Hæren
Update
Januar
1. Brigade
23-2011
Missionsbrigaden Af Michael Lollesgaard brigadegeneral, chef for 1. Brigade
Pro Pace Armatus Væbnet for fred 1. Brigades opgaver og ansvar er nu endeligt fastlagt. 1. Brigade vil med virkning fra 1. februar 2011 have ansvaret for uddannelse af alle hærens styrkebidrag til internationale operationer – derfor betegnelsen ”missionsbrigaden”. Brigaden har ansvaret for al uddannelse af kamptropperne i ”periode 3” både for Stående Reaktionsstyrke (SRS) og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) samt for tjenestegrenscentrenes bidrag til bataljonskampgruppen i form af samvirkeuddannelsen. Brigaden overtager samtidigt det overordnede ansvar for uddannelsen af bidraget til UNIFIL. Det betyder også, at brigaden i lø-
bet af 2011 afgiver de enheder, der i fremtiden organiseres under tjenestegrenscentrene, og brigadens rolle som deployérbar føringskapacitet overtages af 2. Brigade. 1. Brigade får derfor mere luft til at fokusere på uddannelsen af bidrag til de internationale operationer (INTOPS) til gavn for enhederne og soldaterne. Kernen i bataljonskampgruppen til ISAF er den stående kampbataljon der opstilles med en stab, en reduceret stabsunderafdeling, et panserinfanterikompagni med infanterikampkøretøjer (IKK) og pansrede mandskabsvogne (PMV) samt et mekaniseret infanterikompagni (HRU) med PMV samt en kampvognsdeling. Efter hjemkomst fra mission indtræder bataljonen i uddannelsesperiode 1 og 2 ved 2. Brigade – et forløb der varer halvandet år, hvor den bygges op og trænes i grundlæggende færdigheder og kampoperationer. Bataljonen melder sig ved 1. Brigade 12 måneder før udsendelse
og gennemfører herefter et intensivt uddannelsesforløb i det fulde spektrum af operationer frem mod udsendelsen. Når bataljonen indtræder i uddannelsesperiode 3, har den i princippet rådighed over en komplet materielpakning svarende til den i missionsområdet, og alt nøglepersonel er på plads. Dette er en forbedring i forhold til i dag og giver mulighed for at fokusere på specielt føreruddannelsen meget tidligt i forløbet.
1. Brigade har fra februar 2011 det overordnede ansvar for uddannelsen af bidraget til UNIFIL, der består af et stabselement samt et logistikkompagni og et MPelement, der uddannes ved Trænregimentet. Uddannelsen er højt prioriteret og gennemføres i princippet som uddannelsen til ISAF, men naturligvis tilpasset de særlige forhold, der kendetegner missionen i Libanon og enhedens behov.
Hærens nye struktur med de komBidrag fra tjenestegrenscentre – mende tjenestegrenscentre træder som for eksempel føringsstøtte, endeligt i kraft den 1. januar ingeniørstøtte, ildstøtte, logistik 2012. Indtil da skal vi igennem og militærpoliti med flere – samt en krævende periode, hvor hæren sikrings- og eskorteenheder fra 2. transformeres – medens uddanBrigade tilgår senest fire måneder nelsen af bidragene til INTOPS før udsendelsen. Herefter skifter fortsætter som planlagt. Det stiller tyngden til fordel for samvirkeud- meget store krav til koordination dannelse med stadig stigende mellem alle myndigheder og enintensitet og kompleksitet. Afheder, særligt mellem brigaden og slutningen på uddannelsesforløbet de kommende tjenestegrenscener en større øvelse i Oksbøl, hvor tre. 1. Brigade vil derfor fortsætte bataljonskampgruppen trænes i det tætte samarbejde med hærens kendte og forudsigelige opgaver fra øvrige myndigheder i forhold til missionsområdet. På denne øvelse bidragene til ISAF og UNIFIL, gennemføres også den endelige så funktionsvilkårene for de udcertificering af enheden af chefen dannende enheder bliver bedst for Danske Division. mulige. Hæren råder over to brigader, som skal: * uddanne kamptroppernes enheder * samvirkeuddanne sammenstykkede enheder såsom bataljonskamp grupper * opstille et brigadehovedkvarter på beredskab til udsendelse i internationale operationer * supplere Danske Division i opstilling af bidrag til et højere førings hovedkvarter, samt * gennemføre missionsforberedende uddannelse af styrkebidrag til internationale operationer De senere års erfaring med uddannelse af styrkebidrag til de store missioner som for eksempel IFOR (ex-Jugoslavien), KFOR (Kosovo), Irak og ISAF (Afghanistan), hvor hæren typisk har bidraget med bataljonskampgrupper, har vist, at uddannelsesopgaven er så krævende og kompleks, at de uddannende myndigheder må specialisere sig. Derfor oprettes tjenestegrenscentrene, og derfor må brigaderne specialisere sig i henholdsvis en missionsbrigade (pt. 1. Brigade) og en beredskabsbrigade (pt. 2. Brigade).