HRN_01_2004

Hærnyt 38 danskere har i perioden august 2003 til februar 2004 gjort tjeneste ved HQ ISAF i Afghanistan. Ud over at have fået nogle helt fantastiske personlige oplevelser har danskerne været med til at gøre en forskel frem mod succes og fremskridt.

Side 18.

En karriere i forsvaret kan godt kombineres med livet som topidrætsmand. Det er premierløjtnant Mads Kruse Andersen ved KAR et godt eksempel på.

Side 20.

2004

1

Forsvaret er et spejl af samfundet, og derfor dukker der også ind imellem sager med euforiserende stoffer op på kasernerne. Men rent faktisk ligger forsvaret langt under det civile gennemsnit for misbrugere. Side 31.

TEMA: HÆRENS FREMTID/BEREDSKAB

Et nyt forsvarsforlig er lige på trapperne. Det vil betyde store omvæltninger i den hær, vi kender i dag. Der bliver fremover fokuseret betydeligt på løsning af internationale opgaver, og værnepligten, som vi kender den i dag, er formentlig en død sild. Til gengæld viser der sig nogle meget spændende perspektiver i en ny version.

Hærnyt bringer en række artikler i forbindelse med forliget og fremtidsudsigterne under temaet: Hærens fremtid/beredskab.

Begynd side 6.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Jens Kofoed Hærens Operative Kommando

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag: 7000.

Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Major Jan Brinck, PIO/HOK Seniorsergent Ole Nielsen, HOK Helene Gregersen, HMAK Layout/Pre-press: ComPress, Holstebro

Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

ISSN 0901 - 2540

Side 2

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 1-2004

Hærens Operative Kommandos hjemmeside på internettet er blevet en rigtig hitter.

Der er hver dag stigende besøg på sitet, og i takt hermed lægges flere og flere informationer ud til offentligheden. Ikke mindst medierne er flittige brugere af den mulighed.

Side 16.

Nummer 1

2004 Marts

Elektronisk Krigsførelseskompagni har altid haft lidt skær af skæg og blå briller over sig. Dette image har man nu kastet af sig og åbner dørene for så vidt angår uddannelse og opgaver. Hvad man lytter sig til er stadig for »special ears only!« Side 12.

Læs inde i bladet: Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 DeMars . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Hvervning via opslagstavle . . . . . . . . . . . . . . 14 Rotation er ikke bare frem og tilbage . . . . . 24 Kort nyt / Navnenyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Lokalindkøber på job i Irak . . . . . . . . . . . . . . 28 Mange nationaliteter samlet i Camp Eden . . 32 Feltherrer - boganmeldelse . . . . . . . . . . . . . . 34 Herning klar med Indoor-tattoo . . . . . . . . . . 35 HÆRNYT 1-2004

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7029 eller på email til hok-presse@mil.dk

Side 3

Forligstid Af generalmajor Poul Kiærskou Chef for Hærens Operative Kommando

I skrivende stund står vi på tærsklen til et nyt forsvarsforlig. Med baggrund i det udspil, som Forsvarskommandoen fremlagde i efteråret 2003, har regeringen nu udsendt et oplæg til et nyt forsvarsforlig. Dette indebærer en ændring af dansk forsvar fra territorialforsvar til et forsvar indeholdende moderne, fleksible, deployerbare og indsatsklare enheder, der kan løse opgaver såvel inden for landets grænser som uden for landets grænser. Uagtet der endnu ikke ligger et forlig, synes det klart, at der vil blive tale om meget betydelige ændringer i Hærens forhold. For Hærens vedkommende indebærer det en lang række nye opgaver. Overordnet set vil der være tale om tilvejebringelse af internationalt deployérbare militære enheder, men også deltagelse i samfundets beredskab, herunder opretholdelse af evnen til at imødegå terrorhandlinger, vil være en del af Hærens fremtidige opgavespektrum.

De nye opgaver vil kræve løbende anskaffelser af nyt, teknologisk tidssvarende og moderne udstyr til afløsning af ældre og nedslidt materiel. Vi vil kun investere i materiel, som understøtter vores fremtidige rolle, bevarer vores fleksibilitet og gør det muligt at koble os på og samarbejde med vores partnere. Samtidig skal materiel, der ikke passer ind i den nye struktur udfases eller udskiftes for at tilsikre, at vores ressourcer anvendes målrettet mod produktion og opstilling af veluddannede og indsatsklare enheder.

Også Hærens samlede struktur forventes i forligsoplægget at undergå markante ændringer. Således forventes Hærens fremtidige operative struktur fremover at bestå af HOK, en divisionsstruktur med divisionstropper og to brigader, en betydelig logistik-kapacitet, Jægerkorpset samt en række mindre enheSide 4

der. Alle er det enheder, der er designet i forhold til kravet om deployérbarhed og evne til indsættelse i det internationale miljø. En del af enhederne, bl. a. en brigade samt en række andre enheder, vil endvidere stort set være bemandet med fast personel, der skal tilsikre et højt beredskab og en stor grad af professionalisme.

Hærens støttestruktur foreslås fremover at bestå af kaserner, skoler og lejre, men tilpasset således, at den netop er tilstrækkelig til at tilgodese tilvejebringelse, opretholdelse og indsættelse af Hærens operative kapaciteter.

Man kan med andre ord sige, at støttestrukturen skal indeholde lige netop det personel og de etablissementer, der er behov for og ikke mere.

Der har været sagt og skrevet meget omkring værnepligten, men forslaget peger på en helt anden form for værnepligt som følge af terrortruslen. Det er en ny værnepligt med nyt formål og indhold. De værnepligtige skal som udgangspunkt kunne kæmpe, overleve og løse visse opgaver i rammen af samfundets samlede beredskab. Uddannelsen af de »nye« soldater, samt ikke mindst det markant øgede islæt af fast personel, vil derfor stille helt nye krav til forsvarets personel og kræve en høj grad af forandringsberedskab samt ikke mindst professionalisme.

Samlet set tegner der sig et billede af en moderne og slankere, men samtidig skarpere hær, som kan reagere hurtigere, men samtidig også er i stand til at deltage i »det lange seje træk«. Vi skal med andre ord kunne det hele. Vi kan således se frem til store udfordringer i den kommende tid, både hvad angår selve omstillingsfasen og i særdeleshed i form af de store opgaver, der venter Hæren i international sammenhæng.

HÆRNYT 1-2004

DeMars nær vejs ende Af Per Christensen major, IT-Driftsektionen Stab, Hærens Operative Kommando

Implementering af Dansk Forsvars Managementog Ressourcestyringssystem (DeMars) berører i 2004 alle brugere uddannelsesmæssigt, da der sker en softwareopgradering fra SAP 4.0 til SAP 4.7 Den planlagte implementering af Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars) er planlagt at slutte medio 2004.

Implementeringen af DeMars er gennemført over en årrække, hvor der hvert år er taget nye forretningsgange og processer i brug til at understøtte forsvarets virksomhed.

Implementeringsorganisationen, som benævnes Projektgruppe, DeMars (PG/DeMars) afslutter sine opgaver i løbet af første halvår 2004, hvorefter den nedlægges. Inden da vil PG/DeMars overdrage dokumentation med videre fra det afsluttede implementeringsprojekt til Operations- og Driftsstaben i Forsvarskommandoen. Inden denne overdragelse har PG/DeMars to større opgaver: Opgradering af software og implementering af DeMars, version 3B. Den afsluttende implementering indebærer blandt andet, at der sker en softwareopgradering fra det nuværende SAP 4.0 til SAP 4.7 Enterprise.

Den nye software ser anderledes ud. Derfor skal alle nuværende DeMars brugere omskoles til den nye version, som planlagt sættes i drift i begyndelsen af maj.

Den gamle version kan herefter ikke mere anvendes.

Moderne brugerflade Den nye software har en mere moderne brugergrænseflade, så det er nemmere at finde de oplysninger, man har behov for. De nuværende forretningsgange bevares HÆRNYT 1-2004

bortset fra Rejsestyring og Bevillingsstyring. Implementering af DeMars, version 3B kan først ske, når softwaren er opgraderet, og der tilføjes blot nye processer til de processer, som er taget i brug.

For de fleste brugere er der i princippet tale om en mindre omskoling til SAP 4.7 Enterprise, hvor brugerne blot skal gennemgå processerne under vejledning af en uddannet superbruger. 10. maj er planlagt som første dag, hvor SAP 4.7E. er i drift. For den enkelte bruger gælder det om at være omskolet så tæt på ibrugtagningsdatoen for SAP 4.7 E i de DeMars processer, som er relevante for brugerens funktionsområde.

Eksempelvis skal forsyningsbefalingsmænd og -hjælpere uddannes i Myndighedsbeholdning. Brugere ved personelfunktionen skal eksempelvis omskoles til den nye software i Personaleadministration og Tidsadministration.

Ideelt bør den supplerende uddannelse og omskoling ske efter principperne – »just in time and just what needed«.

Fra implementering til integration Opdelingen i DeMars versioner har alene tjent som en faseopdeling i forbindelse med implementeringen. Efter implementeringen drejer det sig nu om integration.

Der er gennemført en udviklingsdag ved alle myndigheder i 2003, hvor formålet har været at få DeMars forankret i organisationen og i dens virksomhed. Der er desuden etableret erfaringsudveksling i fora, dels for ledelsesniveauet og dels for brugerniveauet. Ved hver myndighed var det vigtigt at få fastlagt ansvaret eller procesejerskab for den enkelte DeMars proces.

Superbrugere vigtige Ved hver myndighed er det vigtigt at råde over superbrugere og brugere i alle DeMars processer, som anvendes der. Under implementeringen er superbrugeruddannelsen gennemført centralt, og brugeruddannelsen er gennemført lokalt. Efter implementeringen ventes det, at ansvaret for alle DeMars

uddannelser overgår til Center for Forvaltning, men der vil fortsat være et stort behov for erfaringsudveksling lokalt mellem ledelse, superbrugere og brugere.

DeMars efter implementeringen Når DeMars implementeringen afsluttes i 2004 er der lagt et solidt fundament, som forsvaret skal anvende i praksis nu og fremover.

Alle ansatte i forsvaret er brugere af information, og alle ansatte i forsvaret er leverandører af information. Princippet i DeMars er, at informationerne indtastes ved kilden, hvorefter oplysningerne er til rådighed for mange. DeMars kan eksempelvis både levere en status på arbejdstid og friheder for den

»Det forestående forsvarsforlig er meget afhængig af, at både chefer, superbrugere og brugere er veluddannede i d DeMars processer, som de er involverede i. Kun derved ka et retvisende billede og en høj datakvalitet opnås.« enkelte ansatte. Samtidig kan DeMars levere informationer til forsvarets øverste ledelse om overordnet ressourceanvendelse, produktivitet og effektivitet.

Det siger sig selv, at disse oplysninger kun er retvisende, hvis alle bidrager med korrekte oplysninger. Ukorrekte oplysninger kan blandt andet opstå, hvis brugerne ikke er godt nok uddannede. Ukorrekte oplysninger fører til forkerte beslutninger. Derfor skal der fortsat være fokus på uddannelse og på datakvalitet.

Blandt andet af hensyn til det forestående forsvarsforlig er det vigtigt, at både chefer, superbrugere og brugere er veluddannede i de DeMars processer, som de er involverede i. Kun derved kan et retvisende billede og en høj datakvalitet opnås.

Side 5

TEMA: HÆRENS FREMTID/BEREDSKAB

Hæren skal være slankere og mere skarp Af HOK Presse Den 10. marts blev regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig præsenteret.

HOK har i det indledende arbejde tillagt det stor betydning i det militærfaglige arbejde, at de mange kapaciteter bliver organiseret i en troppeenhedsramme. Det er vurderingen, at vi med denne tilgang både kan tilgodese ønsket om at tilvejebringe substantielle kampklare kapaciteter til en »first in«-konflikt, der ultimativt kunne indeholde kamp, og desuden situationsbestemt og fleksibelt kan opstille et antal mindre enheder til særlige opgaver. Det omvendte, at sammensætte mindre enheder til en kampklar troppeenhed, vil ikke kunne lade sig gøre.

I regeringens udspil til, hvordan Hæren skal se ud efter næste forsvarsforlig, er der lagt vægt på, at flere enheder skal være klar til hurtig indsættelse i internationale operationer. Hæren skal i fremtiden fokusere på to opgaver – internationale operationer og deltagelse i det danske totalforsvar. Det er den første af de to opgaver, som bliver den største udfordring.

Signalerne fra udlandet er klare: De lande, der ønsker at levere hærstyrker til internationale operationer i fremtiden, skal have kampklare og deployérbare enheder, der kan understøttes fra hjemlandet. For at leve op til kravene satses der på, at fremtidens hær får færre, men mere robuste og relevante enheder, der er egnet til operationer uden for landets grænser.

Danske Division I regeringens udspil bliver Danske Division rammen om det internationale arbejde med en stab, en telegrafbataljon, to brigader og en række divisionstropper. Brigaderne udgør grundstammen om Hærens fremtidige kapaciteter, der indeholder alle våbenarter og alle typer af våben. Der er tale om en afbalanceret sammensætning, der muliggør selvstændig indsættelse

Side 6

Danske specialstyrker skal øges i antal på grund af den stadig stigende efterspørgsel efter dem i internationale operationer.

Foto: B. S. Christiansen.

til løsning af alle opgavetyper.

Brigaderne opbygges, som vi kender det, af afdelinger og underafdelinger og vil langt hen ad vejen være den værktøjskasse, hvorfra Hæren kan sammensætte og udsende enheder til internationale operationer.

Divisionens hovedkvarter skal være med i NATO pulje af Deployable Forces. Det er hensigten, at Danske Division tilknyttes Allied Command Europe Rapid Reaction Corps.

Enhederne vil desuden kunne tilknyttes Multinational Corps North East, der har hovedkvarter i Polen.

Indsatsklar brigade Flagskibet i Hærens forandring bliver, hvis oplægget fra regeringen bliver til et politisk forlig, en ny 1.

Brigade, som skal være på højt beredskab. Brigaden skal bemandes med fastansat personel og vil være på tilnærmelsesvis fuld orga-

nisatorisk styrke.

Brigaden er tiltænkt en rolle som hærens »first in« kapacitet med hurtig reaktionsevne og vil i princippet være i stand til at løse opgaver i hele NATO-alliancens opgavespektrum. Det vil også sige deciderede kampopgaver og periodevis deltagelse i NATO Response Force.

Efter DIB-koncept Ligesom den nuværende internationale brigade (DIB’en) kommer 2.

Brigade til at bestå af både fastansat og personel på reaktionsstyrkekontrakt. Hovedopgaven for 2. Brigade bliver at opretholde allerede igangværende internationale missioner.

Derfor vil 2. Brigade være på et lavere beredskab end 1. Brigade.

Brigaden kan indsættes i samme operationstyper som 1. Brigade, men indsættelsen kræver et vist varsel med henblik på endelig opstilling HÆRNYT 1-2004

TEMA: HÆRENS FREMTID/BEREDSKAB og uddannelse af enheden, inden den sendes ud.

Divisionstropper Divisionstropperne omfatter bl. a. telegrafenheder, et UAV-batteri (enheder som styrer ubemandede fartøjer, red.), artilleripejleradarenhed, en luftværnsmissilafdeling, en ingeniørbataljon, et elektronisk opklaringskompagni, et militærpolitikompagni og et CIMICkompagni.

Nogle af divisionstropperne kommer på højt og andre på lavere beredskab. Divisionstropperne kan situationsbestemt indsættes integreret i et dansk styrkebidrag og skal derfor have et nært øvelsessamarbejde med brigaderne.

Alternativt kan divisionstropperne blive stillet til rådighed som korpstropper for allierede korpshovedkvarterer. Divisionstropperne skal være med i NATO’s pulje af Deployable Forces, hvilket vil sige, at forsvaret skal være i stand til at transportere og støtte dem under en international operation.

Rammen Det er blandt andet de uddannelsesmæssige hensyn, som spiller ind i begrundelsen for at bevare en divisionsstruktur i Danmark.

En division udgør en afgørende ramme for officerers føringsuddannelse og for at træne samvirke mellem enheder. En division er også en væsentlig forudsætning for at kun operere gnidningsløst i internationale operationer med flere divisioner, der er organiseret i korps. Har Hæren ikke førere og enheder, der kan virke på korpsniveau, kan Hæren ikke fastholde et professionelt stade og heller ikke indpasse danske styrker i en multinational styrke.

Dette var således helt afgørende for, at Hæren kunne rykke hurtigt ind i Irak side om side med bl. a. amerikanske og engelske styrker.

Flere fastansatte logistiksoldater Med så mange enheder på højt beHÆRNYT 1-2004

redskab bliver der også en betydelig udfordring for Hærens logistikenheder, som skal stå for forsyningerne til de udsendte danske styrker. En del af logistikenhederne er i oplægget samlet i Den Danske Operative Logistikgruppe (DANOPLOG), som skal have kapacitet til at støtte en forstærket brigade i højt beredskab.

Logistikgruppen forventes som udgangspunkt at bestå af en stab og et stabskompagni bemandet med fastansat personel, en transport- og forsyningsenhed bemandet med hovedsageligt fastansat personel, et felthospital og et »National Support Element« bemandet med fastansat personel.

En enhed med kadrebemandet personel har kun nøgleposterne besat, og hvis den skal op på fuld styrke, skal der aktiveres folk på reaktionsstyrkekontrakter.

Logistikgruppen kan foruden en forstærket brigade på højt beredskab også understøtte en længerevarende international operation.

Større Jægerkorps Udviklingen efter 11. september 2001 og ikke mindst erfaringerne efter de danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation Enduring Freedom har vist, at specialoperationsstyrkerne spiller en væsentlig rolle i nuværende og forventeligt også i fremtidige konflikter. Jægerkorpset vil også fremover udgøre Hærens specialoperationsstyrke på meget højt beredskab.

Det er hensigten at øge korpsets samlede styrke blandt andet for at kunne imødekomme den stadigt større efterspørgsel efter specialoperationsstyrkebidrag til indsættelse i internationale operationer.

Nyt materiel I regeringens udspil er der lagt op til anskaffelse af meget nyt materiel til Hæren. Der er blandt andet tale om nye kommunikations- og føringssystemer, opklaringskøretøjer, infanterikampkøretøjer, pansrede patruljekøretøjer, en indledende anskaffelse af et moderne ildstøttesystem, bjærgningskøretøjer, ingeniørmateriel og logistik – herunder opdatering af felthospital, indsatskøretøjer og specialmateriel samt ABC-materiel.

Ny type værnepligt Der er i oplægget lagt op til, at den hidtidige mobiliseringsbaserede del af den danske hær nedlægges, og der vil altså ikke længere blive indkaldt værnepligtigt personel med henblik på at kunne opstille mobiliseringsenheder.

Det er dog tanken fortsat at bevare værnepligten og lade et antal værnepligtige soldater gennemføre en grundlæggende totalforsvarsuddannelse af cirka tre måneders varighed.

Indholdet i den grundlæggende uddannelse vil blandt andet omfatte grundlæggende militære færdigheder af betydning for en totalforsvarsrolle, herunder undervis-

Værnepligten bevares, men i en helt ny form. Foto: K.-I. Bæk.

Side 7

TEMA: HÆRENS FREMTID/BEREDSKAB

Der vil blive brug for flere specialenheder, men dermed skal man ikke tro, at der bliver slækket på hverken de psykiske eller de fysiske krav. Aspiranterne vil fremdeles blive kørt drønhårdt. Foto: B. S. Christiansen.

ning i ABC-tjeneste, førstehjælp, brandbekæmpelse, betjening af håndvåben samt optræden i mindre enheder.

Det skal understreges, at det ikke er hensigten at nå alle de uddannelsesmål, vi kunne med den hidtidige værnepligt. Der er lagt op til noget andet og nyt (se artiklen om forslaget til en ny form for værnepligt).

Yderligere ni måneder Udover at uddanne et antal værnepligtige soldater i en række grundlæggende færdigheder af stor værdi for totalforsvaret og som basis for en eventuel videre militær uddannelse, vil tre måneders uddannelsen også udgøre en værdifuld rekrutteringsbase for soldater til henholdsvis reaktionsstyrkekon-

trakter og fastansættelse. De værnepligtige soldater kan ved afslutning af den grundlæggende totalforsvarsuddannelse tegne en reaktionsstyrkekontrakt med henblik på at indgå i enheder, der er tilmeldt NATO´s pulje af Deployable Forces. Kontrakten forpligter soldaten til at gennemføre en uddannelse på i alt ni måneder i umiddelbar forlængelse af den grundlæggende tre-måneders uddannelse, hvorefter soldaten kan blive udsendt i en international mission, hjemsendt eller fastansat.

sættelse af Hærens enheder og kapaciteter. Regeringen har lagt sit udspil ud, men det sidste politiske ord er næppe sagt i den sag.

Regeringen har præsenteret sit udspil til et nyt forsvarsforlig, og de politiske forhandlinger er gået i gang. Hæren håber, at der bliver indgået et flerårigt forlig med bred opbakning, så arbejdet med at virkeliggøre forliget kan gå i gang.

(Regeringens udspil kan i sin helhed læses på www.hok.dk)

Garnisonering Hærens støttestruktur bestående af kaserner, skoler og lejre skal tilpasses således, at den er netop tilstrækkelig til at tilgodese tilvejebringelse, opretholdelse og ind-

Leopard 2 bliver ene om at repræsentere dansk panser. Al uddannelse af kampvognspersonel skal fremover foregå ved Jydske Dragonregiment i Holstebro.

Foto: HMAK.

Side 8

HÆRNYT 1-2004

TEMA: HÆRENS FREMTID/BEREDSKAB

National beredskabsplan i både freds- og krigstid Af J. Flarup, Major, Planlægningssektionen i staben ved Hærens Operative Kommando

Efter ca. to års arbejde forventes såvel den Nationale Beredskabsplan som Forsvarets Beredskabsplan at blive udsendt i april i år.

Denne artikel behandler alene den Nationale Beredskabsplan.

På baggrund af hændelsen den 11. september 2001 blev der igangsat et omfattende arbejde med tilpasning af de nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige planer og aftaler.

Det tidligere plankompleks var gennem årene efterhånden udbygget i en sådan grad, at det fulde overblik alene kunne skabes ved et omfattende studie og indsamling af mange forskellige direktiver, bestemmelser og planer.

Arbejdsgruppe Det blev derfor besluttet, at nedsætte en arbejdsgruppe i regi af kriseberedskabsgruppen med deltagelse af repræsentanter fra Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Formålet var at udarbejde ét overordnet nationalt beredskabsmæssigt plankompleks, der tilgodeser en anvendelse under alle forhold, såvel i fredstid som under krigstilstand. Da det var hensigten, at planen skulle anvendes på det centrale niveau i administrationen i Danmark, blev der i løbet af 2002 og 2003 holdt møder med blandt andet Miljøstyrelsen, Trafikministeriet, Søfartsstyrelsen, IT- og Telestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen.

HÆRNYT 1-2004

Hvert ministerium og styrelse er selv ansvarlig for opretholdelse af eget beredskab og udarbejder på baggrund af den Nationale Beredskabsplan, som er det fælles referencegrundlag, egne planer til anvendelse indenfor egen sektor. Et eksempel herpå er Forsvarets Beredskabsplan.

Planen Den Nationale Beredskabsplan indeholder – da den som en fælles central plan dækker alle sektorer – alene de overordnede forhold for den detaljerede planlægning og gennemførelse af beredskabsforanstaltninger. Planen er opbygget med et generelt kapitel, der indeholder en beskrivelse af den nationale krisestyringsorganisation samt en beskrivelse af beredskabets opgaver og organisering ved politiet, forsvaret, redningsberedskabet og den civile sektor.

Derudover er planen kapitelinddelt efter emner og indeholder områder som sikkerhedsmæssige trusler, naturkatastrofer, olie og kemikalieforurening til søs, forhold ved skibsforlis, flystyrt og togsammenstød, CBRN-beredskab (CBRN

= kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear), trusler mod sundheden, energiforsyningen, IT- og telesektoren, drikkevandsforsyning, fredsmæssig ammunitionsrydning, luftrumskontrol og adgang til de danske stræder og søterritorium. I tilknytning til planen er der udarbejdet en database, som er et hjælpeværktøj i forbindelse med en række generelle beredskabsforanstaltninger.

Nationale beredskabsniveauer fastsættes af Regeringens Sikkerhedsudvalg efter indstilling fra Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål og i henhold til anbefalinger fra Kriseberedskabsgruppen. Efter at det nationale beredskabsniveau er fastlagt, udbredes det til samtlige sektorer på følgende måde: Ved varslede hændelser indkaldes der til møde i Beredskabsstyrelsen.

Ved uvarslede hændelser kontaktes sektorerne via Rigspolitiet og i henhold til sektorernes beredskabsplaner.

Forsvarets Beredskabsplan vil blive behandlet i en senere artikel.

Beredskabsniveauer HVID (Alm. Dagligt beredskab) = Der eksisterer ikke eller er ingen indikationer på en umiddelbar hændelse. Alle myndigheder har beredskabsplaner, der sikrer, at opgaverne kan løses under øget beredskab.

GRØN (Let forhøjet beredskab) = Der eksisterer en generel beredskabsmæssig trussel eller varsel herom. Skal kunne holdes tidsubestemt.

GUL (Væsentligt forhøjet beredskab) = Der eksisterer en øget trussel eller et mere konkret varsel. Skal kunne opretholdes i måneder.

ORANGE (Markant forhøjet beredskab) = Der eksisterer en erkendt trussel eller der er indtruffet en konkret hændelse. Forventes kun anvendt i en begrænset tidsperiode.

RØD (Fuldt etableret beredskab) = Der er en specifik trussel i tid og rum, eller der er indtruffet en meget omfattende national hændelse. Forventes kun anvendt i en begrænset tidsperiode.

Side 9

TEMA: HÆRENS FREMTID/BEREDSKAB

Tre måneders værnepligt på en helt ny måde Af N. J. Fjord Nielsen og Kim Nielsen, majorer i staben ved Hærens Operative Kommando

Regeringen har foreslået, at værnepligten skal være på tre måneder, og det er et udspil, der bør tages alvorligt, for der er tale om noget helt nyt, som kan vise sig at være ikke mindre end revolutionerende.

Egentlig burde man have fundet på et andet navn end værnepligt, for dette begreb forbinder de fleste med den eksisterende soldateruddannelse, hvor de første tre måneder er den såkaldte rekruttid.

Og alle tidligere soldater husker sikkert kun alt for godt deres første tid i forsvaret, så en periode af den type virker bestemt ikke tillokkende, og udbyttet vil de fleste nok også huske som noget begrænset.

Her er der imidlertid tale om noget helt nyt, som kan vise sig at indeholde så mange fordele, at man nødvendigvis må give det en chance og afprøve det i praksis. Og der er udarbejdet en plan for, hvordan det kan gøres.

Forløbet Alle egnede værnepligtige skal ifølge forslaget gennemføre en indledende totalforsvarsuddannelse på tre måneder. Efter de tre måneder har den værnepligtige to muligheder. Han kan sige tak for denne gang, og det var så den militærkarriere. Eller han kan have fået så meget blod på tanden, at han tegner en kontrakt om yderligere tjeneste.

Hvis han gør det, så efterfølges de tre måneders tjeneste af yderligere ni måneders tjeneste, som også indeholder en uddannelse, som gør ham i stand til at deltage i internationale missioner.

Efter i alt 12 måneder – som har

Side 10

gjort soldaten fuldt uddannet – er der mulighed for fast ansættelse, eller der kan indgås en reaktionsstyrke-kontrakt, som medfører en eller flere udsendelser i internationale operationer.

Sådan ser det lidt forenklede forløb ud, for der er selvfølgelig nogle bindinger – rettigheder og pligter – når man indgår en kontrakt.

Det væsentligste er, at det er en fleksibel ordning.

Indholdet Den grundlæggende tre måneders totalforsvarsuddannelse er på 600 timer plus to gange fem øvelsesdøgn. Skematisk er uddannelsen opdelt i en række moduler, men disse moduler hænger sammen og afvikles løbende over de tre måneder. Det er altså ikke sådan, at først går man igennem modul ét, så modul to og så videre.

Der startes med en introduktion til soldatertjenesten. Der er afsat 180 timer, der omfatter fag som basisteori, idræt, udvidet førstehjælp, forhold over for masseødelæggelsesvåben, orienteringslære, signaluddannelse samt administration og vedligeholdelse.

Feltuddannelsen er på 100 timer. Heri indgår soldatens enkeltmandsuddannelse, der omfatter ophold og overlevelse i fjendtligt område, feltmæssige færdigheder samt en våbenuddannelse på gevær.

I småstyrkers kamp, der er på 150 timer, lærer soldaten om samarbejdet i mindre hold, og hovedtemaet er »bevogtning af mindre objekter«. Post- og patruljetjeneste samt uddannelse på panserværnsvåben, kamp fra stilling i grupperamme og kamp i skov og bebygget område indgår også.

Under overskriften »Hjælp til den øvrige del af samfundet« får soldaten grundlæggende færdigheder inden for det civilt relaterede beredskab. Hertil er der afsat 100 timer, som indeholder bevogtning af samfundsvigtige installationer – herunder opretholdelse af lov og orden – brandbekæmpelse og redningsuddannelse. Og så er der mil-

jøuddannelse – herunder beskyttelse og rensning.

Til introduktion til de fredsstøttende operationer er der 50 timer, der skal give soldaten en forståelse for, en indføring i og en viden om de internationale operationer samt grundlaget for, om soldaten ønsker at tegner en reaktionsstyrkekontrakt. Fagene er patruljetjeneste, bevogtning, tjenesten på en observationspost eller ved et checkpoint og eskortetjeneste. I denne del sammenstilles en række af de lærte færdigheder, og samtidig lærer soldaten at løse opgaver og klare sig i et kaotisk miljø.

I den sidste del af uddannelsen får soldaten en orientering om forsvarets indretning – hæren, søværnet og flyvevåbnet – samt en demonstration af alle våbenarter, så soldaten har et bedre grundlag for at vælge, hvor han eventuelt vil fortsætte sin uddannelse.

Totalforsvaret Hvis soldaten vælger at forlade forsvaret efter den grundlæggende tre måneders tjeneste, så vil han som noget nyt blive overført til et Totalforsvarsregister.

Det betyder, at samfundet inden for de næste tre år vil kunne kalde på ham, hvis der opstår et behov for det ved en miljøkatastrofe, store uheld eller ved en eller anden form for terrorvirksomhed.

Soldaten kan melde sig frivilligt til alle eller nogle mere afgrænsede områder. Efter de tre år i Totalforsvarsregistret er soldaten en »fri« mand. Hvis han ønsker det, kan han naturligvis søge om optagelse i hjemmeværnsenheder eller i det frivillige civile beredskab.

Eller søge tilbage til forsvaret.

Idéen er altså, at samfundet kan trække på soldatens færdigheder og anvende ham til at løse en række begrænsede opgaver, hvis der bliver brug for det.

De tre år er så kort en periode, at færdighederne stadig er til stede, så samfundet står med en »multi-arbejdsmand«, der kan indgå i mindre hold og løse en række opgaver, som han er uddannet til.

HÆRNYT 1-2004

TEMA: HÆRENS FREMTID/BEREDSKAB Belønning De tre måneders tjeneste vil give soldaten en række kompetencer, og dem er der mulighed for, at man kan godskrive ham, hvis han søger ind til brand- og redningstjenesten, erhvervsskolerne, vagtselskaber, politiet og naturligvis forsvaret.

Rekruttering De tre værnepligtsmåneder er grundlaget for, at forsvaret kan tegne kontrakt med nogle af de værnepligtige med henblik på fastansættelse eller indgåelse af en reaktionsstyrke-kontrakt. Hensigten er, at forsvaret i den fremtidige struktur tegner kontrakt med ca. 20 procent af de værnepligtige.

Usikkerhed Det vides selvfølgelig ikke med sikkerhed, om det er muligt at tegne det nødvendige antal kontrakter på denne måde. Men der er lagt op til, at den grundlæggende tre måneders tjeneste skal være meget intensiv og ledet af erfarne instruktører og dermed i høj grad leve op til de unges forventninger til en spændende uddannelse, som de også vil kunne få personligt gavn af.

Men det er vigtigt at få slået fast, at med de tre måneders tvungen tje-

neste belaster forsvaret 80 procent af de unge alene i denne periode.

I det gamle system skulle de være i forsvaret i otte-ti måneder afhængig af våbenart, og hovedbegrundelsen var, at de efter værnepligten skulle overgå til lægdsrullen og derefter stå i mobiliseringsstyrken i en længere årrække.

Med mobiliseringsstyrkens afskaffelse er der ingen grund til, at forsvaret har de unge mennesker fra den fjerde måned, hvis de ikke ønsker en kontrakt og en udsendelse. Det er spild af de unges tid i et halvt års tid, og det gavner ikke forsvaret.

Det er den væsentligste årsag til, at værnepligtstiden ikke skal være længere – for eksempel seks måneder. En fordobling af tjenestetiden vil ikke kvalificere de værnepligtige til at deltage i løsningen af forsvarets internationale opgaver, så en forøgelse er reelt set ressourcespild og spild af tid.

Særlige forhold Forsvaret står for bevogtningen af de kongelige slotte og for hesteskadronen, der bruges ved ceremonielle lejligheder. Der vil stadig være mulighed for frivilligt at melde sig til at aftjene værnepligt hos Den Kongelige Livgarde på otte måneder. Der er brug for 660 soldater

Tre måneders værnepligt 600 timers uddannelse og 2x5 dages øvelse Grundlæggende soldatertjeneste 180 timer Feltuddannelse

Småstyrkers kamp

Hjælp til den øvrige del af samfundet

Introduktion til fredsstøttende operationer

100 timer

150 timer

100 timer

100 timer

fordelt på tre indkaldelseshold om året. Til Hesteskadronen er der brug for 80 værnepligtige fordelt på to indkaldelseshold og med en tjeneste på 12 måneder. Til Kongeskibet Dannebrog er der brug for 40 værnepligtige på ét hold, der skal forrette tjeneste i 35 uger.

Eksemplerne oven for er alle taget med udgangspunkt i Hæren, der har langt de fleste værnepligtige, men der er tilsvarende muligheder og planer for de værnepligtige i søværnet og i flyvevåbnet.

Prøv det Forslaget om tre måneders værnepligt indeholder således en række positive ting. Den enkelte værnepligtige kan selv vælge, hvor »meget« soldat han vil være. Forsvaret får de soldater, der er brug for til fastansættelse og til udsendelse i internationale operationer, og disse soldater er frivillige, motiverede og veluddannede. Endelig får samfundet en mulig totalforsvarskapacitet, som der kan trækkes på, hvis behovet opstår.

Det vurderes også, at det nye system er billigere end det gamle, og så er det først og fremmest mere målrettet og mere effektivt. Den enkelte soldat modtager lige netop den rigtige uddannelse i forhold til den opgave, soldaten skal løse – enten i totalforsvarssammenhæng eller i forbindelse med forsvarets internationale engagement.

Derfor er der grund til ikke alene at overveje det nye system. Det bør afprøves i praksis. Hvis det ikke virker helt som forudset, så kan det naturligvis justeres, og hvis det viser sig umuligt at praktisere, så kan man jo let gå tilbage til det gamle system – eller eventuelt helt afskaffe værnepligten.

Men fortjener værnepligten og alle dens gode sider ikke, at den får chancen for at bevise, at den stadig kan bruges på en ny og moderne måde?

Orientering - demonstrationer 20 timer

HÆRNYT 1-2004

Side 11

Elektronisk KrigsførelsesKompagni:

Skæg og blå briller er lagt på hylden Af Torben Sørensen kaptajn, PIC/ST/HOK

Elektronisk Krigsførelseskompagni har lagt hemmeligheden bag sig. Kun det, kompagniet finder ud af, er hemmeligt. Til gengæld kræver det adskillige års øvelse at afsløre planer ved at lytte til radiokommunikation.

Uden om den kun knapt to år gamle bygning på Ryes Kaserne er der et højt hegn. Bygningen er også videoovervåget.

Men så hemmelig er det nu heller ikke der inde hos Elektronisk Krigsførelseskompagni (EKKMP).

- Vi har lagt skægget og de blå

briller på hylden. Og vi går heller ikke baglæns ind ad døren for at se ud som om, vi er på vej hjem, fortæller kompagnichefen, major Carsten Madsen.

I stedet kan han vise en supermoderne bygning frem, skræddersyet til et kompagni, som ikke har til opgave at slås og angribe.

Men at lytte sig frem til hvad det egentlig er, fjenden har af planer.

I de »gode gamle dage« under den kolde krig havde kompagniet, eller den gang kompagnierne, til opgave at følge med i, hvad østtyske og polske enheder lavede. Fra Danmark lyttede man med på radioen, når styrkerne holdt øvelse i deres hjemlande. Dengang kom der ikke noget ud om, hvad EKKMP lavede. Dengang var hegnet hermetisk lukket.

Store krav Til hverdag med det nuværende trusselsniveau står porten åben.

Kompagniet bruger dagligdagen

til at blive bedre til at lytte, analysere og pejle sig frem til, hvad danske enheder laver på øvelser, fortæller Carsten Madsen. Med jævne mellemrum deltager EKKMP dog også i udenlandske øvelser og har et nært samarbejde med et engelsk telegrafregiment.

Kompagniet rekrutterer sine folk blandt fortrinsvis Telegrafregimentets andre enheder, og det er ikke hvem som helst, der finder nåde for kravene til at blive en del af kompagniet. Der bliver holdt optagelsesprøve, hvor de sproglige evner, koncentrationsevner og simultankapacitet bliver prøvet af.

For det at sidde og lytte til en radiokommunikation på et fremmedsprog og få noget brugbart ud af det, ja, det kræver træning.

- Det tager tre-fire år at uddanne en god lytter, siger Carsten Madsen. En lytter skal beherske et fremmedsprog godt nok til at kunne forstå radiomeldingerne.

Pejlevognen er normalt gemt godt af vejen på en fordelagtig lytteposition.

Men sådan ser den altså ud, let genkendelig på sin her nedlagte pejleantenne, som ligner radaren på en AWAC i noget mindre format.

Foto:

Side 12

HÆRNYT 1-2004

Hvad vi laver er ikke nogen større hemmelighed. Det er straks noget andet med det, vi lytter os til. Det holder vi tæt til kroppen og forsyner kun de relevante personer og myndigheder med vores viden, siger kompagniets chef, major Carsten Madsen, her foran kompagniets motto: Stille og stærk.

Han skal dernæst kunne viderebringe observationerne til en analytiker, der kan begynde at udlede, hvad fjendens eller modpartens planer er. Lytterne skal kunne sidde timevis ved radioen og blot lytte med.

Succes i Kosovo - Der er sådan set ikke noget hokus-pokus i det, vi laver, siger Carsten Madsen.

Det er ganske enkelt et spørgsmål om finde den rigtige frekvens og at være god nok til at forstå koder, kodepunkter med mere. Evnerne har faktisk kommet danske soldater til gode i flere omgange. Det har været i Kosovo, hvor lytterne og analytikerne har afsløret, hvad demonstranter og uromagere har talt om over radioerne i forbindelse med uroligheder. Der er kompagniets evner blevet brugt som ren force protection, som har hjulpet cheferne på stedet til at styre optøjerne og dæmpe dem, før de eskalerede, fortæller Carsten Madsen.

Siden den kolde krig og neddroslingen af større Nato-øvelser, så har kompagniet ændret sit øvelsesmønster til at være på, når danske bataljoner eller brigader tager på øvelser. Så tager EKKMP med på en lytter.

En lytter skal kunne koncentrere sig over længere perioder. Det er derfor ikke uden grund, at der er en optagelsesprøve til at komme i EKKMP. HÆRNYT 1-2004

- For nyligt var vi i Oksbøl, mens en dansk brigade var i Hærens Taktiske Træner. De blev meget overraskede over, at vi på kun et halvt døgn havde afsløret deres plan og kunne tegne deres angrebskalke, beretter Carsten Madsen. De gamle regler om tænktast-tal og skjuleord blev i den forbindelse genopdaget.

Intensiv arabisk Kompagniet er netop gået ind i ny fase. Hvor man tidligere uddannede sig i primært russisk, så skal lytterne fremover lære at lytte arabisk. Det vil tage godt et års tid at omstille sig til blot at kunne sproget. Dernæst kommer rutineringen.

Konstablerne skal fra august på intensiv sprogkursus for at lære arabisk, men allerede nu har de to gange ugentligt undervisning i det nye sprog. Samtidig er man i gang med at opbygge en simulator, så man kan øve sig endnu mere intensivt uden at skulle ud i felten. Selvfølgelig skal soldaterne rutineres i feltforhold, men procedurerne kan sagtens indlæres under garnisonsforhold.

Radioerne er nemlig ligeglade med, om de bliver stillet op i øvelsesterrænet eller på kasernen.

Fakta om EKKMP Kompagniet består af fire delinger samt en kommandodeling. I alt 197 mand i krigsorganisation og 122 i fredsstruktur.

EKKMP rekrutterer selv sine folk.

De skal gennem Elektronisk Krigsførelse Grunduddannelse og bliver dernæst vurderet over godt fem måneders prøveperiode.

Kravene til folkene er sprogøre, udholdenhed, koncentrationsevne og simultankapacitet.

KMP har eget sproglaboratorie med moderne IT-udstyr.

EKKMP har tre grene af uddannelser, som i grove træk består af: Lytterne: lytter til radioerne Analytikerne: analyserer lytternes resultater og er med til at udlede modpartens planer Pejlerne: sørger for opstilling af antennerne til at lytte med Kompagniet lytter på HF, VHF og UHF. EKKMP lytter på afstande op til flere hundrede kilometer, men pejleantenner stilles i mange tilfælde op helt fremme ved kamppladsen. Antennerne er op til 25 meter høje.

Typisk lytter kompagniet på brigade-niveau og højere.

EKKMP har flagermusen som vartegn. Flagermusen orienterer sig ved at sende radiobølger ud og lytte til dem, når de kommer tilbage. Den danner en form for elektronisk billede af kamppladsen.

EKKMP motto er: Silens Et Fortis – Stille Og Stærk.

Side 13

Traditionelle opslagstavler et vigtigt redskab for hvervning hos Livgarden Af Bjarne Jæger Christensen premierløjtnant, Den Kongelige Livgarde Den vigtigste opgave for i Hæren i dag ervel nok løsningen af de internationale opgaver.

Hærens reaktionsstyrker udgør en stor del af den samlede løsning af disse opgaver, men hvorledes opstilles disse, og hvordan hverver vi til dem?

Ved Den Kongelige Livgarde (LG) har man grebet denne opgave an på en gennemrationel måde, og den kan forhåbentligt inspirere andre.

Opstillingen af reaktionsstyrker Den Kongelige Livgarde er pålagt opstillingspligt- og personelopstillingspligt for følgende reaktionsstyrkeenheder: - En motoriseret panserværnsraketdeling og en sikringsdeling, som begge indgår i stabskompagniet ved Den Danske Internationale Brigade (DIB), - To sikringssektioner, en sikringsgruppe og en sikringsdeling som alle indgår i fjerde trænbataljon ved DIB, - To pansrede infanterikompagnier, ét ved IV bataljon Prinsens Livregiment og ét ved II bataljon Gardehusarregimentet, begge ved DIB, - Headquarters Company ved Multinational Stand-by High Readiness Brigade for United Nations Operations (SHIRBRIG).

Opgaven for LG omfatter at stille funktionsuddannet personel som i tal udgør 619 personer, der til stadighed skal være klar til udsendel-

Side 14

se. 45 af disse (ca. 7%) bør, af hensyn til specieluddannelse og varetagelsen af den daglige administration, være mobiliseringsplaceret fast tjenestegørende personel.

Tilbage er ca. 580 stillinger, som skal besættes af rådighedspersonel, som til dagligt ikke har deres gang i forsvaret.

Disse ansættes på fire-årige reaktionsstyrke rådigheds kontrakter, som indebærer at de færdiguddannes som soldater (gennemfører resterende uddannelse) og i nødvendigt omfang gennemgår vedligeholdende uddannelse en gang om året for at vedligeholde deres soldatermæssige færdigheder.

Udsendelse Derudover udsender LG styrker til international tjeneste ca. en gang om året. Der er her tale om enheder, som er specielt sammensat til løsningen af den specifikke opgave og altså ikke nødvendigvis en standard reaktionsstyrkeenhed.

Personellet i disse enheder udgøres primært af personel, der skriver rådighedskontrakt, og derefter udsendes på en tillægskontrakt til denne.

Normmæssigt er sammenhængen mellem personel, der skriver kontrakt med reaktionsstyrkerne og derefter udsendes på tillægskontrakt, normalt god, hvilket betyder at størstedelen udsendes i forlængelse af første samlede uddannelse.

Der kan dog opstå problemer, når personellets uddannelse og designering i reaktionsstyrkerne ikke tilsvarer det, som skal udsendes i den aktuelle situation.

Hvervning Dette medfører, at LG i gennemsnit skal hverve ca. 150 personer årligt. Herudover skal der hverves personel til erstatning i forbindelse med opsigelse af kontrakter før tid med mere. Da LG uddanner ca.

900 værnepligtige, burde dette være en overkommelig opgave.

Man skal dog holde sig for øje, at nogle funktioner kræver specieluddannet personel, som det efter afslutning af værnepligten ikke umiddelbart er muligt at gennemføre omskoling til.

Ved LG gennemføres en foredragsrække vedrørende international tjeneste og det at have reaktionsstyrkekontrakt. Foredragsrækken omfatter generelt den eksempelvise orientering, som Forsvarets Værnepligt og Rekruttering anbefaler via deres intranetside, men er tidsmæssigt tilpasset værnepligtens længde, og den særlige tjeneste der forrettes ved LG. Foredragene gennemføres af fast tjenestegørende personel, der selv har været udsendt indenfor de sidste par år og med inddragelse af rådighedspersonel på reaktionsstyrkekontrakt.

Som supplement til denne foredragsrække har LG opsat et antal opslagstavler, hvorpå forhold vedrørende reaktionsstyrkekontrakten gennemgås, og hvor soldaterne kan følge med i nyheder fra missionsområder rundt omkring i verdenen.

Opslagstavlen Tavlerne er opsat i indkvarteringsbygningerne, hvor de værnepligtige soldater bor, samt andre velbe-

HÆRNYT 1-2004

Opslagstavler er en vigtig del af hvervningen hos Den Kongelige Livgarde. Foredrag og erfaringsudveksling er godt, men foregår typisk på bestemte tider, hvorimod tavlerne dagligt/ugentligt opdateres med nyheder fra de forskellige missionsområder.

søgte områder på Livgardens Kaserne i København og Garderkasernen i Høvelte. Udover at informere mulige ansøgere om reaktionsstyrkekontrakten giver tavlen nemlig også andet personel mulighed for at følge med i de af regimentet opstillede enheders dagligdag som udsendt.

Opslagstavlerne er opdelt i to hovedområder. Den venstre halvdel beskriver: - forhold vedrørende og mulighederne for at skrive reaktionsstyrkekontrakt, - hvilke enheder, der kan tegnes kontrakt med, - uddannelsesforløbet, - forhold vedrørende løn, ydelser og frihed, - tillægskontrakten og frivillige udsendelser, - mulighederne for at indhente yderligere information.

Denne halvdel er delvis statisk, hvilket skal forstås på den måde, at indholdet udskiftes efter behov.

For eksempel når regimentets opstillingspligt ændres eller nye muligheder for at skrive kontrakt opstår.

Højre halvdel af tavlen omfatter nyheder og aktuel information fra de steder, hvor LG enten har udsendt eller skal udsende personel HÆRNYT 1-2004

til. For eksempel er der p.t. ophængt det ugentlige nyhedsbrev fra det pansrede motoriserede infanterikompagni i Kosovo, det daglige indlæg fra Hærens Operative Kommandos telefonavis, den ugentlige dagbog fra bataljonen i Kosovo og billeder fra missionsområdet. Desuden opsættes på skift nyhedsbreve fra missionerne i Bosnien, Afghanistan og Irak.

Denne halvdel af tavlen udskiftes dagligt.

Erfaring Erfaringerne med tavlerne er overvældende positive. Generelt er de meget anvendt af specielt de værnepligtige, som her følger med i, hvorledes situationen er i det område, hvor de har mulighed for at

blive udsendt til i forlængelse af deres værnepligt. Tavlerne kræver tilsyn et par gange om ugen og er nemme at vedligeholde, når de først er på plads.

For at sikre kontinuitet og en optimal opgaveløsning af de internationale opgaver har LG samlet alle opgaver omkring den internationale tjeneste ved den kadrebemandede III bataljon. Bataljonen er i denne forbindelse også pålagt ansvaret for opdatering af tavlerne og gennemførelse af foredragene.

Selvom tavlerne er gode, kan informationerne dog ikke stå alene, og den bedste rekruttering opnås først og fremmest ved korrekt og saglig information samt en kontinuerlig dialog med den værnepligtige.

Side 15

Historierne skal ud …Nettet er sagen Flere informationer og nye artikler lægges dagligt ud på HOK’s hjemmesider på internet og intranet. Over de seneste tre år er vi på internettet gået fra ca. 150 dagligt besøgende læsere til over 2000 læsere. Intranettet har naturligvis langt flere besøgende, da dokumenter herfra benyttes i det daglige arbejde.

Den gode udvikling i læserskaren er sket ved at benytte hjemmesiden mere aktivt til informationsudveksling. Vi vil naturligvis fortsætte produktudviklingen.

så interessante? Det skyldes ganske enkelt, at mindst 75% af den danske befolkning har daglig adgang til nettet på enten arbejde eller privat. Information på hjemmesiderne kan ligeledes leveres hurtigt, og man kan som læser tillade sig at være meget selektiv i sin udvælgelse af emner og artikler på hjemmesiderne.

Vi mærker også interessen på anden måde. Vi registrer næsten dagligt at borgere og medarbejdere skriver og stiller spørgsmål på mail til HOK. Vi besvarer naturligvis alle henvendelser, når blot afsenderens fulde navn og…

Vi skulle hilse og sige….

Hvorfor er hjemmesiderne

…adresse fremgår af mailen.

Hjemmesiderne benyttes også af journalister som kilde til nye historier i aviser og på TV. En nylig undersøgelse i Ugebrevet Mandag morgen viste, at 59 af 60 adspurgte journalister benytter denne metode. Meget enkelt kan informationer på hjemmesiderne blive omsat til artikler i aviser og elektroniske medier og dermed kommer det ud til en endnu bredere kreds af interesserede.

Den er næsten hjemme!

I 2003 har vi brugt meget tid på at

Side 16

Af Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando

opdatere vores hjemmesider til Forsvarets nye fælles design og struktur. Det nye profil skal gerne resultere i et mere overskuelig og

brugervenlig opsætning. Alt sammen til læsernes fordel, så de får lettere adgang til informationerne.

Med et enkelt klik med musen kan man komme fra HOK hjemmeside til andre af Forsvarets hjemmesider.

Vi har også i de senere år lagt os i selen for at få flere informationer lagt ud, således at alle vores brugere kan føle sig opdaterede ved løbende at gå ind på vores hjemmesider. Vores ambition om hver dag at præsentere nye artikler på vores hjemmesider er næsten allerede i hus. Det næste mål er at HÆRNYT 1-2004

opnå en bredere informationsdækning på nettet. Her må alle interesserede gerne medvirke. Er man ved at brænde inde med en god artikel eller forslag til en historie, så tøv ikke, men send den til HOK eller til et andet tjenestested, så den kan lægges ud og dermed formidles til en større kreds.

Vi skal med andre ord udvikle hjemmesiderne til en blandet landhandel af informationer, som kan ramme så mange aktivt interesserede som muligt.

Sidste år så et debatforum dagens lys. Her kan alle udveksle oplysninger og erfaringer. Ikke mindst pårørende til udsendte soldater benytter sig af dette forum til at udveksle informationer.

Man kan også tilmelde sig vores abonnementsordning, så får man straks nyhederne sendt, når de præsenteres på hjemmesiderne.

Ordningen vil blive forbedret i den nærmeste fremtid, så nyhederne kommer endnu hurtigere ud.

Vi har en helt klar interesse i, at hjemmesiderne bliver så levende som mulige.

I 2003 har vi forsøgt os med daglige reportager til JyskeVestkysten under missionsorienteret uddannelse i Oksbøl. To journalister var i en uge samplaceret med øvelsesledelsen i Oksbøl for at kunne følge og beskrive den missionsforberedende uddannelse på nærmeste hold. HOK havde naturligvis mulighed for at linke til historierne på avisernes hjemmesider. Vi har vi-

dere aftalt med de landdækkende aviser, at vi kan linke til artikler om Forsvaret. Det sker nu under særlig aftalte retningslinier, hvorigennem medierne som sideeffekt også får reklame for deres produkter.

Ny teknik I 2004 vil et nyt brugervenligt styringssystem, der effektivt og automatisk holder styr på hjemmesidernes dokumenter og indhold, blive introduceret. Content Manager Systemet (CMS), som det kaldes, er allerede så småt blevet taget i anvendelse, og nye funktionaliteter vil løbende blive tilkoblet.

Systemet er udviklet i samarbejde mellem Forsvarskommandoens Informatikstab og Koncernfælles IT Driftsmyndighed (POKDM). Serverne med mere samles ét sted (hos TDC), hvilket i praksis betyder stordriftfordele og færre udgifter for myndighederne. Det bedste ved systemet er, at det er betalt centralt, således at myndighederne ikke har udgifter ved at overgå til det nye system.

Systemet gør det muligt at opdatere hjemmesider, uden at man er en decideret IT-nørd, blot man har et basalt PC kendskab. CMS vil blive udviklet med et fotogalleri, med et netbetalingsmodul, med mulighed for passwordbeskyttede sider, med bedre navigations- og søgefunktioner, ny grafik, videoarkiv, med et brugerundersøgelsesmodul og med en lang række an-

dre muligheder.

Alle Forsvarets hjemmesider skal gerne med tiden blive tilkoblet det nye system og i sidste ende bidrage til, at hjemmesiderne bliver endnu lettere at redigere og mere levende. I maj i år vil Hærens Operative Kommando og Hærens Materielkommando være tilkoblet systemet. Hjemmesiderne vil herefter være opbygget efter Forsvarets designmanuals retningslinier.

Alle underlagte myndigheder, som råder over hjemmesider, anbefales til fremover at anvende systemet.

Hvad med Hærens fremtid?

På nyhedsfronten fortsætter vi den positive udvikling.

Vi vil gerne kunne vise videoindslag. Vi vil også gerne kunne afspille vores daglige telefonaviser på HOK’s hjemmesider, således at man ikke længere nødvendigvis behøver at skulle gribe telefonen for at aflytte avisen.

Foran os ligger også en kæmpe udfordring med at informere alle medarbejdere om Hærens fremtid og en ny forsvarsaftale, når man kommer så langt.

Informationen til medarbejderne på det enkelte tjenestested vil naturligvis ske gennem den stedlige chef, men vil blive suppleret med information på hjemmesiderne. Vi er allerede i gang på HOK’s hjemmeside, og artiklerne lanceres under rubrikken: Hærens fremtid.

Fortsat god læsning!

Fra portalsiden www.hok.dk er der let adgang til en verden af information. Det gælder dagligdagen, nyheder og udsendte enheders status. Men der er også links til andre militære myndigheder, herunder selvfølgelig alle hærens egne myndigheder. Hjemmesiden er også meget velbesøgt af medierne, som henter inspiration og direkte nyheder her.

HÆRNYT 1-2004

Side 17

ennem de sidste seks måneder har omkring 38 danskere gjort tjeneste i Kabul, Afghanistan, ved hovedkvarteret for »International Security Assistance Force« – ISAF HQ. De fleste har været udsendt fra NATO-stabe, hovedsagelig fra Heidelberg (JHQ C) og Karup (JHQ NE).

To var udsendt som et direkte nationalt bidrag fra den hjemlige nationale struktur.

Ud over 38 danskere, udsendt til hovedkvarteret, har Danmark udsendt godt 40 mand, som indgår i Kabul Multinational Brigade (KMNB).

NATO overtog kommandoen over ISAF-missionen i Afghanistan midt i august 2003. Overtagelsen skete i forbindelse med ISAF hold IV’s udsendelse til Kabul i sensommeren 2003.

Frem til kommandooverdragelsen var HQ ISAF etableret af nationale styrkebidrag først fra UK, så Tyrkiet og sidst Holland/Tyskland.

Hver især har de haft kommandoen over ISAF HQ i seks måneders perioder.

Dette »system« medførte halvårlige omskiftninger af materiel og etablering af nye procedurer.

Omskiftningerne betød tab af kontinuitet og kontakt med samarbejdspartnerne i missionsområdet.

Ved NATO’s overtagelse af kommandoen over ISAF-missionen, er der skabt kontinuitet, ikke kun for HQ ISAF, men for hele ISAF-missionen.

G

HQ ISAF Hovedkvarterets opgave er først og fremmest at lede ISAF’s indsættelse i Afghanistan.

Underlagt HQ ISAF er Kabul Multinational Brigade, Kabul Internati-

Side 18

onal Airport (KAIA) og Provincial Reconstruction Teams (PRT). En samlet styrke på omkring 6000 mand.

HQ ISAF er i princippet organiseret som et korpshovedkvarter og opererer på det strategiske/operative niveau, hvor aktørerne er den afghanske præsident, Afghanistans regering, ministerierne, FN – med generalsekretærens særlige udsending (SRSG), det internationale samfund – repræsenteret ved ambassaderne i Kabul – og koalitionsstyrken ledet af USA. Et markant dansk bidrag I perioden august 2003 til februar 2004 var HQ ISAF’s personelstyrke omkring 450 mand fordelt på 24 forskellige nationer.

De 38 udsendte danskere til HQ ISAF fordelte sig i stort set alle sektioner/divisioner. I Command Group, J2, J3, J4, J6, HQ Support Group dækkende transport, moral og velfærd, MP-sektion og som forbindelsesofficerer.

Danskernes funktioner var stabsog stabstøttefunktioner, og alle udførte »en operativ funktion«.

Danskerne havde en markant og væsentlig rolle i HQ ISAF daglige virke.

Der er forholdsvis begrænsede nationale omkostninger for den enkelte nation ved denne type udsendelse, sammenlignet med nationale udsendelser af samlede enhederne. NATO leverer, driver, vedligeholder og betaler for alle støttefaciliteter og funktioner til hovedkvarteret så som køretøjer, signalmidler, indkvarteringsfaciliteter, køkken- og spisefaciliteter, toiletog badefaciliteter og velfærdsområde. De få nationale logistiske forpligtigelser overfor danskerne i HQ

Succes og

Afgha

Af Claus Oberst ISAF bliver ydet af det danske kontingent ved KMNB (DANCON/KMNB). Det drejer sig hovedsagelig om post- og pengetjeneste og den administrative personelrapportering hjem til danske myndigheder.

ISAF hold IV - en succes ISAF hold IV har først og fremmest opnået, at NATO er kommet på plads i Afghanistan. ISAF-missionen bliver en af NATO’s højst prioriterede opgaver de kommende år – måske den højst prioriterede opgave.

Gennem det sidste halve år er

HÆRNYT 1-2004

fremskridt

i

nistan

Mikkelsen tnant (M) følgende nøgleopgaver gennemført: * Constitutional Loya Jirga – hvor Afghanistan fik vedtaget en ny forfatning. Forfatningen er grundlaget for de kommende valg af præsident og parlement.

Politiske analytikere betegner forfatningen som den mest moderne forfatning i hele den islamiske verden. Den opfylder både de demokratiske principper og menneskerettighederne. På visse områder vurderes forfatningen mere fremsynet og progressiv end nogle af de nuværende europæiske forfat-

HÆRNYT 1-2004

ninger.

ISAF leverede og koordinerede sikkerheden under afholdelsen af Constitutional Loya Jirga. * Fem pilotprojekter for afvæbning, demobilisering og reintegration af militserne (DDR-processen) er gennemført indenfor de sidste måneder.

Ved Taliban-regimets fald i vinteren 2001, er vurderingen, at omkring 700.000 mand var under våben i militserne spredt ud over hele Afghanistan. Disse militser er efterfølgende blevet reduceret til ca.

100.000 mand. Formålet med DDRprocessen er at få afvæbnet disse militser. Pilotprojekterne giver nu erfaringsgrundlag for den kommende DDR-proces. * Reformering af det afghanske forsvarsministerium. * Flytning af kampvogne, artilleripjecer, raketkastere og infanterikampkøretøjer til kantonnementområder, hvor de er under ISAF kontrol. * Etablering af Provencial Reconstruction Teams (PRT) i de større byer i provinserne. * Begyndelse af vælgerregistrering. FN udfører registreringen, ISAF støtter ved at yde sikkerhed. * Påbegyndelse af etableringen af en national afghansk hær, loyal overfor regeringen i Kabul. * Generel øgning af sikkerheden i og omkring Kabul.

Disse projekter og succesfulde enkeltbegivenheder har været og er med til at skabe en mere stabil og tryg situation i Kabul.

Det fører igen til øgede aktiviteter, etablering af projekter, undervisning og investeringer.

En positiv spiral er sat igang. Det er intentionen at sprede denne positive spiral til provinserne.

Perspektivering Der er ingen tvivl om, at den indsats for hovedkvarteret, som hold IV har ydet, har været højt værdsat. Danskerne har været gode ambassadører for Danmark. Samtidig har vi fået trænet og uddannet personel i et strategisk internationalt hovedkvarter under operationer i et højintensivt konfliktområde uden store omkostninger i forbindelse med etablering og drift af en lejr.

HQ ISAF, hold IV er nu afløst af næste hold. HQ ISAF hold V var på plads i missionsområdet fra midt februar 2004.

I HQ ISAF, hold V indgår syv danskere i stabsfunktioner og 32 mand i en dansk signalenhed, som støtter hovedkvarteret. Signalenheden roteres hjem til april efter tre måneder udsendelse. Tilbage bliver et beskedent dansk bidrag til HQ ISAF på de syv danskere fordelt på stabsfunktioner.

I tider, hvor den hjemlige struktur slankes, hvor uddannelsesstillinger på leder- og chefniveauet reduceres, kan det være en mulighed at øge det danske engagement i NATO-stabe samt bidrage markant med udsendelse af personel til stabe i operationer som netop ISAF-missionen.

Missionen i Afghanistan giver flere danskere mulighed for at høste erfaringer under ekstreme forhold. Artiklens forfatter har sendt os et skønsomt udpluk af hverdagen og den ualmindelig flotte natur

Side 19

Kravet er 100% nærvær Af John Kreiner Journalist/kaptajn, PIC/ST/HOK Foto: John Kreiner og Scanpix

En ung officer har fået den vanskelige kabale til at gå op, så han både kan være aktiv i forsvaret og udøve sin idræt på topplan. I 2003 blev han både premierløjtnant og verdensmester.

En militær hverdag med de mange ting, der med kort varsel skal tages stilling til, og som måske ændrer en dag, en uge eller måske hele det planlagte karriereforløb, er ikke det, man umiddelbart forbinder med den næsten skemalagte hverdag, der præger en eliteidrætsmands tilværelse.

Faste spisetider med planlagt kost, ordentlig nattesøvn, træning på bestemte tider og hvile, hver gang det er muligt, er nødvendigt, hvis man vil opnå topresultater i sportens verden.

At disse to tilværelser skulle kunne forenes virker næsten som utopi.

Ikke desto mindre er det lykkedes for premierløjtnant Mads Christian Kruse Andersen ved Kongens Artilleriregiment i Sjælsmark.

Han blev udnævnt til premierløjtnant på Hærens Officersskole i fjor omtrent samtidig med, at han blev verdensmester i roning – toer uden styrmand, sammen med makkeren Bo Brask Helleberg.

Ingen af delene er han kommet sovende til.

Kurs mod OL Siden 1988 har det været hans mål at komme til tops som roer, og med et verdensmesterskab for roere under 18 år i 1996 og det omtalte verdensmesterskab for seniorer sidste år, skulle man mene, at målet var nået.

Men Mads Kruse har større mål.

Han vil til De olympiske Lege i 2008. Han har allerede taget det første skridt mod OL-deltagelse, idet han op til De olympiske Lege i år i Athen er reserve på den berømte »Guldfirer«.

Side 20

TOPIDRÆTSMAND OG SOLDAT

Premierløjtnant Mads Christian Kruse Andersen på trappen ved 1. Artilleriafdeling i Sjælsmark.

Militærfotos: John Kreiner.

Forsvaret giver muligheder Mads Kruse er ikke i tvivl om, at hans job i forsvaret er med til at give ham de muligheder, der byder sig som eliteroer.

- Allerede mens jeg var kadet på Hærens Officersskole, fik jeg mulighed for at planlægge en stor del af uddannelsen som selvstudier efter aftale med lærerne på skolen, fortæller han. I et enkelt år var jeg sammenlagt væk i to hele måneder til træningslejre, hjemlig træning, internationale kaproninger mv. Jeg havde bøgerne med og havde på forhånd aftalt med lærerne, hvad jeg skulle igennem, mens jeg var væk.

Der var en utrolig positiv holdning til projektet.

Helt så enkelt var det jo ikke, da jeg blev udnævnt og kom ud til regimentet. Her kunne jeg ikke bare lave en aftale med en lærer, for her står der værnepligtige soldater og venter hver dag.

Regimentet har været enestående i sin støtte til mig, idet man har anbragt mig i staben ved 1.

Artilleriafdeling, hvor jeg kan planlægge min tid langt hen ad vejen, så der både bliver tid til træning og til løsning af de opgaver, jeg får min løn for at løse.

Heldigvis er det så viseligt indrettet, at vores travle tid, brigadeperioden, falder så sent på året, at ro-sæsonen er på hæld, så her har jeg mulighed for at være med hele vejen – godt og vel.

HÆRNYT 1-2004

Jeg tror egentlig, at flere ved regimentet var en smule skeptiske, da de så de mange hensyn, der blev taget til mig, men med verdensmesterskabet sidste år, kunne de ved selvsyn se, at det var seriøst, siger den 25-årige premierløjtnant videre.

Til det vil jeg i øvrigt sige, at jeg håber, at regimentet glæder sig over den store andel i mit verdensmesterskab, som regimentet vitterlig har. Det er langt hen ad vejen også regimentets verdensmesterskab.

Mads Kruse ved godt, at det har en pris at være så fokuseret på sin sport, for reelt har han sat sin militære karriere lidt i stå, mens roningen har første prioritet i hans liv.

- Jeg kan ikke søge videreuddannelsestrin I før efter 2008, og jeg vil ikke have mulighed for at blive udsendt i international tjeneste før efter OL samme år.

Men derefter er jeg også klar til at tage min tørn og til at få indhentet det tabte terræn.

Altid 100 % nærværende Jeg er ikke kun soldat, fordi det er praktisk at have et job, hvor jeg får fuld løn ved siden af min sportsudøvelse. Det er langt fra alle, der er så heldige. Jeg er også soldat, fordi jeg kan lide jobbet, selv om det i øjeblikket har anden prioritet.

Den meget målrettede træning har også en omkostning på det so-

Jeg håber, at jeg får mulighed for at betale den støtte, jeg har fået af forsvaret tilbage, siger Mads Kruse Andersen.

ciale plan.

- Mens jeg træner, kan jeg ikke deltage i sociale arrangementer f. eks. i officersmessen uden for arbejdstiden, siger Mads Kruse. Det er valg, man må tage, og det er i øvrigt et valg, jeg traf allerede i tiden på Maribo Gymnasium på Lolland. Her gik jeg ofte ud med vennerne, men når klokken blev 23, så gik jeg hjem. Det bliver en livsstil. Ganske som den helt målrettede kost, jeg er på hele tiden.

Med et hårdt program om dagen i forsvaret og et hårdt træningsprogram, der kræver minimum 21⁄2 times træning hver dag – i weeken-

derne to gange om dagen, ser det ikke ud til, at den unge premierløjtnant kan få tid til også at have et privatliv.

- Jeg har min kæreste, der er sygeplejerske. Hun har en overgang dyrket roning på motionsplan og har accepteret det liv, siger Mads Kruse, men i øvrigt taler vi næsten aldrig roning derhjemme. Hvis man skal have sådan et liv til at fungere, skal man, udover planlægning, sørge for at være 100% nærværende dér, hvor man er. Når jeg er på kasernen, er det forsvaret, der får al min energi. Når jeg roer, er hele min koncentration 100% rettet mod roningen, og når jeg er hjemme, er jeg 100% hjemme.

Mads Kruse erkender, at han er privilegeret med de muligheder for at dyrke eliteidræt, han har i forsvaret, og han prøver derfor også hver eneste dag at »betale« tilbage, når han fortæller andre – især unge mennesker – om livet og mulighederne i forsvaret. Og så er det ikke roning, der tales mest om.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man brugte mig lidt mere til at sende ud og tale om forsvaret og om det at være ansat i forsvaret, slutter premierløjtnant Mads Christian Kruse Andersen.

Det synes jeg, at jeg skylder forsvaret, der i alle led har været enestående i sin måde at behandle mig og mine sportslige ambitioner på.

I øjeblikket er roningen prioriteret over forsvaret, men efter 2008 skal jeg indhente det tabte, siger Mads Kruse Andersen, her siddende i toeren efter sejren ved VM. Foto: Scanpix.

HÆRNYT 1-2004

Side 21

Hæren på vej ind i den digitale tidsalder

DACCIS ruller ud Af Birger Johansen oberstløjtnant, projektleder på Hærens Kommando- og Kontrol Informations System (DACCIS), Hærens Materielkommando

Efter flere år undervejs er DACCIS nu ude ved divisions- og brigadestabe.

I forbindelse med Danske Divisions øvelse STØVGAR i januar blev systemet taget i anvendelse under garnisonsforhold. Op til øvelsen har ligget års udviklingsarbejde ved den operative brugergruppe og leverandøren, Mærsk Data Defence. Hvor tidligere versioner blot har været prototyper, som har været anvendt til testformål ved en begrænset brugerkreds, er den seneste version af systemet nu udleveret bredt.

Stabilt system i 2005 Cheferne for Hærens Operative Kommando og Hærens Materiel-

Side 22

kommando besluttede i foråret 2003, at en midlertidig version af DACCIS med visse funktionalitetsbegrænsninger skulle udleveres til alle brigadestabe samt divisionsstaben. Baggrunden var en beslutning om at genudvikle de fleste funktioner i DACCIS med henblik på levering af et stabilt system primo 2005. Formålet med denne udlevering var, at give brugerne uddannelse og erfaringer i brug af DACCIS, så disse kunne indgå i bl. a. analyser af kommende føringsstrukturer.

Dette satte for alvor gang i implementeringsarbejdet. Der skulle opstilles CCIS sektioner ved de brugende enheder, IT-materiel skulle skaffes, administratorer og brugere skulle uddannes, og materiellet og systemet skulle rulles ud ved enhederne. Da de endelige aftaler med Mærsk Data Defence først var på plads i august sidste år, var tiden til implementering kort.

Der blev i løbet af september 2003 anskaffet mere end 150 bærbare PC’er samt en mængde peri-

feriudstyr som printere, interaktive whiteboards, kabler med videre.

Tingene skulle gøres ordentligt, så organisation og materiel skulle oprettes i Forsvarets Materielsystem (FORMAT), som en midlertidig DACCIS-organisation – et ganske omfattende administrativt arbejde, som har været lærerigt for de fleste involverede.

Alt materiel ankom til Mærsk Data Defence i København 1. oktober, og med udgangen af oktober var der uddannet administratorer og installeret DACCIS med videre.

Der blev i løbet af november og december uddannet en række såkaldte branchespecialister blandt stabsofficererne. På baggrund af de umiddelbare tilbagemeldinger fra kursisterne er det mit indtryk, at man har taget godt imod systemet, men at det er meget nyt for de fleste at arbejde med et automatiseret føringssystem. Der vil givetvis i løbet af det første år med DACCIS indløbe mange erfaringer, som den operative brugergruppe, sammen med Hærens MaterielHÆRNYT 1-2004

kommando og leverandøren, skal evaluere med henblik på kommende versioner af DACCIS. Hvad indeholder DACCIS DACCIS indeholder i begge de her omtalte versioner de fleste funktionaliteter, som er nødvendige for planlægning og føring på divisionsog brigadenivauet. Her skal kort nævnes digitale kort, visning og automatisk opdatering af situationsbilledet for såvel fjendtlige, neutrale som egne styrker, planlægningsfunktioner til udarbejdelse af operationskalke, artillerikalke, ingeniørkalke og forsyningskalke. Endelig findes et støttesystem til udarbejdelse og distribution af operationsordren enten i fuld form eller stykkevis til enkeltenheder.

Hvor skal det bruges DACCIS er tænkt anvendt på bataljons-, brigade- og divisionsniveauet, idet systemet med tiden er forudset fordelt ned til brigadens dispositionsenheder. Der vil til de forreste enheder og de forskellige våben- og sensorsystemer skulle anskaffes en række såkaldte Battlefield Management Systemer, som skal kunne udveksle information med DACCIS og således skabe et fælles situationsbillede.

Interoperabilitet med andre landes systemer Over og ved siden af DACCIS vil der typisk være systemer fra andre nationers hærstyrker eller evt. et »Joint« system opstillet af foresatte stabe. DACCIS er udviklet på baggrund af NATO’s fælles datamodel (C2IEDM) og i et tæt samarbejde mellem en række nationer.

Dette betyder, at der kan ske en entydig udveksling af information mellem systemerne, så der skabes et fælles situationsbillede, og planer kan udveksles.

Disse standarder blev testet i september 2003 i Holland, hvor også DACCIS var til stede. Resultatet var meget lovende og interoperabilitetsarbejdet fortsættes ad denne linie.

ker den korte tid til slutbrugeruddannelse efter efterårets branchespecialistkurser. Der er generelt en overordentlig positiv holdning blandt brugerne til funktionaliteter og perspektiver i dette system.

Der er allerede i dag indhøstet mange gode og konstruktive erfaringer til det videre arbejde.

Udvikling fra skitse til skærmbillede. De gammeldags kalker og skitser danner grundlag for det, der sidenhed bliver til et skærmbillede (modsatte side).

DACCIS deltager i 2004 i Combined Endeavour i Tyskland, hvor over 40 lande tester taktiske kommunikationssystemer og udveksler bl. a. situationsbilledet mellem landenes kommando og kontrolsystemer. Endvidere vil vi deltage i den store NATO Interoperabilitetsøvelse, Joint Warrior Interoperability Demonstrator (JWID) i Norge. Under denne øvelse vil DACCIS blive testet over for forskellige NATO-netværk.

Erfaringer Danske Division STØVGAR øvelse har givet stabene og ikke mindst DACCIS-personellet mange erfaringer med systemets brug.

Efter øvelsen sagde formanden for den operative brugergruppe, oberstløjtnant Kristian Gram: - Anvendelsen af DACCIS på brugerniveau er gået tilfredsstillende – over forventning, når man betæn-

Skal køre på DEOS2000 Den operative brugergruppe vil i samarbejde med Hærens Materielkommando i løbet af året evaluere de opsamlede erfaringer og prioritere kommende funktionalitetsudvidelser tidsmæssigt til levering i kommende versioner af DACCIS. Divisionen vil fortsætte erfaringsindhentningen under øvelse KLAR IGEN i april. Her vil Hærens nye områdesignalsystem, DEOS2000, blive anvendt som netværk for DACCIS, og systemet vil blive udsat for de belastninger, der opstår under en feltøvelse.

Dette er blot et lille skridt i retning af automatisering af føringsprocesserne og etablering af fælles situationsbillede såvel mellem hærenheder på forskellige niveauer og af forskellig nationalitet som mellem enheder af forskellige værn. Vi vil de kommende år se flere systemer blive sat op til at samvirke med DACCIS. Nøgleordene for systemernes samvirke er anvendelse af den fælles datamodel C2IEDM samt den tilhørende replikering, Multilateral Interoperability Programme (MIP) Data Exchange Model (DEM).

DACCIS har været afprøvet flere gange, her blandt andet af en brigadestab.

Under KLAR IGEN skal systemet testes under feltforhold og køres via DEOS 2000.

HÆRNYT 1-2004

Side 23

Glade soldater ankommer til Karup efter et halvt år i Kosovo. I Karup modtages de ved foden af trappen af repræsentanter fra deres regimenter.

Ikke bare frem og tilbage Af John Kreiner (tekst og foto) journalist/kaptajn, PIC/ST/HOK

To gange om året gennemfører hæren de store rotationer til de internationale missioner. Alligevel kan det ikke bare gøres »som sidste gang«. »Det har været en fornøjelse at flyve for jer, og pas nu godt på jer selv«.

Højttaleren i flyet har netop meddelt de rent rutinemæssige informationer før en landing, mens den store SAS-maskine er under indflyvning til en militær lufthavn lige uden for Kuwait City.

De sidste knap 200 mand til Irak-styrkens hold 3 er ved at være fremme. Når bagagen er udleveret, venter fire-seks timers bustransport til selve missionsområdet i det sydlige Irak.

Med fem flyvninger til og fra Skopje med KFOR og tre til og fra Kuwait med folk til Irak-styrken i løbet af små to uger, er der ikke mange pauser for det personel, der skal sikre, at rotationen foregår planmæssigt.

Og selv om det sker to gange om året, så bliver det aldrig helt rutine at skulle gennemføre rotationerne til de danske enheder i international tjeneste. Godt og vel 3400 mand og deres udrustning skal flyttes frem og tilbage mellem Danmark og de udenlandske missioner. Herhjemme skal der som regel samles folk op både i Kastrup og i Karup. Ligesom der skal sættes hjemvendende folk af begge steder.

Det er DANILOG i Vordingborg, der står for dette.

At tidspunkterne for rotationerne ligger nogenlunde fast, betyder ikke, at man bare kan tage en plan op af skuffen, og så gøre »som man plejer«.

- Selvfølgelig er der meget, der går igen fra den ene rotation til den anden, men der vil altid være ting, der er ændret, fortæller to af hovedpersonerne i forsvarets rotationer, chefsergent Ole Jensen, Transportkontoret, der står for den overordnede planlægning, og seniorsergent Flemming Iversen fra 12. Host Nation & Rear Support Battalion, der med sit terminalpersonel har ansvaret for den mere praktiske del i destinationerne.

Selv om vi efterhånden har en vis rutine i at håndtere en rotation, så er de alligevel så forskellige, at vi ikke bare lige kan gøre som sidst, siger chefsergent Ole Jensen.

Side 24

HÆRNYT 1-2004

Enhederne ændrer udseende og sammensætning, når opgaverne i missionerne ændres, og det sker så jævnligt, at der skal gennemføres ny planlægning hver gang.

Ved f. eks. en rotation i februar (en af de faste rotationsterminer for Kosovo-styrken og Irak-styrken, red.) udgiver Hærens Operative Kommando en foreløbig iværksættelsesbefaling allerede i oktober eller november. Denne indeholder den periode, hvor selve rotationen skal genneføres og et styrketal for det forventede antal personer, der skal flyttes.

På det tidspunkt kan Transportkontoret begynde at indhente tilbud på transporten.

To måneder før rotationen skal DANILOG være klar til at udsende den egentlige befaling for rotationen.

I mellemtiden har transportkontoret også været i gang med et større papirarbejde, der alt sammen skal sikre så nem en transport som muligt. Der skal udarbejdes detaljerede passagerlister, lister over de våben, der medbringes etc.

Reservepersonel Omtrent samtidig indkalder 12. Host Nation & Rear Support Battalion det reservepersonel, der skal udgøre de forskellige terminalteams. Et terminalteam består typisk af en officer, en befalingsmand fra sergentgruppen og én fra konstabelgruppen.

Et terminalteam er – i store træk – dem, der udfører transportkontorets ordrer fra enhedernes hjemsted til f.eks. flyet, og fra flyet til enhedens bestemmelsessted, selv om dette rent faktisk er missionens ansvar.

For såvel terminalmandskab som følgemandskab er grad og uddannelse i traditionel forstand ikke det væsentligste. For at kunne løse denne opgave skal personellet have en stor rutine og være i besiddelse af handlekraft og kreativitet.

Derfor værdsættes netop reservepersonel, der militært set kun har denne ene opgave.

En tilfældig morgen i februar, hvor klokken så småt er ved at nærme sig fem, og temperaturen på vej op imod minus fem, er de klar i Kastrup lufthavn. Der var en forsinkelse på flyvningerne dagen før, så for terminalfolkene er det kun blevet til nogle få timers hvile på en briks i lufthavnen.

Manuelt Mens passagererne samles – ganske som var det charterturister på vej til Kreta eller Mallorca – i terminalbygningen, er der hektisk aktivitet på det, der kaldes forpladsen.

Al bagage kontrolleres. Og selv om Kastrup er en af Europas mest moderne lufthavne, så foregår det manuelt, når det drejer sig om en militær rotation.

Terminalfolkene kontrollerer hvert enkelt våben, der skal med, og de pakkes i samarbejde med folk fra SAS i containere, der kan løftes direkte ind i flyets bug.

Hjemkomst Samme eftermiddag vender flyet tilbage med personel, der har afsluttet en mission i international tjeneste. Smilene lyser om kap med vintersolen, mens de kommer ned ad trappen fra flyet.

Neden for trappen står regimentschefer og andre repræsentanter for personellets enheder klar til at byde dem velkommen hjem.

Men for terminalteamet er det signal til endnu en hård tørn, når bagagen skal ind og fordeles uden brug af al den moderne teknologi, som andre har til rådighed i lufthavne. Her kommer bagagen ikke bare rullende ind på bånd fem eller otte. Den skal ind med håndkraft.

Klar til fejlretning Flyets personel, piloter og kabinepersonale, har gjort deres til, at turen hjem er blevet til noget særligt. Passagererne vartes op, selv om der er lagt begrænsninger på eksempelvis udskænkning af alkohol. På turen ned kan der udskænkes en øl eller en lille flaske vin til maden, mens denne ration er fordoblet på hjemture, hvor der kan være lidt at fejre.

Personellet giver klart udtryk for, at de nyder at flyve for de danske soldater, der opfører sig eksemplarisk under hele flyvningen. Det er også en af grundene til, at cockpittet åbnes for gæster på disse flyvninger, som mange vil huske det fra tidligere tiders charterferier.

Efter den 11. september 2001 har dette ikke været muligt på almindelige flyvninger, siger en af flyets stewardesser, så det er også en fornøjelse for os, at det

Når der ikke er et automatisk transportbånd til bagagen, så må man improvisere og et levende "bånd" fungerer næsten bedre.

HÆRNYT 1-2004

Side 25

Det er stadig både mørkt og koldt, mens premierløjtnant af reserven Jan Vinnergaard fra terminalteamet i Kastrup kontrollerer, at al bagagen er med og klar til at blive lastet i flyet.

kan lade sig gøre. Men på den anden side, vi har jo også et par hundrede sikkerhedsfolk med ombord.

Flyets personale gør deres til, at flyvningerne bliver til gode oplevelser for soldaterne. For alle gælder det, at de skævheder, der kan opstå undervejs, ikke må gå ud over det personel, der skal flyttes.

I forbindelse med de netop overståede rotationer i februar, opstod der pludselig en fejl på det chartrede SAS-fly, en helt ny Airbus. Flyets computer oplyste, at der var opstået en fejl, fordi der var blevet fløjet for hurtigt på en tur hjem fra Kuwait City.

Lederen af terminalteamet i Karup, Peter Bak Christensen, stod med personel, der skulle af sted og udsigten til en forsinkelse på omkring 10 timer.

Ikke nemt Alligevel fik han via et fortræffeligt samarbejde med flyvevåbnets personel i Karup åbnet for ekstra forplejning og arrangeret hvileområder, så forsinkelsen blev til så lidt irritation for passagererne som muligt.

- Så er det med at handle hurtigt, og selv om det ikke er gratis, så er det vigtigt, at vi gør ventetiden så lempelig som muligt, siger Peter Bak Christensen, og så må vi trække lidt hårdere på transportens ordrenummer.

Det viste sig i øvrigt i det aktuelle tilfælde, at der ingen fejl var på flyet, men at det var computeren, der gav forkerte informationer.

Det kræver stor rutine at kunne løse disse opgaver, og i den forbin-

Side 26

delse er det vigtigt at understrege, at terminalpersonellet ikke har mulighed for at øve sig. Det er »skarpe« situationer hver gang, de er indkommanderet.

Mens terminalpersonellet i de hjemlige lufthavne har en mulighed for at indarbejde nogle rutiner og gennemføre jævnlige evalueringer, så er forholdene ofte anderledes i den anden ende ved terminalen i den fremmede destination.

Samtidig med den danske rotationsperiode var eksempelvis amerikanerne i gang med en kolossal rotation med flere hundrede tusinde soldater og materiel fra lufthavnen i Kuwait.

Og det er amerikanernes trucks mv., danskerne skal bruge i lufthavnen.

Her kræves der ikke alene utroligt gode evner til at planlægge operationen, så den kan passes ind, når lastemateriellet er ledigt.

Her kræves også forhandlingsevner ud over det sædvanlige, når der skal findes ledigt materiel på de rigtige tidspunkter.

Rejsende kan selv hjælpe - En del af personellet kan i øvrigt selv bidrage til, at rotationerne bliver så enkle som muligt, siger seniorsergent Flemming Iversen. Når der bliver gjort klart opmærksom på, at hver passager må medbringe fem kilo håndbagage i kabinen, så kan det ikke hjælpe noget, at nogle kommer med både 12 og 14 kilo, fordi CD-spilleren eller den bærbare PC’er ikke må komme med i lastrummet.

De må hver medbringe 65 kilo bagage foruden de fem kilo hånd-

bagage, så selv om der skal være både våben, fragvest og anden udrustning i de 65 kilo, så skulle det nok være muligt også at finde plads til PC’en.

Ind imellem er der folk, der er utilfredse med, at de skal møde tre timer før afgang. På de fleste civile ruter skal man blot møde i lufthavnen 45 minutter før afgang.

- Der stilles meget store krav til sikkerheden, fortæller Ole Jensen, og selv om vi får god støtte af nogle af de mange tidligere militærfolk, der er i lufthavnspolitiet, så er det en af de opgaver, der stiller krav til såvel følgemandskab som terminalmandskabet. Det hjælper også, at vi har særlige aftaler med lufthavnen, så vi kan køre al bagagen udenom den sædvanlige kontrol og bagagehåndtering. Det betyder dog ikke, at der slækkes på kravene til sikkerheden, og hver eneste bagagedel gennemlyses separat.

Efterhånden er rotationer blevet så almindelige for store dele af personellet, at de værste knaster er høvlet af.

Men der stilles stadig store krav til samarbejdet mellem passagererne, flybesætninger, terminalfolk og planlæggere for at få hele det store puslespil til at gå op.

Det vil måske være at tage munden for fuld at betegne DANILOG som verdensmestre i dette, men når det drejer sig om rotationer, så kan det ikke gøres meget bedre med det materiel og de faciliteter, der er til rådighed – selv om det aldrig bliver rutine…

Og det kan altså ikke bare gøres »ligesom sidste gang«.

HÆRNYT 1-2004

Kort status på PMV M113 G3 DK

Kort Nyt!

Oberst Niels Henrik Bundsgaard er 1. februar tiltrådt som chef for Planlægningsdivisionen ved Hærens Materielkommando i Hjørring. Obersten har senest været chef for DANCON IRAK hold 1.

Oberst Ole Bering er 1. januar tiltrådt som stabschef ved Hærens Operative Kommando i Karup.

Bering kommer fra en stilling ved Headquarter Multinational Corps North East (MNE NE) i Szczecin i Polen. Obersten har tidligere været tjenestegørende ved STHOK, som chef for den daværende Situationsrumssektion.

Modifikationen af vores gamle pansrede mandskabsvogne PMV M/113 er i fuld gang og følger planen.

Firmaet Flensburger Fahrzeugbau Gesellschaft modificerer løbende, hvorefter de leverer til Hærens Materielkommando.

HMAK har modtaget til og med vogn nummer 235, hvoraf tre stk. er 2 echelon-PMV Kran G3 og 44 stk. er PMV113 G3 DK, Lang.

Hærens Hovedværksted har ialt modtaget 257 PMV – 133 med henblik på modificering.

Værkstedsområde Hjørring har haft til opgave at adskille og klargøre dem til modificeringen ved det tyske firma. Alle 257 vogne er leveret.

Der står lige nu 55 PMV M/113 G3 DK ved Hærens Hovedværksted, hvor de bliver klargjort til udlevering, og Hæren har allerede 173 PMV M/113 G3 DK i drift ved enhederne.

Oberstløjtnant Aksel Munk Iversen er 1. februar tiltrådt som chef for Jægerspris Lejren. OL har senest gjort tjeneste som chef for 13. Luftværnsmissil Afdeling i Varde.

Hans Kongelige Højhed Kronprinsens bryllup

Eigil Schjønning er 1. januar udnævnt til oberst og tiltrådt som chef for 1. Jyske Brigade i Haderslev. Schjønning har senest været tjenestegørende som chef VUT1 (Officerers Videreuddannelse Trin 1) ved Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot.

HÆRNYT 1-2004

Forsvaret ønsker at markere det forestående bryllup ikke mindst på grund af den tilknytning, som Hans Kongelige Højhed Kronprinsen har til Forsvaret. Det sker med en opvisning, parade og udstilling på Langelinie den 5. maj.

Hæren vil deltage med materiel og personel fra alle tjenestegrene. Materiellet vil spænde lige fra en feltkanon fra 1864 med skytspersonel iklædt den tids u-

niformer til hærens nyeste materiel.

Der vil videre være mulighed for at få demonstreret det udstillede materiel, tale med soldaterne, se »Rullemarie« i aktion samt flere andre spændende aktiviteter.

Tilsvarende vil øvrige myndigheder i Forsvaret bidrage med udstillinger og aktiviteter.

Udstillingen vil være åben for publikum fra kl. ni til kl. 21.

Side 27

Kuwait City ligner på mange måder en hel almindelig storby – og så dog. Den er i hvert tilfælde svær at finde rundt i, når ens kort måske ikke er helt nøjagtigt.

På indkøb i Irak CH/TUKSEK, Handelsafdelingen ved Hærens Materielkommando

resten af personellet ved NSE at kende og få opbygget et socialt netværk.

til Danmark for at gøre de sidste forberedelser inden den endelige afrejse 2. juni.

Det er en stor omvæltning at blive iklædt igen efter en periode på ca.

20 år i civilt. Og livet ved et regiment er også meget forskellig fra hverdagen ved Hærens Materielkommando. Men midt i april kom den allerede ventede meddelelse om, at undertegnede skulle være lokalindkøber i forbindelse med den danske mission i Irak. Derfor stillede jeg i april 2003 ved Trænregimentet. Hertil var jeg midlertidigt blevet overflyttet for at forrette tjeneste ved National Support Element (NSE) hold 1.

Og så var forberedelserne i gang, blandt andet med gennemgang af: * Den specielle kultur der var i missionsområdet, * Administrative procedurer, lønninger, tillæg, ferie, godtgørelse for merarbejde med videre, * Vaccinationer og helbredsundersøgelser i en uendelig strøm, * Omskoling til køretøjer samt våben.

Samtidig var det vigtigt at lære

Chefrekognoscering I midten af maj fik jeg en lille forsmag på, hvilke forhold der ventede os, idet jeg kom med på chefrekognoscering til Irak.

Efter en meget lang og besværlig rejse ankom vi til Bashra Airport hvor 1. Engelske Panser Infanteridivision (1 UK ARMD INF DIV) havde hovedkvarter.

Stedet skulle være vores udgangspunkt for henholdsvis det danske kontingent (DANCON) og NSE rekognoscering.

Turen gik i første omgang til den Irakiske havneby Umm Qasar, hvor det var planen, at NSE skulle være sammen med englænderne. Herefter videre op til en gammel militær flyveplads, Shaibah, der var bombet sønder og sammen i den første Golfkrig. Her var kun nogle få engelske ingeniørtropper på dette tidspunkt. Der var masser af plads, og det blev bestemt, at NSE skulle flytte direkte til Shaibah. Efter en uges tid i Irak kom vi atter tilbage

Ankomsten til Kuwait De sidste forberedelser var færdige, både private og arbejdsmæssige. Vi skulle med bus fra Aalborg kaserne tidligt mandag den 2. juni.

Ved ankomsten til Karup var der ca. tre timers ventetid, inden vi skulle med det chartrede SAS-fly til Kuwait. Vi landede i den militære lufthavn i Kuwait og blev transporteret direkte ud i busser, som skulle bringe os til Eagle-lejren, som er en engelsk akklimatiseringslejr, som ligger langt ude i den Kuwaitiske ørken.

Lejren bestod af telte uden aircondition, men med masser af sand og skorpioner.

Der var dog et airconditionanlæg i spiseteltet, som ikke virkede.

Selv køligt vand var næsten umuligt at få fat i. Der var behov for adspredelser, og derfor var alle opgaver velkomne. Vi eskorterede civile køretøjer til Shaibah, og der blev købt byggematerialer og grus til vores nye lejre.

Af Kurt Dalgaard

Side 28

HÆRNYT 1-2004

Kuwait City Der opstod også et behov for autoreservedele, og jeg kom på min første tur til Kuwait City sammen med to vedligeholdelsesfolk.

Vi kørte i en Mercedes GD, og udover den ekstreme varme oplevede vi for første gang trafikken i en arabisk storby. Den var voldsom. Man kan sige, at alt var tilladt.

Så udover at vi ikke kendte byen, skulle vi holde øje med trafikken, som ville gøre en dansk færdselsbetjent vanvittig.

Vi kørte på må og få og anede ikke, hvor vi skulle finde vores leverandører. Vi havde fået et bykort over Kuwait City, men det var ikke helt præcist, og med vores kendskab til byen var det utroligt svært bare at finde ud af, hvilken del vi skulle søge i. På et tidspunkt tilbød en venlig araber at køre foran os ud til vores leverandør, og hermed var den første rigtige anskaffelse reddet.

Lokalkøb i Kuwait City Mens vi boede i Eagle-lejren kunne lokalkøbet i Kuwait City udføres ved at køre frem og tilbage hver dag. Men i løbet af to uger var hele NSE’et rykket op til Shaibah, og dermed var muligheden for daglig transport frem og tilbage udelukket. Omfanget af indkøbene i Ku-

wait steg også eksplosivt, og efterhånden var der blevet udbygget et rimeligt net af leverandører.

Medvirkende hertil var dog også det tætte samarbejde, vi havde fået med Mærsk i Kuwait. De fleste af deres ansatte i Kuwait var indere, og en del af disse havde levet i op til 20 år i Kuwait. De havde derfor et virkeligt godt kendskab til leverandører i Kuwait og var utrolig hjælpsomme med etablering af kontakter. Jeg fik stor respekt for de indere og andre asiatere, der arbejdede i Kuwait. De var alle meget tjenstvillige og var utroligt reelle at omgås.

I begyndelsen kunne det være et problem, at engelske og amerikanske soldater allerede havde været i Kuwait i en længere periode. Dette medførte bl. a., at prisniveauet på visse produkter var for højt. Samtidig kunne specifikt materiel være næsten umuligt at skaffe i lokalområdet, fordi USA og UK havde sat sig på det hele.

Godt forhold til Mærsk Vores virkelig gode forbindelser til Mærsk gjorde det meget lettere.

De kunne henvise til seriøse leverandører og kunne samtidig sikre, at vi ikke skulle betale ublu priser for det.

Vi lånte kontorfaciliteter til to per-

soner plus to PC med internetforbindelser hos Mærsk. Bygningen lå centralt i midten af Kuwait City og var et virkeligt godt udgangspunkt for forretningerne i Kuwait. Arbejdsdagen var ofte på 14-16 timer, fordi det tager langt tid at handle i Kuwait.

Kulturforskelle Mentaliteten hos leverandørerne er vidt forskellige fra de leverandører, vi kender fra den vestlige verden. Det er ikke kuwaitere, der passer forretningerne, men ofte folk fra Fjernøsten, Syrien eller Egypten. Meget sympatiske mennesker, der som hovedregel både var ærlige og ydede en virkelig god service. Selvfølgelig var de ikke alle lige gode, og der skete i min periode en del udskiftninger af leverandører. Men det er jo ikke meget anderledes, end det er her i Danmark.

I øvrigt kunne jeg faktisk klare mig overalt med engelsk. Det eneste problem var, at handelen tog så lang tid at få bragt i orden, næsten uanset hvilken leverandør du besøgte. Først bliver man inviteret til at sidde ned, så byder de som regel på te, kaffe eller cola (alkohol er strengt forbudt i Kuwait). Det kunne være meget upopulært at takke nej. Men det kunne være hårdt ved maven, hvis man var uheldig, og den alene stod på tyrkisk kaffe en hel dag. Det kunne derfor være en fordel at vide, hvor man kunne finde nærmeste vestlige toilet inden for ti minutter.

Herefter en snak om det sociale.

Hvordan går det én selv, konen og børnene. Hvordan går det med firmaet. Andre er gode til at fortælle om Kuwait, og hvad der er skik og brug i landet. Det er ofte helt anderledes, end man på forhånd tror.

Kuwaiterne opleves bedst i trafikken. Her bruger de meget af tiden på at demonstrere de sidste udgaver af avancerede køretøjer. Vi havde kun positive erfaringer med de kuwaitere, som vi mødte, og uniformeret personel blev altid behandlet høfligt og meget venligt af dem.

Indkøber Kurt Dalgaard med sin uundværlige vandflaske. Og helst aldrig mere end ti minutter fra et vestligt, velfungerende toilet!

HÆRNYT 1-2004

Side 29

Man skal have et øje på hver finger, når man færdes i trafikken i Kuwait City. Ud over at demonstrere deres helt nye køremaskiner tror Kuwaiterne at regler er til for at blive overtrådt – for det gør de faktisk konstant.

Dagligdagen Jeg var i NSE’et engang om ugen, og her afregnede jeg de indkøbte varer, som var blevet leveret i ugens løb. Samtidig fik jeg nye indkøbsopgaver, men også andre opgaver som at aftale reparation af køretøjer og evt. andet materiel hos leverandører i Kuwait. Jeg prøvede på den baggrund at beregne, hvor mange kontanter jeg skulle bruge. Det var ofte over 100.000 kroner. Kontant betaling var meget benyttet i Kuwait, og det skulle helst være i Kuwait dinarer og ikke i US-dollar.

Logistikken Vores transportfolk kom dagligt kørende oppe fra NSE’et og ned til Kuwait City. De skulle hente fragtgods i lufthavnen, containere på havnen og varer rundt om i Kuwait City. Det var ofte svært at finde leverandørerne. Det tog også lang tid på grund af den tætte trafik.

Derudover holdt de fleste leverandører siesta fra kl. 1230 til kl.

1630. Når vores transportfolk startede om morgenen fra Irak, ville de ofte først kunne være i Kuwait City sidst på formiddagen. Derfor var det ofte et problem at få læsset varer hos alle leverandørerne på et tidspunkt, som passede alle.

Nogle gange kunne der gå ged i den, når stedsansen svigtede og transporten blev ført ad forkerte veje eller når vejene var meget små og overfyldte.

Det kunne godt give lidt humør-

Side 30

svingninger hos vores ellers normalt glade og omgængelige transportfolk.

For at forbedre afhentningsforholdene for vores transport og for at reducere mit eget tidsforbrug på at føre dem rundt i byen, fik jeg lavet en aftale med et lager centralt placeret i Kuwait City. Lageret havde åbent fra 08 til 17 og modtog de varer, som vores leverandører kom og leverede og læssede vores varer igen, når vores transport kom forbi for afhentning.

Hvis leverandøren ikke på forhånd havde pakket på paller, udførte lageret opgaven. Derved kunne de hurtigt læsse med gaffeltruck. Vi skullesåledes ikke længere spekulere på siesta, og samtidig blev der udført kvantitativ modtagekontrol på lageret.

Transportmidler De første to måneder kørte jeg rundt i en mercedes GD, der jo som bekendt er et godt og stabilt køretøj, som egner sig fortrinligt til terræn. Den egner sig bare ikke til kørsel i Kuwaits tætte trafik. Den er meget varm at køre rundt i. Efter ca. 20 minutter er tøjet bare drivvådt. Vandet, som vi altid skal have med, var så varmt, at det kunne bruges til te. Leverandører med aircondition lå på dette tidspunkt højt på hitlisten. Da vi fik grønt lys til at lease køretøjer i Kuwait, fik vi to firehjulstrækkere og tre busser.

Busserne, som er de mest benyttede i området, blev dog ikke u-

betinget rost af vores chauffører.

Men de blev anskaffet ud fra det behov, der var blevet angivet og de var meget billige at lease.

Der gode muligheder for at reparere køretøjerne, op reparationer blev gennemført med et fuldt ud tilfredsstillende resultat.

Vi fik også et godt samarbejde med UK (England), Norge og USA om anskaffelser og udveksling af handelserfaringer.

Oplevelsesrig tur – total anderledes kultur Fordelene ved lokalkøbi nærheden af missionsområdet er bl. a. den hurtige ekspedition, næsten ingen administration samt korte transportveje. De fleste varer kunne med fordel købes i Kuwait. Her tænkes på de fleste gængse fødevarer, frugt og grønt, frisk mælk, alt til køretøjer, aircondition, bygningsmaterialer, kemikalier, smøremidler og øvrige olieprodukter, beklædning og elektronik.

Når jeg ser tilbage, har det været en oplevelsesrig tur på ca. fire en halv måned, masser af varme, aktiviteter, spændende mennesker og en total anderledes kultur.

HÆRNYT 1-2004

Hashmisbrug Af P. S. Pedersen kaptajn, DANILOG Forsvaret er på godt og ondt et spejl af det omgivende samfund.

Derfor kan det næppe overraske fuldstændigt, at vi også har visse problemer med euforiserende stoffer. Vi mener dog nok, at spejlbilledet mere tegner et billede af et samfund med et problem, end af et forsvar med ditto.

På indkaldelseshold april 2003 med ca. 400 værnepligtige, har vi haft 13 sager med euforiserende stoffer, fordelt på 12 personer. Ialt 16,25 gr. hash og 2,3 gr. amfetamin (i 2002 havde vi 12 sager). Dette svarer til, at tre procent af de værnepligtige er taget med euforiserende stoffer. Vel vidende vi ikke har opdaget alle, vurderer vi dog stadigt, at vi ligger under gennemsnittet for unges misbrug af euforiserende stoffer på 13%.

Stikker blår i øjnene Det værste ved hashmisbruget er, at de unge ikke anser det for at være et problem. De anser hashrygning som nydelse af et almindeligt

Fatale konsekvenser En hashrus kan få fatale konsekvenser i forbindelse med kørsel eller ved omgang med våben og ammunition. Vi tolererer ikke hashmisbrug i Forsvaret. Af hensyn til alles sikkerhed, er det derfor vigtigt, at evt. hashmisbrug meldes enten til nærmeste foresatte eller talsmand. En begrundet mistanke om hashmisbrug er tilstrækkelig begrundelse for gennemførelse af ransagning jf. militær retsplejelov. Misbrug er uforeneligt med tjeneste i Forsvaret. Brug af hash er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt og man udsætter andre for fare, såfremt man har omgang med køretøjer, våben og ammunition.

HÆRNYT 1-2004

rusmiddel som øl eller tobak. De stikker ganske enkelt blår i øjnene på sig selv. Det er derfor, problemet er så vanskeligt at løse.

Gode resultater Det skal understreges, at det hold vi hjemsendte november 2003 rent uddannelsesmæssigt opnåede gode resultater. Der var problemer med hash og ulovlige udeblivelser, men problemerne relaterede sig til mindre end 20% af de værnepligtige. De øvrige 80% var gode og velfungerende værnepligtige.

Forventninger Hvorfor blev vi centrum for en mediestorm?

Vi har haft mange diskussioner med pressen, hvorfor det var så interessant, at vi har konfiskeret mindre end 20 gr. hash og 2,3 gr. amfetamin over en periode på otte måneder, hvilket i det omkringliggende samfund er nogle forholdsvise små mængder.

En af årsagerne til mediernes interesse var nok, at man i denne periode politisk diskuterede, hvordan man kunne ændre sanktionsmulighederne overfor folk, som førte køretøj i hashpåvirket tilstand. Vi har dog ikke haft nogen sager, som har været i forbindelse med køretøjer eller våben. En anden årsag er, at pressen og befolkningen har et billede af Forsvaret som en arbejdsplads, hvor sådan noget ikke kan foregå. Det er jo også rigtigt og godt for så vidt angår de fastansatte, hvor vi har mulighed for i sidste ende at skride til fyring.

Anderledes er det med de værnepligtige. På dette område kan man ikke anvende fyring, hvorfor andre sanktioner må bringes i anvendelse.

Overtrædelser bliver straffet efter Lov om euforiserende stoffer , som er ens, om man er i Forsvaret eller i samfundet, og det vil derfor ofte udmønte sig i bøder, som ikke er nok til at afholde de unge fra at bruge hash. Vejen til forandring ligger derfor i en holdningsændring, og det tager tid. Forsvaret bruger jo faktisk også værnepligten som en »prøveperiode« og holdningsprægning, hvor vi blandt mange

andre ting gør de unge klart, hvad vi accepterer og ikke accepterer.

Fokus på de 80% Hvad kan vi så gøre for at forebygge misbrug af hash?

På hold APR 2003 er der holdt diverse foredrag og cheftimer om emnet, ligesom de værnepligtige talsmænd har understøttet bestræbelserne på at forhindre hashmisbruget.

Selvom antallet af misbrugere hos os er lavere end i det civile samfund, vil vi om muligt gerne reducere antallet af misbrugere yderligere. Vi overvejer derfor ved indkaldelse af næste hold værnepligtige i april 2004 at iværksætte en række yderligere initiativer som foredrag ved misbrugskonsulenter, politi og tidligere misbrugere med henblik på, at gøre klart, hvad hashmisbrug kan føre til.

I år gennemfører vi ydermere i samarbejde med Vordingborg Kommune og Vordingborg Politi en messe, hvor de lokale fritidsklubber, idrætsforeninger og andre er repræsenteret for herved at skabe nogle bedre rammer for de værnepligtige i fritiden. Under denne seance vil Politiet også gennemføre en orientering for de værnepligtige, hvor de blandt andet vil komme ind på de fælder, som findes i lokalområdet.

Herudover vil vi søge tidligere at få udpeget misbrugere og eventuelt at hjemsende disse, således vi kan bruge vores ressourcer på langt hovedparten, som vi kan få gavn af.

Side 31

Hver morgen hejses de fire flag for de deltagende nationer.

Mange sprog – én mission – skulder ved skulder Luften over Camp Eden i Irak sværmer med diverse engelske accenter.

Med danske, litauiske og britiske enheder er der for alvor tale om en international mission med alt hvad det indebærer af fordele og ulemper.

Side 32

Af Nicolai Jöhncke journalist presseofficer

»Tuu fååår Bravo… rajdiotjek«, skratter højtaleren i det taktiske operationscenter en gang i timen.

Det er den litauiske enhed, der bevogter den strategisk vigtige vandpumpestation, der lige skal sikre sig, at der er hul igennem.

Og det er der. Både hvad angår radiosignalerne og i forbindelse med kommandoformidlingen.

For når tre forskellige nationer skal arbejde sammen i samme enhed, er der brug for klare procedurer og let forståelige ordrer.

Det er en lære, som de danske HÆRNYT 1-2004

enheder på missioner rundt om i verden for længst har taget til sig.

Det nære samarbejde med først de gamle NATO-partnere og siden nye medlemmer fra øst har gjort, at Danmark har relativt nemt ved at begå sig i internationalt sammensatte enheder.

Naturligvis kan der være visse forståelsesproblemer, når personel fra den underlagte skotske underafdeling for alvor ruller sig ud med skotsk accent, men de er ikke værre, end at det kan løses med et par langsomme gentagelser.

Større tidsforbrug For takket være de standardprocedurer, der findes, er alle med på nettet. Man kender opbygningen af ordrer, men kender forkortelserne og man har ikke mindst den samme opfattelse af, hvad opgaverne indebærer af løsninger.

Men multinationaliteten stiller krav til udfærdigelsen af befalinger. Og det stiller krav til tidsforbruget. Hvor en normal stabsprocedure hos en dansk bataljon kan klares på små tre timer, kan man roligt lægge et par timer på, når alt skal foregå på engelsk.

For vel er danske soldater skrappe til engelsk set i international sammenligning, men det er alligevel sin sag at formidle de tanker og overvejelser, der ligger bag en given løsningsmulighed eller hand-

lemuligheder på et andet sprog.

Det kræver tilvænning, og det kræver træning. Når befalingerne så samtidig skal modtages og ikke mindst forstås af enheder, som heller ikke har engelsk som deres førstesprog, stiller det også krav til den skriftlige udformning.

Her er NATO’s standardforkortelser en stor hjælp, som anvendes hyppigt.

Danskerne høster ros Og de danske enheder forstår at gøre sig forståelige. I slutningen af februar var brigadegeneral N. P. Carter, der er chef for den engelske brigade, som den danske bataljon indgår i, på besøg i Camp Eden.

Under dette besøg udtrykte han særdeles stor tilfredshed med samarbejdet mellem danskerne og de britiske styrker.

- Samarbejdet med danskerne er det bedste, jeg personligt nogensinde har oplevet i en multinational styrke under en indsats i en operation, sagde N. P. Carter. Det bygger han blandt andet på den måde, danskerne dels løser deres opgave på dels agerer på i en international styrke: - Danskerne har gjort et ekstremt godt stykke arbejde med at løse deres opgave. Samtidig er den danske styrke meget velintegrerede i den engelske struktur og falder godt i hak med os. De er for eksempel lige så fleksible, som de bri-

tiske enheder, sagde generalen.

Og tilliden kommer til udtryk i mere end ord. I forbindelse med at det danske ansvarsområde blev udvidet mod syd, blev en engelsk enhed for første gang nogensinde underlagt dansk kommando.

Der er tale om C-kompagniet fra Royal Scotts Regiment, som indtil videre har bibeholdt sin placering i den sydlige del af ansvarsområdet. Det overvejes dog for tiden, om kompagniet kan indkvarteres i Camp Eden og på den måde indgå i et endnu tættere samarbejde med de øvrige danske dispositionsenheder.

Faktaboks: Udenlandske enheder i DANCON/IRAK C-Company fra 1. Royal Scotts Regiment i operativ kontrol Litauisk panserinfanterideling i operativ kontrol af det danske panserinfanterikompagni R-Company fra 1. Royal Scotts Regiment i taktisk kontrol mhp. at uddanne irakisk politi A-Company fra Argyll & Sutherland Highlanders Regiment i taktisk kontrol mhp. at uddanne Iraqi Civil Defense Corps (ICDC)

De danske, litauiske og britiske enheder står skulder ved skulder i løsningen af opgaverne i Irak.

HÆRNYT 1-2004

Side 33

Boganmeldelse:

Feltherrer Af H. A. Henriksen major, LESEK, ST, Hærens Operative Kommando De fleste historisk interesserede har læst om Hannibal, Cæsar, Napoleon og måske også om Frederik den Store og Karl den 12. Ved en hurtig scanning af bogens indholdsfortegnelse konstaterer man straks, at nogle af de portrætterede feltherrer måske ikke er helt så kendte endda. Men ved et nærmere studie vil læseren hurtigt opdage, at de udvalgte feltherrer klart udskiller sig fra mængden inden for den historiske tidshorisont på ca. 2500 år.

Som beskrevet af forfatteren er kriterierne for udvælgelse, at feltherren »i sin samtid skal have tilført krigsførelsen noget nyt«.

Napoléon Napoléon Bonaparte beskrives som Europas dygtigste feltherre såvel militært som politisk og hans tørst efter magt gjorde ham senere til kejser.

Napoléon skabte nytænkning i hærens organisation ved at inddele i underafdelinger, i brigader med bataljoner og brigader, som indgik i divisioner. Han var en dygtig taktiker, der forandrede bl. a. infanteritaktikken væsentligt. Også artilleriet undergik en større forandring og kom til at spille en større og ny rolle. Han skabte det tunge artilleri, og hans batterier var mobile.

Under forskydning af divisionerne blev som noget nyt hver division tildelt sin egen marchvej.

Mountbatten Louis Mountbatten er bedst kendt for enhedsoperationer – altså samvirke mellem hær, flåde og luftvåben med henblik på landgangen i Europa. Mountbatten havde ansvaret for de britiske kommandostyrker (specialstyrker), som gjorde deres entre under Anden Verdenskrig. De fleste moderne specialstyrker har deres rødder i Anden Verdenskrig.

Ludendorff Ikke mange af de tyske generaler fra Anden Verdenskrig har fået plads i bogen. Der var ellers nok af dem.

Erwin Rommel har dog fået en lille grå spalte på side 262, men ellers går hæderen til general Erich Ludendorff, der også var stabschef i den tyske hær under Første Verdenskrig. Denne moderne krigsførelse, som Ludendorff udviklede under Første Verdenskrig, blev således til fulde udviklet under den Anden Verdenskrig. I øvrigt brød Ludendorff med Hitler i 1928.

Guderian En anden tysk general var Heinz Guderian, der i 1930’erne udviklede doktriner for panserstyrkers anvendelse på baggrund af erfaringer fra Første Verdenskrig.

Guderian overbeviste Hitler om, at panserdivisioner i tætsluttende formationer støttet af flyangreb kunne gennembryde det fjendtlige forsvar og gennemføre operationer i fjendens bagland. Efter operation Barbarossa i 1941 blev Guderian inddraget i en strid mellem Hit-

Side 34

ler og flere af hans generaler. Dette medførte senere, at han blev afskediget som chef for pansertropperne.

Han blev i 1944 taget til nåde igen og blev udnævnt til generalstabschef. I marts 1945 kom det igen til et skænderi med Hitler, hvilket gjorde, at pansergeneralen blev sendt på »sygeorlov«.

Appetitvækker Formålet med denne anmeldelse har fra min side været at give kommende læsere »lidt blod på tanden,« så jeg har valgt at give et lille resume af nogle få portrætter og krydret dem med deres personlighed, talent, bedrifter samt nogle af de »lækre specialiteter«, som de store feltherrer diskede op med, såvel i antikken som i vores moderne tidsalder.

Bogen er let forståelig og uden alt for tungt stof, og i gennemsnit er der anvendt ca. ti sider pr. portræt til at fortælle lige netop, hvad der er værd at vide om den enkelte feltherre.

Der har været mange feltherrer i de ca. 2500 år, forfatteren beskriver, men her er fårene skilt fra bukkene, for som forfatteren skriver, »der skal være bidraget væsentlig med noget nyt til krigsførelsens kunst.« Hvis bogen havde været forsynet med kortmateriale, ville udgivelsen have været helt i top med kryds og slange.

Esben Mønster-Kjær: Feltherrer – fra Alexander den Store til Norman Schwarzkopf.

302 sider. Indbundet. Aschehoug Pris: 299 kr.

HÆRNYT 1-2004

Edinburgh i Herning Et Edinburgh i Herning Af Peter Christiansen Der bliver luftet skinnende instrumenter og uniformer i alle regnbuens farver, når nogle af verdens bedste gardere, professionelle musikkorps og military bands gæster Herning den 12. juni. Drømmen om et stort tattoo i Danmark i stil med det kendte Edinburgh Tattoo, er gået i opfyldelse.

Danmark har en gammel, stolt tradition for store militærtattoos.

Hvem husker ikke tider, hvor man kunne se Danmark Tattoo fra Varde på DR1 eller opleve det berømte Rosenborg Tattoo fra Rosenborg Kasernes eksercitsplads. Ingen af disse har dog været holdt i mange år.

Hvis man har ville se store tattoos, har man måtte tage turen over Øresund for at besøge et af de mange svenske, eller tage turen ned over grænsen til Tyskland. Men mulighederne har ikke været til stede i Danmark.

Det var derfor, at initiativtagerne til Herning Indoor Tattoo, Jesper Rosenkvist og Ulrik Torp Svendsen, begge gamle »tambørger« (tidligere medlemmer af Søværnets Tambourkorps, red) kom på ideen om, at Danmark igen skulle have et tattoo af international standard.

- Vi ville skabe et tattoo, der viser denne dejlige del af musikkulturen. Men det skulle ikke bare være et tattoo for entusiaster, som interesserer sig for militærmusik og eksercits. Derimod ville vi lave et show for »den almindelige« dansker fortæller Ulrik Torp Svendsen.

nok mest berømte tattoo i verden – The Edinburgh Military Tattoo.

Netop The Edinburgh Military Tattoo har en bred appel til hele befolkningen. Folk står i kø i timer for at få billetter til tattooet, og der er ikke mange skotter, som er for nærrige til at tænde fjernsynet, når det bliver august og tattoo-tid.

- Vi ved, at de kan det der med at lave tattoo i Skotland, så vi tog kontakt til folkene bag. Da vi fortalte dem om vores planer, blev de ellevilde, og i august måned 2003 var vi en gruppe af sted i Edinburgh for at lære og overvære.

Det, der især vakte skotternes interesse, var at tattooet skulle være indendørs. Lige fra starten har det nemlig været meningen, at Messecenter Hernings runde hal B, hvor der bl. a. har været holdt det danske melodi grandprix, skulle danne rammen om tattooet.

- Ved at tattooet er indendørs, er vi ikke alene sikre på godt vejr, men har nogle fantastiske muligheder for flotte lyd- og lyseffekter.

Bands i topklasse At det ikke er hvem som helst, der besøger Herning den dag, kan man kun skrive under på.

Fra Danmark vil en del af Forsvarets musikkorps deltage. Både Den Kongelige Livgardes Tambourkorps, Søværnets Tambourkorps og Prinsens Livregiments Musikkorps vil underholde med deres flotte shows.

Prinsens Livregiments Musikkorps

vil videre spille et par numre med aftenens konferencier, den kendte musicalstjerne Jesper Lundgaard.

Fra udlandet kommer The Band of The Royal Engineers fra England, som er kendt for dets exceptionelle eksercits og musikkunnen.

Det – og ikke mindst The Russian Frontier Guard Band fra Rusland – vil være aftenens absolutte højdepunkter. Det russiske orkester menes at være et af verdens bedste, militære orkestre. Det har for vane at levere shows, som afkræfter alle fordomme, man kunne have om det russiske militær. I en skøn underholdende blanding af swing-, musical- og populærmusik slipper de tøjlerne løs.

Af andre navne skal nævnes The Top Secret Drum Corps fra Schweiz og danske Vejen Garden, som er et af verdens bedste show bands.

Som afslutning på aftenen vil alle deltagende bands og korps spille fællesnumre, og Jesper Lundgaard vil synge til.

- Jeg glæder mig i særdeleshed til afslutningen på showet. Når Jesper Lundgaard stemmer i sammen med flere hundrede musikere, tror jeg, at vi alle vil være glade for, at vi har brugt et helt år på at stable Herning Indoor Tattoo på benene, slutter Ulrik Torp Svendsen Herning Indoor Tattoo finder sted 12. juni i Messecenter Herning. Læs mere på www.herningindoortattoo.dk.

Et tattoo for publikum Forbilledet har fra start af været det

The Russian Frontier Guard Band fra Rusland – vil være aftenens absolutte højdepunkter. Det russiske orkester menes at være et af verdens bedste, militære orkestre.

HÆRNYT 1-2004

Side 35