HRN_02_2006

Hærnyt Tro det eller lad være.

Køretøjer som dette har fragtet store mængder dansk udstyr gennem Pakistan til den nye danske mission i Helmand-provinsen. Her kan man snart melde klar til indsats.

Side 6.

Check Point One tager kegler hos 9. og 10. klasserne. Faktisk så meget, at man må sige nej til en del besøg.

Side 19.

2006

2

Danske NATOsoldater viser flaget ude i Atlanten

Panseri fra G

Irakerne i det område, hvor den danske bataljon arbejder, vågner oftere og oftere op til en morgen, hvor en natlig aktion har fjernet bombemænd og tunge våben fra deres hverdag. Samtidig går genopbygningsarbejdet godt, og den irakiske hær er godt på vej til snart at kunne tage ansvar alene.

Rapport fra et land, der kan se lyset. Side 12.

Hære midt »toure

Forsvaret er midt i en omstillingsproces fra mobiliseringshær til indsatshær. Den proces startede for ca. to år siden, og konturerne af det nye forsvar tegner sig stadigt klarere. Side 8.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant S. G. S. Skov Hærens Operative Kommando

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Major P.-E. E. Andersen, HOK Seniorsergent Ole Nielsen, HOK

Oplag: 6000.

Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-.

Red. tlf. 9710 1550 - tast 7029 Layout/Pre-press: HOK Presse

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

ISSN 0901 - 2540

Side 2

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 2-2006

Nummer 2

2006

anserinspiration fra Grafenwöhr

æren midt i ouren«

Juni

I Panserbataljon har været på inspirationstur til den amerikanske lejr Grafenwöhr training Area.

Her så repræsentanter for bataljonen blandt andet på udstyr og skydebaner, der kan holde et kompagni beskæftiget en hel dag. Det kan måske udnyttes i forbindelse med uddannelse af NRF 10.

Side 10.

Læs inde i bladet: NRF 14 - en spændende udfordring . . . . . . . . 4 Det virker! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Værksted Danmark I . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Værksted Danmark II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Kort nyt/navne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 HÆRNYT 2-2006

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7029 eller på email til hok-presse@mil.dk

Side 3

Nato Response Force 14:

Hærens mulighed for at spise kirsebær med de store Af Esben Reese-Petersen major, studie- og udvikling HOK

og K.-I. Bæk journalist HOK Dansk deltagelse i internationale operationer har nydt respekt gennem mange år. Den mediemæssige fokus har ofte været rettet mod mere spektakulære operationer udført af Søværnet og Flyvevåbnet.

Det er dog værd at fremhæve, at Hæren er den største bidragyder til de internationale operationer – både med hensyn til uddannelse og udsendelser. Hæren har netop nu ca. 1300 mand udsendt i de forskellige missionsområder.

Fælles for disse missioner er, at de er »mandskabstunge«, forstået på den måde, at det er en tilpasset normal organisation, der sendes ud med et antal førere, mellemledere og konstabler. Det er i sig selv en kraftpræstation at holde så stort et antal personer aktive, idet det jo ikke bare handler om de udsendte, men også foregående og kommende hold. Det er en udfordring på alle niveauer.

Om kort tid står hæren imidlertid over for en udfordring, der er mindst lige så stor og helt forskellig fra det, vi hidtil har beskæftiget os med, nemlig det, der i daglig tale går under betegnelsen NRF-14

(NATO Response Force 14). NRF er NATO’s reaktionsstyrke bestående af en maritim-, hær- og flyvevåbenkomponent under kommando af et Deployable Joint Task Force HQ (DJTF HQ).

Hærens Operative Kommando (HOK) har brugt NRF som fokuseringsværktøj i forbindelse med hærens transformationsproces. Vi har således haft patruljer fra Jægerkorpset, Let Opklaringseskadron samt Sampling-teams tilmeldt NRF og er netop ved at opstille en kampbataljon til NRF-10. I alt indgår ca. 25.000 mand i denne styrke, der for et halvt år ad gangen er i beredskab til udsendelse.

Det kræver mere end en kommandostations pansrede mandskabsvogne på en p-plads ved en landsbykirke at oprette NRF-14 hovedkvarter. Det er en enorm udfordring for Danske Division og hele hæren i øvrigt.

Side 4

HÆRNYT 2-2006

Vedstående »organigram« skitserer, hvorledes NRF-14 vil komme til at se ud. Det er dog ikke mere skridsikkert, end at der stadig kan skrues på organisation og antal hoveder.

Som en naturlig videreførelse af ovennævnte bidrag overvejer Danmark at tilmelde Stab/Danske Division i rollen som HQ Land Component Command (HQ LCC) til NRF14 – et føringshovedkvarter, der har kommandoen oven en brigade samt diverse korpstropper. Dette er ikke en opgave Danmark kan løfte alene, hvorfor bidrag fra andre nationer er påkrævet.

Danmark i lead-rolle At opstille HQ LCC medfører en »lead-nation rolle«. Et samarbejde med internationale partnere er såIedes påbegyndt. I forbindelse med uformelle internationale sonderinger har HOK været vært ved et møde i København i april. Mødet blev gennemført i en meget positiv tone. Der er således foreløbig grund til at antage, at der er en positiv holdning og opbakning til opstilling af det samlede styrkebidrag. Der planlægges holdt et mere formelt – og dermed bindende – møde i oktober, såfremt det godkendes politisk, at HOK kan fortsætte planlægningen for NRF14.

Projektet er en væsentlig transformationsfaktor for hæren (og forsvaret) og giver god mulighed for at profilere Danmark i NRF-regi – en mulighed, der bør udnyttes.

NRF-14 skal vi udvikle en føringskapacitet (HQ), der fleksibelt kan sammensættes og deployéres over alt.

Tungen lige i munden Planlægning af et sådant LCC-hovedkvarter, der i den virkelige verden befinder sig på eller lidt over korps-niveauet, kræver en knivskarp og langsigtet planlægning.

HÆRNYT 2-2006

Til forskel fra de missioner, vi har kørende i øjeblikket, er NRF-14 »fører-tung«, det vil sige med et overvældende antal officerer og befalingsmænd. Dertil kommer et antal stabshjælpere. Det er altså »den anden ende« af systemet, der denne gang skal holde for, og det vil i denne situation sige de fast tjenstgørende officerer og befalingsmænd.

- Det er nødvendigt, fordi vi ikke har en samlet erfaring med føring på et så højt niveau, siger chefen for studie- og udviklingsafdelingen

Planlægning af et LCC HQ, der i virkeligheden befinder sig et sted på eller lidt over korpsniveau, kræver en knivskarp og langsigtet planlægning.

Mange medarbejdere vil være bundet i mere end to år!

Kim Nielsen oberstløjtnant ved HOK, oberstløjtnant Kim Nielsen.

- NRF-14 starter den nationale træning i 2008, den varer et år. Derefter kommer en periode med NATO-træning, og endelig skal hovedkvarteret meldes klar til en standby periode på seks måneder i 2010. En sammenhængende periode på mere end to år. For at skabe den nødvendige kontinuitet og fremgang i uddannelsen hen mod end state, at kunne fungere som et

LCC HQ, skal vi stort set have båndlagt samtlige medlemmer af staben gennem hele perioden.

Det bliver svært, idet der bliver tale om at designere officerer og befalingsmænd fra eksisterende stabe, skoler etc. Det kræver langt mere end tungen lige i munden at få den kabale til at gå op, fordi nødvendige rokader i forbindelse med f. eks. anden uddannelse og almindelig karriereforløb gør, at vi næppe kan regne med, at vi har staben 100 procent fra dag ét til slutdato. Omvendt vil Hæren generelt få gavn af den nye fokusering på føringsniveauet, siger Kim Nielsen.

Det er som nævnt Danske Division, der skal danne grundstammen i hovedkvarteret. Men det er nok ikke for meget at sige, at ingen officer i hæren kommer til at gå ram forbi i denne proces, blandt andet vil DANILOG »levere« betydelige dele af det logistiske setup. Folk, der er uddannet til at arbejde på stabsniveau, er klart i skudfeltet for en oplevelse gennem godt to år, og folk, der endnu ikke er på stabsniveau, vil komme til at mærke det, fordi kollegaen er involveret i NRF-14.

- Men vi betragter det som en god udfordring i såvel planlægning og uddannelse. Hæren skal nok vide at levere varen, når – og hvis – vi bliver bedt om det, siger oberstløjtnant Kim Nielsen.

Side 5

Der er mange bejlere til magten i det sydlige Afghanistan. Taleban-bevægelsen har længe siddet solidt på tronen i regionen. Men tusindvis af ISAF-soldater har vendt op og ned på situationen. De danske soldater i Helmand-provinsen har respekt for Taleban, men frygter dem ikke.

De lokale ryster i smug på hovedet over de gale vesterlændinge, der har valgt at bruge milliarder på at tæmme det varmeste, mest sandede og ufrugtbare stykke af den Helmandske ørken. Set fra Gurkhakompagniets vagttårne er fordelen klar. Det engelske kompagni, der bevogter Camp Bastion, kan nemlig se milevidt ud over ørkenen. Ingen kan angribe her, uden at skulle løbe adskillige kilometers spidsrod.

Bag voldene arbejder danskerne på at tæmme deres hjørne af lejren. Sandfarvede telte med sol-

Side 6

sejl er rejst i symmetriske firkanter.

Alt handler om en ting: klargøring.

- Lige nu arbejder vi frem mod to store mål: At få de operative enheder klar til indsættelse. Og få gjort lejren beboelig. Der mangler stadig tusindvis af detaljer, før vi er tilfredse med lejren her, siger chefen for det danske kontingent, oberstløjtnant Bjarne Møller.

De manglende detaljer bliver ordnet. I det omfang solen tillader det. Efter frokosten hamrer varmebølger og UV-stråler ned over lejren, så lejrledelsen har indført siesta i middagsheden.

- Midt på dagen er det simpelthen for varmt til fysisk arbejde. Så vi forsøger at holde aktiviteten på et minimum. Til gengæld indhenter vi det forsømte, når det er blevet køligere hen på aftenen, forklarer major Hans Mølleskov.

På jingly-truck gennem bagholdsland Med mellemrum melder konvojer med danske containere sig ved hovedvagten. Containerne bliver fragtet på lokale biler, såkaldte »jinglytrucks«, fra Pakistan eller Kanda-

har. Mange af lastbilerne er udsmykkede og malede, så selv en cirkusvogn ville ligne en kedelig firmabil, hvis man stillede den ved siden af.

Det er en omfattende opgave at flytte ind i ørkenen. Omkring 200 containere skal flyttes med jinglytruck fra udskibningshavnen i Pakistan.

Chaufførerne fortæller, at Taleban prøver at sætte en stopper for transporterne. De bliver truet på livet og nogle chauffører har set brændende lastbiler langs vejen.

Det er for tidligt at sige, om talebanernes vrede er gået ud over dansk materiel. Men det har været tæt på. En konvoj blev pludselig beskudt. Chaufførerne slap uskadte ud af kugleregnen, men lastbilerne og containerne blev ramt adskillige gange af projektiler. En af lastbilerne fik en RPG (raketdreven granat) i motoren. Heldigvis gik sprængladningen ikke af.

Og en dansk mineplejl har ukendte gerningsmænd forsøgt at brænde af. Højre baglygte er smeltet og der er spor efter brændbar væske. Flere konvojer har fortalt, HÆRNYT 2-2006

Landet i Afghanistan:

Danske soldater er ved at være klar til en stor udfordring i Helmand Af Mads Korsager Nielsen journalist, ISAF3

at der er folk langs ruten, der smider beholdere med brændende væske efter bilerne.

Uden for lejrens volde er der bestemt stadig kræfter, der arbejder imod koalitionens mål om fred og stabilitet i regionen.

Bornholmerne glæder sig To af Danmarks operative bidrag er 1. Lette Opklaringseskadron fra Gardehusarregimentets bataljon på Bornholm og et artilleripejleradardetachement. For tiden arbejder enhederne på at blive klar til indsats. Biler bliver efterset, våbenaffutager monteret og mandskabet vænner sig til at arbejde i det hede og støvede klima.

Hos opklaringseskadronen prøver man de indøvede rutiner for at se, om de vil fungere i ørkenens ubarmhjertige praksis.

- Vi er i daglig kontakt med englænderne, der ligger inde med dyrekøbte erfaringer fra deres operationer, siger chefen for 1. Lette Opklaringseskadron, major Lars Ulslev. Ifølge Lars Ulslev glæder folkene sig til de store udfordringer, der uden tvivl ligger og venter HÆRNYT 2-2006

uden for hovedvagten.

Eskadronen er klar til at løse alle opgaver, der ligger inden for en opklaringseskadrons område. Inklusiv deciderede kampopgaver.

- Vi har respekt for opgaven. Vi må regne med, at vi kan møde folk, hvor vores popularitet ikke er slået fuldt igennem. Det kan være alt fra religiøse og kulturelle grupper over narkobaroner og talebanere, ja måske endda selveste al-Qaeda-folk. De fleste af dem har krigerkulturen i sig, men jeg håber da ikke, at vi skal møde dem alle med våben i hånd, siger Lars Ulslev.

ARTHUR i Afghanistan Artilleripejleradarerne er af typen ARTHUR (ARTilley HUnting Radar).

De kan temmelig nøjagtigt afsløre, hvorfra et våben bliver affyret, så længe projektilet er af en vis størrelse og når en vis højde. Et system, der er god brug for. Nogle af de urolige områder er plaget af mortér- og raketbeskydning. Men aldrig så længe, så man uden teknikkens hjælp kan finde ud af, hvor skuddene kommer fra.

- Vores primære opgave er sta-

dig overvågning af Camp Bastion.

Men er der brug for radarovervågning andre steder, ja så tager vi selvfølgelig derhen, siger major Christian Knudsborg, chef for artilleripejleradarerne i Afghanistan og fortsætter: - Vi ser den kommende opgave som en stor udfordring. Ikke blot på den rent opklaringsmæssige side, men også på det tekniske. Kan radarerne klare Afghanistans klima? Det ved vi meget mere om lige om lidt.

- Også terrænet er udfordrende.

Hele landet er udfordrende, slutter major Knudsborg.

Der er langt fra den velkendte lyng i Oksbøl til ørkenens aske-agtige sand. Men indtil videre har danskerne klaret alle de afghanske udfordringer.

Side 7

Hæren midt i »touren« Af Peter H. Fausing major, Langtidsplanlægningsafdelingen, HOK Mens du læser denne artikel, så er der mindst 34 soldater på patrulje og sikringsopgaver i Basra, 20 soldater er i færd med at patruljere områderne i Helmand-provinsen, og i Kosovo sikrer soldaterne genopbygningen. Herudover løser soldater mange andre steder i verden de opgaver, som Folketinget har pålagt forsvaret.

Det er nu godt og vel to år siden, at der blev indgået et »nyt« forsvarsforlig. Kravet var opstilling af

indsatsklare og deployérbare enheder. Hæren er helt i forligets ånd 24 timer i døgnet, syv dage om ugen både deployeret og indsat globalt med mindst ca. 1100 soldater.

Samtidig med at hæren løser de stillede opgaver, så er både hæren og de øvrige dele af forsvaret i færd med at sammensætte enheder, depoter, personelkontorer mv. på en ny og funktionel måde. Forsvaret transformeres fra et mobilise-

ringsforsvar til et indsatsforsvar.

Det stiller store krav til os alle hver eneste dag. Hærens Operative Kommando (HOK) arbejder målrettet på rettidigt at justere hærens »troppeinddeling«, så hæren og enhederne hele tiden er klar til at løse igangværende og nye opgaver.

Udover at få en »skarpere« hær så betyder transformationen også, at vi alle skal lære nye måder at gøre tingene på inden for specielt

De danske soldater er nået meget langt i uddannelsen af den irakiske hær. Meget snart kan irakerne selv overtage ansvaret for sikkerheden i de sydlige provinser. En »generalprøve« for nylig viste, at de rent faktisk mestrer operationerne tilfredsstillende.

Side 8

HÆRNYT 2-2006

Hærens engagement i forskellige missioner kræver god og fremsynet planlægning, men transfrormationen af hæren er i god gænge, men kan dog se en fremtid i møde med stadige udfordringer.

støtteområderne, de funktionelles tjenesters områder. 1. april i fjor gik Forsvarets Personeltjeneste i luften, 1. januar 2006 var det Forsvarets Sundhedstjenste, 1. juli 2006 er det Værksted Danmark, og 1. januar 2007 er alle funktionelle tjenester oprettet og i direkte kontakt med alle brugere.

1. januar 2007 er alle grundstammerne i den »nye« operative struktur på plads, så nu er det »bare« ned ad bakke. Men nøjagtig som i touren er det vigtigt, at nedkørslen sker kontrolleret.

Det kræver blandt andet, at vægten på cyklen/prioriteringen af enheder hele tiden sikrer, at vi ikke vælter på vejen ned.

Hærens »tour« blev fastlagt for ca. to år siden, men verden ændrer sig hele tiden, og derfor er der behov for, at hæren følger med denne udvikling, så vi forbliver »indsatsklare og deployérbare«. Hæren skal hele tiden tilpasse sig de situationsdannende faktorer. Det stiller store krav til alles evner til at tilpasse sig nye situationer. Udover at kunne det i forbindelse med missioner og øvelser, så skal vi nu også mestre det hjemme i kasernegården/på kontoret.

NRF Et eksempel på disse ændringer er tilmeldingen til NATO Response Force 10 (NRF 10), hvor hæren bidrager med en bataljon: I PanserbatalHÆRNYT 2-2006

jon ved Jydske Dragonregiment under 1 Brigade. Videre er Afghanistan blevet forstærket med ca. 250 soldater. Det betyder alt sammen, at det har været nødvendigt at justere planen for opbygning/transformation af hæren. Det betyder, at de enheder, som forbereder indsættelse i eksisterende missioner eller er udpeget til deltagelse i for eksempel NRF (10) vil blive bygget hurtigere op/transformeret hurtigere, mens enheder, som ikke umiddelbart er planlagt anvendt, vil blive bygget langsommere op.

HOK tilgang er, at de enheder, der med størst sandsynlighed vil blive indsat, prioriteres i tildelingen af både personel og materiel.

Og på materielsiden er købet af pansrede patruljekøretøjer af typen EAGLE IV samt infanterikampkøretøjer af typen CV 90 blot nogle af mange eksempler på, at hæren transformeres til en international attraktiv samarbejdspartner, som kan indgå i netværksbaserede operationer i hele opgavespektret fra stabilisering til »krig«.

Transformationen af det samlede forsvar indebærer blandt andet, at såvel søværnet som flyvevåbnet er i færd med at opbygge især logistiske kapaciteter, som hæren skal arbejde tæt sammen med.

Specielt i forbindelse med deployering/transport til og fra missioner, øvelser med videre vil samarbejdet mellem værnene blive

styrket. Med forsvarets lejrkoncept er der også grund til at tro, at værnene på lejrområdet i langt højere grad vil kunne løse opgaver for og/eller med hinanden.

Gennem en kapacitetsbaseret tilgang er det muligt at få »mere ud af pengene«.

Man kan sige, at 1+1+1=5.

Stadige udfordringer Hvordan går det så med transformationen? Transformationen er på rette vej. Der er stadig mange udfordringer, men ved at se muligheder frem for problemer samt holde fast i, at »det bedste ikke må blive det godes fjende«, så vil hæren komme i mål med flere indsatsklare og deployérbare enheder end ved forligets start.

Hæren er i dag indsat til at skabe sikkerhed mange steder i verden. Formålet med hærens strukturer og aktiviteter er at skabe forudsætning for, at hæren kan løse de stillede opgaver. At skabe rammerne for at soldaterne kan løse de stillede opgaver. Planer er nødvendige, men i sidste ende er det den enkelte soldats færdigheder, som afgør, hvorvidt hæren også fremtiden vil være i stand til at løse opgaverne.

Side 9

Panserbataljon lod sig inspirere i Grafenwöhr Af Panserbataljonen

Studietur ved Joint Multinational Training Command Europe (JMTC) i Tyskland gav ideer til uddannelse af kommende NRF-hold Onsdag den 14. juni 2006. Bataljonsstaben I panserbataljon ved Jydske Dragonregiment samt underafdelingernes ordregrupper stiger af bussen efter 12 timer på de danske og tyske motorveje.

Det var den strabadserende begyndelse på en studietur, der skulle vise sig at give inspiration til de folk, der står med en stor del af ansvaret for uddannelsen af kommende Nato Response Forces 10

(NRF-10). Det var temmelig varmt, ca. 30 grader og klokken var endda kun ni.

Skilte med Burger King kunne få én til at tro, at man var i en ganske almindelig provinsby, men de gamle museumskampvogne vidnede om, at vi var på en amerikansk base, Grafenwöhr eller GTA (Grafenwöhr Training Area) som amerikanerne kalder den.

Vores vært, Master Gunner Europa, Sergeant-1 (SFC-1) Gavit, tog imod i hovedvagten.

Efter morgenkaffe på Burger King og en række skarpe kommandoer fra Chief Poulsen (bataljonens logistikbefalingsmand), gik turen til skydebanen.

Train as you fight På skydebanen forklarede Sgt-1 Gavit, hvorledes uddannelsessektionen var i gang med at gennemføre en turnus for befalingsmænd i

CSS (Combat Service and Support) i, hvorledes skydeuddannelsen i fremtiden skal gennemføres. Amerikanerne har på baggrund af indsættelser i blandt andet Irak erfaret, at deres CSS enheder var alt for dårlige til basale militære færdigheder, og dette var et af tiltagene for at forbedre dette. Al træning foregik i realistisk kampmiljø og blev naturligvis gennemført med fragvest og udrustning (train as you fight).

Efter denne fremvisning fik vi en briefing om de opgaver, JMTC løser.

Briefingerne foregik på Sabot Academy, hvor navnet dækker over en pavillon med kontorer og klasseværelse samt en trailer udenfor, indeholdende en simulator i stil med vores egen kampvognsdeling simulator med mere.

Overtaget fra Hitler GTA er NATO’s største øvelses- og skydeterræn i Europa. Området er mere end 200 kvadratkilometer.

Der er blandt andet mindst 25 km landevej i øvelsesterrænet, hvor der kan øves kolonnekørsel med videre.

Historisk blev området valgt til træning af den Bayriske hær i 1908, og i 1936 udvidede Hitler området til den størrelse, det har i dag. Den amerikanske tilstedeværelse går tilbage til den 10. april 1945 hvor den tyske kommandant overgav sig.

GTA anvendes i dag af JMTC, som sammensætter uddannelser og certificerer personel, stabe og enheder forud for udsendelse til for eksempel Irak eller Afghanistan.

JMTC kan også tage ud i verden for at certificere PSN. Det sker efter ønske fra de brugende enheder.

Der er således ingen faste enheder i Grafenwöhr, og GTA anvendes udelukkende til at uddanne og certificere enheder.

Der er mange muligheder for at lave udfordrende skydninger. Panserbataljonen så på, om der kan laves noget til den kommende uddannelse.

Side 10

HÆRNYT 2-2006

Sergeant First Class, Gavit, var en god guide for panserbataljonens medlemmer, der fik set både materiel og terræn.

I fremtiden er det dog planen, at der rykker en Striker Brigade ind med fast base i GTA. M1 kampvognene trækkes ud af Europa, og det giver en del plads til andre enheder.

GTA’s skydebaner er moderne og indeholder momenter, der træner de seneste erfaringer fra Irak og Afghanistan.

Avanceret IED-bekæmpelse Torsdag bød på M1A1 crewman brief og lessons learned fra Operation Iraqi Freedom (OIF). OIF briefingen på Sabot Academy var en tur igennem nogen af de kampvognserfaringer, amerikanerne har gjort sig ikke mindst i krigen 2003, men også under den efterfølgende stabiliseringsoperation.

En af de ting, vi kampvognsfolk fæstnede os ved, var blandt andet, at M1 besætningerne syntes, de var utroligt meget på jorden, og at det var en afvæbnende respekt, man mødte, når man opererede i kampvogne.

Også IED truslen fremstod som noget, der blev taget alvorligt i uddannelsen. Blandt andet havde man fået konstrueret en HUMMER ROLL OVER simulator, der hydraulisk kunne simulere, at køretøjet væltede. Dette var primært for at øve, hvordan man kommer ud af bilen efter et uheld eller ved en IED, der ofte kan være så kraftig, at hjulkøretøjer vælter.

HÆRNYT 2-2006

I spørgerunden blev der gået til den med alt lige fra, hvorledes infanteriet udpeger mål for kampvognene til, hvorvidt personellet bruger sikkerhedsseler i hjulkøretøjerne.

Torsdag eftermiddag bød på en forevisning af det inspirerende terræn, en mindre delegation så på mulighederne for at danske enheder i fremtiden kan anvende skydeterrænet.

Skydeterrænet er helt exceptionelt velholdt med et væld af muligheder og masser af udfordringer.

Uanset om man vælger en standardskydning med veje og stillinger, eller man vælger den lidt mere dynamiske opsætning, hvor der kan holdes bag kreter og skiftes stilling undervejs, vil de uddannelsesmæssige udfordringer være enorme.

Terrænet fremstår meget varieret og kuperet med udfordringer for såvel op- som afsiddet skydning og med mange af aspekterne fra Afghanistan og Irak integreret.

Således kan man sagtens på vej gennem en handlebane risikere at møde et bunkerkompleks, der skal renses. Der er endda mulighed for at kombinere en feltforhindringsbane med handlebane for håndvåben. En udfordring, der givet vil koste sved på panden!

Enkelte af handlebanerne vurderes at ville kunne holde en infanterideling beskæftiget i tre-fire

timer med hårdt arbejde, hvorefter de havner i et terræn, hvor de enten skal rense et kompleks med tre-fire små hytter eller tage et feltbefæstet anlæg. Det sidste er en opgave, der let kan kræve indsættelsen af et helt kompagni.

Dilemma-spil Resten af holdet blev introduceret til Estate Vilseck (en satellitlejr), hvor der blandt andet var en simulator til håndvåben i stil med vores Garnisonssimulator. Dog havde amerikanerne udviklet scenarier, der eksempelvis tager udgangspunkt i et check point, hvor det skal besluttes, om der skal skydes eller ikke skydes – en god træning af enkeltmands vurderingsevne og et redskab, som vi i Danmark med fordel kunne implementere. Det er en slags dilemma-spil, idet der kommer både civile og kombattanter ud af bilerne, og så skal der tages hurtige beslutninger.

Meget realistisk og uddannelsesmæssigt udfordrende.

Turen hjem varede nøjagtig lige så lang tid som turen derned, men det havde været en god og meget inspirerende tur, som hos alle har givet ideer til fokusområder og uddannelsesmetoder, inden bataljonen for alvor går i gang med uddannelsen af let opklaringseskadron hold tre til RC-S og NRF-10.

Side 11

Under den mørke skygge fra amerikanernes mulige Haditha-massakre, glimter for tiden et antal Irakiske lyspunkter. Både lokalt hos den danske bataljon, regionalt i Sydirak og på regeringsplan er der for tiden et markant sammentræf af begivenheder, som lover godt for fremtiden.

Lyspunkter fra den irakiske front mod terror Af Filip Ulrichsen kaptajn, presse- og informationsofficer, HOK Selv om der fortsat meldes om stammekrige og politisk-religiøse kampe i Irak, bliver oprørere og terrorister effektivt bekæmpet i det danske ansvarsområde. Irakerne vågner ofte op til en ny morgen med færre bombemænd og tunge våben iblandt dem. Den danske bataljons natlige operationer har alene i første halvdel af juni ført til pågribelsen af fire mistænkte ter-

rorister samt fund af en bombefabrik og et større kvantum ulovlige våben tæt ved den iranske grænse.

Muhammed-krisen synes drevet over. Efter ophævelsen af Basra Provinsråds boykot er samarbejdet med irakiske myndigheder genoptaget.

De mange civilt-militære projekter, genopbygning af lokalområdet og træning af irakiske sikkerhedsstyrker foregår igen på fuldt blus.

- Samarbejdet er blevet geneta-

bleret med stort set alle byråd.

Det har givet os mulighed for at udvide vores genopbygningsindsats til at dække resten af vores ansvarsområde. Nu mangler vi kun at få samarbejdet til at fungere i Al Hartha, men det er et problem, der også er kendt af de tidligere hold.

Samarbejdet med de irakiske sikkerhedsstyrker er også inde i en positiv udvikling, men hvor den irakiske hær er på rette vej, er der fortsat langt at gå for det irakiske politi. Boykotten har ikke bare efterladt et stort efterslæb på ud-

Uddannelsen af den irakiske hær har ofte været genstand for opmærksomhed fra medierne – f. eks. som her, hvor videojournalist Steen Nørskov fra DR TV arbejder på et indslag.

Foto: H. C. Skaanning.

Side 12

HÆRNYT 2-2006

dannelsesområdet, men har også betydet, at mange irakere har mistet tilliden til IPS. Det vil tage tid at rette op på disse forhold, forklarer stabschef ved den danske bataljon, oberstløjtnant Kim Simonsen fra Camp Danevang.

Overdrager ansvar Over de seneste par uger har Danmark doneret 100 lastbiler til de irakiske soldater og Storbritannien 800 politibiler til det lokale politi.

Situationen er så lovende i den sydirakiske Muthanna-provins, at briterne overdrager ansvaret for sikkerheden til irakerne i løbet af den kommende måned. Det er også hensigten at overdrage ansvaret for det danske ansvarsområde i takt med, at irakiske sikkerhedsstyrkers kvalitet gør det forsvarligt.

Det forventes dog først at ske i forbindelse med en overdragelse af hele Basra-provinsen.

På trods af terroren tager mange irakere faktisk et ansvar for deres lands sikkerhed og udvikling.

Det mærker de danske soldater bl. a., når irakiske sikkerhedsstyrker og civile borgere melder om fund af vejsidebomber. Almindelige irakere nøjes ikke kun med at indgyde deres danske beskyttere moral med venlige smil til forbipasserende patruljer, mange bidrager aktivt til at hjælpe multinationale styrker ved at melde om usædvanlig aktivitet langs med landevejene.

Succes eller fiasko Skeptikere over for indsatsen i Irak og medier har travlt med at udråbe indsatsen i Irak som en fiasko på baggrund af borgerkrigslignende voldsepisoder og koalitionens tab, der alene for amerikanernes vedkommende passerede de 2500 faldne i juni.

Om det siger major Søren Bach fra Forsvarsakademiet: - Ethvert dødsfald er tragisk, især i betragtning af at de idealer om lighed og frihed, som ofrene kæmpede for, burde være alle menneskers mål og derfor aldrig møde modstand. Men i krigshistorisk målestok er der fortsat tale om en lav pris, hvis det lykkes at indføre demokrati og menneskerettigheder i Irak og dermed transformere landet fra fjende med diktatur og fattigdom til ven med folkestyre og velstand.

Danmark står fast Den demokratiske udvikling i Irak nåede sit foreløbige højdepunkt i begyndelsen af juni, da premierminister Nuri al-Maliki’s regering endelig blev komplet efter udnævnelse af de sidste to vigtige ministre for henholdsvis sikkerhed og indre anliggender. Den nye premierminister prioriterer sikkerheden i Basra højt. Den 2. juni indførte han undtagelsestilstand i byen for at dæmme op for de seneste måneders bølge af vold.

På det nationale plan har juni måned budt på en positiv nyhed,

der i mediebilledet kan konkurrere imod de vedholdende anklager om amerikanske overgreb imod civilbefolkningen i Haditha. Den jordansk fødte terrorist, Musab al Zarqawi, der regnedes for Al Qaedas leder i Irak, blev dræbt, da amerikanske F16 jagere, fulgt op af irakisk politi, smed to 500 punds bomber over hans tilholdssted nær Bagdad. Nyheden betegnes af mange iagttagere som en psykologisk sejr for koalitionen og den nye irakiske regering, om end terroren ventes at fortsætte.

På trods her for kommer der fortsat meldinger om troppereduktioner og om bl.a. italiensk og japansk tilbagetrækning. Men nogle lande er fast besluttet på at forblive i Irak, så længe den irakiske regering beder om støtte.

Deriblandt Danmark.

Fra Hold otte er det planlagt at restrukturere den danske styrke ved at lade ca. 80 mand fra hæren afløse af flyvevåbnets Hercules transportfly med op til 70 mand som service- og sikkerhedspersonel på jorden.

Uddannelsen af de irakiske soldater foregår nu med egne instruktører.

HÆRNYT 2-2006

Side 13

Danske soldater på øvelse:

Vamos a la Playa DCM-kompagniet (Danish Deployable Communications and Information System Module A ) ved Telegrafregimentet har ansvaret for NATOs kommunikation mellem NRF-enhederne og NATOs europæiske hovedkvarter under øvelsen Steadfast Jaguar, der finder sted på og ud for Cap Verde. Seniorsergent Allan Poulsen har løbende beskrevet opbygning af et kommunikationscenter og den efterfølgende øvelse. Her kommer i dagbogslignende form hans oplevelser i 30 graders varme på en eksotisk øvelse.

Næs velfu Stead

Det kan ikke helt undgås, at der på trods af solens gavnlige indflydelse alligevel opstår småskader og maveonder. Alle har dog indtil nu »overlevet« det franske felthospital og er på benene igen.

Side 14

HÆRNYT 2-2006

Før For a er de dern velse De være del a der Resp De dels hove re p mind V grup den Grou uden

Næsten som fugl Føniks er en gold og stenet mark blevet omdannet til et massivt og velfungerende hovedkvarter, der er klar til at betjene øvelsesledelsen under øvelsen Steadfast Jaguar.

Før uge 23 For at en militær stab kan udføre dens føringsfunktioner, er der mange ting, der skal være bragt i orden i den moderne form for krigsførelse, således også under denne øvelse i Atlanterhavet.

Derfor har det danske kompagni og andre enheder været deployeret i snart 14 dage for at være blot en lille del af det meget store øvelses-scenarium, som NATO holder for at øve sin hurtige reaktionsstyrke NRF (Nato Response Force).

Det danske kompagni er ansvarlig for, at signalforbindelserne mellem NRF enhederne og det højere NATO hovedkvarter i Europa fungerer, så derfor skal vi være sikre på at have etableret og færdiggjort brugbare og ikke mindst sikre signalforbindelser.

Vi har opdelt signalpersonellet i to ens grupper. En gruppe placeret ved øvelsesledelsen eller EXCON, som den kaldes, samt en gruppe ved Joint Logistics Support Group (JLSG) i en gammel ubenyttet skofabrik kun 5 km udenfor havnebyen Mindello.

HÆRNYT 2-2006

Her er vores soldater sammen med mange forskellige nationaliteter: Franskmænd, italienere, tyskere, belgiere og en god del nordmænd. Alle lever på »feltfod« og under temmelig »barske« indkvarteringsbetingelser – koldt vand i bruserne – festival toiletter og åbne håndvaske, som dengang »farfar« var soldat.

Uge 23 på São Vicente.

Den konstante nord og sydgående støvfyldte vind tværs over øen Sao Vicente, fra Mindelo i nord til Sao Predo i syd, er begyndt at kræve en ekstra indsats for at bevare det fintfølende elektroniske udstyrs ydeevne. Der afsættes store ressourcer i det daglige for blot at holde det værste støv fra døren. Elektronisk udstyr, der af særlige operationelle årsager er anbragt udendørs, støver til i stort omfang. Så vore signalfolk må bruge en del tid på at adskille for eksempel tastaturtelefoner for at få dem funktionsdygtige igen.

Næsten værre er det for den aircondition, som er en forudsætning for vores yderst følsomme elektroniske udstyr.

Side 15

Kompagniet har haft en lidt usædvanlig opgave, nemlig fremstilling af øvelsens interne hjemmeside, den såkaldte Wise page.

Resultatet blev så godt, at det blev udmøntet i en lille sammenkomst, hvor kompagniets britiske bataljonschef, oberstløjtnant Tony Burgin, overrakte Wisemanageren Thomas en flaske fin skotsk whisky som en anerkendelse for det flotte stykke arbejde.

Det kræver en temperatur under 30 grader for at kunne fungere optimalt. Det betyder, at dørene til vores arbejdssteder, hvor udstyret anvendes, skal være hermetisk lukkede, og dørene kun åbnes i kortest mulige tid. Operatørernes ind- og udpassage er derfor ofte af yderst akrobatisk karakter. Men tingene virker og fungerer ved hjælp af de meget aktive og kompetente operatører. Vores dygtige aircondition mekanikere arbejder ofte mod tiden.

Uden mad og drikke duer helten ikke Sådan lyder et gammelt dansk mundheld. Og man kan roligt sige, at det virkelig er tilfældet hos os, der er placeret på den nedlagte skofabrik ved Joint Logistic Support Group (JLSG). Her har vi i bedste 60’er stil oprettet et spisekollektiv, hvor alle yder tilskud til maden. Morgenmaden er måske lidt spartansk, men god nok til at give kræfter til formiddagens ar-

Side 16

bejde. Frokosten er lidt kraftigere, idet der samles kræfter til det helt store kulinariske madorgie, som aftensmaden ofte er.

Besætningen skiftes til at lave maden og foretage indkøbene på det lokale marked i Mindelo. Somme tider kan det være spændende at opleve, hvad der er dumpet ned i indkøbskurven til aftensmaden.

Men så vidt vides er ingen endnu blevet syge af maden eller har klaget over indholdet.

Chefen på besøg Som en kær gammel ven har vores regimentschef det med at dukke op, når kompagniet er udsendt i særlige opgaver eller i internationale missioner. Denne gang ingen undtagelse. Oberst J. I. Bager kom , fik de nødvendige briefinger og tilbagemeldinger og kvitterede ved at slå fast, at Danmark ikke sender danske enheder ud i den vide verden, uden at der samtidigt udsendes personel fra Telegrafregimentet med kompetente og dygtige

signalfolk, som kan holde forbindelsen tilbage til Danmark og dermed forsvarets øverste ledelse.

Inspektion Lige som Forsvarsministeriet har sin øverste civile chef i Departementschefen, således er NATO’s øverste chef inden for kommunikationsanliggender – Director of NATO CIS Services Agency (NCSA) – generalløjtnant Ulrich Wolf, Tyskland.

Generalen var rundt ved vores soldater og kunne ved selvsyn konstatere, at alle forbindelserne var grønne, hvilket betyder, at forbindelserne virkede som forudsat.

Under de efterfølgende samtaler, han havde, kunne han overfor såvel kompagnichefen som den britiske bataljonschef oberstløjtnant Tony Burgin give udtryk for en stor tilfredshed med danskernes indsats. Et udtryk, som han gentog senere på dagen under lidt mere uformelle forhold, og hvor han i al almindelighed gav stor tilfredshed HÆRNYT 2-2006

med vores indsats i NATO signalopgaverne.

Livline til Danmark - uge 24 Normalt når danske enheder sendes ud i internationale missioner, medtager de signaludstyr – satellitudstyr, som gør dem i stand til at kommunikere med militære myndigheder i Danmark – en slags livline.

Desværre har kompagniet på grund manglende ressourcer ikke været så heldige at have haft muligheden før på denne øvelse. Det betyder, at vi kan fastholde vores normale korrespondance over forsvarets interne EDB net, det såkaldte FIIN net.

Det er meget vigtigt for en enhed som vores, at vi har gode signalforbindelser hjem, således at vi altid kan komme i kontakt med relevante myndigheder hjemme i Danmark.

Det ville derfor være en mærkbar forbedring af KMP muligheder for kontakt til Danmark, hvis vi fik tildelt en VSAT, som vi medbragte på de øvelser og missioner, hvor vi ikke har den normale kommunikationsmæssige adgang til FIIN. Ros for hjemmeside Kompagniet har under denne øvelse fået tildelt opgaver, som vi normalt ikke officielt har ansvaret for, nemlig oprettelsen af hele hjemmesiden – den såkaldte Wise page – for alle landmilitære styrker, som deltager i øvelsen. Jeg skal med det samme meddele, at

det desværre ikke er en hjemmeside, som er tilgængelig for offentligheden – desværre – men udelukkende er til brug som »navigeringsapparat« for øvelsesdeltagerne. For ellers ville det have været muligt at se det fine og meget brugbare resultat, som var udført.

Et resultat som blev belønnet ved en lille sammenkomst, hvor kompagniets britiske bataljonschef, oberstløjtnant Tony Burgin, overrakte Wisemanageren Thomas en flaske fin skotsk whisky som en anerkendelse for det flotte stykke arbejde.

Ved overrækkelsen udtalte Burgin, at han fra de stabe, som er brugere af wise siden, havde modtaget tilkendegivelser, som udtrykte megen tilfredshed over for det udførte stykke arbejde, en tilfredshed som oberstløjtnanten kunne give brugerne ret i. Øvelsen er godt i gang - uge 24 fortsat Vi har nu med egne øjne konstateret dele af NATO flådestyrker i farvandene syd for Saõ Vicente, hvor der en overgang var op imod 11 flådeenheder indenfor synsvidde i horisonten fra vores position.

En del af flådestyrkens øvelsesopgaver skulle være at opretholde en »våbenembargo« mod øerne, en naturlig og reel opgave, som f. eks.

FN’s sikkerhedsråd kan anmode medlemslandene om at medvirke til at etablere. Vi ved jo, at Danmark på flådesiden er repræsenteret ved korvetten Peder Tordenskiold og af minefartøjet Støren. Så

mon ikke de danske skibe har været en del af de flådefartøjer, som vi har kunnet betragte fra landjorden.

Heldigvis mærker vi den forøgede brug af signalmidler med det forøgede antal tilrejsende stabsofficerer fra de forskellige Europæiske NATO Hovedkvarterer. Vi er derfor godt tilfredse med de resultater, som vi allerede på nuværende tidspunkt har opnået.

Rutinerne er nu fastlagt Efter godt 25 dages forlægning – oprettelse og nu øvelse er vores normale rutiner ved at indfinde sig. Dagene opdeles i daglig tjeneste, vagttjeneste, nattevagter, spise rutiner osv.

Så relativt hurtigt har kompagniets personel indrettet deres dagligdag ud fra de arbejdsopgaver, hver enkelt af os har, og det er indtrykket, at der er en god arbejdsmoral og humøret er højt.

Søndagene og særligt vejret gør, at den lokale befolkning tager ophold på stranden lige foran vores signalcenter, så vi kan se det flotte sceneri, når bølger og lystfiskere giver sig i kast med hinanden. Se foto på forrige side.

Det har krævet en del flytten rundt at skabe de helt rigtige positioner til parabolerne, men efter et par dage med forsøg er det lykkedes at få alle på gode sende/modtage forhold.

HÆRNYT 2-2006

Side 17

Bronze-medalje til Check Point One Af Torben Sørensen journalist PIC HOK

Forsvarets Oplysningsog Velfærdstjenestes mobile klasseværelse har besøgt omkring 500 skoler landet over. Faktisk er Check Point One det tredje mest efterspurgte tilbud af 9. og 10. klasserne.

Man kan vel kalde Check Point One for et MKV. Et Mobilt KlasseVærelse. Tilmed kan Check Point One bryste sig af at være nummer tre på hitlisten over tilbud til landets 9. og 10. klasser kun overgået af Folketingets specialindrettede miniparlament og af Jyllands-Postens såkaldte Mediarium.

Men Check Point One er guldvinder i kategorien mobile tilbud, for hele ideen er, at det mobile klasseværelser kommer ud på skolerne. Ud til eleverne for at fortælle om Forsvaret og hvad soldaterne egentlig går og laver rundt i verdens brændpunkter.

Det fortæller chefsergent Per Amnitzbøl Rasmussen fra Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste (FOV).

- Vi kommer ud til dem, men medbringer vores egen hjemmebane.

Dermed har vi alle de ting med, som vi skal bruge i undervisningen, siger Per Rasmussen.

Det hele foldes automatisk ud, når den store sættevogn er kommet til skolen. Sættevognens anhænger er specialbygget af HMAK og skræddersyet til at være et mobilt klasseværelse på fem meter i bredden og i alt 40 kvadratmeter.

Her er plads til 35 elever, fortæller Per Amnitzbøl Rasmussen.

På en normal dag er der typisk mellem et halvt hundrede og godt 100 elever. Rekorden er 160. En af de skoler, der har haft besøg af Check Point One, er Søndermarksskolen i Slagelse, hvor tre 9. klasser krydrede samfundsfagsundervisningen med Forsvarets tilbud.

- Vi diskuterede blandt andet FN, Nato og de danske soldaters

Når Check Point One er stillet op klar til undervisning og oplysning, er de to udtrækbare sider med til at forøge kvadratmetertallet ganske betragteligt. Der kan snildt være mellem 30 og 40 gæster i rummet på en gang.

Foto: Per A. Rasmussen.

Side 18

HÆRNYT 2-2006

Den manuelle del af demonstrationen foretages af soldater fra garnisoner i nærheden af den aktuelle skole – og de stiller altid gladelig op til seancen, fortæller Per A. Rasmussen.

Foto: Per A. Rasmussen.

indsats. Det giver en autencitet, som vi lærere ikke kan give undervisningen, når vi ikke selv har været udsendt, siger samfundsfagslærer Pernille Eriksen fra Søndermarksskolen.

Hun vurderer, at skulle lærerne selv have ydet tilsvarende, så ville det kræve 12 til 15 lektioner. Nu fik eleverne undervisningen og indføringen i emnet på under en fjerdedel af tiden.

På årsbasis bliver det til omkring 7000 elever, som træder inden for i Check Point One og får en diskussion om Forsvaret og de opgaver, som soldater fra alle værnene løser.

Det svarer til, at omkring 12 procent af en årgang af elever er på besøg i lastbilen, og da FOV´s opgave faktisk er at informere de unge mennesker om Forsvaret, ja, så er det et af de steder, hvor FOV kan sætte et tjektegn ud for opgaveløsningen. Faktisk kan FOV tillade sig at gøre det med stolthed.

De evalueringer, som skolerne efterfølgende afleverer, har nemlig givet Check Point One et karaktergennemsnit på hele 10,3 regnet HÆRNYT 2-2006

efter 13-skalaen.

Undervisningen er typisk opdelt således, at første lektion er teoretisk med vægt på Forsvarets sammensætning og opgaver. Det efterfølges af en lektion udenfor lastbilen, hvor et par soldater fra den nærmeste kaserne er hidkaldt til støtte for at vise udrustningen frem og fortælle om egne oplevelser fra Det giver stor troværdighed, at det er soldater, der selv har oplevet udsendelser, der forestår undervisningen. Det kan vi som almindelige lærere slet ikke klare på den tid.

stan, fortæller Per Amnitzbøl Rasmussen.

Check Point One skal årligt besøge 130 skoler ifølge den resultatkontrakt, som FOV har indgået med Forsvarsministeriet. Og alt i alt har over 500 skoler nu haft det mobile klasseværelse på besøg i de fire sæsoner, den hidtil har kørt landet tyndt.

Check Point One er kommet der til, hvor projektet ikke længere behøver at markedsføre sig selv i stor stil. Skolerne anbefaler nemlig Check Point One til hinanden, og dermed er efterspørgslen i vækst.

- Faktisk må vi sige nej til to skoler, hver gang vi siger ja til én, beklager Per Amnitzbøl Rasmussen.

Pernille Eriksen lærer Søndermarksskolen, Slagelse eksempelvis udsendelser til Irak, Afghanistan, Bosnien eller andre steder, hvor danske soldater løser opgaver.

Den sidste lektion er efter klassens eget ønske, og for øjeblikket er favorit-temaet Irak og Afghani-

Side 19

Uniformens liv gennem 30 år:

Fra vissen bøgeskov til frisk granplantage Af Niels Mølleskov seniorsergent Studieudviklingssektionen for infanteri og støttevåben Hærens Kampskole Da Hæren i slutningen af 1970´erne besluttede at udskifte den ensfarvede kampuniform M/58 med en mere tidssvarende uniform, fik arbejdsgruppen et klart direktiv: Fremstil en ny kampuniform der

er sløringsmønstret – og den skal være smart.

Med dette direktiv i baghovedet gik gruppen i gang, og da medlemmerne var både fremsynede og tænkte i store baner, byggede de selv lidt videre på direktivet. De besluttede at gøre hele soldatens mundering til ét system, således at de enkelte dele nu passede sammen (eller næsten da) og ikke som hidtil bare var en samling stumper

anskaffet på forskellige tider og af forskellige.

Sløringsmønstret blev til ved at Forsvarets Forskningstjeneste gennemmålte den danske natur for farvenuancer, analyserede resultaterne og fandt ud af, at vore uniformer burde ligne en granskov i mønsteret. Og sådan gik det til, at den vissengrønne bøgeskovsfarvede M/58´er blev til en frisk granplantage, sådan rent mønster- og farvemæssigt.

Uniformssystemet blev afprøvet under næsten alle tænkelige forhold (dengang havde man ingen anelse om, at man 20 år senere skulle kunne kæmpe i ørken), fik tilpasset mange detaljer undervejs, og det blev en bragende succes. Det blev indført i Hæren som Kamp- og Tjenesteuniformssystem M/84, den uniform vi kender i dag.

Og dog…

Det viste sig hurtigt, at selv om der var blevet indført et helt nyt og gennemtestet uniformssystem, så var det alligevel ikke helt, som soldaterne havde tænkt sig.

Der er over årene kommet flere forslag til forbedringer – nogle bedre end andre – og mange af forslagene har ført til ændringer på uniformssystemet, langt de fleste til det bedre.

Genbrug For at minimere antallet af genstande i uniformssystemet blev nogle af uniformsdelene anvendt både i kampuniformen og i tjenesteuniformen. Den oprindelige skjorte var derfor både en kamp- og en tjenesteuniformsskjorte, der var fremstillet af 100% bomuld. Desværre skulle den stryges dagligt for

Den uniform, vi kender i dag, blev grundlæggende udtænkt for 30 år siden.

Side 20

HÆRNYT 2-2006

at bevare det smarte udseende.

Derfor blev der i 1989 indført en decideret kampskjorte (M/89), der stadig anvendes. Skjorten er fremstillet efter norsk model. M/84 skjorten blev fremstillet i et mere brugervenligt materiale, der ikke skulle stryges så ofte, og som så alene skulle anvendes som tjenesteskjorte. Siden hen har vores internationale engagement bevirket, at der også er blevet indført en grøn kortærmet, lettere skjorte, der sidst i 1990’erne også blev tilladt at anvende nationalt.

Stadig tilpasninger Selve yderuniformen er også blevet strammet op gennem årene.

Udover at der er skiftet farve på knapper, sytråd og burrebånd, er der blandt andet blevet indsyet membran i jakkens skulderparti og albuer samt på forsiden af kampbukserne. Denne membran er byge- og vindtæt og har medvirket til, at man som soldat har det en smule mere behageligt end tidligere, hvis man ellers har fået en af de nyere uniformer udleveret.

Da det var blevet besluttet, at det skulle være ét system og ikke bare en række enkeltgenstande, der mere eller mindre heldigt passede sammen, betød næsten hver ændring, at det senere ville blive nødvendigt at ændre på noget andet.

For eksempel betyder indførelsen af membraner i både regntøj og uniformer, at undertøjet ikke længere har den optimale funktion. Bomuld, som undertøj M/84 er fremstillet af, er utroligt egnet til at suge sved væk fra kroppen, men til gengæld ikke særlig velegnet til at sende opmagasineret væske videre væk fra kroppen og ud til membranerne, der jo til gengæld har, som en af deres stærke sider, evne til at kunne transportere sved til ydersiden og dermed væk fra kroppen.

Dette problem er endnu ikke blevet afhjulpet, ikke af mangel på egnede materialer, men på grund af mangel på penge.

Sommer og ørken Da det i begyndelsen af 1990’erne blev besluttet at sende danske styrker til Balkan, blev det hurtigt klart, at der er meget varmere på Balkan end i Danmark Efter en del års tovtrækkeri blev Let Kampuniform M/01 så implementeret som HÆRNYT 2-2006

Da de internationale opgaver på Balkan begyndte, var kravet en uniform af et lettere stof. Senere er modellen udviklet til også at omfatte ørkenmønster. Stof og vævning er den samme.

Fotos: Lars Sørense, HKS.

et supplement til M/84.

Kort derefter begyndte vi så at vise os i ørkenområder, og ørkenkampuniformssystemet blev til.

Yderuniformen er fremstillet af de samme materialer som den lette kampuniform, men farven er ændret til ørkensløring. Dertil kommer så en hel masse særlige munderingsgenstande, der skal lette soldatens liv i de meget varme områder.

Uniformssystemet har altså gennem de sidste 22 år siden indførelsen i 1984 udviklet sig, dels ved forædling og dels ved knopskydning til det, vi kender i dag. Det er stadig ikke helt perfekt, for det kan til stadighed forbedres, mest fordi teknologien gør fremskridt.

Hærens Kampskole har udarbej-

det en ønskeliste over, hvad vi gerne så indført som de næste nye ting i kampuniformssystemet, nemlig en kort svedtransporterende undertrøje, et par lignende lange underbukser, en kampskjorte, en hue og en fleecejakke.

Disse ting er kun toppen af en lang liste med gode og relevante ideer, der blandt andet er fremkommet via kontaktbesøg ved udsendte enheder og ved besøg ved de hjemlige garnisoner.

Aktuelt arbejdes der med et nyt design af både kampuniform og regntøj, og det ventes på plads i løbet af i år. Hvornår det så er fuldt udbredt i systemet, vil tiden vise.

Side 21

Nyt fra 1. juli: VÆRKSTED DANMARK

Ny værkstedsstruktur kommer kunderne til gode – på sigt Af Morten Fredslund journalist, PIC HOK 1. juli træder en ny værkstedsstruktur i kraft.

Værksted Danmark samler kompetencerne på 14 værnsfælles værksteder, og fremover skal man kun kontakte ét sted, når en materielgenstand skal repareres.

1. juli bliver Værksted Danmark en realitet. Den nye værkstedsstruktur medfører, at der oprettes 14 nye værkstedsområder med forskellige former for fagspecialer. To Regionsledelser – én i øst og én i vest, bliver fra samme dato kontaktpunkt for de faglige enheder ved Niveau III myndighederne.

- Den nye struktur betyder, at man fremover kun skal ringe til ét sted, når man står med en materielgenstand, der skal have en større reparation. Man skal altså ikke læn-

gere gennem adskillige led, før man finder ud af, hvor og hvornår et specifikt køretøj eller materielgenstand skal sendes til reparation. Den administrative planlægning tager Regionsledelsen sig af, mens ét specifikt værkstedsområde klarer opgaven, forklarer major Bjørn Boesen fra Forsvarets Materieltjeneste i Ballerup.

De nye værkstedområder oprettes hovedsageligt på forsvarets eksisterende værksteder, idet hensigten er at samle kompetencerne på ét og samme værkstedsområde.

Eksempelvis vil større reparationer på de kommende infanterikampkøretøjer kun ske på værkstedsområdet i Høvelte – og kun her.

- For enkelte kunder vil man måske komme til at opleve en længere transportvej, når eksempelvis et køretøj skal afleveres til reparation. Men ved at samle kompeten-

cerne for de forskellige materielgenstande ét sted, bliver værkstedsområderne også mere effektive, da man så i princippet kan klare alle problemer på det konkrete køretøj, siger Bjørn Boesen.

Hvert værksted får sit speciale, men der vil også være flere overlap – blandt andet på hjulkøretøjer, infanterikampkøretøjer og kommunikationsudstyr, som forsvaret har meget af, spredt ud over hele landet. Det samler man i værkstedscentre tæt på kunderne.

- Den helt stor gevinst hentes ved, at det fremover bliver de to Regionsledelser i henholdsvis Aalborg og Korsør, som bliver eneste kontaktpunkt for kunderne i henholdsvis Jylland/Fyn og Sjælland siger Bjørn Boesen.

I Regionsledelserne vil man have det forkromede overblik over, hvordan belastningen er på de forskellige værkstedsområder.

Og det er netop den administrative og planlægningsmæssige side, som kunderne i første omgang skal til at vænne sig til.

- De største mærkbare ændringer bliver dog ude hos værkstedsområderne, som nu bliver sammensat af personel fra alle tre værn. Og hjemmeværnets materiel skal værkstedsområderne også servicere. Så personel fra mange forskellige kulturer skal til at arbejde sammen og have samme tilgang til opgaverne, siger Bjørn Boesen, der har arbejdet med at få sammensat den nye værkstedsstruktur siden sommeren 2004.

Færre stillinger Det er det seneste forsvarsforligs ordlyd, hvor støttestrukturen slankes i forhold til den operative struktur i størrelsesordnen 40-60, som er direkte årsag til den nye Major Bjørn Boesen, FMT, er spændt, men ikke bekymret.

Foto: Per A. Rasmussen, FOV.

Side 22

HÆRNYT 2-2006

Nyt fra 1. juli: VÆRKSTED DANMARK værkstedstruktur.

- Antallet af medarbejdere i værkstedsstrukturen reduceres fra cirka 1800 til 1158. Men vi forventer en større effektivitet ved at samle kompetencerne på de enkelte områder. Og ved at strømline den overordnede administrative og planlægnings-mæssige side, ja så forventer jeg ikke, at serviceniveauet falder. Som minimum vil serviceniveauet være det samme som hidtil, og på sigt vil kunderne endog kunne mærke, at serviceniveauet er blevet højere. Men der vil gå nogle år, før den ny struktur for alvor bliver mærkbar, siger Bjørn Boesen.

Han imødeser da også en indkøringsperiode, hvor der kan opstå fejl og misforståelser, da hele den nye værkstedstruktur lige skal finde sine egne ben at stå på.

- Forsvaret har i dag 600.000–700.000 materielgenstande, og det vil ikke kunne undgås, at der opstår fejl i indkøringsperioden.

Dels skal kunderne – det vil sige vedligeholdelses-elementerne ude ved Niveau III myndighederne – til at vænne sig til, at der kun er ét sted, de skal henvende sig, når materiellet skal sendes til reparation. Her har man hidtil trukket på et bredt netværk, for at finde ud af, hvor og hvornår der var tid og ressource til at få tingene ordnet.

Dels skal personellet ved såvel de nye værkstedregioner som de nye værkstedsområder finde ind i en ny rytme, nye arbejdsgange og nye kulturer, hvor alle værn er repræsenteret. Så der vil ske fejl i indkøringsperioden, men det håber jeg, at man vil bære over med ude ved enhederne, siger Bjørn Boesen.

Spændt, men ikke bekymret Mellem 90 og 95 procent af elementerne i den nye struktur er allerede på plads og vil blive startet op den 1. juli. Den sidste del af strukturen vil dog først blive implementeret de kommende år, og markante ændringer af den samlede omstrukturering vil først være slået helt igennem i 2009.

- Men startskuddet går den 1. juli, og selvfølgelig er jeg spændt på HÆRNYT 2-2006

- Der vil nok være nogle begyndersygdomme, vi skal have helbredt. Men tag det i stiv arm, opfordrer oberstløjtnant Jess N. Rasmussen, chef for Logistikafdelingen ved Hærens Operative Kommando. Foto: K.-I. Bæk.

at se, om de indgåede aftaler også holder. Men jeg er ikke bekymret.

For der er ingen tvivl om, at værkstedområdernes kompetencer er blevet styrket ved at samle den faglige ekspertise på konkrete materielgenstande og køretøjer det samme sted. Og når indkøringsfasen er overstået – med de fejl, der nu engang vil følge med – er jeg ikke i tvivl om, at den nye værkstedsstruktur vil vise sig at være særdeles effektiv, siger Bjørn Boesen.

Samme holdning har man ved Logistik Afdelingen ved Hærens Operative Kommando, der har det overordnede ansvar for hærens materiel.

- I den nye værkstedsstruktur bliver det langt nemmere at håndtere, hvem der tager sig af materiel i henholdsvis den operative- og i den driftsmæssige struktur. Vores udsendte enheder er uddannet til selv at kunne klare det meste, og de vil fortsat selv stå for reparationer til et vist niveau ude i missionsområderne. Men i forhold til tidligere vil det være Værksted Danmark, der tager sig af alt det materiel, der ikke indgår i den operative struktur. Der sker dermed en klar adskillelse, og rent driftsøkonomisk giver det os et langt større overblik, siger chefen for Logistik-

afdelingen ved Hærens Operative Kommando, oberstløjtnant Jess N. Rasmussen.

Såfremt der opstår akutte behov for komplicerede reparationer i missionsområderne, vil det dog være fagligt personel fra de nye værkstedsområder, der rykker ud med et reparationsteam. Men det er hurtigt ud og hurtigt hjem, og det sikrer en vis kontinuitet hos værkstedsområderne, hvor personellet som udgangspunkt ikke skal udstationeres.

- Herhjemme tror jeg, kvaliteten vil blive styrket, når man samler kompetencer på de enkelte værkstedsområder. Og da man typisk placerer værkstedsområderne i nærheden af, eller på, det tjenestested, hvor eksempelvis et tungt køretøj hører til, mener jeg ikke, at det får den store betydning, at ekspertisen samles et enkelt sted.

Og jeg er da også fuld af forventning om, at den nye værkstedsstruktur vil blive en generel styrkelse, når den er faldet på plads.

Men som det ofte sker, når større strukturer laves om, vil der sikkert være lidt tumult i starten, og det må vi jo blot tage i stiv arm, siger J. N. Rasmussen.

Side 23

Nyt fra 1. juli: VÆRKSTED DANMARK

Ny vedligeholdelsesstruktur betyder også ny lagdeling Af Jess Nørgaard Rasmussen oberstløjtnant, chef Logistikafdelingen Hærens Operative Kommando Implementeringen af den nye vedligeholdelsesstruktur pr. juli betyder betydelige ændringer i den struktur, vi kender i dag. Det omfatter blandt andet en nedlæggelse af de nuværende 3. echelonværksteder (ECH) under regimenter og skoler, idet dele af opgaverne og personellet fremover indgår i 1. Vedligeholdelseskompagni, 1.

Logistikbataljon, 1. Brigade, mens de resterende opgaver og det nuværende personel overgår til Værksted Danmark under Forsvarets

Materieltjeneste.

De dele af vedligeholdelsesstrukturen, som indgår under Hærens Operative Kommando, benævnes Vedligeholdelsesniveau I, mens Værksted Danmark benævnes Vedligeholdelsesniveau II. Denne opdeling betyder en ny opgavefordeling mellem de to vedligeholdelsesniveauer.

Vedligeholdelsesniveau I gennemfører brugervedligeholdelse af enhedens tildelte materiel og er dimensioneret til at opfylde de operative enheders behov herfor såvel under udsendelser som under hjemlige forhold.

Vedligeholdelsesniveau I varetager i et givet omfang udbedring af opståede fejl, udskiftning af de-

fekte komponenter samt aftalte planlagte vedligeholdelsesopgaver.

Vedligeholdelsesniveau I består alene af militært ansat personel.

Vedligeholdelsesniveau II udfører fortrinsvis større eftersynsopgaver, modifikationer, ændringer, nyfremstillinger samt reparation af defekte komponenter. Vedligeholdelsesniveau II benytter sig i mulig og hensigtsmæssig udstrækning af kommercielle kontrakter til opgavevaretagelsen.

Vedligeholdelsesniveau II består primært af civilt ansat fagligt personel samt et antal militære rotationsstillinger. Baggrunden for rotationsstillingerne er, at det forventede træk på fagligt personel til de

Fremover er det planen, at værkstedet i Oksbøl-lejren skal reparere selvkørende haubits M 109 samt intendanturmateriel.

Foto: Lars Sørensen, HKS.

Side 24

HÆRNYT 2-2006

Nyt fra 1. juli: VÆRKSTED DANMARK

Sådan bliver den ny vedligeholdelsesstruktur fra 1. juli. Man skal fremover kun henvende sig ét sted, når en materielgenstand skal repareres – men der går nok lidt tid, før det fungerer perfekt, erkender FMT.

Skematisk oversigt over 1. Vedligeholdelseskompagnis reparationssektioner: Reparationssektion

Placering

Opgaver

HJULSEK/1 REPDEL ELSEK/1 REPDEL KVGSEK/1 REPDEL PMVSEK/1 REPDEL PVRGRP/ELSEK/1 REPDEL IGSEK/1 REPDEL ARTSEK/1REPDEL VSEK/1 REPDEL HJULSEK/2 REPDEL ELSEK/2 REPDEL KVGSEK/2 REPDEL PMVSEK/2 REPDEL IGSEK/2 REPDEL ARTSEK/2 REPDEL VSEK/2 REPDEL LVMSEK/REPDEL/DIVTROP TGSEK/REPDEL/DIVTROP REPSEK/BV

Aalborg Haderslev Holstebro Holstebro Fredericia Skive Oksbøl Høvelte Høvelte Ikke aktiveret Ikke aktiveret Høvelte Ikke aktiveret Ikke aktiveret Oksbøl Varde Fredericia Rønne

Alle hjulkøretøjer Al elektronik Kampvogn Leopard 2 A5 PMV M 113 TOW og PVR Al ingeniørmateriel MHB M109 Håndvåben og intendanturmateriel Alle hjulkøretøjer Al elektronik Kampvogn Leopard 2 A5 PMV M113 og på sigt IKK Al ingeniørmateriel MHB M109 Håndvåben og intendanturmateriel Luftværns- og målopklaringsmateriel Telegraf og EW-materiel Materiel ved I OPKBTN

internationale operationer vil have et sådant omfang, at der er behov for kortvarigt at kunne tilbyde det faglige personel en funktion, som ikke indebærer øvelsesaktivitet og længerevarende udsendelse i internationale operationer.

Inden for alle materielsystemer HÆRNYT 2-2006

fastlægges detaljerede snitflader mellem de to vedligeholdelsesniveauer, således at alle vedligeholdelsesaktioner er entydigt grænsedraget til et af niveauerne.

Grænsedragningen udgør herefter baggrund for dimensionering af de enkelte værksteder med perso-

nel, værkstedsfaciliteter, værkstedsudstyr, værktøjer, uddannelse med mere.

Vedligeholdelsesniveau I Hærens vedligeholdelsesniveau I omfatter kapacitet på underafdelingsniveauet, afdelings- og selv-

Side 25

Nyt fra 1. juli: VÆRKSTED DANMARK stændigt underafdelingsniveau og på brigadeniveauet: Underafdelingsniveauet (1 ECH): - Omfatter et mindre antal motormekanikere til gennemførelse af diagnose af defekte køretøjer og materiel, udførelse af nødreparationer, rekvisition af vedligeholdelsesstøtte ved hjælp af vedligeholdelsesmeldinger i DeMars, rådgivning af chefen samt til uddannelse/instruktion/kontrol af vedligeholdelsestjenesten i underafdelingen.

Afdelings- og selvstændige underafdelinger (2 ECH): - Omfatter vedligeholdelsesdeling henholdsvis vedligeholdelsessektion med et større antal mekanikere af forskellige typer, forsyningsekspedienter og administrationspersonel. Opgaverne består primært i faglige eftersyn og reparation af defekt materiel Brigadeniveauet (3 ECH): - Omfatter inden for Danske Division vedligeholdelseskapaciteten ved 1. Vedligeholdelseskompagni/1. Logistikbataljon/1. Brigade og ved Det Danske Internationale Logistik Center en reparationsdeling under 5. Logistiske Støttebataljon. Opgaverne på brigadeniveau (3 ECH) omfatter primært reparationstjeneste i form af komponentudskiftninger samt faglige eftersyn.

1. Vedligeholdelseskompagniet består blandt andet af tre reparationsdelinger og en driftsdeling, med hvilke kompagniet i forbindelse med en styrkeindsættelse kan varetage reparationer og reservedelsforsyning af brigadens enheder og divisionstropperne Kompagniet er delvis aktiveret i driftsstrukturen, og reparationssektioner i de tre reparationsdelinger er placeret i forhold til placeringen af »størstebrugeren« af de materielsystemer, som de skal kunne støtte i forbindelse med en operativ indsættelse. Hermed sikres, at reparationssektioner opbygger og vedligeholder de rigtige kompetencer, samt at der er kapacitet til at holde materielsystemerne operative i driftsstrukturen.

Den geografiske placering af 1.

Vedligeholdelseskompagnis repa-

Side 26

rationssektioner i driftsstrukturen og deres opgaver fremgår af skemaet på forrige side.

Den fremtidige kapacitet Når Forsvarsforlig 2005-09 er færdigimplementeret, vil hærens vedligeholdelsesniveau I omfatte næsten 750 soldater med en faglig uddannelse. Ca. 55% er motormekanikere, 20% er elektronikmekanikere, 12% er våbenmekanikere og 13% er forsyningsekspedienter.

Hertil kommer et mindre antal befalingsmandsstillinger ved Hærens Logistikskole.

Geografisk er hærens behov fordelt på de 12 tjenesteder, der er vist på landkortet. Pr. 1. juli vil der være aktiveret 677 af de 741 faglige funktioner. Forsvarets Personeltjenestes forventede status for bemandingen fremgår af cirkeldiagrammerne, idet den røde farve angiver manglende bemanding i forhold til opbygningsplanen. Inden for hærens Værkstedsniveau I (VN I) vil der således være en mangel på ca. 175 I en af de efterfølgende artikler vil der blive orienteret om tiltag med hensyn til rekruttering og fastholdelse af fagligt personel ved hærens vedligeholdelsesniveau I. Hjælp den nye struktur i gang Implementering af den nye struktur er meget kompleks og omfattende. Der er behov for en omfattende omfordeling af opgaver, personel, værksteder og værktøjer samtidig med, at procedurer ændres, støtteforhold ændres, det faglige personel skal omskole til andet materiel, der skal foretages en stor omlægning af struktur, data og procedurer i DeMars og så videre.

Hertil kommer et stort antal ubesatte funktioner, dels som følge af ubesatte stillinger og dels som følge af, at over 100 faglige p.t. er udsendte og godt 25 er på civil uddannelse eller har tjenestefrihed uden løn.

Hovedparten af ovennævnte ændringer foretages 1. juli, så selv om ændringer er planlagt, vil der gå tid før 1. Vedligeholdelseskompagni og Værksted Danmark er kommet på plads og kan yde med fuld

Brugerne skal hjælpe den ny struktur i gang ved at passe på materiellet, mener CH LOG, oberstløjtnant Jess N. Rasmussen.

kapacitet. På den positive side er dog, at kapaciteten ved underafdelings- og afdelingsniveau er færdigimplementeret.

Det er derfor vigtigt, at de operative enheder aktivt støtter implementeringen således: - Passer godt på det udleverede materiel, således at vedligeholdelsesbehovet minimeres.

- Foretager en god og langsigtet planlægning, således at vedligeholdelsesstøtte kan rekvireres rettidigt.

- At man respekterer de nye kommandoveje og procedurer, således at alle behov for vedligeholdelsesstøtte fra 1. Vedligeholdelseskompagni rettes mod driftselementet i Aalborg, og at behov for støtte fra Værksted Danmark sker via 1. Vedligeholdelseskompagni og rettes mod enten Regionsledelse Øst eller Vest og ikke mod det lokale værksted. Der må således ikke laves lokale aftaler, idet disse vil fjerne mulighederne for at prioritere den samlede kapacitet i forhold til hærens samlede behov.

- Tager konsekvenser af, at områdestøtte ikke længere er mulig – når man tager på øvelse i eksempelvis Oksbøl, må den operative enhed medbringe nødvendig vedligeholdelseskapacitet, idet der ikke længere kan indhentes støtte ved Hærens Kampskole.

HÆRNYT 2-2006

Kort nyt

Det danske forsvar

Jens Kofoed, chef for Produktionsdivisionen, Hærens Operative Kommando, er udnævnt til oberst 1. maj 06.

Gennem historien har det danske forsvar kæmpet imod kendte fjender på traditionelle slagmarker. I dag er fjenden ofte ukendt og krigszonerne uklare. Det er en realitet, som forsvaret er i fuld gang med at omstille sig til.

Søren Nørby gennemgår i sin bog de forskellige redskaber, herunder våben, udrustning og materiel, som forsvarets enheder benytter i løsningen af nuværende og kommende opgaver. Bogen er rigt illustreret med fotos fra alle tre

værn og med forord af forsvarschef, general Jesper Helsø.

Søren Nørby er cand. mag. i historie fra Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet en række bøger og artikler om det danske forsvars historie.

Titel: Det danske forsvar – opgaver, udstyr og mandskab i det nye årtusind Forfatter: Søren Nørby Omfang: 256 sider, illustreret Indbinding: Ib. Pris: Kr. 329,Forlag: Aschehoug

Hærnyt – fødselsdag og ny fremtid Lige så stille og roligt er dette blad, Hærnyt, gået hen og er blevet 15 år. Det er sådan et mærkeligt sted mellem barndom og voksentilværelse, og vi kunne selvfølgelig godt tænke os at lege teen-ager i en kort periode.

Men redaktionen har andre planer. To journalister har brugt store ressourcer på at analysere bladet, vores målgruppe og komme med forslag til, hvordan vi i fremtiden kan kommunikere bedre – og fremfor alt hurtigere. Vi har endnu ikke fået resultatet af deres analyse, men vi kan godt forudskikke, at målgruppen er mere end vanskelig at definere. Fra værnepligtig på omkring de 20 somre over de karrierebevidste i 30 og 40’erne til de »gamle og sure officerer og politikere« på 50+. Også navnet skal nok have en foryngelseskur, hvis det skal dække indholdet. Vi glæder os til forhåbentligt snart at kunne præsentere et nyt magasin for Hærens personel.

HÆRNYT 2-2006

Side 27