this university.

However, 3 supervisors give you 3 points of view, 3 times more advice and 3 persons to help you during synchrotron sessions. All is a multiple of 3, not only administration papers but also the means and the possibilities!

Don’t dream too much though, the salary is not multiplied by 3… No Differences between the 2 systems My PhD-agreement has changed some months ago so I now clearly see the differences between being a PhD student in France and being a PhD student in both France and Denmark.

In France, the rules are different in each university but the average of hours you should 62

Hjerneblod l

5/2016

I began my PhD 1 year ago. During my PhD I will be in Denmark 3 times with a total of 1 year here. The only thing I can say today is: if I could change something in my life, it would not be this! - But maybe the Danish weather.

To go to another country on holiday is easy, but moving on your own to a new country to live there is not simple at all. Just succeeding in washing my clothes in a laundromat where all is explained in Danish, for me, it was a personal success. Every day, I learn something new about the country, the culture, laws, everything!

Around a coffee I could speak a lot about all the differences between France and Denmark but it is not the point.

So if you can enter in PhD studies with an agreement between two countries, do it!

You will have a lot of administration papers to fill out, but you will obtain more autonomy, a better English level or even learn

a new language, have the experience of several supervisors, more friends if you are sociable, less fears about travelling (after my Japan trip, I think I can go anywhere). So this experience brought me a lot and I hope it will continue to do so. o

Sources: www.map-of-france.co.uk http://www.riken.jp/

http://www.e-orientations.com/ http://www.usinenouvelle.com/

Sp rg en masse Er der noget, du går og undrer dig over, som du gerne vil have en forsker til at svare på? Hvordan kan en raketmotor virke i rummet, hvor der ikke er ilt? Hvorfor limer lim?

Hønen eller ægget, hvad kom først?

Eller andre af livets små og store spørgsmål.

Skriv til Hjerneblod på Facebook og måske er det dit spørgsmål der kommer i næste blad.

64

Hjerneblod l

5/2016

65

Hej Spørg en masse Jeg har et spørgsmål til jer, som i forhåbentligt kan give mig svar på: Hvis jeg kører i min bil med lysets hastighed, og tænder for forlygterne, hvad vil der så ske?

Martin Porthouse: 18 år. Går i 1.g på Odense Tekniske Gymnasium.

Kære Martin Hvis man bevæger sig med en hastighed tæt på lysets hastighed i en bil, vil tiden i bilens inertialsystem næsten stå stille i forhold til en observatør i et inertialsystem på vejen, hvor bilen passerer. Observatøren på vejen vil se bilen som meget lang og vil derfor have svært ved at se både for- og bagende af bilen. Når bilen så tænder lygterne, vil observatøren på vejen have svært ved at se det, da bilen bevæger sig meget tæt på lysets hastighed.

Afstanden fra lysfronten til forenden af bilen vil være utrolig lille, men vil øges langsomt med tiden. Jo tættere bilens hastighed er på lysets hastighed, jo kortere bliver afstanden mellem bilen og lysfronten. Hvis bilens hastighed er lig lysets hastighed, vil denne afstand være nul og observatøren på vejen vil derfor aldrig opdage, at lyset på bilen bliver tændt.

I bilens inertialsystem vil en person observere lygterne blive tændt og lyset udbrede sig på samme måde, som vi er vant til ved lave hastigheder. Hvis personen derimod kigger ud af vinduerne, vil han se, at bilens omgivelser vil krumme, og at han faktisk kan se ting, der er bag ham, selvom han kigger lige ud af forruden. Jo tættere på lysets hastighed bilen bevæger sig, jo større bliver synsvinklen. Når man i speciel relativitetsteori snakker om, at man kan se rundt om hjørner, er det dette fænomen, hvor rummet krummer og man ser rundt om et hjørne, man egentlig er passeret, man hentyder til.

Hvis du vil se mere, kan du prøve at slå “Mr Tompkins in Wonderland” op.

Mvh Helene 66

Hjerneblod l

5/2016

Hvad er inertialsystemer?

Et inertialsystem er et system, der enten er i hvile eller bevæger sig med konstant hastighed. Med andre ord, systemet accelereres ikke. I et inertialsystem gælder de fysiske love. Det der gør den specielle relativitetsteori interessant er, at lysets hastighed er den samme i alle inertialsystemer, uanset hvordan de bevæger sig i forhold til hinanden.

Bil Bil

Til venstre, hvad man kan se ved lave hastigheder. Til højre, hvad man kan se tæt på lysets hastighed.

Helene Gertov: Jeg er 26 år gammel og er i gang med ar skrive PhD på CP3, hvor jeg arbejder på en udvidelse af Standard Modellen.

67

m

r N책

ine

r e l ra

blive

rt il

m ate rial e r

I disse år forskes der massivt i en række materialer inspireret af naturlige mineraler, som kan bruges til blandt andet vandrensning og katalyse. Men hvordan fremstiller man disse materialer og hvordan vurderer man kvaliteten? Med diffraktionsteknikker og spektroskopi får vi mulighed for at undersøge materialernes kemiske struktur i større detaljer end det blotte øje kan.

Specialeprojekt af Line Boisen Petersen

Overalt omkring os er der materialer, der ligger spændende kemi bag. Lige fra lithiumbatteriet i mobiltelefonen til zeolitter i vaskepulveret er materialerne undersøgt, udviklet og testet af forskere. I mit speciale har jeg arbejdet på at forbedre fremstillingen af lagdelte dobbelthydroxider. Lagdelte dobbelthydroxider (LDH’er) er en række uorganiske forbindelser, der både findes naturligt som mineraler og som kan fremstilles i laboratoriet.

Fremstillingsmetoderne til at lave de syntetiske LDH’er er forholdsvis simple – men det er produkterne ikke nødvendigvis! Jeg har sammenlignet to metoder til at fremstille LDH’er og på de næste par sider vil jeg fortælle om den ene af metoderne: Samfældningsmetoden. Her giver små ændringer i fremstillingsmetoden store ændringer i det produkt, man får ud.

Kemisk struktur og egenskaber hænger tæt sammen Grundig undersøgelse af nye materialer er nødvendig for at kunne forstå og udvikle materialers egenskaber. Dette skyldes, at den kemiske struktur af et materiale i høj grad bestemmer materialets funktion. Et hverdagseksempel på vigtigheden af et materiales kemiske struktur er zeolitter i vaskepulver. Zeolitter er naturligt forekommende mineraler, og deres kemiske struktur er lidt ligesom et

70

Hjerneblod l

5/2016

gitter fyldt med kanaler og hulrum. I hulrummene sidder der positive ioner, som kan udskiftes med andre positive ioner. Når tøjet vaskes, bytter zeolitterne deres natriumioner i hulrummene ud med vandets calciumioner.

På den måde bliver vandet blødere og mere velegnet til tøjvask.

Når et materiale kan bytte ioner fra sin struktur ud med ioner fra en opløsning, kalder man det ionbytning. Zeolitter er et eksempel på en kationbytter, fordi de bytter positive natriumioner i deres struktur ud med de positive calciumioner fra opløsningen. LDH’er er anionbyttere, dvs. at LDH’ernes struktur indeholder negative ioner, som kan udbyttes med andre negative ioner fra en opløsning.

En lagdelt struktur Det er LDH’ernes ionbytningsevne, som gør dem til interessante materialer. LDH’er er især gode til at ionbytte fosfat og karbonat ind i deres struktur, men LDH’er har ikke en gitterstruktur fyldt med porer og hulrum ligesom zeolitter. Forklaringen på deres ionbytningsevne skal derimod findes i en række positivt ladede lag, hvor der ligger negative ioner imellem lagene (se figur 1). De negative ioner ligger altså løst bundet inde mellem lagene i det faste stof og kan let byttes ud med

andre negative ioner.

Lagdelte dobbelthydroxider bliver altså kaldt lagdelte, fordi de er opbygget af mange lag stablet oven på hinanden. For at forklare resten af navnet bliver det tid til at zoome ind på de positivt ladede lag. De positivt ladede lag består af metalioner, fx Mg2+ og Al3+, og mange OH-grupper. Hver metalion er oktaederisk koordineret til seks OH-grupper, dvs. at der sidder seks OH-grupper omkring metalionen som vist i figur 2. Ø

Figur 1: Kemisk struktur af en lagdelt dobbelthydroxid. De gule/blå lag er positivt ladede lag bestående af oktaederiske metalioner og OH-grupper. Imellem lagene er der negative ioner og vand. Der er kun vist et udsnit af LDH-strukturen med to lag. Reference: Allmann & Jepsen, Neues Jahrbuch für Mineralogie, 1969.

Figur 2: Struktur af oktaederisk koordineret magnesiumion. Til venstre: Zinkionen er koordineret til seks OH-grupper, som sidder oktaederisk rundt om ionen. Til højre: Rumlig model af et oktaeder.

71

Alle oktaederne med metalioner indeni sidder tæt sammen og deler hjørner, hvorved de danner et tætsluttende lag (se lagene i figur 1). Den generelle formel for LDH’er er [M3+xM2+1-x(OH)2(An-)n/x*yH2O], hvor M3+ og M2+ er metalioner med ladningen hhv. 2+ og 3+, og An- er en anion. Der indgår både metalioner med ladningen 2+ og 3+ og da der gennemsnitligt er 2 OH-grupper for hver metalion, er lagene med metalionerne positivt ladede. Værdien af x angiver molbrøken af metalioner med 3+ ladning og kan ikke overstige 1/3, da lagene så går fra hinanden på grund af frastødning imellem ionerne. I naturen findes der kun bestemte kombinationer af M3+, M2+ og x, men når man fremstiller LDH’er i laboratoriet, er der mange valgmuligheder, og på den måde kan vi påvirke den fremstillede LDH’s sammensætning.

Et kig ind i materialets indre Ved samfældningsmetoden tildryppes en opløsning af salte af de to metalioner (fx aluminiumklorid og magnesiumklorid) til en opløsning, hvor pH holdes konstant ved en basisk pH-værdi. LDH dannes som et bundfald, som kan oprenses ved centrifugering eller en sugefiltrering. Men kan det passe, at det er så let at lave LDH’er? For at svare på spørgs-målet kræves en grundig karakterisering af det fremstillede produkt, for med det blotte øje ligner alle prøverne (også de urene) blot et hvidt pulver. Ved hjælp af røntgenteknikker og kernemagnetisk resonansspektroskopi (NMR-spektroskopi) kan man bestemme den kemiske struktur for det dannede stof og derved skelne imellem vellykkede og mislykkede synteseforsøg. Ud over de to nævnte teknikker kan man blandt andet også blive klogere på den kemiske struktur ved at anvende infrarød spektroskopi, Raman spektroskopi og elektronmikroskopi.

Krystalstruktur sætter fingeraftryk Med pulverrøntgendiffraktion kan man opnå viden om stoffets overordnede krystalstruktur.

Når man siger ordet krystal, tænker de fleste nok på funklende, diamantlignende genstande eller korn på størrelse med groft køkkensalt.

72

Hjerneblod l

5/2016

Men krystaller kan faktisk også være bittesmå og tilsammen danne et pulver.

En krystal har en fast struktur, som gentages igennem hele materialet (tænk fx på gitteret af natriumioner og klorid i køkkensalt, NaCl). Den gentagne struktur gør, at krystaller indeholder en række krystalplaner, som gør krystaller i stand til at reflektere (diffraktere) røntgenstråling. Reflektionen af røntgenstråling afhænger af placeringen af krystalplanerne i krystalstrukturen, og hvert krystallinsk stof danner sit eget pulverrøntgenmønster. Pulverrøntgenmønstre fungerer som et stofs ”fingeraftryk” og kan sammenholdes med mønstre fra en database. I figur 3 ses pulverrøntgenmønsteret for en LDH. Hver top stammer fra et krystalplan i krystalstrukturen i LDH’en, og ud fra toppenes placering kan man blandt andet udregne afstanden imellem de positivt ladede lag. Derved kan man bestemme hvilken negativ ion, der er indbygget imellem lagene, fordi der er forskel på, hvor meget de forskellige negative ioner fylder imellem lagene pga. forskelle i ionernes radius. Pulverrøntgendiffraktion er derfor både nyttigt til at: 1) Bekræfte, at man har fremstillet en LDH, 2) identificere krystallinske urenheder (som jo har et andet mønster end LDH’en), og 3) opnå vigtig information om de indbyggede negative ioner.

(003)

45000 40000 35000

5000

(116)

(1 0 13)

(110) (113) (1 0 11)

(0 0 12)

10000

(1 0 10)

15000

(107)

(015)

20000

(018)

25000

(101) (102) (104)

(006)

Intensitet

30000

0

5

15

25

35

2θ

45

55

65

Figur 3: Et pulverrøntgenmønster af en lagdelt dobbelthydroxid med Mg2+ og Al3+. På førsteaksen er værdier af vinklen 2θ, som kan omregnes til en afstand mellem krystalplanerne.

Afsløring af den lokale kemiske struktur Faststof-NMR røber den meget lokale kemiske struktur omkring én type atomkerne, fx omkring aluminiumionerne i de positivt ladede lag. Fordelene ved NMR-spektroskopi er, at det kan bruges på mange forskellige kerner, og at det ikke kræver, at stoffet er krystallinsk.

Derfor kan man med NMR-spektroskopi afsløre de ikke-krystallinske faser, som er til stede i prøven, men som ikke har sat deres fingeraftryk i pulverrøntgendiffraktogram-

met. I NMR-spektret for aluminium 27Al ses et signal fra hver type af de kemisk forskellige former af aluminium, der er til stede i prøven.

Alle de oktaederisk koordinerede aluminiumioner i en LDH sidder i samme kemiske omgivelser. Derfor vil man forvente, at en ren LDH kun giver ét signal i 27Al-NMRspektret, da der kun er én slags aluminium i LDH-strukturen. Signalet forventes omkring 10 ppm (parts per million) for en LDH med Mg2+ og Al3+. Ø 73

Faststof-NMR Faststof-kernemagnetisk resonans (faststof-NMR) er en spektroskopiform, der undersøger de lokale kemiske omgivelser omkring en bestemt kerne i et fast stof. For at en kerne er NMR-aktiv, skal den have et kernespin. Mange kerner har et kernespin, og derfor kan NMR blandt andet bruges til 1H, 13C, 27Al, 31P, 71Ga og mange andre kerner.

Et NMR-spektrum består af en række signaler, som indeholder en masse kemisk information. Hvert signal afspejler en bestemt type kerne, dvs. at hvis et stof indeholder fire kemisk forskellige 1H kerner, vil der også være fire signaler i 1H-NMR-spektret. Arealet under kurven for hvert signal afspejler antallet af 1H kerner af den specifikke type.

Der skal kun bruges en lille prøvemængde til faststof NMR, omkring 50 milligram.

Prøven pakkes i en særlig prøveholder kaldet en rotor (se figur I).

Figur I: En færdigpakket prøveholder (rotor) til faststof NMR ved siden af en to-krone for størrelsesforhold. Rotoren er 3,2 mm i ydre diameter.

Rotoren indsættes i NMR-spektrometeret, hvor den udsættes for et stærkt magnetfelt.

Rotoren roterer med meget høj hastighed omkring en rotationsakse, som er placeret i en vinkel på 54,74o i forhold til det ydre magnetfelt (se figur II). Dette gøres for at forsimple NMR-spektret ved at efterligne stoffer i væskefase, hvor molekylerne frit trimler rundt i væsken. I faste stoffer kan molekylerne ikke trimle rundt ligesom i væskefase og derfor bliver faststof-NMR-spektre komplicerede på grund ad de vekselvirkninger, som afhænger af molekylernes placering i forhold til det ydre magnetfelt. Disse vekselvirkninger kan til dels fjernes ved at bruge magisk vinkelrotation.

Figur II: Princippet bag magisk vinkelrotation. Prøven roteres om sin egen akse med høj hastighed (i mit projekt typisk 15000 omgange per sekund), imens prøvens rotationsakse er 54,74 grader i forhold til det ydre magnetfelt fra NMR-spektrometeret.

74

Hjerneblod l

5/2016

Analyse af NMR-spektrene Et eksempel på en uren LDH ses i 27AlNMR-spektret af en LDH med Mg2+ og Al3+ i figur 4a. Spektret (rød/sort) består ikke kun af ét signal omkring 10 ppm, som forventet ud fra LDH-strukturen, men viser også en ekstra top ved lavere ppm. Ved en dekonvuleringsanalyse kan man vha. et computerprogram simulere NMR-spektret og opsplitte det i komponenterne, som tilsammen udgør spektret (blå og orange i figur 4). Spektret kan simuleres med to signaler og der er altså ud over LDH også et andet aluminium-miljø i prøven. Det andet aluminium-miljø kan enten tilskrives en anden fase end LDH (dvs. et helt andet stof fx et aluminiumhydroxid), eller det kan tilskrives en ”halvfærdig” LDH, hvor der nogle steder er aluminiumioner, som ikke udelukkende har magnesiumioner som nabo-

er i strukturen, men også har en aluminiumion som nabo. Hvis aluminiumionerne har andre aluminiumioner som naboer, opstår AlO-Al bindinger, som med faststof-NMR-spektroskopi tidligere er vist at være ufavorable i LDH-strukturen. Man kan indføre et ekstra trin i fremstillingen af LDH’en og behandle synteseblandingen ved højt tryk og temperatur i en beholder i rustfrit stål i ovnen, dette kaldes hydrotermal behandling. I figur 4b ses det, at hydrotermal behandling fjerner det ekstra aluminiummiljø fra 27Al-NMR-spektret af prøven. Fjernelsen af det ekstra aluminiummiljø ved hydrotermal behandling kan forklares ved, at LDH’en får de nødvendige betingelser til at omdanne strukturen med AlO-Al bindingerne til en mere stabil struktur uden Al-O-Al bindingerne. Ø

___ Simuleret spektrum ___ Eksperimentelt spektrum ___ Aluminium-miljø 1 ___ Aluminium-miljø 2

a)

b)

15

10 27Al

5

0

kemisk skift (ppm)

Figur 4:Aluminium (27Al) faststof NMR spektre af en lagdelt dobbelthydroxid med Mg2+ og Al3+, a) før hydrotermal behandling og b) efter hydrotermal behandling. Det simulerede spektrum (rød) dækker det eksperimentelle spektrum (sort) ret godt, og de blå og orange toppe viser, hvordan spektrene kan dekonvuleres, så de enkelte komponenter kan identificeres.

75

Et større detektivarbejde Dekonvuleringsanalyser som den ovenfor kræver en del detektivarbejde, for det er ikke altid ligetil at regne ud, hvor mange aluminiummiljøer der skal til for at simulere spektret tilfredsstillende. Som hovedregel gælder det, at man skal forsøge med så få komponenter som muligt. For at hjælpe med dekonvuleringsanalysen kan man også tage todimensionelle NMR-teknikker i brug. I mit speciale har jeg brugt en 2D-teknik kaldet 3QMAS (triple-quantum magic angle spinning) og et eksempel på et 3QMAS-spektrum af en LDH med Zn2+ og Al3+ kan ses i figur 5. På den ene akse i et 3QMAS spektrum ses det almindelige 1-dimensionelle NMR spektrum (som på figur 4 og på F2-aksen på figur 5), mens der på den anden akse er en anden type 2⁷Al-NMRspektrum (F1 på figur 5). Spektret kan analyseres som et landskabskort med højdekurver, hvor de to prikker i midten af spektret svarer til to bakketoppe og to forskellige typer af aluminium. Hermed ved man, at der

mindst skal bruges to komponenter i dekonvuleringsanalysen. Ud over antallet af aluminiummiljøer kan 3QMAS-spektret også give viden om andre relevante parametre, som skal bruges til dekonvuleringsanalysen.

Konklusionen på mine undersøgelser i specialet er, at der er stor forskel på fremstillingsmetoderne til at lave lagdelte dobbelthydroxider, og at man bliver nødt til at bruge en kombination af flere teknikker til at vurdere resultatet af en syntese. Faststof-NMR afslører tilstedeværelsen af ikke-krystallinske faser, som ikke kan observeres med pulverrøntgendiffraktion, men kan ikke stå alene.

Pulverrøntgendiffraktion er et godt værktøj til identifikation af ukendte urenheder og til at vurdere krystalliniteten og renheden af de fremstillede LDH’er. Selvom metoderne til at fremstille LDH’er er simple, er produkterne det ikke nødvendigvis og en grundig karakterisering er nødvendig. o

Figur 5: Et todimensionelt aluminium NMR spektrum (kaldet et 3QMAS spektrum). På begge akser er angivet kemisk skift for aluminium (27Al). Spektret kan analyseres som et landskabskort med højdekurver, hvor de to prikker i midten af spektret svarer til to bakketoppe og to forskellige typer af aluminium.

76

Hjerneblod l

5/2016

Line Boisen Petersen Ph.D. studerende E-mail: linbo@biology.sdu.dk Foto: Til højre ses Line og 600 MHz NMR spektrometeret på Syddansk Universitet Videre læsning Hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse mere om lagdelte dobbelthydroxider i Hjerneblod nummer 1: (http://www.videnmasse.dk/content/hjerneblod-nyt-studentertidsskrift-fra-fkf) og mere om NMR på Syddansk Universitets hjemmeside: (http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/fysik_kemi_ og_farmaci/samarbejde/diverse_services/nmr/teori)

77

e d n e er

i c e p S

d u t s la e

p ĂĽ t vĂŚ

t

e d n a l af

rs

a f Pe r n i l l e

n v Ra

Om mig Jeg er en ung kvinde på 25 år, der er opvokset i det nordjyske, men som efter gymnasiet flyttede til København for at læse farmaci. Dette skyldtes min dengang store interesse for kemiens verden kombineret med ønsket om viden om mennesket. Senere er det dog netop mennesket, der har optaget mig, både når det drejer sig om medicins virkning i kroppen, men også folks holdninger til og brug af medicin.

Jeg har gennemført min bachelor i farmaci på Københavns Universitet (KU), hvor jeg også startede på min kandidat i farmaci. Jeg skiftede dog undervejs til kandidaten i klinisk farmaci på Syddansk Universitet (SDU) i Odense, da jeg brænder for den kliniske og samfundsfarmaceutiske farmaci.

Vejen til specialeemnet Mit speciale blev ikke det, jeg oprindeligt regnede med. Jeg havde i min tid på KU lavet en specialeaftale med en vejleder på Samfundsfarmaceutisk Farmaci, der satte mig i kontakt med lægemiddelgrossisten Nomeco.

Her planlagde vi et speciale om kommunikationen på apoteket, hvor mit speciale skulle handle om kundernes forståelse af den information, de får på apoteket.

Jeg valgte så at skifte universitet på grund af interessen for den kliniske farmaci, men holdt fast i min aftale med Nomeco, dog nu uden min vejleder fra KU. Nu opstod problemet med at finde en ny vejleder på SDU, der kunne vejlede mig i det projekt, jeg havde valgt. Jeg var i kontakt med flere, men uden held, og 80

Hjerneblod l

5/2016

tiden for mit speciale nærmede sig. Det er et krav, at man har en vejleder fra det universitet, hvor man er indskrevet på sin uddannelse, men det er tilladt at have en ekstern vejleder fra f.eks. et andet universitet eller industrien.

Med en ekstern vejleder behøver man ikke at have en vejleder på SDU, der ved en masse om ens emne, men man kan blot finde en vejleder, der vil vejlede én igennem formalia og føre én til eksamen i specialet. Jeg kontaktede derfor min tidligere vejleder på KU for at spørge hende til råds om personer, der ville kunne fungere som ekstern vejleder for mig.

Hun havde heldigvis selv stor interesse inden for emnet, så derfor tilbød hun at være min eksterne vejleder. Herefter gik det noget nemmere med at finde en vejleder på SDU, da jeg

nu havde en daglig vejleder og et projekt, dvs. jeg var en dejlig nem specialestuderende, der ikke krævede meget.

I mellemtiden valgte Nomeco at droppe deres projekt, og mit specialeemne faldt til jorden.

Nu var gode råd dyre, da starten på specialet nærmede sig med hastige skridt. Min vejleder på KU kunne dog ikke forstå panikken, da der jo var så mange andre spændende projekter, jeg kunne være med til. Hun kom med et par forslag til emner, samt tilbud om at arrangere et emne magen til det oprindelige. Midt i forslagene var der et projekt om unges forståelse for og brug af medicin med udgangspunkt i eleverne på SOSU-skolen i Slagelse. Emnet fangede mig med det samme, og jeg begyndte straks at undersøge, hvordan et sådant projekt kunne udføres i samarbejde med min vejleder på KU. Min vejleder på

SDU godkendte projektet og var klar på et samarbejde med min vejleder på KU.

Specialet Forberedelserne til specialet bestod af et møde mellem to repræsentanter fra SOSU-skolen i Slagelse, min vejleder fra KU, en ph.dstuderende fra KU og mig selv. Mødet fandt sted en måned før min planlagte startdato. Her blev det drøftet, hvilken metode der kunne anvendes, hvem der skulle deltage i undersøgelsen, hvilke krav SOSU-skolen havde til mit projekt og omgangen med deres elever, samt et tidsforløb over hele projektet. Det blev planlagt, at jeg skulle lave en spørgeskemaundersøgelse om elevernes egen brug af medicin, deres erfaringer med medicin og deres holdninger til medicin.

Som det første da min specialeperiode Ø

81

Gode råd til dit speciale

Begynd i god tid at overveje, hvilke emner du interesserer dig for.

Find en vejleder, der kan hjælpe dig inden for dine interesseområder Vejlederne har ofte gode ideer til emner, hvis ikke selv du har en god idé. De har også ofte kontakt med fagfolk i industrien, på sygehuse osv.

Lav en tidsplan fra starten.

Giv dig selv lov til at holde fri en gang imellem.

Bed din omgangskreds om hjælp, når du kører fast i processen eller skal have læst korrektur. Det behøver ikke at være en med samme uddannelse, der læser korrektur eller kommer med ideer.

startede, udformede jeg spørgeskemaet. Her var spørgsmål omkring egen brug af medicin, adfærd omkring medicin, herunder spørgsmål omkring deling og salg af medicin med andre, samt spørgsmål omkring forståelse for medicin omhandlende gavn og risici ved medicinbrug. Spørgeskemaet blev pilottestet på 4 elever, dvs. at jeg testede, om de forstod mine spørgsmål og om jeg fik de forventede svar. Ud fra disse tests kunne jeg finpudse spørgeskemaet, inden det blev delt ud til alle eleverne på grundforløb 1 og 2 på SOSU-uddannelsen i Slagelse. Efter besøg på skolen, hvor jeg uddelte spørgeskemaet, endte jeg med en god stak besvarelser. Ikke helt så mange som forventet, men nok til at lave en god analyse.

82

Hjerneblod l

5/2016

Processen omkring specialet Specialet handler ikke kun om at finde sig et godt og spændende emne. Det handler i høj grad også om at lære at arbejde på en ny og selvstændig måde. Der er ikke længere et pensum, man kan følge, og der er ikke længere nogen studiekammerater, man kan diskutere problemstillinger med. Man skal nu arbejde selvstændigt og alene med det største projekt, man har lavet til dato. Dette krævede for mit vedkommende, at jeg planlagde min tid og hvad jeg ville opnå med specialet. Men vigtigst af alt krævede det en snak eller tre med tidligere specialestuderende om deres forløb, og hvilke erfaringer de havde gjort sig. Selvom de ikke havde skrevet inden for samme område, som jeg havde valgt, var det en stor

hjælp at høre om, hvordan de havde grebet hele forløbet an. Det gjaldt både deres positive og knapt så positive erfaringer. Jeg har forsøgt at tage deres gode erfaringer med ind i min egen specialeproces, men jeg har også forsøgt at tage ved lære af deres fejl undervejs, for at undgå at falde i de samme fælder. Det er f.eks. den klassiske fælde med at tro, at man har god tid til at skrive specialerapporten, men pludselig er der kun en måned tilbage, og man er knap begyndt på skrivedelen. Jeg vendte derfor det hele lidt på hovedet og startede med at få skrevet en del teori og skrev så min metode undervejs. Senere blev disse afsnit koblet sammen og resten af specialet tog form.

Specialet flytter ind Specialet fylder unægtelig meget af ens liv undervejs. Hos mig har det betydet et farvel til spisebordet og et hej til et rod af specialenoter, artikler og bøger. Dette kan sætte enhver kærestes tålmodighed på prøve, men heldigvis er min kæreste meget overbærende, selvom han vist glæder sig til, at jeg afleverer specialet, så vi kan få vores lejlighed til at ligne et normalt hjem igen. Min erfaring indtil videre er, at det er vigtigt en gang imellem at pakke det hele væk og holde sig en fortjent friweekend. For mig betyder de frie weekender, at jeg har mere energi til at knokle med specialet i hverdagene, da jeg hele tiden kan glæde mig til at slappe

83

n for o s æ s j hø f altid førelsen a m o s en nd er ruar e og i redaktion e r b u e f k e g ar o ar i lank ssiker Janu orsætter, s vsstil. Vi h amle kla org v sf li nytår g sundere ersioner af ndersøgt h med v o ig gu en ny stet sunde januar, o n måle s med te . ka za derfor en før d. 1 ternativer olverer piz , rødl r v d fra ti e sunde a . Dette in rte bønne re for so er iss de vidt d ige version wnie med rø. Læs vi g de o d ro af heder de syn lsbund, b ing af chi g i l r e h d kå sunde r heraf. blom ips og bud e d å ge h bedec opskrifter p e vurderin end at se tilhør

Er det

Pizza?

86

Hjerneblod l

5/2016

Blomkåls(pizza?) 1-2 personer 350 g blomkål evt. fra frost 1 æg 2 spsk hytteost eller 4 spsk revet mozzarella

Ingredienserne blendes til en homogen masse og spredes ud på et olieret stykke bagepapir.

Bages ved 180°C (varmluft) i 20-25 min (til bunden er gylden og føles fast). Fyld fordeles på bunden og den bages igen, til fyldet er passende bagt.

Forslag til fyld 1 Tomatsauce tomatskiver Parmaskinke eller anden skinke i skiver Forslag til fyld 2 Tomat-chilipesto Løg Peberfrugt Evt. tun i vand Top eventuelt med med rucola hvis det er noget, du kan lide Blomkålspizzabundene er hurtige at lave - de er klar til at blive bagt, så snart alle ingredienserne er blendet sammen. De smager mildt af blomkål og anvendes der mozzarella får de også en snert af ost over sig.

Vi testede bundene med de to typer fyld ovenfor, og det var alt i alt en god oplevelse. Vi manglede dog sprødhed og generelt en mere fast bund. Den ene pizza kom til at stå lidt, efter den var bagt, og væsken fra fyldet var begyndt at opløse bunden en smule.

Maden står hurtigt på bordet og er på den måde en nem løsning og et godt alternativ til take-away. Vi kan alle forestille os at forsøge os med opskriften igen, men som sin egen ret, ikke som et alternativ til pizza.

Tip: Vælg fyld, der ikke er for væskeholdigt, på den måde undgår du, at bunden bliver opblødt.

Spis ’pizzaen’ så snart den kommer ud af oven, den er bedst rygende varm.

Blomkåls... pizza?

Det er ikke rigtig pizza, for der mangler noget sprødhed. Hvis man kan lide sin pizza med papirtynd bund er man dog tæt på noget, der minder om.

Og det smager rigtig godt.

87

Rødbedechips Rødbeder Rosmarin Salt Olie

Rødbederne skrælles og rives på mandolin (ca. 2,5 mm tykke). Skiverne kommes i en pose med olie, rosmarin og salt og vendes godt. Spredes ud på en bageplade og bages i ovnen på 100-150°C (varmluft) til de er tørrede.

Chipsene er en snack, man skal huske at lave nok af. De søde og let sprøde rødbedechips forsvinder fra skålen, så snart de står på bordet. Husk dog at holde godt øje med dem, vi fik brændt vores lidt i et uopmærksomt øjeblik!

Bønnebrownies 2 dl tørrede sorte bønner 2-3 bananer saft fra 1 appelsin 1 dl kakaopulver 3 spsk sukker vanillesukker fyld: 1 dl havregryn 100 g hakkede hasselnødder 8 tørrede dadler i små stykker

Rødbedechips Ikke dårligt! Et rigtig godt alternativ til franske kartofler, hvis man vil præsentere en sund og spændende snack - og hvis man kan lide den karakteristiske smag af rødbeder.

De tørrede bønner udblødes og koges efter anvisningen på pakken. Bønner, bananer, appelsinsaft og kakaopulver blendes med stavblender. Blandingen smages til med sukker og vanillesukker. Fyldet vendes i og dejen bredes ud i en passende form beklædt med bagepapir. Kagen bages ved 175°C (varmluft) til den føles fast.

En kage uden urimelige mængder smør og sukker, er det for godt til at være sandt eller ganske simpelt? Af et første forsøg var vi rimelig tilfredse med udfaldet af denne brownie.

Kakaoen var tydelig, men bananen smagte også en del igennem. Konsistensen var lidt tør og smagen kunne godt have brugt et skud citron – dette fik vi dog rettet op på ved at spise chiabuddingen som tilbehør.

Opskriften kan uden tvivl optimeres, men hvor mange forsøg det kræver, før den perfekte version ligger klar, er uvist. Vil du have den perfekte veganske kage med god samvittighed, må du altså i køkkenet og lege lidt videre.

88

Hjerneblod l

5/2016

Chiabudding

med citron og hindbær 4 dl soyamælk med vanilie 2 spsk sukker 6 spsk chiafrø Saften og skallen fra en halv citron 1 dl frosne hindbær

Alle ingredienserne blandes sammen i en skål og røres godt sammen. Chiafrøene begynder med det samme at tykne buddingen. Blandingen smages til med ekstra sukker og citronsaft og placeres i køleskab i en beholder med låg natten over.

Chiabuddingen er en meget nem dessert, der kan varieres uendeligt. Beslutningen om hindbær og citron afhang af indholdet af kokkens køleskab. I redaktionen var der enighed om at mandelmælk kunne være et godt alternativ til soyamælken, men ellers kan alle typer af mælk anvendes. Konsistensen var tyk, men stadig lidt flydende.

Konsistensen kan dog nemt korrigeres ved at justere mængden af chiafrø. Er det en dessert man ville vælge i stedet for en almindelig budding eller mousse? Hertil var der lidt uenighed i redaktionen, men det er helt klart en nemt og let dessert der absolut kan varieres efter smag og behag. o

Bønnebrownies og Chiabudding Kagen var ikke noget mesterværk, men en kage var der ikke tvivl om, at den var. Den var behageligt mættende og ville umiddelbart være spiselig for de fleste - Men der skal nok lige finpudses en del før den får lov at erstatte en god, tung, chokoladesmeltende brownie, yum!

Chiabuddingen kan godt være et sundt alternativ til fancy desserter serveret i høje glas, men den skal nok gennemarbejdes og det kommer nok også til at koste en del på sukkerkontoen at få et rigtig godt alternativ til en crème brûlée - men de små frø har stort potentiale!

En almindelig chokolademousse er nu også meget god!

89

Sidst på måneden?

Spis ude!

I dette semester har redaktionen på Hjerneblod stiftet bekendtskab med et nyt sted at få stillet sin sult på studenterbudget: Ungdomshusets Cafe i Ungdomshuset på Nørregade. Her koster en hjemmelavet burger eller dagens ret (fås også vegetarisk) 40 kroner og om torsdagen serverer det frivillige folkekøkken vegansk mad for en 20’er. Cafeens åbningstider og menu kan ses på Ungdomshusets hjemmeside.

Til torsdagens folkekøkken er der tryk på. Bordene bliver hurtigt fyldt frem mod kl. 18:30, hvor maden er klar. Menuen er vegansk, men derudover vides intet om dagens ret på forhånd, det kan altså være lidt af et sats. Vi var dog yderst tilfredse med den tomatsuppe, der blev budt på den sidste torsdag i november, hvor vi lagde vejen forbi.

Suppen var fyldig og godt krydret med fyld af quinoa, squash, suppehorn, peberfrugt, løg og chili. Dog manglede vi brød til.

Til folkekøkken hentes maden ved disken, det kræver altså lidt tålmodighed, men vi oplevede god køkultur fra alle sider. Et stort minus var dog at maden slap hurtigt op og den sidste portion var væk kl. 18:55, 25 minutter efter serveringen gik i gang. Herefter gik folk hurtigt hjem og cafeen var således fyldt til randen og tømt igen på en halv times tid.

90

Hjerneblod l

5/2016

Tirsdag er stemningen i Ungdomshusets Café anderledes end til folkekøkken, der er færre mennesker og ikke så meget trængsel, til gengæld er der venlig og hurtig betjening ved bordene. Man kan vælge mellem dagens ret, dagens vegetarret og husets burger. Da vi besøgte ungdomshusets café, var dagens retter lasagne og vegetarlasagne.

Lasagnen var snasket på den gode måde og mørk i smagen. Der var rød peber i sovsen, og den var godt krydret. Lasagnen kom med lille salat med blandet grønt og et stort stykke foccacia til.

Det samme gjaldt vegetarlasagnen, som var mere blød og sovset og flød lidt ud. Der var brugt rød peber, squash, aubergine, løg foruden tomat. Der var også rigelige mængder bechamelsauce og ost, og lasagnen fremstod saftig og meget smagfuld med et spark af chili til at varme sig på.

Burgeren bestod af en lækker hjemmebagt brugerbolle, indeholdende en saftig bøf og friske grøntsager samt bacon og ost (juhuu). Burgeren serveredes med en god portion godt krydrede håndskårne fritter. Krydderiblandingen havde næsten et indisk præg og stod godt til den store mængde mayo og hjemmelavet dressing, der hørte til burgeren. Man får uden tvivl masser af burger for sine penge i Ungdomshusets Café.

Vand er gratis, og man får tre øl for 50 kroner.

Alt i alt: Ungdomshusets Café er ikke fancy eller blæret, men man er sikker på, at man får en god (og passende stor, vel at mærke) portion mad, hvor der er kælet for smag og råvarer. Vi vender tilbage!

(Men husk at tjekke åbningstiderne, der er ikke åbent alle dage) o

91

a

noter

Hvis du læser den her anmeldelse, er der en meget stor sandsynlighed for, at du bruger en hel del af din tid på at tage noter. Det være sig i matematiktimerne eller til forelæsningen i uorganisk kemi eller hvad du nu pt bruger dit liv på. Det kan også være, at det er en af grundene til, at du glæder dig til at blive færdig med din uddannelse – tanken om, at du ikke skal tage flere noter. Men desværre er der udsigt til, at du i resten af din karriere ude i den akademiske verden kommer til tage noter til møder, kurser, foredrag og konferencer, og det ender nok også med, at du kommer til at sidde og tage noter til et par forældremøder (der er jo grænser for, hvor mange af den slags man kan pjække fra). Så hvordan og hvorledes man tager noter er nok en ting, der er værd at tænke lidt over allerede nu, eller for undertegnede anmelder, så er det nok på høje tid.

Der er selvfølgelig mange forskellige ”stilarter” inden for det at tage noter.

Nogle lykkes (næsten) med at skrive alt ned, de hører, og forsyner noterne med små, sirlige tegninger. Andre fører kun enkelte stikord og de vigtigste illustrationer

O m k u ns ten at t

e fi sk g ra

Sket ch

ge

e t no

laptop eller ned på deres blok (eller ipad, Jeg persons). dag til hvad man bruger nu binakom ldig uhe ligt har altid brugt en regel som r rte sta Jeg tion af de to stilarter. n nde rhå efte n me r, med en masse detalje jeg er tag så ud, som jeg kommer bag det bare at færre og færre noter – så er r tidligt, og me kom håbe på, at det vigtige t. Eller lde tilfæ d alti e det er desværre ikk , og ånd forh på t hel e også opgiver jeg bar når , ing løsn ste bed det er heller ikke den har hørt. man skal huske det, man lige aljerede det get me En, der i lang tid tog Ifølge de.

Roh e Mik noter, var grafikeren han tog ok” dbo hans ”Sketchnote han men var altid super detaljerede noter, det, at han af t træ så efterhånden blevet brugte han Og g. dra hadede at gå til fore noget til er not ede ljer aldrig sine superdeta je, rve ove at til så som helst. Det fik ham en på an det e grib om man ikke kunne kunne man. helt anden måde. Og jo - det tede sin skif han at , Det han gjorde var med en, ud og esb store, linjerede A4 not nke bla d me og dre der var meget min ud med ant bly sin å ogs sider. Han skiftede ne bruge tid en kuglepen, så han ikke kun e at viske sidd at på og opmærksomhed draget. Da fore er und e ud og rette i notern å oplagt ogs det var r, han nu var grafike bruge at til st tek get at skifte fra me

flere tegninger. Og på den måde fødtes det, han døbte ”Sketchnotes”. På dansk kunne man vel kalde dem for ”skitsenoter” eller måske ”grafiske noter”, men disse navne bliver nok ikke en succes, så jeg vil blive ved med at kalde dem sketchnotes.

Og hvad er så de her Sketchnotes så? Med Mikes Rohdes ord så er de ”visual maps” over det, man lige har hørt eller oplevet (på google ser det ud til, at flere er begyndt at bruge den til bl.a. dagbøger). Den grundlæggende idé er at prøve at fokusere på de store ideer og prøve at lave nogle mere grafiske fremstillinger af dem. Ikke nødvendigvis uden ord, for det ved han godt er svært, men de ord man bruger er få og ofte skrevet med forskellig skriftstørrelse og udseende. Man bruger også ofte pile, streger, kasser og lignende grafiske elementer for at få struktur på noterne.

Det lyder måske lidt syret og det er det nok også. Men det er også en, synes jeg, tiltalende idé.

At fokusere på de store linjer i et foredrag er nok det, jeg pt. har brug for, hvis jeg skal tage noter. Så jeg er faktisk begyndt at prøve på det. Men som Mike Rohde gør opmærksom på, så er det noget, man skal øve sig på så man gradvist udvikler sit grafiske udtryk. Derfor er der også tegneøvelser i bogen, og de kunne faktisk få undertegnede til at tegne et ansigt der lignede, hvilket er en stor præstation. Men at tegne et helt foredrag, ja det er ikke lykkedes mig endnu.

Er bogen så løsning på at tage bedre noter til dine matematiktimer? Det tror jeg ikke. Det er ikke alt, der egner sig til at lave Sketchnotes af. Især emner, hvor det er vigtigt med detaljerne er meget lidt egnede, og hvordan man fx tegner Green’s theorem er ikke klart for mig (endnu). Men er det en god ide at tænke over, hvordan man tager noter? Ja! Og dert kan være en god ide at se nærmere på Mike Rohdes’ Sketchnote handbook for at blive inspireret til at gøre tingene på en lidt anden måde. o

Hvis man gerne vil se hvordan Sketchnotes ser ud kan man begynde her:

http://sketchnotearmy.com/ og http://rohdesign.com/sketchnotes/ Anmeldelse af Lars Duelund

n: boge m o a book Fakt Rohdes e Hand t , o Mike ketchn s, 2013 11-2 S 5 es r 8 e 8 P h T 1it 2 p D) 3 h c 2 US el.dk/ Pea -10: 0 3 ( N nd eren ISB rfatt terbogha o f s s ho /studen købe / kan å http: p r elle ,-kr) (302 93

Anmeldelse af Sara Ane Zachhau

Materialer, mineraler og Miljø - og liv på Mars?

Hjerneblod har endnu engang været forbi et af UNF Odenses ugentlige foredrag, der denne gang havde fokus på kemien i materialer, mineraler og miljø.

Løsningen af miljømæssige problemer er et nødvendigt forskningsområde i dag, og udviklingen af nye materialer til fjernelse af f.eks. fosfat fra spildevand og forurenede vandmiljøer kan være med til at realisere disse løsninger. I foredraget fik publikum indsigt i, hvordan vi kan bruge kemien til at designe og fremstille disse nye materialer, samt en fascinerende gennemgang af kemiske analyseteknikker, der kan beskrive materialer helt ned på atomart niveau.

Foredraget var ved Ulla Gro Nielsen, lektor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. Foredraget var opdelt i to sektioner, hvor Ulla indledte med at introducere publikum til det komplekse problem fosfat udgør, da det både er et miljømæssigt problem frit i vandmiljøet, men også et nødvendigt næringsstof i fødevareproduktionen.

Yderligere forudsiges det, at verdens fosfatdepoter vil være udtømte om ca. 100 år.

Ulla kom i løbet af første del af foredraget ind på, hvordan genindvinding af fosfat fra spildevand er en vigtig del af løsningen, så fosfat ikke er en mangelvare i fremtiden. Hun kom ind på hvordan vi kan designe fremtidens bæredygtige rensningsanlæg, der både kan genindvinde fosfat og måske endda også fjerne skadelige tungmetaller. Her kommer fremstillingen af nye kemiske fosfatfikserende materialer ind i billedet, og med inspiration fra fosfatbindende materialer i naturen, er forskere som Ulla Gro Nielsen i fuld gang med at designe og fremstille sådanne materialer.

Fremstillingen af disse nye materialer kræver selvfølgelig en viden om de eksisterende materialers struktur og egenskaber. I anden del af foredraget blev publikum derfor introduceret til forskellige kemiske analysemetoder til karakterisering af materialer helt ned på atomart niveau, samt ført igennem en spændende beskrivelse af krystalstrukturer. Alt i alt gav foredraget indsigt i de mange områder, hvor materialekemi kan bruges – udover selvfølgelig at løse miljøproblemer. Bl.a. at undersøge om der er eller har været liv på Mars.

UNF har workshops, arrangementer og foredrag hele semesteret inden for alle grene af naturvidenskaben, hvad enten interessen går på nuklearmedicin eller droner. Arrangementsoversigten for foråret kan ses til venstre. Det kan varmt anbefales at deltage i de mange spændende foredrag og forhåbentlig lære noget nyt om naturvidenskab. ☐

氀爀搀愀最 搀⸀ ㈀㜀 昀攀戀爀甀愀爀 ㈀ ㄀㘀

Tips til det virkelige liv

97

Fotokonkurrence

Vi har taget et billede af en skybølge.

Kan du finde et eksempel på en flot stående bølge i din hverdag? Så send os dit billede på facebook eller smid os en mail! De flotteste billeder bliver belønnet med øl- eller kaffebilletter til Studenterhus Odense.

Hver måned i dette semester slår vi et nyt tema op på vores facebook-side, som vi ønsker os billeder af, så følg med! www.facebook.com/hjerneblod hjerneblod@gmail.com 98

Hjerneblod l

5/2016

Et center med fokus på madens smag som central drivkraft for livsglæde, sundhedsfremme, læring, dannelse og madhåndværk med det formål at skabe muligheder for et bedre og rigere liv for den danske befolkning.

Forskere, kokke, undervisere og studerende vil åbne danskernes øjne for smagens betydning for livskvalitet og sundhedsfremme. Et nyskabende fire-årigt formidlingsprojekt om smagen støttes massivt af Nordea-fonden.

Læs mere på smagforlivet.dk

foto: Nordic Food Lab

2

Hjerneblod l

3/2014

KranieBrud

af Allan Grønhøj Hansen Internettet er lige nu fyldt med historien om Einsteins Güde, som den store Som gÌsterne ankommer, I fredags varfysiker der indbudt efter til fest pü sigende skulle have lavet allerede da han var fem ür, og som nür alle at hilse pü hinanden Institut for Fysik, Kemi og Farmaci,sü svÌr, at kun 2 % af verdens befolkning kan løse den. Vi skulle vÌre pQ JDQJ PHG HW K’ҖLJW og der var lagt i ovnen til en gemytlig bliver i alt bringer her en opdateret version, og vi er ret sikre hündtryk, pü, atderde 2 % ikke holder, aften! udvekslet 903 hündtryk. for vi tror, at alle vores lÌsere kan vÌre med! a) Hvor mange gÌster er der til festen?

De fem studerende Anja, Benjamin, Caroline, Daniel og Emil mødes til filmaften. De er mellem 19 og 23 ür gamle, og ingen har samme alder. De rundt i landet, og der er ikke to, der kommer fra Uheldigvis erkommer gÌsterne ved atfra løbe tør for øl omkringMEN samme region. De har forskelligt fodtøj (eller mangel pü samme), og der er ikke to, der har en T-shirt i samme farve pü. De har hverDEtaget forskelligt guf N TORE S med til filmen. Men hvilke karakteristika hører sammen?

FYSIKBOG

Ă˜ Den studerende med den røde T-shirt er fra Midtjylland. Ă˜ Caroline har sokker pĂĽ. Ă˜ Den studerende, som har popcorn med, har klipklapper pĂĽ.

DuplicatorXtreme er en maskine, Maskinen bestĂĽr af et kammer og en fordoblingskanon, sĂĽ ved ...heldigvisĂ˜ indeholder Benjaminder erkan fralaveNordjylland. en eksakt kopi af hver først at duplikere en øl... fysikbogen en genstand, man mĂĽtte ønske. Ă˜ Der er et ĂĽrs aldersforskel mellem københavneren og personen med blĂĽ T-shirt. fremgangsmĂĽden til konstruktionen af en Ă˜ Den, som har sutsko pĂĽ, er 21 ĂĽr.

Kammer DuplicatorXtreme.

I fysikbogen, brugt har en Ă˜ er der Emil trøje pĂĽ. kongrøn struktion af fordoblingskanon 6869 cifre DuplicatorXtreme Ă˜ afDen, som har kage med, har en blĂĽ T-shirt pĂĽ. til nummerering siderne. b) mange Ă˜HvorDer er et ĂĽrs aldersforskel mellem personen med grĂĽ trøje pĂĽ og den, som har sider er der i bogen? bare fødder.

Maskinen er i stand Ă˜ Den, med den sorte T-shirt har kondisko pĂĽ.til at gøre Sandelig om der ikke er rigeligt med øl! fĂĽs to øl, dernĂŚst kan de to øl dette en gang i minuttet.

GXSOLNHUHV RJ Vn HU GHU Ň•UH Â’O Ă˜ Der er et ĂĽrs aldersforskel mellem Daniel ogen enkelt den, som har matadormix med. c) Hvis der stilles øl i kammeret kl 22:00, Ă˜ Anja har is med. hvor mange øl er der sĂĽ Ă˜ Den person, som har popcorn med, er et ĂĽr yngre end den, som har chips med. kl. 23:00? d) PĂĽ dette tidspunkt er Ă˜ Daniel er den yngste. kammeret fuldstĂŚndig Ă˜ Der er et ĂĽrs aldersforskel mellem har fyldt,den, hvad ersom klokken, nĂĽr den grĂĽ trøje pĂĽ, og kammeret er kvart personen fra SjĂŚlland. fyldt? e) hvor stort er kammeret egentSend dine svar til lig for atSend kunne dit svar til hjerneblod pĂĽ indeholde alle disse øl, hvis OG vi vind fede ! antager, at øllene har mĂĽl som facebook og vind en almindelig dĂĽseøl fede prĂŚmier!

(11,5 cm i højden og 6,6 cm i diameter)?

Facebook

100

Hjerneblod pĂĽ prĂŚmier

Hjerneblod l

5/2016

Alder

Slik

Region

Fodtøj

T-shirt

Rød Grå Blå Sort Grøn Bare fødder Kondisko Sutsko Klipklapper Sokker Fyn København Sjælland Midtjylland Nordjylland Kage Matadormix Chips Popcorn Is 23 22 21 20 19

Anja Navn

Benjamin Caroline Daniel Emil Grøn

T-shirt

Sort Blå Grå Rød Sokker

Fodtøj

Klipklapper Sutsko Kondisko Bare fødder Nordjylland

Region

Midtjylland Sjælland København Fyn Is Popcorn

Slik

Chips Matadormix

: Husk munden ei n lig panik e g n Tu gen og in

Kage

101

Skriv for Hjerneblod Har du noget på hjerte?

- eller hjernen for den sags skyld...

Så hører vi meget gerne fra dig!

Skriv til os på hjerneblod@gmail.com eller på Facebook.

4

Hjerneblod l

3/2014