Studie med mere

Studie med

mere Studieliv er ikke kun bøger.

Her er ti eksempler på, hvad man også kan, mens man studerer.

Studiegruppevejlederen Trine Hveisel Djurhuus studerer Kemi med sidefag i matematik på 8. semester

Hvad går det ud på at være studiegruppevejleder?

Som studiegruppevejleder er du ansat til at være den faglige tutor i studiestarten. Vi er ansat til at sikre at overgangen fra gymnasiet til universitetet går lettere, og at man hurtigere kommer til en forståelse for, hvordan man rent faktisk studerer.

Hvorfor har du valgt dette arbejde?

Jeg startede som studiegruppevejleder for tre år siden, fordi jeg trængte til nye udfordringer i forhold til at være social tutor. De to efterfølgende år har jeg så valgt at gensøge stillingen, da jeg elsker at være en del af de førsteårsstuderendes studiestart. Det er også fedt at kunne give nogle af mine personlige erfaringer angående det at gå på universitetet videre.

66

Hjerneblod l

7/2017

Hvor meget tid bruger du på at være studiegruppevejleder?

Arbejdet ligger primært i efterårssemestret og består af ca. 3-4 timer om ugen.

Hvad får du ud af arbejdet?

Siden jeg er startet har jeg haft utroligt mange gode oplevelser med at lære de nye studerende at kende. Det er en fed følelse at kende så mange mennesker fra så mange forskellige årgange. Der ud over er det også fedt at prøve på at bidrage til en god studiestart.

Er det nogensinde svært at balance tiden i forhold til studiet?

Bestemt ikke. Det er sket meget få gange på de sidste tre år, at der har været sammenfald mellem mine timer som studiegruppevejleder og min egen undervisning. Det er et yderst fleksibelt job, hvor vi selv ligger timerne, så de passer bedst muligt ind i alles skema.

Ville du anbefale til andre at være studiegruppevejleder?

Helt sikkert. Hvis du er villig til at lægge en del af sig selv i opgaven og være åben for de nye studerende, så er det helt sikkert jobbet for dig. Ø

67

Undervisningsudvalget Ida Amalie Tolbøll Friis, Ph.d.-studerende i fysik

Hvad er undervisningsudvalget? I undervisningsudvalget evaluerer vi undervisningssituationen på FKF. Det kan for eksempel være at gennemse undervisningsevalueringer af de forskellige fag eller omstrukturere fagsammensætningen på fysik, kemi og nanobioscience. Udvalget består af en studenterrepræsentant fra hver studieretning samt en håndfuld undervisere fra hver studieretning.

Hvorfor har du valgt at være med i udvalget? Arbejdet i undervisningsudvalget giver en unik mulighed for at få indflydelse på ens uddannelses opbygning og giver mulighed for at gøre noget ved de ting, man selv ikke brød sig om. For eksempel er computational science blevet flyttet til efter lineær algebra, og nogle af de tunge fag er blevet mere jævnt fordelt, så den næste årgang fysikstuderende forhåbentlig får bare en smule mindre stress.

Hvor meget tid bruger du på at være i udvalget? Der er et to-timers møde ca. hver sjette uge, hvor man skal bruge måske en halv time på at forberede sig.

Hvad får du ud af det? Ud over småsladder fra forelæsere og professorer, så betyder de jævnlige møder, at jeg altid er opdateret på de nyeste regler inden for det administrative i uddannelsesforløbene. Jeg har også fået en større forståelse for hvorfor skemapuslespillet kan være svært at få til at gå op, fordi der er så mange ting, der skal spille sammen. Jeg synes også, at jeg som studenterrepræsentant har meget indflydelse og bliver hørt, når jeg har noget at sige. De andre undervisningsudvalgsmedlemmer lytter efter mine forslag og respekterer de erfaringer, jeg har gjort mig på studiet, når beslutningerne bliver taget.

Er det nogensinde svært at balance dit studie og udvalgsarbejdet? Det har sjældent været et problem, da møderne ikke er så hyppige, og der bliver arrangeret doodles i god tid forud møderne.

Vil du anbefale til andre at være i udvalget? Det vil jeg bestemt. Man har en del indflydelse, og det tager ikke voldsomt meget tid ud af ens hverdag.

68

Hjerneblod l

7/2017

Talentprogrammet Emil Vyff Jørgensen læser fysik med matematik som sidefag på andet år Hvad går CP3 genius programmet ud på?

Genius programmet er et tilbud for fysikstuderende og andre, der har en ekstra stor interesse i fysik. Det kan ses som et ekstra lille kursus, hvor vi graver dybt i den fysik, som vi ellers kun ville skrabe overfladen af, f.eks. speciel relativitet og elektrodynamik.

Der er tilknyttet en vejleder, som hjælper os med opgaverne, når vi mødes en gang om ugen. Det er oftest mere hyggeligt end de almindelige kurser, men CP3 forventer også, at man lægger arbejde i det og rent faktisk laver tingene. Programmet er en sjov udfordring for stærke og dedikerede elever.

Hvorfor har du valgt Genius programmet?

Jeg var til en forelæsning med CP3 tilbage i gymnasiet. Jeg og et par venner snakkede med Mads Toudal Frandsen bagefter, og han nævnte programmet, hvorefter jeg læste op på det og besluttede, at jeg ville med.

Hvor meget tid bruger du på at være i CP3 genius?

Ud over de cirka to timer, hvor vi samles og gennemgår opgaver, bruger jeg nok i gennemsnit cirka fire timer om ugen på at læse og løse opgaver.

Hvad får du ud af det?

MERE VIDEN! Det er en herlig mulighed for at nørde i fysik. Hvad mere kan man ønske sig? En ekstra fordel er, at de ting vi lærer på Genius-programmet til tider udstyrer os med værktøjer, der gør de almindelige kurser nemmere at håndtere.

Ville du anbefale til andre være i CP3 genius?

Er du glad for fysik? Har du overskud ved siden af undervisningen? Vil du lære mere?Hvis du kan svare ja til det hele, så er Genius-programmet helt klart at anbefale.

Jeg har selv virkelig gode erfaringer. Man behøver ikke være et geni for at være med, men man skal have motivation. Ø

69

Æter er studenterfagrådet på FKF. Studenterfagrådet er en studenterorganisation, der varetager de studerendes interesser på instituttet. Æter fungerer som festudvalg og arrangerer hyttetur og julefrokost. Æters lokaler er ideelle til både seriøst arbejde og hygge, og kaffe, te og kakao er gratis.

70

Hjerneblod l

7/2017

Bestyrelsesmedlemmet

Pernille Lundsgaard Jensen har studeret farmaci siden 2013 Hvad går det ud på at være med i bestyrelsen i Æter?

Hvert medlem i bestyrelse har et arbejdseller ansvarsområde, såsom f.eks. at sætte plakater op, sørge for kaffe og kakao eller gøre køleskab rent. Æter er medlem af både IAPS (International Association for Physics Students) og Farmaceuternes Forening, og der skal derfor også sidde en repræsentant for disse foreninger i bestyrelsen. Generelt sørger bestyrelsen sammen med resten af Æters medlemmer for at løse de daglige opgaver i Æter, så det er et behageligt sted at være, og så lokalerne er ryddelige. Derudover er nogle af bestyrelsesmedlemmerne også med til at arrangere diverse arrangementer, som afholdes af Æter.

Hvorfor har du valgt at være frivillig på den måde?

Jeg valgte at stille op til bestyrelsen i Æter i november 2015, fordi jeg i forvejen brugte meget af min tid som aktivt medlem ved at deltage i arrangementer og ved at bruge Æters faciliteter og lokaler. Jeg ønskede at have indflydelse på den daglige gang i Æter som studenterfagråd, og at være med til at optimere Æter, hvor det var muligt, så vi kunne sikre de bedste forhold for medlemmerne.

Hvor meget tid bruger du på at være i Æters bestyrelse?

I det år, jeg har siddet i bestyrelsen (november 2015-november 2016), har jeg deltaget i vores fagrådsmøder, som afholdes hver måned, samt vores afholdte bestyrelsesmøder og generalforsamlingen.

Derudover har jeg brugt noget af min tid på at arrangere og afholde Æters legendariske julefrokost i både 2015 og 2016 samt at

gøre køleskabet rent, da dette var min arbejdsopgave. Derudover har jeg ellers bare fungeret som et aktivt medlem, og gjort mit til at hverdagen i Æter forløb fornuftigt.

Hvor meget tid, man bruger som bestyrelsesmedlem, er individuelt. Hvis man allerede er godt integreret og engageret i Æter og fungerer som aktivt medlem, så lægger man ikke rigtig mærke til, hvor meget tid man bruger, da det er den del af ens interesser.

Hvad får du ud af det?

Man bliver mere integreret i Æter, og man kan være med til at få indflydelse på, hvad der foregår til dagligt i Æter, og på eventuelle arrangementer.

Er det nogensinde svært at holde balancen mellem det frivillige arbejde og dit studie?

Det har ikke været noget problem at holde balancen mellem mit studie og mit frivillige arbejde som bestyrelsesmedlem, da det var i min interesse at hjælpe Æter, fordi jeg selv anvender studenterfagrådet og lokalerne meget. Derudover er det heller ikke meningen, at arbejdsbyrden skal være så belastende, at det kan gå ud over ens studie.

Ville du anbefale andre at være med i Æters bestyrelse?

Jeg vil helt klart anbefale andre til at stille op til Æters bestyrelse, som der er valg til hvert år i november, når der afholdes Generalforsamling. Især hvis man allerede fungerer som aktivt medlem af Æter, og hvis man har interesse for at gøre noget godt og hjælpe til i studenterfagrådet. Ø 71

Instruktoren Frederik læser kemi på 9. semester Hvad går det ud på at være instruktor?

At hjælpe (oftest yngre) medstuderende igennem deres universitetspensum. I praksis er man ansat som en underviser, der får tildelt timer i bestemte kurser, hvor man skal være tilstede og hjælpe kursisterne med de planlagte opgaver. Generelt er det de kursusansvarlige, som står for planlægningen af timerne og deres indhold. Det er så instruktorens job at være forberedt på det planlagte indhold, og bruge sin erfaring som ældre studerende til at svare på de spørgsmål der måtte komme. Desuden involverer jobbet ofte også retning af afleveringer eller rapporter.

Alt i alt har man som instruktor utroligt meget ansvar overfor de studerende og deres syn på universitetet.

Hvorfor har du valgt dette arbejde?

Fordi det er for fedt! Det er et unikt job, der giver mange studierelevante kompetencer. Desuden er det altid sjovt at møde yngre studerende, og (forhåbentlig) have en positiv indflydelse på deres studieforløb.

Og ja, så er det altid godt at lave lidt penge, og dem får man en del af som instruktor.

Hvor meget tid bruger du på at være instruktor?

I dette semester bruger jeg en del tid på at være instruktor. Jeg studerer kun på halv tid i øjeblikket, og derfor er der ekstra tid til at arbejde. Det drejer sim om 50-60 timer om måneden i dette semester. Det lyder måske ikke af vildt meget, men man skal huske på, at mange af timerne ligger i de tidsrum, hvor man selv burde studere.

Hvad får du ud af det?

Jeg får meget ud af det. Jeg har aldrig været bange for at være i fokus, men jobbet har alligevel givet mig rigtig meget god erfaring med at tale i forsamlinger og forklare ting præcist. Generelt er jeg blevet bedre til at formidle svært tilgængeligt stof, og jeg forbedrer mig stadig. Desuden giver instruktorjobbet mig rig mulighed for at opfriske min viden indenfor områder af kemien, som jeg normalt ikke beskæftiger mig med. Jeg er jo tvunget til at vide hvad jeg snakker om, når jeg skal forklare noget til timerne.

Er det nogensinde svært at balance tiden i forhold til studie og arbejde?

Det synes jeg ikke det er. Du behøver ikke sige ”ja tak!” til alle de timer du bliver tilbudt, hvis du ikke synes, at du kan magte det. Desuden bestræber universitet sig på, at instruktorerne generelt ikke overbelastes med arbejde. Ansvaret er dog helt dit eget, og du skal selv sørge for at sige fra.

Ville du anbefale det til andre at blive instruktor?

Ja, helt sikkert! Jeg synes det er en unik mulighed for studierelevant og sjovt arbejde. Hvis man gerne vil udfordre sig selv og sine undervisningsevner lidt, så er det helt klart en god vej at gå. Ø

72

Hjerneblod l

7/2017

73

Tutoren

Rune Lassen læser fysik på 4. år

Hvad går det ud på tutor og CPK? Først og fremmest at lave en god studiestart for de nye studerende på NAT. Det gør vi ved at arbejde sammen som tutorgruppe ved at planlægge og afholde en række arrangementer for de nye studerende. Udover det, er vi tilknyttet i hold af 3 tutorer pr nystartet stamhold, som vi så prøver at ryste godt sammen på tværs af alle vores arrangementer. Det er hvad en “almindelig” tutor laver. Som CPK har vi så en række opgaver ud over det; Vi står for at vælge de nye tutorer, vælge formænd til de fire arbejdsgrupper som vi har I tutorgruppen. Vi skal også kommunikere både med fagrådene og med fakultetssekretariatet for at finde datoer til både uddannelse af tutorer og til selve arrangementerne, så vi ikke dobbeltbooker datoer. Det vil sige , at vi har en masse planlægningsmæssigt arbejde, som hovedsageligt lægger inden de nye starter på studiet. (CPK står for Central Planlægnings Komite)

74

Hjerneblod l

7/2017

Hvorfor har du valgt dette frivillige arbejde?

Jeg søgte i første omgang om at blive tutor, fordi mine egne tutorer virkede til at have det sjovt med det, og som om de havde fået et bredt netværk og den oplevelse ville jeg også selv have. Efter mit første år som tutor, havde jeg lyst til større ansvar og større udfordringer og tog et år som formand for en arbejdsgruppe, og tilsvarende året efter, med endnu mere ansvar hvor jeg så søgte som CPK’er.

Hvor meget tid bruger du på at være tutor og CPK? Det kommer meget i perioder. I løbet af efteråret har vi mange arrangementer i weekenderne, så der ryger en del dage der. I august har vi også både en uddannelsesweekend og en uddannelsesdag, samt en del dage, hvor vi forbereder os til de første arrangementer og afslutter plan-

lægningen af dem. I foråret har vi også en kursusweekend. Generelt gennem hele året har vi cirka 1-2 møder per måned i vores arbejdsgrupper.

Hvad får du ud af det?

Jeg har fået et stort netværk på tværs af hele naturvidenskab, det kommer helt af sig selv, når vi har en tutorgruppe på 6070 mennesker samt et hold nye studerende på 20-30 stk. Så har jeg udviklet mig rigtigt meget som person. Jeg er blevet mere åben, jeg føler mig mere tryg ved at skulle tale foran en forsamling, og jeg har fået en del erfaring omkring det at arbejde i grupper af forskellige størrelser. Til sidst har jeg fået en hel masse fantastiske oplevelser og en masse dejlige venner.

Er det nogensinde svært at balance tiden i forhold til studie og job/aktivitet?

Til tider når man i forvejen har travlt på studiet, og man så pludselig skal tage to dage af sin uge ud for at deltage i eller afholde arrangementer, så kan det godt blive trængt, og det er helt sikkert noget, man

skal vende sig til. Heldigvis ligger der en god del af arbejdet i august, hvor vi ikke er i gang med studiet, men det betyder så bare, at man ikke helt har samme mængde sommerferie.

Ville du anbefale til andre blive tutor?

Og CPK? Jeg vil helt sikkert anbefale andre at være tutor, man får nogle fantastiske oplevelser og god mulighed for at lære sig selv bedre at kende. Det vigtigste er, at man har lyst til at være en del af tutorgruppen og være med til at lave en god studiestart, før man søger. At være CPK’er kræver så, at man har lyst til det ekstra arbejde, og jeg synes, jeg har fået meget ud af det i år, og det har været interessant at være med til at få indflydelse på, hvordan det hele overordnet skulle være. Det tager så bare endnu mere tid, end det gør ”bare” at være tutor, som man så også skal have været i et år før man kan stille op til CPK. Ø

75

76

Hjerneblod l

7/2017

Ungdommens naturvidenskabelige forening Philip Sørensen læser fysik på 6. semester

Hvad går det ud på at være en del af UNF? Man arrangerer foredrag, studieture eller sommercamps, man hjælper med at afholde arrangementerne, man møder en masse folk med samme interesser, og man spiser pizza.

Hvorfor har du valgt at være med i UNF? Fordi jeg gerne ville være med til at vise folk, hvor spændende fysik kan være. Man får lov til at arrangere en masse fede arrangementer, der spreder glæden ved ens fag. Jeg synes, det har været virkelig fedt at kunne invitere folk ud at se en partikelaccelerator eller et atomkraftværk eller give folk lejlighed til at høre om det nyeste fremskridt i fusionsenergi.

Det bliver man glad af!

Hvor meget tid bruger du på det?

Man kan bruge så meget eller så lidt tid, man har lyst til. For tiden bruger jeg kun et par timer et par gange i semesteret til at stå for et par foredrag og en enkelt studietur. Det er ikke slemt!

Hvad får du ud af det?

Man får selvfølgeligt glæden af at vide, at man er med til at inspirere den næste generation af fysikere (eller hvad man nu er til), men man lærer også rigtig mange fede folk at kende, og man får en masse hyggelige aftener. Man lærer også en masse af at få sådan nogle arrangementer til at køre.

Er det svært at balance tiden i forhold til studie og dine aktiviteter?

Nej. Hvis man synes, man bruger for meget tid på UNF, så tager man bare nogle færre opgaver. Hvis man synes, man vil mere, kan man tage nogle flere. Det styrer man selv!

Ville du anbefale til andre at gøre det?

Ja, jeg har været meget glad for at være med i UNF. Jeg vil klart anbefale andre at tage med der. Hvis man gerne vil høre lidt om det, så kan man jo dukke op til et af vores ugentlige foredrag og snakke med de frivillige der. Hvis man lige hiver fat i en af os først, kan man endda få et stykke pizza med! Ø 77

Bartenderen Bjarne Thorsted, Ph.d.-studerende i Biofysik.

Bjarne har en kandidat i nanobioscience som han begyndte i 2008

Hvad går det ud på at være bartender i Nedenunder?

At skabe et sted, hvor studerende og ansatte kan slappe af efter en lang uge og være i godt selskab. Det handler ikke om at lave en abefest, men om at tilbyde en lækker stemning og til studievenlige priser.

Hvorfor har du valgt at være bartender i Nedenunder?

Jeg har altid været meget socialt anlagt, og det at kunne være med til at holde så fedt et projekt kørende er virkelig en fed følelse! Jeg var lidt engageret i den oprindelige fredagsbar på SDU (”den gamle fredagsbar”), og da FredagsBartiet begyndte at søge bartendere til SDUs nye, officielle fredagsbar, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg ville!

Hvor meget tid brugte du, da du var mest aktiv?

Som bartender forpligter man sig til at være til rådighed til et vist antal vagter pr semester. Om man får det antal, er så en helt anden sag. Jeg befinder mig i snit bag baren 4 gange pr semester, men tidligere kunne jeg sagtens være at finde op til 10 gange på et enkelt semester. Hvor lang tid, jeg bruger som gæst, er en helt anden sag.

Hvad får du ud af det?

Glæden ved at køre en fredagsbar med et fedt team er helt sikkert en af de bedste ting ved at være frivillig i Nedenunder. Nedenunder har uden tvivl nogle af de dejligste mennesker bag baren, og det tror jeg også godt, gæsterne kan fornemme, når de kommer op i baren. Bartenderne, nye som gamle, er en familie, og jeg ville ikke være den familie foruden. Øllene er selvfølgelig også et stort plus!

Har det nogensinde været svært at holde en god balance mellem det frivillige arbejde og dit studie?

Da jeg skrev speciale, var der perioder, hvor det var en lidt større udfordring, end det måske burde have været, at balancere de to ting. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg gjorde det rigtige, da jeg valgte at fortsætte i baren på trods af presset. Bestyrelsen støtter også bartenderne rigtig meget, så man føler virkelig, at der bliver taget hånd om en.

Ville du anbefale andre at blive bartender i Nedenunder?

JA! Uden tvivl. Hvis du kan lide at være social og ikke er bange for at møde nye mennesker, så er Nedenunder det bedste sted på hele SDU. Sammenholdet og stemningen er ubeskrivelig, og med bartendere fra samtlige fakulteter får man virkelig udvidet sin horisont og mødt mange nye og dejlige mennesker. Ø 78

Hjerneblod l

7/2017

79

Sciences Showet Andreas Alberg Foldrup læser fysik på 6. semester Hvad går det ud på at være med i SDU science show? SDU Science Show er en gruppe af kemi- og fysikstuderende, som prøver at gøre naturvidenskaben sjov og spændende. Vi er pt. seks personer i Science Showet (tre fysikere og tre kemikere), som alle er nuværende studerende på SDU. Vi er mest kendte for vores Science Show, hvor vi demonstrerer fysiske fænomener eller kemiske reaktioner i form af forsøg og eksperimenter, således at personer, som ikke studerer fysik eller kemi, kan få et indblik i, hvor fedt det er at arbejde med. Rigtig meget fra vores dagligdag kan beskrives eller relateres til de to felter. Udover vores shows, så laver vi engang imellem også workshops for gymnasie- eller folkeskoleelever. Her underviser vi eleverne i grene af fysikken og kemien, som de så selv kan anvende og demonstrere med nogle af vores medbragte forsøg. Vi har bl.a. været på Universe (tidligere Danfoss Universe) med to gymnasieklasser fra Rosborg Gymnasium sidste efterår fordelt over to gange to dage. Her var der ud over fysik- og kemi forsøg også et kort formidlingskursus, som de anvendte til fremlæggelsen af deres forsøg.

Hvorfor har du valgt dette arbejde? Årsagen til, at jeg selv har valgt at være en del af Science Showet, er nok, at jeg stadigvæk er et stort legebarn, der altid har drømt om at kunne slå sig løs i et laboratorie og lave alle de sjove forsøg med eksplosioner, væsker der ikke opfører sig logisk, og meget mere. Nu har jeg muligheden for at lave de forsøg. Jeg kan bruge viden fra mit studie til at forudse, hvad der sker, og hvorfor det sker.

Hvor meget tid bruger du på at være science shower? Selvfølgelig tager det tid fra mine studier. Det er ikke kun, når der er et 80

Hjerneblod l

7/2017

show, at vi arbejder. Der skal også findes på nye forsøg, laves forsøgsopstillinger og arbejdes med de eksperimenter, vi har. Vi skal vide, hvordan de virker bedst og kunne forklare, hvorfor reaktionerne sker, og om det er sikkert at gøre. På det seneste år, så vil jeg mene, at jeg i gennemsnit har brugt 3-4 timer ugentligt på Science Show med forberedelse, opsætning, shows, workshops, planlægning og udarbejdning af nye forsøg

Hvad får du ud af det? Det er underholdende, at kunne lege med de forskellige forsøg dele og dem med andre, men man bliver nødt til at have en god forståelse for at kunne forklare det til et publikum, der ikke nødvendigvis har den samme baggrundsviden som en selv. Det er vigtigt at kunne formidle fysikken på en forståelig måde, og det er ikke altid, at alle forstår det med den samme tilgangsvinkel. Så af og til må man tænke kreativt for at få alle med. Man finder hurtigt ud af, at mange af de kurser, som man har i løbet af sit studie, kan arbejde sammen i nogle af forsøgene til at beskrive, hvad der sker på forskellige niveauer. Det giver også én inspiration til at lave nye forsøg, som anvender forskellige grene af fysikken.

Er det nogensinde svært at balance tiden i forhold til studie og arbejde?

Jeg har engang imellem måtte skippe et par forelæsninger for at forberede et show eller få færdiggjort en forsøgsopstilling. Det tager selvfølgelig tid, men det er på alle måder det værd. Der findes få muligheder for at få den samme kombination af eksperimentel frihed, erfaring i at begå sig i et laboratorie og det hele kombineret sammen med at kunne udvikle sine undervisnings- og formidlingskompetencer. Ø

Jeg kan kun anbefale andre studerende at vĂŚre med, hvis de fĂĽr muligheden -Andreas

81

Redaktøren Sofie Gregersen studerede fysik og dimitterede 15. august 2016. Sofie arbejder nu som gymnasielærer

Hvad går det ud på at være redaktør på Hjerneblod?

Som redaktør på Hjerneblod er man med fra første ide til sidste punktum i tilblivelsen af et blad. I opstartsfasen diskuteres indhold af bladet såsom: Hvem skal skrive artikler?

Hvad skal voxpoppen handle om? Sker der noget interessant på SDU i den kommende tid?

Hvem kan svare på brevkassens spørgsmål? Herefter kontaktes mulige skribenter og et eventuelt tema for bladet fastlægges. Når skribenterne så er sat i arbejde, venter et par måneder, hvor redaktørernes primære opgaver er at få styr på reklamer, madanmeldelse og lignende. Efter deadline for indlevering af artikler kommer den hårde og lange proces med gennemlæsning, opsætning og korrekturlæsning. I denne periode er der nok at tage fat på og en del timers ugentligt arbejde. Men når man står med det nytrykte blad i hånden, er det det hele værd!

Hvorfor valgte du at være med i redaktionen?

Jeg har altid selv kunnet lide at skrive og er lidt (læs meget) pernippen med det danske sprog. Jeg kan blive helt febrilsk, hvis jeg læser tekster med forkert ordbrug, utallige stavefejl og manglende kommaer, så jeg er den fødte korrekturlæser.

Hvor meget tid brugte du på at være med i redaktionen?

I opstartsfasen holdt vi nogle enkelte planlægningsmøder, mens skribenterne var på arbejde var der mindre at lave, og den sidste måneds tid før tryk var ret intens og gav hurtigt 10-15 timers ugentligt arbejde.

Hvad fik du ud af det?

Først og fremmest det konkrete produkt som er selve bladet. Jeg er utrolig stolt af, hvor flotte bladene er, og hvor alsidige, spændende og gennemarbejdede artikler de indeholder. Udover det blev jeg også trænet i korrekturlæsning og fik lært at benytte Adobe InDesign, som er et virkelig lækkert program at arbejde med tekst og billeder i. Jeg nød at arbejde på bladene sammen med de andre redaktører, der også havde en masse iver og gode ideer. Selvom vi fik meget fra hånden, når vi mødtes, havde vi det samtidig sjovt med hinanden, så selvom det var arbejde, var det også lidt en hobby.

Var det nogensinde svært at balance tiden i forhold til studie og redaktørarbejde?

Nej, vi var gode til at give plads og hjælpe hinanden, selvfølgelig skulle vi nå det hele, men vi var enige om, at det aldrig måtte blive surt arbejde. Havde en af os travlt en periode, så droslede vi ned, og de andre tog over.

Vil du anbefale til andre at blive redaktør på Hjerneblod?

Hvis du ligesom mig har en skrivespire i maven og synes, Hjerneblod er et spændende blad, så er jeg sikker på, du vil kunne falde godt til på redaktionen. Du skal være villig til at lægge nogle timers arbejde, men det er en kæmpe tilfredsstillelse at stå med et nytrykt eksemplar af Hjerneblod i hånden! o 82

Hjerneblod l

7/2017

83