HRN_01_2002

Hærnyt NATO-øvelsen Strong Resolve 02 involverede ca. 3500 danske soldater med køretøjer af alle slags. Alene det at flytte hele styrken – her på Tor Maxima – var en øvelse i sig selv.

Side 15.

Militærjuridisk Rådgiver – MJUR – er i dag en helt nødvendig person i enhver operation. Men der er stor forskel på MJUR i DIB og MJUR i HOK. Side 29.

2002

1

Militærpolitiet i Danmark fylder 55 år i år. Samtidig gør man klar til at tage et nyt hold MP’er af konstabelgrad ind.

Side 19.

Hærens Officersskole er et sted, hvor der let kommer sved på panden.

Ikke nok med at man skal lære en masse militære færdigheder. Man skal også studere f. eks. engelsk og tysk på højt niveau.

Og opgaverne.

De kommer i en lind strøm, så man lige så godt kunne oprette en rørpost mellem HO og hjemmet.

Side 5.

Selv om man er sendt langt ud af Danmark for at passe sit arbejde i f. eks. Kosovo behøver man jo ikke ligefrem at aspirere til en Gokke-figur. Blandt de velfærdsmidler, der er til rådighed for KFOR er et rum, hvor man kan løfte jern – iøvrigt uden at være ramt af et »Arnold-syndrom«.

Side 8.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Jens Kofoed Hærens Operative Kommando

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag: 8500.

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Major Jan Brinck, PIO/HOK Lisbeth Norre, fuldmægtig, HMAK

Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Layout/Pre-press: Kaj-Ivan Bæk, ComPress

Side 2

ISSN 0901 - 2540

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 1-2002

Nummer 1

2002 Marts

Anskaffelser i forsvaret er normalt omfattet af en langvarig og grundig proces. I forrige nummer af Hærnyt fortalte vi del ét af historien om en anskaffelse. Denne gang får vi del II, og så forstår alle fremover bedre, hvorfor det kan tage lang tid fra idé til realisering.

Side 24.

Presse HOK kan støtte Forhold overfor pressen er krævende. Både når pressen skal inviteres, og hvis pressen pludselig dukker uanmeldt op.

Presse- og Informationscentret (PIC) ved HOK har en stab af professionelle mediefolk, der kan bistå med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af pressearrangementer.

PIC er også til rådighed, hvis der opstår situationer, der kræver en hurtig medieindsats.

Kontakt major Jan Brinck på telefon 97101550 - 7025, eller på e-mail: hok-le05@hok.dk for yderligere oplysninger.

Læs desuden om: Hærnyts leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Populær café . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Flyt grænser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Sjælesørgeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 HMAK implementerer M/113 i Litauen . . . . . 14 Det horisontale karriereforløb . . . . . . . . . . . . 22 Man skulle være noget ved musikken . . . . . . 26 Hærens Faner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 HÆRNYT 1-2002

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt kan sendes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7025 eller på email til pio@hok.dk

Side 3

Hærens fremtidige styrkestruktur Af generalmajor Jan Scharling Chef for Hærens Operative Kommando NATO og det samlede danske Forsvar, herunder hæren, har været under konstant forandring siden afslutningen af Den kolde Krig.

Vi har nu igennem adskillige år vænnet os til den nuværende styrkestruktur i NATO, som blev indført i forlængelse af Warszawapagtens og Sovjetunionens opløsning.

I denne struktur har vi som første prioritet haft Reaktionsstyrkerne, som er multinationale styrker med højt beredskab, stor mobilitet og fleksibel evne til at indsættes i et bredt spektrum af opgaver inden for hele NATO-området. Disse enheder har kunnet stilles til rådighed for NATO mhp. hurtigt at kunne reagere på en pludselig opstået krise.

Reaktionsstyrkerne har dels bestået af de let udrustede Umiddelbare Reaktionsstyrker på syv dages beredskab, som gennem tidlig indsættelse har skullet kunne vise Alliancens beslutsomhed og sammenhold. Her har hærens primære bidrag været en let opklaringseskadron med et nationalt støtteelement.

Reaktionsstyrkerne har endvidere bestået af De Hurtige Reaktionsstyrker på 15 dages beredskab, som har skullet kunne bidrage til konfliktafværgelse og demonstrere vilje til gensidig forsikring i Alliancen. Disse styrker har haft betydelig kampkraft, så de har været i stand til at løse såvel krisestyringssom egentlige kampopgaver, hvis fx en krise pludselig skulle ændre karakter i retning af egentlig krig.

Her har hæren primære bidrag været den ca. 4700 mand store DIB med logistiske støtteelementer.

Resten af de danske hærenheder har tilhørt de såkaldte Hovedforsvarsstyrker, som har bestået af såvel stående som mobiliserbare styrker med stor kampkraft, men med betydeligt lavere beredskab samt mindre mobilitet og fleksibilitet end Reaktionsstyrkerne.

Hovedforsvarsstyrkerne rolle har dels været at deltage i NATO’s krisestyring, hvor de i forbindelse med ekstraordinære indkaldelser og gennemførelse af diverse resterende og supplerende uddannelser m.v. har haft et stort og fleksibelt potentiale, dels at sikre NATO’s territorielle integritet gennem forsvar eller som forstærkning, hvor behov måtte opstå.

Her har hærens primære, vigtigste og højest prioriterede bidrag været Danske Division, som er på 180 dages beredskab og indgår i det dansk-tyskpolske korps »Multinational Corps North East« (MNC NE) med fredstidshovedkvarter i Stettin i Polen.

Siden midten af 90’erne har vi dels oplevet, at NATO i større og større omfang har engageret sig i

Side 4

fredsstøttende og stabilitetsfremmende opgaver, og dels at den tidligere så massive konventionelle militære trussel mod Alliancen er skrumpet mere og mere ind og nu næsten helt er forsvundet. Samtidig har vi set en støt voksende trussel fra terrorisme og de såkaldte »slyngelstater« samt et stigende antal konflikter uden for NATO-området.

Som en konsekvens af denne udvikling vil NATO fremover engagere sig i endnu større omfang i fredsstøttende og humanitære opgaver og derfor endnu engang justere sit opgavekompleks og sin styrkestruktur.

NATO’s og dermed også de danske hærstyrker skal derfor fremover inddeles i to kategorier.

Den højest prioriterede bliver de deployerbare styrker, som skal kunne indsættes overalt inden for NATO-området i krisestyrings- og forsvarsopgaver, men som noget nyt også i fredsstøttende operationer uden for NATO-området. Kategorien vil blive opdelt i styrker på højt beredskab (0-90 dage) og styrker på lavere beredskab (91-180 dage).

Den lavest prioriterede kategori bliver de såkaldte »In-Place Forces«, som er styrker med begrænset deployeringsevne og mobilitet, og som primært forudses anvendt til NATO kollektive forsvar (Artikel V operationer) på eller nær den pågældende nations territorium. Også her vil man se en opdeling i styrker på højt og lavt beredskab.

Ud fra NATO indledningsvise styrkemålsudmeldinger til Danmark, ser det ud til, at hærens hidtidige reaktionsstyrker fremover skal indgå i de nye deployerbare styrker på højt beredskab. Og det ser ikke ud til at medføre de store omvæltninger for disse enheder.

Anderledes ser det ud for store dele af hærens hidtidige bidrag til MNC NE, herunder dele af Danske Division, for disse enheder ser ud til fremover at skulle indgå i de deployerbare styrker på lavere beredskab. Og det vil give store udfordringer for hæren – ikke mindst på det logistiske område.

Den resterende del af hærens enheder forventes at skulle indgå i »In-Place Forces« på 180 dages beredskab, hvilket svarer til nogenlunde samme opgaver og beredskab som i dag.

HOK er for tiden i gang med at analysere og beskrive hærens udvikling frem til 2015, herunder bl. a. hvorledes vi får tilpasset vores nuværende operative struktur til NATOs nye styrkestruktur. Når dette arbejde er afsluttet engang i løbet af i år, vil jeg vende tilbage med en beskrivelse af min vision for hærens udvikling i de kommende 15-20 år.

HÆRNYT 1-2002

Frederiksberg Slot og Hærens Officersskole vil de næste fire år være base for løjtnant S. Ø. Eriksen og de 80 andre på hold Jessen. Foto: Mads Korsager Nielsen.

Kadet på officersskolen:

Ikke altid en dans på roser Af Mads Korsager Nielsen

En officersuddannelse kommer man ikke sovende til. Der er skolen, lektierne og masser af idræt, der skal passes.

Og festerne: Her kommer dans og røde roser måske ind i billedet.

Hærnyt var med på bageste række på Hærens Officersskole.

Jessen 3 har tysk på skemaet lige nu. For få minutter siden var der ægte prøjsisk kasernedisciplin, da klassen blev behørigt overdraget af klasseformanden. Faget er tysk, derfor foregår kommandoerne på samme sprog. De kommende hærHÆRNYT 1-2002

officerer går til angreb på den tyske grammatik, under kyndig vejledning af læreren ved tavlen.

I sidste dobbelttime havde de taktik. Dagens lektie var luftlandsætninger. Faktisk var Danmark det første land, der i krigstid fik æren af at lægge areal til en luftlandsætning. Det skete den 9. April 1940. Men nu er det en anden slags tysk, de kommende officerer slås med.

Ved siden af mig sidder kadet S. Ø. Eriksen. Som de 20 andre i Jessen 3, er han i fuld gang med første semester på Hærens Officersskole (HO) på Frederiksberg i København. Et semester, hvor der bliver proppet meget ind i hovederne på eleverne, men med begrænset forberedelse hjemme. Og det bliver værre senere, lover undervisningsplanen. De fleste i Jessen 3 synes dog, at belastningen er hård nok, som det er lige nu. I morgen får de en stor taktisk opgave tilbage, og samtidig en ny for.

- Ich habe ein Mädchen. Hun hedder Kira. Det er altså ikke hende stripperen, siger kadet Nielsen på tysk, som afslutning på sit oplæg.

Klassen griner, men underviseren følger hurtigt op med en faglig tilbagemelding. Undervisningen flyder kvikt, og der er hurtigt ris eller ros ved kasse et. Før pausen bliver et panserinfanterikompagni kastet under luppen. Kommandoerne og tilvænningen til militærtysk er bestemt ikke uvæsentlig. Det store land mod syd er en vigtig samarbejdspartner for Danmark.

Gammel delingsfører Årgangene på HO har alle navn efter gamle danske officerer. Således også de 88 elever på hold Jessen. Årgangene er igen inddelt i klasser. Hold Jessen har fire klasser, med cirka 20 elever i hver: Jessen 1, Jessen 2 og så videre.

Kadetternes militære niveau er langtfra ens, før de starter. Nogle

Side 5

En stor del af undervisningen i faget stabsmetodik foregår foran PC’en. Her er kadetterne Eriksen og Ulrich på Intranettet.

Foto: Mads Korsager Nielsen.

Ingen dans på roser har gjort tjeneste i mange år, og er efterhånden et stykke oppe i graderne. Andre har kun lige snuset til værnepligten, før de har taget beslutningen og er startet på HO. For at udjævne forskellene, er eleverne med til seks ugers forkursus i øvelsesterrænet ved Oksbøl. Det foregår i sensommeren før studiestart i København midt i september.

Det danske forsvar var ikke u-

kendt for kadet Eriksen før starten på HO. Tjenesten som værnepligtig sergent og løjtnant havde givet ham en del kendskab til systemet.

Løjtnantstiden foregik endda som kontraktansat hos Jydske Dragonregiment i Holstebro. Her fik han halvandet gode år som delingsfører i en kampvognseskadron. En enestående oplevelse for en løjtnant på 21 år:

- Min bedste tid i Forsvaret indtil videre, har helt sikkert været tiden som kampvognsdelingsfører.

Derfor virkede det også logisk at søge ind på HO, fortæller Eriksen i frokostpausen. Vi sidder i skolens kantine, og rundt om ved bordene går snakken lystigt. Bortset fra de grønne M/84 uniformer, kunne vi sagtens have siddet i kantinen på en hvilken som helst anden skole.

I løbet af de knap fire år en uddannelse til linieofficer tager kommer man igennem både engelsk, tysk og som her, matematik.

Foto: Mads Korsager Nielsen.

Side 6

HÆRNYT 1-2002

Hærens Officersskole er en blanding af skolebænk, praktik og en gang imellem: EKSAMEN. Foto: Mads Korsager Nielsen.

- Men man kommer nemt til at tænke for firkantet, hvis man kun bruger sin tid i militæret. Derfor tog jeg et halvt år på idrætshøjskole, før jeg startede her, fortæller Eriksen og fortsætter: - Det er også derfor jeg aldrig cykler hjem i uniform. Når jeg er hjemme, er jeg civil. Når jeg er på skolen, er jeg officerskadet. Jeg tror det er vigtigt at kunne holde arbejde og fritid adskilt.

Skolebænk og skemaer Uddannelsen som officer tager cirka tre år. Kadetterne på hold Jessen startede 15. september 2001.

Hvis alt går efter planen, vil de blive udnævnt til premierløjtnanter af linien i maj 2004.

Den mellemliggende tid vil byde på en del forskelligartede oplevelser. Groft sagt kan man sige, at uddannelsen som officer veksler mellem boglige forløb på skolen, og praktiske forløb ude i landet.

De praktiske forløb er lagt, så de har en vis »julegave-effekt«. Kadetterne har hele tiden en gulerod at se frem til. Det kan være patrulje- eller faldskærmskursus hos Jægerkorpset eller introduktionskursus på de forskellige våbenarter.

Den boglige del af uddannelsen disker op med fag som virksomhedsøkonomi, psykologi og selvfølgelig engelsk og tysk. Undervejs skal man aflevere to større opgaver: Krigshistorie projektet og et projekt i uddannelseslære (pædagogik). Den sidste er en komplet oversigt over uddannelsen af et panserinfanteri-kompagni. Med planer for kort sagt alt! En ganske omfattende opgave.

Kadet Eriksen er matematisk student fra Vejen gymnasium fra ’97. Siden da, har forsvaret taget en HÆRNYT 1-2002

stor del af hans tid. Men det er også et spændende sted at arbejde. Der er både en ledermæssig udfordring, samt fysiske og psykiske krav man skal leve op til. Og det bliver kun bedre, med lidt flere stjerner på skulderen, forudser kadet Eriksen. Selv er han en rimelig aktiv mand, der gerne trækker konditøjet på og løber en tur: - Der er fine forhold her, hvis man gerne vil være sportsligt aktiv.

Skolen har en idrætsforening, hvor man kan søge støtte til næsten al idræt. Hvis jeg gerne vil til en fodboldturnering med nogle fra klassen, kan vi nemt få en bus til transport. Bare vi stiller op som et hold fra HO, siger kadet Eriksen, og peger på skolens velspækkede pokal-skab i kælderhalsen på vej ned til gymnastiksalen.

I det hele taget er idræt, og det at holde sin krop i gang, en stor del af hverdagen på HO. Der er idræt på skemaet mindst et par gange om ugen. Som officer forventes det også, at man er i en rimelig fysisk form. Det er endda tilladt at løbe en tur i arbejdstiden.

Glade dage Næste dobbelttime byder på matematik. Men midt i timen tager kadet Eriksen sig tid til at vise et ikke uvæsentligt lokale på skolen frem: Kadetkælderen.

Her er der mulighed for at mødes over en kold fadøl hver fredag efter skole. Det siger næsten sig selv, at fredagsbaren på HO er populær. Efter en hård uge er der næppe noget bedre end at afreagere i gode venners lag. Men det er strengt forbudt at forlade kælderen beruset og i uniform. Ligesom det er forbudt at tage skoletasker og hjemmearbejde med i de »hellige haller«.

Gallabal Fredagsbaren ser man frem til, men det blegner totalt ved siden af det årlige gallabal. Det er årets begivenhed. Riddersalen på slottet er rammen om ballet, hvor gentlemændenes regelkodeks kommer før alt. Her trækker man stolen ud for sin borddame, og skolen er ved at flyde over af elegante balkjoler og kadetter i gallauniform. Der spilles op til dans, og selvfølgelig er det Les Lanciers, der trædes.

Da vi skråer over brostenene i gården på Hærens officersskole, fortæller Eriksen, at efter midnat ændres reglerne. Så er det tilladt at bruge mere lovløse metoder. Så er jagten fri. Hvem har også sagt, det hele skal være en dans på roser.

En del af arbejdet på HO foregår i selvstændige grupper. Her er kadetterne Eriksen, Andersen, Ulrich og Brøner i sving. Foto: Mads Korsager Nielsen.

Side 7

Det er ingen skade til at kunne overraske konen eller kæresten med en flot krop, når man kommer hjem, mener Kasper F. Kofoed, der besøger motionsrummet i Olaf Rye-lejren fire gange om ugen. Foto: Karsten Weirup.

Rift om velfærden i Kosovo

Man kan godt løfte jern uden at være en »Arnold« Af Morten Fredslund journalist PIC/ST/HOK

Køen ved internetcaféen og antallet af bredskuldrede og veltrimmede soldater i Olaf Rye lejren i Kosovo taler sit eget sprog. Der er rift om velfærdsfaciliteterne i den danske lejr.

Allerede i det grønne fortelt kommer en ram lugt af mandesved og slidte gummisko én i møde, så tankerne flyver tilbage til den gamle gymnastiksal med de mørke, blanke gulve på kasernen. Men så hører ligheden også op. Bag den store dør af fyretræsfinér banker en hårdtpumpet rap-rytme løs fra den

Side 8

fremtidssikrede og svulstige ghettoblaster på hylden henne i hjørnet, imens en kortklippet soldat drøner løs på en motionscykel, så der dannes små pytter af sved på det slidte terrazzogulv.

Vi er i Camp Olaf Rye i Kosovo.

Nærmere bestemt i lejrens motionsrum, der er indrettet som et anneks til den store værkstedshal, som siden den danske bataljon oprettede lejren i 1999 blandt andet også har huset de to messer.

God mad - Maden hernede er god. Men den er også fed, og så må man knokle lidt, hvis man ikke skal komme helt ud af facon, siger overkonstabel Kasper F. Kofoed, da han lægger vægtstangen fra sig for at strække ud op ad en af de markante søjler i det lavloftede rum.

Det er midt på formiddagen og tre soldater i civilt knokler løs på

hver deres fitness-redskab, så deres T-shirts får mørke plamager på ryggen. Men tidspunktet har mindre betydning, for uanset hvornår man kigger indenfor i motionscentret, er der gang i ét eller flere af de fitnessinstrumenter, som er til rådighed. De minder langtfra om de hi-tech instrumenter, som kendetegner fitness centre i Danmark.

Her er heller ingen solariebrune receptionister eller grønne planter.

Men det gør ikke motionsrummet mindre populært, hvilket også kan måles direkte på mange af soldaternes skulderbredde og biceps, der i dimensioner næsten lader sig sammenligne med førnævnte ghettoblaster.

- En del er blevet meget store hernede og ligner deciderede bodybuildere. Men det tror jeg nu ikke, er det, som de fleste, der bruger motionsrummet, går efter.

Derimod tror jeg, at det er gået op HÆRNYT 1-2002

for mange, at det er rart at være i god form og have en flot krop – også selv om man er langt væk fra konen eller kæresten. Måske er det endda blevet lidt mere interessant, for så kan man jo vise sig lidt, når man kommer hjem, griner Kasper K. Kofoed.

Fra morgen til aften - Der er næsten altid nogen i gang med at træne. Også tidligt om morgenen og sent om aftenen. Og tit må man også vente lidt, men det er sjældent, at man slet ikke kan komme til, da det som regel er de samme maskiner, der er rift om, siger Stefan N. Jensen, der er en af de andre soldater med sved på panden.

De tre soldater, der denne formiddag benytter sig af motions-

rummet kommer alle fra 5. Spejdereskadron ved Jydske Dragonregiment. Her i Kosovo er de i samme gruppe i spejdereskadronen.

- Vi følger et træningsprogram, og det betyder også, at vi skal træne rimeligt regelmæssigt. Vi er hernede cirka hver anden dag, siger Ebbe Fallesen, efter han er stået af motionscyklen efter en sveddryppende gang spinning.

- Og da vi har fri på samme tid, er vi også tit sammen om træningen. Men det er også fint, at vi kan hjælpe hinanden med vægtene ved bænkpres og andre øvelser, hvor man skal være to, tilføjer han.

Ingen Arnold i tankerne Ingen af de tre har dyrket decideret bodybuilding, og de bedyrer, at ingen af dem har Arnold i tanker-

ne, når der løftes jern i det lille rum, hvor en knaldrød boksebold i rummets midte konstant minder én om, hvad det handler om inden for de her fire vægge.

- De, der er rigtig store, har trænet flere år derhjemme for at få muskler af den kaliber. Hvis vi skulle blive ligeså store, skulle vi være her 24 timer i døgnet, siger Stefan N. Jensen.

- Ja, der er jo ingen tvivl om, at vi ville tabe enhver konkurrence mod de store. Til gengæld får vi mange gode fif om, hvordan vi skal udføre de forskellige øvelser, uden at få skader. Især er der et par MP'er som er meget flinke til at vise os, hvordan de forskellige øvelser gennemføres med mindst risiko for skader, siger Ebbe Fallesen og tilføjer: - Og selv om nogle af maskinerne ikke ser ud af så meget, er udbudet af vægte og instrumenter såmænd fint nok. Udbuddet er i hvert fald godt nok til at tiltrække en stor del af de soldater, der er hernede. Men det er jo også både mere sundt og mere udfordrende at løfte jern her, end det er at sidde foran fjernsynet i fab'en hver eneste aften, siger Ebbe Fallesen, inden de tre kammerater begynder at joke hinanden med kommentarer, der kunne indikere, at de dybt, dybt indeni alligevel slæber rundt på en lille Arnold, som gerne vil vises frem.

Hvis de tre overkonstabler Hærnyt mødte i Olaf Ryes motionsrum skulle blive ligeså store som de største af deres kolleger i Kosovo, skulle de træne 24 timer i døgnet, mener Stefan N. Jensen.

Foto Karsten Weirup.

Populær café I en dobbelt kontorfab et stykke fra motionsrummet er lejrens internetcafé placeret sammen med velfærdstelefonerne. Og selv om rammerne er helt anderledes, er der også her rift om de opstillede velfærdsmidler. I aftentimerne er rækken af polstrede stole stort set konstant optaget af soldater, som fordriver tiden med at læse de senest ankomne aviser og kulørte ugeblade, mens de venter på, at der bliver ledigt bag en af de fire computere med direkte adgang til Internettet.

HÆRNYT 1-2002

- Jeg kommer her mindst én og oftest to gange om dagen for at surfe lidt rundt og sende et par mails til venner og familie, siger konstabel Michael W. Duborg, som står for tur næste gang en computer bliver ledig.

- Det svinger meget, hvor lang køen er, men der stort set altid nogle, der er i gang med at surfe eller maile hjem. Men heldigvis er der sat tidsbegrænsning på, for ellers kunne ventetiden og køen gå hen og blive ekstrem lang, siger den 21-årige konstabel.

Af Morten Fredslund Selvjustits og quickkasse Soldaterne må højst sidde bag skærmen i 30 minutter, hvis der er andre, som venter i de polstrede stole bag den flytbare væg, som på behørig vis skærmer af for nysgerrige blikke. Små papure på væggen bliver indstillet, inden man sætter sig bag skærmen. På den måde holder soldaterne selvjustits, så den tilladte tid bag skærmen ikke overskrides. Én af computerne er tænkt som en slags quickkasse, hvorfra man kun får ti minutter til at tjekke ens mailbox eller sende

Side 9

Michael W. Duborg bruger Internettet som et alternativ til velfærdstelefonerne og konstablen udveksler jævnligt mails med 20 venner og familiemedlemmer.

Foto: Karsten Weirup.

små hurtige mails.

- Der er ingen tvivl om, at vi mest bruger maskinerne til at sende mails hjem til vennerne og familie. Og selv om jeg også bruger velfærdstelefonerne meget, er internetcomputerne et rigtig godt alternativ. Jeg har vel 20 personer, som jeg jævnligt udveksler mails med, og ved at sende et nyhedsbrev via nettet kan jeg informere dem alle sammen på én gang. Det er både hurtigt og lettere end at skrive et gammeldags brev. Det sker dog, at jeg skriver et rigtigt brev, men det er efterhånden sjældent, siger Michael W. Duborg, in-

Side 10

den det bliver hans tur, og alle i stolerækken rejser sig og rykker en stol længere frem i køen, mens de hver især holder deres udvalgte ugeblad eller avis i hænderne.

En del af velfærdspakken Computerne i Camp Olaf Ryes internetcafé er en del af den velfærdspakke, der følger med ved etablering af en større mission i udlandet. Via en satellitforbindelse sendes signalerne fra internetcaféen i Kosovo til Karup og derfra videre til relevante servere. Forbindelsens hastighed svarer til en ISDN forbindelse på 64 kb. Ca. 80

procent af den tid computerne benyttes, er de logget på mailservere, mens den resterende tid bruges til at surfe på nettet.

- I dag er det få, der ikke kender til IT, som jo er blevet mediet, man kommunikerer med. Jeg sender mange mails til mine brødre, men jeg kan også godt lide at skrive rigtige breve. Det er mere personligt, siger overkonstabel Tom B. K. Sørensen, der nu er rykket frem på den eftertragtede forreste stol i rækken.

- I øjeblikket er jeg på nettet totre gange om dagen, da jeg står for at skulle på skiferie i Østrig. Hernede fra er Internettet det perfekte medie til at finde frem til de bedste rejsebureauer og de rigtige priser. Det har jeg brugt noget tid på og det er selvfølgelig træls, når der er lang kø. Men der skal jo være surftid til alle, så ventetiden må man blot affinde sig med. Og hvis det begynder at brænde på med at finde den rigtige rejse inden min leaveperiode, må jeg tage natten til brug. Det har jeg allerede gjort et par gange siger Tom B. K. Sørensen, inden det bliver hans tur bag skærmen på en af de populære internetmaskiner.

Overkonstabel Tom B. K. Sørensen bruger blandt andet Internettet til at finde det helt rigtige tilbud på den skiferie han vil på i sin leaveperiode.

Foto: Karsten Weirup

HÆRNYT 1-2002

Både eleverne på BALTBAT pressekursus og medarbejderne ved avisen Diena var benovede over at være i stue sammen. Pressen og uniformer har ikke altid haft det godt sammen i Letland – men nu er der sået et frø.

Om at flytte grænser Af MJ-R Ole Holck Østsamarbejdet med de baltiske lande er for længst blevet rutine – ikke mindst for de udstationerede i BALTBAT Training Team.

Ikke desto mindre hænder det, at man uforvarende kommer til at vende en sten, hvor der ligger en sølvmønt nedenunder. »BALTBAT skal med på øvelse Strong Resolve i Polen. De har fået at vide, at dér kommer pressen. Og det er de utrygge ved!« Sådan lød meldingen, der sendte »Deres Ærbødige« og premierløjtnant Torben Sørensen til Adazi i Letland i begyndelsen af januar.

Torben er journalist ved Vejle Amts Folkeblad, og når de nu er bange for journalister derovre, var det jo nærliggende at tage en af slagsen med.

Kursus bestod af de sædvanlige lektioner i hvordan journalister tænker, og hvad man skal passe på, når de viser sig, samt en masse interview-teknisk træning med videokameraer, succes-generende feed-back og flydende krisehjælp om aftenen.

Men så var det, Torben sagde: »Vi må besøge en avis!« Umiddelbart ligner det unødig luksus at bruge 1⁄5 af kursustiden på HÆRNYT 1-2002

det; men Torben stod fast, og så tog vi på »Diena« i Riga – Letlands største dagblad.

Det var et arrangement, der gav pote!

Diena er teknisk set en super moderne virksomhed, hvor det komplicerede samarbejdsprojekt – at bringe en avis på gaden hver dag – præsenterer sig i al sin vælde.

Det sjoveste var dog at opleve BALTBAT-elevernes forbløffelse over, at man sådan bare kunne besøge en civil virksomhed – en avis! – og sågar tale fornuftigt med dem.

Og Diena-folkenes lige så måbende overraskelse over at få kunderne ind i bagbutikken. I uniform, og med venlige hensigter.

- Det havde aldrig været prøvet før.

Selveste chefredaktøren stillede op til den afsluttende spørgerunde. Også dér blev der spillet med åbne kort, og vi – Torben og jeg – forlod stedet med en fornemmelse af, at her var der sået et lille frø af forståelse, kontakt og åbenhed.

Vi har ikke copy-right på ideen!

Kort nyt:

Nye lastbiler til hæren Hærens Materielkommando har indgået en kontrakt med M.A.N. LAST og BUS A/S om levering af lastbilchassiser. Det sker efter en EU-udbudsforretning og en omfattende afprøvning af de tilbudte lastbiltyper.

Leveringen sker i flere omgange, men omfatter totalt mere end 400 stk. Det store lastbilprojekt er nu nået så langt, at udleveringen af nye lastbiler til enhederne er begyndt.

I første omgang drejer det sig om tre-akslede terrænlastbiler af typen MAN 27.314, 6×6.

Udover standardladdet er et antal af bilerne forsynet med læssekran på 7,9 tonsmeter monteret bag førerhus og/eller selvbjærgningsspil på 10 ton.

De næste faser af udleveringen omfatter to-akslede vejlastbiler af typen MAN 18.225, 4×2 og to-akslede terrænlastbiler af typen MAN 18.225, 4×4. Udover de nævnte typer er der anskaffet et mindre antal specialkøretøjer i 8×8 udgave, samt ny blokvognstrækker i 6×4 udgave.

Side 11

SJÆLESØRGEREN Af Peter Ernstved Rasmussen journalist Jørgen Kølle fotograf Drawsko Pomorskie, Polen Han sidder i stabens hovedkvarter og nyder en pibe tobak – Rød Orlik. Kun korset på skuldrene afslører hans identitet, og umiddelbart ligner han mest af alt en rar bedstefar. Det er han også – Olav Degn-Andersen.

Men under sløringsnettet i kontorvognen er blikket alvorligt. Det let grålige skæg bevæger sig roligt, mens han afdæmpet fortæller om sine oplevelser i den sidste uge.

En uge, der for feltpræsten på mange måder blev præget af tre danske ingeniørsoldaters meningsløse død i Afghanistan.

Ikke fordi han kendte dem. Men det gjorde kammeraterne i 5. Panseringeniørkompagni, som deltog i NATO-øvelsen Strong Resolve i Polen. Endda særdeles godt. Kompagniet er en del af Den Danske Internationale Brigade (DIB), og dermed kom ulykken i Kabul pludselig meget tæt på sognepræsten fra Stenløse og Fangel sogne syd for Odense.

Kommer som menneske Da meldingen nåede brigaden onsdag, satte Olav Degn-Andersen sig straks ind i sin bil og kørte den korte vej til Ingeniørkompagniet, som under øvelsen ligger ved byen Konotop 150 kilometer øst for Stettin.

Her gik han ind imellem de koksopvarmede polske telte og gjorde, som han altid gør, når han møder soldater i svære situationer.

Side 12

HÆRNYT 1-2002

- Jeg er synlig og går rundt i lejren og snakker. Som feltpræst kommer man ikke tromlende – men først og fremmest som menneske.

Soldaterne kan sige, hvad de vil, og lufte deres følelser uden frygt for, at det ryger videre. Det gik sådan, at soldaterne selv henvendte sig og sagde, at det var nogle af deres bedste kammerater.

Nogle af dem blev så og snakkede om tingene. Der var et pat stykker, som havde kendt den ene i mere end 15 år. Og når man har gået op og ned ad hinanden så lang tid, så kender man også hinanden privat.

De var derfor meget berørte af situationen, fortæller Olav DegnAndersen.

I teltlejren samlede kaptajn Hilton, som er chef for 5. Panseringeniørkompagni, sine soldater til en orientering om situationen. Efter at have holdt et minuts stilhed fik soldaterne mulighed for at snakke tragedien igennem med hinanden og med feltpræsten.

- Det vigtigste er, at soldaterne først og fremmest kan tale med hinanden indbyrdes. Og dét netværk har helt klart virket. Men når ens kammerater gør tjeneste i udlandet, og man hører, at der er døde og sårede – så farer tankerne rundt. Derfor fik soldaterne hernede navnene på de omkomne og sårede at vide, før de officielt blev offentliggjort, fortæller feltpræsten.

Møder alle i øjenhøjde Men i Polen har Olav Degn-Andersen ikke alene været en hjælp for de menige soldater, som kendte de tre døde. Også kompagnichefen nyder godt af samarbejdet med feltpræsten, som spiller en helt nødvendig rolle i det militære system.

- Jeg har selv været i tvivl om, hvordan jeg skulle tackle situationen – og der har feltpræsten været en god støtte. For ofte mangler chefen selv nogle at snakke personlige ting med. Som chef har man selvfølgelig et tæt forhold til andre chefer, men feltpræsten er en vigtig brik i det spil, forklarer kaptajn Hilton.

Da feltpræsten står uden for det militære systems rangorden, kan han samtidig snakke med enhver i systemet – på samme niveau. Og det har både kaptajner og konstabler glæde af.

- Jeg vil til hver en tid snakke med soldaterne, lige så meget de har brug for det. Men min rolle som HÆRNYT 1-2002

At soldaterne får lejlighed til at flyve hjem, tillægger Olav DegnAndersen stor betydning.

- De, der ønsker det, kommer hjem, for de skal have muligheden for at tage ordentlig afsked med deres kammerater.

- De vil også gerne hjem og vise den respekt for de afdødes familier, som de jo kender med kærester og børn, siger han.

Når kaptajn Hilton rejser med kammeraterne til Danmark, betyder det ikke, at arbejdet for feltpræsten slutter i Polen.

Olav Degn-Andersen vil med jævne mellemrum besøge kompagniet, og når begravelsen finder sted hjemme i Danmark, holder han en mindegudstjeneste for de tilbageværende soldater.

- Samtidig med at begravelsen finder sted hjemme i Danmark, samles den tilbageværende del af kompagniet med feltpræsten til en ceremoni hernede. Han plejer at holde en gudstjeneste med os under sådan en øvelse, og det vil være det rigtige tidspunkt at gøre det på, slutter kaptajn Hilton.

chef kan gøre, at nogle af soldaterne kan have svært ved at åbne sig overfor mig. Det har jeg ikke oplevet her, men i den situation er det rart at have feltpræsten, siger han.

Missionerer ikke Olav Degn-Andersen selv lægger ikke skjul på sin anderledes rolle i felten – i forhold til rollen som sognepræst. Når han er sammen med soldaterne, gælder det derfor ikke om at missionere.

- Feltpræsten er det samme som det, man i gamle dage kaldte for sjælesørger. Vi er derfor ikke med for at omvende soldaterne til den kristne tro, men alene for at være der som menneske for andre. Alle soldaterne ved jo, at præsten render rundt med felttestamentet i lommen, men det kan forkyndes på mange måder, siger han.

Den opfattelse deler kaptajn Hilton.

- Det er min opfattelse – både fra udlandet og hjemme – at feltpræsten ikke lægger hovedvægt på sit virke som præst, men mere på personen med den menneskelige indsigt.

Fakta Olav Degn-Hansen har været feltpræst i 19 år. Han blev i sin tid spurgt, om han havde mulighed for at hjælpe i et feltlazaret, som det hed dengang, under en mønstring.

Olav Degn-Hansen har selv været værnepligtig i flyvevåbnet, hvor han »sad og kiggede radarskærme i Skagen.« Han har ikke selv oplevet en feltpræst som værnepligtig.

Holder mindegudstjeneste I brigadens hovedkvarter har brigadegeneral og chef for Den Danske Internationale Brigade Jens E. Frandsen besluttet, at de soldater, som kendte de tre afdøde, får lov til at rejse hjem til begravelsen.

Det drejer sig om 14 kammerater, som flyver hjem til begravelsen af afdøde Kim Carlsen sammen med kaptajn Hilton.

In memoriam

✞ Onsdag den 6. marts modtog jeg det tragiske budskab om, at oversergent Thomas Kruse Butzkowsky samt overkonstablerne Brian Juul Nørløv Andersen og Kim Carlsen fra Ingeniørregimentet var omkommet under udførelse af tjenesten i Kabul i Afghanistan. Ved samme tragiske ulykke blev overkonstablerne Kim Robin Poulsen, Jens Erik Riise Lassen og Dennis Ulberg Bro såret.

Dette minder os om på ny, at deltagelse i internationale operationer i yderste konsekvens kan kræve ofre, og derfor betin-

ger, at baglandet og »systemet bag den udsendte« er klar til at støtte, hvis det værste skulle ske.

I skrivende stund foreligger der ikke detaljerede oplysninger om hændelsesforløbet ved ulykken. Dette må afvente den officielle rapport fra den fælles dansktyske undersøgelseskommission. Æret være deres minde!

Jan Scharling Chef for Hærens Operative Kommando Generalmajor

Side 13

Det er PMV’er af samme type som den danske PMV M/113, som litauerne har købt billigt i Tyskland. Nu skal HMAK hjælpe med at implementere køretøjerne med udrustning, affutager m.v. Foto: Jørgen Kølle.

HMAK skal implementere tyske M/113’ere i Litauen Af Henning Wilgaard Major, Hærens Materielkommandos Centralledelse

Hærens Materielkommando implementerer pansret mandskabsvogn M/113 i den litauiske hær.

Litauen har for en symbolsk pris købt 154 pansrede mandskabsvogne af Tyskland. Købet omfatter kun det rå køretøj, og der mangler således indbygningssæt, affutager, vadeplade samt hele det faglige backup.

Vognene skal ud at køre Med støtte fra Hærens Kampskole og Prinsens Livregiment gennem-

Side 14

fører Hærens Materielkommando et projekt, der sigter mod at få disse vogne ud at køre. Projektet omfatter rådgivning, uddannelse og donationer.

Konkret indebærer det dels at få vognene udrustet med sikkerhedsudstyr, indretning og våbenaffutager, dels at uddanne enhederne i at betjene og vedligeholde vognene.

Etablere en faglig struktur På længere sigt skal projektet også hjælpe Litauen med at få etableret en faglig struktur omkring de pansrede mandskabsvogne. Det vil blandt andet komme til at omfatte indretning af de pansrede mandskabsvogne, udrustning af værksteder, rådgivning om behov og indkøb af reservedele, uddannelse af værkstedspersonel, bjærgnings- og transportkapacitet samt faciliteter til køreuddannelse.

Train the Trainers Projektet er nøje koordineret med andre danske projekter i Litauen, og uddannelsen gennemføres efter princippet »Train the Trainers«, hvor der lægges vægt på, at Litauen hurtigt bliver i stand til selv at gennemføre uddannelsen.

Vedrørende donationer kan udtagne dele, herunder bælter, fra vores modificerede pansrede mandskabsvogne komme på tale.

Bataljon klar i år De mere kortsigtede mål er omfattet af et betydeligt tidspres, idet Litauen ønsker at have én pansret bataljon (45 vogne) klar til oktober i år.

Endemålet er at udruste Litauens reaktionsbrigade med PMV M/113 allerede nu i år.

HÆRNYT 1-2002

Strong Resolve Den største NATO-øvelse i adskillige år, Strong Resolve 02, foregik i både Polen og Norge i perioden fra midt i februar og til midt i marts.

Den havde til formål at træne NATO’s indsats i to geografisk adskilte operationer på samme tid.

En Artikel V-operation i Norge og en CRO (Crisis Respons Operation) i Polen. Hele indsatsen blev styret fra det amerikanske krigsskib USS Mount Whitney, der under det meste af øvelsen var placeret i Østersøen.

De danske styrker deltog i øvelsen i Polen, hvor det enorme øvelsesterræn ved Drawsko Pomorskie ca. 110 km sydøst for Stettin lagde mudder og støv til de mange dages fredsstøttende operationer.

En stor del af de danske solda-

HÆRNYT 1-2002

ter blev sejlet til Stettin ombord på DFDS King of Scandinavia, og mandag aften gav komikeren og entertaineren Jacob Haugaard soldaterne maritim underholdning i Columbus Club.

- Hvornår ved man, at man er blevet for fed? – Når man ligger på stranden og der kommer fire personer fra Greenpeace og ruller én i vandet!

Komikeren og entertaineren Jacob Haugård spruttede vittigheder ud i et væk. Om bord på det chartrede DFDS-skib King of Scandinavia underholdt han i to omgange og fik under begge shows de sammenlagt omkring 650 danske soldater til at skrige af grin. Den tidligere politiker, som i 1995 væltede ind Folketinget ved at love mere

medvind på cykelstierne, vandt publikums hjerter ved i høj grad at gøre grin med sig selv.

Den populære dansker stillede op i sit velkendte jakkesæt lavet af kinesiske teposer. Og inden han svang sin gyldne spade, introducerede han sit eget band, som bestod af fem små japanere gemt i Haugårds keyboard på scenen. De små usynlige asiatere akompagneret af Haugård på guitarer, gebis og tværfløjte serverede et show, der var bygget op over Jacob Haugårds morsomme og oplevelsesrige liv.

- Jeg begyndte at feste som 17årig, og da jeg var 28, kom jeg lige hjem og skiftede tøj. Showet var et led i velfærdsprogrammet for de danske soldater under transporten fra Kalundborg til Stettin.

Side 15

Øvelse Strong Resolve var stor i sig selv. Transportopgaven at få de deltag den dansk trænede BALTBAT skulle stå sin prøve, og desuden skulle en ræ øvelsen påkaldte sig endog stor interesse, dels fra pressen og dels fra politis præsident Aleksander Kwasniewski (i dansk kaptajnsjakke, fordi det var bitte sen holder varmen via sin medbragte »koger«. Til højre ses den danske fo Han var iøvrigt ledsaget af Forsvarsudvalget. Øvrige billeder i denne kollag

Tekst og fotos: JPIC/STRONG RESOLVE.

Side 16

HÆRNYT 1-2002

e enheder fra Danmark til Polen var af enorme dimensioner, e PfP-lande involveres i samarbejdet. Så det er forståeligt, at ld. I vort lille udpluk af begivenheder ses da også den polske koldt) på besøg hos DIB, mens brigadegeneral Jens E. Frandrsminister Svend Aage Jensby på besøg hos en 12,7 stilling. er en indtryk af, hvad der blev arbejdet med under øvelsen.

HÆRNYT 1-2002

Side 17

De danske enheder var underbragt på forskellig vis i området Konotop/Drawsko Pomorskie. Det er et område med meget birkeskov og nåleskov i skøn blanding samt mange sumpe.

Heldigvis havde de fleste telte en kakkelovn til opvarmning, men samme ovne forårsagede også to teltbrande, uden at nogen dog kom noget til.

Inden den egentlige øvelse var der lejlighed til at gennemføre missionsorienteret uddannelse, og det gik på alt fra rene kampopgaver til førstehjælp ved civile og militære færdselsuheld.

Side 18

HÆRNYT 1-2002

Chefen for Militærpolitiets uddannelse, major Ole Bech Kristensen, vil gerne have flere konstabler som MP’ere, og gerne flere kvinder, men han vil ikke slække på optagelseskravene.

Af John Kreiner (tekst og foto) kaptajn, journalist Goddag, hr. oberstløjtnant. Det er Militærpolitiet. Det er en rutinekontrol. Må jeg have lov at se Deres kørekort, ID-kort og kørebog?

Venligt, men myndigt smilende, henvender soldaten sig ved vinduet i bilens førersiden efter at tjenestevognen er blevet vinket ind i

vejsiden. Soldaten er let genkendelige på den røde baret, den gullige refleksvest ud over kampuniformen og det sorte armbind med de hvide bogstaver, MP. Derudover vil MP’erne også være let genkendelige på deres altid korrekte opførsel og fremtoning.

Det vil ofte være en sergent eller oversergent, man møder på den måde, men det kunne lige så godt være en overkonstabel.

Her betyder det ikke noget, at det er en konstabel eller sergent, der står uden for bilen, og en oberstløjtnant, der sidder bag rattet. I denne situation er det MP’eren, der har beføjelserne på sin side.

Siden 1998 har der også været adgang for konstabler i Militærpolitiet. Til august er der yderligere otte fra konstabelgruppen, der får mulighed for at kvalificere sig til jobbet, når tredje »konstabelhold« begynder på MP-uddannelsen på Hærens Logistikskole i Aalborg.

I øjeblikket er der fem MP’ere fra konstabelgruppen i aktiv tjeneste, blandt dem overkonstabel af 1. grad Joachim S. Hertz og overkonstabel Merete L. Holm, der samtidig er den ene af de kun to kvindelige konstabler, der hidtil har klaret MP-uddannelsen.

- Vi håber, at der er flere konstabler, der vil melde sig, og vi håber, at der vil være kvalificerede ansøgere af begge køn, siger chefen for MP-uddannelsen, major Ole Bech Kristensen. Når jeg fremhæver ordet »kvalificerede« så skyldes det, at vi ikke vil gå på kompromis med kravene til en MP’er, og – lad det være sagt med det samme – kravene er ret hårde, for der er tale om en hård uddannelse.

Hård uddannelse De to overkonstabler giver majoren ret, men udtrykker begge gennemgående tilfredshed med tjeneste og de krav, der stilles.

- Hvis man kan indstille sig på en hård uddannelse, og man har vil-

MP fylder 55 år HÆRNYT 1-2002

Side 19

- Vi vil gerne have mange ansøgere fra forskellige niveauer, men vi stiller store krav, siger major Ole Bech Kristensen.

jen til at ville gennemføre denne, så venter der én en spændende uddannelse og tjeneste ved Militærpolitiet, siger Joachim Hertz.

Når jeg mener hårdt, så mener jeg væsentligt hårdere end de fleste danske soldater er vant til, for der stilles store krav til fysikken i Militærpolitiet, hvilket blandt andet vil sige mange – og lange – marchture, løb, muskeltræning, boksning, håndgemæng o.s.v.

- Og det er bestemt heller ikke lige nemt for alle, pludselig at skulle vænne sig til igen at stå ret og rør, at gøre honnør, og i det hele taget opføre sig korrekt og under streng disciplin, tilføjer hans kollega, overkonstabel Merete L. Holm, der i øjeblikket er den eneste kvindelige MP’er, der er tjenstgørende i Hærens Militærpoliti. På mange måder kan man godt føle sig hensat til en slags rekruttid igen, og det stiller ret store krav at kunne affinde sig med det.

Major Ole Bech Kristensen, bekræfter, at dette er nogle af de mange krav, der stilles til folk i Militærpolitiet.

- Vi mener, at vi på den måde er med til at give dem en ballast, der kan bringe dem sikkert gennem tjenesten i hverdagen, siger han.

Umiddelbart kan det måske lyde underligt, at de skal kunne stå ret

og rør og gøre korrekt honnør, men når vi gør så meget ud af denne side, så er det et forsøg på gøre dem mindre sårbare. Husk, at den situation, hvor en overkonstabel som MP’er skal påtale en forseelse overfor eksempelvis en oberst, så må der ikke være en finger at sætte på MP’erens optræden.

Det kunne også være et spørgsmål om at skulle have den samme oberst eller en anden foranstående til at puste i et alkometer under en trafikkontrol.

Man er mindre sårbar, hvis man er korrekt.

Med hensyn til den fysiske træning, så må vi erkende, at der er en række MP-opgaver, der stiller krav til den fysiske formåen, så det er også et punkt, hvor vi ikke er indstillet på at slække på kravene.

Det er tjenesten, der definerer de

fysiske krav, fastslår Ole Bech Kristensen. Derfor stiller vi også præcis de samme krav til henholdsvis mandlige og kvindelige ansøgere.

Men vi vil meget gerne have flere kvindelige ansøgere med de fornødne kvalifikationer, siger majoren. Vi har flere opgaver, f. eks. visiteringer, som kun kan løses af kvindelige MP’ere. Vi har kun gode erfaringer med kvinder i Militærpolitiet.

Ikke straffede På ét punkt er vi iskolde, nemlig overfor ansøgere, der er straffet, fortsætter majoren. Dem kan vi ganske enkelt ikke bruge, så de behøver end ikke at søge. Dertil skal dog lige nævnes, at vi ikke betragter f. eks. en hastigheds- eller parkeringsbøde som en straf i den sammenhæng.

Men ellers er det indledningsvis et helhedsindtryk af ansøgerne, der er afgørende for, om vi kan bruge dem, siger han videre. Ansøgerne bliver stillet for en kommission, hvor det samlede indtryk dannes.

Det er muligt, at en ansøger måske er lidt tynd på et punkt, men hvis det til gengæld kan opvejes i rigt mål på et eller flere andre punkter, så vil vi naturligvis søge at styrke hans eller hendes svage område i det videre MP-liv.

Militærpolitiet i den form, vi stort

Overkonstabel af 1. grad Michael Hertz har blandt andet opgaven som vagthavende på MP-stationen. Han håber at kunne skifte dette job ud med et tilsvarende på en »civil« politistation.

Side 20

HÆRNYT 1-2002

set kender i dag, har eksisteret siden 1947, da Danmark skulle stille styrker til en allieret besættelsesstyrke i Tyskland i årene efter besættelsen. Det vil sige, at det danske Militærpoliti netop i år kan markere 55 års-dagen for oprettelsen.

Men hvis man skal gå mere detaljeret i dybden historisk set, så vil man dog kunne føre Militærpolitiets historie yderligere adskillige år tilbage, selv om det den gang var forskellige former for gendarmeri eller feltpoliti, som havde som primær opgave at sikre, at det militære personel opførte sig ordentligt.

Manuelt niveau, men…

Når man kigger ned over striben af fag, eleverne skal igennem på fire måneder, får man et helt klart billede af, at hverken Joachim Hertz eller Merete Holm har overdrevet.

Og selv om det hedder manuelt niveau, så er der ganske megen teori med i uddannelsen, blot som eksempler militærpolitibestemmelser, psykologi, rets- og straffeforhold samt politi- og efterforskningsuddannelse.

Og så er der naturligvis det meget hårde fysiske program, som allerede er omtalt, som ud over almindelige fysiske træningsprogrammer også omfatter et stort selvforsvarsprogram.

Dertil kommer alle de almindelige militære færdigheder som eksercits, skytteuddannelse og uddannelse på de fleste af de håndvåben, hæren har. Dertil kommer en omfattende køreuddannelse og meget, meget mere.

Den tilsvarende uddannelse for MP-sergenter varer omkring den dobbelte tid, men omfatter foruden de nævnte emner også en egentlig mellemlederuddannelse.

arbejde med politiopgaver. Jeg har desværre ikke noget belæg for at sige, at de unge har nemmere ved at komme ind i politiet efter en periode hos os, men de ved langt mere om, hvad det er de søger ind til. Og det vil næppe skade en ansøgning om at komme i Politiet.

Både Merete Holm og Joachim Hertz sigter efter en fremtid i politiet, når de forlader forsvaret.

Merete Holm var oprindelig ved Telegrafregimentet som konstabel, og var faktisk ude af forsvaret i halvandet år, da der pludselig blev åbnet for konstabler i militærpolitiet. Det fik hende til at søge ind igen.

- Lige så langt tilbage, jeg kan huske, har det været min drøm at komme ind i politiet, fortæller hun, og det er stadig det mål, hun forfølger.

Trods kampuniformen i vintersammensætning kan Merete Holm godt virke spinkel, selv om man ikke er tvivl om, at hun er mere end i almindelig god form.

I almindelighed bliver konstabler ikke uddannet som instruktører, men ved MP bliver konstabelgruppen også inddraget i uddannelsen.

Således har Merete Holm flere gange deltaget i den missionsorienterede uddannelse af personel til SFOR og KFOR, når de skulle træne i »Riot control« – kontrol med optøjer – i Oksbøl. Hun er en af eksperterne. På samme måde har hun også været brugt som instruktør i forbindelse med uddannelse af MP’ere i Baltikum.

Både Merete Holm og Joachim Hertz understreger endnu en gang, at der er tale om en hård uddannelse, så det bedste råd, de kan give eventuelle ansøgere, er, at være godt forberedt hjemmefra, ikke mindst fysisk.

- Hvis man er fysisk velforberedt, så betyder det, at der er langt mere overskud til den ret store boglige del, som MP-uddannelsen omfatter, siger Joachim Hertz.

Til gengæld venter der en spændende og afvekslende tjeneste til dem, der har viljen og evnerne til at komme igennem.

- Og så skal man have prøvet det på sin egen krop, for rigtigt at kunne føle tilfredsstillelsen, når man efter endt uddannelse får den røde baret udleveret. Det er de to overkonstabler og majoren enige om!

Springbræt Ikke mindst den politimæssige side af uddannelsen, mener major Ole Bech Kristensen kan være attraktiv for unge konstabler.

- Vi ved, at der er mange af Hærens konstabler, der efter en periode i forsvaret søger ind i politiet i det civile liv. Derfor mener vi også, at vores uddannelse af konstabler til MP’ere, kan give disse en slags forsmag på, hvad det vil sige at MP’s p. t. eneste kvindelige medlem, Merete Holm ønsker sig en fremtid som »sort« politimand.

HÆRNYT 1-2002

Side 21

HORIKA – i fortsat udvikling Af H. E. Kragh major/PUSEK Det horisontale karriereforløb – HORIKA – blev som begreb introduceret for godt to år siden. Introduktionen medførte, at vi i Forsvaret med ét havde dobbelt så mange karriereveje at forholde os til; den vertikale, der hidtil havde været styrende for vores personelpolitik, og den horisontale karrierevej.

Den vertikale karrierevej har eksisteret i mange år, og i den årrække, hvor officersgruppen var opdelt i A- og B-officerer, var det vertikale karriereforløb tilstrækkeligt til at tilgodese såvel Hærens behov som de forskellige medarbejderes ambitioner.

Indførelsen af enhedsofficeren (P 83), det voksende internationale engagement og ikke mindst den øgede fokus på hensynet til familien overhalede den vertikale karrierevejs dominerende rolle indenom. Tilsvarende kunne Hærens behov for moderne, veluddannede ledere ikke alene dækkes af de eksisterende videre- og efteruddannelser, og medarbejderne ville ikke acceptere, at deres personlige udvikling i høj grad var afhængig af optagelse på VUT II/L. Der opstod på samme tid en voksende interesse hos officererne for at holde deres uddannelser ajourførte.

Uddannelse på eget initiativ »Opfindelsen« af HORIKA var et naturligt resultat af denne udvikling. Mange officerer, der ikke gennemførte VUT II/L, vedligeholdt

selv deres uddannelser gennem individuel "udnyttelse" af de eksisterende efteruddannelser. Imidlertid skete det ikke systematisk nok til at Hærens behov for specialviden kunne tilgodeses af disse positive initiativer alene.

HORIKA blev derfor begrebet, der både skulle strukturere viften af efteruddannelser og systematisere uddannelsesforløbene for de, som af den ene eller anden grund normalt ikke længere havde mulighed for at skifte funktionsniveau, men som fortsat havde mange, gode tjenesteår tilbage i Forsvaret.

Der skal ikke herske tvivl om, at HORIKA har til formål at udvikle specialister. Gennem en analyse af alle stillinger på højere funktionsniveau i Hæren blev tre væsensforskellige tjenesteområder identificeret: Operation, teknik og forvaltning. Når der kun er etableret tre tjenesteområder, er det ikke fordi, der ikke kan findes flere. Forsvarets ønske var og er, at det er muligt at skabe attraktive forløb inden for ét tjenesteområde. Man kan derfor opleve, at de underliggende fagområder ikke nødvendigvis alle har tydelig sammenhæng til hinanden, men de er hver især for »små« eller »smalle« til alene at kunne bære et karriereforløb over op til 20-25 år.

Det er ikke tanken, at man skal kunne »surfe« mellem tjenesteområderne. Når officeren en gang har valgt tjenesteområde, så vil skift til et andet tjenesteområde normalt være en undtagelse. Baggrunden er, at når der en gang er anvendt tid og uddannelse på at skabe en

Figur 1

Side 22

specialist inden for et felt, vil eventuelt skift af tjenesteområde betyde, at Forsvaret ikke opnår den ønskede effekt af de investerede ressourcer. Skift mellem Fagområder inden for et tjenesteområde kan omvendt være en naturlig del af tjenesteforløbet, og skift af tjenesteområde vil naturligvis forekomme i enkelte tilfælde.

Strukturmodel Figur 1 viser behovet for horisontale karriereforløb i Hæren. Indledningsvis skal det nævnes, at figuren er baseret på en strukturmodel, hvor Hærens struktur er i balance. Figuren baserer sig således hverken på P83-modellen eller på Hærens øjeblikkelige situation.

Baggrunden for at denne model er valgt som udgangspunkt er, at eventuel beslutning om at anvende betydelige ressourcer på at skabe horisontale karriereforløb naturligvis bør ba-seres på et strukturbestemt behov – altså en struktur, hvor input modsvarer output. Figur 2 viser forholdet mellem andelen af hærofficerer der udnævnes og pensioneres fra graderne kaptajn (M321), major (M322), major (M331) og oberstløjtnant (M40X). Tallene i venstre kolonne viser andelen af officerer, der udnævnes til respektive grader, mens tallene i højre kolonne viser de tilsvarende andele af officerer, der forudsættes pensioneret i graden. Alle tal baseres på begrebet »årgang«. »Årgang« dækker over det antal officerer i Hæren, der udgør output (antal udnævnte) fra den foregående uddannelse.

Afklaring Ved implementeringen af HORIKA fokuserede Forsvaret indledningsvis på højere funktionsniveau. Ifølge modellen indtræder ca. 40% af en VUT I/L-årgang på VUT II/L, mens ca. 60% af officererne forbliver på højere funktionsniveau.

Afklaring i f.t. VUT II/L sker, når officeren når en levealder på ca. 3545 år, eller sagt på en anden måde, når officeren endnu har ca. 15-25 års tjeneste tilbage i Forsvaret.

Det er generelt fælles for officererne på højere funktionsniveau, at deres ønske om hyppige stillingsog tjenestestedsskift er begrænHÆRNYT 1-2002

ten, at stillingsoversigterne ajourføres og udvikles, indtil PERSYS eventuelt kan erstatte dem.

Figur 2

set. Imidlertid udgør gruppen mere end halvdelen af alle hærofficerer, og med gennemsnitligt 20 år tilbage i Forsvaret udgør de en betragtelig personelressource. Hærens behov for en struktureret anvendelse af dette personels potentialer sammenholdt med gruppens generelle ønske om en langsigtet, systematisk tjenesteplanlægning er åbenlys. Det var derfor en fornuftig og logisk beslutning, at HORIKA i første omgang fokuserede på højere funktionsniveau, men det betød desværre, at HORIKA for mange i Hæren blev synonymt med gruppen af majorer på højere funktionsniveau, hvilket var såvel utilsigtet som misvisende i forhold til tankegangen bag HORIKA. Betydelig ressource Når man ser på den gruppe af officerer, der gennemfører VUT II/L eller tilsvarende uddannelse, så fremgår det også af figur 2, at antallet af hærofficerer, der når Forsvarets højeste niveauer (M331 og højere), og dermed forbliver længere på den vertikale karrierevej, svarer til ca. 40% af en årgang. Ca. halvdelen af disse forventes pensioneret som major M331. De vil generelt være afklaret i forhold til fortsat vertikalt karriereforløb, når de opnår en levealder af ca. 45 år, og de har således ca. 15 erhvervsaktive år tilbage. Figuren viser, at Hæren også på højeste funktionsniveau råder over en betydelig personelressource. Hærens ønske om at optimere anvendelsen af denne gruppes ressourcer er åbenlys og ikke mindre end for den tilsvarende gruppe officerer på HÆRNYT 1-2002

højere funktionsniveau. Der er heller ingen grund til at tro, at denne gruppe officerer ikke nærer et tilsvarende ønske om fortsat personlig udvikling og om at holde erhvervede uddannelser og arbejdsmarkedsværdi ajourført. Det er oplagt, at forudsætningerne for et horisontalt tjenesteforløb er til stede for denne gruppe officerer.

Også HORIKA på M331 og M401 For den halvdel af de VUT IIuddannede officerer, der opnår udnævnelse til oberstløjtnant eller højere, er det i skrivende stund ikke detaljeret opgjort, med hvilken grad officererne pensioneres.

Det forekommer dog sandsynligt, at størstedelen af denne gruppe bliver pensioneret som oberstløjtnant, og det må formodes, at der også her vil være grund til at etablere et horisontalt karriereforløb.

Der er endnu ikke gennemført en analyse af M331- og M401-stillingernes indhold, og det er derfor ikke afgjort hvilke tjeneste- og fagområder, der eventuelt kan etableres på disse funktions- eller hovedniveauer.

Søg på hjemmeside Hærens arbejde med HORIKA har indtil nu været koncentreret om at udvikle og kategorisere efteruddannelser, ligesom alle ca. 595 M321- og 286 M322-stillinger er blevet grupperet i relation til tjeneste- og fagområder. Disse oversigter fremgår af HOK hjemmeside, hvor interesseret personel kan søge efter relevante stillinger på baggrund af f.eks. personlige interesser eller geografi. Det er hensig-

Ændringer på vej Der er sket en stor udvikling siden implementeringen af HORIKA som begreb, men der udestår fortsat meget arbejde. Status er, at der i tjenesteområderne teknik og forvaltning er etableret samlede forløb, idet det skal nævnes, at Teknisk Efteruddannelse fremover planlægges ændret fra en efteruddannelse til en videregående uddannelse.

For tjenesteområdet operation er der i januar 2002 etableret en arbejdsgruppe under ledelse af Center for Specialuddannelse, som skal udvikle et sammenhængende forløb af Fagområde Efterretningstjeneste, presse- og informationstjeneste, CIMIC og militær sikkerhedstjeneste.

Yderligere udestår hvordan enkelte stillinger skal grupperes i forhold til tjeneste- og fagområder (f.eks. chef for Adjudantursektionen), hvordan der skabes sammenhæng inden for tjenesteområde I, operation samt hvordan den resterende del af Hærens stillinger skal grupperes.

Der foregår ligeledes en løbende vurdering af snitfladeproblematikken tjeneste- og fagområder imellem, om eksisterende efteruddannelser er dækkende for Hærens og personellets behov, og om de fastlagte fagområder er dækkende i relation til Hærens stillinger.

HORIKA er som beskrevet under konstant udvikling og forandring.

Når statens krav til forsvaret ændres, forandres forsvarets behov for uddannelser og specialister sig tilsvarende. Samtidig ændrer personellets krav til forsvaret sig i takt med samfundets øvrige udvikling.

Den fortsatte udvikling af HORIKA er et bidrag til at skabe sammenhæng mellem personellets ønsker og Hærens behov.

Side 23

Materielanskaffelser – en omfattende proces Af Kristian Kokholm, major Hærens Materielkommandos Centralledelse Når brugerafprøvningen, som første del af artiklen i sidste nummer af HÆRNYT omtalte, er afsluttet, laver den ansvarlige skole en afprøvningsrapport, der beskriver de forskellige forhold, som Hærens Materielkommando havde ønsket belyst ved afprøvningen.

Disse resultater indgår sammen med andre faktorer såsom pris, leveringstid, logistik m.m. samt kvalitetsniveau for både produkt og leverandør, i den endelig vurdering. Det kan godt betyde, at det ikke nødvendigvis er det produkt, afprøvningen peger på som det bedste, der bliver valgt. Valget træffes i samarbejde med den ansvarlige brugerskole, og alt i alt vælges det produkt, der bedst opfylder de stillede krav.

Indstilling Hvis der er tale om anskaffelse over FMP1 (se faktaboks) udarbej-

des en indstilling til Forsvarskommandoen med henblik på at få bevilget pengene.

Forsvarskommandoen behandler den og fremsender den til videre behandling i Forsvarsministeriet. Efter behandling i ministeriet bliver indstillingen sendt til endelig godkendelse i Finansudvalget, hvorefter pengene til anskaffelsen kan bevilges.

Med den politiske godkendelse kan ministeriet iværksætte anskaffelsen via Forsvarskommandoen, som dernæst giver Hærens Materielkommando et direktiv for det videre projektforløb.

Havde der derimod været tale om en FMP2 anskaffelse, var Hærens Materielkommando gået videre med kontraktforhandlinger uden den politiske godkendelse.

Kontraktforhandling Leverandører, der efter brugeraf-

Del II

prøvning m.m. stadig er med i kapløbet, bliver derefter indkaldt til møder med Hærens Materielkommando for at drøfte de nærmere betingelser for leverancen. Resultatet af disse kontraktforhandlinger fastlægger endeligt, hvad der skal leveres, i hvilken kvalitet og til hvilket tidspunkt. Når man er enig, underskrives kontrakten og anskaffelsen går over i næste fase: Produktionen.

Udvikling og produktion Langt hovedparten af det, Hærens Materielkommando anskaffer, er ikke varer, man kan gå ud hos leverandøren og hente ned fra hylderne. Derfor vil der normalt være en produktionstid, som kan variere fra uger til måneder; ja – til et par år alt efter omfang og kompleksitet, og om der skal udvikles dele specielt til den danske hær. Ellers er princippet, at der købes færdigud-

Minerydningsplejlen er en af de anskaffelser, der har været gennem hele forløbet i den omfattende anskaffelsesproces.

Side 24

HÆRNYT 1-2002

Flow-graf for materielanskaffelser i Forsvaret viklet materiel. I produktionsfasen er Hærens Materielkommando primært involveret på kvalitetssikringsområdet, hvilket både er i form af direkte kontrol af produktionen, og kontrol af de kvalitetssikringsprocedurer, som producenten har.

Levering og klargøring til udlevering Alt efter om anskaffelsen omfatter ét system eller materiel i et større antal, vil leveringen strække sig over kortere eller længere tid.

I den periode foregår der samtidig en hel række forskellige ting for at forberede modtagelse og udlevering af materiellet, så det hurtigst muligt når ud til enhederne, der skal bruge det.

Alt materiel, der bliver leveret til Hærens Materielkommando, kommer normalt ind via Indleveringen ved Hærens Parkområde, hvor det bliver registreret, optalt og kontrolleret, før det bliver optaget i regnskab. Men før det kan ske, skal alle nye materielgenstande og komponenter kodificeres. Det vil sige, at de skal have tildelt et lagernummer (LNR).

Det er dog ikke nok, at de enkelte genstande er optaget i regnskab. For at de enheder, der får materiellet udleveret, kan vide, hvad der hører til et samlet system, bliver der oprettet forskellige sæt, hvis indhold fremgår af de såkaldte sætfortegnelser (SÆTFORT). Disse SÆTFORT omfatter ikke kun selve materiellet, men de udarbejHÆRNYT 1-2002

des også for det værktøj og de reservedele, der hører til.

Uddannelse er nødvendig For overhovedet at kunne anvende materiellet og værktøjet er der behov for gennemførelse af kurser af forskellig art. Typisk ved hjælp af leverandørens personel. Kurserne kan deles op i to forskellige grupper: Brugerkurser og fagligttekniske kurser. For begge typer kurser er formålet at uddanne instruktører, der kan undervise det mandskab, der skal anvende materiellet.

For brugerkursernes vedkommende er det lærere fra brugerskolen, der er elever sammen med sagsbehandleren fra Hærens Materielkommando. For kurser i vedligeholdelse er det personel fra Hærens Logistikskole, der efter kurset skal uddanne mekanikerpersonellet på 2 og 3 ECH. Personel fra 4 ECH (Hærens Hovedværksted) kan også deltage i kurserne.

Under og efter kurserne udarbejdes de nødvendige eftersynsbestemmelser, vedligeholdelsesdirektiver og de tekniske håndbøger (THB). Repræsentanterne fra brugerskolerne udarbejder de nødvendige brugermanualer.

Udlevering og implementering Er materiellet så klar til udlevering? Ja, forudsat at det i takt med anskaffelsen er besluttet ved Hærens Operative Kommando, hvordan materiellet skal fordeles, altså

M o 1- dta 6 ge m l dr se .

Pr o 0- du 36 k m tio dr n .

K 1- ont 3 ra m k dr t .

Be 1- slu 3 tn m in dr g .

Br ug e 1- raf 12 pr m øv dr ni . ng

T 1- ype 12 v m alg dr .

U 1- db 6 u m d dr .

T 1- ilb 6 u m d dr .

O 12 BK -2 /G 4 M m K dr .

Idé

Udlevering selve normeringen. På baggrund af normeringen kan Hærens Materielkommando herefter udlevere materiellet til enheder, skoler og depoter.

Nu udestår kun uddannelsen af slutbrugerne ved enhederne som led i implementeringen.

Jeg har på ingen måde forsøgt i detaljer at gennemgå en anskaffelse. Jeg håber dog med denne lille artikelserie at have givet et lille indtryk af de faser, som en større anskaffelse gennemløber i sin mest omfattende form, og derved forklaret, hvorfor det i nogle tilfælde opleves som om der går meget lang tid fra de første tanker om nyt materiel opstår, til det endeligt står hos brugerne.

FAKTA FMP = Forsvarets MaterielPlan Investeringsanskaffelser = FMP1-anskaffelser (Indgår i forsvarsforliget) Driftsanskaffelser = FMP2-anskaffelser OBK = Operative BrugerKrav GMK = Grundlæggende Militære Krav

Side 25

Man skulle være noget ved musikken Af Kaj-Ivan Bæk journalist/PIC/ST/HOK At være medlem af et militært musikkorps er i dag en blandet fornøjelse, forstået i en positiv mening.

Det er ikke nok at kunne spille marchmusik og gå i takt. Kravene til en militærmusiker er nøjagtig de samme som hvis han eller hun havde siddet i et symfoniorkester.

Og det betyder, at de traditionelle militære musikkorps i Danmark er i stand til at levere en hvilken som helst slags musik til en hvilken som helst begivenhed.

Men sådan har det ikke altid været. I militærmusikkens mere end 300 årige histsorie er der skiftet ud på instrumentering og ændret i antallet af orkestermedlemmer i tide og utide, og der er langt mellem datidens såkaldte militærmusik, baseret på kormusik og så det, vi ind imellem hører af et af de tre tilbageværende danske militærbands.

Det er foruden Den Kongelige Livgardes musikkorps Slesvigske Fodregiments Musikkorps og Prinsens Livregimens Musikkorps.

Sidstnævnte har for ganske kort tid siden taget et yderst moderne musikøvelokale i brug i Skive.

- Her har vi fået så optimale øveforhold, som man kan tænke sig, siger musikdirigent Hans Erik Christiansen. Nu er vi på plads, og efter en lang periode med en meget

omskiftelig tilværelse kan vi koncentrere os om det væsentligste for os, nemlig at lave god musik.

- I virkeligheden har der eksisteret en slags militærmusik i langt flere end de ca. 300 år, vi regner med i den nyere tid. Vi ved, at der omkring 1300-tallet blev lavet musik på trommer og fløjter. Det var noget, jeg vil kalde »landsknægtemusik«, og det har formentlig været rædselsfuldt at høre på. Senere hen blev der taget blæseindstrumenter i brug. F. eks. instrumenter a la klarinet, fagot, obo og skalmeje, og man kunne nu spille flerstemmigt, men stadig med udgangspunkt i datidens kormusik.

Den tyrkiske musik Først i ca. 1680 blev der indført mere melodisk musik. Samtidig blev der gjort noget ud af rytmen, melodier og harmonier. Nu blev der ikke bare spillet marchmusik.

Nu kunne man også divertere med taffelmusik. Det var især komponister som Beethoven og Mozart, der var de foretrukne, hvilket måske ikke var så mærkeligt, da meget af de to komponisters musik udmærket gør sig som militærmusik, specielt målt med datidens målestok.

I slutningen af 1700-tallet kom begrebet »den tyrkiske musik« på banen. Det gjorde virkelig noget ved lydtrykket, da man indførte bjælder, trommer, klokker, bække-

ner og siden raffinerede lydbilledet med pauker og stortromme.

Samtidig steg antallet af orkestermedlemmer fra de traditionelle seks-otte mand til ca. 20, og det gav volumen. Når man i dag vil betegne noget mere eller mindre organiseret musikalsk støj, bruger man ofte udtrykket »hele den tyrkiske musik«, og selv om det ikke skal opfattes negativt, skal der ikke særlig megen fantasi til at forestille sig lydbilledet.

Musik som våben I sidste århundrede oplevede Prinsens Livregiments Musikkorps at være nedlagt fra 1932 til 1941. I Anden Verdenskrigs begyndelse kunne det synes mærkeligt at satse på dansk militærmusik, men musikken blev af alle krigens parter anvendt som et slags våben, specielt i propagandaøjemed. Det er velkendt, at tyskerne var meget glade for at synge og spille, når de gik gennem byerne, og stort set ukritisk blev al musik, som kom fra de tyske struber og instrumenter opfattet som nazistisk propaganda.

Sandheden er dog, at et meget stort antal sange og musikstykker havde været tysk folkeeje i mange, mange år, før der overhovedet var tænkt på Hitler og Göbbels. Det gælder især de mange vandre- og jagtsange, ja selv en top-tier fra det nazistiske propagandaministerium som »Wir fahren gegen Engeland« var lavet i forbindelse med Første Verdenskrig til tyske ubådsfolk.

Men alt røg som nævnt i én hat, og derfor lavede den daværende formand for Musiktilsynet, Harding Sonne, nærmest et barn på tyskerne, da han med fire tilsyneladende uskadelige danske militærorkestre lavede en koncert i Fælledparken i

Dansk militærmusik har nogle enkelte huller i det kontinuerlige forløb, dels af politiske og dels af økonomiske årsager.

Her er et af datidens orkestre trukket sammen til fotografering.

Side 26

HÆRNYT 1-2002

Med indvielsen af det nye musikøvelokale på kasernen i Skive har Prinsens Livregiments Musikkorps fået formidable træningslokaler. Musikdirigent Hans Erik Christiansen leder orkestret på selve indvielsesdagen. Med ryggen til (nr. to fra højre) ses basunist Karsten Simonsen, der også er orkestermedlemmernes talsmand.

Foto: K.-I. Bæk

København. Der kom 50.000 københavnere til koncerten, og så blev der ellers spillet og sunget danske sange som modvægt til den prøjsiske 3/4 musik.

Siden kom endnu et militærorkester til, så der i 1953 var fem danske militærorkestre. Nu er der som nævnt kun tre tilbage, men de har til gengæld forrygende travlt, mest med militære opgaver. Det er naturligvis udmærket, men det smerter dog Hans Erik Christiansen, at der ikke mere er tid til at spille så ofte for skoleelever, på plejehjem og på gader og stræder.

Til gengæld samler musikkorpset ind imellem mange hundrede tilhørere, f. eks. ved nytårskoncerter og lignende. Her inviterer man ofte solister med og ind imellem også gæstedirigenter. Blandt andre har Børge Wagner dirigeret, mens kunstnere som Lene Siel, Preben Kristensen, Ann-Mette Elten og Jesper Lundgaard har sunget. Og så er vi straks helt fremme i skoen, når det gælde et moderne repertoire.

HÆRNYT 1-2002

Musikken disciplinerer De to »almindelige« musikkorps i Danmark, Prinsens og Slesvigske, består i dag af 16 musikere samt en dirigent. Det er begge messingblæserorkestre, mens Livgardens Musikkorps er et harmoniorkester, der blandt stemmerne tæller træblæsere. Profilen af en militærmusiker er i dag nøjagtig den samme

som for et medlem af et hvilket som helst professionelt orkester, der baserer sig på at hverve musikere fra konservatoriet.

- For at komme i betragtning skal man aflægge en prøve ved en offentlig konkurrence, fortæller basunist Karsten Simonsen, der også er orkestermedlemmernes talsmand.

- En typisk nyuddannet regimentsmusiker er i slutningen af tyverne, har en bred uddannelse bag sig og lever op til meget høje færdighedskrav. Det er vigtigt, at de pågældende magter orkesterspillet og at de kan honorere et meget bredt repertoire. Vi dækker fra big band over symfonimusik via swing, pop, jazz og marchmusik.

Når de møder op hos os har de

Musikøvelokalet i Skive bærer MUK/PLR lyre ud mod den omgivende civile verden som et forbindelsesled.

Foto: K.-I. Bæk

Side 27

typisk nogle års professionel erfaring, hvor de har spillet enten sammen med mindre ensembler eller på freelance basis.

Netop det med at spille med mange og på forskellige steder har ofte givet musikeren et omdømme som lidt bohème-agtig, festlig fætter og med på lidt af hvert. Derfor kan det måske undre, at nogle frivilligt lader den frie livsstil flyve til fordel for et liv med musik i uniform. Men det har – naturligvis – sin forklaring.

- Det er slet ikke så vanskeligt at omstille sig fra at spille på små steder eller med et par gode venner og så spille musik med grønt tøj på, siger Karsten Simonsen.

- For det er ikke uniformen, der disciplinerer. Det er ganske enkelt musikken, der gør det.

- Du finder ikke ret mange andre steder et job, hvor alle er så totalt afhængige af hinanden i udførelsen af et job som netop orkestermusik. Det er populært sagt ikke vanskeligt at få alle 16 til at starte på et musikstykke. Hele fidusen ligger i at få dem til at holde op samtidig og så få den mellemliggende periode til at harmonere, for nu at bruge det udtryk. Vi skal meget enkelt sagt spille én tone ad gangen, men på det rigtige tidspunkt.

Musik er disciplin i højeste potens, alle er spundet ind i et gitterværk af kollektiv ydelse, og det er blandt andet det, der kan få det til at risle lidt nedad ryggen selv på en garvet musiker. Derfor er vi altid glade for at spille andet end lige netop militærmusik, der har sin egen kunstart. Det er jo for eksempel lidt svært at få en march til at

Dette billede er historie. PLR og musikkorpset er ikke mere at finde på kasernen i Viborg. Men gennem årene har der været holdt adskillige parader, som denne.

Foto: PLR.

swinge. Den skal i stedet udtrykke fasthed og stolthed.

Vil gerne bruges Det at være 16 mand i de almindelige regimentsorkestre betyder bl. a., at man ikke har dublering på stemmerne. Enkelte medlemmer må endda spille på mere end et instrument afhængig af det musikalske arrangement. Men for Karsten Simonsen er volumen ikke afgørende. Kammermusik kan f. eks. sagtens spilles af tre-fire musikere og fylde et rum. Og der spilles rent faktisk ind imellem kammermusik med nogle af orkestrets medlemmer.

- Nedlæggelsen af nogle af landets regimentsorkestre betyder, at vi ikke mere kan spille så ofte for det civile publikum. Til gengæld er vi nu i langt højere grad end tidligere en del af mange militære cer-

emonier, og så har vi vore store arrangementer omkring f. eks. nytårskoncerten, som har en stor event-værdi.

Men orkestret vil gerne bruges endnu mere. Karsten Simonsen kan f. eks. sagtens forestille sig, at det er et militærorkester, der backer up bag f. eks. de populære slotskoncerter med syngende kunstnere.

- Hvorfor ikke. Vi har samme uddannelse som f. eks. medlemmerne af Radiosymfoniorkestret, og vi kunne da se festlige og flotte ud i vore gamle uniformer. Vi kan også sagtens bruges i andre sammenhænge, f. eks. ved fodboldlandskampe eller andre sportsarrangementer.

Hvis man fra Arbejdsgruppen vedrørende militærorkestrenes fremtid spørger os, hvad vi selv kunne pege på af muligheder, så er vi klar med masser af idéer. Vi anlægger en helhedsvurdering af vore muligheder, og så vil vi nok gøre en del for at være synlige og være en del af det, som i dag kaldes events i den civile befolkning.

- Vi har en klar opgave i forsvaret med at levere musikalsk underholdning til diverse arrangementer og ceremonier. Men de militære orkestre er i dag så velspillende, at vi vil tillade os at byde os til, når der skal ske et eller andet, rent faktisk uanset hvad.

- Vi skal nok løfte opgaven, lover Karsten Simonsen.

Nu er MUK PLR baseret i Skive, hvor dette gruppebillede stammer fra.

Foto: PLR

Side 28

HÆRNYT 1-2002

Militærjuridisk rådgiver i Hærens Operative Kommando, Tim Haarbo, har et opgavekompleks, der er vidt forskellig fra de kolleger, der skal rådgive i f. eks. en levende brigade.

Foto: K.-I. Bæk

Nine-nul – klar til angreb – og vi har spurgt om lov Af Kaj-Ivan Bæk journalist/PIC/ST/HOK Siden 1949 har der ifølge Genevekonventionen eksisteret et krav om, at der skal være juridiske rådgivere til rådighed for militære chefer. Det var imidlertid først efter, at krigen på Balkan havde kørt en tid, at behovet og omfanget af en sådan rådgivning stod klart for dansk forsvars ledelse. Helt uofficielt forlyder det, at det var en udsendelse i 1997 i Eleva2eren i TV, der satte fokus på den manglende rådgivning. Men så blev der til gengæld også reageret hurtigt.

Reaktionen resulterede i impleHÆRNYT 1-2002

mentering af en helt ny ordning i forsvaret, nemlig De Militær Juridiske Rådgivere, i daglig tale kaldet MJUR. De er at finde i de operative kommandoer, på brigade-niveau og i Forsvarskommandoen.

De militære juridiske rådgivere har ingen opgaver i relation til den militære straffe- og retsplejelovgivning. Spørgsmål vedrørende sådanne sager behandles udelukkende af Forsvarets Auditørkorps.

Derimod er det meget klart i tillægsprotokol I til Artikel 82 i Geneve-konventionen slået fast, at MJUR skal rådgive chefer og myndigheder om krigens folkeret vedrørende såvel planlagte som fore-

stående militære operationer. Det betyder groft sagt, at MJUR bevæger sig frit gennem den matrix, som enhver stab består af og rådgiver om f. eks. juridiske aspekter og konsekvenser af de metoder og midler til operationens gennemførelse, som tænkes taget i brug, set i relation til krigens folkeret. Det skal ske, hvad enten der er tale om en udsendt enhed til en fredsstøttende operation, deltagelse i en regulær væbnet konflikt eller en øvelse. MJURs rolle er at vurdere om folkeretten kommer i fare, men MJUR kan ikke forbyde en chef at vælge en bestemt løsning. MJUR kan blot fortælle, hvad konsekven-

Side 29

serne af en påtænkt handling kan blive rent juridsk.

Mere advokat-virksomhed Hærens Operative Kommando har som nævnt også en MJUR. Men hans rolle synes at være en lidt anden, end den MJUR, der bevæger sig rundt i f. eks. Den Danske Internationale Brigade (DIB) – ude i den skarpe ende.

- Jeg har været i HOK i et år nu, og jeg må erkende, at det ikke så meget er folkeret og krigens love, jeg beskæftiger mig med, siger MJUR Tim Haarbo, Hærens Operative Kommando.

- Staben i HOK består af ca. 300 medarbejdere, og de dækker i sagens natur mange områder. Det kan f. eks. være behandling af markskadekrav, biluheld, ubetalte regninger på niveau III, stævninger og udlandstjeneste, der afbrydes med kontraktlige konsekvenser til følge. Det er mere advokatarbejde end mine kolleger, der sidder med ved planlægningsbordet, når f. eks. DIB’en planlægger deltagelse i Strong Resolve, der netop er overstået. Men det gør ikke noget, for det er også en uddannelse af mig, som jeg kan gøre brug af, når min tjeneste som MJUR ophører, siger Tim Haarbo.

Han erkender dog, at han ofte

Side 30

Tillægsprotokol I, Artikel 82 »De Høje Kontraherende Parter skal til enhver tid, og de stridende Parter under en væbnet konflikt, sikre, at juridiske rådgivere er til rådighed, når det er nødvendigt, med henblik på at vejlede militære ledere på passende niveau vedrørende anvendelsen af Konventionerne og denne Protokol og vedrørende den behørige instruktion, der skal gives de væbnede styrker om dette spørgsmål.« bliver spurgt til råds fra andre niveauer end sit eget niveau II, så Krigens Love og Folkeretten ligger lige så meget fremme på skrivebordet som Karnovs Lovsamling.

Første erfaringer For Tim Haarbo er jobbet som MJUR i HOK første stop i et karriereforløb, der startede med en juridisk kandidateksamen. Faktisk startede den noget før, nemlig med en uddannelse som officer af reserven, men da var der ikke tænkt på MJUR-jobbet – som iøvrigt heller ikke fandtes dengang. Til gengæld

udtrykker Haarbo sig uden tøven, når spørgsmålet om en militær baggrund er enten ønskelig eller nødvendig for at bestride MJUR-jobbet.

- Jeg vil ikke sige, hvordan andre har det, men jeg ville selv føle mig temmelig meget lost, hvis ikke jeg havde min reserveofficersuddannelse at trække på. Alle ved hvor kompliceret Forsvarets struktur er, og når man så samtidig tænker på, at vi strør om os med forkortelser og indforstået viden i både tale og skrift, så må der gå mange vitaminer til blot at finde ud af, hvad pokker de egentlig snakker om, hvis man ikke kender systemet.

Netop denne viden har gjort, at HOK’s MJUR er kommet ind på stabens medlemmer på en konstruktiv måde. Hans distinktioner er ikke gradstegn, men »fru Justitias« vægtskål, og det betyder at han kan gå ind på alle niveauer med sin viden og rådgive uden at skulle tage andet hensyn til den andens grad end almindelig respekt.

En tidlig rundtur i ansættelsen Selv om det meste arbejde helst skal være gjort hjemmefra, kan der altid dukke detaljer op, som MJUR’en bliver bedt om at udrede. Det skete også under øvelse Strong Resolve i Polen.

Foto: K.-I. Bæk.

HÆRNYT 1-2002

Grith Sands Poulsen møder ofte sine brigadekolleger i det, hun selv kalder »MJUR-TOC’en« – en alt for lav stol til et falt or højt bord i messevognen placeret lige ved hovedkvarteret. Hun har været med så længe, at hun har sit eget termokrus.

Foto: K.-I. Bæk.

til samtlige afdelinger i HOK, god tid til at præsentere sit ærinde og hvad MJUR kan tilføre har betydet, at Tim Haarbo i dag har stor søgning til sin lille juristbutik, hvor HOK’s medarbejdere henter viden, og hvorfra en ekspertise i staben nu flyder i en lind strøm.

Ikke kaste røg Hvor Tim Haarbos arbejde består af ca. 80 procent advokatvirksomhed og 20 procent Krigens Love er det lige omvendt for MJUR’en, der sidder som Legal Adviser, som det hedder på engelsk, i DIB. Grith Sands Poulsen har været MJUR i halvandet år, og også hun har en militær baggrund, nemlig som premierløjtnant af reserven fra Søværnet. Hærnyt mødte hende mellem to møder i DIB’ens hovedkvarter ved Drawsko Pomorskie syd for Stettin under øvelse Strong Resolve.

- Mit primære arbejde går på at rådgive staben så tidligt som muligt i planlægningen, siger Grith Poulsen.

- Så snart jeg ved, hvor pilene i store træk peger hen, så giver jeg mig til at kigge på kort og studere geografi. Jeg skal f. eks. finde ud af, om et planlagt angreb vil ramme ind i et område med en flygtningeHÆRNYT 1-2002

lejr, om vi f. eks. kommer tæt på et atomkraftværk eller risikerer at ramme ind i kulturelle eller historiske bygninger eller områder. Det er vigtigt, at staben får mine betragtninger hurtigt, så det i hvert tilfælde ikke er MJUR’en, der kaster røg ind i planlægningen.

- Det er også vigtigt, at Rules of Engagement (ROE) bliver lagt fast.

Det sker på brigadens niveau via nogle faste termer, mens de enkelte forhold formidles nedad i systemet som enkeltforanstaltninger.

Her kommer jeg en gang imellem til at overlappe lidt med CIMIC (Civil Military Co-operation), men det gør ikke noget – tværtimod giver det en ekstra sikkerhed. Vi skal jo forhindre, at der sker ulovligheder, for det er helt klart, at man ikke kan gemme sig under en militærkasket. Har man gjort noget ulovligt, så bliver man stillet til ansvar.

Bruges aktivt Staben i DIB har lært at bruge sin MJUR aktivt. Selv om jobbet er forholdsvis nyt véd specielt de medlemmer af staben, som har været med en tid, hvor betydningsfuldt det er at få MJUR’en på banen hurtigst muligt. Nytilkomne skal ofte først lige kigge funktionen ud, da

det jo ikke er en størrelse, de har mødt tidligere i deres karriere.

Men de ender alle med at blive glade for den ekspertise, som ligger hos MJUR, hvad enten det er i planlægningsøjemed eller erstatningskrav i T-sektionen.

- Jeg synes selv, at funktionen er dybt integreret i stabens faste rutiner. Det er selvfølgelig heller ingen ulempe, at jeg nu efterhånden har været med på adskillige øvelser og høstet erfaringer. Det er altid godt at se, om vi har været tidligt nok ude, og specielt i en situation som denne på øvelse i Polen, hvor vi arbejder multinationalt er det vigtigt, at vi har fået formidlet f. eks ROE til vore allierede.

Ud over opgaver i staben har Grith Sands Poulsen ind imellem undervisning i underlagte enheder. Men der er ikke rigtig plads til det i den almindelige tjenestetid, så det bliver ofte i fritiden, hvis det skal gennemføres. Ét sted møder den menige soldat dog med sikkerhed sin brigades MJUR. Det er under den missionsorienterede uddannelse forud for udsendelser.

Her er MJUR’en et fast indslag.

Lige som hun er det i sin brigadestab.

Side 31

Faner Af LESEK/ST/HOK Nye tider, nye traditioner og dugfriske minder, korpsånd, sammenhold og god moral kunne alle være overskriften på denne lille artikel. Det handler dog om faner.

De fleste ansatte har i deres tid i Forsvaret set regimentsfaner eller estandarder til ceremonier og parader. Nogle har set dem placeret på gange og på chefens kontor. Enkelte ikke længere anvendte faner er endog set anvendt som udstillingsgestande i montrer på museer, i officersmesser eller på regimentsgange.

Regimenterne er i dag traditionsbærende, hvorfor fanernes historie i dag er tilknyttet de enkelte regimenter. Fanerne har med andre ord stor symbolværdi og gennem flere generationer udgjort et naturligt samlingspunkt for regimenterne ved ceremonielle lejligheder.

De fleste Regimentsfaner er prydet med fanebånd med navne på byer eller områder, der vidner om regimenternes medvirken i tidligere slag og kampe.

Det seneste fanebånd blev tildelt efter kampene 9. april 1940. Øvrige fanebånd kan alle henføres til begivenheder som skete i 1600-, 1700- og 1800-tallet. At fanerne er kongeligt indviede, indebærer, at Hendes Majestæt Dronningen udleverer og overrækker fanerne. Fanerne bærer endvidere Majestætens monogram og deres anvendelse er reguleret efter Majestætens bestemmelser.

Af historien kan bl. a. læses, at man tidligere medbragte regimentsfanerne i kamp. I dag har regimentsfanerne dog symbolsk og ceremoniel betydning. Alle regimenter har i dag tildelt en kongeligt indviet fane eller estandard. Jydske Dragonregiment og Gardehusarregimentet råder som de eneste regimenter over estandarder. Gardehusarregimentet vil tillige i fremtiden tillige råde over en regimentsfane.

I forbindelse med den seneste forsvarsaftale for perioden 2000-2004 har en række sammenlagte regimenter fået tildelt ny estandard og fane. Den næste i rækken er Gardehusarregimentet, der som nævnt tildeles ny estandard og fane 20. september 2002. De fem nyoprettede lokalforsvarsregioner får ligeledes tildelt kongeligt indviede faner. Lokalforsvarsregion Bornholms Værn får tildelt sin fane 25. maj i år. De øvrige lokalforsvarsregioner får formentlig i foråret 2003 overrakt deres faner ved en fælles ceremoni i Kastellet.

Der er sikkert nogen som allerede her bliver lidt eftertænksomme og spørger, hvad så med andre

myndigheder og enheder? Og hvad med de interna tionale missioner, hvor alle regimenter er involvere de?

Til begge spørgsmål kan henvises til de bemyndigelser, som Forsvarskommandoen i de senere år har fået til at uddele ikke mindst kommandofaner, men også embedsfaner og skolefaner. Ingen af disse faner er dog kongeligt indviede, hvilket bl. a. betyder, at de ikke helt er behæftet med samme restriktive praksis, som de kongeligt indviede faner.

Hærens Operative Kommando har i juni 2000 modtaget sine tre kommandofaner, som udleveres og benyttes af enheder i de internationale missioner.

Kommandofanerne udleveres af Chefen for Hærens Operative Kommando til enhedscheferne. P. t. er den ene kommandofane udleveret til Den Danske Bataljon i Kosovo. Den anden er udleveret til Det Danske Kontingent under Nordic-Polish Battle Group i Bosnien. Den tredje fane fulgte i 2000 og 2001 det danske SHIRBRIG styrkebidrag til Eritrea. For tiden er denne fane udleveret til Det Danske Kontingent under Task Group Ferret i Afghanistan. Når mission er afsluttet og danske deltagelse indstillet tilbageleveres fanen til Chefen for Hærens Operative Kommando.

De nye kommandofaner bidrager til – som fælles nationalt samlingspunkt – at understøtte sammenhold, nærvær og korpsånd blandt det udsendte personel. For at følge fanernes status og historie er der udarbejdet en fanebog til hver kommandofane.

Bogen følger således altid den samme fane. Hver fanebog indeholder retningslinier for kommandofanens og fanebogens anvendelse.

Vi er i dag i den situation, at alle de udleverede kommandofaner anvendes i internationale missioner.

Det er som nævnt også besluttet at udlevere embedsfaner. Chefen for Danske Division får overrakt sin fane af Forsvarschefen i forbindelse med divisionens 50 års jubilæum 1. juni 2002. Chefen for Hærens Materielkommando får overrakt sin embedsfane i forbindelse med 400 års jubilæum 17. august 2002. Chefen for Hærens Operative Kommando og Chefen for Den Danske Internationale Brigade modtager begge senere egne embedsfaner.

Det er planlagt, at skolefanen til Chefen forHærens Officersskole overrækkes 25. september 2003, og herefter vil alle de nye faner være udleveret og indviet.

Ordet »flag-waving« har dermed fået ny betydning.