Hjerneblod 7 by Hjerneblod

Nr. 7 Marts 2017

Naturvidenskab fortalt af studerende

Studie med mere | besøg Apparatlab Turen går til Cern | Optagelse af stoffer i kroppen ComputerKemi | Den perfekte Mayonnaise 50 Års jubilæum på kemi | Stop Madspild

In s

titu t

for F

ysik, K emi og Far ma ci

in a a St na An iesdal M c e Za ch h a u Ph er s on KimĂ¸

N r a S i f a r Sa

Indhold Turen går til CERN s. 9 Detecting dark matter and seeing the invisible s. 17 Computerkemi s. 22 Farmaci, ADME og et bachelorprojekt om transportører s. 32 Velkommen i Apparatlab s. 40 Den perfekte mayonnaise - og vejen dertil s. 50 Jubilæum på kemi og Carl Th. Pedersen fortæller s. 58 Studie med mere s. 66 Mad til hjernen s. 86 Madspilds-apps s. 90 Mord på den gammeldags måde - boganmeldelse s. 92 Julestjerner i Kvanteby - foredragsanmeldelse s. 94 Fyrværkeri og kemi - foredragsanmeldelse s. 96 Kraniebrud s. 99

Udgiver

Redaktionen i samarbejde med Institut for Fysik, Kemi og Farmaci

Trykt hos

Print & sign Campusvej 55 5230 Odense M

Redaktionen

Nina Stiesdal, Sara Ane Zachhau og Sarafina McPherson KimĂ¸

Kontakt os

www.videnmasse.dk www.facebook.com/hjerneblod hjerneblod@gmail.com ISSN: 2246-140X 1. oplag, 650 eksemplarer Eftertryk kun efter aftale Citat kun med tydelig kildehenvisning

forord Velkommen til det syvende nummer af Hjerneblod! Vi har glædet os meget til at præsentere et nyt og spændende nummer af Hjerneblod, der endnu engang fortæller om de fascinerende og lærerige projekter, de studerende fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci arbejder med. I dette nummer af Hjerneblod kan du læse om en bred vifte af naturvidenskabelige emner, der går fra computerkemi over mørkt stof og optagelse af stoffer i kroppen til, hvordan den perfekte mayonnaise fremstilles. Der er derfor meget at lære ved at dykke ned i de mange artikler skrevet af de studerede på FKF. Livet som studerende er meget mere end bøger, og mange studerende deltager i aktiviteter uden for studiet. Vi har talt med ti studerende, der har suppleret studiet med jobs, frivilligt arbejde og sociale aktiviteter tilknyttet universitetet. Så hvis du overvejer at supplere dit studie så kig forbi side 66 og bliv inspireret. I 2016 fejrede Syddansk Universitet sin 50 års fødselsdag og på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci kunne fejringen bestemt også mærkes. Kemisk Institut slog dørene op i 1966 sammen med resten af universitet og kunne dermed også kunne fejre 50 års jubilæum i 2016. Vi har derfor bedt tidligere institutleder og rektor Carl Th. Pedersen om at fortælle om udviklingen på instituttet, samt om hans egen vej til Odense Universitet, som SDU tidligere var kendt som, og den forskning, han har arbejdet med igennem en lang karriere som kemiker. Vi har i bæredygtighedens tegn valgt at erstatte madanmeldelsen, der plejer at være et obligatorisk indslag i Hjerneblod, med en anmeldelse af to apps der bruges i kampen mod madspild og som kan benyttes til at få hurtig og billig mad med god samvittighed. Rigtig god læselyst! Redaktionen

Hjerneblod l

7/2017

TUREN GÅR TIL

CERN Af Sophie Maria Møller

PÅ TUR MED IAPS IAPS (international association of Physics Students) arrangerer en årlig tur til CERN. Sophie var afsted i 2016, og her fortæller hun om turen.

Turen til CERN var fantastisk. Oplevelserne var endnu bedre, end jeg havde forventet. Der var næsten 50 deltagere fra forskellige lande i verden! IAPS gav os en dejlig velkomst, og hurtigt følte vi os som én stor gruppe. Solen skinnede lige fra første dag, hvor vi så den smukke by Genève. Jet D’Eau er Europas største springvand med en storslået højde på 140 meter, og det sender vand afsted med over 200 km/t. Sammen med springvandet er den gamle by Vieille-Ville i Genève med katedralen St. Pierre to ting, man bare skal se.

Vores anden og tredje dag brugte vi i CERN. Vi var alle meget spændte på at opleve verdens største partikelaccelerator. Det var fantastisk at stå af toget og stå lige foran The Globe of Science and Innovation med bjerge i baggrunden. Vores guide gav os en varm velkomst og fortalte os, at fysikere og ingeniører ved CERN (The European Organization for Nuclear Research) arbejder med de mest fundamentale strukturere i universet. CERN dækker et stort område, så det meste af transporten foregik i bus. Nogle gange indebar dette at krydse den

Geneva CERN LHCb

CMS

ALICE

ATLAS

LHCb

ATLAS

PS BOOSTER

SPS

CMS

LHC

ALICE

~100 m

Kort over udstrækningen og placeringen af partikelacceleratorerne ved CERN. På Cern forskes der i partikelfysik. CERN er hjem for verdens største partikelaccelerator, nemlig LHC, (Large Hadron Collider), men der er også en række mindre acceleratorer, der bruges til forskellige forsøg. Illustrationen er fra CERN. 10 Hjerneblod l 7/2017

fransk-schweiziske grænse. Det store kontrolcenter var opdelt i fire cirkler - en cirkel for hvert eksperiment. På den bagerste væg var der mange champagneflasker. De må have haft meget at fejre. Senere samme dag tog vi til AMS POCC (Alpha Magnetic Spectrometer Payload Operations Control Centre). AMS er et eksperiment, der bruges til at lede efter mørkt stof. Ifølge dem, der arbejder på AMS, er alt bedre ude i rummet. Detektoren er placeret på den internationale rumstation, hvor den måler kosmisk stråling. De håber på at finde mørkt stof ved at måle flere partikler, end standardmodellen forudsiger. Vi spiste frokost i kantinen, hvor vi fandt på en leg, som vi kaldte “spot en fysiker”. Måske var vi heldige at spise frokost med en Nobelprisvinder? Bagefter tog vi på eventyr, hvor vi endte ved en lang gang med kontorer. Vi gik forbi biblioteket, hvor der var en masse gratis materiale, som omhandlede deres eksperimenter. Ø

Sophie Maria Møller Studerer fysik på andet år på SDU

The Globe of Science and Innovation. Kuplen fungerer som besøgscenter. Den indeholder udstillinger om de opdagelser, der er blevet gjort på CERN. 11

Der var især stor fokus på plakaten om opdagelsen af Higgs-partiklen. Resten af dagen gik hele gruppen rundt med Higgs-plakater. Vi tog til Microcosm, som er en 500 m2 udstilling, hvor man kan se CERN’s eksperimenter fra sidste århundrede. Deriblandt var den detektor, com var den første til at måle en neutrino, gamle acceleratorer og boblekamrer. Jeg havde en særlig interesse i de stolzitkrystaller, som blev vist på Microcosm. Det er materialet, der er brugt i det elektromagnetiske kalorimeter i CMS-detektoren (Compact Muon Solenoid). Det er hovedsageligt lavet af metal, og det er tungere end rustfri stål, men da det indeholder oxygen, er det stærkt transparent og udsender lysglimter, når fotoner og elektroner passerer igennem. Selvom dagen allerede havde budt på mange utrolige oplevelser, var det ikke

slut endnu. Vores guide viste os et laboratorie, som han stolt kunne fortælle, at han havde brugt flere år på opbygge. Vi blev delt op i mindre grupper, og vi var så heldige at få lov til at bygge et tågekammer. Det var ret sejt, og vi observerede både elektroner og myoner fra baggrundsstrålingen samt alfapartikler, som kom fra henfald af andre partikler i kammeret. Laboratoriet kaldet S’Cool blev bygget for at motivere og undervise gymnasieelever. Det var spændende at få lov til at arbejde der. Professor Rolf Landua holdt et oplæg, hvor han fortalte om filmen Engle og Dæmoner. Han forklarede om den fysik, der er i filmen, eller nærmere manglen på samme. Han havde medbragt en beholder, der var blevet brugt i filmen, som skulle forestille at indeholde antistof. Efter foredraget havde vi mulighed for at tage billeder med ham og med beholderen.

S’cool laboratoriet er et laboratorie bygget for at tilbyde gymnasieelever en hands-on oplevelse med fysik. På IAPS-turen fik de studerende blandt andet mulighed for at bygge et tågekammer.

Hjerneblod l

7/2017

En anden interessant ting var det sociale og arbejdslivet på CERN. Vi havde en spørgetime med tre Ph.d. studerende. Der blev spurgt om mange ting, men størstedelen handlede om, hvordan det var at arbejde og bo på CERN. Der er mange sociale arrangementer og et helt samfund med børnehave og alt, hvad de havde behov for. Genève er en meget dyr by at bo i. Der var nogle, der havde lejet et værelse udenfor byen, hvor døren ikke engang kunne lukkes helt. Der var koldt, og der kom sne ind. Men det var det hele værd, for de havde deres drømmejob. På den anden dag var det tid til en stor oplevelse, nemlig CMS-detektoren. Partikelacceleratoren kørte, og man kunne derfor ikke komme helt ind og se den. I stedet fik vi lov til at besøge den underjordiske service grotte. Vi fik hjelme på, orange til de besøgende, blå til dem, der var VIP, og hvid til dem, der arbejder der. Vi skulle videre til elevatoren, som ville tage os 100 meter under jorden overflade. Udstyret med hjelme og adgangskort blev der taget mange selfies, og vi opførte os som en flok små børn, der ventede på vores gaver juleaften. En guide tog os med på tur, hvor vi så de uendeligt mange ledninger, som forbinder de servere, der sorterer den data, som kommer fra CMS eksperimentet. Den data, der er værd at gemme til analyse, sendes ud til supercomputere rundt i hele verden. Vi ankom til en sikkerhedskontrol, hvor dem der arbejdede på eksperimentet kom igennem. Der var en klistret måtte på gulvet, for at forhindre skidt på skoene. Den rigtige nøgle kunne åbne den første dør, og en øjenscanner sikrede, at den anden dør kun åbnede for de rigtige folk. Da vi kom tilbage til overfladen, brugte vi noget tid ved CMS udstillingen. En masse af teknologien, der var brugt til eksperimentet, var fremvist sammen med en model, der viste hvilket lag af CMS detektoren, som absorberede og detekterede de forskellige partikler. Ø

AMS-detektoren er placeret på den internationale rumstation ISS, hvor den måler kosmisk stråling i jagten på mørkt stof.

ATLAS-detektoren er gengivet uden på ATLAS-bygningen. ATLAS står for A Toroidal LHC ApparatuS. 13

Selfie på Niels Bohrs vej. På Cern har vejene navne efter store videnskabsfolk.

Busturen fra CMS til CERNs hovedreception var slet ikke som en almindelig bustur. Udsigten til de fantastiske bjerge, de farverige marker og de små fine byer er turen værd helt i sig selv. Da vi kom tilbage var det blevet tid til en pause. Vi besluttede, at det var tid til at udforske området udenfor og undersøge alle de seje vejnavne. På CERN er vejene opkaldt efter store videnskabsmænd. Endelig fandt vi A. Einstein Street, men på det tidspunkt havde vi gået i så lang tid, at vi var faret vild. Vi kom tilbage lige i tide til, at vi kunne indhente vores gruppe, som var på vej til The Globe of Science and Innovation. Vi fik taget et gruppebillede foran den imponerede kuppel. Lige ved siden af var skrevet alle de vigtige fysiske ligninger og opdagelser igennem tiden. Der var 14

Hjerneblod l

7/2017

blandt andet Maxwells ligninger, tyngdekraften, symmetri, standardmodellen og til sidst Higgs-bosonen. Inden i kuplen var der en udstilling dedikeret til universets partikler. Den indeholdt en levende udstilling af LCH-kollisioner og demonstrationer af, hvordan partikler kan accelereres og nye partikler kan opdages. En anden del demonstrerede undersøgelser, der ledte til moderne teknologi. Tæt på kuplen er ATLAS-detektoren. ATLAS er den største konkurrent til CMS. Disse to er de største af detektorerne, og det var disse, der i 2012 opdagede Higgs-bosonen. ATLAS-bygningen er malet, så den ligner detektoren, hvilket er rigtigt flot og giver et godt indblik i, hvordan den ser ud, og hvor imponerende stor den er. Dette var slutningen på CERN oplevelsen, men dagen var langt fra slut. Sammen tog vi ud for at spise pizza og havde en super god aften. Det var rigtigt godt at møde folk med de samme interesser som en selv, så en masse forskellige emner kunne debatteres. Jeg er overbevist om, at vi alle sov rigtigt tungt den nat, da vi kom tilbage til vores hostel efter en lang og begivenhedsrig dag. Den sidste dag stod på en frivillig tur til FN. En af de store sightseeings i Genève er den ødelagte stol, der står på pladsen foran FN. Det er en 12m høj stol med et ødelagt ben. Den symboliserer modstand mod landminer og klyngebomber, og fungerer som en påmindelse til politikere og andre besøgende i Genève. FN-pladsen var et imponerende syn med alle de forskellige landes flag samt den flotte bygning. Jeg valgte at tage på rundtur i byen med de andre studerende fra Danmark. En rigtig god ting ved Genéve er, at alle museer er gratis. Vi fandt et museum, der viste hele byens historie igennem tiderne. Det var yderst interessant. Det er utroligt nemt at komme igennem byen med deres infrastruktur, så det er muligt at få en hel masse oplevelser

Herunder ses skulpturen “Wandering the immeasurable”, der viser vigtige opdagelser indenfor fysikken. Til højre er Higgs-bosonen noteret som den nyeste opdagelse i en lang række. Skulpturen er en slags tidslinje, der viser, hvordan videnskab udvikler sig gennem tiden. Den tidligste opdagelse er fra 1500 før vor tidsregning. Båndet snor sig for at vise, at man aldrig kan vide, hvor videnskab er på vej hen.

med hjem i bagagen. Der er utroligt mange ting at vælge imellem, og man vil i hvert fald ikke kede sig i byen. Jeg kommer helt sikkert tilbage igen en dag. Jeg ville ønske, at jeg havde taget en ekstra dag, som nogle af de andre fra gruppen havde gjort. Det havde gjort det muligt for mig at besøge Mount Blanc, som med dets 4810 meter er det højeste bjerg i Alperne. IAPS havde planlagt en helt igennem fantastisk tur med nogen fantastiske personer. Jeg glemmer aldrig den her oplevelse eller de skønne mennesker jeg har mødt. o 15

å p r ktø

da e r Bliv

Er du vores nye medredaktør? En af vores redaktører bliver færdig til sommer og vi mangler derfor nye hænder her på redaktionen. Arbejdet består i at finde skribenter til bladet, lave reportager over arrangementer på FKF og SDU, redigere, layoute og læse korrektur på de artikler, der kommer ind, lave madanmeldelse og meget mere. Der er i perioder en del at lave, men vi lover, at det også bringer meget sjov med sig! Du vil i arbejdet få brug for dine sproglige og kreative kompetencer. Bladet sættes for øjeblikket op i programmet Adobe Indesign og Photoshop benyttes til billedredigering. Du får selvfølgelig adgang til programmerne gennem instituttet, og vi giver et “crash course”. Er du studerende på FKF og interesseret i at være med så kontakt os på hjerneblod@gmail.com eller på facebook. Arbejdet belønnes med et symbolsk honorar, som meget vel kan bruges sammen med dine kolleger i fredagsbaren! Vi glæder os til at arbejde sammen med dig! Nina og Sarafina

WE WANT YOU

Hjerneblod l

7/2017

How

do we know, whether something exists or not? If you ask a child, why to believe for example in the sun, you will most likely get the answer “Because I can see it”. Appearing a little naïve at first, in the childish answer’s core lies a fundamental truth. Our window to reality is its interaction with ourselves. If an entity exists without interacting with us whatsoever, we will never know about it, and not assume its existence, at least in most cases. People believe in the sun’s existence, because they detect its light, hitting their retina and warming their skin. Interactions.

Why is this worth stressing? The ma-

jority of physicists today believe that the vast majority of matter in the universe is invisible. The visible stuff, such as stars or this paper, is assumed to account for only ~15% of all matter in the universe. How so? It is a bold claim and, to paraphrase Carl Sagan, extraordinary claims require

extraordinary evidence. So what is our evidence? What interactions led us to believe that the universe contains so much more than meets the eye? The fact that dark matter is invisible means that it does not participate in the electromagnetic interactions, it doesn’t ‘feel’ the electromagnetic force. Indeed, so far the only confirmed interaction of dark matter is gravity.

Let’s come back to the sun and assume

that it is not made of ordinary but instead invisible matter, a ‘dark sun’. Would we still know about it? Ignoring the fact, that life on earth depends critically on the sun being bright, we can safely conclude that we eventually would not only know of the sun’s existence but also some of its properties. We would observe very peculiar motion of planets, moving in ellipses with no apparent reason. After a while it would turn out that every planet evolves around the very same point in space. If by that time Newton’s theory of gravity is known, we could infer about the exact position of the dark sun as well as its total mass, maybe even its shape, without ever having seen it directly. Its gravitational interaction with visible masses like Jupiter opens the portal to “observing” the dark sun indirectly.

In a nutshell this is what happened in the

case of dark matter. Despite its invisibility

Timon emken PhD student at CP3 Origins 18

Hjerneblod l

7/2017

dark matter has a visible effect on galaxies, on galaxy clusters, and even on the whole universe. Our understanding of Galaxy dynamics, of structure formation in the universe, of cosmology and the cosmic microwave background relies heavily on the existence of large amounts of invisible heavy matter.

ed neutrinos or Kaluza-Klein particles, just to name some prominent ones. Instead of introducing them one by one, let us stay agnostic about this question at this point and focus on another one: How can we empirically explore the existence and nature of a dark matter particle?

If dark matter particles are a real thing, In short, we believe in the existence of

dark matter, because we observe its gravitational interaction with the visible universe. However, this is not enough to satisfy a scientistâ&#x20AC;&#x2122;s curiosity, because it tells us next to nothing about the nature of this weird matter. What is dark matter? Long story short, no one knows. Todayâ&#x20AC;&#x2122;s best guess is, that dark matter is made up of particles, mainly because everything else we see consists of particles as well. Particle theorists have many different ideas for this particle; there exists a plethora of exotic dark matter candidates with even more exotic names. Axions and axinos, WIMPs and MACHOs, sneutrinos (no typo!), gravitinos, neutralinos, right-hand-

we should at any moment be surrounded and bombarded by these particles. To directly observe interactions between them and ordinary matter here on earth is the ambitious and challenging goal of what scientists call direct detection of dark matter.

direct detection experiment typically consists of a target mass of a few kg to a few tons. The detector aims to detect the motion of atoms or electrons from the target material after having collided with an incoming dark matter particle. The detector is usually set up deep underground, in order to filter out as much background as possible and shield of other radiation, which could mimic a dark matter signal. Ă&#x2DC;

Figure 1, Dark Matter Direct Detection: A dark matter particle collides with an atom inside a detector. The resulting atom recoil can be observed directly. 19

As said before, the only confirmed inter-

action between conventional matter and dark matter is gravity. The problem with gravity is its tremendous weakness. Gravity becomes the dominant force only on very large scales or in the presence of large accumulations of matter such as stars or planets. On the microscopic particle level the gravitational force plays no role whatsoever and is effectively not detectable. Gravity is simply not strong enough. If dark matter solely interacts with conventional matter via gravity, no direct detection ex-

Hjerneblod l

7/2017

periment will ever be able to observe it. Therefore physicists hope that dark matter interacts with light matter in more ways besides gravity, e.g. via the weak interaction or a completely new, dark force. This hope is not just wishful thinking, but also well motivated physically.

far no direct detection experiment succeeded in detecting a clear dark matter signal. In the end, one might question, if our assumptions have been correct. Some believe that dark matter is not a particle

or matter at all, yet instead nothing but the representation of our incomplete understanding of gravity, only a relict of our ignorance. However, thanks to its explanatory power the particle hypothesis remains the champion at this point.

Let us conclude with another fascinating question: Why should nature be so simple and only provide a single dark matter particle? We know that the visible matter sector is vastly complex, rich in particles,

forces and phenomena, which only make up 15 % of the universeâ&#x20AC;&#x2122;s matter. The assumption that the other 85 % consist of a single component might be the natural starting point for research, but it might also very likely end up as an oversimplification. Who knows, maybe there is a large and complex â&#x20AC;&#x2DC;dark sectorâ&#x20AC;&#x2122;, with various dark particles and dark forces, and, provided that it interacts with us in some way, ready to be discovered and explored in the (hopefully not so far) future. o

COMPUTER

KEMI

Af Peter Reinholdt

Teoretisk

kemi

er nok ikke noget af det første, du tænker på, når du hører nogen sige, at de er kemiker. Du tænker nok snarere på en person iført den klassiske uniform af hvid kittel og beskyttelsesbriller, som står nede i laboratoriet og blander farverige væsker sammen for at syntetisere et eller andet spændende stof. Men kemi kan byde på meget mere. Det kan jeg sige med sikkerhed, for jeg skrev mit bachelorprojekt i teoretisk kemi. Det foregik helt uden at træde ind i laboratorierne fyldt med kitler, kolber og kemikalier. Officielt hedder min bacheloruddannelse nanobioscience, så jeg var slet ikke kemiker, men heldigvis fik jeg dog stadig en god dosis af både kemien, fysikken og biologien med på vejen. Det er gode interesser at have, hvis man godt vil lave teoretisk kemi. Nanobiosciencestudiet virker som et fint nok valg nu, men jeg havde egentlig ikke nogen god ide om, hvad jeg ville, før jeg søgte ind på studiet – jeg skulle bare have ’eteller-andet’ at lave, og uddannelsen lød ikke helt forfærdelig.

I slutningen af det første år af uddannelsen stiftede jeg mit første rigtige bekendtskab med teoretisk 24

Hjerneblod l

7/2017

kemi. Her skal man nemlig skrive førsteårsprojektet, som er det første større skriftlige projekt. Jeg bladrede gennem hæftet med forslag til projekter, og faldt over overskriften: “Computerkemi som redskab til design af molekyler med specielle egenskaber” – det lød spændende! Jeg syntes, at ideen om at lave kemi på en computer lød ret fantastisk. Jeg kunne lide både kemi og computere, så derfor lød det som den perfekte kombination, og jeg endte med at skrive om dette projekt sammen med nogle kammerater. Vi skrev projektet med Jacob Kongsted, en professor i teoretisk kemi, som vejleder. Han blev også senere vejleder for mit bachelorprojekt.

Computerkemien indeholder et væld af metoder, som groft sagt kan deles op i to lejre: den klassiske og den kvantekemiske. Med førsteårsprojeketet startede jeg som en klassisk mand. I vores projekt fokuserede vi nemlig på at bruge en molekylærmekanisk metode, som hedder docking. Vi ledte efter lægemidler, som kunne hæmme aktiviteten af en phospodiesterase, som er et enzym, der kan kløve nogen bestemte cykliske nukleotider. Disse nukleotider er meget vigtige for at sende signaler rundt i

cellerne, og hvis proteinet ikke er korrekt reguleret, kan sygdomme opstå. Vores motivation for projektet var, at en god hæmmer til proteinet måske kunne bruges som det aktive stof i et lægemiddel til bekæmpelse af eksempelvis skizofreni. Docking handler kort sagt om at prøve at placere et lille molekyle i lommen af en receptor for at se, hvor godt det binder. Med docking kan man hurtigt undersøge tusindvis af forslag til molekyler, og man kan i nogen grad vurdere, om de vil være gode til at binde i receptoren. Desværre forudsiges bindingsenergier sjældent særligt godt, og metoden egner sig derfor bedst til at frasortere en masse dårlige kandidater, der sandsynligvis aldrig kan være effektive. I projektet fik vi undersøgt en masse molekyler med computeren, og vi lærte hvordan man ud fra en struktur kunne lave forudsigelser omkring molekylers egenskaber. Vi lavede kemi på computeren, og selv om det foregik uden kitler, syntes jeg, at det var ret sjovt. Efter projektet var afsluttet, arbejde vi selvstændigt videre på det. Store dele af sommerferien og dele af det følgende semester blev nemlig brugt på at arbejde lidt videre med projek-

tet og på at få en artikel publiceret omkring de resultater, som vi fandt frem til. Jeg var hooked på computerkemien. Jeg har altid været glad for at rode rundt med computere, og jeg synes samtidig at kemien er spændende, så det var fedt at kunne kombinere de to verdener. Der er noget helt fantastisk ved at skabe molekyler i computeren og undersøge, hvordan de teoretiske modeller forudsiger, at molekylerne vil opføre sig i vidt forskellige miljøer. Ofte kan man også lave nyttige forudsigelser, som ville være meget svære at realisere eksperimentelt. I de næste tre semestre tog jeg mange spændende fag, men min interesse for de teoretisk kemiske fag var nok højest. Det var i denne tid, at jeg begyndte at lære om den anden gren af den teoretiske kemi: kvantekemien.

Tidligere havde jeg arbejdet med de klassiske eller molekylærmekaniske metoder. I den retning af den teoretiske kemi beskrives bindinger og interaktioner mellem molekyler på en meget billig, approksimativ måde. Her får man atomerne i molekyler til at hænge sammen ved at bruge en masse små fjedre. Selvom det er en Ø 25

lidt primitiv beskrivelse af molekyler, kan denne type modeller i mange tilfælde være forholdsvis god til at beskrive, hvordan molekylerne bevæger sig og interagerer med hinanden. Det kan være nok i mange tilfælde, men det kræver gode parametriseringer, og der er desværre også egenskaber, som ikke kan undersøges på denne billige måde. Molekylærmekanikken er nemlig kun en empirisk beskrivelse af, hvordan molekylerne opfører sig rent mekanisk, og den ved ingenting om, hvad elektronerne i molekylerne rent faktisk laver. Hvis man eksempelvis vil kigge på, hvad der sker, når et molekyle absorberer en foton, eller hvordan bindinger skabes og brydes, så giver molekylærmekanikken helt op. Den ved nemlig slet ikke noget om, hvad elektronerne i molekylet laver. Kvantekemien kommer til hjælp her, for i stedet for at bruge en masse små fjedre, går den nemlig ud på at løse ligninger, der så præcist som muligt beskriver elektronernes bevægelse i molekylerne. Derfor kan man kigge på mange flere spændende egenskaber, og undersøge, hvad det lige er der sker, når man skubber lidt til elektronerne.

Der er bare et lille problem med at gå til kvante26

Hjerneblod l

7/2017

kemien: beregningerne er meget dyrere. Endnu værre er det, at en fordobling af størrelsen af et system ikke bare gør en beregning dobbelt så dyr – afhængigt af metoden kan en beregning blive ti, hundrede eller måske tusind gange så dyr. Derfor er det med kvantekemien almindeligvis kun muligt at kigge på ret små systemer, som består af et par håndfulde af atomer. Mange systemer, som kunne være spændende at kigge på, kan være meget større. Det kan eksempelvis være et fluorescerende molekyle i midten af et stort protein, hvor det samlede system kan bestå af flere tusinde atomer. Som et yderligere problem er store molekylære systemer heller ikke statiske. Molekyler roterer, vibrerer og tumler rundt, også selv om vi ikke kan se det med det blotte øje. Sådanne bevægelser kan have stor indflydelse på egenskaberne af et system, så for at få en korrekt beskrivelse er det derfor også vigtigt at tage dynamikken af molekylerne med ind i billedet. Så det er ikke nok med at de enkelte beregninger er dyre, vi kan også blive nødt til at lave mange af dem.

Denne

problemstilling

var kort sagt, hvad jeg blev kastet ud i, da jeg startede mit bachelorprojekt i

teoretisk kemi i februar måned i 2016. Med min vejleder, Jacob, var jeg kommet frem til, at jeg skulle kigge på nogen såkaldte QM/ MM-modeller, som kort sagt går ud på at samle de bedste dele fra de kvante- og molekylærmekaniske verdener. Det gælder om at lave kvantekemi uden den høje pris. Min projektitel blev ”Polarizable Density Embedding – Exploring the Performance of a New Multiscale Method”. Sammen med Erik og Oliver – et par kemikere, som jeg også havde skrevet førsteårsprojekt med – flyttede jeg ind på et kontor lige ved siden af Jacobs, og arbejdet på mit projekt gik så småt i gang.

projekt

i teoretisk kemi er normalt delt ud mellem teori, implementering og anvendelse, og afhængigt af fordelingen af disse arbejdsområder kan projekter være meget forskellige. Man kan lave hardcore teoretiske projekter med massevis af ligninger og computerkode. Det er også muligt at lave eksperimentelle projekter, hvor det er mere håndgribelige og direkte anvendelige resultater, der betyder noget, eller man kan lave en blanding af de to. I begyndelsen havde jeg kun fokus på den teoretiske del, og i de første måneder brugte jeg en masse tid på at sve-

de over ligninger for at forstå teorien bag Polarizable Embedding (PE) og videreudviklingen Polarizable Density Embedding (PDE), som var de QM/MM-modeller jeg arbejdede med. Mens jeg arbejde mig gennem det teoretiske materiale, holdt jeg jævnligt møder med Jacob, hvor vi gennemgik teorien og sikrede, at jeg fik fanget alle de vigtige nuancer. Der var en stor mængde teori, og til at begynde med virkede det lidt overvældende, men efterhånden faldt puslespillet på plads.

Tricket til at lave kvantekemi på store systemer (uden at betale i dyre domme for det) er, at man i QM/ MM-metoder kun beskriver en lille, central del af det samlede system med den dyre kvantekemi. Resten af systemet er i stedet beskrevet på en meget billigere, molekylærmekanisk måde. Til den samlede QM/MM metode hører der også en beskrivelse af, hvordan disse to delsystemer kobler med hinanden. Opdelingen af systemet kan i mange tilfælde virke ret godt, for ofte er kvantemekaniske processer, som eksempelvis absorption af lys, ret lokaliserede. Det er dog samtidig ret vigtigt at få effekter fra miljøet med ind på kvanteregionen. Ø

Selvom det omgivende miljø ikke er direkte involveret i en kvantemekanisk proces, kan det stadig have stor indflydelse på egenskaberne af den centrale region. Det der er særligt ved netop PE og PDE er, at modellerne tillader den centrale kvanteregion og det ydre, molekylærmekaniske miljø at polarisere sig i forhold til hinanden. Denne effekt er ikke medtaget i mange tidligere beskrivelser. I mange andre modeller ignorerer man bare, at miljøet og kvantesystemet kan polarisere hinanden, selvom denne polarisering kan have ret stor indflydelse på, hvordan et system opfører sig.

I april begyndte jeg på den beregningsmæssige del af projektet, og jeg fik derfor lov til at køre beregninger på supercomputeren Abacus 2.0. Det er en forfærdeligt hurtig computer, der kan lave op til 766 trillioner beregninger i sekundet. På vores kontor havde vi også anskaffet to mindre kraftige computere, som originalt havde været en del af indmaden af en ældre supercomputer. Oliver havde desuden fået lov til at bygge en computer, hvori der var monteret flere hurtigere grafikkort, som han brugte til sine beregninger. Sådan nogle kraftige computere afgiver en masse varme, og temperaturen steg hurtigt til helt tropiske forhold, når vi havde alle maskinerne til at køre beregninger. Selv i de tidlige forårsmåneder måtte Ø 28

Hjerneblod l

7/2017

Peter

lĂŚser Nano 8. sem bioscience e Billed pĂĽ e: Pet ster. er Abacus sammen med 2.0

vi derfor slukke for radiatorerne og lade vinduerne være pivåbne døgnet rundt for at få en nogenlunde temperatur på kontoret.

Det tog mig lidt tid at finde ud af at håndtere både supercomputeren og de programmer, som jeg skulle bruge til mine beregninger, men efterhånden blev jeg ret skarp til det. Mit projekt tog derfor en mere praktisk retning, og jeg gik i gang med at undersøge de optiske et- og tofoton-egenskaber af en vandig opløsning af paranitrophenolat, som er et lille, aromatisk molekyle. Molekylet er i sig selv ikke dybt interessant, men det var et godt modelsystem til at undersøge, hvor godt de forskellige QM/MM modeller kunne komme på det fulde (og meget dyrere) kvantemekaniske resultat. Jeg kørte massevis af beregninger for at undersøge modellerne så grundigt som muligt. I maj og juni måned havde jeg efterhånden samlet de resultater, som jeg skulle bruge, og jeg kunne endelig begynde på skrivearbejdet for alvor. Sådan nogle store, skriftlige projekter kan selvfølgelig være ret besværlige, så for at hjælpe lidt til havde vi købt en lille kaffemaskine til kontoret. Den hjalp godt til, for jeg fik 30

Hjerneblod l

7/2017

drukket spandevis af kaffe, mens jeg skrev om alt, som jeg havde fundet frem til det sidste halve år. Jeg var ikke altid stærkt motiveret til at skrive endnu en side eller på at starte arbejdet på endnu et afsnit, men som deadlinen til aflevering nærmede sig, udviklede projektet sig langsomt, men støt til en fin tilstand. Mod enden var det kun et større korrekturarbejde, som manglede, og jeg var godt tilfreds. Projektet havde være hårdt, men spændende arbejde, med gode mængder af både teori og praksis, og jeg afleverede forventningsfuldt et langt pdf-dokument lige før sommerferien. Både min vejleder og censor var jævnt begejstrede med resultatet, og udover at få en pæn karakter blev mit projekt også nomineret til en pris for årets bedste bachelorrapport inden for teoretisk kemi – sikke en ære! Jeg ved ikke om der var mange modkandidater, men et par måneder senere fik jeg glædelige nyheder om, at jeg havde vundet, og jeg fik derfor lov til at holde en præsentation om projektet til efterårsmødet af Sektionen for Teoretisk Kemi – og det foregik helt uden farlige kemikalier, kitler eller beskyttelsesbriller. o

Gratis Kaffe Hyttetur

Hjerneblod l

3/2014

Godt selskab

Faglig sparring Fagrådsmøde Fællesskab Kage

Farmaci, ADME

og et bachelorprojekt om transportører Af Catalin Maria Frydendal

Omkring Farmaci og Absorption af stoffer i kroppen Farmaci er en bredspektret tværfaglig videnskab, som omhandler viden om lægemiddelstoffer samt deres fremstilling. Fra opdagelsen af et lægemiddelstof, dvs. et stof som har en terapeutisk effekt i kroppen, til at vi kan finde det i form af et lægemiddel på hylden på apoteket, er det en meget lang, tidskrævende og ikke mindst utrolig spændende proces. En af farmaceuternes mange områder er forståelsen af, hvordan fx et lægemiddelstof formuleret som et oralt lægemiddel, dvs. et lægemiddel indtaget gennem munden fx en tablet, skal kunne medføre en effekt et andet sted i kroppen. Dette kræver både en forståelse af lægemiddelstoffet i sig selv, dvs. fysiske og kemiske egenskaber så som stabilitet, opløselighed og permeation, samt viden om, hvilke hindringer et lægemiddelstof kan møde på sin vej mod det sted i kroppen, hvor lægemidlet skal virke. Lægemiddelstoffet i tabletten møder allerede den første udfordring efter indtagelsen, da miljøet i maven fungerer som en del af vores naturlige forsvarssystem. Lægemiddelstoffet skal kunne være stabilt i maven, hvor pH værdien er lav. Fra maven transporteres lægemiddelstoffet videre med den fordøjede mad til tarmene. 32

Hjerneblod l

7/2017

Omkring Forfatteren: Jeg startede på farmaci på SDU i 2013. 23 år gammel. Nu er jeg igang med kandidaten (Teknologisk Farmaci). Ved siden af mit studie er jeg formand for Farmaceuternes Forening-SDU. Foreningen er en studenterorganisation, som varetager farmacistuderens faglige og sociale interesser med fokus på fællesskab på tværs af årgange. Jeg holder meget af at være kreativ, mine bedste ferier har været de mest primitive. Min ynglingsfarve er gul og lykketallet er 7. Catalin afsluttede sin bachelor i 2016, det er den, hun fortæller om i denne artikel.

Det er i tarmen, at størstedelen af optagelsen af kroppens næringsstoffer finder sted. Kroppen har ikke nogle præferencer for at behandle lægemiddelstoffet anderledes, end hvis stoffet var et fremmed, skadeligt stof eller et næringsstof. Den anatomiske, fysiologiske og farmakologiske viden om kroppen og lægemiddelstoffet selv er alt afgørende for forståelsen af, hvordan lægemiddelstoffet krydser den første barriere, tarmen. Lægemiddelstoffet skal krydse tarmvæggen for at nå blodet, hvor det med blodet kan blive transporteret videre i kroppen. Processen, hvormed lægemiddelstoffet krydser tarmvæggen betegnes som absorption, hvilket er det første led i beskrivelsen af, hvad kroppen gør ved lægemiddelstoffet, farmakokinetikken. ADME beskriver tilsammen farmakokinetikken af lægemiddelstoffet. Absorptionen (A) er efterfulgt af fordelingen af lægemiddelstoffet i kroppen, distribution (D), dernæst metaboliseringen (M) af lægemiddelstoffet dvs. omdannelsen af lægemiddelstoffet og til sidst udskillelsen af lægemiddelstoffet, som betegnes ekskretion/ udskillelse (E).

Transportører er vigtige for absorptionen Hvordan lægemiddelstoffet virker på kroppen, betegnes som den farmakologiske effekt. Det kan fx være bindingen til et enzym, receptor eller transportør i kroppen, som efterfølgende medfører en ønsket terapeutisk effekt. Virkningen af lægemiddelstoffer er derfor afhængig af stoffets tilgængelighed ved det virksomme sted fx enzymet, receptoren eller transportøren. Tilgængeligheden af lægemiddelstoffet betegnes som biotilgængeligheden. Biotilgængeligheden af lægemiddelstoffet beskriver, hvor stor en andel af den dosis, som man indtog igennem munden, der når frem til det virksomme sted, samt hvor hurtigt det forløber. En høj biotilgængelighed af et oralt lægemiddel betyder, at der er en stor andel af lægemiddelstoffets dosis i lægemidlet fx tabletten, som når frem til det ønskede sted. Et lægemiddelstofs biotilgængelighed afhænger af hvad kroppen gør ved lægemiddelstoffet dvs. farmakokinetikken. ADME egenskaberne er unikke for hvert lægemiddelstof. Det er fx ikke alle lægemiddelstoffer, som bliver absorberet over tarmvæggen på samme måde, da lægemiddelstoffer ikke er ens. De kan have forskellige størrelser og nogle er mere lipofile dvs. fedtelskende modsat andre, som er mere hydrofile dvs. vandelskende.

Hjerneblod l

7/2017

Transport over tarmvæggen kan ske på to forskellige måder, enten vha. transportører eller ved passiv bevægelse transcellulært eller paracellulært. Transportører er transmembrane proteiner dvs. de gennembryder cellemembranen. Deres funktion er at flytte molekyler fra/til cellens omgivelser og ind/ud af cellen. Små fedtelskende (hydrofobe) lægemiddelstoffer trænger nemt igennem en lipofil barriere som cellens plasmamembran og transporten drives af den koncentrationsforskel, som findes henover membranen, dvs. de transporteres nemt via. passiv bevægelse paracellulært og/eller transcellulært. De hydrofile (dvs vandelskende) lægemiddelstoffer er derimod mindre tilbøjelige til at kunne krydse tarmvæggen på baggrund af en koncentrationsforskel, hvorfor disse lægemiddelstoffer oftest bliver transporteret over tarmvæggen vha. transportører i cellens plasmamembran. Transportører karakteriseres på basis af deres virkningsmekanisme, selektivitet og specificitet for substrater samt drivkraft. Undersøgelsen af transportører og specielt transportører i tarmen er et felt i udvikling inden for forskningen og videnskabelig evidens er sparsomt for transportører, som er involveret i absorptionen af et lægemiddelstof i tarmen.

Proton koblet aminosyre transporter (PAT1)

Aminosyrer er en del af de essentielle næringsstoffer, som kroppen har brug for. Aminosyrer som L-prolin, sarcosin og glycin bliver transporteret via PAT1 Den proton koblede aminosyre transind i blodet, hvor de bliver tilgængelige porter (PAT1/SLC36A1) har vist sig at for kroppen som vigtige byggesten. være betydningsfuld for den høje biotilPAT1 transporterer protoner og subgængelighed af orale lægemiddelstoffer, strat i forholdet 1:1 i symport, hvilket som efterligner aminosyrer fx gaboxalol vil sige at de transporteres i samme og vigabatrin. retning over cellemembranen (figur 1). PAT1 tilhører superfamilien soulte Den høje biotilgængelighed af små carrier familiy (SLC) og mere specifikt hydrofile lægemiddelstoffer, som eftergruppen SLC36A. Transportøren findes bl.a. i tarmen, nyrerne og lungerne. PAT1 ligner aminosyresubstraterne for PAT1, kan muligvis forklares ved, at de også er kendt for at transportere små hydrobliver transporteret vha. transportører file aminosyrer med en affinitet mellem 2-20mM og høj kapacitet. Transportørens og potentielt PAT1. Ø affinitet for et stof beskriver, hvor godt stoffet og transportøren binder til hinanden. En lav talværdi af affinitet afspejler at bindingsevnen mellem stoffet og transportøren er god og affiniteten betegnes derfor som høj. En god bindingsevne antyder, at stoffet interagerer med transportøren. Stoffet skal binde til transportøren, inden det kan blive transporteret over membranen. Derfor giver en god interaktion mellem stoffet og transportøren anledning til, at man mistænker stoffet for at være et potentielt substrat (mere om substrat: læse infobox på næste side) for transportøren.

Figur 1: Den protonkoblede aminosyre transporter (PAT1) transporterer i symport protoner (H+) og substrater (lyserød fyldt cirkel) i forholdet 1:1.

Substrat: Et stof/molekyle/ substans som interagerer med fx en transportør, hvorved substratet bliver transporteret. Inhibitor: Et stof/molekyle/substans som hæmmer en proces fx transporten af et stof Mekanismen af PAT1 er karakteriseret ved, at den hastighed hvormed transportøren flytter substrater over membranen, er mætbar dvs. at den har en maksimal kapacitet. Desuden kan substrater og inhibitorer konkurrere om bindingsstedet til transportøren. Når substrater konkurrerer om bindingsstedet på transportøren, betegnes dette som kompetitiv inhibering. Altså hvis tilgængeligheden af to substrater er lige stor ved transportøren, vil det substrat med den laveste affinitet opnå en større biotilgængelighed end det andet substrat. Hvis to substrater binder lige godt til transportøren, men er tilgængelige for transportøren i to forskellige koncentrationer, så vil det substrat, hvor koncentrationen er størst, binde oftere til transportøren og derfor opnå en større biotilgængelighed.

Et bachelorprojekt med fokus på transportører Meldonium er et antiiskæmisk lægemiddelstof, som produceres af Grindex. Et antiiskæmisk lægemiddelstof er et lægemiddel som modviker iskæmi. Iskæmi er en utiltrækkelig blodforsyning til et væv og dermed også en mangelfuld ilttilførelse til vævet. Hvis vævet ikke får den tilstrækkelig ilttilførelse, så vil cellerne begynde at dø og vævet mister sin funktion. Dette ses bl.a. i hjertets muskulatur, myocardiet. Hvis en andel celler i myocardiet mister deres funktion, så har det fatale konsekvenser for hjertets optimale funktion. The World Anti-Doping Agency (WADA) tilføjede i januar 2016 Meldonium til den forbudte liste af stoffer. Stoffet vagte derfor en stor opsigt i medierne, da kendte sportsudøvere som tennisstjernen Maria Sharapova blev testet positivt ved en doping test pga. brugen af meldonium. Meldonium er et lille hydrofilt lægemiddelstof, der strukturelt efterligner kendte substrater for PAT1 (proteincoupled amino transporter) fx betain og beta-gaunidino propionic acid. Biotilgængeligheden af meldonium, som indgives oralt, er på 78 % og den maksimale koncentration i blodet opnås efter 1-2 timer, når der er indgivet dosis på 250 mg. I mit bachelorprojekt undersøgte jeg vha. in vitro studier, om meldonium er et substrat for PAT1. Til in vitro studierne anvendte jeg Caco-2-celler, som er celler, der er udviklet til at ligne tarmvæggen.

Hjerneblod l

7/2017

In vivo : Latinsk for “i levende”. Denne betegnelse refererer til eksperimenter i levende systemer. In vitro : Eksperimenter som udføres uden for en levende organisme fx i et reagensglas. In vitro studier for carriermedieret transport i Caco-2-celler Den carrier-medierede optagelseshastighed af aminosyren prolin (en aminosyre der transportes af PAT1) kan beskrives vha. Michaelis Menten-lignende kinetik (Ligning 1). Ligning 1

På figur 2 ses det, at den carrier-medierede optagelseshastighed af prolin er mætbar (se kurven flader ud). Dette er karakteristisk for den carrier-medierede transport og PAT1 kan derfor siges at være afhængig af dosis. Fittet i figur 2 er plottet efter ligning 2 og Vmax blev fundet til at være lig med 1.50 nmol∙min-1∙cm-2 med en affinitet/ km på 2.08 mM.

Den carrier-medierede optagelseshastighed af prolin angives ved V0 og substratkoncentrationen angives ved [S]. Vmax er den maksimale optagelseshastighed per areal af substratet og Km er Michaelis konstanten, som udtrykker transportørens affinitet for substratet. En lille andel af transporten af prolin kan være forårsaget af den passive transcellulære og/eller paracellulære transport, og derfor tages der Figur 2: højde for denne passive komponent, som Optagelseshastigheden af prolin i Caco-2-celler udtrykkes som Papp∙[S]. Papp er den som funktion af den totale prolin koncentration. tilsyneladende permeabilitetskoefficient. Ligning 2 Ligning 2 er et udtryk for den totale carrier-medierede optagelseshastighed, når kun transportører bidrager til transporten af prolin over tarmvæggen.

In vitro studier for carrier-medieret transport i Caco-2 celler

Aminosyren sarcosin er, ligesom prolin, et kendt substrat for PAT1 og ved at undersøge dets kompetitive inhibering på prolin, optaget i Caco-2-celler, kan man finde sarcosins affinitet for PAT1. Den kompetitive inhibering af prolin optaget med sarcosin beskrives vha. ligning 3, som er udledt fra ligning 1. Ø

Ligning 3

Ligning 3 udtrykker den Michaelis-Menten carrier-medierede optagelseshastighed som er afhængig af både koncentrationen af substratet prolin [S] og koncentrationen af den kompetitive inhibitor sarcosin [I]. Ki er inhibitions konstanten. Figur 3 viser hvordan optagelseshastigheden af prolin falder ved en stigende koncentration af den kompetitive inhibitor sarcosin. Affiniteten/IC50 blev fundet til at være 4.26 mM for sarcosin. Dvs. sarcosin interagerer med transportøren PAT1. Yderligere er det også karakteristisk for den carrier-medierede transport fx PAT1, at transporten kan inhiberes.

Figur 3: Optagelseshastigheden af prolin i Caco-2-celler som funktion af log til sarcosin koncentrationerne. Da det er påvist i tidligere studier, at sarcosin er et substrat for PAT1, kan man med sikkerhed sige, at sarcosin er en kompetitiv inhibitor. På samme måde kan man som med sarcosin undersøge, i hvor høj grad meldonium interagerer med PAT1 ved at finde affinitets/IC50 værdien for meldonium. Dette in vitro studie kan dog ikke alene påvise, at meldonium er et substrat for PAT1, men derimod om meldonium er en inhibitor og interagerer med transportøren samt i hvilken grad. o

Hjerneblod l

7/2017

39 Hjerneblod l

3/2014

Velkommen i

Apparatlab

Apparatlab på SDU giver gymnasieelever mulighed for at prøve kræfter med anderledes eksperimenter på avanceret udstyr. Hjerneblod har været på besøg.

rne

te a r a p p af a e l g o om! de! N n t e r ø d h n rig spæ d r l e a t g e D har je atrine -K

Det er fedt at komme ud i nye omgivelser! -Kasper

Hjerneblod l

7/2017

Udstyr i senoirjob

Navnet Ø14-605a-0 siger næppe de fleste noget. Hvis man er studerende eller ansat på SDU, kan man nok resonere sig frem til, at det er et lokale af en slags, men man ved sandsynligvis ikke, hvilket lokale, det egentlig er. Hvis man ikke har sin daglige gang på SDU, er chancerne for at gætte, hvad der gemmer sig bag koden, nok ikke så stor. Desværre, må man sige! Lokale Ø14-605a-0 er hjemsted for det, der hedder Apparatlab. I Apparatlab står der en række analyseapparater, deraf navnet. Der står for eksempel en højtryksvæske-kromatograf (HPLC), et atomabsorptionsspektrometer (AAS) og en gaskromatograf (GC). Derudover er der også mulighed for at syntetisere forskellige stoffer. HPLC’en og GC’en er nyindkøbte, men AAS’en er egentlig pensioneret, og dens plads er blevet overtaget af nyere og bedre apparater, men i Apparatlab får udstyr nyt liv. Apparatlab bruges nemlig ikke af de studerende på SDU. I stedet er det et laboratorie, der kan benyttes af gymnasieklasser.

Forsøg og søde studerende

Laboratoriet bliver stillet til rådighed, fordi det er de færreste gymnasieskoler, der selv har adgang til så avanceret og specifikt materiel. I Apparatlab kan gymnasieeleverne få en hands-on oplevelse med anderledes og spændende eksperimenter. Da Hjerneblod besøgte Apparatlab var en klasse fra Svendborg HTX i fuld gang med at lave forsøg. Opgaven var at måle kobberindhold i skibsmaling med AAS og parabenindholdet i cremer med HPLC. Det er to eksperimenter, der har karakter af forskning, da eleverne selv har forberedt prøverne og ikke på forhånd kender det forventede udfald. Det er også eksperimenter, der kan relateres direkte til anden undervisning, eksempelvis i biologi, hvor man kan arbejde med hormonforstyrrende effekter af parabener, eller med, hvordan kobber og andre grundstoffer påvirker forskellige organismer. Det virkede, som om parabenøvelsen havde gjort indtryk på nogle af eleverne. Der er en øvre grænse for koncentrationen af de enkelte parabener, og derfor vælger nogle kosmetikfirmaer at tilsætte flere forskellige slags parabener i mindre koncentrationer. Flere forskellige slags parabener kan imidlertid give anledning til en såkaldt cocktail-effekt, hvor blandingen af stoffer kan have andre effekter end dem, der kan forudses ved kun at kigge på de enkelte stoffer. Ud over eksperimenter på AAS’en og HPLC’en var der også gang i GC’en. Simpelthen for at prøve den af, nu hvor muligheden var til stede. Eleverne målte på blandinger af vand og etanol i forskellige forhold for at undersøge reproducerbarheden af data. Eleverne havde forberedt de relevante prøver hjemmefra, så de var klar til at komme i gang med det samme. Da de forskellige forsøg havde forskellig varighed, havde eleverne tid imellem forsøgene til at kigge sig omkring på universitetet, til at snakke med Hjerneblod og til at arbejde på en gruppeposter, der skulle præsentere resultaterne. Ø 43

Det er et meget stort universitet, som er svært at finde rundt på, men de elever, vi har snakket med, lyder som om, de godt kan lide at være her, og det smitter af! - Katrine Gymnasieeleverne var generelt overvældede over, hvor stort SDU er, men der var bred enighed om, at stemningen er god, og at de studerende virker søde og imødekommende. Det virkede også, som om især kantinerne havde gjort indtryk.

Lærerne skal lære først

Klassens lærer, Claus Borre, som ses i lyserød kittel, er meget begejstret for muligheden, og fortalte os, hvordan det foregår, når man som lærer vil en tur ud af huset og forbi apparatlab. Apparatlab kan bookes af gymnasielærere, der er med i gymnasiernes Kemilærerforening. Det foregår på den måde, at en interesseret lærer tager kontakt til Lilian Skytte på SDU. Der aftales en tid, hvor læreren selv kommer en tur i Apparatlab og får en introduktion til apparaturet. Det er nemlig ikke SDU, der står for undervisningen af gymnasieeleverne, men derimod klassens egen lærer. Derfor skal lærerne også lære at betjene apparaterne. Man kan få introduktion som en enkelt lærer, men der er også mulighed for, at en hel lærergruppe kan komme ud og prøve udstyret. Ligesom lærerne selv er ansvarlige for undervisningen, kan lærerne også selv bestemme, hvilke forsøg, der skal udføres. Apparatlab kan både bookes til en hel klasse og til mindre grupper eller enkelte elever. Dermed er det en oplagt mulighed for gymnasieelever, der gerne vil lave eksperimenter i forbindelse med større opgaver, for eksempel studieretningsprojekter og almen studieforberedelse. Der er også flere lærere, der har valgt at tage en klasse med i Apparatlab på en torsdag, så det passer med, at dagen kan afsluttes med et UNF-foredrag.

Mange muligheder

På SDU’s hjemmeside ligger et dokument med forskellige eksperimenter, som gymnasielærere har foreslået. Et af de forsøg, der bliver foreslået, er måling af parabenindhold i forskellige kosmetikprodukter. Disse forsøg foretages på HPLCen. På HPLC’en kan man også måle for eksempel indhold af forskellige organiske syrer i vin og øl, eller koffeinindholdet i kaffe og energidrikke. Man kan også måle capsaisin i chilier eller chiliprodukter. 44

Hjerneblod l

7/2017

På AAS’en bliver det foreslået, at man måler forskellige grundstoffer i drikkevand, eller indhold af calcium, kalium og magnesium i mælk. GC’en kan bruges til at måle for eksempel indhold af etanol i forskellige alkoholiserede drikke. Den kan også bruges til at måle aldehyder i parfumer eller til at karakterisere fedtsyrer i forskellige madolier. Det foreslås også, at man kan bruge GC’en til at måle på blandingskrydderier. Først måles en referenceværdi for et enkelt krydderi, og derefter måles indholdet af dette krydderi i et blandingskrydderi som eksempelvis karry. Det foreslås også at alle tre apparater bruges til en samlet undersøgelse af en eller flere madvarer, men alle forslag er netop forslag, og mulighederne er så godt som uudtømmelige! Dokumentet med forslag til eksperimenter er primært baseret på forsøg, der har været udført, og på den feedback, som lærerne vender tilbage med. Det forventes, at en lærer, der har brugt laboratoriet, deler sine erfaringer, både med SDU, men også med sine kolleger. På den måde er det muligt at gøre Apparatlab endnu bedre, og at gøre undervisningen for flere klasser endnu mere spændende. Selv om det er gymnasielæreren, der er ansvarlig for undervisningen i apparatlab, er der ikke langt til Mogens T. Jensens eller Lilian Skyttes kontor. De to er ansvarlige for Apparatlab. For mere information kan man kontakte Lilian Skytte på lilsky@sdu.dk, eller gå ind på sdu.dk og læse mere. Ø

rker i v t e d , men studere t r o t s r SDU e odt sted at g som et - Signe

Apparaterne i

Apparatlab Lige nu er der tre store apparater i Apparatlab. Der er også mulighed for at udføre forskellige synteser. De syntetiserede stoffer kan så undersøges med apparaterne. Efter planen skal der også opstilles et massespektrometer og en computer til 3D-simuleringer i Apparatlab, så mulighederne bliver flere og flere! Læs her om de tre apparater

HPLC

Står for High Performance Liquid Chromatography (af og til erstattes Performance med Pressure), og oversættes til højtryksvæske-kromatografi. Et HPLC-apparat kaldes en højtryksvæskekromatograf. HPLC bruges til at separere forskellige komponenter i blandinger og opløsninger. Med HPLC kan man måle, hvad en opløsning består af og hvor meget, der er af hver komponent. Et HPLC-apparat skal altså gøre to ting. Først skal den opdele en opløsning i de forskellige komponenter, så skal den bestemme hvilke stoffer, der er, og hvor meget, der er af hver. Selve opdelingen foregår i en såkaldt HPLC-søjle. Søjlen er fyldt med et absorberende, fast stof. Det kaldes den stationære fase. Den opløsning, man vil undersøge pumpes igennem søjlen sammen med rent solvent. Det kaldes den mobile fase. Man pumper rent solvent igennem søjlen sammen med opløsningen for at have noget at ’vaske’ de forskellige komponenter ud af søjlen med. De forskellige komponenter i opløsningen reagerer forskelligt med det absorberende stof. Det betyder, at nogle af komponenterne bevæger sig langsommere gennem søjlen end andre. Det betyder, at man først får en opløsning med den mindst reagerende komponent ud. Derefter følger de andre komponenter, afhængigt af, hvor meget de binder sig til det absorberende stof. Det sidste, der kommer ud, er den komponent, der reagerer mest med søjlens inderside. Ud fra denne tidsmæssige forskel, kan man detektere, klassificere og opsamle de forskellige komponenter. 46

Hjerneblod l

7/2017

Man kan bruge forskellige slags detektorer til at bestemme, hvilke stoffer, der er tilstede i opløsningen. I Apparatlab er HPLC’en kombineret med UVVIS. UV-VIS er en form for spektroskopi, hvor der bruges lys i det ultraviolette og det synlige spektrum. UV-VIS’en sender lys fra det ultraviolette og synlige spektrum igennem en celle, der fører opløsningen ud af HPLC-søjlen. Når der kommer en opløsning af en komponent igennem cellen, giver det en større absorbans. Hvilke bølgelængder, der absorberes, er karakteristisk for forskellige stoffer. Detektoren kan ikke præcist angive, hvilke stoffer, den måler. I stedet bestemmer man stofferne ved at sammenligne resultaterne fra detektoren med tabelværdier eller målinger på opløsninger med det rene stof. Derfor skal man som udgangspunkt have en idé om, hvad opløsningen, man er interesseret i, består af.

HPLC-apparat

AAS

Står for Atomic Absorption Spectroscopy, hvilket på dansk er atomabsorptionsspektroskopi. Det er en teknik, der bruges til at bestemme hvilke grundstoffer, en prøve indeholder. Selve bestemmelsen af grundstofferne foregår med absorptionsspektroskopi, hvor man måler, hvordan gasformen af prøven absorberer lys. Absorptionsspektret af en prøve kan så sammenlignes med tabelværdier eller målinger på prøver med det rene grundstof. Det atomabsorptionsspektroskop, der findes i Apparatlab, er en flamme AAS. Det henviser til, hvordan prøven nedbrydes til rene gasform af de rene grundstoffer. Først bliver den flydende prøve sprayet gennem en forstøver, så der dannes en aerosol, hvor små bitte væskedråber er blandet med Ø 47

luft. Denne tåge blandes med en brændbar gas, og blandingen sendes ud gennem en række små dyser. Blandingen antændes og laver en flamme. Flammen vil normalvis være over 2000 ˚C. I flammen fordamper væsken, og de kemiske forbindelser nedbrydes til deres komponenter. På den måde får man en gas af frie atomer.

Flamme-AAS Når lys sendes gennem flammen, kan det excitere atomerne. I Bohrs atommodel sker det ved at bringe elektroner op i højere skaller. Da skallerne er diskrete, skal der en bestemt energi og dermed lys med en bestemt bølgelængde til at excitere elektroner mellem to skaller. Bølgelængden er karakteristisk for det enkelte grundstof, og man sender derfor lys med bestemte bølgelængder gennem flammen for at bestemme indholdet af et givent grundstof. Jo flere atomer af det ønskede grundstof, der befinder sig i gassen, jo større er absorbansen. Ved hjælp af Lambert-Beers lov er det derefter en smal sag at bestemme indholdet af grundstoffet i prøven.

Står for Gas Chromatography, som på dansk er gaskromatografi. Apparatet, der også kaldes en GC, hedder en gaskromatograf. GC er ligesom HPLC en metode til at bestemme hvilke komponenter, der er i en prøve. De to metoder, GC og HPLC, har mange ligheder, og den overordnede teknik er meget ens, men der er også mange forskelle. GC kan, som HPLC, separere en prøve i dens forskellige komponenter, og så måle på de forskellige komponenter. Ved at sammenligne målingerne med tabelværdier eller standardmålinger kan man bestemme hvilke komponenter, der er i prøven. Gaskromatografi udføres, som navnet antyder, på en gas. Det betyder ikke, at ens prøve skal være på gasform, men at den skal kunne bringes til at fordampe uden at blive nedbrudt. 48

Hjerneblod l

7/2017

For at undersøge en prøve sprøjtes prøven ind i et fordampningskammer, hvor der er høj temperatur. Her fordamper prøven, og dampen blandes med en inaktiv gas, for eksempel en ædelgas eller en gas, der ikke er særlig reaktiv, såsom nitrogen. Blandingen, der udgør den mobile fase, føres derefter igennem en søjle, meget lig den søjle, der bruges i HPLC. I GC er den stationære fase på væskeform. Væsken er lagt på søjlens indre overflade, eventuelt oven på et fint filament af en inaktiv fast fase. De forskellige komponenter i den mobile fase vil reagere forskelligt med den stationære fase, og derfor vil forskellige komponenter bevæge sig igennem søjlen med forskellige hastigheder. Dette kan reguleres yderligere ved at varme søjlen og ved at ændre gastrykket. Den varierende forsinkelse af de forskellige komponenter gør, at man kan måle på komponenterne et ad gangen, og at man kan opsamle komponenterne hver for sig.

GC Målingerne på komponenterne udføres med en passende detektor. Målingerne på komponenterne udføres med en passende detektor. I Apparatlab bruges en FID, som står for flammeionisationsdetektor. En flammeionisationsdetektor virker ved, at den gas, man har undersøgt, blandes med hydrogen og ilt. Blandingen antændes i en flamme. I flammen sker en forbrænding af de organiske molekyler fra prøven. Ved forbrændingen ioniseres molekylerne, hvilket vil sige, at de får en ladning. Detektoren kan så tælle de ladede partikler. Detektoren kan kun detektere stoffer, der ioniseres ved de temperaturer, der er tilstede ved forbrænding af ilt og brint. Signalet fra detektoren afhænger af mængden af organisk materiale i prøven. Yderligere er signalets styrke afhængigt af antallet af kulstofatomer i hvert molekyle. Forskellige strukturer og hovedgrupper påvirker også styrken af signalet. Hvilke komponenter, der er i en prøve, og hvor meget, der er af hver, bestemmes ved at sammenligne detektorsignalet med tabelværdier eller standardmålinger. o 49

Den perfekte mayonnaise - og vejen dertil

For at bestemme videnskabeligt hvordan den perfekte mayonnaise laves, er det nødvendigt at forstå, hvordan mayonnaise er opbygget og hvilke fysiske parametre, der skal opfyldes for at give den rette oplevelse under spisning.

Først og fremmest beskrives mayonnaise som en emulsion.

Emulsion: En emulsion er en betegnelse for et system, som består af to væsker som ikke kan blandes. De fleste ved for eksempel, at vand og olie ikke kan blandes, altså vil en blanding af disse være en emulsion. Årsagen til at vand og olie ikke kan blandes, kan forklares ved at kigge på de to væskers forhold til vand. Vand er som forventeligt vandelskende (hydrofilt), mens olie, som består af fedt, derimod er vandhadende (hydrofobt) (Figur 1). Da de to væskers forhold til vand er modsat, er det ikke muligt at blande de to væsker. Derfor ses det, at når for eksempel olie hældes i et glas vand, vil der i starten være store oliedråber i vandet, men disse vil derefter flyde ovenpå vandet. Ø

Figur 1: Vandmolekyle (H2O) som er hydrofilt, altså vandelskende (venstre). Fedtmolekyle (triglycerid) som er hydrofobt, altså vandhadende (højre). 51

Figur 2: Eksempel på en emulgator som findes i æggeblommer: Lycithin. Emulgatoren er et amfifilt molekyle, dvs. at det består af et hydrofilt hoved og en hydrofob hale.

Emulgator: Det kan være muligt at blande to væsker som vand og olie ved for eksempel at ryste de to væsker sammen. Væskerne vil derefter være blandet, men kun i meget kort tid hvorefter olien og vandet skiller. For at blande to væsker, som ikke ønsker at blive blandet, og sørge for, at de er blandet over lang tid, er det nødvenligt at bruge en såkaldt emulgator. Hvis en emulsion består af vand og olie, vil emulgatoren være et specielt molekyle med den egenskab, at halvdelen af molekylet er hydrofilt og den anden halvdel er hydrofobt (Figur 2). Sådan et molekyle kaldes også et amfifilt molekyle. Fordi moleky-

Figur 3: En emulsion i et bæger som består af vand og olie. Olien vil lægge sig som dråber i vandet, og dråberne vil blive stabiliseret af emulgatoren. Dette gøres ved at emulgatoren lægger sig som et beskyttende lag mellem vand og olie, og de to væsker kommer ikke i kontakt med hinanden. 52

Hjerneblod l

7/2017

let har denne opbygning, er det muligt for emulgatoren at placere sin hydrofile halvdel i vandet og sin hydrofobe halvdel i olien. Dette gør, at de to væsker faktisk ikke kommer i kontakt med hinanden, og væskerne kan derfor “blandes”. Som beskrevet tidligere, samles olie i dråber, når vand og olie blandes. Emulgatoren gør så, at disse dråber kan blive i vandet i stedet for at gå sammen og flyde ovenpå, hvilket svarer til at de to væsker er blandet (Figur 3). Dog er det vigtigt at huske at en emulsion altid kun vil være semi-stabil, altså vil den uungåeligt skille på et tidspunkt.

Emulsioner i hverdagen: Der findes mange forskellige emulsioner i hverdagen og især i køkkenet. Et eksempel på en emulsion som består af oliedråber i vand i hverdagen er mayonnaise. Mayonnaise består mere præcist af oliedråber i eddike, men edikken fungerer som vand. Normalt indeholder mayonnaise omkring 75% olie, hvilket er med til at give mayonnaisen den fedtede og oliede tekstur. Mayonnaise bliver oftest brugt som dip til for eksempel pomfritter. Den perfekte mayonnaise er derfor en mayonnaise, som er tyk nok til at blive siddende på pomfritten, men samtidig lækker og cremet. Emulgatoren, der bliver brugt i mayonnaise, er æggeblomme, da æggeblomme indeholder det amfifile molekyle Lecitihin. Lecitihin muliggør derfor blanding af olie og eddike. Tekstur og mundfølelse: Mundfølelsen af madvarer som mayonnaise afhænger af, hvor tyktflydende væsken er, altså dels viskositeten af denne, men også af størrelsen af oliedråberne i eddiken og af symmetrien af disse dråber, altså hvor runde dråberne er. Munden kan fornemme partikelstørrelser helt ned til 7-10 μm, så hvis oliedråberne er større end dette, vil mayonnaisen føles mindre cremet og omvendt, hvis dråberne er mindre, vil mayonnaisen føles mere cremet. Så for at opnå en cremet mayonnaise, skal oliedråberne være så små som muligt. Udfra Young-Laplace ligningen,

dius, vides det, at dråber med en mindre radius vil have et større tryk indeni selve dråben. Så for at danne mindre dråber skal der afsættes mere energi i systemet, dvs. der skal piskes til for at få dannet mayonnaise med små oliedråber. Viskositet: Den anden vigtige parameter af mayonnaisen er viskositeten. For at have en mayonnaise, som bliver siddende på pomfritten, skal mayonnaisen være temmelig tyk. Hvis mayonnaisen indeholder meget små oliedråber, vil oliedråberne være mere tætpakkede end i mayonnaisen bestående af større oliedråber, hvilket giver mayonnaise med små oliedråber en højere viskositet. For at forstå, hvorfor mindre oliedråber giver højere viskositet, kan du forestille dig, at du er i et klasselokale, som er proppet til randen med mennesker. Pludselig går brandalarmen og alle skal forlade lokalet. Da der er mange mennesker som skal ud samtidig, kan man ikke bevæge sig så hurtigt, man vil pga. menneskerne foran, og det vil derfor tage en del tid at komme ud af lokalet. Hvis du derimod er i et lokale med kun 10 mennesker, vil det gå meget hurtigere at komme ud af lokalet. Altså vil en mayonnaise med tætpakkede oliedråber være mere tykflydende. Stabilitet: Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at have en mayonnaise, som er så stabil som muligt, altså at have en mayonnaise som ikke skiller hurtigt efter præparation. I følge Stokes lov, ,

hvor Δp er trykforskellen henover dråbernes grænseflade, γ er overfladespændingen og R er oliedråbens ra-

hvor V er hastigheden af dråberne, η er viskositeten af mayonnaisen, g er tyngdeaccelerationen, ρp er densiteten Ø 53

af dråberne, ρf er densiteten af den omkringliggende væske og R er radius af oliedråberne, vides det, at dråber med en mindre radius vil bevæge sig langsommere i en væske end dråber med en stor radius. Når oliedråberne når toppen af mayonnaisen, kan de ikke komme længere, og fordi de bagvedliggende dråber også vil op til toppen, vil dråberne udvise et stort tryk mod hinanden. Trykket får så dråberne til at gå sammen og danne større dråber, indtil dråberne er så store, at olien og vandet adskilles, og mayonnaisen skiller. Da de store dråber bevæger sig hurtigere op mod toppen end de små, vil dråberne nå toppen af blandingen hurtigst, og samtidig udvise det største tryk mod hinanden. Altså vil en mayonnaise med større oliedråber skille hurtigst. Mikroskopi: Da størrelsen af oliedråberne i mayonnaise er med til at skabe mundfølelsen, ønskes det at kunne bestemme størrelsen af disse. Dette er muligt med en mikroskopiteknik kaldet Coherent Anti-Stokes Raman Scatte-

Hjerneblod l

7/2017

ring (CARS). CARS er en teknik som gør det muligt at kigge på specifikke kemiske bindinger. Kemiske bindinger kan forstås som en fjeder imellem atomerne. Denne fjeder kan vha lysenergi fås til at svinge frem og tilbage (oscillere). Under oscillation udsender bindingen energi i form af lys. Den mængde energi, der er i det udsendte lys, fortæller noget om hvilken type kemisk binding, der er tale om. At få molekyler til at oscillere vha energi og derved få dem til at udsende lys indholdende information om den enkelte binding kaldes Raman Scattering. Det specielle ved CARS er, at denne teknik øger sandsynligheden for at få bindingerne til at oscillere og derved øge det signal man modtager. CARS er derfor en god metode til at kigge på mayonnaise, da mayonnaise hovedsageligt består af olie og vand. Det er derfor muligt at kigge på C-H bindinger som findes i olien, altså kan der kigges på oliedråberne i mayonnaise. Det er samtidig også muligt at kigge på O-H bindinger som findes i vand.

Undersøgelse af den perfekte piskeintensitet: For at undersøge hvilken pisketype der skal bruges for at opnå den perfekte mayonnaise blev der lavet et eksperiment med mayonnaise lavet med rapsolie, men pisket på forskellige måder. Mayonnaisen blev pisket enten i hånden med piskeris, med håndmixer eller med stavblender. Herefter blev der taget billeder af oliedråberne vha CARS (Figur 4). Som det kan ses udfra Figur 4 er oliedråberne mindst i den mayonnaise, som blev pisket med stavblender. Dette var også det forventede, da stavblenderen pisker med en større intensitet, end de andre metoder, og som nævnt tidligere, jo større energi der bliver lagt i systemet, jo mindre kan dråberne blive. Samtidig ses det også, at oliedråberne i mayonnaisen lavet med håndpisker er mindre end dem lavet med håndmixer. Dette tyder på, at der blev pisket mere intenst med håndpisker end håndmixer. Men dette resultat vil selvfølgelig afvige fra person til person, da man pisker forskelligt. Under eksperimentet blev det observeret,

at mayonnaisen lavet med håndpisker og håndmixer skilte allerede en uge efter præparation, mens mayonnaisen lavet med stavblender slet ikke skilte i løbet af 6 måneder. Dette viser at mindre oliedråber faktisk giver en øget stabilitet af emulsionen. Samtidig var mayonnaisen lavet med stavblender også den mayonnaise der havde den højeste viskositet grundet de meget små oliedråber. Altså vil denne mayonnaise være den bedste til at bruge som dip til pomfritten. Forskellige typer af olier såsom rapsolie, solsikkeolie og olivenolie blev også testet. Med disse olietyper blev alle prøver tilberedt med håndmixer. Udfra dette eksperiment kunne det ses, at mayonnaiserne havde nogenlunde den samme oliedråbestørrelse, men mayonnaisen tilberedt med olivenolie skilte allerede efter 1 dag. Så for at opnå den perfekte mayonnaise som er stabil, tyktflydende og cremet skal mayonnaisen laves på enten på solsikkeolie eller rapsolie og piskes med stavblender! o

Figur 4: CARS-billeder af oliedråber i mayonnaise lavet på rapsolie. A) Pisket med håndpisker, B) Pisket med håndmixer og C) Pisket med stavblender. Den hvide bar er 50 µm.

Opskrift på den perfekte mayonnaoise:

1) Bland 20 mL æggeblomme (cirka 1 æggeblomme), 15 mL lagereddike og 1,50 g salt i en skål. 2) Pisk med håndpisker indtil ingredienserne er blandet og luftige. 3) Pisk med stavblender, mens 100 mL rapsolie/ solsikkeolie tilsættes langsomt (sørg for at olien er fuldstændig blandet med vandet før der tilsættes mere olie). 4) Øg gradvist mængden af olien, der tilsættes, mens der piskes.

Irina Iachina Har læst nanobioscience siden september 2012. Er igang med specialet i nanobioscience på Memphys. Projektet om mayonnaise var en ISA lavet i foråret 2016 på Memphys. 56

Hjerneblod l

7/2017

Et center med fokus på madens smag som central drivkraft for livsglæde, sundhedsfremme, læring, dannelse og madhåndværk med det formål at skabe muligheder for et bedre og rigere liv for den danske befolkning. Forskere, kokke, undervisere og studerende vil åbne danskernes øjne for smagens betydning for livskvalitet og sundhedsfremme. Et nyskabende fire-årigt formidlingsprojekt om smagen støttes massivt af Nordea-fonden. Læs mere på smagforlivet.dk

foto: Nordic Food Lab

57 Hjerneblod l

3/2014

Jubilæum på kemi og Carl Th. Pedersen fortæller

I september 2016 rundede Syddansk Universitet 50 år hvilket selvfølgelig blev fejret i stor stil med bl.a. 121 kvadratmeter brunsviger og besøg fra Dronning Magrethe til universitetets årsfest. Meget er sket siden Odense Universitet slog dørene op for de første ivrige studerende i september 1966, men selv om universitetet nu officielt er blevet midaldrende, holder det sig stadig godt og rustent. Opførelsen af nye, skinnende om end lidt hullede bygninger kan måske ses som et tegn på en midtlivskrise, men dette kan man dog kun gisne om. Hvad alle ikke ved er, at blandt de akademiske discipliner, man kunne blive undervist i på Odense Universitet siden universitetets åbning i 1966, findes Kemi, der i starten primært var et støttefag til medicin. Siden 1972 har Kemi været en selvstændig uddannelse på SDU, men Kemisk Institut blev allerede grundlagt i 1966 sammen med Odense Universitet og kunne i 2016 dermed også fejre 50 års jubilæum. Selvom Dronningen ikke mødte op til fejringen af Kemisk Institut d. 5 november 2016, fik en stor samling af nuværende og tidligere studerende og ansatte sammen fejret 50 år med kemi på SDU/ OU. Det blev en dag fyldt med taler og anekdoter fra tidligere studerende på Kemi med repræsentanter fra de årtier hvor uddannelsen i kemi har eksisteret på SDU. Gennem de sidste 50 år er der sket meget på Kemisk Institut. Nogle af de største forandringer har været flytningen af instituttet fra Odense Teknikum til Campus i 1973, sammenlægningen med først Fysisk Institut i 2006, oprettelsen af farmaceutuddannelsen i 2010 og selvfølgelig oprettelsen af instituttets eget studentertidsskrift Hjerneblod i 2013. Alt dette har været med til at skabe Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. En af de kemikere, der har været med næsten siden begyndelsen, er Carl Th. Pedersen der har været en del af Kemisk Institut siden 1972, og som Hjerneblod i anledningen af jubilæet har bedt om at fortælle om instituttet gennem årene og sin egen vej til Odense Universitet.

Hjerneblod l

7/2017

Ca r på l Th. p SD U å sit k ont or

Hvornår fandt du ud af, at du skulle være kemiker? Jeg har jo nok ikke tænkt på, at jeg skulle være kemiker den gang; men jeg husker, at jeg i ca. 10 års alderen havde megen fornøjelse af at blande opløsninger af de gødninger, mine forældre brugte i haven, og se de forskellige farver. Det har jo nok været den første spæde begyndelse. Da jeg kom i mellemskolen og fik kemi, begyndte jeg at låne lærebøger i kemi på biblioteket og fik mig et primitivt laboratorium i kælderen. Jeg var i den periode især interesseret i farvestoffer Da jeg kom i gymnasiet, blev min kemiske viden jo udvidet, og jeg begyndte at læse universitetslærebøger i kemi. Mine eksperimenter blev også mere avancerede, jeg isolerede f.eks lycopen fra tomater. Jeg skrev Ø

Kemiøvelser på Københavns Universitets Kemiske Laboratorium foråret 1955. Forrest Carl Th. 59

min første ”videnskabelige afhandling” i Ungdommens Naturvidenskabelige Forenings tidskrift om isolering af de grønne planters farvestoffer. Når byens apotekere havde nattevagt, kom jeg der. Man lavede dengang meget kemi på apotekerne. På den måde fandt jeg ud af, at jeg ville være farmaceut. Dengang skulle man imidlertid først have et år på et apotek som discipel for at få lov til at begynde på studiet. Apotekerne var imidlertid ikke særlig glade for at have disciple, så det lykkedes mig ikke at finde en plads. Nu kendte jeg jo cand.mag.’er fra gymnasiet, så jeg besluttede mig til at blive cand.mag. med kemi som hovedfag.

På billedet ses det nybyggede kemisk institut. Siden er der bygget til. I dag ville fotografen stå et sted på CP3. Billedet er ikke dateret, men Kemisk institut flyttede til de nye bygninger i 1973.

Hjerneblod l

7/2017

Hvordan adskiller din kemiuddannelse sig fra uddannelsen i dag? Jeg begyndte at læse ved Københavns Universitet i 1954, man kunne endnu ikke læse naturvidenskab i Århus. Studiet var vidt forskelligt fra, hvad man kender i dag. Hvis man dengang ville læse kemi, blev man normalt kemiingeniør eller magister, så vi begyndte kun 2 på cand.mag.studiet i kemi det år, og den ene holdt op! Der var ikke nogen studievejledning, man kunne læse i en vejledning, at man til afsluttende eksamen skulle have kendskab til faget i dets bredde. Universitetet udgav hvert semester et hæfte, Lektionskatalogen, hvor man f.eks. kunne læse at professor NN ville forelæse over naturstofkemi ved amanuensis XX, hvilket betød, at det var amanuensen, der Ø

Stien her er i da g gangen Knold ene

forelæste og professoren examinerede til sin tid. Så kunne man selv finde ud af, hvad man skulle følge for at komme til at kende faget i dets bredde. Det var udpræget et selvstudium. Cand.mag. studiet førte til en såkaldt skoleembedseksamen. Valgte man et af fagene kemi, fysik, matematik eller astronomi som hovedfag, skulle man automatisk have de 3 andre som bifag, så jeg gik til fysik sammen med matematikere og fysikere osv. Efter 2 ½ år gik man op til forprøven i alle fag, skriftligt før jul og mundtligt efter jul. Der var ingen eksamen før. Forprøven blev efter 1 år fulgt af læreprøven, hvorefter man begyndte på specialet, som afsluttedes med fagprøven efter ca. 2 år. Man kunne kun få speciale hos professoren, som der kun var en af, og han valgte suverænt specialet. Jeg kan huske, jeg sagde, at jeg var interesseret i organisk kemi; men jeg lavede det meste af min specialetid komplekser af nickel og cobalt godt nok med organiske ligander. Specialet blev afsluttet med en måneds praktisk prøve, min hed pentacoordinerede komplekser af Ni og Co med phosphiner. Hvordan endte du på Odense Universitet, og hvad arbejdede du med? Jeg ville egentlig have været gymnasielærer og fik også, da jeg var færdig med studiet tilbud om en stilling ved Nykøbing Mors gymnasium, mit gamle gymnasium. Jeg blev imidlertid også tilbudt en stilling ved Kemisk Institut ved Københavns Universitet, det var dengang ikke nødvendigt med opslag og ansøgninger. Jeg var blevet fanget af forskningen og sagde

Carl Th. i laborat oriet. Ikke dat eret.

Hjerneblod l

7/2017

ja til den sidste. Jeg blev så ansat der, hvor jeg de næste 10 år arbejdede med organiske svovl og selenforbindelser. I 1972 søgte jeg så en stilling ved Odense Universitet. Jeg havde 1968-69 været ansat ved universitetet i Caen i Frankrig. Da jeg kom hjem, var man i gang med at oprette et kemisk institut i Odense, og jeg syntes, det kunne være spændende at være med til denne opbygning. Jeg blev ansat her fra 1. juli 1972. Jeg fortsatte i Odense med at arbejde med en speciel gruppe heterocycliske svovlforbindelser, jeg havde arbejdet med i Frankrig, og det blev faktisk indgangen til et livslangt forskningsfelt. Min forskning blev i nogen grad afbrudt af, at jeg blev institutbestyrer, dekan og rektor. Da jeg gik af som rektor i 1994, rejste jeg til Australien et år for at studere en speciel teknik, der hedder flash vacuum pyrolyse, hvor man i Ø

Carl Th. er stadig interessere farvestoff ti er. Billed e e t e r f ra plantefor skning.dk .

højvacuum varmer et stof op til omkring 1000o C og straks derefter køler spaltningsprodukterne ned til 10oK. På den måde kan man studere nogle stoffer, som man ellers kun har kendt fra fjerne stjernetåger. Da jeg kom tilbage til Odense fra Australien, fik jeg på vores mekaniske værksted bygget et tilsvarende pyrolyseapparatur og fortsatte med at studere pyrolyser de næste 15 år. Hvilket var et rent grundforskningsprojekt. Hvordan blev du bestyrer af instituttet og hvad indebar det? Efter et halvt år her i Odense blev jeg af mine kolleger opstillet til valget som institutbestyrer. Jeg protesterede kraftigt, jeg havde i København aldrig deltaget i administration eller universitetspolitisk arbejde og følte mig fuldstændig ukvalificeret til jobbet som bestyrer. Ifølge universitetsloven havde jeg imidlertid pligt til at lade mig opstille trods mine protester. Jeg forsøgte at undgå min skæbne ved at opstille en kollega; men jeg blev valgt. Som ny institutbestyrer blev det et halvt år senere mit job at organisere flytningen af instituttet fra Odense Teknikum, hvor det havde været siden oprettelsen, til det nye campusbyggeri, så det blev ikke til megen forskning det første års tid. Ifølge den da gældende universitetslov var det institutrådet, der bestod af samtlige TAP’er og VIP’er, der var øverste besluttende myndigheder på instituttet, så alle beslutninger lige fra anskaffelse af en skrivemaskine til et massespektrometer skulle gennem institutrådet. Det var imidlertid en god tid, der var rigelige midler både til drift, anskaffelser og ansættelse af personale. Instituttet fungerede som en stor familie med en fælles pengekasse. Der var ingen ansatte eller grupper, der havde deres egne midler. Man var fælles om det hele. Det skabte en stor loyalitet overfor instituttet, og en stor tilfredshed blandt de ansatte. Hvad arbejder du med for tiden? Jeg fortsatte efter min pensionering i 2005 med at have rådighed over et laboratorium til mit pyrolyseudstyr. I 2014 måtte jeg afgive laboratoriet p.g.a. manglende plads på instituttet. Jeg beskæftiger mig nu mest med historisk kemi og krydderiernes kemi og holder formidlende foredrag på Folkeuniversitetet, på gymnasier og i foreninger om det, jeg kalder gastrokemi - kemien bag det der sker i køkkenet. Jeg har skrevet en bog om krydderier og deres kemi og forventer at udgive en større krydderihåndbog til efteråret. o Carl Th. Pedersen Til højre ses to luftfotografier af universitetet. På billedet ses den varmecentral, der var tilknyttet universitetet i begyndelsen. Til sammenligning er den nye TEK-bygning nu placeret der, hvor varmecentralen lå. Det nederste billede er det ældste. Der kan man se, at kemisk institut er den eneste bygning, der er færdig. Billederne er ikke daterede. 64

Hjerneblod l

7/2017

Varmecentralen

Kemisk institut

itut

st k in s i Kem

Varmecentralen

Studie med

mere Studieliv er ikke kun bøger. Her er ti eksempler på, hvad man også kan, mens man studerer.

Studiegruppevejlederen Trine Hveisel Djurhuus studerer Kemi med sidefag i matematik på 8. semester

Hvad går det ud på at være studiegruppevejleder? Som studiegruppevejleder er du ansat til at være den faglige tutor i studiestarten. Vi er ansat til at sikre at overgangen fra gymnasiet til universitetet går lettere, og at man hurtigere kommer til en forståelse for, hvordan man rent faktisk studerer.

Hvorfor har du valgt dette arbejde? Jeg startede som studiegruppevejleder for tre år siden, fordi jeg trængte til nye udfordringer i forhold til at være social tutor. De to efterfølgende år har jeg så valgt at gensøge stillingen, da jeg elsker at være en del af de førsteårsstuderendes studiestart. Det er også fedt at kunne give nogle af mine personlige erfaringer angående det at gå på universitetet videre. 66

Hjerneblod l

7/2017

Hvor meget tid bruger du på at være studiegruppevejleder? Arbejdet ligger primært i efterårssemestret og består af ca. 3-4 timer om ugen.

Hvad får du ud af arbejdet? Siden jeg er startet har jeg haft utroligt mange gode oplevelser med at lære de nye studerende at kende. Det er en fed følelse at kende så mange mennesker fra så mange forskellige årgange. Der ud over er det også fedt at prøve på at bidrage til en god studiestart. Er det nogensinde svært at balance tiden i forhold til studiet? Bestemt ikke. Det er sket meget få gange på de sidste tre år, at der har været sammenfald mellem mine timer som studiegruppevejleder og min egen undervisning. Det er et yderst fleksibelt job, hvor vi selv ligger timerne, så de passer bedst muligt ind i alles skema. Ville du anbefale til andre at være studiegruppevejleder? Helt sikkert. Hvis du er villig til at lægge en del af sig selv i opgaven og være åben for de nye studerende, så er det helt sikkert jobbet for dig. Ø

Undervisningsudvalget Ida Amalie Tolbøll Friis, Ph.d.-studerende i fysik

Hvad er undervisningsudvalget? I undervisningsudvalget evaluerer vi undervisningssituationen på FKF. Det kan for eksempel være at gennemse undervisningsevalueringer af de forskellige fag eller omstrukturere fagsammensætningen på fysik, kemi og nanobioscience. Udvalget består af en studenterrepræsentant fra hver studieretning samt en håndfuld undervisere fra hver studieretning.

Hvorfor har du valgt at være med i udvalget? Arbejdet i undervisningsudvalget giver en unik mulighed for at få indflydelse på ens uddannelses opbygning og giver mulighed for at gøre noget ved de ting, man selv ikke brød sig om. For eksempel er computational science blevet flyttet til efter lineær algebra, og nogle af de tunge fag er blevet mere jævnt fordelt, så den næste årgang fysikstuderende forhåbentlig får bare en smule mindre stress. Hvor meget tid bruger du på at være i udvalget? Der er et to-timers møde ca. hver sjette uge, hvor man skal bruge måske en halv time på at forberede sig.

Hvad får du ud af det? Ud over småsladder fra forelæsere og professorer, så betyder de jævnlige møder, at jeg altid er opdateret på de nyeste regler inden for det administrative i uddannelsesforløbene. Jeg har også fået en større forståelse for hvorfor skemapuslespillet kan være svært at få til at gå op, fordi der er så mange ting, der skal spille sammen. Jeg synes også, at jeg som studenterrepræsentant har meget indflydelse og bliver hørt, når jeg har noget at sige. De andre undervisningsudvalgsmedlemmer lytter efter mine forslag og respekterer de erfaringer, jeg har gjort mig på studiet, når beslutningerne bliver taget. Er det nogensinde svært at balance dit studie og udvalgsarbejdet? Det har sjældent været et problem, da møderne ikke er så hyppige, og der bliver arrangeret doodles i god tid forud møderne. Vil du anbefale til andre at være i udvalget? Det vil jeg bestemt. Man har en del indflydelse, og det tager ikke voldsomt meget tid ud af ens hverdag. 68

Hjerneblod l

7/2017

Talentprogrammet Emil Vyff Jørgensen læser fysik med matematik som sidefag på andet år Hvad går CP3 genius programmet ud på? Genius programmet er et tilbud for fysikstuderende og andre, der har en ekstra stor interesse i fysik. Det kan ses som et ekstra lille kursus, hvor vi graver dybt i den fysik, som vi ellers kun ville skrabe overfladen af, f.eks. speciel relativitet og elektrodynamik. Der er tilknyttet en vejleder, som hjælper os med opgaverne, når vi mødes en gang om ugen. Det er oftest mere hyggeligt end de almindelige kurser, men CP3 forventer også, at man lægger arbejde i det og rent faktisk laver tingene. Programmet er en sjov udfordring for stærke og dedikerede elever. Hvorfor har du valgt Genius programmet? Jeg var til en forelæsning med CP3 tilbage i gymnasiet. Jeg og et par venner snakkede med Mads Toudal Frandsen bagefter, og han nævnte programmet, hvorefter jeg læste op på det og besluttede, at jeg ville med.

Hvor meget tid bruger du på at være i CP3 genius? Ud over de cirka to timer, hvor vi samles og gennemgår opgaver, bruger jeg nok i gennemsnit cirka fire timer om ugen på at læse og løse opgaver.

Hvad får du ud af det? MERE VIDEN! Det er en herlig mulighed for at nørde i fysik. Hvad mere kan man ønske sig? En ekstra fordel er, at de ting vi lærer på Genius-programmet til tider udstyrer os med værktøjer, der gør de almindelige kurser nemmere at håndtere. Ville du anbefale til andre være i CP3 genius? Er du glad for fysik? Har du overskud ved siden af undervisningen? Vil du lære mere?Hvis du kan svare ja til det hele, så er Genius-programmet helt klart at anbefale. Jeg har selv virkelig gode erfaringer. Man behøver ikke være et geni for at være med, men man skal have motivation. Ø

Æter er studenterfagrådet på FKF. Studenterfagrådet er en studenterorganisation, der varetager de studerendes interesser på instituttet. Æter fungerer som festudvalg og arrangerer hyttetur og julefrokost. Æters lokaler er ideelle til både seriøst arbejde og hygge, og kaffe, te og kakao er gratis.

Hjerneblod l

7/2017

Bestyrelsesmedlemmet

Pernille Lundsgaard Jensen har studeret farmaci siden 2013 Hvad går det ud på at være med i bestyrelsen i Æter? Hvert medlem i bestyrelse har et arbejdseller ansvarsområde, såsom f.eks. at sætte plakater op, sørge for kaffe og kakao eller gøre køleskab rent. Æter er medlem af både IAPS (International Association for Physics Students) og Farmaceuternes Forening, og der skal derfor også sidde en repræsentant for disse foreninger i bestyrelsen. Generelt sørger bestyrelsen sammen med resten af Æters medlemmer for at løse de daglige opgaver i Æter, så det er et behageligt sted at være, og så lokalerne er ryddelige. Derudover er nogle af bestyrelsesmedlemmerne også med til at arrangere diverse arrangementer, som afholdes af Æter. Hvorfor har du valgt at være frivillig på den måde? Jeg valgte at stille op til bestyrelsen i Æter i november 2015, fordi jeg i forvejen brugte meget af min tid som aktivt medlem ved at deltage i arrangementer og ved at bruge Æters faciliteter og lokaler. Jeg ønskede at have indflydelse på den daglige gang i Æter som studenterfagråd, og at være med til at optimere Æter, hvor det var muligt, så vi kunne sikre de bedste forhold for medlemmerne. Hvor meget tid bruger du på at være i Æters bestyrelse? I det år, jeg har siddet i bestyrelsen (november 2015-november 2016), har jeg deltaget i vores fagrådsmøder, som afholdes hver måned, samt vores afholdte bestyrelsesmøder og generalforsamlingen. Derudover har jeg brugt noget af min tid på at arrangere og afholde Æters legendariske julefrokost i både 2015 og 2016 samt at

gøre køleskabet rent, da dette var min arbejdsopgave. Derudover har jeg ellers bare fungeret som et aktivt medlem, og gjort mit til at hverdagen i Æter forløb fornuftigt. Hvor meget tid, man bruger som bestyrelsesmedlem, er individuelt. Hvis man allerede er godt integreret og engageret i Æter og fungerer som aktivt medlem, så lægger man ikke rigtig mærke til, hvor meget tid man bruger, da det er den del af ens interesser. Hvad får du ud af det? Man bliver mere integreret i Æter, og man kan være med til at få indflydelse på, hvad der foregår til dagligt i Æter, og på eventuelle arrangementer.

Er det nogensinde svært at holde balancen mellem det frivillige arbejde og dit studie? Det har ikke været noget problem at holde balancen mellem mit studie og mit frivillige arbejde som bestyrelsesmedlem, da det var i min interesse at hjælpe Æter, fordi jeg selv anvender studenterfagrådet og lokalerne meget. Derudover er det heller ikke meningen, at arbejdsbyrden skal være så belastende, at det kan gå ud over ens studie.

Ville du anbefale andre at være med i Æters bestyrelse? Jeg vil helt klart anbefale andre til at stille op til Æters bestyrelse, som der er valg til hvert år i november, når der afholdes Generalforsamling. Især hvis man allerede fungerer som aktivt medlem af Æter, og hvis man har interesse for at gøre noget godt og hjælpe til i studenterfagrådet. Ø 71

Instruktoren Frederik læser kemi på 9. semester Hvad går det ud på at være instruktor? At hjælpe (oftest yngre) medstuderende igennem deres universitetspensum. I praksis er man ansat som en underviser, der får tildelt timer i bestemte kurser, hvor man skal være tilstede og hjælpe kursisterne med de planlagte opgaver. Generelt er det de kursusansvarlige, som står for planlægningen af timerne og deres indhold. Det er så instruktorens job at være forberedt på det planlagte indhold, og bruge sin erfaring som ældre studerende til at svare på de spørgsmål der måtte komme. Desuden involverer jobbet ofte også retning af afleveringer eller rapporter. Alt i alt har man som instruktor utroligt meget ansvar overfor de studerende og deres syn på universitetet. Hvorfor har du valgt dette arbejde? Fordi det er for fedt! Det er et unikt job, der giver mange studierelevante kompetencer. Desuden er det altid sjovt at møde yngre studerende, og (forhåbentlig) have en positiv indflydelse på deres studieforløb. Og ja, så er det altid godt at lave lidt penge, og dem får man en del af som instruktor. Hvor meget tid bruger du på at være instruktor? I dette semester bruger jeg en del tid på at være instruktor. Jeg studerer kun på halv tid i øjeblikket, og derfor er der ekstra tid til at arbejde. Det drejer sim om 50-60 timer om måneden i dette semester. Det lyder måske ikke af vildt meget, men man skal huske på, at mange af timerne ligger i de tidsrum, hvor man selv burde studere. Hvad får du ud af det? Jeg får meget ud af det. Jeg har aldrig været bange for at være i fokus, men jobbet har alligevel givet mig rigtig meget god erfaring med at tale i forsamlinger og forklare ting præcist. Generelt er jeg blevet bedre til at formidle svært tilgængeligt stof, og jeg forbedrer mig stadig. Desuden giver instruktorjobbet mig rig mulighed for at opfriske min viden indenfor områder af kemien, som jeg normalt ikke beskæftiger mig med. Jeg er jo tvunget til at vide hvad jeg snakker om, når jeg skal forklare noget til timerne. Er det nogensinde svært at balance tiden i forhold til studie og arbejde? Det synes jeg ikke det er. Du behøver ikke sige ”ja tak!” til alle de timer du bliver tilbudt, hvis du ikke synes, at du kan magte det. Desuden bestræber universitet sig på, at instruktorerne generelt ikke overbelastes med arbejde. Ansvaret er dog helt dit eget, og du skal selv sørge for at sige fra. Ville du anbefale det til andre at blive instruktor? Ja, helt sikkert! Jeg synes det er en unik mulighed for studierelevant og sjovt arbejde. Hvis man gerne vil udfordre sig selv og sine undervisningsevner lidt, så er det helt klart en god vej at gå. Ø

Hjerneblod l

7/2017

Tutoren

Rune Lassen læser fysik på 4. år

Hvad går det ud på tutor og CPK? Først og fremmest at lave en god studiestart for de nye studerende på NAT. Det gør vi ved at arbejde sammen som tutorgruppe ved at planlægge og afholde en række arrangementer for de nye studerende. Udover det, er vi tilknyttet i hold af 3 tutorer pr nystartet stamhold, som vi så prøver at ryste godt sammen på tværs af alle vores arrangementer. Det er hvad en “almindelig” tutor laver. Som CPK har vi så en række opgaver ud over det; Vi står for at vælge de nye tutorer, vælge formænd til de fire arbejdsgrupper som vi har I tutorgruppen. Vi skal også kommunikere både med fagrådene og med fakultetssekretariatet for at finde datoer til både uddannelse af tutorer og til selve arrangementerne, så vi ikke dobbeltbooker datoer. Det vil sige , at vi har en masse planlægningsmæssigt arbejde, som hovedsageligt lægger inden de nye starter på studiet. (CPK står for Central Planlægnings Komite)

Hjerneblod l

7/2017

Hvorfor har du valgt dette frivillige arbejde? Jeg søgte i første omgang om at blive tutor, fordi mine egne tutorer virkede til at have det sjovt med det, og som om de havde fået et bredt netværk og den oplevelse ville jeg også selv have. Efter mit første år som tutor, havde jeg lyst til større ansvar og større udfordringer og tog et år som formand for en arbejdsgruppe, og tilsvarende året efter, med endnu mere ansvar hvor jeg så søgte som CPK’er. Hvor meget tid bruger du på at være tutor og CPK? Det kommer meget i perioder. I løbet af efteråret har vi mange arrangementer i weekenderne, så der ryger en del dage der. I august har vi også både en uddannelsesweekend og en uddannelsesdag, samt en del dage, hvor vi forbereder os til de første arrangementer og afslutter plan-

lægningen af dem. I foråret har vi også en kursusweekend. Generelt gennem hele året har vi cirka 1-2 møder per måned i vores arbejdsgrupper.

Hvad får du ud af det? Jeg har fået et stort netværk på tværs af hele naturvidenskab, det kommer helt af sig selv, når vi har en tutorgruppe på 6070 mennesker samt et hold nye studerende på 20-30 stk. Så har jeg udviklet mig rigtigt meget som person. Jeg er blevet mere åben, jeg føler mig mere tryg ved at skulle tale foran en forsamling, og jeg har fået en del erfaring omkring det at arbejde i grupper af forskellige størrelser. Til sidst har jeg fået en hel masse fantastiske oplevelser og en masse dejlige venner. Er det nogensinde svært at balance tiden i forhold til studie og job/aktivitet? Til tider når man i forvejen har travlt på studiet, og man så pludselig skal tage to dage af sin uge ud for at deltage i eller afholde arrangementer, så kan det godt blive trængt, og det er helt sikkert noget, man

skal vende sig til. Heldigvis ligger der en god del af arbejdet i august, hvor vi ikke er i gang med studiet, men det betyder så bare, at man ikke helt har samme mængde sommerferie.

Ville du anbefale til andre blive tutor? Og CPK? Jeg vil helt sikkert anbefale andre at være tutor, man får nogle fantastiske oplevelser og god mulighed for at lære sig selv bedre at kende. Det vigtigste er, at man har lyst til at være en del af tutorgruppen og være med til at lave en god studiestart, før man søger. At være CPK’er kræver så, at man har lyst til det ekstra arbejde, og jeg synes, jeg har fået meget ud af det i år, og det har været interessant at være med til at få indflydelse på, hvordan det hele overordnet skulle være. Det tager så bare endnu mere tid, end det gør ”bare” at være tutor, som man så også skal have været i et år før man kan stille op til CPK. Ø

Hjerneblod l

7/2017

Ungdommens naturvidenskabelige forening Philip Sørensen læser fysik på 6. semester

Hvad går det ud på at være en del af UNF? Man arrangerer foredrag, studieture eller sommercamps, man hjælper med at afholde arrangementerne, man møder en masse folk med samme interesser, og man spiser pizza.

Hvorfor har du valgt at være med i UNF? Fordi jeg gerne ville være med til at vise folk, hvor spændende fysik kan være. Man får lov til at arrangere en masse fede arrangementer, der spreder glæden ved ens fag. Jeg synes, det har været virkelig fedt at kunne invitere folk ud at se en partikelaccelerator eller et atomkraftværk eller give folk lejlighed til at høre om det nyeste fremskridt i fusionsenergi. Det bliver man glad af! Hvor meget tid bruger du på det? Man kan bruge så meget eller så lidt tid, man har lyst til. For tiden bruger jeg kun et par timer et par gange i semesteret til at stå for et par foredrag og en enkelt studietur. Det er ikke slemt!

Hvad får du ud af det? Man får selvfølgeligt glæden af at vide, at man er med til at inspirere den næste generation af fysikere (eller hvad man nu er til), men man lærer også rigtig mange fede folk at kende, og man får en masse hyggelige aftener. Man lærer også en masse af at få sådan nogle arrangementer til at køre. Er det svært at balance tiden i forhold til studie og dine aktiviteter? Nej. Hvis man synes, man bruger for meget tid på UNF, så tager man bare nogle færre opgaver. Hvis man synes, man vil mere, kan man tage nogle flere. Det styrer man selv!

Ville du anbefale til andre at gøre det? Ja, jeg har været meget glad for at være med i UNF. Jeg vil klart anbefale andre at tage med der. Hvis man gerne vil høre lidt om det, så kan man jo dukke op til et af vores ugentlige foredrag og snakke med de frivillige der. Hvis man lige hiver fat i en af os først, kan man endda få et stykke pizza med! Ø 77

Bartenderen Bjarne Thorsted, Ph.d.-studerende i Biofysik. Bjarne har en kandidat i nanobioscience som han begyndte i 2008

Hvad går det ud på at være bartender i Nedenunder? At skabe et sted, hvor studerende og ansatte kan slappe af efter en lang uge og være i godt selskab. Det handler ikke om at lave en abefest, men om at tilbyde en lækker stemning og til studievenlige priser. Hvorfor har du valgt at være bartender i Nedenunder? Jeg har altid været meget socialt anlagt, og det at kunne være med til at holde så fedt et projekt kørende er virkelig en fed følelse! Jeg var lidt engageret i den oprindelige fredagsbar på SDU (”den gamle fredagsbar”), og da FredagsBartiet begyndte at søge bartendere til SDUs nye, officielle fredagsbar, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg ville!

Hvor meget tid brugte du, da du var mest aktiv? Som bartender forpligter man sig til at være til rådighed til et vist antal vagter pr semester. Om man får det antal, er så en helt anden sag. Jeg befinder mig i snit bag baren 4 gange pr semester, men tidligere kunne jeg sagtens være at finde op til 10 gange på et enkelt semester. Hvor lang tid, jeg bruger som gæst, er en helt anden sag.

Hvad får du ud af det? Glæden ved at køre en fredagsbar med et fedt team er helt sikkert en af de bedste ting ved at være frivillig i Nedenunder. Nedenunder har uden tvivl nogle af de dejligste mennesker bag baren, og det tror jeg også godt, gæsterne kan fornemme, når de kommer op i baren. Bartenderne, nye som gamle, er en familie, og jeg ville ikke være den familie foruden. Øllene er selvfølgelig også et stort plus! Har det nogensinde været svært at holde en god balance mellem det frivillige arbejde og dit studie? Da jeg skrev speciale, var der perioder, hvor det var en lidt større udfordring, end det måske burde have været, at balancere de to ting. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg gjorde det rigtige, da jeg valgte at fortsætte i baren på trods af presset. Bestyrelsen støtter også bartenderne rigtig meget, så man føler virkelig, at der bliver taget hånd om en. Ville du anbefale andre at blive bartender i Nedenunder? JA! Uden tvivl. Hvis du kan lide at være social og ikke er bange for at møde nye mennesker, så er Nedenunder det bedste sted på hele SDU. Sammenholdet og stemningen er ubeskrivelig, og med bartendere fra samtlige fakulteter får man virkelig udvidet sin horisont og mødt mange nye og dejlige mennesker. Ø 78

Hjerneblod l

7/2017

Sciences Showet Andreas Alberg Foldrup læser fysik på 6. semester Hvad går det ud på at være med i SDU science show? SDU Science Show er en gruppe af kemi- og fysikstuderende, som prøver at gøre naturvidenskaben sjov og spændende. Vi er pt. seks personer i Science Showet (tre fysikere og tre kemikere), som alle er nuværende studerende på SDU. Vi er mest kendte for vores Science Show, hvor vi demonstrerer fysiske fænomener eller kemiske reaktioner i form af forsøg og eksperimenter, således at personer, som ikke studerer fysik eller kemi, kan få et indblik i, hvor fedt det er at arbejde med. Rigtig meget fra vores dagligdag kan beskrives eller relateres til de to felter. Udover vores shows, så laver vi engang imellem også workshops for gymnasie- eller folkeskoleelever. Her underviser vi eleverne i grene af fysikken og kemien, som de så selv kan anvende og demonstrere med nogle af vores medbragte forsøg. Vi har bl.a. været på Universe (tidligere Danfoss Universe) med to gymnasieklasser fra Rosborg Gymnasium sidste efterår fordelt over to gange to dage. Her var der ud over fysik- og kemi forsøg også et kort formidlingskursus, som de anvendte til fremlæggelsen af deres forsøg. Hvorfor har du valgt dette arbejde? Årsagen til, at jeg selv har valgt at være en del af Science Showet, er nok, at jeg stadigvæk er et stort legebarn, der altid har drømt om at kunne slå sig løs i et laboratorie og lave alle de sjove forsøg med eksplosioner, væsker der ikke opfører sig logisk, og meget mere. Nu har jeg muligheden for at lave de forsøg. Jeg kan bruge viden fra mit studie til at forudse, hvad der sker, og hvorfor det sker.

Hvor meget tid bruger du på at være science shower? Selvfølgelig tager det tid fra mine studier. Det er ikke kun, når der er et 80

Hjerneblod l

7/2017

show, at vi arbejder. Der skal også findes på nye forsøg, laves forsøgsopstillinger og arbejdes med de eksperimenter, vi har. Vi skal vide, hvordan de virker bedst og kunne forklare, hvorfor reaktionerne sker, og om det er sikkert at gøre. På det seneste år, så vil jeg mene, at jeg i gennemsnit har brugt 3-4 timer ugentligt på Science Show med forberedelse, opsætning, shows, workshops, planlægning og udarbejdning af nye forsøg

Hvad får du ud af det? Det er underholdende, at kunne lege med de forskellige forsøg dele og dem med andre, men man bliver nødt til at have en god forståelse for at kunne forklare det til et publikum, der ikke nødvendigvis har den samme baggrundsviden som en selv. Det er vigtigt at kunne formidle fysikken på en forståelig måde, og det er ikke altid, at alle forstår det med den samme tilgangsvinkel. Så af og til må man tænke kreativt for at få alle med. Man finder hurtigt ud af, at mange af de kurser, som man har i løbet af sit studie, kan arbejde sammen i nogle af forsøgene til at beskrive, hvad der sker på forskellige niveauer. Det giver også én inspiration til at lave nye forsøg, som anvender forskellige grene af fysikken. Er det nogensinde svært at balance tiden i forhold til studie og arbejde? Jeg har engang imellem måtte skippe et par forelæsninger for at forberede et show eller få færdiggjort en forsøgsopstilling. Det tager selvfølgelig tid, men det er på alle måder det værd. Der findes få muligheder for at få den samme kombination af eksperimentel frihed, erfaring i at begå sig i et laboratorie og det hele kombineret sammen med at kunne udvikle sine undervisnings- og formidlingskompetencer. Ø

Jeg kan kun anbefale andre studerende at vĂŚre med, hvis de fĂĽr muligheden -Andreas

Redaktøren Sofie Gregersen studerede fysik og dimitterede 15. august 2016. Sofie arbejder nu som gymnasielærer

Hvad går det ud på at være redaktør på Hjerneblod? Som redaktør på Hjerneblod er man med fra første ide til sidste punktum i tilblivelsen af et blad. I opstartsfasen diskuteres indhold af bladet såsom: Hvem skal skrive artikler? Hvad skal voxpoppen handle om? Sker der noget interessant på SDU i den kommende tid? Hvem kan svare på brevkassens spørgsmål? Herefter kontaktes mulige skribenter og et eventuelt tema for bladet fastlægges. Når skribenterne så er sat i arbejde, venter et par måneder, hvor redaktørernes primære opgaver er at få styr på reklamer, madanmeldelse og lignende. Efter deadline for indlevering af artikler kommer den hårde og lange proces med gennemlæsning, opsætning og korrekturlæsning. I denne periode er der nok at tage fat på og en del timers ugentligt arbejde. Men når man står med det nytrykte blad i hånden, er det det hele værd! Hvorfor valgte du at være med i redaktionen? Jeg har altid selv kunnet lide at skrive og er lidt (læs meget) pernippen med det danske sprog. Jeg kan blive helt febrilsk, hvis jeg læser tekster med forkert ordbrug, utallige stavefejl og manglende kommaer, så jeg er den fødte korrekturlæser.

Hvor meget tid brugte du på at være med i redaktionen? I opstartsfasen holdt vi nogle enkelte planlægningsmøder, mens skribenterne var på arbejde var der mindre at lave, og den sidste måneds tid før tryk var ret intens og gav hurtigt 10-15 timers ugentligt arbejde. Hvad fik du ud af det? Først og fremmest det konkrete produkt som er selve bladet. Jeg er utrolig stolt af, hvor flotte bladene er, og hvor alsidige, spændende og gennemarbejdede artikler de indeholder. Udover det blev jeg også trænet i korrekturlæsning og fik lært at benytte Adobe InDesign, som er et virkelig lækkert program at arbejde med tekst og billeder i. Jeg nød at arbejde på bladene sammen med de andre redaktører, der også havde en masse iver og gode ideer. Selvom vi fik meget fra hånden, når vi mødtes, havde vi det samtidig sjovt med hinanden, så selvom det var arbejde, var det også lidt en hobby. Var det nogensinde svært at balance tiden i forhold til studie og redaktørarbejde? Nej, vi var gode til at give plads og hjælpe hinanden, selvfølgelig skulle vi nå det hele, men vi var enige om, at det aldrig måtte blive surt arbejde. Havde en af os travlt en periode, så droslede vi ned, og de andre tog over.

Vil du anbefale til andre at blive redaktør på Hjerneblod? Hvis du ligesom mig har en skrivespire i maven og synes, Hjerneblod er et spændende blad, så er jeg sikker på, du vil kunne falde godt til på redaktionen. Du skal være villig til at lægge nogle timers arbejde, men det er en kæmpe tilfredsstillelse at stå med et nytrykt eksemplar af Hjerneblod i hånden! o 82

Hjerneblod l

7/2017

Sp rg en masse Er der noget du går og undrer dig over, og som du gerne vil have en forsker til at svare på? Hvordan kan en raketmotor virke i rummet hvor der ikke er ilt? Hvorfor limer lim? Hønen eller ægget, hvad kom først? Eller andre af livets små og store spørgsmål. Skriv til Hjerneblod på Facebook og måske er det dit spørgsmål, der kommer i næste blad.

Hjerneblod l

7/2017

Meet the trends Mad til hjernen | madspilds-apps

Hjerneblod l

7/2017

The Snacks Rodfrugtchips | SaltMandler | Ingefærshots

Sunde snacks kan hjælpe med fokus. Husk at passe på kroppen mens du læser op. Denne artikel tager et kig på, hvad der trender indenfor sund mad, nemlig ‘hjernemad’ med ingredienser, der efter sigende skulle være gode for både krop og sind. På følgende sider vil du finde opskrifter på foreslag til sunde snacks og et sund måltid.

Rodfrugtchips Skær blandede, skrællede rodfrugter tyndt på mandolinjern, eller med kartoffelskræller. Vend skiverne i olie og salt og eventuelt andet krydderi og placer dem på bagepapir. Det bliver bedst hvis de ligger i et enkelt lag. Bag i ovn ved 180 grader varmluft, indtil skiverne er sprøde, det tager omkring en halv time til 45 minutter. 87

Saltmandler Ingredienser: 200 g mandler 4 spsk salt 2 dl kogende vand Eventuelt chili eller andre krydderier Rør salt og eventuelt chili ud i det kogende vand og læg mandlerne i vandet og lad dem stå i blød i 20 minutter. Hæld vandet fra og læg mandlerne på en bageplade med bagepapir. Bag ved 150 grader i 20 minutter

Ingefærshots Ingredienser:

200 g ingefær 50 g gurkemeje (valgfrit) 1-2 øko citroner Lidt sukker eller honning 1 l vand

Skær ingefær og gurkemeje i tynde skiver. Pres citronerne og gem saften. Skær de pressede citroner i skiver. Kog alle ingredienser undtagen citronsaft sammen i 30 minutter. Lad blandingen køle af og hæld så citronsaft i. Afhængigt af styrken kan saften fortyndes med mere vand. Hæld på atamonskyllede flasker for længst holdbarhed. 88

Hjerneblod l

7/2017

Main Course laks | quinoa salat

SalaT Ingredienser: 250 g quinoa lime- eller citronsaft 4 spsk olivenolie grapefrugt 200 g babyspinat 2 avocadoer Kog quinoaen efter anvisning og sigt vandet fra, vend det med saft og olie. Skær stykkker grapefrugt og bland dem ind i quinoaen. Skyl babyspinatten og skær avocadoerne i stykker. Vend i salaten og anret.

Laks

Ingredienser:

laksefilleter citroner salt og peber dild til pynt

Skær en halv citron i skiver og pres den anden halvdel. Hæld citronsaft og krydderier over laksen i et ovnfast fad. Pynt med skiver af citron. Bag laksen ved 200 grader i 10-12 minutter. Anret med dild. 89

Madspild APPS God mad. God sammvittighed. Konceptet

Valgmuligheder

En række forskellige restauranter sælger deres madrester igennem denne app. $: Det er typisk omkring det halve af normal pris.

Red Maden Spis billigt. Bekæmp madspild.

Man skal kunne hente maden indenfor et bestemt tidsrum, som bestemmes af restauranten. Det kan være alt fra kl. 12 til kl. 21, men det er oftest ikke ved almindelig spisetid. Man kan købe alt fra frugt til buffet og sushi.

Redaktionen var ude og spise madspilds sandwiches fra Velbekomme, som vi tog med på Studenterhuset, hvor man gerne må tag mad med ind! Vores sandwiches var lækre og friske, og oplevelsen vil vi klart anbefale! 90

Hjerneblod l

7/2017

Too Good To Go EAT WELL. SAVE MONEY. SAVE THE PLANET.

Mord på den gammeldags måde Med

uorganisk kemi! Anmeldt af Lars

Duelund

Uanset hvor meget eller lidt kemi, man har lært, så har de fleste nok hørt om arsenik, nok især i forbindelse den mere morderiske brug – om ikke andet, så fra gamle film så som: ”Arsenik og gamle kniplinger” eller talrige Agatha Christie historier. Og lad os nu bare indrømme det. For mange af os er brugen af forskellige kemiske stoffer som mordvåben en ganske fascinerende ting. Netop den fascination har John Emsley udnyttet i bogen The Elements of Murder – A His-

tory of Poison. I bogen gennemgår han de klassiske uorganiske gifte, kviksølv, bly, tallium, antimon og selvfølgelig arsen. For hvert grundstof beskriver han dets kemi, hvordan det påvirker kroppen (altså hvor det kan bruges som gift), og hvad det ellers kan bruges til. Eller rettere for de fleste af dem: Hvad vi troede vi kunne bruge til, og hvorfor det slet ikke var en god idé.

Dette gør han, som altid, fremragende. Både i kapitlerne om kemien, hvor vi bl.a. lærer, hvorfor der er mening med udtrykket ”Mad as a hatter”, og når han gennemgår drabssager. Der lærer vi bl.a. om den franske tjenestepige fra helvede, Hélène Jegado, der mellem 1833 og 1854 havde held med at slå cirka 30 personer ihjel med arsenik, og hvordan Sad-dam Hussein yndede at bruge tallium til at skaffe sine modstandere af vejen, og om en hel masse andre spænde sager. Hvis man har den mindste interesse i kriminalgåder og (eller) uorganisk kemi, og hvem har ikke det, så er bogen et must read. Den har efterhånden nogle år på bagen, men den holder stadigvæk, og pga. dens alder så kan nu fås ganske billigt brugt. o 92

Hjerneblod l

7/2017

John Emsley: The Elements of Murder, A History of Poison Oxford University press, 2005 FĂĽs brugt pĂĽ Amazon til meget rimelige priser 93

Anmeldelse af: Sarafina Mcpherson Kimø

Foredragsanmeldelse : Julestjerner i Kvanteby ”Hvordan er universet opstået? Det ved vi ikke. Er vi alene i universet? Det ved vi hellere ikke.” Sådan startede den komiske og tankevækkende tale af Michael Linden-Vørnle, holdt i hyggelige og varme omgivelse: Cafe Biografen her i Odense. Foredraget handlede om, hvordan naturvidenskaben tackler netop disse spørgsmål, og forløb naturligt fra at forklare forskellen mellem en hypotese og en teori, til at forklare de eksisterende teorier, samt hvordan man kom frem til dem. Selv efter to timer (foredragets varighed, dog med en lille pause midt i) var ens opmærksomhed stadig fanget. En masse gode spørgsmål blev stillet til sidst, så det var tydeligt at se, at publikum var blevet inspireret til at tænke videre omkring emnet. Noget af det rigtig interessante i foredraget var, at der blev snakket om, hvorfor det overhovedet er vigtigt og spændende at vide noget om, hvordan universet blev dannet og om der er liv andre steder i universet. Det gjorde foredraget rigtig spændende. Den tilgang til videnskab som Michael havde i foredraget var forfriskende, specielt når man er kørt død i al den læsning man har som studerende sidst på semestret.

Hjerneblod l

7/2017

Helt fra starten blev det fastlagt at man ikke, som menneske, rigtig kan forstå de ting der er på et skala langt større end vi oplever; altså uendeligheder indenfor den fysiske verden og vores koncept af tid. Så det forventes ikke at nogen forstår det helt, men det forhindrer os ikke i at prøve. Et anden koncept der blev drøftet var serendipitet indenfor naturvidenskab; altså lykkelige fejl. Forskning kan have et mål, men nogle gange ender man med at observere noget helt andet, som i dette eksempel fra foredraget. To forskere; Penzias og Wilson der fik Nobelprisen i fysik i 1978 for at finde bevis på den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, fandt beviset da de i en lang periode forsøgte at finde signaler fra brint gas. I deres forsøg fik de altid den samme uforklarlige måling, som de så senere fik koblet til teorien om den kosmisk mikrobølgebaggrundsstråling. Kvantebye opnåede virkelig dets mål med dette foredrag eftersom det gjorde naturvidenskab sjovt og spændende og åbnede op for, at man godt må tænke ud af boksen, eftersom der aldrig er et rigtigt svar i naturvidenskab, eller en rigtig måde at komme til svaret. Vi glæder os til at se hvad kvantebanditterne finder på i fremtiden. o

Hvad er Kvantebyen? Hvem er kvantebanditterne? Forskningsgruppen CP3 på SDU har startet et projekt, de har navngivet Kvantebanditter. Projektet går ud på at give lærerige og underholdende oplevelser til folk i alle aldre. Selvom projektet kun har eksisteret siden 2016, er det allerede blevet rigtig populært: ”Nysgerrighed, viden, fantasi og undren er fællesnævneren for det nye store formidlingsprojekt Kvantebanditter hos grundforskningscenteret CP3-Origins”, har Majken Brahe skrevet i Aktuel Naturvidenskab (2016). Projektet skal være en bevægelse imod det ”åndelige fastfood” man får på tv, som talent- og realityshows, skriver Ingeniøren. På CP3’s hjemmeside står der om Kvanteby: “Kvanteby” inviterer den brede befolkning fra 15 år og opefter til oplevelser med populærvidenskablige foredrag om naturvidenskab. Begivenhederne foregår i hyggelige og uformelle omgivelser, og det vil være muligt at stille spørgsmål og snakke med forskerne. Kvantebanditterne arrangerer ikke kun Kvanteby, men også andre events til andre målgrupper. For at læse mere om deres aktiviteter kan man besøg deres hjemmeside: www.cp3-origins.dk/kvantebanditter/om-os

Anmeldelse af Sara Ane Zachhau

Fyrværkeri og kemi Ungdommens Naturvidenskabelige forening fik sparket 2017 godt i gang med et BRAG af et foredrag, hvor professor Rasmus Fehrman fra DTU stod klar til at give et oplysende og larmende foredrag under overskriften fyrværkeri. Universitetets næststørste auditorium var proppet til randen med gymnasieelever klar til at opleve en to timers rejse igennem kemiens verden. Foredraget var en god blanding af kemi-show med farverige reaktioner og store brag fra diverse eksplosioner og en gennemgang af teorien bag disse. Jeres foredragsanmelder havde positioneret sig bagerst i auditoriet, og dette var både godt og skidt. Halsen blev drejet af godt led for at følge med i alle de eksperimenter, der blev udført, men der var også trygt at sidde langt fra de mange brag og skarpe lys. Der var i hvert fald mange hvin og spjæt fra de forreste rækker, men alle gik fra foredraget godt underholdt og med en større viden indenfor kemien bag fyrværkeri og heldigvis også med begge øjenbryn intakte. Tiden gik stærkt, og det var tydeligt, at Rasmus Fehrmans er en erfaren foredragsholder, som kyndigt ledte publikum igennem alt fra oscillerende reaktioner til flammefarver på forskellige metaller anvendt i fyrværkeri. Og så selvfølgelig krydret med mange festlige reaktioner og eksplosioner. o

Hjerneblod l

7/2017

UNF

ARRANGEMENTS-OVERSIGT 2016/2017 SEPTEMBER 03.09 06.09 08.09 15.09 22.09 29.09

Medicinhaverne i Tranekær STUDIETUR! Laboratoriesikkerhed WORKSHOP! Tøjets molekyler Tyngdebølger Styr på naturvidenskabelige metoder Matematiske udfordringer med 1x2 LEGO-klodser

OKTOBER 04.10 06.10 13.10 25.10 27.10

SRP-aften WORKSHOP! Truslen fra bakterier Seksuel selektion Einsteins relativitetsteorier Nordsøens sorte guld

NOVEMBER 03.11 05.11 10.11 12.11 17.11 22.11 24.11 29.11

De store dyrs uddøen Skærup Zoo STUDIETUR! Komplekse tal LEGO selektionsforsøg WORKSHOP! Dybhavets forunderlige verden Hovedregning WORKSHOP! CBRN Danish Aerospace Company STUDIETUR!

DECEMBER 01.12 Biostatistik og betingede sandsynligheder 08.12 Skud og skudlæsioner

JANUAR 12.01 Fyrværkeri 19.01 Alternativer til dyreforsøg 26.01 Hormonforstyrrende stoffer

FEBRUAR 02.02 Lyd - fysik, musik og mystik 09.05 Stamceller og neurodegenerative sygdomme 23.02 ’Superbugs’ - konsekvens og handling 25.02 Naturama STUDIETUR!

MARTS 02.03 09.03 16.03 23.03 30.03

Differentialligninger Farvekemi Kemoterapi Tag livet af folk Lægerne i Nazityskland og de dødelige menneskeforsøg

APRIL 01.04 Hovercraft WORKSHOP! 06.04 Medicin-cocktails 20.04 HeLa: Kræften og kvinden der ændrede verden 22.04 Slik WORKSHOP! 27.04 Farlig kemi i hverdagen

MAJ 04.05 Interstellar Physics

Odense Ungdommens Naturvidenskabelige Forening www.unf.dk

En dag stod en humaniorastuderende i fælleskøkkenet på hendes kollegie og skulle til at bage kage til studiegruppen

SOS jeg har en opskrift til 6 mennesker men der er 10 mennesker i gruppen

Du fordobler bare opskriften, søde.

Nu har jeg fordoblet ingredienserne men ovnen kan ikke kom op på 400 grader

Hjerneblod l

7/2017

Du skal ikke fordoble varmen, fordi temperatur er en intensiv variable mens massen på dine ingredienser var en extensiv variabel, duh.

KRANIEBRUD For at løse dette kraniebrud skal din logiske sans findes frem fra gæmmerne - held og lykke !

Fire par tager til påskefrokost i Æter. Et af parrene er dig selv og din kæreste; et andet er Bodil og Bent. Der er nogen der giver hinanden en high-five, men ingen giver sig selv eller sin egen kæreste en high-five.

Efter påskefrokosten spørger du de fire par (selvfølgelig ikke dig selv), om hvor mange forskellige personer, de har high-fivet. Alle personer svarer med et forskelligt antal, og alle personers svar er sande. Du har givet Bodil en high-five. Spørgsmålet er, om din kæreste har givet Bodil en high-five. Eller måske Bent? Eller begge to? Svaret skal inkludere en forklaring af hvordan, du kom frem til løsningen.

Op til eksamensperioden plages du af skræmmende drømme – i en af dem bliver du forfulgt af en ond eksamensvagt der vil læse reglerne op for eksamen på umådeligt dårligt engelsk !! Du befinder dig på et tog, der kører i østlig retning med 60 km/t.

Eksamensvagten starter 30 km nord for dig. Han løber med konstant hastighed, men har mistet egenskaben til at planlægge forud, så han bevæger sig altid direkte mod din aktuelle placering. (En klog eksamensvagt ville sigte efter at ramme foran dig, siden dit togs fremtidige placering er så forudsigelig, men heldigvis er han ikke så klog.) Eksamensvagten fanger dig, når toget har kørt 100 km, altså efter 100 min. Hvor hurtigt løber eksamensvagten? Kan du besvare en eller begge opgaver? Så send en mail til hjerneblod@gmail.com eller smid en besked på Facebook og deltag i lodtrækningen om en lækker præmie!

r n? høre e n jer , vi h d :) å te p eblo dig og jern fra n du r H erne r o Ha iv f get g r sk me Så

121 kvadratmeter brunsviger blev det til, da SDU fyldte 50! Sikke en fest!

WE WANT YOU

som ny redaktør på Hjerneblod Er du studerende på FKF og kunne tænke dig et sjovt og udfordrende studiejob så skriv til os på hjerneblod@gmail.dk eller på Facebook.