HRN_01_2005

Hærnyt TV2 havde for en tid siden en særdeles populær serie udsendelser bygget over hverdagen i bataljonen i Irak. Vi har været med bag historien og cameraet og fulgt den komplicerede procedure, det er at lave tv under ekstreme forhold.

Side 12.

Hærens Basis Uddannelse er under vejs ved flere regimenter. Senest har Jydske Dragonregiment gennemført den kombinerede uddannelse med et godt resultat.

De værnepligtige vil gerne og gør det godt.

Side 16.

2005

1

Forsvarets ammunitionsryddere har fået en betydeligt forynget udgave af den legendariske bomberobot »Rullemarie«. Den er ledningsløs, kan se og høre i mørke og radiostyret. Og der er god brug for den.

Godt 300 gange om året bliver der kaldt på et EOD-team!

Side 11.

Forsvarsforliget er stille og roligt ved at falde på plads ved berørte myndigheder. Selv om mange endnu ikke kan overskue alle konsekvenser, så mener chefen for Udviklingsafdelingen ved Hærens Operative Kommando, at forliget er så godt, at hæren bør give det en ærlig chance.

Side 4.

- Ud fra et militært synspunkt og i betragtning af de geografiske forhold må forsvaret af Danmark og Slesvig-Holsten med omliggende farvande betragtes som én opgave, og det er derfor naturligt og må give det bedste resultat, at opgaven samles på én hånd. Det er begrundelsen for Enhedskommandoen med én chef i toppen.

Sådan sagde forsvarsminister Poul Hansen (S) i en redegørelse i folketingsmødet den 7. december 1961.

Vi har set på enheden i historiens lys Side 6.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant H. R. Sommer Hærens Operative Kommando

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag: 7000.

Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Major Jens Lønborg Major Jan Brinck, PIO/HOK Seniorsergent Ole Nielsen, HOK Lisbeth Norre, Info, HMAK Pia Aa. Gadeberg, Info, HMAK Layout/Pre-press: ComPress, Holstebro

Side 2

Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

ISSN 0901 - 2540

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 1-2005

Nummer 1

2005 Marts

Logistik har det med at halte bagefter de operative planer – ganske enkelt fordi man ikke kender de logistiske behov, før opgaven er formuleret. Men hos HMAK er man efterhånden blevet ganske ferme til at gætte, hvad feltenhederne skal bruge – og så handler man – hurtigt!

Side 8.

CIMIC-arbejdet kan forekomme at være en ny oplevelse hver gang. Alligevel samler de enkelte hold erfaring, som bruges både militært og i samarbejde med de lokale myndigheder, organisationer og enkeltpersoner så indsatsen bliver stadig mere helstøbt.

Side 20.

Læs inde i bladet: Danskere træner irakere . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Anders Lassen legat til to Irak-soldater . . . . . 14 Min far er soldat – børnebog . . . . . . . . . . . . . 15 Dag 276 - orloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Bilsyn i forsvaret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Computerskærme gør gavn i Rumænien . . . 24 Nye bøger / 60-års dagen for befrielsen . . . . 25 Kort Nyt / Navne – . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Østsamarbejdet gør stadig gavn . . . . . . . . . . 28 Jenser i orkan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Sejlsport i Forsvaret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Nyt fra DEOS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Medaljens forside / DANCON-march . . . . . . . 34 Nye flykendere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 HÆRNYT 1-2005

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7029 eller på email til hok-presse@mil.dk

Side 3

Nyt forlig, og hvad så?

Af Peter Bartram oberstløjtnant, chef for udviklingsafdelingen, Hærens Operative Kommando

Nu er hærens struktur stort set fastlagt, og arbejdet med at overgå til ’den nye hær’ er begyndt.

Vi ønsker vel alle, at den transformation af hæren, som forsvarsforliget gør nødvendig, sker så hurtigt som muligt. Så kan vi fokusere på de nye opgaver og de nye enheder. Men en lang række hensyn skal drages ind i planlægningen og gennemførelsen. Set udefra kan det virke som en meget langsommelig proces uden det store momentum.

Man skal dog huske på, at en række forudsætninger skal på plads, inden hæren kan blive transformeret. Både driftsstruktur, ansvarsfordeling, økonomikoncept, beredskabsforhold, uddannelsesansvar og personelforvaltningsregler kræver justering. Arbejdet med disse forhold har taget tid, men processen var nødvendig.

Markante tiltag På denne baggrund er det vel naturligt, at det, vi gerne vil gøre i dag, i nogle tilfælde må vente til i morgen. Når det er sagt, er der faktisk allerede gennemført markante ændringer og tiltag: Store dele af 2 Brigade er oprettet og personel beordret i nye stillinger Hærens basisuddannelse er påbegyndt i sin endelige form, og reaktionsstyrkeuddannelsen er klar til gennemførelse fra juni.

Ansvaret for at uddanne enheder er taget fra regimenterne og lagt over til Danske Division.

En række enheder er (forberedt) nedlagt, bl. a. Den Danske Internationale Brigade.

De første forberedende tiltag med henblik på sammenlægning af Jydske Dragonregiment og Prinsens Livregiment, henholdsvis Dronningens Artilleriregiment og Kongens Artilleriregiment er iværksat. »Vækstenheder« for den nye

Side 4

Hæren står over for nye opgaver, som kræver ikke så lidt tilpasning og justering. Men forliget er så godt, at Hæren virkelig fortjener en chance for at få det til at virke. Foto: Erik Johansen.

hær er udpeget og bliver tilført personel og materiel Implementeringen Hærens Operative Kommando har sat et større implementeringsarbejde i gang, hvor hærens myndigheder bliver inddraget i en række projektgrupper.

Midt i denne proces er der givetvis mange, som endnu ikke har et klart billede af, hvor de skal forrette tjeneste, eller som finder den nye struktur med de funktionelle tjenester uoverskuelig. Måske nærer nogle endda skepsis over for, om de nye tanker kan gennemføres.

Det er min personlige opfattelse, at systemet kan bringes til at fungere, og på mange områder er jeg overbevist om, at vi – når vi først har vænnet os til de nye organisationer og den ændrede ansvarsfordeling – vil opleve, at dagligdagen bliver lettere og giver den operative struktur bedre mu-

ligheder og vilkår.

Giv hæren en chance Naturligvis vil der være områder, som skal efterreguleres, enten fordi vi har vurderet situationen forkert, fordi det nye koncept ændrer den måde, vi anvender vores ressourcer på, eller fordi vores procedurer skal justeres. Lad os dog ikke skræmme af sådanne forestillinger, men i stedet søge de muligheder, der byder sig for konstruktivt at justere hæren i takt med at behovet opstår.

Jeg drøfter ofte forskellige aspekter af »den nye hær« med kollegaer. I mange tilfælde giver dialogen anledning til at justere vores arbejde i positiv retning. Jeg håber, mange fortsat vil være engageret i arbejdet, vi har brug for hårdt arbejde, sagsbehandlere med »blod« i øjnene, erfaring og indsigt, men også mental fleksibilitet og mod til at give den nye hær en chance – det fortjener den!

HÆRNYT 1-2005

Danskere træner irakiske officerer Af HOK Presse Danske eksperter er i gang med at uddanne officererne i den nye irakiske hær. Det danske bidrag til NATO’s træningsmission i Bagdad omfatter ti danske officerer og befalingsmænd, der sammen med andre landes rådgivere hjælper irakerne med at oprette de nødvendige militære myndigheder og uddanne et officerskorps til at bemande dem.

Målet er at gøre irakerne »selvkørende«. Med tiden skal de irakiske officerer selv kunne føre enhederne, uddanne soldaterne og indkøbe det nødvendige materiel.

Men danskerne ved godt, at det kan tage tid. Sikkerhedssituationen, økonomien og irakernes fremskridt er nemlig svære elementer at forudsige.

- Fremdriften sker gradvist, sådan at vi først overgår til fase to, når fase et er gennemført. På den måde kan man sige, at missionen er begivenhedsstyret frem for tidsstyret, forklarer oberstløjtnant Max Nielsen, der er assistent for missionens danske næstkommanderende generalmajor Agner Rokos.

HÆRNYT 1-2005

Fart på træningen Danskerne er indkvarteret i en lejr bag den amerikanske ambassade i Bagdad. De syv officerer og tre befalingsmænd skal både være med til at løse administrative opgaver og gennemføre praktisk uddannelse af irakernes kommende militære ledere.

Sydøst for Bagdad bliver det gamle militærakademi moderniseret. Officererne skal bl. a. lære om effektive kommando- og kontrolsystemer. Der skal også oprettes en materielkommando, som bl. a. kan beslutte, hvilke køretøjer, radioer og håndvåben de irakiske sikkerhedsstyrker får brug for. Endelig skal danskerne hjælpe til med at stable en uddannelseskommando på benene, så der kommer fart på træningen af de irakiske soldater, som skal overtage ansvaret for landets sikkerhed.

Det er ikke meningen, at de multinationale rådgivere skal trække løsninger ned over hovedet på irakerne.

- Irakerne deltager i beslutnin-

gerne. NATO rådgiver og hjælper med modeller, finansiering og undervisere, men endemålet er naturligvis at gøre irakerne i stand til at styre det hele selv, fortæller Max Nielsen.

Chefsergent Karl Boysen ser ud over det fremmedartede område (oven for), mens generalmajor A. Rokos (nr. fire fra venstre) herunder diskuterer med britiske og irakiske officerer.

Side 5

Da Enhedskommandoen kom til Karup i Danmark Af Hans Vedholm oberstløjtnant-R, Chef for Presse- og Informations Center ved stab HOK

Der var kold krig i begyndelsen af 1960’erne, men oprettelsen af en fælles kommando for Østersøområdet styrkede Danmark.

- Ud fra et militært synspunkt og i betragtning af de geografiske forhold må forsvaret af Danmark og Slesvig-Holsten med omliggende farvande betragtes som én opgave, og det er derfor naturligt og må give det bedste resultat, at opgaven samles på én hånd. Det er begrundelsen for Enhedskommandoen med én chef i toppen.

Sådan sagde forsvarsminister Poul Hansen (S) i en redegørelse i folketingsmødet den 7. december 1961.

Umiddelbart efter folketingsdebattens afslutning blev den øverstkommanderende for de fælles forsvarsstyrker i Europa, den amerikanske general Lauris Nordstad, underrettet om den danske godkendelse og om, at regeringen ville udpege generalløjtnant Tage An-

dersen som Enhedskommandoens chef. Efter at sagen den 8. december havde været forelagt Det Nordatlantiske Råd i Paris, kunne general Norstad samme dag udsende meddelelse om, at Enhedskommandoen var blevet oprettet.

NATO-hovedkvarteret BALTAP i Karup var en realitet og begyndte sit praktiske virke den 8. januar 1962.

Rigtig kold krig Den militære situation i slutningen af 1950’erne og i begyndelsen af 1960’erne var på mange måder fastlåst, og det var frygt og mistænksomhed, der prægede både NATO-landene og Warszawapagtens medlemmer. Europa var delt.

Det samme var Tyskland. Oprettelsen af Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland) i 1949 førte til oprettelsen af Den Tyske Demokratiske Republik (DDR), og der var blokade af Vestberlin.

I 1955 blev Vesttyskland optaget i NATO, så vesttyskerne også kunne deltage i forsvaret af Vesteuropa. Der var nemlig en ikke ubegrundet frygt for, at Sovjetunionen var parat til at starte et angreb på Vesteuropa. Resultatet var en militær oprustning på begge sider, og det eneste, som tilsyneladende kunne holde dem i skak, var, at begge parter havde atomvåben.

Tre regioner I Europa var NATO opdelt i tre regioner. En syd-, en central- og en nordregion, og grænsen mellem central- og nordregionen var ved floden Elben, der løber gennem Hamborg.

Det stod tidligt klart for de militære planlæggere, at stræderne gennem de danske farvande var af afgørende strategisk betydning for den sovjetiske flåde. Der måtte derfor etableres et forsvar af den vestlige del af Østersøen og hertil skulle Vesttyskland naturligvis også bidrage. Derfor startede NATO

allerede i 1956 en planlægningsgruppe, der skulle komme med forslag til, hvordan man kunne samordne søstridskræfterne i Østersøen. Det stod dog hurtigt klart, at der var behov for også at inddrage hærstyrker og flystyrker i forsvaret af området.

I Danmark var situationen præget af den politiske situation. Der var direkte modstand mod atomvåben på dansk grund, og regeringen havde også afvist at stationere fremmede flystyrker i Danmark i fredstid. Men forstærkninger ville være nødvendige i en krigssituation, og hvis de skulle kunne nå frem, så måtte der ske en planlægning af, hvordan det kunne ske.

Tyske bekymringer I den nyoprettede vesttyske stat begyndte man også at stille krav.

Hvis vesttyske tropper skulle være med til at forsvare Jylland og eventuelt trække sig tilbage gennem Jylland, så måtte der etableres depoter i Jylland med oplægning af ammunition og materiel. Det var egentlig en national opgave, men bare tanken om tyske depoter i Danmark vakte voldsom harme og modstand, så løsningen blev, at der blev etableret depoter i NATO-regi.

De beskedne danske bidrag til forsvaret frem til forsvarsordningen af 1960 førte også til, at tyskerne stillede sig tvivlende over for, om Danmark var i stand til at leve op til sine forpligtelser. Så hvis der ikke kunne findes løsninger på depot-sagen, så måtte grænsen mellem central- og nordregionen flyttes op til den dansk-tyske grænse.

Den slags tanker blev ikke vel modtaget i København, og de var stærkt medvirkende til, at regeringen ønskede en løsning i NATOregi.

Modstand I sommeren 1961 var tingene ved at falde på plads, og så kom der

Generalløjtnant Tage Andersen blev den første chef for Enhedskommandoen.

NATO-hovedkvarteret i Karup begyndte sit virke 8. januar 1962.

Side 6

HÆRNYT 1-2005

uventet hjælp udefra. Den 31. august startede DDR med at bygge en mur gennem Berlin, så Øst- og Vestberlin blev helt adskilte. Det skabte fornyet krisestemning og medvirkede til, at NATO-samarbejdet kom i omdrejninger.

Og i Danmark var der siden 1960 en regering bestående af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.

I 1960 havde regeringen med møje og besvær fået vedtaget en forsvarsordning, som de radikale for første gang havde stemt for. Nu var der så spørgsmålet om Enhedskommandoen. De radikale var forbeholdne, men i Socialdemokratiet forlangte man, at Det Radikale Venstre skulle stemme for oprettelsen, hvis partiet ønskede at fortsætte i regeringen. Det blev afgørende, for de fremtrædende radikale ministre ønskede ikke at sprænge regeringen på det spørgsmål og på netop det tidspunkt.

Debatten i Folketinget sluttede med, at forslaget om oprettelse af en Enhedskommando blev vedtaget med 149 stemmer mod 13.

Lige inden afstemningen havde formanden for Socialistisk Folkeparti, Aksel Larsen, stillet et dagsordensforslag om, at spørgsmålet skulle sendes ud til folkeafstemning, men punktet bortfaldt med flertallets afgørelse.

Multinational Enhedskommandoen var skabt med en chef for de allierede styrker i den sydlige del af NATO’s nordregion (COMBALTAP), som altid skulle være en dansk general.

Under sig skulle han have fire chefer. En chef for flådestyrkerne (COMNAVBALTAP), der skulle være skiftevis dansk og tysk og med hovedkvarter i Kiel. Chefen for flyverstyrkerne (COMAIRBALTAP) skulle altid være dansker og med hovedkvarter i Karup.

Chefen for landstyrkerne på Sjælland og Bornholm (COMLANDZEALAND) skulle altid være dansker og med en ren dansk stab.

Endelig var der chefen for landstyrkerne i Jylland, på Fyn og i Slesvig-Holsten (COMLANDJUT), der skulle være skiftevis dansk og tysk og med hovedkvarter i Rendsborg.

Kritik Allerede den 12. og den 13. december kom der kritik fra den sovjetiske og den polske regering. Det HÆRNYT 1-2005

hed blandt andet, at den danske regerings handlemåde forværrer forholdet mellem Sovjetunionen og Danmark og vanskeliggør Danmarks neutrale naboers stilling.

Den påtænkte henlæggelse af Bornholm under Enhedskommandoen strider også imod ånd og bogstav i den danske regerings forsikringer af 8. marts 1946 om, at Danmark er rede til med sine egne styrker uden nogen som helst deltagelse af udenlandske tropper at besætte Bornholm og dér fuldt ud oprette sin forvaltning.

Statsminister Viggo Kampmann afgav den 14. december en erklæring, der var ganske skarp, og som afviste de fremførte synspunkter.

Det understregedes i erklæringen, at Danmarks deltagelse i NATO alene tjente defensive formål, at Forbundsrepublikken Tysklands deltagelse i NATO ikke ændrede alliancens rent defensive karakter, samt at den nu oprettede enhedskommando var en NATO-kommando og ikke som af Sovjetunionen hævdet et dansk-tysk arrangement med tysk dominans. Og erklæringen fortsatte: Gennemførelsen af enhedskommandoen betyder ingen ændring i den bestående tilstand, hvorefter der kun er danske styrker på Bornholm under dansk kommando.

Side 7

Aktiv Logistisk Føring – når HMAK følger trop … om klargøringen af et bidrag til NATO-styrke Af Logistikafdelingen Hærens Materielkommando »NATO deployerede i går sin reaktionsstyrke. Danmark er med i front med pansrede biler, lette telte og et køkken på en trailer – klar til indsættelse!« Sådan kunne pressen præsentere en historie med fokus på materielindholdet ved en udsendt dansk styrke. Historien vil dog næppe blive fortalt i den form, hvis vi ikke selv gør det!

Hærens Materielkommando (HMAK) lever fint med i det daglige med at være en forholdsvis anonym medspiller i opstillingen af enheder og støtten til de udsendte. Ikke desto mindre arbejder vi hele tiden sammen med alle andre logistiske partnere om at yde en tilfredsstillende logistisk støtte til kunderne inden for de givne rammer.

I vores virksomhed har vi øjnene stift rettet mod de højest prioriterede kunder – de udsendte styrker – men har også fokus på enheder, som skal opstilles på højt beredskab. I skrivende stund har vi i en periode medvirket til opstilling af det danske bidrag til NATO Response Force hold 4 (NRF-4). Dette består primært af den 1 Lette Opklaringseskadron fra Bornholm samt et nationalt støtteelement fra Aalborg. Lad os kigge lidt nærmere på denne opgave.

Tiden er kort En af HMAK daglige logistiske udfordringer er den begrænsede tid til indkøb og anskaffelser.

HMAK er over en bred kam med til at udruste enheder med allerede kendt såvel nyt materiel. Dette arbejde foregår ofte i kamp mod tiden, fordi det formelle grundlag

for opstilling af enheder ofte kommer sent i forhold til det arbejde og dermed den tid, som HMAK skal bruge i forhold til at indkøbe materiel og forhandle serviceydelser hos de civile leverandører, samt til at modificere materiel og køretøjer, indbygge udstyr m. m.

Der er sjældent mulighed for oplægning af materiel på lager, udover det materiel, der netop er nødvendigt for at kunne servicere eksisterende enheder i drift. Dette er for så vidt en ganske fornuftig forretningsfilosofi, når vi nu en gang er en virksomhed, der er kronisk afhængig af økonomiske midler til inddækning af akutte materielbehov. Det betyder, at vi ofte skal ud med kort varsel og indkøbe materiel, når vi skal opstille enheder til nye opgaver.

For at reducere tiden til at tilvejebringe materiel henvender vi os

NATO Response Force hold 4 omfatter blandt andet 1. Lette Opklaringseskadron fra Bornholm. De har prøvet det mange gange og er vant til at reagere med kort varsel.

Side 8

HÆRNYT 1-2005

Et feltkøkken leveret på en trailer er også en af de opgaver, der stiller krav til at finde den rette leverandør eller måske en kombination af flere leverandører.

til vore civile leverandører så snart, at der foreligger et tilstrækkelig sikkert grundlag om at udsende en enhed. Vi afventer ikke til der foreligger et fuldstændigt opstillingsgrundlag, hvor enhederne er normeret med materiel og udstyr, som efterfølgende kan rekvireres i DeMars af de opstillende regimenter. Nogle civile udbydere har vi endog så fint et samarbejde med, at vi rent faktisk kan lave forhåndsreservationer på materiel og udstyr, som vi med sikkerhed ved, vi kan få brug for. Det sikrer en hurtig levering, når behovet opstår.

Ved opstilling af NRF-4 bidraget gik vi allerede i gang, da der forelå en skitse over det væsentligste materiel. Vi fik placeret ordrer ved leverandører og informeret den logistiske fødekæde om de forventede leveringstider m. m. Sideløbende hermed blev det formelle opstillingsgrundlag oprettet i DeMars, så opstillende regimenter kunne begynde at oprette rekvisitioner, gennemføre omlagringer osv. Uagtet, at der formelt set var flere led mellem den enhed, som skal udsendes og HMAK, skete disse handlinger næsten samtiHÆRNYT 1-2005

digt. Det nedsatte tidsforbruget til indkøb og til opstilling af NRF-4 ganske betragteligt.

Vi vægter, at materiellet kan fungere i alle situationer. Afgørende for vores indkøb er, at vi har kendskab til det geografiske miljø og klimaforholdene i missionsområdet. Vi søger hele tiden at opdatere erfaringer og oversigter, der viser de nødvendige modifikationsarbejder, klargøringstider samt omkostninger, der er forbundet med at sende materiel og udstyr ud til fjernere egne som f. eks. Afrika, Mellemøsten eller Afghanistan.

Hjælp til selvhjælp Men der var naturligvis også andet materiel til NRF-4, som først kunne behandles af HMAK, da det blev identificeret i DeMars Format. Det er de materialer, vi kan kalde »småstumperne«, selvom de kan være nok så vigtige for enheden.

Efter det seneste NRF-4 kontaktbesøg kort før jul i Aalborg ved støtteelementet og på Bornholm ved eskadronen viste det sig, at der fortsat var materiel, som skulle bringes på plads inden 14. januar 2005, hvor den samlede enhed

skulle klarmeldes. For os i Hjørring betød det, at alle andre indkøb kortvarigt blev suspenderet og merarbejde taget i brug for hurtigt at afslutte disse sidst indløbende ordrer og få leveringerne på plads i en fart. I denne forbindelse er det vigtigt at anføre, at HMAK langtfra selv er i stand til at identificere alle fejl eller misforståelser, der kan genereres i et så komplekst system som DeMars. Ændring af materialenumre var bl. a. en kilde til misforståelser mellem kunder og HMAK. Forkert valg af rekvirerende fabrik og lager kan også være en årsag. Men når vi og kunderne under de løbende kontaktbesøg eller efter direkte henvendelser får afdækket disse forhold, gør vi alt for at bringe sådanne ting ud af verden. Informationsudveksling er således alfa og omega.

Andre er klar til at stå på nåle for at støtte. Hærens Hovedværksteds involvering i arbejdet med opstilling af NRF-4 var bl. a. koncentreret om færdigbygning af kommunikationscontainere samt om produktion og montering af indbygningssæt til radioer i enhedens køretøjer. En del af dette arbejde henlagde Hovedværkstedet til enheden på Bornholm for at tilgodese gennemførelse af eskadronens øvelser og uddannelser. Ligeledes har Hærens Parkområde forberedt planer om støtte med transport og pakning af enhedens ammunition.

Råd Vi søger også at rådgive andre på de områder, hvor vi råder over ekspertviden. Vi samarbejder især med HOK og skolerne. Et godt eksempel er udviklingen omkring lejrkonceptet.

Efter nærmere studie af NRF-4 opgavekompleks viste det sig, at det fastforankrede lejrkoncept baseret på containere ikke kunne anvendes i forhold til NRF-4. Der var

Side 9

Blandt de materielgenstande, som NRF-4 råder over, og som ikke er en hyldevare er minirendegravere.

brug for en mere fleksibel og let løsning, som skal matche indsættelse i bevægelige operationer. En variant blev udviklet under benævnelsen: »Let Lejrkoncept«.

Løsningen omfatter klimaanlæg (og varmeenheder), som er tilpasset de nye lette telte, med dertilhørende el-forsyning. Det er ikke »lige til« og kræver beregninger – stadig med kundens behov som det styrende parameter. Alene elforsyningen kræver korrekt dimensionerede generatorer og el-fordelere.

HMAK tilstræber at tilvejebringe nyt materiel og udstyr fra leverandører, som kan tilbyde levering inden for kort tid. Der er normalt tale om hyldevarer, som alt andet lige bidrager til en kort leveringstid. Til NRF-4 er der bl. a. tale om hyldevarer som lette telte, oppustelige liggeunderlag, bruseposer og en multifuel brænder til feltrationer for bare at nævne nogle stykker. Men der er også materiel med længere leveringstid, som f.eks. køkkentrailer eller minirendegraver, der i nogle tilfælde giver meget lidt tid til uddannelse.

Opfølgning undervejs Er kunderne tilfredse med produkterne? Det søger vi at afklare ved at gennemføre besøg for at få overleveret erfaringer med materiellet og for at levere logistisk støtte til enheden. Flere har sikkert ople-

Side 10

vet, at Hærens Hovedværksted med kort varsel har udsendt mekanikere for at støtte med at afhjælpe en eftersynspukkel eller hjulpet med at efterse f. eks. generatorer og kølecontainere. Andre har sikkert i en lejr set en repræsentant fra HMAK, som har ydet rådgivning omkring opbevaring af ammunition, bistået med stærkstrømsindretning eller gennemført forhandlinger med civile leverandører. Men vi yder også daglig teknisk rådgivning fra Hjørring på mail, fax og telefon til fagligt personel ved de udsendte.

Yde og nyde Det er ikke nyt for de fleste, at opstillingsgrundlaget for enheder løbende kan udvikle sig. Men også aftalegrundlaget kan være udsat for påvirkninger.

I det sene efterår kunne et af landene i NRF styrken pludseligt meddele, at de ikke var i stand til at tilvejebringe elektricitet og indkvartering som »Lead Nation« til de øvrige nationers støtteelementer. Derfor måtte vi omgående selv tage højde for dette aspekt. Multinationalt samvirke vil altid indeholde en vis risiko for, at »nogen« løber af pladsen.

Vi anviste et alternativ omfattende Telt 2000, som indledningsvis var blevet anskaffet til NRF-4, men senere forkastet som følge af udviklingen af »lejrlet-konceptet«.

El-forsyningen blev hurtigt dimensioneret til Telt 2000, men vi måtte alligevel ud på markedet og tilvejebringe et større klimaanlæg – AC-M15 – for at kunne tilgodese krav om ophold i ekstreme varme eller tørre områder (HOT/DRY).

Danmark har selv som led i forberedelserne af NRF-4 tilbudt at være »Lead Nation« på en aftale om levering af fødevarer, frugt og grønt samt mejeriprodukter. Denne aftale skal sikre, at alle enheder i NRF styrken så vidt muligt indenfor 14 dage kan supplere feltrationerne med ferske fødevarer og om muligt helt overgå til ferskvareforplejning. HMAK har i sagens natur haft ansvaret for udarbejdelse af dele af denne aftale, og været ansvarlig for almindelig kommercielt udbud og kontrakttegning med det valgte civile firma. Det er hensigten, at konceptet med levering af fødevarer skal afprøves under en større øvelse med NRF-4 til foråret.

Erfaring til eftertanke Vi er altid klar til fleksibelt at tilpasse os de behov, som kunderne måtte have, og til de vilkår, som enhederne opererer under. Tiden er dog ofte kort til indkøb og det økonomiske råderum er begrænset. Det er vores ramme. Vi vil benytte erfaringerne fra NRF-4 opstillingen til at optimere vores indsats til næste opgave.

HÆRNYT 1-2005

Rullemarie er blevet let på tå Af Kaj-Ivan Bæk major-R, journalist, PIC/HOK Forsvarets ammunitionsryddere har nu snart et år arbejdet med en ny type »Rullemarie«, en robot, der kan uskadeliggøre mistænkelige objekter.

Grundlæggende er det den samme type industrirobot som den tidligere, men der er opdateret på nogle væsentlige punkter.

- Den har f. eks. mistet sin navlestreng (den lange ledning, der styrede robotten, red.) og er nu helt radiostyret. Den har fået væsentligt bedre køreegenskaber og tek-

nikker, og så kan den forprogrammeres til forskellige opgaver. Den er desuden selv i stand til at samle værktøj op fra jorden og montere det, fortæller seniorsergent K. S. Sørensen fra Ingeniørregimentet i Skive.

Det forhold, at en Rullemarie er ledningsfri, gør, at den uden besvær kan dirigeres ind og ud og rundt i trange omgivelser, f. eks. et parkeringshus med mange tæt parkerede biler. En Rullemarie kan søge langt ind i mørke rum og dreje rundt om flere hjørner og stadigvæk have kontakt til rydderen, der styrer den. Blandt andet er den ny Rullemarie udstyret med et lytteaggregat, så endnu en sans kan føjes til de redskaber, rydderen kan benytte sig af. Herudover kan »Marie« se i mørke ved hjælp af videocameraer og infrarødt.

Rullemarie kan udstyres med forskellige »våben«. Her gøres klar til et »vandskud«, som i langt de fleste tilfælde er nok til at uskadeliggøre et mistænkeligt objekt. Andre gange må objektet samles op og gemmes i en såkaldt sprængkugle og transporteres væk til bortsprængning andet steds.

- En anden forbedring, som både politiet og vi selv er glade for er, at robotten nu ikke blot tager faste fotos af de mistænkelige genstande, men sender live ud til EODvognen. Herved kan vi lagre og videresende fotos on-line, hvilket kan være af betydning både for opgaveløsning og senere bevisførelse, siger K. S. Sørensen.

Næsten hver dag EOD-folkene har en travl hverdag.

Hvert år skrives der godt 300 rapporter om stort og småt. Mange gange er der tale om falsk alarm, som f. eks. i julen, da et gammelt batteri og nogle ledninger, som stak ud bag nogle juledekorationer i IKEA i Odense, skabte en vis ophedet stemning.

- Ikke engang personalet vidste, at det var der, men det var jo ganske uskadeligt, siger K. S. Sørensen, hvis hverdag i dette forår er præget af afhentning, opbevaring og bortskaffelse af (ulovligt!) fyrværkeri, som er dukket op i kølvandet på katastrofen i Seest.

Men det er en helt anden historie…

En Rullemarie transporteres i en såkaldt EOD-vogn. EOD står for Explosive Ordnance Disposal. Når robotten forlader vognen kan alle dens funktioner fjernstyres fra en pult i EOD-vognen.

Fotos: K-I. Bæk HÆRNYT 1-2005

Side 11

En af de absolut mest produktive videojournalister under optagelserne til »Bataljonen« var Rasmus Tantholdt. Her ses han med sit uundværlige DV-camera sammen med nogle af de danske soldater.

Bataljonen – bag kameraet!

Hvordan skete udvælgelsen af historierne? Hvordan blev dokumentarserien om de danske soldater i Irak til?

Af Peter Scharling Pedersen Presseofficer og forbindelsesofficer til TV 2 holdet bag Bataljonen Ideen til Bataljonen blev fostret under en tur til Irak af Michael Dyrby, TV 2 Nyhedernes chef, som ledsagede Forsvarschefen på et besøg hos de danske styrker i Irak i april 2004. Kort tid efter blev første del af holdet udpeget og de første planer blev lagt.

TV 2 Nyhederne og Hærens Operative Kommando (HOK) blev enige om nogle spilleregler for hvordan og hvorledes et sådant projekt kunne gennemføres. Efter et møde i Slagelse d. 19. juli 2004, faldt de sidste detaljer på plads. Det blev bl. a. aftalt, at tre mand skulle følge de sidste forberedelser i Oksbøl, at to mand rejste med soldaterne ned på første rotation d. 12. august for at følge de første dage i

Side 12

Irak samt at »dagbogen« skulle starte d. 15. september. Fra d. 15. september og 10 uger frem boede produktionsholdet sammen med soldaterne i Camp Danevang. Holdet boede i de første fem uger i et telt, hvor redigering skete i samme rum.

De sidste fem uger boede holdet i to beboelsescontainere og redigerede i en tredje.

Klargøringen HOK besluttede i juli, at der skulle tilknyttes en forbindelses-/presseofficer som skulle tage sig af koordinationen mellem bataljonen og TV 2 holdet. Opgaven bestod i, at finde »tilbud« i form af patruljer og andre aktiviteter i og omkring lejren, som redaktionslederen så besluttede sig for, hvilke han var interesseret i. Derefter tilbage til enhederne for at koordinere tid og

sted for afgang. I starten deltog redaktionslederen også i morgenbriefingerne, således han selv kunne danne sig et indtryk af hvilke muligheder der ville være de kommende dage. En anden rolle var at aflaste bataljonen, således at der var et minimum af ekstra opgaver som følge af TV 2 holdets ophold i lejren. Det kan selvfølgelig ikke helt undgås, at bataljonen mærkede at holdet var der, det var jo dem, de skulle filme. Men der var f. eks. en masse praktiske småting i starten, som skulle koordineres.

Det var alt lige fra ekstra strøm, opsætning af antenne, spisetider m.v. som jeg koordinerede med det Nationale Støtte Element (NSE), som var vores værter det første stykke tid. Efterhånden som produktionen skred frem, og TV holdet lærte flere og flere at kende, var der mange som selv henHÆRNYT 1-2005

vendte sig med gode ideer og forslag. Disse røg så med i puljen, som redaktionslederen kunne vælge imellem til næste uges program. Lad mig her fastslå, der er mange aktiviteter i og udenfor lejren, som ikke er blevet vist. Redaktionslederen måtte træffe mange valg undervejs. Der har sågar flere gange været indslag, som har været klippet færdig, men som måtte vige for andre historier.

Hvordan blev dokumentarserien om de danske soldater i Irak til?

Produktionsmetoden var helt ny og uafprøvet. Holdet skulle producere ti tv-programmer på samme tid, som mange andre tv-folk producerer ét program. Optagelserne til en uge startede torsdag og sluttede onsdag ugen efter. De var afhængige af, at de fik billeder og historier, som gik hjem hver dag.

Holdet bestod af fire mand ad gangen. En klipper, en redaktionsleder, en videojournalist (VJ) og en fotograf. For at kunne sprede sig mest muligt og få flest mulige historier, kørte de næsten altid alene. Derfor blev fotografen også brugt som videojournalist. Det betød, at de hver dag havde to mand, som kunne tage ud på opgaver. Redaktionslederen, som også er videojournalist, kunne så evt. dække behovet i lejren. D.v.s. at man i starten af ugen havde tre »hold«. Sidst på ugen, når klipperen og redaktionslederen skulle færdiggøre programmet, betød det dog, at det kun var de to VJ’s som kunne tage ud på opgaver. Onsdagen blev normalt ikke brugt som en del af programmet, men kun til at lave introduktionen. De første fem uger blev programmet sendt via satellit fra Basrah og hjem til Danmark. En lidt besværlig proces som gjorde, at en mand fra Basrah kom til lejren for at hente båndet med aftenens udsendelse, for at sende det hjem. Efter fem uger fik TV 2 deres eget udstyr ned, som betød, at de kunne sende live fra lejren samt at de kunne sende det ugentlige program hjem fra lejren.

Det gav nogle ekstra timer at producere i, og det betød at klipperen og redaktionslederen begyndte at få noget søvn mellem tirsdag og onsdag, hvilket ikke var tilfældet de første uger.

Konfrontation Samtidig prøvede TV-holdet noget, som er sjældent for nyhedsHÆRNYT 1-2005

journalister. De skulle uge efter uge stå ansigt til ansigt med de folk, som de lavede tv om – noget, de normalt aldrig oplever. Der har været mange reaktioner undervejs – både positive og negative. Der er heller ikke nogen tvivl om, at bevidst eller ubevidst, har det været nødvendigt for TV-holdet at producere noget som soldaterne syntes om. Noget som gjorde, at man følte, at man kunne stole på dem. Hvis de allerede i indslag to havde behandlet nogen dårligt, kunne det have fået stor indflydelse på soldaternes vilje til at medvirke i programmet. Noget som også betød, at holdet blev nødt til at informere ud til bataljonens personel for undervejs at justere de forventninger, som nogle af soldaterne havde til projektet. Også fordi konceptet var blevet ændret i forhold til det oplæg, som soldaterne havde fået inden projektets start.

Man skal blot huske på, at programmet aldrig har været tænkt som oplysning om Forsvaret og ej heller kun for de pårørende, som jo naturligvis gerne ville se lige nøjagtig deres soldat. Programmet har henvendt sig til ca. 500.000 mennesker, som syntes, det har været spændende at følge med i dele af soldaternes hverdag. Jeg ved godt, at der er mange gode historier, som ikke er fortalt endnu, men samtidigt er der blevet fortalt flere gode historier om Forsvaret, end der har været i mange år. Og det skal vi fra Forsvarets side være glade for.

Udvælgelsen Der var hjemmefra et antal ideer til historier, som de gerne ville bringe. Derudover dukkede der løbende nye ideer op, efterhånden som man lærte soldaterne bedre at kende og hørte snakken omkring i lejren. Der var generelt stor velvil-

je i bataljonen til at medvirke, og der kom også herfra mange gode ideer til historier og vinkler som kunne bringes. Ideer og muligheder blev drøftet imellem TV 2 folkene og i sidste ende var det redaktionsleder Kristian Frederiksen, som besluttede hvad der skulle med i programmerne.

Afslutning Dokumentar-serien »Bataljonen« blev indstillet til to priser ved årets TV-festival, som er en prisuddeling, der hylder de bedste programmer indenfor tv-branchen.

I kategorien Årets aktualitetsprogram 2004, hvor de konkurrerede med Profilen, Debatten og Reportageholdet/Løkken amok, samt kategorien Årets Program 2004 i konkurrence med bl. a. En familie i krig, K-Notatet og Krøniken. Det blev Debatten og Krøniken som vandt priserne, men de må også begge siges at henvende sig til en bredere skare af seere end Bataljonen.

TV 2 holdet har i hele forløbet arbejdet hårdt, på alle tider af døgnet på lige vilkår med soldaterne og med et fremragende resultat til følge. Ikke bare for Forsvaret, men forhåbentlig også for TV 2.

Jeg var fra starten af projektet overbevist om, at projektet ville være godt for Forsvaret, men også for de pårørende samt beslutningstagerne i Danmark, som efter min mening alle har fået et bedre indblik i vores opgaver og hverdag i Irak.

De har skildret dagligdagen på godt og ondt, og de har også bragt historier, som vi normalt ikke selv ville have annonceret med. Vi har accepteret, at det var TV 2, som vurderede hvad som var interessant for seerne. Det at Forsvaret ikke havde kontrol med og indflydelse på indholdet, vurderes i høj grad at have styrket troværdigheden bag programmet.

TV 2-holdet bag Bataljonen: Kristian Frederiksen, redaktionsleder og videojournalist (10 uger).

Karsten Søndergaard, klipper (10 uger).

Rasmus Tantholdt, videojournalist. (5 uger).

Simon Borg, fotograf og videojournalist. (5 uger).

Uffe Bregendahl, videojournalist. (5 uger).

Ole Pars, fotograf og videojournalist. (5 uger).

Peter Scharling Pedersen, Presseofficer og forbindelsesofficer for TV 2 (10 uger).

Side 13

Fra receptionen på Amalienborg, fra højre Hans Kongelige Højhed Konprins Frederik, overkonstabel Thomas Huusmann, sergent Ole Gretlund, chefen for Jægerkorpset, oberstløjtnant Henrik Højris Friis (i baggrunden) og major P.-E. E. Andersen.

Anders Lassen-legat til to Irak-soldater Af P-E E. Andersen major, Dronningens Artilleriregiment for tiden til tjeneste ved Hærens Materielkommando

To soldater fra Den Danske Bataljon i Irak, hold 3 hædret med legat for ekstraordinær indsats.

Det kan være svært at overbevise sig selv om, at man er udpeget til at modtage et legat. Man vil sikkert synes, at man bare har gjort som forventet, og at ens bedrift eller bedrifter vel ikke er at regne for noget i forhold til de andres andel af opgaveløsningen. Ikke desto mindre måtte to danske soldater, sergent ved Det Danske Internationale Logistikcenter, Ole Gretlund, og overkonstabel Thomas Huusmann ved Den Kongelige Livgarde, erkende, at deres bedrifter var kommet så meget i fokus, at de var indstillet til Anders Lassen-legatet.

Side 14

Anders Lassen og fonden Anders Lassen var blandt de første danskere i udlandet, der i 1940 valgte at tage kampen op mod den nazistiske besættelsesmagt. Han meldte sig til de britiske styrker og blev optaget i den nyoprettede enhed Special Boat Service (SBS).

Han gjorde tjeneste her under hele krigen, indtil han faldt i Norditalien, den 9. april 1945, på femårsdagen for Danmarks besættelse – kun 24 år gammel – i spidsen for en enhed. Major Anders Lassen blev højt dekoreret, bl. a. blev han tildelt tre Militærkors og blev for sin indsats hædret posthumt med Victoriakorset.

Det var i mindet om denne store personlighed og hans indsats for Danmark, at Anders Lassen Fonden blev indstiftet med Hans kongelige Højhed Kronprinsen som protektor.

Anders Lassen Fonden har uddelt legater siden 1998, men der har ikke hvert år været kandidater til modtagelse.

Legatmodtagerne Sergent Ole Gretlund blev tildelt fondens legat for den 8. maj 2004, som gruppefører for en panserinfanterigruppe ved Den Danske Bataljon i Irak, hold 3, at have udvist eksemplarisk føring af sin enhed under kamp med en fjendtlig styrke, samt under stort personligt mod at have sikret en frigørelse af egne bundne styrker, så disse kunne bringes i sikkerhed.

For denne dåd modtog sergenten 20.000 kr.

Overkonstabel Thomas Huusmann blev tildelt fondens legat for under tjeneste ved Den Danske Bataljon i Irak, hold 3, den 20. maj 2004 og den 7. august, at have udvist helt ekstraordinært stort personligt mod under kamp med fjendtlige styrker. Overkonstablens lynsnare og uselviske reaktion var stærkt medvirkende til at forhindre tab ved egne enheder.

For denne dåd modtog overkonstablen 40.000 kr.

HÆRNYT 1-2005

Forsvaret udgiver børnebog:

Min far er soldat »Min far er soldat« er titlen på den seneste udgivelse fra Forsvarsakademiet. Bogen er det nyeste skud på stammen af initiativer, der skal hjælpe familie og pårørende til udsendte soldater.

De fire-syv-årige er normalt meget langt fra Forsvarsakademiets normale målgruppe. Men med børnebogen håber Fakultetet for Militærpsykologi, at udsendte soldater kan mindske de problemer, som børn får ved at undvære deres far eller mor. Problemer, der bliver ekstra store, når en forælder er udsendt til et konfliktområde.

Gennemsnitsalderen for udsendte danske soldater har de seneste år ligget på omkring 28 år.

Dermed er der mange af de udsendte, der har børn derhjemme.

Mens der længe har været hæfter og pjecer, der beskriver forholdet mellem soldaten og partneren, så har der været tomt på hylden med emner for børn.

Undersøgelser og erfaringer har vist, at der er et stort behov for information til udsendte soldaters familier. For at opfylde informationsbehovet og give soldaterne og partneren et værktøj til at forklare børnene om den omvæltning, der skal ske, er der også en række gode råd og praktiske forslag til, hvordan man som forældre kan tackle situationen. »Min far er soldat« er skrevet af sociolog Christoffer Boserup Skov, der har været tilknyttet Forsvarsakademiet i de to måneder, det har taget ham at skrive bogen. I hans research til historien har Christoffer Boserup Skov talt med både

psykologer, udsendte soldater og deres hjemmegående koner/kærester.

- Målet med bogen er at få beskrevet situationen fra børnenes perspektiv. Hvordan oplever de situationen? Hvad er de glade for og hvad er de bange for? Hvilke tanker har de gjort sig i forbindelse med, at deres far skal udsendes?, forklarer Christoffer Boserup Skov.

Bogen er skrevet, så børn selv kan læse den eller forstå den, hvis den bliver læst højt. Illustrationerne er lavet af tegneren Cay Brøndum. Forsvarets Velfærdsfond og Hærens Konstabel og Korporalforening har støttet trykningen af bogen. »Min far er soldat« bliver distribueret, så den kan indgå i den samlede informationspakke, som soldaterne får, inden de udsendes

i international tjeneste. Derudover vil den blive rundsendt til de danske biblioteker.

For yderligere oplysninger kontakt Sektionschef Birgitte Hommelgaard, Fakultetet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik, Forsvarsakademiet, Svanemøllens Kaserne på telefon 3915 1941 eller 4010 7515. Forfatter Christoffer Boserup Skov træffes på telefon 6179 4204.

Bestillingen af bogen: Børnebogen er gratis for udsendte soldater og deres pårørende samt soldater, der skal udsendes og deres pårørende. Andre interesserede kan købe bogen for kr. 69,95 ved bestilling hos Det Kongelige Garnisonsbibliotek på telefon 3347 9525 eller online på: www.fak.dk/Default.asp?ID=579

Min far er soldat skal indgå i den samlede informationspakke, som udsendte soldater får før missionen. Den er gratis for udsendte og deres pårørende – andre interesserede kan købe bogen.

HÆRNYT 1-2005

Side 15

Dragoner i nye roller Af Filip Ulrichsen kaptajn og journalist Presse og Information, HOK

Alt fra krigsforbrydere til miljøsvin kan begynde at ryste i bukserne. Jydske Dragonregiment producerer universal-soldater, der kan sættes ind imod alt - både i krig og fred.

Så lød startskuddet for hærens nye basisuddannelse (HBU) med vennesæl pædagogik og mindre fokus på de krigeriske opgaver. 1. februar strømmede værnepligtige unge mænd og frivillige kvinder ind ad portene til en firemåneders smagsprøve ved hærens regimenter. Den nu 23-dage gamle dragon Maria Noer er en af dem.

- Det har været nogle hektiske dage. Der sker noget hele tiden, og vi skal huske en frygtelig masse nyt, fortæller hun fra sit skyttehul i øvelsesterrænet uden for kasernen i Holstebro.

Jydske Dragonregiment har været vant til at besejre fjenden med

koldt stål, hvad enten det sad på rytternes blanke sabler eller på fronten af en kampvogn. Nu skal uddannelsen skabe et blødere sikkerhedspolitisk redskab: Totalforsvarssoldaten, med evne til at yde førstehjælp, slukke ildebrand og inddæmme miljøkatastrofer.

Barsk tur i felten Hos disse dragoner er der dog ingen tegn på, at basisuddannelsen er et kompromis med de klassiske soldaterdyder. Beredskabsområdet er sikret med maskingeværer og panserværnsvåben, mens soldaterne hakker sig ned gennem øvelsesterrænets frosne skorpe.

De bliver trænet som enkeltkæmpere og skal kunne rense skov og bryde ind i et hus sammen med makkeren.

- Alt i alt får vi nogle mere bredt anvendelige soldater nu, end vi fik fra de gamle rekruthold, mener premierløjtnant Claus Schmidt, der er næstkommanderende ved 2 HBU-eskadron ved regimentets II Uddannelsesbataljon.

Det er første gang de nye dragoner skal overnatte i felten, og eskadronsledelsen har regnet ud, at vindfaktoren får kulden til at føles som minus 30 grader. Trods de bar-

ske feltforhold har Jydske Dragonregiment haft nemt ved at nå målet om at rekruttere 20 procent af de basisuddannede soldater til den efterfølgende otte måneders reaktionsstyrkeuddannelse. Fra efterårsholdet, der også blev uddannet efter de nye principper, meldte omtrent halvdelen sig til videre uddannelse.

Nyt træningscenter Det kan til dels hænge sammen med, at regimentet ikke har behøvet at slå knuder på sig selv for at leve op til kravet om, at soldaterne skal behandles som kolleger fra første færd.

- Tonen har altid været god, mens jeg har været ved regimentet, mener Claus Schmidt. Hans delingsførere nævner da også mandskabsbehandlingen som den store motiverende udfordring under basisuddannelsen.

Alligevel fornemmer man en vis skuffelse over, at uddannelsen ikke levner mulighed for at prøve sig af som taktisk fører.

- Tjenesten er da anderledes end den, jeg havde forventet, da jeg meldte mig som reserveofficer.

Men nu håber jeg på at kunne fortsætte som delingsfører under reaktionsstyrkeuddannelsen og komme med på hold 7 til Irak, siger løjtnant Dennis Sobol. Han har lige drevet gæk med sine måbende rekrutter. Med en bundløs feltrations-kasse placeret oven på et hul i jorden trak han den ene godbid efter den anden op af æsken. Først da en halv liter cola og en oversize slikblanding kom til syne, begyndte enkelte af soldaterne at udveksle skeptiske blikke.

Regimentet tog et helt nyt træningsområde i brug i september.

Redningsuddannelsescenteret Fladmose er bygget til de nye totalforsvarsopgaver. Der er bl. a. containerplatform til nedfiring med båre og to bassiner, der skal lære

Uden mad og drikke – og uden relevant udrustning og materiel – dur hverken en beredskabssoldat eller en kriger. Så det hele skal prøves i den korte værnepligt.

Foto: Tommy Bruhn, JDR.

Side 16

HÆRNYT 1-2005

Selv om den nye værnepligtige skal kunne klare både brand og redning skal de grundlæggende soldatermæssige færdigheder altså også være indarbejdet i rygraden i en vis udstrækning. Derfor skal der stadig graves nærforsvarshuller – også selv om det fryser 15 grader. Foto: Tommy Bruhn, JDR.

de værnepligtige at bygge en dæmning med sandsække.

- Når vandet bag efter bliver tømt i den ene side, kan jeg se, om arbejdet er gjort godt nok, fortæller oversergent Claus Johansen, der sammen med regimentets øvrige HBU-instruktører har været på 14 dages kursus med Beredskabsstyrelsens eksperter.

Bedre borgere Han siger med en vis stolthed i stemmen: - Vi lærer folk at blive bedre samfundsborgere. Målet er, at den hjemsendte HBU-soldat kan hjælpe civilsamfundet under større eller mindre katastrofer. Ser han en væltet gyllevogn, kører han ikke bare forbi, men standser op, yder førstehjælp til chaufføren og forhindrer gyllen i at fosse ud i vandløbet. Ved brand i en bygning har HBU-soldaten, før brandvæsenet suser ind, evakueret beboerne og måske reddet fastklemte mennesker ud med særlige løfte- og murHÆRNYT 1-2005

brydningsteknikker.

Premierløjtnant Anders Thilqvist er ansvarlig for implementeringen af HBU ved Jydske Dragonregiment. Han beskriver totalforsvarssoldatens kvaliteter sådan: - Soldaten har på én gang en grøn, en blå og en orange profil en krigsmæssig, en fredsbevarende og en civil.

Derfor er uddannelsen opbygget i netop de tre moduler: Modul A - Her er vi krigere med sløring i hovedet og kniv mellem tænderne.

Modul B - Nu foregår det med FN-flag i hånden, journalister siddende på den ene skulder og politikere på den anden.

Modul C - Så trækker vi i kedeldragt, arbejdshandsker og sikkerhedssko.

Anders Thilqvist håber, at eskadronen fortsat forstår, at HBU ikke skal sammenlignes med den gamle rekruttid.

- Man kan slide soldaterne i stykker, hvis man betragter soldaterne som rekrutter, der skal have hægtet store rygsække på. De fysiske udfordringer skal nok komme senere under reaktionsstyrkeuddannelsen, mener han.

Ude ved skyttehullerne er der delte meninger om belastningen.

- Jeg havde regnet med, at der ville være mere idræt, og der er ikke tid til at gå ned og løfte vægte i fritiden, lyder det lidt skuffet fra dragon Jacob Nielsen. Men dragon Cecilie Ishøi har den modsatte oplevelse.

- Det er hårdt, fordi vi ikke er vant til at grave og slæbe på tunge ting, siger hun og kryber frem for at afprøve skydestillingen fra sit sneslørede skyttehul.

Ikke en rekrutuddannelse Indtil nu er 2. eskadron kun nået til den indledende feltuddannelse.

Side 17

Dag 276 – Orlov Af Morten Fredslund journalist, PIC/ST/HOK

En nyfødt nevø, vaccinationer, pokalfinalen i Ishockey, en fødselsdagsfest, nytårsaften og en orkanagtig storm ventede Claus Thordal Larsen, da han var hjemme på orlov fra tjenesten i Irak.

- Det har været et lækkert gensyn med familien og mine venner. Og selvfølgelige var det en god fornemmelse at komme hjem og se min nevø, som blev født 24 timer før, jeg landede i Danmark. Jeg havde håbet at være hjemme, da min søster skulle føde, men 24 timer er da til at leve med, siger Claus Thordal Larsen, da vi besøger ham og hans familie i det store parcelhus i Søften lidt nordvest for Århus.

Claus kom til Danmark den 29. december for at holde 20 dages orlov. På sofabordet er dækket op til kaffe, og der serveres pandekager med is. Claus' far er kok, hvilket den fornemt anrettede lækkerbisken bærer præg af.

- Det er gået slag i slag, og selv om jeg har fået slappet af, har jeg egentlig ikke fået sovet ud. Det er kørt i et højt gear, siden jeg kom hjem, fortæller Claus.

Egentlig havde han planer om, at 14 dage af orloven skulle have været brugt på en skiferie. Men det er nu udskudt til efter hjemsendelsen, hvor han i uge ni har planlagt en skitur sammen med niti kammerater fra Irak.

På rundrejse i Danmark Efter at have indledt sit ophold i Danmark med et besøg hos søsteren og den nyfødte i Aalborg, holdt han nytårsaften i Århus. Så gik turen til København, hvor det gjaldt besøg hos fætre og kusiner. Så ramte orkanen Danmark og væltede et træ i familiens have.

For at Claus skulle føle lidt julestemning havde hans far ladet en nisse sidde i familiens legehus til han kom hjem.

Foto: Morten Fredslund.

Side 18

- Min far havde fødselsdag forleden, og hele familien med mine forældre, fire søskende, to svogre og ikke mindst min lille nyfødte nevø var samlet her i Søften. Det var rart. Dagen efter tog vi ind at se pokalfinalen i Ishockey mellem Aalborg og Rungsted, og i det hele taget har jeg haft rimelig travlt, fortæller Claus, der også måtte en tur til Skive for at blive re-vaccineret.

- Inden jeg rejser igen, skal jeg også nå og besøge forældrene til en af mine kammerater fra Irak. Bare lige for at fortælle, hvordan det går dernede, selv om situationen følges tæt i medierne her op til valget, siger Claus og tilføjer: - Jeg har ikke fulgt så meget med i medierne, mens jeg er herhjemme. For jeg ved, at jeg vil få det rigtig skidt med ikke at være til stede i delingen, hvis der sker noget dernede, mens jeg er herhjemme.

Et omsorgs-gen I den store hjørnesofa i den hyggelig stue sidder udover Claus også hans forældre og lillesøsteren Pernille, mens lillebroderen Jacob er rykket ind på sit værelse for at spille et pc-spil færdigt.

- Det er typisk for Claus. Han har et meget stort omsorgs-gen. Og det første han spurgte til, da vi hentede ham var, hvordan hans nyfødte nevø havde det – og om vores to katte Mulle og Simba var ok, siger Claus’ mor, Birthe Larsen med et smil.

Faderen, Troels tilføjer:

- Ja, Claus er meget humant anlagt. Han er også god til at snakke med folk, og siden han kom hjem, har vi da heller ikke haft brug for at stille spørgsmål hele tiden. Især de første par dage stod munden ikke stille på ham, og de første par timer efter vi havde hentet ham, talte han uafbrudt. Vi fik slet ikke lov til at spørge om noget. Det kom helt af sig selv, siger Troels Larsen og griner.

Et replay - Jeg synes der er så mange ting, jeg gerne vil fortælle om opholdet dernede. Men efter nogle dage, hvor jeg begyndte at møde flere og flere mennesker, syntes jeg, at det hele blev et replay. Så nu vil jeg godt snakke om noget andet, og lytte noget mere til, hvad de herhjemme har at fortælle de sidste dage, jeg er hjemme, indskyder Claus.

Birthe Larsen er natsygeplejerske på skadestuen på Århus Sygehus og kender betydningen af, at man får lov til at fortælle det, man har på hjerte.

- Jeg synes nu dine beretninger er kommet på en fornuftig måde.

Og hvis vi spørger, får vi svar. Når man har oplevet en masse, er det vigtigt, at man får det fortalt – ellers kommer det kun ondt igen, siger Birthe Larsen.

God orientering Nu hvor Claus kun har en måneds tid tilbage af sin udsendelsesperiode, er begge forældre fortrøstningsfulde ved at skulle sende Claus til Irak igen. De har deltaget i to orienteringsmøder ved Prinsens Livregiment – et før Claus blev udsendt og et midtvejs-møde.

- På midtvejsmødet var næstkommanderende fra kompagniet hjemme og fortælle om forholdene. Han var en fantastisk fortæller, og vi fik meget med derfra. Desuden har vi altid følt, at det var helt ok, hvis vi fik behov for at ringe til regimentet med spørgsmål, siger Birthe Larsen.

- Vi får en række orienteringsbreve fra oberst Lund. Det synes jeg er glimrende og noget lidt uvant, at man sådan får lange breve i ens egen postkasse. Stort set alt foregår jo ellers via e-mail i dag, tilHÆRNYT 1-2005

Stormen væltede et træ i haven, mens Claus var hjemme. Her er familien samlet om vindfælden. Fra venstre Jacob, Troels, Claus, Pernille og Birthe Larsen. Foto: Morten Fredslund.

føjer Troels Larsen.

Da danske køretøjer blev ramt af vejbomber i oktober var begge forældre også fortrøstningsfulde. Og de nåede aldrig at blive ængstelige, før Claus ringede hjem og fortalte, at han faktisk var involveret i begge angreb, men uskadt.

- Oberst Lund har lovet at ringe, hvis der sker noget. Og hvis det er alvorligt, vil han selv møde op. Og da det ikke skete, efter vi havde hørt nyheden om angrebene, var vi overbeviste om, at der ikke var sket Claus noget alvorligt. Jeg var dog lidt mere nervøs end ellers, da jeg kørte hjem fra arbejde kort tid efter, jeg havde hørt om angrebene i nyhederne. Men da vi ikke så skyggen af obersten, stolede vi på at der ikke var sket Claus noget.

Lund virker meget troværdig, og det er en dejlig aftale at have, siger Troels Larsen.

Senere ringede Claus hjem fra Irak og fortalte sine forældre om de to angreb. Ved det første angreb havde han siddet i følgebilen, og ved angreb nummer to var han i en pansret ambulance, som var meget tæt på eksplosionen.

- Mange forældre ville nok gå rundt og være hundeangste. Men det har vi permanent besluttet, at det vil vi ikke være. Det nytter jo ikke noget. Der er jo rigtig meget, der er farligt her i livet. Claus har altid klatret højt op i træerne, han HÆRNYT 1-2005

har sejlet kano og været på skiture gennem Europa. Og så kan det ikke nytte at gå rundt og være ængstelig hele tiden. Og de gange han før har været af sted på egen hånd, har vi slet ikke fået den samme information, som vi får, mens han er i Irak, siger skadestuesygeplejersken, Birthe Larsen.

- Jeg vågnede godt nok op om natten med en grim tanke om, hvad der kunne være sket, indskyder søsteren Pernille. Ændring til det bedre Såvel Birthe, Troels som Pernille lægger ikke skjul på, at det de var meste spændte på at se, da Claus kom hjem, var om han havde ændret sig psykisk.

- Inden de blev sendt af sted, fortalte oberst Lund, at nogle godt kunne ændre adfærd. Men det gælder altså ikke Claus. Han både snakker og spiser lige så meget, som han altid har gjort. Og jeg føler også, han er blevet lidt mere voksen. Jeg vil dog ikke pege på, hvis skyld det, siger Troels og Birthe tilføjer: - Jeg tror også forsvaret er blevet bedre til at udvælge dem, der sendes af sted, så vi ikke så ofte ser nogle med psykiske ar. Selvfølgelig kan man komme fysisk til skade - men det kan alle, og jeg synes, det er en rigtig god måde for Claus til at få prøvet sig selv af på. Det

giver ham en god ballast, og han lærer også at samarbejde med andre i et team. Soldaterne lærer at stole på hinanden. Jeg er overbevist om, at han lærer utroligt meget. Så jeg glæder mig på hans vegne, at han tog beslutningen. Jeg har tidligere selv haft planer om at blive udsendt som sygeplejerske men det satte fem børn ligesom en stopper for, siger Birthe Larsen.

- Jeg tror nu også, det har en opdragende effekt, siger Pernille.

- Han er blevet bedre til at rydde af bordet, og forleden bad han mig om at lægge et tæppe ordentligt sammen. Det er nye toner, griner hun.

Huset for sig selv Claus rejste retur til Irak den 17. januar for at forrette de sidste 29 dages tjeneste ved DANCON/Irak.

- Jeg tror det er godt for Claus, at han først kom på orlov så sent i forløbet. Men nu har jeg det også sådan, at nu, hvor der kun er en måned til han kommer hjem, ja så må der altså ikke ske ham noget.

Og jeg glæder mig allerede til, at han kommer hjem næste gang, selv om vi godt nok er på skiferie i den uge, siger Birthe og Claus tilføjer med et grin: - Så har jeg huset for mig selv. Så bare rolig – det kommer ikke til at stå tomt.

Side 19

CIMIC i Irak – en ny oplevelse hver gang Af P.-E. E. Andersen major, Dronningens Artilleriregiment for tiden til tjeneste ved Hærens Materielkommando Er vores hjemlige opfattelse af det Civilt-Militære Samarbejde (CIMIC) i overensstemmelse med den praktiske udførelse i Irak?

En gang imellem kan man godt spørge sig selv om, hvorvidt det man skriver og lærer under den hjemlige uddannelse nu også er gældende, når det drejer sig om praktisk tjeneste under udsendelse.

Civilt-Militært Samarbejde (CIMIC) er ingen ny foreteelse. Det var et begreb og arbejdsform, som amerikanerne introducerede og anvendte under 2. verdenskrig. Man må jo nok sige, at det måske har fået en ny betydning eller måske en renæssance i forbindelse med den kolde krigs ophør, og den efterfølgende deltagelse i fredsstøttende operationer. Anvendelse af CIMIC er ikke noget specielt

for det danske bidrag i Irak, og alligevel. Missionen i Irak har indtil videre været kendetegnet ved, at NGO, GO og lign. ikke eller kun i ringe grad har deltaget i arbejdet med genopbygning af landet. I andre fredsstøttende operationer har der været et udpræget engagement fra de forskellige organisationers side. I Irak har hele denne opgave stort set været pålagt koalitionsstyrkerne og disses nationale regeringer. CIMIC-arbejdet under den fredstøttende operation i Irak har altså arbejdet efter nogenlunde samme principper, som under den regulære krig i Europa for mere end 50 år siden.

Man kan derfor spørge sig selv om den praktiske anvendelse af CIMIC i Irak samt de opnåede resultater giver anledning til ændringer i den hjemlige opfattelse.

Grundlaget for CIMIC arbejdet CIMIC er i dansk militær sammenhæng et forholdsvis nyt begreb.

Den danske policy og doktrin knytter sig til de overordnede NATO dokumenter og er beskrevet i det relativt nye reglement »Håndbog for Civilt-Militært samarbejde«.

Her defineres CIMIC som: "De midler og foranstaltninger, som støtter forbindelserne mellem militære chefer og de nationale myndigheder – civile og militære – samt civilbefolkningen i et område, hvor militære styrker er eller planlægger at blive indsat. Sådanne foranstaltninger omfatter samarbejde med ikke-statslige og internationale organer, organisationer og myndigheder«.

Tre øvrige faktorer understøtter CIMIC: CIMIC aktiviteter udgør en del af chefens overordnede plan og gennemføres til støtte for den overordnede opgave. CIMIC kan derfor betegnes som en støttefunktion til den militære opgaveløsning.

CIMIC-staben skal være en fuldt integreret del af hovedkvarteret og have fuldt overblik over CIMIC ak-

Civil demonstration foran CIMIC House i Al Qurnah. Umiddelbart kunne man have forventet, at demonstrationen var negativ, men målet med den var at vise den positive stemning over for koalitionsstyrkerne i almindelighed og for en aktiv dansk tilstedeværelse i området i særdeleshed.

Side 20

HÆRNYT 1-2005

tiviteter i operationsområdet.

I samarbejde med et potentielt stort antal civile organisationer skal den militære styrke, så vidt muligt og med egne ressourcer, støtte disse organisationers aktiviteter. Det forudsættes, at støtten til civile organisationer ikke kompromitterer den militære opgave, og at ansvaret for gennemførelse af civile opgaver snarest muligt overdrages til relevante civile organisationer.

CIMIC aktiviteter og CIMIC støtte til civile organisationer medvirker til at reducere konflikter og spændinger i civilbefolkningen, som ofte opstår som følge af militære operationer. CIMIC aktiviteter skal være simple og skal kunne støttes af de rådige ressourcer, inklusiv rådigt (CIMIC-)personel. En tidlig koordination og forhandling med civile myndigheder kan tilsikre en effektiv og succesrig operation.

Illustrationen ovenfor giver et billede af CIMIC arbejdsområder og grænseflader: Med denne definition og grænsedragning betyder det, at CIMIC reglementarisk kan opdele sin virksomhed på tre hovedområder: Civile-Militære forbindelser (CivilMilitary Liaison (CML)). Civile–Militære forbindelser dækker forbindelserne mellem militære styrker og civile myndigheder, organisationer og civilbefolkningen i det område, hvor styrken er eller planlægges indsat.

Støtte til det civile samfund (Support to the Civil Environment (SCE)). Omfatter al støtte fra den militære enhed til civile myndigheder, organisationer og civilbefolkningen.

Støtte til den militære enhed HÆRNYT 1-2005

(Support to the Force (STF)).

Dækker behovet for civile ressourcer til støtte for den militære operation.

En operation eller mission udvikler sig over tid. Det kan være til såvel den negative som den positive side. Det kan være i forhold til det eller de fastsatte mål, men også afhængig af hvilke øjne, der ser på den. Det betyder, at CIMIC arbejdet i perioden februar til august 2004 (under hold tre) sikkert ikke er karakteriseret ved det samme, som er gældende for det forudgående hold to eller det efterfølgende hold fire.

Civil demonstration foran CIMIC House i Al Qurnah Missionen i Irak bar præg af, at koalitionen, var gået ind i landet og efterfølgende afsat det siddende styre. Det var således ikke tale om, på linie med mange andre fredsstøttende operationer, at der var eller tidligere havde været to eller flere stridende parter involveret, som den fredsstøttende styrke så skulle adskille. Ligeledes havde der ved en afsættelse af det tidligere styre været tale om, at man ønskede at udskifte hele magtapparatet og centraladministrationen, hvorfor arbejdet indledningsvis alene havde nødvendiggjort koordination med koalitionsstyrkens indledende administration.

Internationale og ikke regeringsorganisationer havde været noget eller meget tilbageholdende i arbejdet med genopbygningen i Irak med begrundelse i manglende sikkerhed, anden politisk dagsorden, mandat o.s.v. Sammenfattende har det været op til de enkelte koalitionslande og disses vilje at få påbegyndt genopbygningen af Irak, hvorefter arbejdet løbende skal/har kunnet overdrages til den nyopbyggede centraladministration.

Der har således ikke været nogen form for indgriben eller påvirkning fra udefrakommende myndigheder med dertilhørende politisk kontrol og ledelse.

I det danske ansvarsområde har man igennem længere tid forsøgt at etablere en demokratisk proces blandt andet ved etablering af byråd m.m. Nu er en demokratisk proces ikke noget man indfører fra den ene dag til den anden. Det var derfor nødvendigt at lade de lokale selv udpege en formand med tilhørende råd. Efterfølgende kunne man så begynde at snakke om demokratiske valg. I denne mellemfaldende periode var der ikke lokale initiativer til koordination mellem dommer, politimester, vandværker m. m. Det betød, at de danske styrker selv skulle etablere og opretholde denne kontakt, indtil det lokale samfund selv var moden til at overtage. Først sidst på udsendelsen blev der indført lokale valg, og intentionen var at fortsætte denne proces i overensstemmelse med modenhed og det landsdækkende valg i begyndelsen af 2005.

Man kan således sige, at forbindelsesarbejdet mellem den danske enhed og de nyoprettede civile myndigheder og civilbefolkningen i høj grad afhang af de positive resultater opnået ved CIMIC-arbejdet.

Varetagelse af daglige opgaver Ved hold tre havde vi en lidt anderledes organisation på CIMIC siden, end man ellers kender til. Vi havde indført en Stabschef for det civile samarbejde. En funktion, der blev iværksat for at koordinere det overordnede militære-civile samarbejde i missionsområdet samt varetage kontakten til de hjemlige myndigheder, primært med hensyn til lancering af Samtænkning.

Om denne funktion skal indføres i fremtiden, tvivler jeg stærkt på, men det var en måde at løse et akut problem på.

I selve staben var der på linie med de øvrige sektioner; en CIMIC-sektion (eller i daglig tale S5). Denne sektion havde til opgave at foretage koordination af bataljonens CIMIC arbejder samt at fremlægge projekter til godkendelse. Sektionen bestod af fire medarbejdere, heraf én litauisk officer. I stabs- og logistikkompagniet var der yderligere en CIMIC-deling (håndværkerne), der i det daglige var organiseret i CIMIC-teams efter funktionalitet. Disse CIMIC havde den organisatoriske kontakt til de enkelte civile og militære elemen-

Side 21

Ind imelem er der også tid til at slappe af og nyde det gode vejr. Fra venstre konstabel Ronnie Theis Petersen, CH/CIMIC major Flemming Brøste og premierløjtnant Kristian Søndergård.

ter i missionsområdet, men kunne selvfølgelig ikke klare sig uden støtte fra bataljonens øvrige organisatoriske styrker og kapaciteter.

Som tidligere beskrevet var støtten til det civile samfund helt overladt til koalitionsstyrkerne. Dette betød, at alle de lokale behov og ønsker om støtte alene kunne imødekommes fra bataljonen, og der kun i meget reduceres omfang kunne påregnes støtte udefra. Støtten kunne omfatte alle aspekter. Lige fra direkte økonomisk støtte, over praktisk hjælp til ønsker om bistand i forbindelse med projektering m. v. Eksempler på disse former var: Etablering af vandpumpestationer og vandledninger for ferskvand, projektering, finansiering og etablering af Roadblocks ved politiets vejkontroller, hjælp til etablering af kontakter for transporthjælp til transport af rørledninger m. m. Projekterne var således mangeartede, og kunne i perioder alene løses ved, at bataljonen indsatte nogle af sine kampressourcer og ikke alene forlod sig på den organisatoriske CIMIC-del.

Alt i alt kan man konkludere, at den støtte til det civile samfund, der blev udøvet af den militære enhed, var af afgørende betydning for opstarten af det nye Irak og en væsentlig medvirkende årsag til befolkningens positive attitude overfor koalitionsstyrkerne.

Side 22

Hvordan gik det så med støtten til den militære enhed? Til dette spørgsmål skal man være klar over, at holdningerne er delt op i to fløje: Den ene part mener, at CIMICarbejdet er en integreret del af de militære operationer. Den anden fløj er af den opfattelse, at CIMICarbejdet udføres ved, at CIMICarbejdet er en selvstændig gren, der arbejder under den militære enheds beskyttelse, men sammenblanding må ellers ikke foregå. Når problematikken tages op her, er det fordi, at det civile samfund stort set ikke var i stand til at yde nogen form for støtte til de militære operationer. Forholdet under udsendelsen blev væsentligt bedret, men samfundets ressourcer var meget begrænset. Dette betød, at deres væsentligste støtte under den militære opgaveløsning bestod i at bidrage med informationer. Det er her problematikken med anvendelse af CIMIC-enheder kommer ind. CIMICenheden har qua sin daglige kontakt og forbindelse med de civile myndigheder og enkeltpersoner gode relationer med de civile kontakter. Disse kontakter har den militære enhed god brug for under eller op til indsættelse. Man må nu fra gang til gang nøje overveje, hvilke risici der tages for at kunne fortsætte det generelle arbejde på længere sigt på den ene side og

operationsrisikoen på den anden.

Forudsætningerne for succes Ved at sammenholde det skriftlige fundament for CIMIC virke med det praktiske arbejde og de opnåede resultater, er der intet, der tyder på, at noget skal rettes. Det er alene den enkeltes holdning til, hvor omfangsrige »ringene« i definitionerne for Irak missionen skal være, der er afgørende for, om CIMIC udfører deres arbejde i overensstemmelse med fundamentet.

Ligeledes peger de opnåede resultater på, at uddannelse af det enkelte personel og midler til rådighed har været tilstrækkelige.

Det man kan lære er, at en solid basisuddannelse samt viljen og evnen til omstillingsparathed i den akutte situation er forudsætningerne for succes. Man kan aldrig blive for god. Der vil altid være områder, der kan forbedres, og ressourcerne vil altid være knappe. CIMIC arbejdet i Irak har allerede nået betydelige resultater, men omvendt er der lang vej igen. Irak-missionen er på mange områder væsentligt forskellig fra de missioner, som det danske CIMIC arbejde hidtil har baseret sin viden og sine principper på. Alligevel er det lykkes at komme godt fra start, og forudsætningerne for en opbygning af det nye Irak er til stede.

HÆRNYT 1-2005

Bilsyn i hæren Af F. U. Søgaard Major, chef for Forsvarets Bilsyn ved Hærens Logistikskole Chefen for Forsvarets Bilsyn har fra januar fået domicil på Aalborg Kaserner, og Forsvarets Bilsyn er herved blevet en del af Hærens Logistikskole. Udover en ny geografisk placering er navnet blevet ændret fra Forsvarets bilsynstjeneste.

Organisationen består af fem militære bilinspektører (MBI), der er officerer, og seks militære bilassistenter (MBA), der er SSG. Dette personel er placeret ved fem synscentre fordelt med tre synscentre i Jylland og to synscentre på Sjælland. Hvert synscenter er bemandet med 1 MBI og 1 eller 2 MBA. Førhen havde Forsvarets bilsynstjeneste været centralt placeret ved Materielsektionen under Hærens Operative Kommando i næsten ti år. Forud for denne placering har der været en varieret decentral placering hos Militærregionerne, og før den tid havde hvert/hver regiment/flyvestation/flådestation sine egne Motorsagkyndige. Den historiske fortid for »Hærens Motorkøretøjstilsyn« kan føres tilbage til 1911. Denne institutions oprettelse og opgaver kan læses i Kundgørelse for Hæren B. 14. af 20. juli 1911 og markerer oprindelsen af det, der i dag kendes som Forsvarets Bilsyn. Bogen »Automobilet i Hæren 1908-1983"« af oberstløjtnant Frank Pedersen beskriver 75 års historie for automobilet i Hæren. Denne bog beskriver en række historiske køretøjer, som har været anvendt i Hæren, men en række af de beskrevne køretøjer har også været anvendt i henholdsvis Flyvevåbnet og Søværnet. En mindre del af de beskrevne køretøjer er endnu den dag i dag i daglig drift ved forskellige enheder i forsvaret.De opgaver, der blev pålagt datidens »Motorkøretøjstilsyn« er fortsat aktuelle, men omfanget og indholdet er ændret væsentligt. Derudover er der sket en revolutionerende udvikling af motorkøretøjerne.

Mangeartede elektroniske hjælpeprogrammer, der hjælper føreren af køretøjet i kritiske situationer, er efterhånden blevet almindelige i hyldevare-køretøjer. Denne udvikHÆRNYT 1-2005

ling har medført en række ændrede forhold i forbindelse med undersøgelser og analyser af færdselsuheld.

Forsvarets Bilsyn har til disse undersøgelser og analyser fået tildelt midler til indkøb og uddannelse på PcCrash, som er et visualiseringsprogram, der muliggør studie af sekvenser eller hele hændelsesforløb af færdselsuheld.

Dette PcCrash program anvendes i dag af en række civile og statslige virksomheder og institutioner, der professionelt beskæftiger sig med logistik, forsikring, færdselsuheldsanalyse eller virker indenfor transportsektoren. Programmet er retsligt anerkendt i en række Europæiske lande og vil dermed også kunne anvendes som dokumentation i forbindelse med domfældelser.

Motorkøretøjernes passive sikkerhed er ad åre blevet udbygget væsentligt, og i de seneste årtier er den aktive sikkerhed ligeledes videreudviklet, og der forskes fortsat ved de forskellige bilproducenter. Disse områder er delelementer i de periodiske kontroller, der gennemføres på forsvarets køretøjspark. Forsvarets Bilsyn gennemfører registreringssyn og periodiske syn efter de regler, der er anført i »Vejledningen for bilsyn«.

Ved at Forsvarets Bilsyn nu er en integreret del af Hærens Logistikskole, kan indsatsen for Færdselssikkerhed i Forsvaret udbygges yderligere. Der opstår en naturlig

synergieffekt mellem Hærens Logistikskoles arbejde som Forsvarets hovedaktør indenfor hjulkøretøjer, som udgør størstedelen af forsvarets køretøjsmateriel, og de obligatoriske uddannelser, der indgår i den grundlæggende uddannelse samt efter- og videreuddannelser af forsvarets personel.

Endvidere kommer de observationer og erfaringer, som Forsvarets Bilsyn oparbejder i forbindelse med synsforretninger, og analyser af færdselsuheld fra arbejdet med forsvarets køretøjerspark til at indgå i det fortsatte arbejde vedrørende Færdselssikkerhed i Forsvaret. Færdselssikkerheden i Forsvaret skal således gerne profitere yderligere af, at forsvarets samlede behandling af færdselssikkerhed nu er placeret ved Hærens Logistikskole.

Nye tiltag, der vil blive dyrket i fremtiden, er konsulentbistand til operative myndigheder og udsendte styrker i missionsområderne. Konsulentbistanden vil omfatte alle tekniske elementer, der relaterer sig til personel- og materielsikkerhed på færdselssikkerhedsområdet. Det er hensigten, at der til de kommende hold, der udsendes til nuværende og nye missionsområder, skal have én militær bilinspektør tilknyttet. Denne militære bilinspektør vil være ressourceperson i spørgsmål, der har relation til personel- og materielsikkerheden på færdselssikkerhedsområdet i udsendelsesperioden.

Her er det forfatteren selv, der er på bilsyn i Irak.

Side 23

Udtjente computerskærme fra HMAK gør gavn i Rumænien

Af Pia Aaholm Gadeberg kommunikationsmedarbejder Hærens Materielkommando

,

Godt 1200 rumænske skoleelever har nu taget »nye« computerskærme i brug. I november sendte den humanitære forening – Foreningen Rumænien 97 – med forsvarets hjælp en sættevogn af sted med 85 kubikmeter forskelligt hjælpeudstyr, heriblandt 73 gamle og udfasede computerskærme fra Hærens Materielkommando og Hærens Parkområde. Computerskærmene skulle ellers have været destrueret, men i stedet for at betale for en destruktion, valgte Hærens Materielkommando at tilgodese Foreningen Rumænien 97.

Foreningen Rumænien 97 er en upolitisk og ikke-religiøs forening, som udelukkende arbejder for humanitære formål, og udelukkende i Rumænien. Foreningen består af ca. 20 familier fra Skive og omegn, som bruger en del af deres fritid på at indsamle nødhjælp i form af gode skolemøbler, hospitalsudstyr, computere, brugt tøj o.s.v.

Derudover sponsorerer de fleste familier en rumænsk familie med et antal pakker med tøj og mad.

Tre-fire gange om året sender foreningen en lastbil med alskens

Side 24

hjælpeudstyr afsted til byen Turda i Rumænien. Det koster den nette sum af 29.000 kroner at sende lastbilen fra Danmark til Turda, og denne gang bliver transporten betalt af penge fra tipsmidlerne.

Byen Turda ligger knap 200 kilometer fra den ungarske grænse i Rumæniens nordvestlige hjørne.

Byen er en lidt kedelig og grå industriby med 70.000 indbyggere.

Det vil sige, den er knap så grå, som den har været. Et firma fra Schweiz har opkøbt byens største arbejdsplads, cementfabrikken og har puttet mange penge i den, blandt andet til rensning af røg og støv, som tidligere kom fra fabrikken. Samtidig har man dog mistet en del arbejdspladser, og byen har i dag ca. 40% arbejdsløse. Den noget håbløse situation har medført, at mange er flygtet mod vest. Men der er stadig mange skæbner tilbage, som har svært ved at klare sig selv.

Nødhospital fra det danske forsvar Hospitalet i Turda og mange private familier har fået hjælp fra foreningen. Sammen med computerskærmene har foreningen været så heldige at modtage et helt nødhospital fra det danske forsvar med

alskens udstyr, så som blodtryksapparater, stetoskoper, vaskefade, forbindinger, instrumenter og tandlægeudstyr. Alt udstyret skal fordeles på forskellige afdelinger på hospitalet i Turda. Sygehuset har 400 senge, men mangler stort set alt. På en afdeling med 30 senge har man for eksempel kun et bækken.

Forældede computere gør gavn Flere forskellige skoler har også modtaget bl. a. borde, stole, tavler, skabe og computere. Til seneste transport havde foreningen fået godt 100 computere fra Teknisk Skole i Randers og 10 computere fra Vestsalling Sparekasse. Disse – efter danske forhold – forældede computere blev fordelt mellem flere skoler, men en del gør nu gavn på den tekniske skole i Turda. Det er en skole med 1200 elever og de trænger virkelig til materiel hjælp. De kunne nemt bruge 500 gode skoleborde, 1000 gode stole og mange tavler og computere. På det faglige område mangler de ingenting. Den tekniske skole er nu indehaver af 73 udtjente computerskærme fra Hærens Materielkommando.

HÆRNYT 1-2005

Den 5. soldat Endnu en bog om britiske Special Air Service’ indsats i Irak i 1991. Tidligere har en anden deltager, Andy McNab strevet selve boget »Bravo To Nul«. Nu kommer Mike Coburns udgave af samme handlingsforløb under navnet Den 5. soldat.

Bogen udkom den 20. januar på Aschehougs forlag. Den er på 384 sider og kan erhverves for 249,- kroner.

60 år i frihed 60-året for Danmarks befrielse fejres den 4. maj på blandt andet Dragør havn. Det er Hjemmeværnsdistrikt Amager, der i samarbejde med Dragør kommune har valgt at festligholde selve dagen.

I den forbindelse laves der en udstilling med blandt andet veteranfly, gamle militærkøretøjer, besøg af Marinehjemmeværnets Barsø-klasse samt afspilning af frihedsbudskabet, som det lød den 4. maj 1945 kl. 20.36.

Programmet kan ses på: www.hhdamg.dk.

HÆRNYT 1-2005

Side 25

NATO træning i Irak

HOK

Oberst, midlertidig brigadegeneral Agner Rokos blev den 17. januar beordret til midlertidig tjeneste som Deputy Commander NATO Training Implementation Mission/Irak og er under tjenesten tillagt grad som generalmajor.

Oberstløjtnant Henrik R. Sommer tiltrådte den 1. november 2004 som chef for Ledelsessekretariatet i staben ved Hærens Operative Kommando og er ny ansvarshavende redaktør for Hærnyt.

Danske Division Oberst Lars Reinhardt Møller, tidligere chef for 1. Sjællandske Brigade, er fra 1. januar stabschef ved Danske Division og garnisonskommandant i Haderslev.

Hærens Artilleriskole Oberst Werner Poul Kahle, der er chef for Dronningens Artilleriregiment og garnisonskommandant i Varde, er fra 1. januar også chef for Hærens Artilleriskole og Tjenestegrensinspektør for artilleriet.

Side 26

Trænregimentet

Kort nyt

Oberst Christian Mollerup Schmidt, chef for Hærens Logistikskole, er fra 1. februar tillige chef for Trænregimentet og Logistisk Støttegruppe samt garnisonskommandant i Aalborg.

HÆRNYT 1-2005

Yakov Munkebo er soldat i sit hjerte Han begyndte som rekrut to dage efter han var fyldt 18 år. Tre gange havde han søgt ind til forsvaret.

Yakov elskede at være soldat.

Måske fordi idealerne og de faste rammer var det, den unge mand havde brug for efter en barndom præget af fraværet af faderen, der var professionel soldat i den portugisiske hær.

Som 20-årig tog Yakov på sin første mission i udlandet. Det krigshærgede Balkan var en barsk oplevelse og han kom hjem med større psykiske skrammer, end han umiddelbart ville erkende. Det gav masser af problemer, som han var flere år om at arbejde sig ud af.

Yakov blev imidlertid afklaret og meldte sig i perioden fra 2000-04 til yderligere fire udstationeringer i udlandet. Han gjorde tjeneste i Kosovo, Kirgisistan/Afghanistan og senest Irak.

Krig tur/retur er en enestående beretning om at være professionel soldat i udlandet, om utroligt kammeratskab og stærke oplevelser.

Bogen skildrer også de mange problemer, der kan opstå, hvis man ikke gør sig klart, hvad man kommer ud for, når man er i krig. Både soldaten og omgivelserne skal vide, hvordan de tackler barske oplevelser.

Yakov medvirkede til at etablere kammeratstøtteordningen for hjemvendte soldater. Han er 30 år, gift, nybagt far og bor i Ålborg.

Fra det historiske hjørne – I forbindelse med tømning af et dødsbo er Hærnyt kommet i besiddelse af en række gamle tegninger med datidens militære humor. Faktisk er mange af tegningerne ganske gode og med ramsaltede bemærkninger – naturligvis fra mænnerne og rettet mod befalingsmænd og officerer. Hvis nogen skulle ligge inde med lignende samlinger hører vi gerne fra dem. Redaktionen.

Livlig fantasi: Sergenten: »Når Oberstens Hest løber løbsk, og Rekrutten ser, at Obersten er ved at falde af Hesten, hvad gjør da en Rekrut øjeblikkelig?« Rekrutten: »Han griner, Hr. Skesant!« HÆRNYT 1-2005

Side 27

Overdragelse af materiel bør ske så snart det er udfaset hos os - her ved Kalbyris anlæggert i Næstved.

Donation bør være aktuel Af Henning Wilgaard major, Planlægningsafdelingen ved Hærens Materielkommando Østsamarbejdet er fra årsskiftet blevet til Forsvarets Internationale Sikkerhedssamarbejde (SIKSAM).

Samarbejdet vil have et bredere sigte og skal fremover koordineres med forsvarets internationale operationer og anden dansk indsats i de pågældende områder. Der vil stadig være et udbredt samarbejde med de baltiske lande, men det forventes nu, at de også yder noget, ligesom der vil være et samarbejde med Rusland, Rumænien og Ukraine.

Snart vil det vestlige Balkan blive et vigtigt område for SIKSAM, som her skal følge op på den danske militære indsats over de sidste 10-12 år.

Her tager man faktisk lidt hul på den nye dimension i SIKSAM, som handler om at SIKSAM »tager over«, hvor danske styrker har været indsat i internationale operationer. SIKSAM skal med andre ord være med i planlægningen fra starten ved udsendelse af styrker til et nyt operationsområde, for at fastlægge SIKSAM’s opgaver i en »Exit-

Side 28

strategy«.

Logistik spiller en stadig større rolle i ethvert (civilt/) militært samarbejde og vil derfor være selvskrevet i fremtidige SIKSAM. Det er derfor vigtigt, at MAK’erne overdrager SIK-SAM på fornuftig vis til Forsvarets Materieltjeneste.

Logistikseminarer HMAK har som tidligere beskrevet i Hærnyt et stigende antal projekter og enkeltaktiviteter med en række østlande.

Det største projekt er implementering af materielregnskabssystemet Concorde i de baltiske lande.

Projektet blev oprindeligt startet for at give mulighed for at holde styr på de ret omfattende donationer, som landene modtog. Som projektet skred frem, blev det mere og mere åbenlyst at man manglede det logistiske bestemmelsesgrundlag for at udnytte Concordes muligheder.

Dette medførte en øget efterspørgsel på oplysninger om og vejledning i implementering af logistiske doktriner, principper og procedurer. Man var herunder meget interesseret i, hvordan Danmark har tilrettelagt logistikken, og man

ønskede på mange områder at kopiere denne.

Dette har medført, at HMAK har udarbejdet et »Logistikkatalog«, som indeholder en række emner HMAK er eksperter i, og som vi umiddelbart kan optræde med uden et større ressourceforbrug til forberedelse. De valgte emner dækker relevante mål for partnerlandene i samarbejdet med NATO. HMAK har således i 2004 gennemført logistikseminarer med Litauen, Estland, Rumænien og Ukraine.

I fremtidens SIKSAM kunne efternævnte »logistikpakker« foreslås til at assistere opbygningen af en demokratisk sikkerhedsstruktur.

Såfremt et materielregistreringssystem udgør kernen i pakken, vil der som nævnt være visse forudsætninger for, at sådanne systemer kan implementeres. Man må derfor begynde med en række logistikseminarer, hvor modtagerlandet får en grundig indføring i og mulighed for at drøfte baggrunden for den logistiske opbygning. Endvidere skal de gives mulighed for at få drøftet og afprøvet deres ideer om grundlaget og struktureringen af deres egen logistiske opbygning.

HÆRNYT 1-2005

Seminarerne kan også omfatte rådgivning og træning i specifikke emner som kodificering etc.

Med dette som baggrund kan man starte opbygningen af materielregistreringssystemet med en donation af overvejende software.

Endvidere skal der støttes med uddannelse af instruktører (train the trainer) samt råd og vejledning under idriftsættelsesfasen. De baltiske lande vil her kunne yde et godt bidrag med at levere instruktører efter princippet om, at lande vi har hjulpet godt i vej, nu yder.

Systemet skal gerne være »operativt« før eventuelle donationer.

Donationer, som jeg vender tilbage til, skal tilrettelægges, så data kan indføres elektronisk i modtagerlandets system, før materiellet står på kajen.

Seminarer vil med fordel kunne fortsætte over hele samarbejdsperioden, idet der inddrages økonomisk planlægning og kontrol, indkøb, samarbejde med Nato Maintenance and Supply Agency i Luxemburg (NAMSA) m. m.

Endemålet skal være, at modtagerlandet har fået beskrevet de logistiske hensigter, bestemmelsesgrundlaget og procedurene og får opbygget den logistiske struktur.

Endvidere skal materielregnskabssystemet bidrage til, at den økonomiske planlægning optimeres (man ved hvad man har – lagre holdes på et minimum etc.)

Materielregistreringssystemet skal ligeledes medvirke til, at internationale aftaler og konventioner om våbenkontrol kan overholdes.

Endelig vil partnerlandet ved gennemgang af processen opnå større interoperabilitet med vestlige lande og dermed bedre kunne yde et bidrag i samarbejdet med os (NATO) i internationale opgaver.

Da partnerlande naturligt vil være på forskelligt fagligt niveau skal en sådan logistikpakke være modulopbygget, så man blot kan vælge fra hylden.

Donationer En materieldonation kan også være kernen, hvorom en sådan logistikpakke sammensættes. Donationen vil naturligt omfatte rådgivning og uddannelse af kernepersonel for at kunne tage materiellet i brug samt uddannelse i reparation og vedligeholdelse.

Donationer er, lidt negativt sagt, ofte først blevet gennemført, når materiellet har henstået uvirksomt i længere tid. Dette har medført forholdsvis store vedligeholdelsesudgifter for at få materiellet i brugbar stand igen. Magasineringen har desuden krævet udgifter til vedligeholdelse af bygningsmasse, skatter og afgifter, vagt og tilsyn.

Med nedlæggelse at hærens mobiliseringsstyrke får vi nu en enestående chance for at gennemføre donationer direkte fra operativ status.

Dette kræver dog, at man på forskellige niveauer forbereder sig på denne situation.

Danmark må gøre sig klart, under hvilke betingelser vi vil donere. Er der bestemte våben eller ammunitionstyper, vi ikke ønsker at donere? Vil en donation af for eksempel kampvogne kunne accepteres politisk i Danmark? Er

der lande, vi samarbejder med, som vi ikke vil donere visse materielgenstande til. Er der materielgenstande, hvor det ikke vil være muligt at opnå ophævelse af »end user« erklæringen?

Endvidere må vi være klar til at træffe hurtige beslutninger om udfasning eller partiel udfasning ved varsel om nedlæggelse af enheder, så materiel egnet for donation kan udpeges. Dette er en forudsætning for at efterspørgslen kan undersøges. Ønskesituationen er, at materiel går direkte fra operativ status til donation, anden afhændelse eller destruktion.

Donation – godt alternativ SIKSAM kræver ressourcer, men man kan godt forsøge at drage fordel af det ved at være fremsynede og beslutsomme med hensyn til udfasning, så hylderne kan ryddes straks og en eventuel donation kan iværksættes.

Donation af materiel eller ammunition er et godt alternativ til iværksættelse af en bekostelig tilintetgørelse.

SIKSAM må godt kunne betale sig – men det skal altid være partnerlandenes behov og ønsker, som skal være styrende.

Alle materielgenstande, herunder også køretøjer, skal naturligvis være i fuld funktionsduelig tilstand, før de afleveres. Derfor konstante eftersyn i samarbejde med modtagerlandene.

HÆRNYT 1-2005

Side 29

Mange steder i Danmark var politihjemmeværnet i gang med afspærring til truede områder, opgaver som man let kan forestille sig hærens basisuddannede værnepligtige også kan indsættes i.

Soldater i stormflod Af Filip Ulrichsen kaptajn, HOK Presse Da stormfloden ramte Løgstør, så byen ifølge Ekstra Bladet lignede en krigszone, patruljerede militære terrænkøretøjer de vandfyldte gader. Og da bilisten, som BT kaldte »Danmarks dummeste«, nær blev skyllet af den oversvømmede vej over Lundø, var det hærens pansrede mandskabsvogne, der bistod Falck med at trække en rød BMW ud af suppedasen.

Hundredvis af soldater fra hæren og hærhjemmeværnet blev indsat mod orkanen 8. januar sammen med politi og beredskabsstyrelse. Naturkræfterne krævede fire dødsofre og skader på legeme og ejendom for anslået fire milliarder kroner. For at begrænse skadevirkningerne arbejdede hen ved 1000 grønne militærfolk mellem væltede træer, sammenstyrtede facader og oversvømmede boligområder den turbulente vinteraften.

Lokalforsvarsregion Nord blev hårdest ramt med vindstød på op

Side 30

til 46 m/s (ca. 170 km/t), og alene Hærhjemmeværnsdistrikt Himmerland/Thy havde 106 mand indsat.

De mange ulønnede hjemmeværnsfolk kæmpede blandt andet for at hjælpe så mange mennesker og redde så mange værdier som muligt i den oversvømmede by, Løgstør.

Hjemmeværnskompagnierne har kørt med den kommunale hjemmepleje, sikret bygninger i Hanstholm, evakueret beboere i havneområdet ved Løgstør og modtaget dem i den lokale sportshal.

Farlige gader og bygninger er blevet afspærret, og gaderne afpatruljeret, selv om de lignede floder med en vandstand på 1,2 meter.

Med vand til livet og tagsten flyvende om ørerne skal der viljestyrke til at arbejde frivilligt for lokalsamfundet, mens man er usikker på, om orkanen i mellemtiden har jævnet ens eget hus med jorden.

Det anerkender både politiet og chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Himmerland/Thy. - Folk blev på deres plads til

trods for farer og usikkerhed. Distriktet har fået tilbudt hjælp – men vi løste selv opgaverne – og det giver selvtillid og en oplevelse af, at vi godt kan, siger en tilfreds distriktschef, major Gert Kingo.

Politiet i Løgstør siger tak for hjælpen.

- Vi kunne ikke have løst opgaverne omkring Løgstør uden hjemmeværnets indsats. Beboerne kunne føle sig trygge ved at forlade deres huse, fordi hjemmeværnsfolkene blev på deres poster og trodsede det barske vejrlig. Det var imponerende, lyder det fra vicepolitiinspektør Erling Østervig.

Vandet steg og steg Hærhjemmeværnsdistrikt Holstebro havde 286 mand i sving. Det var ikke svært at få frivillige hjemmeværnsfolk op af lænestolene.

- Folkene er glade for at løse samfundsnyttige opgaver, så det tog kun en time at finde de små 300 mand, oplyser premierløjtnant Morten Nørsøller, der var udsendt som distriktets forbindelsesofficer HÆRNYT 1-2005

til Holstebro Politi. Dermed blev det ikke nødvendigt at beordre hjemmeværnsfolkene i aktion, sådan som hjemmeværnsloven giver mulighed for, når der er tale om katastrofesituationer.

Når vandet står 1,65 m over det normale, opretter Skive Politi automatisk en kommandostation med repræsentanter fra Skive kommune, brandberedskab og hjemmeværn. Chefen for den lokale garnison, Prinsens Livregiment, oberst Jens Christian Lund var med på telefon, og han stillede bl. a. pansrede mandskabsvogne til rådighed for operationen.

Lørdag kl. 17.00 begyndte hjemmeværnet at varsle Skives beboere om stormflod og muligheden for at blive evakueret til det lokale kulturcenter. Vandstanden bare steg og steg. Skive Havn stod under en meter vand, og prognoserne fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) sagde, at vandet ville komme til at fosse ind fra Limfjorden og dække et større boligareal med halvanden meter vand.

Gadepatruljer Ved 19-tiden turde politiet ikke løbe risikoen og gav ordre til at evakuere. Straks begyndte 60 hjemmeværnsfolk at rykke ud ad forberedte ruter for at banke på samtlige døre, få folk til at slukke tvapparatet og sætte sig op i en militær lastvogn. Det var chefen for Politihjemmeværnskompagni 2131 Krabbesholm, kaptajn Lars Mikkelsen, der havde kommandoen.

- Vi fik evakueret 300 mennesker fra området . Kun få ville ikke samarbejde, og dem nøjedes vi med at registrere.

I mellemtiden var yderligere 50 mand i fuld gang med at forstærke diger, og i Skive Havn arbejdede borgerne på højtryk med at fylde sandsække ved hjælp af Ingeniørregimentets maskiner.

Men selv om DMI’s ildevarslende prognoser havde holdt stik gennem det meste af aftenen, steg vandstanden kun til 180 cm over det normale – og digerne holdt.

Men så længe der var tvivl, patruljerede frivillige hjemmeværnsfolk gaderne for at forhindre tyverier og for at være klar med sandsække, i tilfælde af at vandet skulle bryde igennem digerne. Imens arbejdede Ingeniørregimentets tre rendegraverhold sammen med folk fra kommunen om at rense vejene HÆRNYT 1-2005

for væltede træer, afblæste hustage og nedstyrtede elkabler. I den stormomsuste nat blev en enkelt hjemmeværns-pickup blæst af vejbanen, dog uden at føreren kom noget til.

Gratis morgenbrød Egentlig må totalforsvarets myndigheder selv til lommerne for at finansiere indsatsen under katastrofer. Men i kampens hede viste både befolkning, myndigheder og erhvervsdrivende sig ganske generøse.

- En bager i Skive uddelte gratis brød, og kommunen, DK-tanken og Skive Hallerne stillede med smørebrødsfade til de sultne politi- og hjemmeværnsfolk, fortæller lederen af Skive Politis kommandostation, vicepolitikommissær Finn Orla Jørgensen.

Det er langt fra første gang, hæren og hærhjemmeværnet yder støtte til civilsamfundet. Vinter ef-

ter vinter har de små firkantede mandskabsvogne overvundet is og snedriver, så fødende kvinder og bekymrede boligejere med tonstunge snedyner på tagene kunne få den nødvendige assistance.

Under orkanen i 1999 var hjemmeværnet på plads, og efter fyrværkeri-eksplosionen i Kolding var der også soldater i aktion med kranvogne, motorsave og ammunitionsrydningsgrej.

Totalforsvaret i distrikterne vil fremover fortsætte med at holde jævnlige møder for at opretholde et effektivt beredskab. Med ved bordet sidder politiet, kommunen, redningsberedskabet og redningskorps samt selvfølgelig repræsentanter fra hjemmeværnet og egnens garnison.

Når politiet beder om det, kan Forsvaret og hjemmeværnet yde militær hjælp. Derfor ser man af og til flyvevåbnets helikoptere snurre rundt over de fartglade motorvejsbilister eller et hjemmeværnskompagni i spredt formation gennem en skov i søgen efter savnede personer. Når mistænkelige tasker bliver efterladt på banegården rykker robotten Rullemarie ud for at indsamle eller uskadeliggøre sprængfarlige genstande.

Ved større lokale ulykker etablerer politimesteren en koordinerende kommandocentral. Hvis katastrofen breder sig ud over flere politikredses grænser, vil den regionalt koordinerende stab blive oprettet på regions-politistationen. Det er op til politimesteren, om der skal erklæres et »katastrofeområde«.

I forbindelse med stormen den 8. januar 2005 var de regionale koordinerende stabe i tre ud af fem politiregioner samlet; og i alle tilfælde havde lokalforsvarsregionerne en forbindelsesofficer ved politiet for at rådgive om den støtte, militæret kan yde.

Regionspolitilederen

Regional koordinerende stab Chefen for Lokalforsvarsregionen

Chefen for Beredskabsregionen

Frem over Der arbejdes på at omdanne lokalforsvarsregionerne til fem totalforsvarsregioner fra 2006. Rigspolitiet forventes derefter at trække de samme streger på landkortet, når politiregionerne skal inddeles, så samarbejdet i de regionalt koordinerende stabe bliver så gnidningsfrit som muligt.

Side 31

Sport i hæren er også sejlsport

Forsvarsmesterskaberne i sejlads 2004 blev afviklet i farvandet ud for Frederikshavn. Vejret stillede store krav til havkendskab, men det gav samtidig nogle spændende sejladser og dyster.

Af Gunver Birgitte Carstensen Informationschef, LFR KBH

Hæren besætter fire pladser på Forsvarets bruttolandshold i sejlsport.

Sejlsport i Forsvaret er ikke kun for ansatte i søværnet. Faktisk er deltagelse i forsvarsmesterskaberne i kapsejlads åbne for alle ansatte, militære som civile fra alle værn. I dag besætter hæren således fire pladser på det militære bruttolandshold i sejlsport; overkonstabel Mette Wass fra Dronningens Artilleriregiment samt de tre ingeniører, kaptajn Lars Holm, kaptajn Lars S. Pedersen og premierløjtnant Erik Dalsgaard.

Rangfølgen faldt på plads ved Forsvarsmesterskaberne i kapsejlads 2004, som blev holdt i farvandet ud for Flådestation Frederikshavn i sensommeren. Med ni besætninger fra ikke mindre end syv af Hærens Operative Kommandos dispositionsenheder ud af 25 deltagende besætninger fra alle forsvarets fire værn samt Forsvarsministeriet satte hæren sit grønne præg på mesterskaberne.

Sejladserne blev gennemført un-

Side 32

der nogle af de værste skybrud i Nordjylland i mands minde med voldsomme kastevinde, lyn, torden og total usigtbarhed på grund af styrtregn, som til sidst afbrød sejladserne på førstedagen.

Derefter blev det vejrmæssigt et spørgsmål om at kunne læse havoverfladens skiftende farver, krusninger og kattepoter, finde vinden, udnytte de talrige vindspring og undgå at blive taget af den stærke nordgående strøm.

Der blev konkurreret i to bådtyper, Yngling og Folkebåd, idet kun deltagelse i ynglingeklassen kunne kvalificere til en plads på det militære landshold i sejlsport.

I folkebådsklassen tog Hærens Logistik Skole (HLS) førstepladsen og blev dermed Forsvarsmester i Folkebåd med overkonstabel T. J. K. Olsen som skipper, mens Gardehusarregimentet kom ind på en flot andenplads med overkonstabel V. K. Klausen ved roret.

Det var første gang HLS deltog, og det var en hurtig beslutning mellem tre sejlsportsinteresserede , overkonstabel T. J. K. Olsen, kaptajn L. Jensen og kaptajn K. B. G. Nielsen, som førte til træningssejladser i fritiden i Hou Bådelaug.

- Spændingen var stor op til For-

svarsmesterskabet, fortæller K. B. G. Nielsen, men efter tre suveræne førstepladser i de fem første sejladser var grunden lagt til en sejr.

Der skulle dog protestbehandling i dommerkomiteen til, før end guldmedaljerne var sikre, slutter den glade Forsvarsmester, som kun kan opfordre andre til at gribe opfordringen og komme i gang med at sejle i militær regi.

I år deltog fra hæren i øvrigt besætninger fra Hærens Sergentskole, Jydske Dragonregiment, DANILOG og Lokalforsvarsregion København, men Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland-Falster har allerede bekendtgjort, at de deltager i folkebådsklassen i Forsvarsmesterskaberne i år, som efter planen finder sted 23.-5. august.

Der er oprettet sejlklubber ved DANILOG i Vordingborg og Hærens Sergentskole i Sønderborg, men det er også muligt for alle ansatte i hæren at lære at sejle og deltage i kapsejladser gennem Søværnets Idrætsforeninger, SIF, som har afdelinger i København, Frederikshavn, Århus og Korsør.

Se mere på www.sif-idraet.dk eller www.ssu.svn.dk

HÆRNYT 1-2005

Det kan godt lade sig gøre!

Af Jan B. Andersen major, Hærens Signalskole

Softwareudvikling får mange til at tænke på f. eks. Arbejdsformidlingens Amanda-projekt.

Udvikling af software på kort tid kan imidlertid godt lade sig gøre. DEOS NMS soft-waren virker og brugerne er tilfredse.

Dette er konklusionen af et samarbejde mellem Hærens Materielkommando (HMAK), Hærens Signalskole (HSS) og Systematic Software Engineering (SSE), hvor sidstnævnte har udviklet et Network Management System (NMS) til DEOS. DEOS NMS kan støtte telegrafenhedernes planlægning af indsættelse samt monitering af kommunikations-systemet.

Projektet startede med udarbejdelse af operative brugerkrav (OBK), der blev afleveret til HMAK i december 2002. Efter en udbudsrunde skrev HMAK kontrakt med Systematic i august 2003 på levering af systemet. Kontrakten mellem HMAK og Systematic er baseret på princippet om Partnering.

Dette indebærer, at både leverandør og kunde har samme mål – et funktionsdueligt produkt, der leveres til tiden. Den gode stemning mellem leverandør og kunde har ligeledes været betegnende for dette projekt, hvilket har vist sig i workshops og en næsten daglig kontakt.

Projektet har haft en stram projektstyring og er planlagt gennemHÆRNYT 1-2005

Grafisk brugerflade i DEOS NMS. Fremtidsperspektivet vedrørende DEOS NMS er en udvikling mod håndtering af flere kommunikationssystemer som HF, VHF, SATCOM m.v. Samarbejde med andre nationer både på det signaloperative område og med hensyn til udvikling af DEOS NMS ligger også indenfor mulighederne, idet flere nationer allerede har vist interesse for det danske system.

ført i to faser. 1. fase er netop her i januar overstået, hvor DEOS NMS bestod Field Acceptance Test (FIAT).

Situation fra FIAT Næste fase af projektet vil bestå af en yderligere udvikling af NMSfunktionaliteter samt udveksling af data og informationer med Danish Army Command and Control Information System (DACCIS). Grundlaget for denne interoperablitet er et resultat af Danmarks flerårige deltagelse i Multilateral Interoperablity Programme (MIP). I dette forum er der udarbejdet tekniske specifikationer til informationssystemer, hvilke DACCIS også er baseret på.

DEOS NMS er det første Battlefield Management System (BMS), der er baseret på MIP specifikationer, og Hærens Operative Kommando (HOK) har besluttet, at der stilles samme interoperabilitetskrav ved anskaffelse af fremtidige BMS til Hæren.

DEOS NMS kan derfor betegnes som »Proof of Concept«: To uafhængige leverandører (Maersk Data Defence og SSE) har udviklet forskellige systemer, men efter samme principper, der så ved sammenkobling kan udveksle data.

Dette ses samtidig som en enestående mulighed for, at de to fir-

maer kan demonstrere konceptet overfor potentielle købere af deres respektive løsninger.

Det er Hærens Signalskole (i fremtiden Hærens Føringsstøtteskole (HFS)) der er pålagt ansvaret for at tilsikre, at alle fremtidige informationssystemer er i stand til at udveksle data og informationer efter førnævnte koncept. Dette vil således udgøre det teknologiske grundlag for Netværks Baserede Operationer i såvel internationalt som nationalt regi.

I DEOS NMS-projektet er det fra starten overfor leverandøren blevet understreget, at man ikke ønskede at fastholde/-låse tidligere arbejdsgange. Systematic har haft mulighed for at designe et system, hvor nye procedurer kunne blive en naturlig følge af de tekniske muligheder systemet ville byde. Derfor har HSS gennemført en workshop med brugerne, hvor der blev skabt et foreløbigt koncept for føring og brug af DEOS NMS. Dette område anses også for løbende at ville udvikle sig, når enhederne tager systemet i brug og kreativiteten folder sig ud. .

Side 33

DANCON-marchen er en fast bestanddel af enhver mission – her dog med et par svenskere i têten i Georgien 2002.

Medaljens forside Af Mads Rasmussen kaptajn-R, Telegrafregimentet De fleste, der har gjort tjeneste i missionerne gennem tiden kender til DANCON-marchen og dens tradition. Hjemme er man måske knap så klar over, hvor fastgroet en tradition marchen er blevet i livet ude. Undertegnede faldt for nylig over en efterlysning i en ældre udgave af de Blå Baretters foreningsblad vedrørende en marchmedalje fra tiden i Gaza. Da traditionen således overraskende syntes at række længere tilbage end missionen på Cypern, fik det mig til at søge at afdække, hvor omfattende og fastgroet denne marchtradition egentlig er blevet med tiden.

Denne artikel skal ses som en opfordring til alle med viden om emnet til at fremsende denne til Hærens Militærhistoriske Arbejder under Hærens Operative Kommando, således at traditionens historie sikres og traditionen fastholdes.

Medaljerne som hovedkilde Marchen og traditionens uofficielle status gør, at så godt som ingen autoriserede skrevne kilder synes at findes om emnet. Den eksakte viden herom ligger derfor hos det tjenestegørende og tidligere tjenestegørende personel, der på eget initiativ gennem tiden har etableret og gennemført marcherne. Artiklen bygger derfor primært på det fingerpeg, et antal af forfatteren identificerede marchmedal-

Side 34

jer giver om emnet samt, forfatterens egne tildragne erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af en række DANCON marcher.

Ingen mission uden march Lad det være sagt straks, med næsten 30 forskellige identificerede marcher, så må traditionen i sig selv siges at være ganske omfattende. Har vi sendt et kontingent eller detachement til en mission et sted i verdenen, så har disse hurtigt eller med tiden etableret en eller flere marcher, når forholdene har tilladt dette. Det er nok ikke forkert at påstå, at holdningen og traditionen er blevet til »Ingen mission uden march«.

Kimen til traditionen synes med ovennævnte efterlysning at kunne spores tilbage til deltagelsen i UNEFI: Dog vil mange nok betragte marchen ved DANCON/UNFICYP som »alle DANCON marchers moder« og som grundpillen i traditionen som den kendes i dag. I hvert fald tog kontingenterne ideen med sig fra Cypern til Namibia og Kuwait, og derefter i stort omfang til Balkan. Senest har missionerne i Eritrea/Etiopien og Afghanistan samt Irak fastholdt og videreført såvel march som tradition.

Traditionen ved kontingenterne har yderligere virket som inspiration til gennemførelsen af marcharrangementer i tillempet form ved UNGCI samt i enkelte af observatørmissionerne. Senest kan tiltag

som »dødsmarcherne« og halvmaraton på Balkan og i Eritrea/Etiopien ses som nyeste skud på stammen. Hermed er traditionen ikke blot omfattende, men må også siges at have søgt nye veje.

Traditionen Marchen synes at bygge på to hovedformål: et sportsligt og et socialt. Rent sportsligt er marchen et incitament til for alle at holde sig i form under udstationeringen med henblik på at kunne gennemføre marcherne efter de for den enkelte march gældende kriterier. Socialt set giver marchen mulighed for at gennemføre et arrangement i større eller mindre enhedsramme og styrke korpsånden samt, en mulighed for at invitere deltagere fra andre nationale kontingenter og civilt personel.

Formen har varieret fra marchen på Cypern, der strakte sig over 2×25 km på to dage til de på Balkan noget kortere NSE marcher.

Generelt har marchen i dag taget form af en éndagsmarch på 30-35 km delvist henlagt til bjergrigt terræn, og med hver deltager medførende minimum 10 kg oppakning.

Dog er visse marcher blevet justeret af hensyn til lokale klimatiske eller andre forhold, som eksempelvis i Kuwait, Georgien og EritreaEtiopien.

Principielt finansieres marcherne af deltagerne selv, men støttes i et vist omfang logistisk af enheden. Af hensyn til operative og adHÆRNYT 1-2005

ministrative forhold holdes normalt to-tre marcher per hvert kontingent eller detachement.

der følger de officielle medaljer for deltagelse i FN- og NATO-missioner.

I et enkelt tilfælde, nemlig UNGCI marchen, udfærdigedes en forgyldt version af marchmedaljen til deltagere i mere end en march.

Medaljerne Medaljerne har som nævnt uofficiel status og bæringstilladelse kan ikke opnås hjemme. Medaljerne er unikke med eget design for hver enkelt march. Enkelte er lavet i udlandet, men ellers synes de fleste at være fremstillet ved Jørgen Reitz Medaljer (Silkeborg) og en mindre del ved M. W. Mørch og Søns Eftf.

(København).

Sædvanligvis kan man deltage i det antal marcher, man ønsker og har mulighed for, men marchmedaljen tildeles kun for den første march. Deltager man i en march under et efterfølgende kontingent modtages i stedet et tal til krydsbånd og båndspænde. På denne måde har marchmedaljen og traditionen lagt sig op ad det system

Nye flykendere Faggruppe Fjernkending ved Undervandsvåben-, Fjernkendingsog Signalkursus (UFS) på Nyholm gennemførte i perioden 31. januar18. februar endnu et værnsfælles instruktørkursus i flytypekendskab.

De syv elever var fordelt med

DANCON/UNFICYP betragtes af mange som »alle DANCON-marchers moder«, hvilket måske dog ikke er helt rigtigt – men det er nok tæt på.

tre fra Hæren, en fra Flyvevåbnet og tre fra Søværnet. Det såkaldte UFS 401-kursus sluttede med duelighedsmærkeprøve, der medførte tildeling af to guld-, to sølv- og et bronzemærke ved Chefen for Kommunikations- og Fjernkendingssektionen, orlogskaptajn H. E. Meincke.

Flykendingskurset omfatter indgående kendskab til 121 luftfartøjs-

typer, der af Flyvertaktisk Kommando er bestemt som relevant pensum for instruktører generelt i Forsvaret. Også våbenkendskab og orientering om ubemandede luftfartøjer indgår. Kurset, der afvikles en til to gange årligt, kan søges af stampersonel og officerer fra alle værn, også fra Hjemmeværnet.

Fra venstre: SSG K. U. Larsen, (UFS, instruktør), SSG F. Pedersen (FTK), MOKS B. J. Lindemann (SVN EK, bronze), MOKS M. Krapper (SVN EK), MSPC F. R. A. Jensen (SVN EK, guld), OKS-1 M. M. Mikkelsen (JDR, sølv), OKS-1 N. Amping (GHR, guld), OKS-1 H. Laursen (JDR, sølv). Foto: SSG S. Konradsen, UFS. HÆRNYT 1-2005

Side 35

I år er der atter Åbent hus og Airshow på Flyvestation Karup. Det er mange år siden, dette show har været henlagt til den midtjyske hede, men arrangørerne lover, at det bliver al besværet (og larmen) værd at kigge forbi. Der er planlagt såvel et overflødighedshorn af flyvende opvisninger som jordbaserede static displays. Husk ørepropper og lad husdyrene blive hjemme denne dag!