HRN_03_2006

Hærnyt 1 BRIGADE

GÅR I OFFENSIVEN

To dragonofficerer fik muligheden for at deltage i et jungletræningskursus. Det blev til en ren »røvtur for officerer«.

Side 8.

Premierløjtnant Maria Steenberg har det godt med at være med i toppen. Hun blev den første kvinde, der tog pladsen som nummer et på Hærens Officersskole.

Side 26.

2006

3

Den Lette Opklaringseskadron fra Gardehusarregimentet (med base på Bornholm) har skrevet dansk krigshistorie. Eskadronen har sammen med britiske og canadiske enheder været involveret i regulære kampe mod Taleban i Afghanistan. Opgaverne blev løst til UG. Nu er hold 1 færdig med deres turnus i det ørken- og bjergdominerede land, og hold 2 skal fortsætte arbejdet.

Eskadronchef Lars Ulslev giver i sin beretning et indtryk af, hvordan det er at være i krig.

Side 22.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant S. G. S. Skov Hærens Operative Kommando

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Major P.-E. E. Andersen, HOK Seniorsergent Ole Nielsen, HOK

Oplag: 6000.

Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-.

Red. tlf. 9710 1550 - tast 7029 Layout/Pre-press: HOK Presse

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

ISSN 0901 - 2540

Side 2

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 3-2006

SIKU 2006 blev gennemført på Flyvestation Karup med deltagelse af et stort antal deltagere og tilskuere.

Temaet var det samme som i fjor, nemlig tilfangetagelse af en international krigsforbryder, transport til krigsforbryderdomstolen, frigørelse af de indsatte styrker og førstehjælpsindsats.

Stor billedreportage siderne 18 og 19.

Nummer 3

2006

September

Børn og unge lærer krigens regler at kende gennem rollespil, hvor de selv skal forsøge at finde løsninger på ofte komplekse problemstillinger.

Side 16.

Læs inde i bladet: Hærens fleksibilitet er imponerende . . . . . . . . 4 Officersuddannelse kræver disciplin . . . . . . . 12 Bud efter reserven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Hæren - nu og i fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . 20 Krigsatlas med troppetegn . . . . . . . . . . . . . . 20 Bogdonation til udsendte . . . . . . . . . . . . . . . 21 Litauisk brigade til Danske Division . . . . . . . 24 Altid på farten for NATO . . . . . . . . . . . . . . . . 25 HÆRNYT 3-2006

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7029 eller på email til hok-presse@mil.dk

Side 3

Hærens fleksibilite Af Peter Bartram oberst, chef for Udviklingsdivisionen Hærens Operative Kommando

æren udsender enheder og enkeltpersoner til mange forskellige dele af verden og uddanner konstant nye hold, der er klar til afløsning samtidig med, at »gamle« hold hjemtages, debriefes og indplaceres i den hjemlige struktur hhv. hjemsendes til civilt.

At der er tale om kontinuerlige missioner er helt afgørende for belastningen af strukturen – og personellet. Alle kan spurte – nogle kan klare et længere opløb, men det kræver helt særlige egenskaber at opretholde tempoet i årevis!

H

Samtidig tilpasses missionernes organisation de skiftende politiske krav samt de operationelle vilkår i missionsområderne. Hver gang nye elementer introduceres for eksempel »Provisional Reconstruction Teams«, »Protection Teams«, »Military Observer Teams«, finskytter, lette morterer og manøvrestøttesektioner med videre, bliver enheder udpeget til de nye opgaver, andre varsles om at indgå på efterfølgende hold, pro-

Side 4

duktionen af Hærens Basisuddannelse (HBU) og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) justeres, kurser etableres ved skoler, den missionsorienterede uddannelse justeres, fagplaner udarbejdes, instruktører tilvejebringes, materielnormeringen justeres, og en række konsekvenser for allerede planlagte aktiviteter håndteres med mere. Man kan kun have beundring for de myndigheder og enkeltpersoner, der gør det muligt.

Man kan kun have beundring for de myndigheder og enkeltpersoner, der gør det muligt.

HOK er helt med på, at vi er tæt på at nå den maksimale belastning, og på en række enkeltområder faktisk er kommet længere ud end ønsket. Der bliver arbejdet på at forbedre situationen, og de nye muligheder for at hverve og

HÆRNYT 3-2006

et er imponerende ansætte personel og dermed aflaste den eksisterende struktur synes at være et helt afgørende tiltag.

Alene tilvejebringelse af det nødvendige materiel er et større puslespil, der i en transformationsfase kræver en detaljeret planlægning og i sidste instans mental fleksibilitet og accept af udlån med videre. Når hertil lægges, at de operative vilkår stiller krav om nyt og bedre materiel såsom blandt andet diverse elektroniske modforanstaltninger mod vejsidebomber, »Less Lethael Weapons«, beskyttede køretøjer, beskyttede personeltransportere (containere), forbedrede uniformer, ørkenstøvler, lettere fragmentationsveste, rødpunktsigte, avanceret kommunikationsudstyr, bedre høreværn med videre, er det klart, at den hjemlige struktur kommer under pres. Og, tilgangen af nyt materiel skal konstant balanceres mellem de enheder, der er indsat i INTOPS, og de enheder, der er under uddannelse i Danmark, og som derfor også har et materiebehov. Vi forsøger at få mest muligt nyt materiel ud til de "spidse ender"; det må være den rigtige prioritet, men erkender, at det ikke er optimalt, når uddannelsesmateriel må »forvaltes« rundt som udlån mellem flere forskellige enheder i Danmark.

Det er simpelthen imponerende, at vi midt i den største omlægning af forsvaret i nyere tid kan opretholde og udvikle tre store missioner (Irak, Afghanistan og Kosovo) samt et antal mindre missioner spredt over det meste af verden.

Et større antal afprøvninger, troppeforsøg og hasteanskaffelser har været dagligdagen i min tid som chef for Udviklingsdivisionen. Hærens skoler, der sammen med de operative enheder, leverer den faglige og operative ekspertise, samt HMAK, der udover den merkantile indsigt også har en betydelig viden om nye produkter, har været vigtige aktører i denne fortsatte proces, der leverer forbedret materiel til gavn for hærens enheder. Vi er kommet væk fra altid at anvende den traditionelle og langsommelige sagsbehandling. I situationer, hvor der er et operativt behov for en hurtig anskaffelse, har alle arbejdet særdeles hurtigt. En »80% løsning« kan ofte anskaffes på kort tid og vil i mange situationer være et godt alternativ til en langsommere HÆRNYT 3-2006

"100 % løsning". Vi tager gerne imod nye ideer og initiativer ad kommandovejen, men det er vigtigt, at vi ikke alle gør os til købmænd og udviklere på grundlag af noget, vi har set hos en nabo-enhed eller på Internettet. Vigtig tid bliver brugt på at kommentere ideer og tiltag, der ikke er modnet og vurderet i en større sammenhæng.

Tid, der kunne være brugt på en bedre måde til gavn for enhederne!

Det er simpelthen imponerende, at vi midt i den største omlægning af forsvaret i nyere tid kan opretholde og udvikle tre store missioner (Irak, Afghanistan og Kosovo) samt et antal mindre missioner spredt over det meste af verden.

Har vi den rigtige organisation? Ja, det tror jeg grundlæggende, men som ovenfor anført, er der konstant behov for at justere. Bemærkelsesværdigt i øvrigt, at transformationen af den amerikanske hær sigter mod en brigadestruktur, der på væsentlige områder er den samme som vores. Amerikanerne har erkendt, at der er behov for brigader bestående af bataljoner og underafdelinger fra forskellige tjenestegrene, der trænes og øves i en brigaderamme, og som er udrustet med moderne materiel. En organisation, der lejlighedsvis kan nedbrydes i mindre enheder, men som også kan optræde samlet.

Præcist det hæren går efter. Vi vil i takt med vores forbedrede materielindhold og stigende personelstyrke kunne fastholde hærens position som en betydelig leverandør af enheder til INTOPS. Side 5

1 Brigade går i offensiven

Af Torben Sørensen kaptajn-R og journalist

Så på en gang enormt larmende og enormt stille forsvinder en hel eskadron ud i det afghanske nattemørke. Ikke et eneste bremselys afslører, hvor de danske soldater er på vej hen. De kører udelukkende på mørkekamp-udstyr.

Sådan skal soldater fra 1. Brigade arbejde.

Brigadegeneral Agner Rokos står i Camp Bastion og følger den lette opklaringseskadrons vej ud i nattemørket. En gigant-lang konvoj af køretøjer forsvinder ud gennem porten og ud i det afghanske nattemørke. Ud på operation Medusa.

Sådan skal det være, tænker brigadegeneralen. Klokken er to om natten. Ikke et eneste bremselys eller andet end motorstøj er der at

Side 6

spore. Så er de væk i det absolutte mørke i den afghanske ørken. På ganske få minutter, udelukkende med brug af lysforstærkning.

Det er denne professionelle måde, soldater fra 1 Brigade skal arbejde på. Lydløst, effektivt og med et klart mål for øje.

- Det var en imponerende oplevelse, fortæller Agner Rokos.

- De havde været i lejren i ganske få dage efter at have overdraget opgaven i Musa Qala til engelske soldater. På den tid var alle deres køretøjer og alt deres materiel til eftersyn. Det sidste køretøj forlod echelonen klokken 17 for så at blive pakket igen, fortæller Agner Rokos.

Den slags vidner om et effektivt samarbejde mellem spejdere og de, der står klar med værktøj og forsyninger.

En smule efter planen Oplevelsen i Afghanistan bekræfter brigadegeneral Agner Rokos i, at 1. Brigade er på rette vej. Stadig under opbygning; men på rette vej og med et klart mål for øje.

- Det er hårdt arbejde, men vi er på rette vej, vurderer chef Rokos.

Brigaden er hårdt spændt for med udsendelser til missioner rundt i verden. Og det samtidig med at brigaden skal bygge sig selv op.

Brigaden blev »grundlagt« i 2005, og planen er, at med udgangen af 2009 så er den helt færdig. Det er

sådan forsvarsforliget har sat rammerne.

Netop nu er der ét punkt, hvor man er en lille smule bagud. Det er med hensyn til rekruttering af nye soldater til brigaden. Man er rundt regnet et par hundrede mand bagud, forklarer Agner Rokos, som dog ikke sover specielt dårligt af den grund.

- Vi har vist, at man kan rekruttere de soldater, der skal til for at friske brigaden, fortæller han med erfaringer fra de seneste hold, som har været udsendt. Her har omkring 175 efterfølgende tegnet kontrakt. Problemet er, at der skal bruges flere soldater end det her i opbygningen af brigaden.

Netop i 2007 skal der faktisk rekrutteres allerflest med godt 700.

Derfor er der sat gang i en ny kampagne, hvor kaserner landet over holder eksempelvis flere åbenthus-arrangementer og aktiviteter.

På samme måde, som man har praktiseret på Bornholm de seneste år, fortæller Agner Rokos.

Tillid og selvtillid Han sporer til gengæld en anden ting, som klart er i brigadens favør.

Soldaterne har fået en større stolthed. De er blevet endnu bedre uddannet og har taget deres ekspert-roller til sig på alle niveauer.

- Det er noget, soldaterne har med hjem fra missionerne. De har vist en enorm skarphed, og det er HÆRNYT 3-2006

med til at generere selvtillid; og tillid til at det, de gør, det virker, forklarer Agner Rokos.

For ham er der for ingen tvivl om, at beslutningen om at oprette brigaden er helt korrekt. Og han er heller ikke i tvivl om, at brigaden på nuværende tidspunkt er godt på vej. Men at man mangler en lille smule og er lidt bagud med rekrutteringen. Men at der samtidig er lagt planer, så målet bliver nået i 2009, som oprindelig planlagt.

- Vi er nødt til at fokusere. Det tvinger omstændighederne os til, for eksempel med en mission som Afghanistan, forklarer Agner Rokos.

Det får simpelthen højere prioritet end de hjemlige sager i trygge omgivelser.

HÆRNYT 3-2006

Men derfor bliver der stadig også fokuseret på de opgaver, som ligger kun halvandet år ude i fremtiden. Fra januar 2008 er en hel bataljon, I JDR, nemlig tilmeldt Nato Responce Force på fem til 30 dages beredskab. Og så er der i øvrigt alle de nye materielanskaffelser, som også skal klares, for de nye infanterikampkøretøjer, nye Eagler, nye Piranhaer med mere skal indarbejdes i doktrinerne.

Da morgenen gryr i Helmandprovinsen, er soldaterne fra den lette opklaringseskadron på plads.

De er klar til at hjælpe afghanske sikkerhedsstyrker med støtte. Klar til en ny krævende opgave, efter kun få dage før at have løst en helt anden type opgave.

Fakta om 1. Brigade: Brigaden består pt. af ca. 1800 mand.

Det tal vokser til knapt 2700 næste år.

Brigaden skal være endelig klar med udgangen af 2009 med godt 3350 mand.

1 Brigades enheder skal være klar til en hvilken som helst opgave.

Side 7

Når vi siger »RØVTUR«, så mener vi det bogstaveligt…

»Røvtur« for officerer i Fransk Guyanas jungle Af Anders Dupont Svendsen premierløjtnant, og

Henrik Lykke premierløjtnant, Jydske Dragonregiment Mandag den 1. maj klokken 20.10 sidder to unge officerer fra Jydske Dragonregiment i et fly på vej mod et syv uger langt kursus i junglekrigsførelse.

Tiden forud havde været præget af en vis portion usikkerhed for så vidt angår udrustning, sprogkundskaber, og om den fysiske form var god nok til det forventede noget fjendtlige miljø.

Indholdet på kurset var opdelt i en initial-uge, og herefter to ugers grundlæggende individuel træning

Side 8

efterfulgt af fire ugers kamptræning i rammen af gruppen/delingen.

Efter at have været på farten i ca.

25 timer, stod vi af flyet i Cayenne – hovedbyen i den franske koloni.

På under 30 sekunder gik det op for os, at klimaet nok ville være en af de værste modstandere under kurset med en dagstemperatur i underkanten af 40 grader på solskinsdagene og en nattemperatur på 26 grader. Hertil skal så lægges den ulidelige luftfugtighed, som i perioder var på 100 procent (læs: regn), men ellers holdt sig omkring 80-90 procent.

Kurset, som på fransk går under betegnelsen »Chef de Section de combat en forêt équatoriale« – delingsfører i junglekamp, er tidli-

gere blevet gennemført kun med deltagelse fra Syd- og Centralamerikanske lande. Det var første gang, at der var deltagelse fra Europa, som udgjorde ni ud af de 24 kursister. De mest anvendte sprog, som blev anvendt mellem kursisterne, var primært engelsk, spansk og fransk. Kun fem kursister var flydende på fransk, hvilket gjorde undervisningslektionerne en anelse vanskelige, idet al instruktion foregik på fransk, som efterfølgende blev oversat til engelsk for herefter at blive oversat til spansk. En møjsommelig affære, men det måtte vi tage med.

Uge 0: Initial uge Denne første uge, som blev genHÆRNYT 3-2006

nemført ved troisième REI – Régiment étranger d’infanterie, på deres kaserne, Quertier Forget, var præget af fysiske prøver (otte kilometer støvleløb, diverse svømmeprøver, forhindringsbane), basisuddannelse på FAMAS (våbenbetjening, skydestillinger, simulatorskydning og skarpskydning på skydebane) og radiomateriel samt udlevering og pakning af udrustning.

Ugen blev afsluttet med en form for løjtnantsgilde (sammenkomst for yngre officerer) om fredagen sammen med troisième REI officerer.

Dagen efter var det afgang til C. E. F. E. – Centre d’entraïnement en forët équatoriale. Løst oversat: Jungletræningscenter. Dette center lå ca. 70 km fra kysten inde i junglen ved en af de større floder, som her var den mest almindelige transportakse.

Uge 1 + 2: Aguerrerisment 14 dages enkeltkæmperuddannelse. I løbet af de to første uger på jungletræningscentret blev vi introduceret for Legionens pædagogik – ingen information om forestående opgaver, kollektiv afstraffelse, begrænset mad og søvn samt hård fysisk træning. Uddannelsesmæssigt havde vi lektioner i overlevelse og botanik, kortlære og topografi (læs: march), anvendelse af hængekøje samt træning på improviserede forhindringsba-

HÆRNYT 3-2006

Infiltrationsmetoder fra helikopter og båd blev trænet forud for den afsluttende øvelse, hvor alle indlærte tricks skulle stå deres prøve.

Side 9

Dette ser jo meget bekendt ud. Den slags smågymnastik gør vi også herhjemme. Men hvorfor f…… skal det altid foregå midt i den største mudderpøl i Guyana?

ner.

Disse første ti dage var ufatteligt hårde, og instruktørerne virkede næsten urimelige i deres krav til os kursister. Afslutningsvis blev vi sejlet et godt stykke op ad floden og sat i land, hvorefter overlevelsesdelen startede.

Udstyret med FAMAS og udstyret med ti patroner, én machete per makkerpar, hovedmyggenet, insektspray og to vanddunke per gruppe, skulle vi overleve i et terrænområde efter eget valg samt løse praktiske opgaver såsom bygning af primitiv bivuak, bygning af ildsted, latrin, dyrefælder, fiskefælder og én tømmerflåde per gruppe. Det fysiske arbejde var udmattende samtidig med det faktum, at hvis vi ikke fangede noget mad, fik vi intet at spise. Dog var vi heldige, og de fire dages mad bestod af et junglesvin (skudt med FAMAS), to skildpadder, tre fisk og en seks meter lang anakonda. Fordelt på 24 mand gav det ca. 50-75 gram kød og ca. 50 gram nødder eller palmehjerter om dagen.

Side 10

Overlevelsesdelen blev afsluttet med tre timers svømning med tømmerflåden efterfulgt af fem km terrænmarch og en alt for lang improviseret »bårefræs«.

Om søndagen kunne vi konstatere, at der ikke var flere overflødige kilo tilbage på kroppen, og at depoterne var ved at være tomme.

Da vi endelig kom tilbage på C. E. F. E. var alle bordmanere forsvundet, og spisning var det eneste, vi kunne tænke på.

De efterfølgende uger var ens i opbygningen med fire dages teoretisk og praktisk indøvelse afsluttende med en 30-40 timers opsummerende øvelse efterfulgt af en halv dags debriefing/klargøring til næste uge.

Uge 3: Kamptræning i grupperamme Emnet for ugen var gruppens angreb på objekt, herunder standardformationer og taktisk vandpassage samt skarpskydning og forevisning af antipersonelminer, boobytraps (lureminer) og improvisere-

de fælder.

Alt dette opsummeredes i den afsluttende øvelse – dog med indlagt førstehjælpsmoment – transport af såret på nødbåre, som gennemførtes ved at binde den sårede fast til en træstamme, gennem meget ufremkommeligt terræn.

Noget der virkelig trak tænder ud.

Uge 4: Offensive operationer i delingsramme Igen indledtes ugen med teoretisk og praktisk indøvelse af delingens angreb på objekt. På fransk kaldte man det for RAID. I den forbindelse indøvede vi også infiltration og eksfiltration til fods og med båd.

Den afsluttende øvelse indeholdt to en halv kilometer infiltration i kajak i mørke, videre infiltration til fods, recce af objekt samt selve angrebet på dette.

Afslutningsvis eksfiltrerede vi til fods Uge 5: Defensive operationer Ugens emne: Baghold. Intet skelsættende i forhold til DK-modelHÆRNYT 3-2006

len med varslingshold, angrebshold og støttehold, dog gjorde luftfugtigheden og den tætte skov, at det var meget svært at opretholde signalforbindelse.

Kamp på flod gennemføres som springvis fremrykning med opslutning eller overspring. Reaktion på fjendtlig kontakt er ildoverlegenhed med én båd, mens en anden går i land og renser målet. Med andre ord: Elementær ild og bevægelse.

Ugens afsluttende øvelse indledtes med infiltration via helikopter-drop i floden efterfulgt af ca. halvanden kilometer march gennem et sumpet område. Kilometer-tiden i sump viste sig at være overraskende, idet de halvanden kilometer blev tilbagelagt på tre en halv time.

Poster blev udstillet, angrebsog støttehold i venteposition, og herefter gik natten stille og roligt.

Ved solopgang blev bagholdet iværksat og eksfiltration gennemført til fods – igen.

Uge 6: Afsluttende øvelse.

Nu var forudsætningerne på plads for den afsluttende øvelse. Overordnet var indholdet opdelt i tre emner: - Infiltration og angreb på objekt.

- Fastholdelse af objekt i længere periode.

- RAID med efterfølgende eksfil-

Da vi fik »syrebasserne« hevet fri af støvlerne, mødte der os et ganske tankevækkende syn. Nå, de er blevet hele og pæne igen.

tration.

Der var intet nyt i forhold til det tidligere indlærte, dog blev helikopter-drop gennemført én gang til, og det afsluttende RAID blev gennemført med skarp ammunition. Generelt en sammenkædning af de tre foregående øvelser. Vanen tro blev den sidste eksfiltration (ca. 15km) gennemført til fods.

for os begge. Vi har flyttet nogle personlige grænser og lært en masse om at gennemføre operationer i hot/wet klima. Dog var det taktiske niveau ikke specielt højt, og udbyttet lå på samme niveau.

Til sidst vil vi understrege, at det ikke er et kursus for tøsedrenge, for det var hårdt fysisk, og det ubehagelige klima havde stor mental påvirkning på alle deltagere.

Konklusion Kurset har været en stor oplevelse

Det ser skam meget pænt ud, når man bare ikke skal ned under træhøjde. Dernede har de både slanger, myg og alskens utøj.

HÆRNYT 3-2006

Side 11

Revideret videregående officersuddannelse kræver jernhård selvdisciplin Af Hans Henrik Møller oberstløjtnant, tidligere chef for Videreuddannelsesafdelingen Hærens Officersskole

I forlængelse af artiklen i Hærnyt 1-2006 om Officersgrunduddannelsen fortsættes her med en beskrivelse af det udviklingsarbejde, som den Videregående Officersuddannelse Trin I for Ledere (VUT-I) har været underkastet gennem de sidste to år.

Den videregående uddannelse har til formål, at videreudvikle officerens kompetencer, således at han/hun kan virke som chef for en underafdeling samt som stabsofficer ved en bataljon eller en brigade.

Videre skal officeren – suppleret med relevante efteruddannelser – kunne bestride et bredt udsnit af funktioner på højere funktionsniveau i stabe til og med niveau II samt som lærer på værnets skoler.

Baggrund Den nuværende model for videreuddannelse har eksisteret siden 1988, men er tidsmæssigt blevet reduceret fra 18 til kun 11 måneder. Til trods for et seriøst forsøg på at afkorte og tilpasse uddannelsens indhold til den reducerede uddannelsestid, kunne det konstateres, at det ikke inden for den rådige tid var muligt at gennemføre det resterende pensum med tilstrækkelig kvalitet og dybde. I et forsøg på at kompensere herfor blev undervisningsdagene gjort uforholdsmæssigt lange, ligesom en stadig større del af pensum blev overladt til individuelle hjemmestudier. Dette fik den uheldige ef-

Side 12

fekt, at elever og lærere blev voldsomt belastede med deraf følgende negative konsekvenser for motivation, indlæringsdybde, familieliv m.v. Kursus antog derfor karakter af »overlevelse«, hvor eleverne bortprioriterede væsentlige dele af pensum.

I efteråret 2004 blev der derfor iværksat et udviklingsprojekt, der skulle bringe tid og pensum i harmoni samt afdække de øvrige krav, som man måtte stille til en relevant og fremtidssikret videreuddannelse.

Den indledende del af undersøgelsen viste, at der var et stort behov for at tilvejebringe »rummelighed« i uddannelsen for derved at tilgodese mulighederne for læring gennem en kombination af uddannelse i den mere traditionelle forstand og selvstudier, fordybelse, refleksion med videre.

Der skulle videre stilles knivskarpt på metieren som »kriger«, ligesom uddannelsen skulle bygges op omkring aktuelle og mulige fremtidige indsættelsesscenarier med hvad dertil hører af kamp, stabiliserende operationer, multinationalitet, nye strukturer og materiel, asymmetri, irregulære modstandere, andre kulturer med mere. Den pædagogiske undervisningsmodel skulle tilpasses en målgruppe, der er karakteriseret ved at være veluddannet og topmotiveret med mange og forskelligartede kompetencer og erfaringer.

Tilpasning af pensum Arbejdet med at skabe denne rummelighed blev indledt med en meget kritisk gennemgang af det eksisterende pensum, hvor der blev taget udgangspunkt i formålsbeskrivelsen og rollen som »kriger«. Vigtigheden og aktualiteten af sidstnævnte er blevet understreget gennem hærenheders indsættelse i operationer, der typemæssigt ligger meget tæt på krigsoperationer. Dette indebar, at fa-

gene taktik og ledelse skulle prioriteres højest. Øvrige fag skulle alene understøtte og komplettere »krigeruddannelsen«.

Faget Taktik Faget taktik optager ca. halvdelen af det samlede pensum på VUT-I. Ved en nærmere undersøgelse viste det sig, at mere end 60% af faget var helliget defensive operationer og mindre end fem procent var afsat til internationale og fredsstøttende operationer.

Dette afspejlede i ekstrem grad en afsluttet koldkrigsopfattelse. En omfattende tilpasning af det taktiske pensum blev derfor gennemført, hvor stabiliseringsoperationer blev forøget.

Tidligere havde operationer i bebygget område samt kamp mod irregulære modstandere ikke spillet nogen nævneværdig rolle i faget. Dette var ikke i trit med nutidens og fremtidens operationstyper, hvor netop operationer i bebygget område, herunder konfrontation med irregulære styrker, mere er reglen end undtagelsen.

Derfor blev disse forhold introduceret med stor vægt.

Faget taktisk efterretningstjeneste har altid været betragtet som et lidt marginaliseret speciale. Set i lyset af vore internationale indsættelser, hvor netop informationsindhentning og udarbejdelse af efterretninger er alfa og omega for succes, sås der et behov for at ændre på denne opfattelse, og faget indgår nu som en ligeværdig søjle i forhold til de øvrige taktiske fag.

Som en konsekvens af det stadigt tættere samarbejde og samvirke mellem værnene er pensum i relation til værnsfælles uddannelse forøget meget markant til minimum fire uger for derved at give officeren et solidt indtryk af værnenes operationsmetoder, støttemuligheder, begrænsninger samt kulturer.

HÆRNYT 3-2006

De nye opgaver for hæren har betydet, at fagene taktik og kamp i bebyggelse mod blandt andet irregulære styrker har fået en langt mere fremtrædende plads på skemaet.

Endelig blev der lagt stor vægt på at få introduceret Danish Army Command and Control System i uddannelsen, hvilket i kombination med simulationssystemet Joint Conflict and Tactical System kunne skabe forbindelse mellem teori og praksis, understøtte stabsarbejder og taktiske øvelser samt give mulighed for at gennemføre en egentlig føreruddannelse.

Faget ledelse Ledelse og pædagogik er fagområder i rivende udvikling. Hærens Officersskole lægger derfor stor vægt på dette fagområde med en erklæret målsætning om at blive den førende institution inden for ledelse.

En væsentlig forudsætning for, at den videreuddannede officer kan fungere som leder på højere niveau, er evnen til at forstå andre mennesker og forstå sig selv.

Ud over den teoretiske del af faget er der lagt stor vægt på den praktiske udøvelse af ledelse, hvilket i kombination med et individuelt lederudviklingsprogram giver den i forvejen erfarne leder et stort ledelsesmæssigt kvalitetsløft.

Det blev hurtigt konstateret, at de små fagområder i al væsentlighed ikke kunne reduceres yderligere, uden at de derved helt ville miste deres betydning. Enkelte af HÆRNYT 3-2006

de små fag måtte endda styrkes.

Efter at have gennemgået og justeret hele pensumet omhyggeligt kunne det konstateres, at det ikke var lykkedes at reducere stofmængden og derved tilvejebringe yderligere tid til uddannelse – tværtimod. Der kunne således ikke skabes rummelighed ved at anvende den gode gamle »grønthøstermetode« til at skære småelementer i uddannelsen bort.

Overgang til »kvalitetstid« Hvordan kunne man så tilvejebringe den ønskede rummelighed uden at den samlede daglige uddannelsestid blev forøget? Dette kunne gøres ved at forøge uddannelsens kvalitet, således at den tid, eleverne reelt bruger på uddannelse, giver dem en relativt højere indlæring end tidligere – altså »kvalitetstid«. For at opnå dette blev der fokuseret på totaltid, fagintegration og helheder samt undervisningspædagogik Totaltid »Totaltidsbegrebet« medregner al den tid, som en elev bruger på sine studier, som reel uddannelsestid. Dette bryder afgørende med den hidtidige opfattelse af, at læring alene kan opgøres i forhold til katedertimer. Påstanden er, at læring selvfølgelig også sker, når

eleven studerer i sit hjem, når eleven kører til og fra skole og på alle andre tidspunkter af døgnet, hvor denne har mulighed for at studere og/eller reflektere over det indlærte.

Ud fra den antagelse, opstod der en mulighed for at medregne den tid, hvor eleven ikke var på skolen i opgørelsen af den samlede uddannelsestid, der således voksede fra typisk 28 katedertimer til 60 totaltimer om ugen.

Fagintegration og helheder Et meget væsentligt aspekt i udviklingsarbejdet var at bibringe eleverne en klar opfattelse af de helheder og kompleksiteter – herunder de mange indre og ydre sammenhænge og relationer – som er karakteristisk for et moderne indsættelsesmiljø.

Denne helhedsopfattelse skulle prioriteres højere end den tidligere meget konkrete udenadslære baseret på en forældet koldkrigsdoktrin. Således tages der i uddannelsen udgangspunkt i tre overordnede scenarier, hvor en NATO-styrke indsættes i det fulde spektrum af operationer omfattende en opstillings- og deployeringsfase, en kampfase, en transformations- og en stabiliseringsfase. I hvert scenario indgår en række taktiske moduler, hvor der arbej-

Side 13

des med en specifik taktisk disciplin (angreb, forsvar, fredsstøttende indsats oo lignende). Modulerne er indbyrdes sammenhængende og kædet sammen inden for scenariet. Inden for de enkelte moduler gennemføres der principielt undervisning inden for alle fagområder.

Undervisningspædagogik Undervisningspædagogikken skal understøtte helhedstanken. Det er indlysende, at en lærercentreret katederundervisning baseret på en traditionel lærer-elev relation inden for daglig tjenestetid ikke leder til det ønskede kvalitetsmæssige løft. I udviklingsarbejdet blev der taget udgangspunkt i, at eleven var seriøst interesseret i at lære og at udvikle sig selv, og at skolen og lærerstaben skulle facilitere denne udviklingsproces ved til stadighed, og afstemt efter den enkelte elevs erfaringsgrundlag og kompetencer, at stille denne over for passende vanskelige udfordringer.

Naturligvis måtte det anerkendes, at der indledningsvis og nødvendigvis måtte være en vis form for central styring, idet eleven endnu ikke vidste, hvad der skulle fokuseres på, og i hvilken retning arbejdet skulle bevæge sig i. Men i takt med at uddannelsen skred fremad, indtog lærerne – men også ressourcepersoner blandt eleverne – i stigende grad rollen som konsulenter, hvor der kan hentes viden og vejledning.

Uddannelsen blev opbygget og tilpasset i relation til en læringscirkel, hvor eleverne indhenter information, arbejder med denne individuelt såvel som i gruppe/stabsregi, gør sine erfaringer, reflekterer over disse for derefter at påbegynde en ny cyklus, hvor eleven anvender de indhøstede erfaringer, og på denne måde foretager et kvalitetsløft.

Inden for hver cyklus er uddannelsen normalt tilrettelagt således: Indledningsvis gennemføres der studier individuelt, i par eller i grupper. Disse studier kan gennemføres væk fra skolen. Herefter vil der typisk være indlagt en tilstedeværelsesdag, hvor eleverne kan dele deres viden med hinanden samt stille spørgsmål til et panel af lærere og specialister. I forlængelse heraf gennemføres der stabsarbejder, hvor den teoretiske viden omsættes til konkrete produkter samt rekognoscering/påvisning af problemer i terrænet, hvorefter produktet justeres. På den baggrund kan der gennemføres en simulation af planen eller en taktisk trænerøvelse. Processen afsluttes med refleksion og evaluering.

Afslutning Denne måde at gennemføre VUT-I på blev implementeret med hold 2005/2006. Der blev gjort mange gode erfaringer. Særligt skal fremhæves uddannelsens aktualitet samt den meget gode forståelse for helheder og sammenhænge,

som gør officeren parat til at indgå i nutidige og fremtidige komplekse operationsmiljøer.

Men uddannelsen er også blevet mere krævende. Tidligere tiders lærercentrerede indoktrinering – som for mange blev opfattet som trygt og sikkert – er blevet afløst af en løsere form, hvor eleven som udgangspunkt selv søger læring. Dette stiller meget store krav til elevens evne til at fokusere, adskille væsentligt fra mindre væsentligt, prioritere samt ikke mindst arbejde med en jernhård selvdisciplin.

I udviklingsarbejdet blev det forudset – hvilket holdt stik – at marginalgrupperne ville vokse på bekostning af den brede midtergruppe. Således ville der være relativt flere elever, der ikke klarede uddannelsen tilfredsstillende, mens der til gengæld ville være flere elever end tidligere, der placerede sig i den bedste ende. Dette må nødvendigvis blive resultatet, når der blev stillet større krav til elevens evne og vilje til at tilegne sig viden og færdigheder.

Men slutresultatet er bredt fagligt funderede officerer med en god evne til at håndtere komplekse opgaver.

En smuk sommerdag i juni 2006 kunne Chefen for Hæren og Chefen for Hjemmeværnet så udnævne en stor flok dygtige kaptajner på hold Krogh 2005-2006, der som de første havde gennemgået den nye VUT-I.

VUT I består som de øvrige hæruddannelser af en række taktiske rekognosceringer og udrykninger med tilhørende »kødrand«, når løsningsforslagene bliver drøftet og kommenteret.

Side 14

HÆRNYT 3-2006

Foto: Lars Dalby.

Reserven skal sikre succes for Forsvarets Totalforsvarsstyrke Af Charlotte Baun Drejka

der som afløsning/supplement.

journalist Hjemmeværnskommandoen Som en del af forsvarsforliget besluttede politikerne at etablere en ny regional føringsstruktur i Totalforsvaret bestående af officerer, befalingsmænd samt konstabler fra reserven.

Førernes kerneopgave bliver at lede Forsvarets Totalforsvarsstyrke på cirka 12.000 hjemsendte værnepligtige, der ledet af Hærens Operative Kommando vil blive indsat, hvis Danmark bliver ramt af store katastrofer eller terroraktioner, der kræver en længerevarende og mandskabstung indsats.

Opgaverne til totalforsvarsstyrken kan være mangeartede afhængig af, hvad styrken aktiveres til.

Men som eksempler på mulige opgaver kan nævnes: Bevogtning af samfundsvigtige installationer Overvågning og trafik-/adgangskontrol Hjælp til redningsberedskabet som for eksempel: - Redning/katastrofeindsats - Brandbekæmpelse - Miljøassistance Anden hjælp til politiet som for eksempel evakuering af civile Støtte til hjemmeværnets enheHÆRNYT 3-2006

Brug for flere Foreløbig har omkring 300 officerer og befalingsmænd samt konstabler af reserven lagt billet ind på stillingerne, der blev udbudt tidligere på året som én af flere fremtidige muligheder for reservepersonellet.

Men det er langt fra nok. Der er brug for omkring 900 førere.

Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jan S. Norgaard, siger om det nye tilbud for personel af reserven: - Reservepersonellets opbakning er afgørende for succesen i den nye føringsstruktur i Totalforsvaret. Vi har brug for de kompetencer og kvalifikationer, personellet er i besiddelse af, til at løfte de pålagte opgaver. Derfor kan det også vække en vis bekymring fra min stol, at vi stadig er så langt fra målet. Samtidig kan jeg på reservepersonellets vegne være bekymret for, at en manglende tilslutning til føringsstrukturen vil betyde, at de får indsnævret deres muligheder for en tilknytning til forsvaret.

Uddannelse Hvis du vælger at gå ind i den

regionale føringsstruktur, skal du være med til at oprette 45 underafdelingskadrer og vil også kunne indgå i stabe på totalforsvarsregionsniveau.

Som en del af din kontrakt vil du i gennemsnit fem dage om året blive indkaldt med henblik på at få vedligeholdt din uddannelse. Perioden kan aftales fleksibelt med mulighed for forlængelse. Nogle af dagene vil blive anvendt til at deltage i de afsluttende kontroløvelser af de værnepligtige, som hjemmeværnet er en del af.

- Jeg vil kraftigt opfordre reservepersonellet af alle værn til at gribe chancen for at blive en del af den regionale føringsstruktur. Vi har brug for jer og kan tilbyde rige muligheder for at fortsætte som soldat og fører på et højt fagligt niveau, siger generalmajor Jan S. Norgaard.

Hjemmeværnet gennemfører i efteråret en række møder om den nye regionale føringsstruktur i Totalforsvaret. Møderne henvender sig til interesserede officerer og befalingsmænd samt konstabler af reserven, der ikke er anvendt i forsvarets operative struktur.

Se hvornår der er møde i dit lokalområde på www.forsvaret.dk/hok.

Side 15

Unge rollespiller sig ind i forståelse af krigens regler Af Niels-Ole G. Mannerup kommandørkaptajn, cand. jur.

Force Legal Adviser ved FNhovedkvarteret i Khartoum, Sudan For unge mennesker er krigens gru blevet en del af hverdagen og ikke mindst virkeligheden. Der er ikke længere tale om fiktion på et filmlærred. Tværtimod er beretningerne live fra kamppladsen blevet en vigtig bestanddel af prime time (ikke mindst takket være terroraktionen mod World Trade Centre i 2001); og med forøgelsen af TV-aviser som public service bliver beretningerne bestemt ikke færre.

Billederne er ofte uhyggelige.

Senest vækker transmissionerne fra Østtimor afsky, når man ser unge mennesker løbe rundt i gaderne med skarpladte våben og machetter. Med sådanne billeder vokser vores ungdom op; og med ungdommens letsind er det nemt at spørge: »Kan man ikke bare forbyde krig?«, »Er det overhovedet lovligt at gå i krig?«, »Er det lovligt at udøve tortur for at redde tusinder

af uskyldige menneskeliv?« og så videre. Ét er sikkert, nemlig at krig atter er en del af vores hverdag også i børne- og ungdomshøjde!

Erfaringen viser, at eleverne i folkeskolen i forbindelse med undervisningen i historie og samfundsfag er begyndt at stille seriøse spørgsmål ved krigen i stedet for blot at acceptere krigen som en uundgåelig del af vor historiske kulturarv.

For at afhjælpe spørgsmålene – og ikke mindst med det sigte at finde frem til de relevante svar – blev der i et samarbejde mellem Ungdomsbyen under Statens pædagogiske Forsøgscenter og Dansk Røde Kors’ skoletjeneste oprettet et kursus med den humanitære folkeret som det centrale omdrejningspunkt.

Regler om krig – en nyskabelse I Ungdomsbyen kommer der årligt ca. 25.000 unge med deres lærere på samfundsorienterede kurser for 6.-12. skoleår. Her møder de mennesker, der som instruktører repræsenterer vidt forskellige sider

af det danske – og internationale – samfund. Det kan være et erhverv, en humanitær organisation fra det civile samfund, en privat eller offentlig virksomhed. I godt 40 år har en bred vifte af organisationer og staten taget et fælles ansvar for uddannelse af kommende generationer af unge - på vej til at blive voksne mennesker.

Kursets navn er »Regler for krig om den humanitære folkeret«.

Kurser af sammenlignelig karakter har længe været en del af forsvarets eksterne undervisningstilbud – for eksempel freds- og konfliktspillet – og alligevel er der tale om en nyskabelse. Det kræves nemlig hér, at eleverne tager til tider vanskelige dilemmaer op til vurdering – måske uden at finde frem til en løsning, man er tilfreds med, men sådan er det jo med dilemmaer.

Der er således ikke kun tale om et spil med det formål at finde frem til en vinder.

Kurset, som arrangeres for folkeskolens 8. til 10. klasser, lægger op til, at den enkelte elev opnår en

Konflikter ude i verden kræver ofte FN-indsats, hvor det er væsentligt at give alle, ikke mindst børn, håb for fremtiden. Disse børn, der her er sammen med en tysk FN-observatør i byen Kassala i det nordvestlige Sudan behøver ikke spille rollespil for at forstå, hvad krig er.

Side 16

HÆRNYT 3-2006

Instruktørerne fra henholdsvis Røde Kors og forsvaret giver eleverne en indledende instruktion i, hvad humanitær folkeret er.

forståelse for, hvad den humanitære folkeret går ud på. I børnehøjde er meget ofte sort og hvidt; og »proportionalitetsbegrebet« er ikke altid lige det, der falder i øjnene, når man er uenige og eventuelt skal gengælde en handling. Det vil være forkert at opfatte kurset som et kursus i moral og etik, men alligevel berøres også disse emner sammenholdt med det faktum, at krigshandlinger kan foregå med hjemmel i FN-pagtens kapitel VII (fredsskabende operationer).

Dagligdags figurer Rollerne i rollespillet dækker bl.a. figurer som læge, sygeplejerske, skoleleder, lærer, kommandant, oprørsleder, officer, befalingsmand o.s.v., idet de enkelte roller har deres eget liv. Alle rolleindehaverne har hver for sig oplevet hændelser, som har relation til den humanitære folkeret. Hér er det elevernes opgave at leve sig ind i de enkelte roller, således at man ved en uvildig undersøgelsesdomstol kan afgive vidneforklaring. Rollerne baserer sig på et manuskript, som eleverne skal læse, inden rollespillet tager sin begyndelse, men eleverne har også mulighed for selvstændigt at præge rollespillet.

Eleverne er ikke sene til at erkende, at der er flere sider af samme sag, hvilket ikke altid helt stemmer overens med det indtryk, eleverne har fra typisk de amerikanske retssalsdramaer fra film og TV. Ved at indleve sig i rollerne, når eleverne frem til kompleksiteHÆRNYT 3-2006

ten i den humanitære folkeret.

Børn i aldersgruppen 14-16 år vil så gerne nå frem til en løsning (eller til en vinder og til en taber), og ikke sjældent høres spørgsmålet: Hvem vandt?

Svaret er ganske overladt til de elever, der spiller rollen som dommere; og typisk bliver svaret, at der ikke er nogen, som entydigt kan erklæres for skyldig. Der er som oftest uafklarede problemstillinger hos begge parter, hvilket kun kan pege i retning af, at der de facto er foregået overtrædelse af den humanitære folkeret – og dét giver stof til eftertanke hos eleverne, som dog ikke altid er helt tilfredse med denne finale.

Således opstår der snart en bearbejdningsopgave for de respektive lærere, som er til stede under afviklingen af kurset i Ungdomsbyen. Det er imidlertid værd at bemærke sig, at eleverne med 100% sikkerhed har fået en stor (og ny) indsigt i begrebet humanitær folkeret; og begreber som krig contra fred er ikke længere alene et spørgsmål om sort contra hvid.

Måske slut Alt i alt har der for instruktørerne været tale om nogle positive oplevelser, når elevernes forslag til egne love for krigens gennemførelse præsenteres, og forslagene lever op til de internationale forpligtelser, som Danmark er bundet af.

Dette lover godt for fremtiden, idet man kun kan se frem til det

nye skoleårs begyndelse, hvor Ungdomsbyens kursusrække fortsættes. Det kan imidlertid vise sig, at skoleåret 2006/2007 bliver afslutningen på Ungdomsbyens aktiviteter, for efter 40 år er det nemlig besluttet at ophæve loven om Statens Pædagogiske Forsøgscenter.

Ungdomsbyen har mulighed for at fortsætte i et ikke-statsligt regi med statstilskud, men om Ungdomsbyen reelt kan fortsætte sin virksomhed, må p.t. stå hen i det uvisse.

Kursusprogrammet for skoleåret 2006/2007 er dog klart og tilgængeligt, og forhåbentlig bliver der atter mulighed for mange gode og seriøse drøftelser med børn og unge der er på vej til at blive voksne.

-Artiklens forfatter: Kommandørkaptajn, cand.jur. Niels-Ole G. Mannerup er Force Legal Adviser ved FN-hovedkvarteret i Khartoum, Sudan, hvor han er beskæftiget med juridisk rådgivning og vejledning til den militære komponent af United Nations Mission in Sudan (UNMIS), som udgør op til 10.000 soldater samt 750 FNobservatører. Det danske kontingent består af seks stabsofficerer og ti FN-observatører, hvilket gør UNMIS til den største danske FN-observatørmission.

Der afgives vidneforklaring i Ungdomsbyens teatersal. Selv om eleverne kender hinanden, glemmes det ofte, at der er tale om et rollespil. Eleverne lever sig sædvanligvis meget ind i rollerne.

Side 17

SIKU 2006 KARUP Fotoreportage: Peter Timo Staggemeier, Eskil J. Nielsen-Ferreira, Mikael Hansen, Flyvevåbnets Fototjeneste.

Heri Hammer Niclasen, Hærens Operative Kommando.

Side 18

HÆRNYT 3-2006

SIKU demonstrerede forsvarets udvikling Hæren og Flyvevåbnet har indstillet sig på fremtidens forsvar med hovedvægten på de internationale operationer.

Det så man tydeligt på den demonstration, som de to værn gennemførte torsdag den 24. august på Flyvestation Karup for Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus (SIKU).

Opgaven for den danske styrke i udlandet er, at den skal anholde en eftersøgt krigsforbryder og transportere ham til krigsforbryderdomstolen i Haag.

Opgaven løses med indsættelse af infanteri, jægere der landsættes fra Fennec helikoptere, kampvogne Leopard 2 A5, pansrede mandskabsvogne af typen Piranha, ambulancer, artilleripejleradar, haubitzer, ingeniørernes panserbro, og det sker i et smukt samvirke med flyvevåbnets nye Merlin helikoptere EH 101, F16-fly og det store transportfly Hercules C-130J. Afslutningen er, at en Piranha med krigsforbryderen kører om bord i C-130J, der letter med kurs mod Haag.

HÆRNYT 3-2006

Side 19

Hæren – nu og i fremtiden Hæren har udgivet en lille folder, som i ord og billeder fortæller om den nye hverdag under den største omstilling nogen sinde. Denne omstilling, som er en følge af det seneste forsvarsforlig, skal være gennemført i 2009. Da vil Danmark have en hær, der er skræddersyet til at løse fremtidens globale udfordringer.

Hæren – nu og i fremtiden, fortæller som nævnt om omstilling, men kommer også rundt til hærens internationale opgaver, den ny uddannelse med en Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, støtten til det omgivende samfund samt kongehuset.

Hærens organisation og våbenarter er behandlet særskilt, ligesom mulighederne for at gå videre inden for hæren med for eksempel udsendelse i en international mission for øje samt fortsat tjeneste i Stående Reaktions Styrke.

Endelig er der blevet plads til et afsnit om hæren som arbejdsplads, den moderne soldat og en del af den nyere udrustning, der er anskaffet og under anskaffelse i disse år.

Folderen er udarbejdet på dansk og engelsk, og man kan rekvirere eksemplarer ved henvendelse til HOK, postboks 59, 7470 Karup J eller på e-mail hok-presse@mil.dk.

2. verdenskrig set med troppetegn og signaturer Det er sjældent, at et militært atlas viser andet end de landområder, hvor mere eller mindre kendte slag har fundet sted. Men midt i september udSide 20

kom 2. verdenskrig atlas, og det adskiller sig fra de almindelige kortbøger ved at være spækket med troppetegn og signaturer på ca. 160 tegnede specialkort.

De ikke alene viser troppeenhedernes bevægelser, også enhedernes størrelse – i enkelte tilfælde helt ned til bataljonsstørrelse – er angivet.

Det er guf for enhver hærinteresseret at kunne følge slagets gang fra overfaldet på HÆRNYT 2-2006

Først feltrationer - så slik og bøger De danske soldater, der har været udsendt til Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan, har ikke bare på det militære område afprøvet ekstremerne. Også på det gastronomiske område har der været forskel på hverdag og fest.

Det har de, fordi nogle betænksomme mennesker er blevet opmærksomme på, at selv små bidrag til forøgelse af illusionen om luksus i hverdagen trækker opad.

Nu kan man ikke just sige, at der er tale om små ting. For kort tid siden sendte DANILOG (Det Danske Internationale Logistikcenter) hele 900 kilo bøger, løbesko, slik og meget andet til Afghanistan.

Forud for denne forsendelse lå en tidligere donation af læsestof på mellem 200 og 300 bøger. Ideen udspringer fra en bogshop i Køge, hvor Mia Hedelund Nielsen ind imellem sine studier hjælper sin far, Erik Nielsen, med at sælge bøger.

- Jeg har en kæreste, der er udsendt for tredje gang. Denne gang til Afghanistan, siger Mia Hedelund Nielsen.

- Vi har mange gange snakket om, at det ind imellem ville være rart at have noget læsestof, så da holdet skulle af sted tidligere på sommeren fandt min far og jeg mellem 200 og 300 bøger af den slags, man må formode, at soldater vil læse, og dem fik vi så sendt med holdet ud til missionsområdet.

Polen i 1939 til den ultimative afslutning på krigen, bomberne over Hiroshima og Nagasaki og Nürnberg-processerne.

Men også for marine- og flyinteresserede er der mange gode kort med Slaget om England og angrebet på Pearl Harbour som nogle af de mest detaljerede.

2. verdenskrig genfortælles, så man får både indblik i detaljen og opnår det store overblik i denne rigt illustrerede bog HÆRNYT 2-2006

Boghandler Erik Nielsen kører nogle af gaverne til de danske soldater i Afghanistan ud til den ventende varevogn. I alt blev det til 900 kilo forsødelse af dagligdagen.

- Vi har så gået og fortalt venner og bekendte om boggaven, og det har faktisk taget om sig, så flere virksomheder og handlende i Køge og omegn har henvendt sig og spurgt, om de kunne få bud med, næste gang vi skulle sende bøger til Afghanistan. Og selvfølgelig kunne de det, siger Mia Hedelund Nielsen.

Det er så blevet til i alt 900 kilo, som for kort tid siden blev sendt fra DANILOG i Vordingborg til i første omgang Kandahar, hvorfra det så sendes videre. Der er tale om løbesko, t-shirts, kaffe, kiks, chokolade, slik, syltetøj og chips samt 400 nye bøger fra Køge Bog-

lade.

- Nu er det ikke alene, fordi jeg har en kæreste derude, at vi laver det her. Vi kunne faktisk godt finde på at gøre det igen, måske til en anden mission. Og hvem ved?

Måske er ideen med at støtte vore kærester og sønner/døtre derude i verden så god, at andre tager den op. Jeg ved i hvert fald fra min kæreste, at hver lille opmuntring i dagligdagen i form af for eksempel slik eller kaffe er yderst velkommen. Ikke mindst, hvis man har været nødt til at leve af feltrationer i 30 dage, siger Mia Hedelund Nielsen.

med fotos og som nævnt ca. 160 specialtegnede kort over slag og operationer.

Værket er lavet af David Jordan, ph. d. fra universitetet i Birmingham og underviser ved Joint Services Command and Staff College i Wiltshire, samt professor i historie Andrew Wiest, der har en ph. d. fra University of Southern Mississippi.

Bogen er oversat af Peter Skeel.

Omfang: 256 sider, Indbundet, Pris: 299 kroner, i handelen fra medio september.

Side 21

Opklaringseskadronen forsvandt ganske enkelt en gang imellem for Taleban. Den slog lejr i ørkenen for pludselig at dukke op igen. Foto: Eskadronen.

På vej hjem Af Lars Ulslev major, eskadronchef Den Lette Opklaringseskadron fra Gardehusarregimentet er ved vejs ende efter en hæsblæsende mission i Helmand-provinsen. På falderebet har eskadronchef Lars Ulslev samlet indtryk fra oplevelserne i "Verdens største sandkasse" i september. Her er hans beretning: Så er vi tilbage i Camp Bastion efter 23 dage i ørkenen, kun afbrudt af et otte timers reparationsophold i Camp Bastion. Vi tog af sted 1. september og kom tilbage til lejren 23. september. Det var ikke hele eskadronen, der var indsat i ørkenen. Dele af enheden støttede operationerne fra Camp Bastion og Kandahar Airfield ved at opretholde forbindelse til vores engelske moderenhed og sørge for, at logistikken kunne holde sammen.

Vi var meget glade for at se Camp Bastion igen efter vores ørkenophold. Vi har udviklet et forhold til sand, der gør det svært for jer at overtale os til et ferieophold på en tropisk strand. Man lærer at sætte pris på stenene og krybdyrene i ørkenen, da det er det eneste abstrakte, der udskiller sig fra sand, sand og atter sand.

Efter turen til Musa Qaleh havde enheden syv dage til at forberede sig til nye opgaver. Vi nåede at blive klar i sidste sekund, da vores udrustning og køretøjerne trængte til en kærlig hånd.

1. september blev eskadronen indsat i operation Medusa, som geografisk handlede om et område

Side 22

umiddelbart vest for Kandahar Airfield (KAF). Et område som Taleban beherskede, hvorfra de udførte raketangreb på blandt andet KAF og baghold på såvel civile som soldater på den store hovedvej, Highway 1, som forbinder Kandahar og Helmand provinserne.

Overordnet gik operationen ud på at rense dette område for Taleban for at skabe bevægelsesfrihed for de civile og ISAF styrken. Samtidig ønskede man at standse raketangrebene på KAF. Det var den canadiske bataljon fra Kandahar, der skulle udføre angrebet på området.

Udførte speciale Eskadronens opgave var at støtte angrebet i et afgrænset areal og sørge for, at Taleban ikke kunne tilføre området forstærkninger og forsyninger fra andre områder.

Samtidig skulle enheden gennemføre opklaring i nogle områder for at fastslå, om Taleban havde enheder eller materiel indenfor disse. Opklaring er en aktiv opsøgning af fjenden med det formål at fremskaffe oplysninger om ham – det er eskadronens speciale. Mig bekendt er vi den eneste danske enhed, der har gennemført denne form for operation under operative forhold nogensinde.

Operation Medusa var for canadierne en hård opgave, da de skulle angribe gennem et lukket fjendtligt besat terræn. Det kostede dem desværre også en del sårede og dræbte. Eskadronen var indsat rundt om det lukkede terræn og kunne således observere kamphandlingerne. Taleban havde imid-

lertid ikke lyst til at bevæge sig gennem det område, vi lå i. Der var nogle få formodede Talebanerne, der til tider dukkede op for at se, om vi stadig var der for derefter at forsvinde igen. Eskadronen har tilsyneladende gjort indtryk på Taleban efter første gang, de forsøgte at angribe enheden ude i ørkenen.

Vi kunne således løse opgaven med vores blotte tilstedeværelse uden de store problemer. Taleban forsøgte en enkelt gang at ramme os med noget, der formentlig var tænkt som en vejsidebombe. Heldigvis virkede bomben ikke, som den skulle, og der skete ingen skade på personel eller materiel. Heldigvis virkede bomben ikke som den skulle, og der skete ingen skade på hverken personel eller materiel.

Lynstop i "pit" Seks dage inde i operation Medusa brændte det på et andet sted i det sydlige Afghanistan, hvilket affødte behov for en omdisponering af styrkerne. Byen Garamsir var faldet i Talebans hænder. Den afghanske politistyrke i byen var blevet angrebet og var til sidst nødt til at trække sig ud af byen for ikke at blive slået ihjel. Byen Garamsir ligger ca. 80 km syd for Camp Bastion i retning af Pakistan, som mange af Talebans styrker bevæger sig ind og ud af. Byen og det omkringliggende terræn er et knudepunkt for de nord-syd-gående ruter ind og ud af Afghanistan og udgør derfor en stor betydning handelsmæssigt, militært og politisk.

Eskadronen er egnet til at skabe overblik i områder, hvor man mangHÆRNYT 3-2006

ler kendskab til situationen. Endvidere er enheden meget mobil.

Eskadronen var derfor et naturligt valg, da der skulle findes enheder til indsættelse i området. Til trods for at vi var i gang med at løse en anden opgave (operation Medusa), blev vi af mangel på styrker indsat mod byen Garamsir. Denne operation fik navnet Sarwe. Den 8. september blev vi frigjort fra operation Medusa og kørte øjeblikkeligt mod byen Garamsir. Da vi skulle tilbage på den vestlige side af Helmand floden, gik vejen gik forbi Camp Bastion, hvor vi gjorde holdt i ca. otte timer for at få repareret nogle køretøjer og modtog samtidigt friske forsyninger. Midt på dagen den 9. september havde vi indsigt på byen Garamsir. Byen ligger op ad Helmand floden på den østlige side. Vi var i stilling på et højdeparti ca. tre-fire kilometer vest for floden. Det var under 24 timer, efter vi havde frigjort fra den forrige opgave.

Overraskede Taleban Vi erfarede hurtigt, at Taleban havde sat sig på byens distriktscenter og et dominerende højdeparti nord for byen. Den første dag observerede vi Talebans bevægelser og kontrollerede trafikken udenfor byen ved at standse og undersøge samtlige køretøjer, der kørte ind og ud af byen. Dagen efter søgte vi tættere på byen. Nord for overgangen stødte vi på Taleban. Vi kunne se dem rende rundt på nogle klipper 3-4 km fra os. Efter kort tid affyrede Taleban en raket mod os, der gik et godt stykke forbi os, og de forsøgte at gå i stilling tæt på for at beskyde os. Vi besvarede ilden.

Efter noget tid affyrede Taleban atter en raket mod os, hvorefter vi anvendte flystøtte. Herefter kom

der ikke flere raketangreb. Vi forsvandt tilbage ud i ørkenen. I modsætning til situationen i Musa Qaleh, havde vi denne gang fuld bevægelsesfrihed, og kunne derfor uhindret køre væk og »forsvinde« i ørkenen, når vi selv ville det.

Den 11. oktober fandt vi en overgang over Helmand-floden syd for byen, som ikke fremgik af kortet. Vi konstaterede, at overgangen var kontrolleret af Taleban, der blev noget overrasket over at se ISAF styrker poppe op af jorden. Vi kom i kamp med Talebanstyrken, der beherskede overgangen. Taleban forsøgte at omgå os, men nåede ikke at løsne et eneste velrettet skud mod os, før vi havde nedkæmpet styrken. De beskød os med raketter og håndvåben, men ramte et godt stykke forbi. Vi anvendte flystøtte. Efter kampen forsvandt vi atter ud i ørkenen.

Smed taleban ud Den 12. september angreb de afghanske sikkerhedsstyrker byen for at tilbageerobre den. Deres indledningsvise mål var at genbesætte distriktscenteret, da det normalt er omdrejningspunktet i byerne. Styrken angreb fra nord, og vi rykkede frem med 1. deling mod byen fra vest samtidig med at angrebet blev iværksat. Taleban troede derfor, at de blev angrebet fra to retninger og forlod efter mindre kampe distriktscenteret. De afghanske sikkerhedsstyrker blev sparet for mange timers bykamp.

Under vores fremrykning skød Taleban otte-tolv mortérgranater efter os, og de landede ganske tæt.

Den tætteste ramte tre-fire meter fra et pansret køretøj (Eagle). Der skete ingen personelskade og kostede kun en brændstofdunk på materielsiden. Herefter forsvandt

Helmand floden set fra broen vest for distriktscenteret i Garamsir. Højdepartiet på den anden side af floden var besat af Taleban. Det var dette højdeparti 1. deling rykkede frem mod og beskød. (B0illedet er taget efter, at Taleban havde trukket sig).

HÆRNYT 3-2006

vi igen som dug for solen ud i ørkenen.

Taleban var ikke slået helt ud af byen, men sad efter angrebet i en linie ca. to kilometer syd for distriktscenteret. Vores opgave var at sørge for, at de ikke blev tilført yderligere styrker og forsyninger samt at stresse dem, så de ikke gik i offensiven. Det gjorde vi så godt, at de trak sig fra de fleste områder, når vi nærmede os. De sidste par dage, hvor vi var indsat, måtte vi forstærke styrken i byen, da man havde nogle problemer med at få ført flere afghanske sikkerhedsstyrker til byen. Her kom vi (3. deling) i flere kampe med Taleban. Vi hjalp den afghanske styrke med at fastholde den linie, de var nået frem til under angrebet. Under disse kampe blev vi beskudt af håndvåbenild og raketter.

Den 23. september frigjorde vi fra opgaven i Garamsir og kørte tilbage til Camp Bastion. Eskadronen fik ingen sårede i kampene under den sidste indsættelse. Det var oprindeligt planen, at vi skulle have været tilbage først den 18., så den 20., men det endte med den 23. september. På det tidspunkt var både vi og køretøjerne meget tyndslidte. Vi var meget trætte af feltrationer og sand. Camp Bastion virkede ved tilbagekomsten ekstrem attraktiv. Det var denne lejr, vi ironisk nok var meget trætte af for nogle måneder siden. Da vi vendte tilbage fra ørkenen, føltes det som et 5-stjernet hotel.

Masser af roser Jeg vil slutte af med at rose soldaterne. Vi har fået ros for indsatsen direkte fra både forsvarsministeren, forsvarschefen og chefen for Hærens Operative Kommando. De fleste af os nåede desværre ikke at møde forsvarsministeren, da han besøgte Camp Bastion, men han sendte os en hilsen i felten.

Soldaterne har stedse handlet korrekt og klaret alle situationerne meget professionelt. Eskadronens soldater er hårde, og vi har skabt et godt indtryk på den internationale scene og vist Taleban, at man ikke skal bide skeer med danske jenser og jensiner. At soldaterne har klaret det godt er vigtigt i det videre forløb, når vi kommer hjem.

Selv om vi har oplevet mange ting, er vi kommet godt igennem det meste, hvilket gør det lettere at bearbejde.

Side 23

Den litauiske brigade og Danske Division arbejder nu sammen hver dag. Der tilknyttes litauiske officerer til Danske Divisions stab, så det daglige samarbejde kan blive endnu tættere. Det blev markeret med en parade i Haderslev den 31. august. Danske Divisions stab har hjemme på kasernen i Haderslev.

Litauisk Brigade tilknyttet Danske Division 31. august blev den litauiske brigade officielt en del af Danske Division. Dermed knyttes danske og litauiske enheder endnu tættere sammen under uddannelse forud for eventuelle missioner.

Litauiske soldater har i flere år samarbejdet tæt med det danske forsvar. I Irak og Kosovo har litauiske soldater været del af det danske kontingent, og det samarbejde bliver nu forstærket yderligere.

Den 31. august underskrev de to landes forsvarschefer general Jesper Helsø og generalmajor Valdas Tutkus nemlig en såkaldt Memorandum of Understanding, som knytter den litauiske brigade til Danske Division.

Memorandum of Understanding er et dokument, hvor samarbejdets indhold slås fast. Planen er, at Danske Division inklusive den litauiske brigade skal kunne stille fuldt operativ i slutningen af 2009.

- Det er ikke bare Litauen, der får noget ud af det her. Den danske hær får også noget ud af det, understreger stabschef ved Danske Division oberst Lars Møller.

Han har ved selvsyn konstateret, at litauiske soldater kan deres kram.

Samarbejdet betyder, at stabe og enheder skal uddannes sammen for at have samme forståelse for alt fra teknik til doktriner og procedurer. Altså i princippet gøre tingene på samme måde.

Side 24

I samme ombæring knyttes et mindre antal litauiske officerer til divisionens stab på Haderslev Kaserne. Dermed er forbindelsen de to lande imellem sikret i det daglige arbejde, og det vil skabe mulighederne for at få fuldt udbytte af eksempelvis fælles øvelser.

Med aftalen har Litauen også forpligtet sig til at investere i materiel og udrustning for at være at leve op til NATO’s krav. For med tilknyt-

ningen til Danske Division tilknyttes den litauiske brigade også NATO’s samlede styrker.

Litauen Faktisk går det nære forhold Litauen og Danmark imellem tilbage til årene umiddelbart efter murens fald. Allerede i 1993 kom de første litauiske soldater således til Sergentskolen Fyn for at blive uddannet.

Litauens Forsvarschef generalmajor Valdas Tutkus og Danmarks Forsvarschefs general Jesper Helsø underskrev for nylig en aftale, der knytter den litauiske brigade til Danske Division. (Foto: Danske Division).

HÆRNYT 3-2006

Altid på farten for NATO Danish Deployable Communications and Informationssystem Module (DCM) er et helt specielt Telegrafkompagni, som stort set altid er på farten. Men kompagniet er blandt de mest anerkendte af sin slags i hele NATO Af Torben Sørensen kaptajn-R og journalist I 2005 blev det til 4700 dage uden for Danmarks grænser. Kun en enkelt uge var DCM-kompagniet samlet hjemme i Haderslev. Det var for at tage på kompagniøvelse.

- Vi er et kompagni, som har store krav til vores folk om at være selvstændige. De skal selv kunne rejse ud i verden og tilegne sig viden, fortæller kompagnichef kaptajn Brian Friis Pedersen.

Han har netop fået sit kompagni hjem fra næsten halvanden måneds øvelse på Cap Verde. En øvelse, hvor kompagniet skulle levere signalforbindelser til NATO’s forskellige hovedkvarterer.

Og det er kompagniets opgave i praksis. På syv dages beredskab, højest, at være klar med de livsvigtige signalforbindelser via satellit, så kommunikationen mellem hovedkvarterer og dispositionsenheder virker. Og virker hele tiden.

Fakta om DA DCM Kompagniet består af tre officerer, 16 befalingsmænd og 39 konstabler.

Kompagniet er tilknyttet 1st NATO Signal Battalion og er dermed direkte underlagt Supreme Allied Commander Europe (SACEUR).

Konstablerne i kompagniet skal have en grundlæggende telegrafuddannelse og være sikkerhedsgodkendt til hemmelig. Dernæst videreuddanner kompagniet selv mandskabet. Det sker hovedsageligt i udlandet, da materiellet er det ypperste i NATO. Kompagniet kan opstille to enheder på samme tid. Kompagniet kan blandt andet levere videokonference, data-forbindelser og telefonforbindelser til et helt hovedkvarter – gange to.

HÆRNYT 3-2006

Sergent Henrik Aagard Jacobsen er en af soldaterne, der kommer verden rundt med DCM-kompagniet. Han har ansvaret for, at parabolen er indstillet og fungerer. På halvanden time kan den sættes op, hvis alt arter sig. Og så er der forbindelser fra hovedkvarteret til omverdenen.

- Vi er jo egentlig aldrig på øvelse for at lære af vores fejl. Når vi er med, så skal det virke, for ellers får øvelsestagerne jo ikke noget udbytte. Så vi skal være skarpe uanset hvor og hvornår, fortæller oversergent K. O. B. O. Langvad.

Kompagniet har et par gange været i Irak samt støttet med sine specialister i både Kosovo og Afghanistan.

Og selvfølgelig løst sin egentlige opgave, som er at støtte NATO-hovedkvarterer.

Det, specialisterne laver, er en så opgraderet telegrafopgave, at feltkablet slet ikke kan bruges. Der skal fiber-tråd til. Og ikke et hvilket som helst fiberkabel. Det fineste

fine, som kan lede så store og omfattende signaler, at det ikke er for ikke-fagfolk at forstå. Men videokonference, internet og 250 telefoner kan sagtens køre samtidig uden at overbelaste systemet.

Kompagniet har ikke noget at gøre med, hvad der står i signalerne, men skal udelukkende sørge for, at signalforbindelserne er gode og virker.

Og det har kompagniet faktisk gjort så godt, at generalløjtnant Ulrich Wulff, en af top-generalerne i NATO-systemet, sendte et personligt brev til forsvarschef Jesper Helsø for at påskønne kompagniets evner!

Side 25

Idræts-pigen løb med førstepladsen For første gang er en kvinde blevet bedste kadet på Hærens Officersskole. Premierløjtnant Maria Steenberg var tilmed særdeles ihærdig idrætsudøver undervejs og er på 5-kamp landsholdet Af Torben Sørensen kaptajn-R og journalist Premierløjtnant Steenberg stod yderst på fløjen, da udnævnelsesparaden på Hærens Officersskole fandt sted i juni. For første gang nogensinde i skolens 137-årige historie var den plads indtaget af en kvinde.

Det var nemlig 24-årige Maria Steenberg, der blev den bedste på holdet.

- Selvfølgelig var jeg stolt, da jeg som den første blev kaldt frem. Da havde jeg et kæmpe smil på, fortæller Maria Steenberg.

Side 26

Selv tager hun det ikke så tungt, at hun brød en mandebastion ned.

- Faktisk synes jeg, det mere er en sejr for idræt end for kvinder, mener hun.

For hun har for alvor fået smag for idræt under sine tre år på officersskolen. Så meget, at hun har kvalificeret sig til landsholdet i 5-kamp og endda kan fremvise en bronzemedalje for hold fra de nordiske mesterskaber.

Maria Steenberg måtte et semester være fraværende 29 dage på grund af deltagelse i mesterskaber, og de manglende undervisningsdage har hun selv måtte læse op

for at kompensere.

- Men jeg synes, skolen har været utrolig fleksibel. Jeg har vel nærmest selv kunnet planlægge alle mine eksamener, fortæller hun.

På landsholdsturene havde hun sine bøger med og brugte de ledige stunder til at læse op på taktik, sprog og krigshistorie med mere.

Komplekse opgaver Siden juni har hun gjort tjeneste ved Ingeniørregimentet i Skive.

Netop nu er hun på kursus i ammunitionsrydning, men nøjagtigt hvad hun skal specialisere sig i, har hun ikke lagt sig på fast endnu.

HÆRNYT 3-2006

Maria Steenbergs interesse for sport har foreløbig ført til en plads på det militære 5kamp landshold og en bronzemedalje

Hærens Basis Uddannelse (HBU), og om to år står den på udsendelse som sektionsfører for et EODhold (ammunitionsryddere), formentlig til Irak.

- Jeg kan godt lide at blive stillet overfor opgaver, som har flere løsningsmuligheder og er komplicerede, forklarer hun om det meget lidt feminine job at rydde ammunition og bomber.

- Det står åbent, for det er først nu, jeg skal prøve tingene af, fortæller hun.

Hendes egen personlige karriereplan er heller ikke lagt for den tid, der ligger langt ude i fremtiden.

- Hvad der skal ske efter VUT-1, kan jeg ikke sige endnu, siger hun.

Foreløbig er det Ingeniørregimentet, det handler om. Efter planen skal hun være delingsfører på

Skulle bevise sit værd Kvinder og mænd er forskellige, og hun oplevede da også være ene kvinde i det panserinfanterikompagni, hun var sergent i. De værnepligtige skulle bruge et par dage til at acceptere hende.

- Kvinder skal nok bevise, at de kan deres kram, før de bliver accepteret. Men der er ikke de store problemer, siger hun.

- Der er plads til at være kvinde, og den plads skal jeg også selv være med til at skabe. Man skal selv sige fra, hvis man synes, tonen bliver for rå, mener hun.

Hun skelner mellem det rent sociale og det rent arbejdsmæssige, for socialt skal hun vedblive at være kvinde, mens der arbejdsmæssigt ikke er plads til at skelne mellem kvinde og mand. Der er der tale om soldater og ikke køn.

Privat går hun og pusler med tanken om at løbe et marathon-løb næste år og på at få samlet nogle af kollegerne fra sit kadethold til at

Den største oplevelse Maria Steenberg er ikke i tvivl, når hun bliver spurgt om sin største oplevelse.

Selv om der både har været faldskærmsspring, landsholdsudtagelser og krævende øvelser, så er det alligevel patruljeturen under officersskole-tiden, der var størst.

- Det var, da jeg sad og guidede en helikopter ned, fortæller hun.

Med en rygsæk med 30 kilo på ryggen og træt efter flere dages strabadser landede en Chinook få meter fra, hvor hun sad.

- Det var fedt, siger hun. deltage i endnu et adventure-race.

Det gjorde de nemlig undervejs i kadettiden – og vandt.

Fakta-boks Maria Steenberg Udnævnt til premierløjtnant i juni 2006. Sluttede som nummer 1 på hold Paludan Müller (PAM) med et gennemsnit på 9,6.

24 år.

Indkaldt til Sergentskolen Sønderborg i 2001.

Sergent og gruppefører i panserinfanterikompagni ved JDR. Dyrker idræt i mange former. På det militære landshold i 5-kamp.

Har deltaget med kolleger fra hold PAM i en adventure-konkurrence, som holdet vandt.

Meldte sig som soldat, fordi hun gerne ville kombinere friluftsliv og lederuddannelse.

Maria Steenbergs forældre er lærere, og der er ingen familietradition for at være soldat.

Hun stammer fra Randers, men er i dag bosat i Holstebro.

HÆRNYT 3-2006

Side 27