P
R S SDU PÅ
15
Studieretningsprojekt på FKF I december måned står programmet på SRP for 3.g’ere over hele landet. Syddansk Universitet har hvert år besøg af dygtige gymnasieelever, der deltager i SRPforløbet. Hjerneblod har spurgt to gymnasieelever, der har været på besøg på Center for Partikelfysik og Kosmologi, CP3, om deres oplevelser.
Christian Eberhardt, 19 år, Tornbjerg Gymnasium, Mat A, Fys A og Kemi A Hvilket emne skal du skrive SRP om? Hvorfor har du valgt dette emne? Mørkt stof. Hmm, jeg er rigtig dårlig til at lave især store opgaver, fordi jeg ikke kan overskue det og finde ud af at planlægge det hele selv. Derfor var det fedt, at SDU tilbød hjælp til studieretningsprojekter, for på den måde havde jeg allerede en plan for, hvad jeg skulle undersøge og hvordan. Jeg valgte mørkt stof, fordi jeg havde hørt lidt om, hvad det var, men samtidig er det også meget mystisk, og det gør det også lidt spændende. Hvad har I lavet i går og i dag? Vi har mest arbejdet med opgaver relevante for emnet og som også er relevante i forhold til SRP. Og vi har også fået et crash course i Newtons skal-teoremer. Derfor er der også samlet en del noter på de to dage. Hvad var mest spændende? Alt det nye, jeg ikke kendte til: Newtons skal-teoremer, volumenintegraler og så generelt om mørkt stof. Kan du bruge det, du har lært i din SRP? Og er du klar til at skrive SRP? Det kan jeg vel godt. Og så klar som jeg kan blive. Kunne du tænke dig at læse på universitetet? Hvis ja, hvad? Ja, læse til ingeniør. Jeg er dog ikke sikker på hvilken slags. Måske robotteknologi. Kender du Hjerneblod? Jeg har hørt om det før. 16
Hjerneblod l
5/2016
Jonas Klausen,18 år, HTX Køge, Science Hvilket emne skal du skrive SRP om? Hvorfor har du valgt dette emne? Jeg skriver om kvantemekanik. Det har jeg valgt, fordi ordene kvantemekanik og –fysik er ord, som mange har hørt, men som meget få ved, hvad går ud på. Kvantemekanik lyder meget avanceret, og det er den slags ting som ”den gale/tossede videnskabsmand” i tegneserier og –film godt kunne beskæftige sig med. Jeg synes derfor det kunne være sjovt, at dykke lidt ned i stoffet og få noget brugbart med tilbage, som man kan formidle videre i form af en SRP. Hvad har I lavet i går og i dag? Vi har gennemgået de første 40 sider af Introduction to Quantum Mechanics, og løst nogle af opgaver dertil. Formiddagene tilbragte vi i en tremandssofa, hvor vi stille og roligt fik gennemgået teorien bag kvantemekanikken. Om eftermiddagen blev vi holdt med selskab af et par ph.d.-studerende, som hjalp os med at anvende al den nye teori, idet vi løste et par af opgaverne fra vores bog (eller rettere: vi prøvede at løse dem). Hvad var mest spændende? De svære beviser. Vi var blevet bedt om at kigge i bogen på forhånd, men der var jeg nødt til bare at acceptere beviserne, for jeg kunne simpelthen ikke gennemskue, hvordan de fungerede. Men nu fik vi dem gennemgået (med lidt ekstra mellemregninger), og så gav det pludseligt mening! Kan du bruge det, du har lært i din SRP? Og er du klar til at skrive SRP? Jeg føler mig godt rustet til at kaste mig ud i det, men jeg må lige finde ud af, hvor meget jeg kan klemme ind på de 15 sider, jeg har at bruge af. Det har helt klart været en stor hjælp at komme herud – ellers havde jeg været væsentligt længere tid om at gennemskue, hvordan det hele hang sammen, hvis jeg da overhovedet ville være komme igennem det hele. Kunne du tænke dig at læse på universitetet? Hvis ja, hvad? Det kan du tro! Jeg planlægger at skulle læse datalogi på KU næste år. Kender du Hjerneblod? Ikke før nu 17