Hærnyt NRF 10 Læg godt mærke til ovenstående. NATO Response Force 10 vil komme til at spille en betydelig rolle for hæren i de kommende år, hvor styrken skal uddannes, certificeres og gøres klar til udsendelse. Side 4.
Officerer uddannes også til krigere
1. Brigade har været på Adventure Training i England, hvor der blev prøvet og overskredet personlige grænser. Side 16.
2006
1
Gedigent soldaterhåndværk står højt på listen over de færdigheder, kommende officerer skal lære. Side 10.
HELIKOPTEREN er blevet kaldt operationschefens flyvende universalværktøj. Og at den er berettiget i mange tilfælde blev bevist under adskillige indsættelser i Irak sammen med hold 6. Side 6.
I forbindelse med beredskabet for Danmark udgør Totalforsvaret et betydeligt »ben«. Nu synes chefen for Totalforsvarsregion Syd, oberst Jørgen Jelstrup, at der godt må komme endog betydeligt mere fokus på netop dette område, dels for at få det operativt på skinner og dels for at signalere til befolkningen, at det ikke kun er ude i den store verden, det foregår. Der spilles også bold på »hjemmebane«. Side 20. Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant S. G. S. Skov Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Oberstløjtnant Hans Vedholm, HOK Major P.-E. E. Andersen, HOK Seniorsergent Ole Nielsen, HOK Kontorfuldmægtig Pia Gadeberg, Info, HMAK Red. tlf. 9710 1550 - tast 7029 Layout/Pre-press: HOK Presse
Side 2
Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen. Oplag: 6000. Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-. Bladets artikler må gengives, når kilden angives. ISSN 0901 - 2540
Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.
Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
HÆRNYT 1-2006
Nummer 1
2006 Marts
Skeletterne raslede ud af skabene, da Kammeratstøtteordningen arrangerede et genbesøg i det tidligere krigsområde i Kroatien. Der var mange traumer, der blev hevet frem, men også mange ting, der blev sat på plads. Alt i alt en god oplevelse for de fleste – så god at Kammeratstøtteordningen planlægger flere besøg i tidligere missionsområder. Side 24.
Læs inde i bladet: Bedre kampkraft til danske infanterister . . . . 8 Bedre pansrede patruljekøretøjer . . . . . . . . . . 8 Nye og fleksible logistikkøretøjer . . . . . . . . . . 9 Just give me the grid… . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 En million poser på den rette hylde . . . . . . . 22 Kort nyt/navne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Ny udrustning til danske soldater . . . . . . . . . 27 Ny plakat: Hærens operative struktur . . . . . . 27 Specialidrætter under DMI . . . . . . . . . . . . . . . 28 Nye bøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Husar-bataljon vinder familiernes hjerter . . . 31 HÆRNYT 1-2006
Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7027 eller på email til hok-presse@mil.dk
Side 3
Generalmajor Kiærskou om NRF 10:
En af de største udfordringer for hæren i mange år Med panserbataljonen ved Jydske Dragonregiment som krumtap skal det meste af den danske hær involveres i den kommende Nato Response Force Af Kaj-Ivan Bæk journalist HOK Det meste af den danske hær bliver involveret i det projekt, som i
Side 4
forkortet form hedder NRF 10, og som sættes i søen hen over de kommende måneder. Med panserbataljonen ved Jydske Dragonregiment (JDR) som hovedleverandør
af enheder og personel og med enheder fra Gardehusarregimentet, Danske Artilleriregiment, Ingeniørregimentet, Telegrafregimentet og Trænregimentet samt støtte af enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet skal dansk forsvar for alvor kreere adgangsbilletten til deltagelse i alle typer af internationale operationer. Det handler om opfyldelse af NATOs krav om at kunne levere indsatsklare og fuldt deployérbare styrkebidrag, der kan bruges der, hvor behovet er. Samtidig er NRF 10 med til at cementere samarbejdet i NATO og dermed også hen over Atlanten med USA. - Der skal ydes en kraftpræstation på alle områder. Ambitionsniveauet er det højeste, nogen dansk enhed af den størrelse har været præsenteret for, sagde chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, da han først på måneden præsenterede oplægget til NRF 10 for de deltagende enheder ved et møde på Dragonkasernen i Holstebro. - Enhederne skal kunne indsættes bredt fra kampoperationer til hjælp ved naturkatastrofer og i princippet over hele kloden. Af realistiske årsager satser vi dog primært på indsættelse i »hot-dry« og »extreme hot-dry« områder, altså klimaer, som vi kender fra Irak og Afghanistan. Det vil stille store krav til personel, udrustning og materiel, og på grund af den relativt lange uddannelse og stand-by periode på et halvt år, hvor NRF 10 er rede til indsættelse, skal der også overvejes nye rekrutterings- og fastholdelses tiltag, sagde generalmajoren. HÆRNYT 1-2006
Repræsentanter for alle deltagende enheder i NRF 10 var til stede i auditoriet, da chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, briefede om en af de største udfordringer for den danske hær nogen sinde. Fotos: K.-I. Bæk
I tysk-hollandsk korps I forsvarsforliget er der opstillet et ambitionsniveau, der kan sammenfattes således: 1400 mand udsendt i to geografisk adskilte større missioner, samt 100 udsendt til et antal mindre missioner, hvortil kommer en hurtig og kortvarig indsættelse med en styrke af en forstærket bataljonsværdi eller udsendelse af et hovedkvarter med føringskapacitet. For NRF 10´s vedkommende kommer dansk indsættelse til at ske i rammen af 1 Tysk/Hollandsk Korps i direkte kommando af en tysk luftlandebrigade. NRF 10 vil blive opstillet med en styrke på ca. 20.000 mand, og opgaven er at kunne stille en effektiv og moderne NATOstyrke, der virkelig kan sættes ind, når det gælder. Hele processen er samtidig et meget vigtigt led i transformationen af NATO og her især de europæiske styrker. - Danske styrker har tidligere bevist, at de let indgår i for eksempel en hollandsk brigade, som det skete med NRF 4, hvor den lette opklaringseskadron høstede megen anerkendelse på baggrund af et effektivt og relevant uddannelsesforløb. Multinationalitet er heller HÆRNYT 1-2006
ikke nyt for jer. I kender det fra Balkan, Afghanistan og Irak, hvor det primært har været de baltiske lande og Polen samt USA og Storbritannien, vi har haft erfaringer med. Land Component Command (LCC) opstilles som nævnt af tyskere og hollændere, så det bliver blandt andre dem, vi skal samarbejde med denne gang, sagde Poul Kiærskou. To certificeringer Uddannelsescyklus for NRF 10 er i realiteten begyndt ved årsskiftet, men overgår til et særligt forløb fra juli 2006. Herefter forløber uddannelsen i moduler af seks måneder frem til det afsluttende halve år, der går med »joint« træning. I løbet af de to år gennemgår styrken først en national certificering i form af Allied Forces Standard og senere en NATO certificering, som omfatter såvel »joint« som »combined« miljøer, det vil sige sammen med andre værn og andre nationer. For bataljonens vedkommende slutter den to et halvt år lange cyklus med beredskabsperioden, der løber fra januar til juni 2008. - NRF bygges op på den måde, at LCC kan tage de værktøjer, som
er nødvendige, i den store værktøjskasse, sagde Poul Kiærskou. Panserbataljonen blev indarbejdet meget tidligt i styrkekataloget, men med en tilpasset organisation indeholdende elementer af alle våbenarter. Vi arbejder fortsat for, at styrkekataloget skal indeholde alle enhedstyper, der indgår i High Readiness Forces af hensyn til den generelle transformation. Opstillingen af det danske bidrag til NRF 10 vil kræve mange vitaminer i forhold til materielanskaffelser, tilvejebringelse og fastholdelse af personel samt uddannelse i forhold til nyt og eksisterende materiel. Enheden vil blive både højt prioriteret og profileret. - Vi må bare ikke glemme, at hverdagen for den "hjemmeværende" del af strukturen også skal fungere optimalt. Derfor vil jeg også have fokus på netop dette, så ingen bliver stedbørn i denne for hæren enorme udfordring, sagde generalmajor Poul Kiærskou.
Side 5
Rampen på en Merlin 101 behøver ikke altid at være lukket. Udsigten over den irakiske ørken kan være meget fascinerende – og så kan man altid meditere lidt, mens man flyver. Foto: Filip Ulrichsen.
Operationschefens flyvende universalværktøj Af Filip Ulrichsen kaptajn og
Tommy Kjær oberstløjtnant DANBN, Irak, hold 6 Kort før infanteriet bliver landsat fra den mørklagte helikopter, opdager piloten to mænd stikke af fra den landejendom, der er operationens målområde. Mændene stopper ved en kanal og smider noget i vandet. Kort efter lander helikopteren på en eng, der udgør nattens landingszone, den sænker rampen og udlader det meste af en infanterideling fra den danske bataljons panserinfanterikompagni. Landejendommen bliver hurtigt omringet, mens en gruppe danske og britiske soldater bliver sat ind i jagten på de flygtende mænd. Gennem infrarødt observationsudstyr i en anden svævende heli-
Side 6
kopter bliver de to mænds færden nøje registret. Et downlink transmitterer observationerne direkte til operationsrummet. Herfra bliver soldaterne på jorden guidet gennem mørket direkte hen til den høstak, hvor de eftersøgte tror sig sikre. De pågældende bliver pågrebet og tilbageholdt. Det bliver ikke de to, der kommer til at genere koalitionen med vejsidebomber igen. Senere bliver de våben, som de nåede at skille sig af med, fundet ved hjælp af belysning med IR og hvidt lys fra helikopternes projektører. Infanteri på vinger Denne operation blev gennemført i Irak den 31. december 2005. Den viste, hvordan indsættelse med helikoptere kan ske overraskende, give informationsoverlegenhed og
sikre mobiliteten i et svært fremkommeligt vådområde. De indsatte britiske Merlin-helikoptere er af samme type, som netop er indkøbt til det danske forsvar. Når infanteriet får vinger (rotorer), bliver det en revolution i hurtighed og fleksibilitet. Helikopteren kan på få minutter landsætte en lille infanterideling og pågribe mistænkte terrorister. Når en operation bliver gennemført ad landevej og på hjul eller bælter, må vi formode, at de første mobiltelefoner til terroristerne ringer, allerede når kolonnen passerer meddelerne lige efter hovedvagten. Derefter zig-zagger vognene mellem vejsidebomber og trafikpropper med langsomt kørende bjærgningsvogne på slæb. Efter nogle timer ankommer vogntoget til målområdet – måske nogenlunde samtidig med, at de eftersøgte HÆRNYT 1-2006
stiger om bord i en speedbåd og sejler væk på floder og vandingskanaler. Den risiko skulle være minimeret nu, hvor Forsvaret har anskaffet den nye Merlin EH-101 helikopter. Erfaringerne fra Irak viser, at denne helikopter er andet og mere end et transportmiddel. Afskrækkelse I ugerne omkring folkeafstemningen om Iraks forfatning 15. oktober og parlamentsvalget 15. december 2005 havde den danske bataljon flyvevåbnets Fennec-helikoptere til rådighed. Selv om Folketinget havde bestemt, at helikopterne ikke måtte være bevæbnede, spillede de en vigtig rolle. Patruljer og eskorter fik pludselig »øjne«, der kunne melde i forvejen om mistænkelige genstande i vejsiden eller på ruten. Helikopterne var også i stand til at forfølge mistænkelige køretøjer, der forsøgte at stikke af eller at lede infanteriet frem til det hus, hvor en mistænkelig bil pludselig forsvandt. Under operationer viste helikopterne deres værd som afskrækkende middel. Under operation DAUNTLESS II
den 19. oktober 2005 blev panserinfanteriet pludselig overdænget med kasteskyts, da det var i færd med at sikre briternes tilbageholdelse af en mistænkt terrorist. Her blev helikopteren dirigeret ned i lav højde over folkemængden, hvilket var med til at give soldaterne på jorden tid til at omgruppere og danne kæde med front imod demonstranterne. Selvfølgelig er der også en risiko ved at benytte luftvejen. Flyulykker, når de endelig sker, bliver ofte til store ulykker, og man føler sig da også ganske udsat, når man svæver over Iraks uoverskuelige bebyggelser, hvorfra det forekommer relativt nemt at affyre et missil og derefter forsvinde i mængden. Af den grund kaster de britiske helikoptere »flares« efter start og før landing. Der er også altid maskingeværskytter i lugerne klar til at afgive ild, hvis flyvningen skulle blive forstyrret af beskydning fra landjorden. Lyden af frihed Det er en fryd at høre brølene fra briternes helikoptere, der kommer drønende ind over Camp Danevang mange gange om dagen. Nog-
le kalder det lyden af frihed (the sound of freedom). Ja, frihed for det irakiske folk. Men for operationsofficerer er klangen så sandelig mere nuanceret end som så. Det er en symfoni af fleksibilitet, tyngdedannelse, hurtighed, overraskelse og økonomi med kræfterne. Hvilken effekt har det ikke på terrorister, hvis de ved, at der hænger en helikopter med en reaktionsstyrke, som bare venter på at blive kaldt ned for at afskære en mistænkelig bil eller opstille overraskende mobile checkpoints ved grænsen til lande som for eksempel Iran? Hvilket stress påfører det ikke terrorister i selv de mest afsides egne, at støvet i gårdhaven med sekunders varsel kan blive hvirvlet op, hvorefter svært bevæbnede soldater kommer til syne og vifter med en arrestordre? Inden længe kan operationsofficeren indsætte de fleksible, hurtige og slagkraftige enheder som tidligere var forbeholdt nogle få af vores samarbejdspartnere.
Danske soldatedr går ombord i Merlin-helikopteren efter en vellykket search and arrest operation DIAS, der fandt sted i december 2005. Foto: Filip Ulrichsen. HÆRNYT 1-2006
Side 7
Det svenske infanterikampkøretøj CV9035 blev valgt mellem flere egnede typer. Køretøjet ventes at indgå i hæren i løbet af 2007. Foto: Fabriksfoto.
Bedre kampkraft til danske infanterister Af Lisbeth Norre kommunikationsmedarbejder, HMAK Kort før årsskiftet indgik Hærens Materielkommando kontrakt med det svenske firma BAE Systems Land Systems Hägglunds om køb af 45 infanterikampkøretøjer af typen CV9035. Køretøjerne skal styrke kampkraft, mobilitet, deployéringsevne og personelbeskyttelse ved dansk deltagelse i internationale operationer. En fokuseret dansk deltagelse i
internationale operationer har medført øgede operative, klimatiske, teknologiske og logistiske krav til materiellet. Anskaffelsen af de 45 infanterikampkøretøjer supplerer den eksisterende kapacitet af pansrede køretøjer med en kapacitet med moderne bevæbning, forbedret personelbeskyttelse og øget mobilitet, og sikrer at køretøjerne kan anvendes i internationale operationer i et netværksbaseret miljø. Derved styrkes den operative ydeevne og fleksibilitet herunder muligheder-
ne for at sammensætte styrkebidrag, der er tilpasset den operative situation og behovet for personelbeskyttelse. Beløbsmæssigt største projekt Med underskrivelsen af kontrakten på de nye infanterikampkøretøjer har HMAK nået en vigtig milesten i et af de beløbsmæssigt største anskaffelsesprojekter i indeværende forsvarsforlig. Det samlede projekt har en værdi på ca. 1675 mia. kroner og omfatter udover køretøjerne våbensystemer, udstyr til personelbeskyttelse samt kommando-, kontrol-, kommunikations- og informationssystemer. De første køretøjer forventes at blive leveret i august 2007 og de sidste primo 2009.
Bedre pansrede patruljekøretøjer Ud over CV9035 har Hærens Materielkommando (HMAK) kort før jul også skrevet kontrakt om levering af ca. 85 pansrede køretøjer til en værdi af ca. 247 mio. kroner. Køretøjerne, der blandt andet skal bru-
Det ny patruljekøretøj giver øget sikkerhed for besætningen. Her er det dog terrænegenskaberne, der testes.
Side 8
HÆRNYT 1-2006
ges hos de udsendte enheder, er af en type, som forbedrer personelbeskyttelsen for soldaterne. Fabrikatet er Mowag. Købet af køretøjerne indgår i et større anskaffelsesprojekt til en samlet værdi af ca. 420 mio. kr., der ud over selve køretøjerne også omfatter våbensystem, beskyttelsesudstyr samt kommando-, kontrol-, kommunikations- og informationssystemer. Dertil kommer reservedele til de mange køretøjer, ligesom dokumentation, ekstern projektstøtte og uddannelsesmateriel også er en del af det samle-
de projekt. De pansrede patruljekøretøjer er primært indkøbt, fordi erfaringer fra udsendte enheder har vist et behov for at udskifte de ældre Eagle patruljekøretøjer og supplere de upansrede Mercedes GD. I det daglige vil det åbne køretøj stadig være det foretrukne, når soldaterne skal »møde« lokalbefolkningen. Pansrede patruljekøretøjer er tiltænkt situationer, hvor der vurderes et behov for ekstra beskyttelse. Netop denne type køretøj styrker ikke blot personellets sikker-
Nye og fleksible logistikkøretøjer Af Pia Aaholm Gadeberg Kommunikationsmedarbejder Hærens Materielkommando Når de første af forsvarets 143 nye MAN lastbiler bliver leveret til operativt brug ved udgangen af 2006, vil soldaterne opleve et moderne og fleksibelt logistikkøretøj med øgede muligheder for personelbeskyttelse. I takt med Danmarks stigende engagement i internationale operationer har der vist sig et øget behov for at anskaffe moderne logi-
stiske køretøjer, der situationsafhængigt kan tilføres ekstra beskyttelse. Samtidig overgår de logistiske enheder i forsvaret fra et afhentnings- til et leveringsprincip, hvor de større logistiske enheder (eksempelvis logistikbataljonen), der er placeret tilbagetrukket, skal kunne levere forsyninger direkte til de forrest indsatte enheder, hvilket stiller krav til logistikkøretøjernes terrængående egenskaber. De første 14-16 lastbiler vil efter planen blive leveret til brugerne
hed og beskyttelse, men styrker også fleksibiliteten og mobiliteten for forsvarets styrker i et bredt spektrum af internationale operationer. Det nye forsvarsforlig medførte en omstrukturering af hærens opklaringskapacitet, hvor antallet af lette opklarings- og spejderenheder udrustet med pansrede patruljekøretøjer øges. Denne omstrukturering er en af de primære årsager til indkøbet af de ca. 85 køretøjer, hvoraf de første bliver leveret i august. De sidste forventes færdigleveret i december 2007.
fra medio 2007, og resten i 2008 og 2009. De nye køretøjer skal fortrinsvis bruges ved internationale operationer i Irak, Afghanistan og Kosovo, hvor de skal bruges til levering af forsyninger og materiel. Den faglige uddannelse vil fortrinsvis foregå ved MAN Servicecenter i Danmark, og brugeruddannelsen skal Hærens Kampskole og Hærens Logistikskole stå for. Lastbilerne bliver alle leveret med modulførerhuse og som tre eller fire akslede køretøjer, da de er de eneste, som kan bære kroghejsbaserede containerløsninger og tillægsbeskyttelse. De fleste leveres med kroghejs, så køretøjet bogstavelig talt kan laste sig selv. Med denne ensartede opbygning vil det samme køretøj i fremtiden kunne løse mange af forsvarets forskellige logistiske opgaver.
Man må sno sig… sagde en ål engang. Det gælder åbenbart også den nye MAN. HÆRNYT 1-2006
Side 9
I OGU´ernes uddannelse indgår både sociale, sportsprægede og militært faglige discipliner. Her »tørtrænes« på jorden før udspring med faldskærm.
Officersgrunduddannelsen – førerhåndværk og akademisk studium oberstløjtnant Hærens Officersskole
general er blevet formet af tiden som kadet på Hærens Officersskole.
Uddannelsen af Hærens linieofficerer har siden 1868 fundet sted på Hærens Officersskole (HO) på Frederiksberg Slot. Uddannelsen har gennem generationerne varieret i længde og indhold fra at være et civilt præget ingeniørakademi til at være et rent militært føringskursus for i andre perioder at lægge vægt på at give officeren dele af en merkonomuddannelse ved siden af de militære fag. Uanset den skiftende uddannelse har aktiviteterne på det smukke, gamle slot haft vital betydning for hæren, fordi samtlige linieofficerer fra yngste premierløjtnant til ældste
Uddannelsens to formål Nutidens Officersgrunduddannelse (OGU) varer knap tre år og har et dobbelt formål: For det første skal den kvalificere hærens nye officerer til det umiddelbare virke som delingsfører, næstkommanderende og lærer på en skole, altså som taktisk fører og uddanner af hærens mindste led. For det andet skal OGU danne det fundament, som officerens langsigtede udvikling og fortsatte uddannelse skal hvile på. Derfor indeholder OGU flere akademiske elementer, end delingsføreren normalt har umiddelbart brug for.
Af Lasse Christiansen
Side 10
OGU varighed, opbygning og akademiske niveau placerer den som en mellemlang, videregående uddannelse, der uden problemer vil kunne godkendes som professionsbachelor. Det akademiske niveau er først og fremmest en investering i officerens fremtidige udvikling, men det giver også delingsføreren et overblik og en evne til at gennemskue komplicerede sammenhænge, som hærens yngste officerer oftere og oftere får brug for på missionerne. Vi mener, at niveauet på OGU er med til at sikre de danske officerer den overhøjde og det omstillingsberedskab, som gør dem effektive og respekterede i internationale missioner indenfor hele operationsspektret. HÆRNYT 1-2006
Mere officershåndværk Trods OGU fornemme akademiske status må der ikke herske nogen tvivl om, at tyngden i OGU ligger på officerens spidskompetence som kriger – altså evnen til at lede soldater og føre enheder under særdeles krævende og omskiftelige vilkår, hvor manglende uddannelse kan have fatale konsekvenser. Der er derfor på den nuværende OGU lagt stor vægt på at styrke de praktiske førerkompetencer og feltvanthed for at forberede kadetten på sit kommende virke som fører og uddanner i felten. Denne styrkelse er dels sket ved at omlægge og prioritere selve undervisningen på HO og dels ved en fordobling af omfanget af de praktisk orienterede kurser, der i løbet af OGU gennemføres ved hærens tjenestegrensskoler og Jægerkorpset. OGU indhold OGU fremstår i dag som en nøje afvejet balance mellem akademiske og teoretiske elementer på den ene side og praktisk orienterede kompetencer på den anden side. Alle fag og alle emner sigter direkte mod den officersprofil, som hæren har brug for. OGU er en generalistuddannelse, hvor alle kadetter får den samme uddannelse, idet specialisering først sker på de efterfølgende våbenkurser ved hærens tjenestegrensskoler. Der indgår ikke valgfag på OGU, og der er meget lidt orienteringsstof. Selve undervisningen på HO er inddelt i fem fagområder, der hver især skal bestås til eksamen: Taktik, ledelse, krigshistorie/statskundskab, idræt og sprog. Pensum i disse fagområder dækkes af i alt knap 3000 undervisningslektioner, der suppleres med selvstudium, forberedelse og fordybelse af et betydeligt omfang. Der tilstræbes den størst mulige integration mellem fag og niveauer for at afspejle kravet til officeren om helhedssyn. Som ved andre moderne, videregående uddannelser er der en høj grad af medansvar og selvstændighed for kadetten, altså lige bortset fra muligheden for at vælge fag til
eller fra. Der er også krav om en solid arbejdsindsats. På en normal undervisningsuge på HO ligger arbejdsbelastningen for de fleste kadetter på ca. 50 timer. Taktik Fagområde taktik er langt det største på OGU. Det omfatter udover selve faget taktik: ildstøttetjeneste, ingeniørtjeneste, logistik, føringsstøtte og krigens love. Taktikundervisningen giver kadetten en solid forståelse af, hvad vore kampenheder kan (og ikke kan), samt hvordan manøvren skabes og støttes i den danske hær. Undervisningen skal også sætte kadetten i stand til at kunne analysere enhver pålagt opgave på underafdelings- og delingsniveau i relation til situationen og komme frem til en anvendelig plan. Endelig skal han kunne omsætte sin plan til handling gennem en befaling samt kunne tilpasse denne
sikkert og rettidigt til situationens udvikling. Dette sker blandt andet ved øget brug af situationsspil i terræn, korte overvejelser og mundtlige befalinger samt intensiv brug af PC-spillet »Steel Beasts«. Dette spil giver en god forståelse af våbenvirkning, føring, kampens rytme og – ikke mindst – hvordan effektiv ild og bevægelse etableres. For kampbataljonsniveauet er formålet på OGU, at den kommende officer har forståelse for doktrinen samt vilkårene for bataljonens planlægning og gennemførelse af operationer. Det giver ham den fornødne forståelse for rammen udenom underafdelingens virke, men det er væsentligt at holde sig for øje, at OGU ikke uddanner stabsofficerer. Dette sker på VUT I. Ledelse Fagområdet omfatter ledelse, psykologi, uddannelseslære, etik og
Den unge officer skal nok kunne begå sig på de bonede gulve, men det er endnu mere vigtigt, at han behersker de militære færdigheder til fulde. Derfor er skydning på programmet. HÆRNYT 1-2006
Side 11
Til den almentdannende uddannelse hører blandt andet at kunne træde dansen, specielt Les Lanciers. Det er med sikkerhed et af højdepunkterne på kadetballerne.
moral, styring og forvaltning. Praktisk ledelse er blevet styrket markant på OGU i form af et struktureret, individuelt lederudviklingsprogram med psykologiske tests, lederevaluering, anvendelse af støttende relationer og feedback. Vi forventer, at dette program afgørende vil styrke de unge officerers personlige autoritet og praktiske lederkompetencer. Samtidig understøtter det yderligere officersuddannelsens ry som en af de meget få egentlige lederuddannelser i Danmark. I forbindelse med uddannelseslære har HO endvidere genindført praktisk instruktørvirke i felten for at sikre, at officeren faktisk også kan gennemføre enhedsuddannelse og ikke kun udfærdige planer. Krigshistorie, statskundskab og international politik Fagområdet er vitalt for officerens evne til at forstå de politiske forhold, der udstikker formål og rammer for anvendelsen af militære magtmidler. Det giver ham også en forståelse af officersprofessionen. Endelig bidrager fagområdet til at give uddannelsen den ønskede akademiske profil. Hovedparten af
emnerne til den 30-siders hovedopgave på OGU ligger således indenfor dette fagområde. Idræt I idræt er feltmæssig idræt i uniform og støvler nu det absolut centrale element i form af HO militære flerkamp, der består af tre gange tre kilometer løb i Frederiksberg Have, afvekslet af pistolskydning, forhindringsbaneløb, håndgranatkast og slæbe/bære øvelse. Man kan sige, at HO flerkamp er de funktionsrelaterede krav, der er tilpasset kravene til en officer og til de fysiske rammer, der gælder på Frederiksberg Slot. Uddannelsen i idræt omfatter desuden terrænsport, boksning, håndgemæng og svømning.
Sprog Dette fagområde omfatter dansk og engelsk, idet kadetten skal kunne kommunikere sikkert i både skrift og tale på begge sprog. Det er i denne forbindelse et krav, at kadetten kan befale og koordinere på engelsk under brug af korrekte og præcise termer. For at skaffe plads til dette har tysk/fransk beklageligvis måttet udgå af uddannelsen. Praktik og eksterne kurser Kadetten vil i løbet af de tre år på OGU tilbringe mere end et halvt år væk fra HO på kurser og i praktik. Aktiviteterne ligger jævnt fordelt gennem de to første skoleår, ikke alene for at opnå den tættest mulige integration med teoriundervisningen på HO, men også for at sikre, at kadetten ikke helt glemmer at være soldat, mens han er på OGU. De eksterne uddannelsesaktiviteter omfatter: - I alt tolv ugers kursus ved Hærens Kampskole, omfattende skydelederuddannelse, våbenkendskab samt kurser i praktisk gruppeog delingsførervirke. Denne omfattende kursusmodel, der er under indførelse på OGU, er et vigtigt middel til at lære officererne praktisk føring i felten samt til at sikre, at alle hærens enheder er i stand til at agere aktivt på kamppladsen.
Den unge officer skal forstå, hvad han sætter sine undergivne til at lave. Der lægges derfor betydelig vægt på de grundlæggende soldatermæssige egenskaber.
Side 12
HÆRNYT 1-2006
Fundamentet for dette er, at alle officerer, uanset våbenart og funktion, kan etablere ild og bevægelse med den styrke, der er til rådighed. - Ingeniør-, ildstøtte-, logistik- og føringsstøttekurser af en til to ugers varighed ved de respektive tjenestegrensskoler. - Tre ugers patruljekursus ved Jægerkorpset, herunder øvelse i Conduct After Capture (CACEX), - To ugers grundlæggende faldskærmskursus ved Jægerkorpset. - To ugers ledelseskurser på Forsvarsakademiet. - Syv ugers praktik ved kadettens kommende tjenestested i slutningen af 2. skoleår. Praktikperioden har dels til formål, at kadetten kan afprøve det indlærte stof i praksis, dels at han bliver bekendt med forholdene ved sin kommende enhed, således at han får en smidig og effektiv start som officer. Internationale aktiviteter De fleste kadetter vil på OGU have mulighed for at deltage i internationale aktiviteter under forudsætning af, at deres faglige niveau og udvikling i øvrigt er tilfredsstillende. I den ene ende af skalaen fin-
des militære og idrætsbetonede muligheder, så som winter warfare kursus i Norge, ekstremmarch i Wales, patruljekonkurrencer i Litauen og Schweiz, samt deltagelse på militære landshold, eksempelvis femkamp. I den anden ende af skalaen ligger aktiviteter som seminar i fredsstøttende operationer i Norge, kadetkonkurrence i krigens love i Italien samt kadetudvekslinger med blandt andre de nordiske og baltiske lande. Alle disse aktiviteter er væsentlige for officersprofilen, fordi det lærer officeren at samarbejde med officerer fra andre nationer. Det sociale liv Kadetforeningen (HOKA) er rammen om et særdeles aktivt socialt liv på skolen. Dette spænder fra udgivelse af bladet »Homer«, over drift af »Kadetkælderen«, deltagelse i danseundervisning til planlægning og gennemførelse af baller og fester. Det sociale aspekt er også en væsentlig del af udviklingen af det rette officersprofil.
benkurserne fortsat er af afgørende betydning for officerens samlede kompetence. Selv om der nu er mere praktik på OGU, kan officeren ikke klare sig uden et solidt specialkursus rettet mod netop den eller de funktioner, som han står lige for at skulle bestride. Vi mener i al beskedenhed, at OGU i dag til fulde lever op til betegnelsen »En International lederuddannelse af rang«, der har særdeles meget at byde på i forhold til civile alternativer. Kravet er blot, at man skal være motiveret for militær ledelse i sin reneste form samt for en intensiv faglig og personlig udvikling, der i øvrigt fortsætter i hele ens karriere som officer.
Våbenkurserne Det skal til slut understreges, at vå-
Slotsgården har i mange år dannet rammen om parader og udnævnelser. Selv om dagligdagen ikke omfatter så mange af den slags oplevelser er det helt på sin plads også at dyrke det ceremonielle. Det hører til soldatens metier. HÆRNYT 1-2006
Side 13
Just give me the grid… Af Christopher Mathiesen premierløjtnant, TACPBT og
HOK Presse »Delingen er blevet fanget i et baghold, og lige nu skydes der heftigt fra begge sider. Vi har ingen tung støtte til rådighed, da vi er uden for artilleriets rækkevidde. Vi har problemer med at frigøre os, og det ser ud til, at vi skal blive her et stykke tid, indtil vi får noget støtte frem over landjorden. Men heldigvis har vi på denne opgave fået »allokeret« et såkaldt Tactical Air Control Party (TACP), og det bliver vores redning. Holdets Forward Air Controller (FAC) er en slags observationsofficer (OBO), der i stedet for artilleri og mortérild leder fly ind til luft-til-jord støtte. Lige nu har han to F-16 liggende i et venteområde ca. 40 kilometer nordvest for os. Og så går han ellers i gang. Missionens art, koordinater til målet, »initial point"« (vejkryds ca. fire kilometer mod syd), retning til mål og flyvetid. Endelig kode for afbrydelse af angrebet. Vi har fået Tally-ho fra flyene – det vil sige, at de engagerer sig og angriber målet. Seks minutter efter lyder drønet fra to lavtgående fly med 600 kilometer i timen og med solen i ryggen som skøn musik for delingen. Fjenden får en last bomber i hovedet, og mens de forsøger at komme sig efter angrebet og reorganisere, frigør vi delingen under egen ild og bevægelse og sender en stor tak til FAC’en og de to fly, som cirkler i otte-taller et stykke oppe, klar til igen at slå til, hvis det skulle blive nødvendigt.« TACP har bevist sin effektivitet. Under opbygning TACP-batteriet er på nuværende tidspunkt en relativt lille enhed. Vi har 12 personer, der har deres daglige gang i batteriet, og udover dem har vi et lille antal personel på reaktionsstyrkekontrakt, vi kan trække på. Vores opgave er at levere og rådgive omkring flystøtte til de enheder, vi støtter. Til denne opgave vil der normalt blive tildelt en TACP-gruppe (TACPGRP), der består af fire mand. På bataljonsniveau vil TACPGRP ofte indgå ved fremskudt kommandostation. De fire mand i gruppen har hver
Side 14
F16 jagerfly er et særdeles effektivt våben, når styrker på jorden skal have støtte. Men flyene skal vide, hvor målet er. Det har man TACP til.
deres funktion. FAC’en er den, der rådgiver bataljonschefen omkring den rådige flystøtte samt leder flystøtten. På køretøjet er der yderligere en vognkommandør, en signalmand og en kører. FAC skal endvidere sikre, at flystøtten koordineres med den øvrige ildstøtte, artilleri og morterer samt manøvren på landjorden. Uddannelse og øvelser Selve FAC-uddannelsen er et kursus, der består af to moduler på henholdsvis seks og to uger. Forinden optagelse på kursus skal man have bestået en engelskprøve ved (Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS), da al kommunikation med flyene foregår på engelsk. Selve kurset består af en teoridel og en stor del praktisk gennemførelse af Close Air Support (CAS) missioner. På kurset er der ikke kun soldater, der skal til TACP, men også personel fra Frømandskorpset (FKP) og Jægerkorpset (JGK). Dette gør, at vi i udførelsen af CAS bliver ensrettede i forhold til NATO standarden. Videre kan de forskellige enheder bidrage med erfaringer fra deres ture i udlandet. I selve TACP-batteriet er der også en konstant uddannelse samt vedligeholdelse af samme. Vi har meget teknisk elektronisk materiel, som man ikke lærer at betjene på FAC-kurset. Derfor planlægges der på, at vi hvert efterår gennem-
fører uddannelse på alt materiel, både for nyankomne i batteriet og også for det »gamle« personel. Dette sikrer, at vi bibeholder en høj standard. Løbende benytter vi selvfølgelig også de forskellige materielgenstande, men da der i øjeblikket foregår en opbygning af TACP-batteriet, kommer der meget nyt materiel til enheden Der vil i det kommende år også være mange øvelsesaktiviter. Både som støtte til Danske Divisions enheder herhjemme og til NATO enheder i andre lande såsom Skotland, Tjekkiet, Norge, Belgien, Holland samt Tyskland. Da vi samtidigt skal sende fire mand til ISAF Stage 3, lægger det et forholdsvist stort pres på os. Så der er opgaver nok at rive i. Det viser jo bare, at vi er en ønsket og nødvendig enhed. Og det giver os ligeledes lejlighed til at øve og udvikle vores procedurer. Men hvis vi skal fortsætte med dette aktivitetsniveau gennem længere tid, vil det kræve en revidering og fremskyndelse af opbygningen af TACP-batteriet. Internationale missioner Som skrevet står vi for at skulle udsende fire mand til Afghanistan, to FAC´er og to kører/signalmænd. Vi skal i den forbindelse have eller har haft de involverede med på øvelse Herrick Eagle i England/Skotland, Desert Eagle i et land ikke ulig Afghanistan samt deltage i missionsorienteret uddannelse på HÆRNYT 1-2006
Bornholm. Et krævende program, men personellet er villig til at gøre det stykke arbejde, der kræves. Vi ved, at vi kommer til at levere et godt stykke arbejde og håber, at det vil have afsmitning på beslutningsgrundlaget, når fremtidige missioner skal planlægges. Med hensyn til det materiel der skal bruges, er det lykkedes os at fremskaffe det meste. Den største hurdle har dog været Tactical Satellite Communication (TACSAT), der bruges til »secure« kommunikation, og Ground Laser Target Designator (GLTD), der bruges i forbindelse med laser guidede bomber. GLTD forsøges indtil videre løst med lån fra JGK, men er ikke gennemført, da GLTD p.t. er en national mangelvare. Vi har indtil videre lånt en GLTD, men da vi skal bruge GLTD’er i de kommende år, er det nødvendigt, at vi får vores egne. TACSAT håber vi at kunne låne af englænderne, til vi får vore egne. Dette er også brugbart indledningsvis, men ikke en løsning der er brugbar over længere tid. De køretøjer, vi skal have med, er to styks TACP GD (MERC 270 CDI, eskorte). De er i skrivende stund ved at blive færdiggjort ved Hærens Materielkommando, der har været utroligt hurtige og samarbejdsvillige. Stor ros til dem for det stykke arbejde, de har gjort.
vil byde på mange og varierende udfordringer, og at vi vil løse dem meget tilfredsstillende. Det kræver dog, at vi holder os konstant ajour med den udvikling, der sker af både våben og fly samt procedurer internationalt. Vores mål er at være blandt de bedste nationer i verden til denne disciplin, kun overgået af UK og USA. De vil naturligt ligge foran, da de snakker indfødt engelsk, og USA’s teknologiske stade sandsynligvis altid vil ligge ti år foran alle andre. Luftbårne FAC’er er også en
fremtidsmulighed. Enten ved at sætte en FAC i en helikopter eller for eksempel uddanne observatøren på FENNEC-helikopteren til FAC. Derved vil vi hurtigt kunne indsætte FAC’er i store ansvarsområder eller i ufremkommeligt terræn. Og de har jo allerede bevist, at de kan fungere i de miljøer, hvor vi har missioner.
Forward Air Controlleren på jorden leder flyene ind på målet.
Fremtiden Jeg er sikker på, at fremtiden i TACP
TACP-batteriet blev oprettet den 1. marts 2005 som en underafdeling under 3 Førings- og Målopklaringsafdeling/Danske Division. Enheden er beliggende ved DAR i Varde. Et af formålene ved at etablere en batteristruktur, var bl.a. at samle ekspertisen et sted. Herfra kan TACP grupper støtte både nationalt og international, eller sendes ud i international missioner til støtte for en allieret enhed. HÆRNYT 1-2006
Side 15
Adventure training med 1. Brigade Af Peter Riis Mågård og Christian Fredberg kaptajner ved Operationssektionen 1. Brigade og ved Stab I Bataljon GHR Adventure training (AT) er et begreb, der blandt andet er kendt fra den britiske hær, hvor man i mange år har gennemført dette med henblik på at styrke den enkeltes personlige, og ikke direkte militære, kompetencer. Tanken er, at den enkelte soldat gennem en række aktiviteter, hvor han/hun bringes ud i nogle ikke-dagligdags-
situationer udvikler sig som menneske og derved kan blive en styrket og bedre medarbejder i sin normale funktion. Herudover styrkes tilhørsforholdet til den enhed, hvor den enkelte gør tjeneste. I forbindelse med implementeringen af den nye professionelle hær har HOK besluttet, at AT også skal være en fast del af tjenesten ved stående reaktionsstyrke (SRS) og hermed også 1. Brigade. Formål Enhver aktivitet i forsvaret har et formål. 1 Brigade har for AT define-
ret det således: * AT har til formål er at understøtte den professionelle adfærd hos alt personel ved 1. Brigade. * AT skal være med til at hæve det faglige niveau for de soldater og enheder, der deltager og fortsat motivere den gode soldat til at efterstræbe et endnu højere personligt niveau. * Aktiviteterne skal desuden medvirke til, at soldaterne opnår relationer på tværs af egen enhed og brigadens andre enheder. Sådanne relationer ses essentielle for personel i en enhed, der skal kunne indsættes i et kampmiljø, hvor tillid til hinanden er en forudsætning. Det hele skal ses i lyset af kompetenceudvikling og, ikke mindst, fastholdelse af 1. Brigades dygtige og professionelle soldater. Øvelse »Wet Climber 05« i Wales I perioden 27. november til 3. december 2005 gennemførte 1. Brigade for første gang AT for 18 udvalgte personer fra alle brigadens enheder, og alle personelgrupper var således repræsenteret. Turen gik til Wales nærmere betegnet centret Storey Arms, der ligger ved Brecon Beacons bjergmassivet. Det er cirka en times kørsel nord for Cardiff. Centret er et civilt friluftsuddannelsescenter, der ejes af Cardiff Kommune. Formålet for centeret er at undervise walisiske skolebørn i friluftsliv, sekundært at gennemføre kursusvirksomhed for øvrige interesserede. Mange danske børne- og ungdomsinstitutioner har gennem flere år anvendt centret med gode resultater. Turen startede søndag fra henholdsvis Billund og København og gik til Gatwick lufthavn ved London, hvor sjællænderne og jyder-
Rapelling var en del af oplevelsen. Om der var nogen, der også nød den smukke udsigt vides ikke med bestemthed.
Side 16
HÆRNYT 1-2006
Det kan være vanskeligt at holde balancen i en kajak under normale forhold, men det bliver rigtigt svært, når der skal forceres vandfald og vandet er i rivende bevægelse.
ne mødtes for første gang. Fra London var der transport i minibusser direkte til centret, hvor vi ankom til spisetid. Maden var klar til servering, hvilket var ganske tiltrængt efter den lange rejse. Efter spisningen gennemførte centrets leder en kort præsentation af stedet samt forskellige små øvelser for at bryde isen mellem os alle. Skellene mellem enheder og grader skulle brydes. Navnene blev ligeledes lært. Det er rent sikkerhedsmæssigt vigtigt at kunne navnene på de mennesker, man er i gruppe med. Rykker grænser Mandag stod i klatringens tegn. Efter et traditionelt stort engelsk morgenbord med æg, bacon, bønner osv. gik turen til et gammelt stenbrud, hvor vi skulle klatre og rapelle. Der var gode muligheder for at lære grundlæggende og udvidet klippeklatring. Vi blev desuden undervist i, hvorledes den enkelte sikrer sig selv og hinanden med diverse reb, karabinhager, klippeankre og andet specialudstyr. Herudover blev der tid til både almindelig og australsk rapelling. HÆRNYT 1-2006
Det var noget, der kunne få pulsen til at stige hos de fleste. Dette var netop en af hovedtankerne fra centerets side. Ved at få den enkelte ud på kanten af, hvad der er komfortabelt for ham/hende, vil grænsen for ens komfortzone rykke, og den enkelte bliver et »større« menneske. Noget alle kan bruge uanset hvilke forudsætninger, den enkelte er i besiddelse af. Efter aftensmad på centret skulle vi prøve natorientering på den walisiske hede. Ideen var, at vi i hold a to mand skulle navigere efter en kompasretning over ca. 2,5 km bakket og hullet hede. Det gik ganske fint, nogle hold præsterede faktisk at holde kursen helt præcist. Prikken over i’et denne første dag var et besøg på en lokal pub, hvor vi kunne genoprette væskebalancen og fortælle dagens røverhistorier over en enkelt »pint« af den lokale øl, hvorefter turen gik til en velfortjent nattesøvn.
de, sejle sidelæns og senere mere krævende teknikker, såsom hvordan strømmen krydses med mere. Afslutningsvis gennemførte vi redningsøvelser, altså hvad gør vi, når vi vælter. Det var noget, vi alle kom til at bruge de næstfølgende dage. Onsdag var igen en dag i kajak. Denne gang var emnet »udvidede færdigheder i kajak«. Dette dækkede sejlads på et mere teknisk krævende stykke af floden med mindre vandfald. Her kom alle på en prøvelse, da vi skulle passere et kategori-tre vandfald (inden for kajaksporten er vandfald gradueret fra et (letteste) til fem (sværeste). Det medførte da også, at adskillige op til flere gange måtte en tur i det kolde vand . Der var ikke helt så meget vand i floden, som man kunne ønske sig. Derfor var der en del, der kom til at bruge lidt tid på at »hænge« på sten og klippestykker på vejen ned ad floden.
Ud på vandet Tirsdag stod på grundlæggende færdigheder i kajaksejlads i specielle flodkajakker. Vi skulle først og fremmest lære de basale ting som at holde balancen, sejle rundt, ven-
"Hulemænd" Onsdag aften var programmet huleklatring eller »caving«, som det hedder på engelsk. Her var der igen muligheden for at få prøvet grænserne for ens personlige kom-
Side 17
Det er en speciel oplevelse at være klemt inde mellem massiv klippe. Klaustrofobien lurer lige om hjørnet, men alle kom vel igennem, selv om det ind imellem forekom som om, der slet ikke var plads til at glide gennem sprækkerne.
fortzone i forhold til små indelukkede steder. Turen startede med, at vi gik rundt i nogle store huler iklædt gummistøvler, kedeldragt, hjelm og pandelygte, men efterhånden begav vi os i mindre grupper dybere ind i hulekomplekset.
Tanken er, at den enkelte soldat gennem en række aktiviteter, hvor han/hun bringes ud i nogle ikke-dagligdagssituationer udvikler sig som menneske og derved kan blive en styrket og bedre medarbejder i sin normale funktion. Huler og dermed pladsen blev mindre og mindre. Til tider var vi nødt til at presse personen foran os gennem den næste sprække, når denne på grund af manglende plads ikke var i stand til at fortsæt-
Side 18
te ved egen kraft. På turen rundt i hulen så vi også en hel del fossiler af snegle og muslinger. Turen i hulerne var bestemt en udfordring for de fleste. At ligge klemt af klippe mod bryst og ryg med 100 meter klippe over en kan få lidt sved frem på panden hos de fleste . Torsdagen gik med orientering i bjerge. Det var nødvendigt at anvende højdekurver til at orientere efter. Dette er ikke noget, vi som danskere normalt har det store behov for. Det blev til en hel dags vandring i bjergene, og her viste det walisiske vejr sig fra sin værste side: Regn, blæst og meget lavthængende skyer. Det er egentlig det mest normale vejr derovre og en af grundene til, at der er så grønt og frodigt . Vores frokost blev indtaget i en letvægtsshelter, vores guide havde med i sidelommen på sin rygsæk. Udslået var der plads til syv personer i den. Slog SAS-aspiranter Torsdag aften startede det afslut-
tende »adventure race« med at grupperne modtog en skriftlig instruktion for de tre opgaver, der hver i sær omhandlede de aktiviteter, vi havde beskæftiget os med i ugens løb. Første opgave var at navigere i minibus, hvor vi selv skulle køre. (Rattet sidder i den forkerte side af bilerne i Storbritannien, hvis nogle skulle have glemt det). Turen gik til et indendørs klatrecenter, hvor holdene ved klatring og rapelling skulle samle poster, der var placeret rundt omkring på klatrevæggene. Særligt en opgave med at hente en post for enden af det traditionelle tov, vi kender fra klatrelektionerne i gymnastiksalen, trak tænder ud. Tovet var nemlig to og en halv gange så langt som normalt. Posterne ledte samlet til koordinaten på startstedet for løbets anden aktivitet – bjergvandring/løb. Anden aktivitet startede fredag morgen – bjergvandring/løb. Her blev vores evner i bjergorientering testet, samt hvor meget saft og kraft vi havde i benene til at gå opHÆRNYT 1-2006
Det er normalt ikke så svært at komme til tops i et af de normale klatretove. Det er en ganske anden udfordring, når tovet er to en halv gange længere end det plejer at være.
ad. Vi skulle nemlig op over det legendariske bjerg, Pen y Fan, på tid. Stedet er en fast bestanddel af træningen for aspiranter til den britiske elitestyrke SAS. Vi havde faktisk fornøjelsen af at møde en deling aspiranter, der trænede til optagelsesprøven. Vi var hurtigere end dem, men de havde nu også 30 kg på ryggen, hvor vi stort set intet havde. Da vi var nede på den anden side af bjerget, blev der beordret time out, og vi skulle herefter navigere vores minibus til startstedet for tredje station – kajaksejlads. Sejladsen var opdelt i to dele. Først en tur på tid på et relativt ukompliceret stykke flod. Dernæst en tur gennem et mere kompliceret og teknisk krævende stykke flod, ikke på tid, men med strafminutter for hver kæntring. Der blev delt ud af strafminutterne med rund hånd. Det havde regnet kraftigt torsdag og fredag, hvilket havde sat ekstra fart på floden. Det var uvant for mange, hvorfor de kæntrede i temmelig stor stil. Det hele gik dog godt, og alle kunne køre tilbage til centeret, få afleveret udrustning, kåre en vinder og evaluere ugen. Alle var enige om, at det havde været en rigtig god uge, der havde HÆRNYT 1-2006
udviklet alle personligt. Konceptet kan på det varmeste anbefales til andre, og Storey Arms vil også fremadrettet være et rigtig godt sted at gennemføre AT. Tid til luksus Fra Storey Arms kørte vi fredag aften til Cardiff, hvor vi blev fint indkvarteret på et centralt hotel. Vi spiste afslutningsmiddag, de sidste røverhistorier blev efterfølgende udvekslet, og der blev sagt farvel og på gensyn til nye aktiviteter i 1. Brigade, inden vi skiltes efter en rigtig god uge. Alle mødte til tiden næste morgen, og så gik det hjem mod Danmark. Også i fremtiden vil AT være en
del af tjenesten ved 1. Brigade. Det er brigadens hensigt at gennemføre to aktiviteter med ca. 25 deltagere pr. gang hvert år. Dette kan være en tur som omtalt her i artiklen eller aktiviteter i bataljon og/eller selvstændig underafdelings regi. Herudover vil der blive mulighed for lidt mere militært prægede aktiviteter som for eksempel patruljeøvelse i Italien (EX DRAGON RECON), enkeltkæmperkursus, fire dages militær march i Belgien etc. Alt hvad der behøves er tjeneste ved 1. Brigade eller en af de andre stående reaktionsstyrke enheder.
Side 19
Totalforsvarschef:
Nu må der godt sættes fokus på totalforsvaret Af Kaj-Ivan Bæk journalist HOK Mens de danske militære missioner i udlandet har al den fokus, de kan ønske sig, ligger det langt mere anonymt med totalforsvarets synliggørelse i det nye forsvarsforlig. I juni i fjor sagde forsvarsminister Søren Gade i forbindelse med offentliggørelsen af politikken for beredskabet i Danmark blandt andet: »Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at understrege, at regeringens politik for beredskabet i Danmark ikke kan stå alene. Den må nødvendigvis følges op af konkrete beredskabsinitiativer, beredskabsarbejder med videre på alle niveauer i det samlede beredskab i Danmark«. Nu synes chefen for Totalforsvarsregion Syd, oberst Jørgen Jelstrup, at der godt kunne sættes lidt mere skub i en række konkrete initiativer, dels for at få dem sat operativt på skinner, og dels for at signalere til befolkningen, at det ikke kun er ude i den store verden, det foregår. Der spilles også på "hjemme-
banen". - Der er nu gået godt fire år siden terrorangrebene i USA og mere end to år siden, anbefalingerne i Sårbarhedsanalysen blev offentliggjort. Nu synes jeg, det må være på tide at demonstrere handlekraft, så befolkningen kan se, at totalforsvaret er et ben i forsvarsforliget og vigtigt for samfundet, siger Jørgen Jelstrup. - Hvad er det for konkrete tiltag, du kunne tænke dig sat i værk? - Der er flere ting, som kan sættes i gang umiddelbart og nogle, der vil tage lidt længere tid. I dag afprøver Beredskabsstyrelsen deres sirener en enkelt gang om året. Det er den dag, hvor befolkningen mindes om, at det er den første onsdag i maj. Det rækker hukommelsen måske til. Men hvad er det egentligt, at sirenehylene betyder? Hvem kan huske det? I den kolde krigs tid »hylede« vi en gang om ugen, og da var befolkningen sikkert ikke i tvivl om, at det betød »gå inden døre og lyt til radioen«. Hvis det sker i dag, oplever vi, at folk i stedet strømmer ud på gaden
Chefen for Totalforsvarsregion Syd, oberst Jørgen Jelstrup, vil have mere fokus på totalforsvaret som et betydningsfuldt ben i hele forsvarsforliget.
for at se, hvad der mon kan være i vejen. Ved forgiftningsuheld eller større brande kan det være mildt sagt uhensigtsmæssigt. Vi så det senest ved eksplosionsulykken ved Seest. Seest som skole Obersten synes i øvrigt, at katastrofen i Seest kan bruges som »skole« for en række af de behov, som blev afdækket under og efter kæmpeeksplosionerne. - Vi bliver altså nødt til meget snart at finde et fælles kommunikationssystem, der sætter alle totalforsvarsmyndigheder i stand
Den ny Totalforsvarsregion Syd (TFRS) dækker Syd- og Sønderjylland samt Fyn. Regionen har dog et problem med den ny inddeling af politikredsene.
Side 20
HÆRNYT 1-2006
til at tale sammen. Det blev pinligt klart i Seest, hvor indsatsen ikke kunne koordineres uden brug af mobiltelefoner. Og det er ikke det, vi skal basere os på. Mobilmaster kan være noget af det første, der bliver væltet i en skarp situation – eller nettet lukkes ned af andre grunde. - En anden vinkel på kommunikationen er ikke så meget det tekniske som det rent styringsmæssige. Med det eksisterende sektoransvar virker det – med de mange aktører og set fra den regionale stol – ukoordineret såvel internt som i den helt afgørende eksterne kommunikation til borgere i en krisesituation. Der er behov for mere styring – »Unity of Command« – fra centralt hold. Fugleinfluenzaen er et aktuelt eksempel. Intern og ekstern kommunikation såvel horisontalt som vertikalt i hele samfundets totalforsvarsorganisation bør fastlægges og indøves, mener Jørgen Jelstrup. Chance og problem Koordinationen af og ansvaret for totalforsvaret i de nye civile regioner bør fastlægges og styrkes. Der kommer ved årsskiftet større kommuner, hvor flere beredskaber skal sammenlægges og nye beredskabskommissioner etableres. Dette er en enestående chance for at styrke beredskabet, mener Jelstrup. - Totalforsvarsregionen og beredskabsregionen er sammenfaldende med de nye civile regioner, og Hærhjemmeværnsdistrikterne
får sammenfaldende grænser med de nye kommuner for at sikre helt klare ansvarsområder for støtten til det civile samfund. - Her i det sydlige Danmark har vi imidlertid et problem, som formentlig også vil blive synliggjort andre steder i landet. Politiregionen, der p. t. har ansvaret for den totalforsvarsmæssige regionale koordination – også af det civile samfund – nedlægges og erstattes i Region Syd af to en halv politikreds, der i Jylland hverken er sammenfaldende med totalforsvarsregionen, beredskabsregionen eller hærhjemmeværnsdistrikternes grænser. Det vil vanskeliggøre koordinationen. - Fælles grænser i totalforsvaret må være et krav, siger oberst Jelstrup. - Har du selv et forslag til, hvordan dette problem kunne løses? - Den fremtidige regionale totalforsvarsmæssige koordination og ansvarsfordeling synes uklar i det foreliggende materiale bag politireformen. Det er uoplyst, hvem der bestemmer. En mulig løsning kunne være at lægge koordinationen af det civile samfunds ressourcer tilbage til de nye statsforvaltninger, der jo er sammenfaldende med de nye regioner. De har i mit område tidligere prøvet det i regi af Statsamtet, siger Jørgen Jelstrup.
for afsættes midler til gennemførelse af årlige øvelser i rammen af totalforsvaret. Og på flere niveauer samtidig. - Før murens fald havde vi årlige store totalforsvarsøvelser. Det har vi ikke i dag, hvor behovet reelt er større, blandt andet fordi varslet i forbindelse med terrorhandlinger eller katastrofesituationer er blevet ultrakort eller ikke eksisterende, siger Jelstrup. - Det politiske ønske om ultimativt at kunne anvende bevæbnede militære enheder til beskyttelse af det civile samfund synes klart. Lad os derfor også komme i gang med at indøve dette forhold – herunder regler for magtanvendelse og indsættelse af Forsvarets Totalforsvarsstyrke af færdiguddannede værnepligtige i rammen af den nye Regionale Føringsstruktur. - Ovennævnte konkrete initiativer samt en hurtigere implementering af Sårbarhedsanalysens og andre Totalforsvarsrapporters anbefalinger vil afgørende øge totalforsvarets beredskab og derved den beskyttelse af samfundet, som det hele jo handler om! - Et godt nationalt beredskab er jo samtidig en afgørende forudsætning for, at den øvrige del af forsvaret kan »spille på udebane« og fremme en fredelig udvikling. Det hele hænger jo sammen, siger oberst Jørgen Jelstrup.
Det skal øves og øves Et helt afgørende tiltag: Øvelse, øvelse og atter øvelse. Der bør der-
Ved fyrværkerikatastrofen i Seest var der indsat mandskab og materiel fra det meste af beredskabet. Et stort problem var imidlertid kommunikationen. Vi må have et fælles værktøj, mener oberst Jørgen Jelstrup. HÆRNYT 1-2006
Side 21
En million poser på den rette hylde Af Hans Vedholm oberstløjtnant, PIC HOK
Totalforsvarsarkivet på Flyvestation Karup opbevarer vores papirer, indtil vi passerer 100-års grænsen, men der er fokus på dem, der netop har afsluttet den nye værnepligtsuddannelse og derefter overgår i Totalforsvarsstyrken. Fire måneders værnepligtig basisuddannelse. Og hvis det er afslutningen på den militære karriere, så overgår man til Totalforsvarsstyrken i tre år, og alle papirer samles i Totalforsvarsarkivet. I treårs perioden vil der kunne blive sendt bud efter soldaten i en periode på i alt tre måneder. Alle oplysninger om hver enkelt er registreret elektronisk i DeMarssystemet, og der sker en samkøring med CPR-registret, så blandt andet adresser automatisk er ajourført. Derfor vil det være let at sende bud efter en totalforsvarssoldat, hvis der bliver brug for det.
Assistent Anja Maagaard med en af de mange poser i Totalforsvarsarkivet.
Kan søge Major Keld Lavesen er leder af Totalforsvarsarkivet, og derudover er der en stedfortræder, tre mellemledere (seniorsergenter) samt to overassistenter og fem assistenter (civilt ansatte). - Vi har registreret de værnepligtige, der startede på den nye uddannelse den 1. februar 2005, og
som blev hjemsendt efter fire måneder med udgangen af maj samt de senere hold, siger major Lavesen. Det betyder, at vi i øjeblikket har ca. 3500 stående i Totalforsvarsstyrken. Hver enkelt har en såkaldt stampose, der indeholder identitetskort, oplysninger om uddannelser og omskoling, antal og art af mulige straffe samt en pose med helbredsoplysninger. Der er også en attest med en forholdskarakter. Alle oplysninger, som soldaten har afleveret på sessionen og senere, er indtastet elektronisk. Vi har derfor mulighed for at søge på en lang række kriterier, så vi kan få fat i netop de folk, vi har brug for. Søge lokalt - Hvis vi skal sende bud efter folk, kan vi altså gøre det meget præcist, siger Keld Lavesen. Vi kan starte med at tage fra et postnum-
- Vi kan sende bud efter folk fra et bestemt postnummer, hvis det ønskes, siger leder af Totalforsvarsarkivet, major Keld Lavesen.
Side 22
HÆRNYT 1-2006
mer, og hvis der ikke er nok, tager vi fra det nærliggende postnummer. Dette arbejde kan vi udføre meget hurtigt, og der kan umiddelbart sendes breve ud til de pågældende, og vi har også mulighed for at bruge kurerer.
oplysningerne og skrive dem sammen og sende dem. Vi er naturligvis meget påpasselige med, hvilke oplysninger vi sender ud af huset, så vi checker, at den, der beder om oplysninger, også er den, han udgiver sig for at være.
Til 100 år Oplysningerne i Totalforsvarsarkivet bliver gemt. Der er som sagt en pose for hver enkelt. Tidligere var det sådan, at disse oplysninger efter et stykke tid blev afleveret til Rigsarkivet, men Rigsarkivet har ikke plads til de mange kuverter, så derfor er Totalforsvarsarkivet pålagt at opbevare oplysningerne, indtil de pågældende er eller ville være fyldt 100 år.
Årgang og nummer Alle poserne står nu opdelt i årgange, og inden for årgangen i personnummer-orden. Da vi havde mobiliseringsforsvaret, fordelte mobiliseringsdepotet alle soldaterne på funktioner ud i de enkelte enheder, så hver enkelt hjemsendt vidste, hvor han hørte til, og hvor han skulle møde, hvis der blev sendt bud efter ham ved mobilise-
ring. Det system eksisterer ikke mere. Service - Vi gemmer alle oplysningerne, fordi vi selv kan få brug for dem, siger major Keld Lavesen, men det er da også rart, at vi kan yde en service til de tidligere ansatte i forsvaret. Det er ikke alle forhold omkring de nye værnepligtige, der er faldet på plads, men det kommer. Administrationen af folkene i Totalforsvarsstyrken er imidlertid på plads, så nu er dem, der har gennemgået den nye værnepligt, også på vores hylder, og vi ved, hvem de er, og hvor de er.
Fortsættelse Der er egentlig ikke noget nyt i det arbejde, der udføres i Totalforsvarsarkivet, for i princippet er det det samme system, som er blevet anvendt for de soldater, der er hjemsendt, og som er indgået i mobiliseringsstyrken. Der har været et Personel Mobiliseringskontor i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, og de er nu lagt sammen i Totalforsvarsarkivet, som fysisk er placeret der, hvor Hærens havde sit Personel Mobiliseringsdepot. Udover de militære personer indgår også de civilt ansatte i forsvaret over hele landet. Med tiden er det tanken, at Hjemmeværnets og Beredskabskorpsets personel også skal indgå i arkivet. Det gamle virker Totalforsvarsarkivet viderefører nogle af de opgaver, der lå i mobiliseringsdepoterne. Der er en del, der retter henvendelse til arkivet for at få oplysninger bekræftet eller tilsendt. Der er nogle, der gerne vil have attest på, at de har været soldater. Andre vil gerne have bevis på, at de har gennemført en særlig uddannelse, og nogle vil gerne have bekræftet, at de ikke har været indblandet i færdselsuheld eller forvoldt skader, så de kan få en billigere forsikring end normalt. Og så er der dem, der ønsker en forholdsattest, der kort udtrykker, hvornår de har været soldat, hvad de har lavet, og hvordan resultatet har været. - Der er fire til fem henvendelser om forholdsattester hver dag, siger seniorsergent Gert Johannesen, og det betyder, at vi må ind og finde HÆRNYT 1-2006
Alle poserne står opdelt efter årgang og inden for årgangen i personnummerorden.Overassistent Birgitte Juel tjekker således her boksen med 20-09. Fotos: K.-I. Bæk
Side 23
Kammeratstøtteordningen i Kroatien:
Gensyn med krigsskuepladser fik "skeletter ud af skabene" Af Bjarne Hesselberg oberst 21. august 2005 drog 40 forventningsfulde veteraner fra den danske FN indsats i Kroatien af sted på en gruppetur til det gamle missionsområde. Turen var arrangeret af Kammeratstøtteordningen med det formål at give turens deltagere lejlighed til at genopleve det danske operationsområde i Kroatien under FN missionerne UNPROFOR/UNPF/UNCRO. Det område, vi besøgte, var benævnt Sector North/United Nations Protection Force (UNPROFOR) og dækkede i alt et område på størrelse med Sjælland og Fyn. Sector North udgjorde en af i alt fire United Nations Protected Areas (UNPA) i Kroatien. Cirka en tredjedel af dette område var tildelt en dansk bataljon som ansvarsområde. Den danske bataljon blev som den første FN-enhed indsat i sit ansvarsområde i april 1992, og missionen varede til udgangen af 1995. I denne periode gjorde ca. 5000 danske soldater tjeneste i missionen i de bataljoner, der blev benævnt DANBAT 1-8. I 1992-1995 var området præget af krig og ødelæggelse. Nu – i 2005 – er området
Side 24
Den lange bustur frem og tilbage gav god anledning til at få snakket om oplevelser før og nu. Og selv om der ikke var mange, som kendte hinanden på forhånd, blev selskabet rystet godt sammen på rekordtid.
præget af fred og genopbygning. Sporene efter krigen er stort set fjernet. Hvis man ved, hvor man skal kigge, kan man stadig finde alle de gamle minefelter (omhyggeligt afmærket) og små spor efter de danske FN-styrker.
Hvorfor tog vi af sted? Kammeratstøtteordningens gruppetur til Kroatien blev til efter initiativ fra militærpsykologerne ved Institut for Militærpsykologi (IMP). En af IMP opgaver er at tage sig af de soldater, der har pådraget sig psykiske skader (Post Traumatic Stress Disorder (PTSD)) under deres internationale tjeneste. Det er jo almindelig kendt, at personer, der styrter ned med en flyvemaskine hurtigst muligt skal ud at flyve igen for at overvinde de psykiske traumer, styrtet måtte have fremkaldt. Psykologerne mente, at nogle af de soldater, de havde under behandling, ville have godt af at komme en tur tilbage til missionsområdet og opfordrede derfor Kammeratstøtteordningen til at gennemføre en tur til DANBAT missionsområde i Kroatien. De mente også, at det ville være en god idé at give mulighed for, at soldaternes koner eller kærester kunne deltage. Kammeratstøtteordningens hjælpere er ikke psykologer eller behandlere. Ved almindelig medHÆRNYT 1-2006
menneskelig forståelse og kammeratlig støtte kan vi medvirke til at bringe vores »nødstedte« kammerater tilbage til et normalt liv. For at opnå formålet med turen, skulle deltagerkredsen sammensættes af ca. 50%, der havde problemer og ca. 50%, der efter egen opfattelse ikke havde problemer. Filosofien bag arrangementet var, at samværet på turen med ligesindede, samt fælles udflugter i gode kammeraters selskab til de dele af missionsområdet, der havde skabt problemerne, skulle få »skeletterne ud af skabet« og støtte grundlaget for at genetablere et normalt liv. De fleste af deltagerne i gruppeturen havde gjort tjeneste i missionen i mindst én periode. I hele perioden fra 1992-1995 forekom episoder, hvor de danske soldaters evner blev sat på alvorlige prøver. Nogle af dem har fået ubehagelige oplevelser, som trængte til bearbejdning. Programmet for turen bragte os ud i alle afkroge af missionsområdet, og der blev rig mulighed for at gense alle konfliktstederne. Vi mødtes på Vordingborg Kaserne lørdag aften. Konstabelmessen havde arrangeret en hyggelig grill-aften for holdet, så vi kunne få den gensidige præsentation overstået på en god måde. Hovedparten af veteranerne havde været udsendt på DANBAT 3 eller 4 samt på DANBAT 7 eller 8. Det er tilsyneladende de hold, der har haft den barskeste oplevelse under deres udstationering. Med et passende stort islæt af koner og kærester var der ikke mange, der kendte hinanden i forvejen. Det havde imidlertid ingen praktisk betydning. Vores fælles oplevelser og vores fælles status som »veteraner« gjorde, at der meget hurtigt opstod en god, omsorgsfuld og kammeratlig stemning. Vi gik tidligt i seng, for søndag morgen klokken fem kørte turistbussen fra Vordingborg mod Topusko i Kroatien. Bussen kom fra Blåvand Turistfart og hed Oksbøl, så vi følte os alle hjemme. Busturen varede to dage med en overnatning i Sydtyskland. Den lange køretur blev brugt til at dele holdet op i »interessegrupper« og planlægge, hvad der skulle ses og opleves i missionsområdet. Mandag aften kom vi til Hotel Toplica i Topusko. Hotellet havde fungeret HÆRNYT 1-2006
Fakta om Kammeratstøtteordningen Kammeratstøtteordningen blev oprettet af nogle ildsjæle fra De Blå Baretter i 2001 med det formål at opfange de tidligere soldater fra international tjeneste, der lider af psykiske efterreaktioner og ikke opsøger det offentlige system, inden de bliver en belastning for sig selv, for deres familier og for samfundet. Kammeratstøtteordningen startede som en »græsrodsbevægelse«. Imidlertid blev grundlaget for en mere struktureret ordning etableret den 7. marts 2001 på et møde i Forsvarskommandoen mellem Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), De Blå Baretter og Dansk Veteranforening. Rammerne for Kammeratstøtteordningen blev udstukket på et seminar om emnet den 19.20. maj 2001. Herefter var ordningen en realitet, hvor Forsvarskommandoen og syv foreninger med medlemmer fra international tjeneste, HOD, CS, HKKF, Reserveofficersforeningen i Danmark (ROID), Dansk Veteranforening, Foreningen for Personel af Reserven i Danmark og De Blå Baretter samarbejder om opgaven. Ved evalueringsmøde for som hovedkvarter for Sector North/UNPROFOR i 1992-95, men var nu atter i drift som hotel. Denne aften blev brugt til en detaljeret orientering om, hvilke opgaver FN havde haft i 1992-1995, og hvordan Sector North og DANBAT havde løst disse opgaver. Der var mange, der oplevede, at det var værdifuldt for forståelse af deres egen situation, at de fik denne orientering. Fra kroatisk side Tirsdag morgen delte vi op i hold. Hvert hold blev udstyret med en minibus og havde så tirsdag og onsdag til på egen hånd at besøge alle de steder, de mente var vigtige i deres liv. Onsdag eftermiddag mødtes alle holdene ved kirken i Kostajnica. Det var aftalt, at chefen
medlemmerne af Kammeratstøtteordningen den 4. december 2002, blev De Blå Baretter udpeget som tovholder for Kammeratstøtteordningen. Arbejdet i Kammeratstøtteordningen udføres af ulønnede frivillige fra de organisationer, der står bag ordningen. Ordningen finansieres af Forsvarsministeriet jf. forsvarsforliget af 2004, hvori det fastsættes, at: »Der afsættes to mio.kr. pr. år til det arbejde, foreningen »De Blå Baretter«, gør til støtte for personel, som har været udsendt i international tjeneste.« De overordnede målsætninger og budgetter med videre behandles i Kammeratstøtteordningens Styregruppe, der er sammensat med en repræsentant fra hver af de tilsluttede organisationer. Forsvarets Personeltjeneste sidder »for bordenden«. Den daglige ledelse varetages af et Forretningsudvalg, der udpeges af De Blå Baretter. De Blå Baretters Landsformand er formand for Forretningsudvalget og dermed daglig leder af Kammeratstøtteordningen. Kammeratstøtteordningens telefonnummer er 80608030. Detaljerede oplysninger om ordningen og aktiviteterne i 2005 og 2006 kan findes på www.80608030.dk for den kroatiske brigade, der under Operation Storm havde angrebet Kostajnica og fortsat angrebet langs Una til Dvor, mødte op for at fortælle om operationen set med kroatiske øjne. Han guidede os fra Kostajnica til Dvor med stop på de steder, han følte var interessante. For nogle af os var det en ret barsk oplevelse at se og høre den kroatiske oberst, der havde været ansvarlig for en del af blodsudgydelserne. Vi sluttede dagen med en mindehøjtidelighed i Dvor for de to dræbte ingeniørsoldater fra DANBAT 8. Hver aften mødtes vi alle til gruppesamtaler. Onsdag aften var der meget at tale om. Det var en god snak for alle, og det fik med sikkerhed lukket op for en masse gamle frustrationer.
Side 25
ner og kærester giver en god baggrund for en god snak om vores oplevelser. Nogle af os fik måske en traumatisk oplevelse ved at gense de gamle steder. Det var vel meget naturligt, men så var det jo dejligt, at der var gode kammerater med på turen. Konceptet for grupperejsen var, at vi var fælles om at gøre turen til en god oplevelse for alle. Vi deltes om opgaverne. Turen betales af Kammeratstøtteordningen, men vi var selv vores egne »rejseledere«. Vi havde ikke medbragt en »serviceorganisation«, så alle fik tildelt større eller mindre opgaver under turen. Som gode soldater med en fælles baggrund var det heller ikke noget problem. Det virkede.
Artiklens forfatter studerer kortet ved kirken, hvor der stadig er skudhuller i skib og tårn.
Torsdag var »hviledag«. Gruppen tog på en pragtfuld tur til et af verdens naturvidundere i Plitvice Nationalparken. En lang spadseretur i denne meget smukke natur var en god heling af de sår, der var revet op tirsdag og onsdag. Fredag var den sidste dag i området. Fredag delte vi os op i mindre grupper. Nogle ville gerne blive i Topusko og tænke over sagerne. Nogle ville gerne en tur til Zagreb (det klarede Oksbøl), og nogle ville ud på en cykeltur. Om aftenen evaluerede vi i samlet flok forløbet af ugen. Lørdag morgen gik turen hjem til Danmark. En lang bustur giver også lejlighed til at reflektere over fortid, nutid og fremtid samt til nogle gode lange samtaler. Vi kunne i fællesskab glæde os over, at alle havde haft en god tur, og mange af de traumer og frustrationer, der havde været med til at formør-
Side 26
ke dagligdagen, var lettet. Gruppeturen havde været en god oplevelse for alle. Vi oplevede, at en sammensætning af veteraner med mange forskellige oplevelser og forudsætninger samt ko-
Skal gentages Efterfølgende har Kammeratstøtteordningen evalueret turen sammen med Institut for Militærpsykologi. Der var enighed om, at turen havde givet så gode resultater, at den skal gentages. Det blev konstateret, at der bortset fra rejselederen ikke deltog officerer i turen. Det kan give lidt undren af to årsager. For det første vides det, at et antal officerer lider af PTSD, og som sikkert ville have gavn af at tage med. For det andet kan man undre sig over, at officererne tilsyneladende ikke interesserer sig for deres mandskabs skæbne efter hjemkomsten. Det er vel ikke rigtigt? Kammeratstøtteordningen arrangerer gruppetur til Sarajevo 5.10. juni 2006 og til Kroatien 19.-27. august 2006. Der er mere information på Kammeratstøtteordningens hjemmeside www.80608030.dk
Hvis du kan genkende nogle af disse signaler fra din krop, er det en god idé at ringe til Kammeratstøttelinien: Muskelspændinger, smerter i kroppen, rysten på hænderne, snurren i fingrene, fare sammen ved pludselige lyde, koldsved, tørhed i munden, hjertebanken, åndedrætsbesvær, opkastning uden klar årsag, hård mave, ufrivillig afføring eller vandladning ved pludselige farer, træthed.
også en god idé at ringe til Kammeratstøttelinien: Øget alkoholforbrug, voldsomme udbrud af gråd, vrede eller rasen, irritabilitet, aggressivitet, ubegrundede latteranfald, ubevidst trang til at skrige, følelse af uvirkelighed, uforklarlig ængstelse eller bekymring, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, mareridt, skyldfølelse, selvbebrejdelse, pludselige tilbageblik, "Flashback", træthed.
Genkender du nogle af disse signaler fra dit følelsesliv, er det
Kammeratstøttelinien 80608030
HÆRNYT 1-2006
Kort nyt Ny chef for Ledelsessekretariatet Oberstløjtnant Susanne G. S. Skov er pr. 1. februar tiltrådt som ny chef for Ledelsessekretariatet ved Hærens Operative Kommando. Oberstløjtnanten kommer fra en stilling som stabschef og fungerende chef for Jydske Dragonregiment.
Ny udrustning til danske soldater Af HOK presse
Hærens struktur HOK har udgivet en plakat, som viser hærens operative struktur med videre. Plakaten kan fås i A3 størrelse ved henvendelse til HOK, lokal 7027 eller downloades i pdf-format fra internettet på www.forsvaret.dk/hok.
HÆRNYT 1-2006
Det er mere end almindeligt ubehageligt at sidde med basis fyldt med udrustning i et køretøj. Mange danske soldater har lagt krop til i massevis af slidmærker og ømme rygstykker. Men det er slut nu. Forsvaret har udviklet en kampvest, der skal gøre dagligdagen lettere. - De veste, vi har kørt forsøg med i missionsområderne, har vi svært ved at få tilbage. Det er umiddelbart et godt tegn. Det betyder, at soldaterne er tilfredse med dem, siger seniorsergent Niels Mølleskov fra Hærens Kampskole. Holder ryggen fri Erfaringer for missionsområderne viser, at de fleste opgaver bliver løst i forbindelse med transport i køretøjer. Derfor har mange udsendte soldater bandet kraftigt over M/96 basissystemet. Vægtfordelingen i basis er bedre end med kampvesten, til gengæld kan man holde ryg og hofte fri af udrustning med kampvesten.
- Kampvesten er et supplement til basis. Hvis soldaterne bevæger sig rundt på flade fødder, er basis stadig en bedre løsning end kampvesten, siger Niels Mølleskov. Soldaterne kan have samme personlige udrustning med i kampvesten som med basis. Alle soldater på reaktionsstyrkeuddannelsen vil få udleveret en kampvest ca. midtvejs i uddannelsesforløbet. Skræddersyet stangtøj Kampvesten er tilpasset og skræddersyet til den danske fragmentationsvest, som alle danske soldater skal bære i missionsområderne. Siden 1992 har det danske Forsvar udleveret fragmentationsveste til soldaterne. Med hjelm M/96 og beskyttelsesbriller yder de en optimal beskyttelse set i forhold til udrustningens samlede vægt. Og sammen med kampvesten er udrustningen til den danske soldat nu fuldt på højde med det bedste og mest moderne udstyr, der kan fås på verdensmarkedet.
Side 27
Specialidrætter under Dansk Militært Idrætsforbund Af Ole Christiansen Formand for Specialudvalget Dansk Militært Idrætsforbund Et bredt udvalg af idrætter er Dansk Militært Idrætsforbunds (DMI) varemærke. Ingen idræt er for motionspræget eller for elitepræget til ikke at finde plads ved vore idrætsforeninger. DMI gennemfører forbundsmesterskaber i mange idrætter, hvor der også afvikles nationale turneringer og Danske Mesterskaber under respektive specialforbund. Anderledes er forholdene for Biathlon Orientering, Militær Femkamp og Feltsport. Her har DMI et særligt ansvar. Til at forestå dette har DMI et specialudvalg, der varetager de tre idrætsgrenes interesser. Denne artikel fokuserer på de tre idrætter som en appetitvækker. Måske kan dette motivere flere til at være aktive i denne del af DMI virksomhed. Alle tre idrætter er mentalt udfordrende og fysisk krævende – en god kombination for en militær idrætsmand!
Side 28
Baggrund I forhold til Dansk-Idrætsforbund er det DMI, der varetager opgaver som specialforbund for de her berørte idrætter. Dette omfatter udfærdigelse af et nationalt regelsæt for idrætten samt gennemførelse af nationale konkurrencer – herunder Danske Mesterskaber. Biathlon Orientering og Militær Femkamp gennemføres efter internationale regelsæt. Der gennemføres internationale mesterskaber, og vi har til begge disse idrætter et militært landshold, der repræsenterer Danmark og forsvaret ved internationale stævner og mesterskaber. Feltsport er en idrætsgren med dybe rødder i forsvaret. Betegnelsen feltsport anvendes ved andre nationer for idrætter med anden sammensætning af discipliner. Der er intet internationalt regelsæt, og der gennemføres ikke internationale mesterskaber i feltsport. Idrætten har intet dansk militært landshold. Alligevel nyder idrætten stor interesse i forsvaret, og DMI
gennemfører hvert år danske mesterskaber i feltsport. Biathlon orientering Idrætten består af disciplinerne, skydning, punktorientering og orienteringsløb. Skydning gennemføres med et særligt salongevær (cal. 0.22), benævnt biathlongevær. På 50 meters afstand skydes stående og liggende et skydeprogram imod et særligt skivearrangement med fem faldmål. I nogle konkurrenceformer løbes der strafrunder for ’missere’, mens der i andre tilfælde afregnes med straftid, som tillægges tid for orienteringsløbet. Skydning indgår som en del af orienteringsløbet, og der skydes altid med høj puls, hvilket gør disciplinen krævende. Punktorientering indgår ikke i alle konkurrenceformer. Deltageren skal i denne disciplin gennemløbe en ca. tre kilometer afmærket bane i terrænet, hvor der fem gange skal plottes ind på kortet, hvor man befinder sig. Andre fem gange kortlæses til et udpeget punkt væk fra HÆRNYT 1-2006
løberuten. Der gives straftid for fejlagtig vurdering af de ti punkter, som også tillægges den samlede løbstid. Orienteringsløb gennemføres efter Dansk Orienterings-Forbunds regler. Længde og sværhedsgrad afpasses efter aldersklasse, køn og erfaring. Konkurrenceformer For at lægge vægt på intense konkurrencer samt samspil imellem flere idrætsudøvere gennemføres konkurrenceformer som sprint og stafet. Her udelades punktorientering, og der lægges vægt på enkle skydninger og korte orienteringsbaner. En mere krævende og langvarig konkurrenceform er såkaldte klassiske distance med mere omfattende skydning, punktorientering og længere distancer på orienteringsløbet. Vil du vide mere, så kontakt din lokale idrætsforening under DMI. Du finder inspiration på idrættens egen hjemmeside – www.biathlon.dk – hvor der er detaljer om idrætten, resultater af nationale og internationale konkurrencer samt landsholdets indsats.
teudøveren udfører mange præcisionskast for at sikre nedslag i den inderste cirkel på alle afstande. Terrænløb, som afslutter konkurrencen, gennemføres på en afmærket otte eller fire kilometer lang løberute for henholdsvis mænd og kvinder. Konkurrenceformen er altid ens, og rækkefølgen i disciplinerne er normalt den ovenfor anførte. For at tilgodese alles udbytte af en konkurrence kæmpes der i flere klasser, så der også i denne idræt er god plads til alle uanset alder, erfaring og køn. Vinderen er ham/hende, der har opnået flest point i sin klasse. Hvorledes disse point udregnes vil det føre for vidt at orientere om, men der anvendes en nøjagtig registreringsmetode for hver enkelt disciplin, hvor det enkelte resultat omsættes til point, der bruges til at indrangere deltagerne efter. Vil du vide mere, så kontakt din lokale idrætsforening under DMI. Du kan også finde inspiration på idrættens egen hjemmeside – www.5kamp.dk – hvor der er detaljer om idrætten samt resultater af landsholdets indsats.
Militær Femkamp Denne idræt har mange i forsvaret stiftet bekendtskab med, men alligevel kunne der være mange flere udøvere af denne helt fantastiske sammensætning af fem så forskellige discipliner. I idrætten indgår disciplinerne, skydning, forhindringsbaneløb, forhindringssvømning, håndgranatkast og terrænløb. Skydning gennemføres med det tjenstlige gevær (GV M/75 eller GV M/96 uden optiske sigtemidler). På 200 meter skydeafstand gennemføres såvel en præcisions- som en hurtigskydning. Forhindringsbaneløb udføres på en international godkendt bane, som findes ved mange kaserner. Der passeres 20 forhindringer på en 500 meter lang bane. Der tages særlige hensyn til kvindelige deltagere ved passage af enkelte forhindringer. Forhindringssvømning gennemføres på en særlig 50 meter »forhindringsbane« med fire forhindringer. Disciplinen kan gennemføres i såvel 25 som 50 meter bassin. Håndgranatkast, hvori der indgår såvel præcisions- som længdekast, stiller store krav til træning, og eli-
Feltsport Dette er en idrætsgren med en lang historie inden for dansk militær idræt. Specielt blandt hjemsendt personel af reserven har denne idræt stor fokus. Er det mon fordi én af disciplinerne er skydning med pistol, eller måske fordi kombinationen af de fem discipliner, som feltsport udgøres af, kendetegner den »rigtige feltsoldat«? De fem discipliner er feltskydning med pistol, afstandsbedømmelse, kortlæsning, håndgranatkast, og orienteringsløb. Feltskydning med pistol gennemføres som en feltskydning mod feltmæssige mål på forskellige afstande imellem 10 og 50 meter. Der skydes på to eller tre baner med i alt femten forskellige mål. Afstandsbedømmelse stiller krav om hurtighed og præcision, idet der på 10 minutter skal bedømmes afstand ud til fem udpegede mål på afstande indtil 1500 meter i terrænet. Kortlæsning gennemføres afhængig af klasse med fem eller ti opgaver, hvor udøveren skal plotte de udpegede terrængenstande ind på et kort. Håndgranatkast er feltmæssige
HÆRNYT 1-2006
kast, hvor der kastes præcisionskast efter ringe, der skal illudere et granathul, et skyttehul og et vindue. Der kastes fem granater mod hvert mål på afstande afstemt efter alder og køn. Orienteringsløb, der ligesom for biathlon orienterings vedkommende gennemføres efter Dansk Orienteringsforbunds generelle regler. Konkurrenceformen er altid ens. Rækkefølgen i disciplinerne er ikke fast, men orienteringsløbet skal altid være sidste disciplin. For at tilgodese alles udbytte af en konkurrence kæmpes der i flere klasser, så der også i denne idræt er god plads til alle, uanset alder, erfaring og køn. Vinderen er den, der samlet har opnået flest point i sin klasse. Som for militær femkamp anført, vil det også her føre for vidt at orientere om pointberegning, men der anvendes en registreringsmetode for hver enkelt disciplin, der efter sammenlægning bruges til at indrangere deltagerne. Vil du vide mere, så kontakt din lokale idrætsforening under DMI. Denne idræt har ingen hjemmeside, men du kan se flere detaljer på DMI hjemmeside – www.dmif.dk. Opfordring Søg oplysninger om en af de tre idrætter, hvis du har fået interesse herfor. Deltag i træning ved din egen enhed og den lokale idrætsforening. Stil op til dette års Danske Mesterskaber i pågældende idræt. * DM i Biathlon Orientering: 29.30. april ved Skive Garnisons Idrætsforening. * DM i Militær Femkamp: 29. august-1. september ved Jydske Dragonregiments Garnisons Idrætsforening. * DM i Feltsport: 25. august ved Akademisk Skytteforening. Her møder du såvel elite som bredde, og der er også en klasse, der passer DIG.
Side 29
Den forkerte krig Krigen i Irak er ifølge præsident George W. Bush den centrale front i Den Globale Krig mod terrorisme. Men USA udkæmper den forkerte krig i Irak, for den har ikke gjort verden mere sikker – antallet af terror-handlinger er vokset siden krigens start, mener forfatteren Carl Pedersen i sin nye bog. I Den forkerte krig sætter Carl Pedersen de aktuelle tanker blandt førende politikere og analytikere i USA om et amerikansk imperium i det 21. århundrede ind i historisk perspektiv. Han undersøger, hvordan trangen til ekspansion indgår i amerikanernes selvopfattelse. Carl Pedersen argumenter i bogen for, at der er brug for, at USA gennemgår en selvransagelsesproces og gør op med tanken om et nyt amerikansk imperium i det 21. århundrede. Carl Pedersen er født og opvokset i USA. Han er cand.mag. i russisk og engelsk og ph.d. i engelsk fra Københavns Universitet. Titel: Den forkerte krig – USA og den nye verdensorden Forfatter: Carl Pedersen Omfang: 208 sider, illustreret Indbinding: Hæftet. Pris: 199 kr. Aschehougs forlag. I handelen fra 14. marts.
Soldat for Danmark En flig af forsvarets moderne historie fortælles i denne bog gennem oversergent Jakob Birger Hansens oplevelser. Bogen tegner et portræt af en mand, der er stolt af at være soldat i Danmark Gennem 1990´erne var Jakob Birger Hansen udsendt i international tjeneste fem gange, før han i 2001 søgte udfordring i Fremmedlegionen. Han måtte dog efter syv måneder erkende, at et liv med store udfordringer, men ingen frihed, ikke lige var ham. En mørk nat flygtede han fra faldskærmstroppernes bastion på Korsika. Siden har han med dansk uniform været udsendt til Kosovo, Irak og senest Afghanistan. Bogen beretter åbent om danske enheders indsatser, specielt i Irak. Titel: Soldat for Danmark Forfatter: Peter Ernstved Rasmussen Omfang: 240 sider (32 sider fotos) Indbinding: Indbunden Pris: 249 kr. Aschehougs forlag. I handelen fra 31. januar.
Afghanistan – besættelse borgerkrig og befrielse Det tidligere konservative medlem af Folketinget, Viggo Fischer, har udgivet en bog om Afghanistan, landets historie og den politiske udvikling frem til i dag. Bogen er blevet til efter rejser i landet og studier ved Center of Afghan Studies på University of Nebraska. Danskere i almindelighed og soldater i særdeleshed vil kunne få en betydelig baggrundsviden om landets historie og kultur og kan som sådan læses med interesse for både dem, der har været på mission i Afghanistan og dem, der står over for en udsendelse til landet. Titel: Afghanistan – besættelse, borgerkrig og befrielse Forfatter: Viggo Fischer Omfang: 336 sider, illustreret Indbinding: Hæftet Pris: 198 kr. (normalpris 298 kr.) Reduktionen opnås ved henvendelse til DAC sekretariat tlf. 3616 9038. Peter la Cours forlag. Er i handelen nu.
Side 30
HÆRNYT 1-2006
Der var mødt mange pårørende op til II GHR’s orienteringsdag. Der blev lyttet grundigt, især til de soldater, der er vendt hjem fra missioner i udlandet, men også til indlæg i gymnastiksalen.
Husar-bataljon vinder familiernes hjerter Af Filip Ulrichsen kaptajn presse- og informationsofficer, HOK Hvis familiens gunst kan vindes, stiger chancen for, at en soldat vil melde sig til mission i Irak og Afghanistan. Den sammenhæng har II bataljon ved Gardehusarregimentet indset, og derfor holdt Antvorskov Kaserne i Slagelse åbent hus for soldaterne og deres pårørende lørdag den 18. marts. - Forældre og kærester får en del negative indtryk fra medier, når disse blandt andet rapporterer om borgerkrig i Irak. Med dette arrangement har jeg ønsket at nuancere billedet, fortæller bataljonschef, oberstløjtnant Allan Ahlgreen. Arrangementet omfattede traditionelle åbenthus-stande såsom krigsmaling til børn og laserduelhandlebane, men det, de pårørende fik allermest ud af, var briefinHÆRNYT 1-2006
ger og samtaler med nøglepersoner, der netop var vendt hjem fra Irak og Afghanistan. Veteranerne kom med frisk nyt om de missioner, bataljonens soldater er øremærkede til. - Deltagerne blev styret mere, end det normalt sker ved de hyggelige åbenthus-arrangementer på regimentets fødselsdage. De besøgende blev ført rundt mellem informationsstande, handlebaner og briefinger, forklarer oberstløjtnant Ahlgreen. På den måde kunne bataljonen sikre sig, at de pårørende fik alle budskaberne med. Charmeoffensiven var ikke ren rosenrød propaganda. Regimentets socialrådgiver informerede for eksempel åbent om mulige psykiske eftervirkninger. Føler sig beroliget Den nuancerede informationskampagne ser ud til at have tjent sit
formål. Det viser den spørgeskemaundersøgelse, som oberstløjtnant Ahlgreen udarbejdede til lejligheden. Stort set alle pårørende svarede bekræftende, at arrangementet havde øget deres indsigt og burde indføres som standard. Ligeså opløftende var det, at omtrent 80 pct. svarede, at de støtter deres soldats eventuelle beslutning om at fortsætte i forsvaret og drage ud på internationale opgaver. - Efter at have lyttet til de udsendte soldater har jeg fået større forståelse og indblik i, hvad det indebærer at være på mission, lød en af skemaets kommentarer. En anden forælder skrev: »Min søn har ikke meldt sig til HRU, men hvis han gør, føler jeg mig beroliget nu.« Læs mere om arrangementet og undersøgelsen på HOK’s hjemmeside: www.forsvaret.dk/hok
Side 31