HRN_01_2007 by Hæren

Hæren Nr. 1 | 2007 | 14. Årgang

[Side 12]

Kan man ﬂyve med en 62,5 tons tung

Leopard-kampvogn?

[Side 14]

Protection Team Uddannelse (PT) – fra musestille til raket på et splitsekund

[Side 8]

Kvalitet i front – et begreb, som hæren nu anvender i forbindelse med anskaffelse af nyt materiel

Indhold

Side

Hæren skifter ham.......................... side Hærnyt bliver til Hæren og HOK Info bliver til Hæren Update.

Adventure Training ......................... side En underafdeling på ekstra uddannelse.

Kort nyt.......................................... side Forsvaret med egen TV-kanal. Præster tror på et liv i felten.

Kvalitet i front................................ side Nyt begreb i hæren i forbindelse med anskaﬀelse af nyt materiel.

Side

Leopard går på vingerne ................. side 12 Lufttransport af den 62,5 tons tunge kampvogn. Uddannelse er vejen frem............... side

Konkurrence ................................... side

Hærens Støtteordninger................. side

HJV dater nye venner ...................... side Jan Norgaard ser lyst på fremtiden.

Efteruddannelse ............................. side

Dødsfald......................................... side Mindeord over Niels Christian Nielsen.

MP’er på international mission ....... side

REPHOLD i Afghanistan .................. side 30 „Værkstedet“ godt på vej ud i den operative struktur. En militær katastrofe i 1807........... side Danmark mistede sin posision som stormagt.

Side

33 Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7029 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Oberstløjtnant Susanne G. S. Skov Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7029 Major Poul-Erik E. Andersen Tlf. 97 10 15 50 tast 7023 Presseoﬃcer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7024

Hæren nr. 1 | 2007

Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr. Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7027

Layout | produktion GB•Graﬁsk

Foto

ISSN 0901-2540

Tryk CS Graﬁsk

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer ﬁre gang årligt - oplag 6.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

en de

Hærnyt har redaktionen valgt at lade layout og stil fra HÆREN smitte af på den gamle HOK Info, som nu hedder Hæren Update. Her har vi valgt en hurtig formidlingsmåde, hvis vi har budskaber, som skal hurtigt ud. Formatet er stadig A4. Det udsendes dels i trykt format og dels som pdf-ﬁler, som tjenestestederne kan printe ud i et tempo, som vi ikke tidligere har kunnet. I 2006 har Hæren Update allerede været brugt til følgende: - Information om Hæren og udsendte enheder (telefonavis, revideret to gange) - Kampagnen www.konstabelelev.dk – også kaldet Soldat PRO - Orientering om oprettelse af e-boks: Nu lander din lønseddel i en elektronisk postkasse - Hvervekampagne til PT-uddannelse – To foldere plus A3-plakat. Såfremt du har stof til artikler eller deltager i noget spændende, som du mener, at ﬂere bør høre om, kan du henvende dig til Ledelsessekretariatet ved HOK (9710 1550 – ny klartone 7029). Vi skal nok hjælpe dig.

d se

Ja, det er måske ikke helt forkert. Vi har længe ment, at der var et godt indhold i det tidligere Hærnyt, men har samtidig haft et ønske om at give bladet et nyt, yngre og mere moderne image. Til hjælp for dette har vi modtaget støtte i form af en hovedopgave fra to journaliststuderende ved Danmarks Journalisthøjskole. Med blandt andet udgangspunkt i deres overvejelser, egne ønsker og krav kan vi nu sende en ny udgave på gaden med navnet HÆREN. Vi har bestræbt os på at give såvel udseende som indhold et ”serviceeftersyn”, så bladet fremstår som moderne, lettere læst, yngre i valg af målgruppe, men stadig seriøs og med et indhold, der er hærrelevant. Så vi kan vel godt tillade os at sige, at dette er ”årgangsvin på nye ﬂasker”. Produktionen er lagt ud af huset til GB-Graﬁsk i Galten. Redigering af redaktionelt stof forbliver i Hærens Operative Kommando. Dette nummer indeholder også en bred vifte af historier om hæren og dens ansatte, udsendte som hjemmeværende, fastholdelse af personel og hvervning. Samt meget andet, selvfølgelig. Sideløbende med arbejdet med at forynge

u rne mode

Årgangsvin på nye ﬂasker

gre

m ål grupp e | seriøst

old indh

Vi har bestræbt os på at give såvel udseende som indhold et ”serviceeftersyn”, så bladet fremstår som moderne, lettere læst, yngre i valg af målgruppe, men stadig seriøs og med et indhold, der er hærrelevant. Så vi kan vel godt tillade os at sige, at dette er ”årgangsvin på nye ﬂasker”.

Man skal tænke ud af boksen, når man får et godt tilbud om at komme på adventure training – at det så ikke går helt som planlagt, må man bare tage med.

Planlagt sne-eventyr blev byttet til strabadser i bjergene Af K. D. Iversen kaptajn, 1 telegrafkompagni/3 telegrafbataljon/ Danske Division I efteråret 2006 ﬁk den daværende chef for 1. telegrafkompagni i 3 telegrafbataljon en dag en e-mail, som kort og godt sagde: ”Danske Division meddeler, at en under-afdeling lige nu har mulighed for at komme på ekstra uddannelse i form af adventure training. Hvis vi mener, at vi har et gode argumenter for supplerende uddannelse af den lidt mere spændende art, så skriv frem. Sagsbehandl hurtigere end lynet”.

Hæren nr. 1 | 2007

Og det gjorde vi så. Og som vi plejer i kompagniet, tænkte vi ud af boksen. Langt ud af boksen. Valget faldt på en uge i Tjekkiet med overlevelse i alpint terræn som emne. Hvorfor? Fordi vi så kunne give vores personel en stor oplevelse i et helt ukendt terræn. Turen ville være relevant rent uddannelsesmæssigt, det var jo de rent basale soldaterfærdigheder, vi trænede. Og så kunne vi gøre det billigt og få hele kompagniet med. Vejret var for godt Vi blev nødt til at revidere vores plan for ugen, idet det under rekognosceringen viste sig, at det var for varmt at lave overlevelse i alpint terræn. Firmaet, vi hyrede, kunne ikke garantere sne. I stedet valgte vi at gennemføre en 25 km lang bjergmarch, downhill mountainbike, dykning og rapelling. Vi orienterede soldaterne hjemme i Fredericia, og en mandag aften kom soldaterne så til Spindleruv Mlyn i Tjekkiet. Området er bjergrigt og er hjemsted for Tjekkiets højeste bjerg, Snezka (1602 meter over havet). Efter en god nats søvn bestod tirsdagens program af 25 km bjergmarch med Snezka som delmål og et gammelt skisportshotel som mål. 25 km lyder måske ikke af alverden. Slet ikke når man har en hel dag til det. Men fakta var, at bjergmarch er væsentlig anderledes end march i Fredericias bløde bakker. Allerede efter få hundrede meter måtte ﬂere af vores gæve soldater erkende, at tempoet skulle væsentlig ned. I løbet af formiddagen blev alle mere fortrolige med bjergene, og marchen gik bedre og bedre. Det sidste stykke op ad Snezka trak tænder ud. Trods sin lave højde, 1602 meter over havet, får man en god fornemmelse af at bestige et bjerg. Med en markant ﬂad top og en fantastisk udsigt ud over Tjekkiet og langt ind i Polen gav bjerget alle en god oplevelse. At marchen ikke var helt let blev klart om aftenen: Kl. 20.30 gik den sidste overkonstabel i seng!

Hæren nr. 1 | 2007

Dykning Ovenstående aktiviteter lyder ikke som gængse militære discipliner og indrømmet – det er det ikke. Men udover det fysiske udbytte fik vi alle trænet vores mentale overhøjde. Ganske få havde før denne tur prøvet at dykke, og spændingen var derfor stor, da vi ankom til et nedlagt stenbrud. Bruddet er et førsteklasses dykkersted med stiger til nedstigning, forhindringer under vand, udsatte kæmpekarper og gedder. Instruktørerne var professionelle, så alt i alt var der gode rammer for førstegangsdykning. Alle fik som minimum hovedet under vand og fik trukket vejret i regulatoren. Størstedelen fik en dykkertur rundt i stenbruddet. Downhill Downhill mountainbike bød på en hård stigning og herefter en vanvittig ”nedtur”. Man kørte ned ad bakke i 15-20 minutter i et hæsblæsende tempo på skovstier og asfaltvej. Jeg må erkende, at dette er den bedste ”action” oplevelse jeg nogensinde har haft. Rapelling Torsdagens program blev indskrænket til rapelling på en dæmning. Vi skulle have klatret på klipper, men dette blev aflyst på grund af vejret, der gjorde aktiviteten uforsvarlig. Men dæmningen gav dog også med sine 35 meter de fleste udfordringer nok. Alle kom

Hæren nr. 1 | 2007

i selen, og langt de fleste nåede bunden med et smil på læben. Instruktørerne havde sat flere ”baner” op, så tempoet kunne varieres for de mere erfarne. Torsdagen blev afsluttet med et socialt arrangement. Aftenens emne var ugen, og alle stillede de samme spørgsmål igen og igen: Hvornår skal vi af sted igen? Hvor skal vi hen? Kan vi komme af sted igen? Turen havde været en succes. Tilbage var der hjemtransport fredag. Hjemme igen Vel hjemme igen evaluerede vi i kompagniledelsen turen. Vi måtte erkende, at turen undervejs blev revideret væsentligt. Den største årsag hertil var, at vi ikke fik de mængder sne, vi havde håbet på. Overlevelse under arktiske forhold blev reduceret til et foredrag om aftenen på vandrehjemmet. Men vi anser turen for en absolut succes. Vores medarbejdere og vi selv blev udfordret til fulde. Bjergmarchen var en stor mundfuld for alle og gav en god ide om, hvordan det må være at gå i bjergene i for eksempel Afghanistan frem for de bløde bakker omkring Fredericia. Dykning, downhill mountainbike og rapelling gav måske ikke de store uddannelsesmæssige gevinster, men udfordrede soldaterne fysisk og mentalt. Og med de opgaver, der venter forude i missions-

Ønsker du mere information om turen eller Danske Divisions Hovedkvarterskompagni, er du velkommen til at kontakte forfatteren på 76 22 81 90.

områderne, er det min og den tidligere kompagnichefs holdning, at enhver soldat skal være i stand til at blive konfronteret med og overvinde sin frygt. Det ﬁk vi alle mulighed for med disse aktiviteter. Prisen pr. soldat for denne tur ligger på cirka 3000 kroner inklusive ydelser, transport, kost, logi og aktiviteter. Det mener jeg, er en meget rimelig pris at betale for at give soldaterne en oplevelse for livet. Soldaterne i 1. kompagni har leveret en bundsolid indsats i 2006 især på vores store øvelse, Jagged Sword, i Tyskland. Denne øvelse gav kompagniet og bataljonen stor ros. Sammenholdt med at vi er i skarp konkurrence med det civile arbejdsmarked, bruger jeg gerne en uge med adventure training.

Kort

NYT

Præster tror på et liv i felten Danske præster har tilsyneladende ikke noget imod at tage en spændende udfordring op i form af tjeneste som feltpræst i hæren. I hvert tilfælde er der et nyt hold feltpræster på vej mod en uddannelse, der skal sætte dem i stand til at udøve deres kald under forhold, der adskiller sig væsentligt fra søndagen i sognekirken. - Jeg har længe ønsket mig at få vores struktur fyldt helt op til de ca. 60 funktioner, vi har i hæren, siger hærprovst Ole Brehm Jensen. I øjeblikket er der omkring 50 feltpræster, men for dels at prikke lidt til de, der ikke er så aktive, og dels komme op på “fuldt hus”, så har jeg sat en aktion i gang, der foreløbig har resulteret i 22 henvendelser fra mine kolleger. Hvis jeg så kan få 12-15 stykker ud af dem, så er vi ved at være der, og det synes jeg alt i alt er tilfredsstillende.

Aktionen blev startet først på året, og hærprovsten har arrangeret en feltpræstedag den 14. juni, hvor de interesserede vil få både en orientering og en mere fysisk betonet indførelse i feltpræstens hverdag. - Hvad er det, der får præsterne til at vælge en tilværelse som deltidsfeltpræst? - I bund og grund er selve handlingerne, forkyndelse og ritualer de samme, som vi foretager i en almindelig dansk kirke. Men de ydre omstændigheder er jo så givet helt anderledes. Feltpræsten spiller en anden rolle end “bare præst”, der skal prioriteres anderledes i opgavekomplekset, og så tror jeg, at det sjælelige rykker betydeligt frem i hele gerningen, fordi du er i krig, og alting på en eller anden måde er meget mere nærværende, både for soldaten og præsten, siger Ole Brehm Jensen. /kib

Forsvaret med egen TV-kanal Forsvaret er nu gået i luften med sin egen tv-kanal, www.forsvarskanalen.dk. Hertil producerer i første omgang Forsvarets Mediecenter daglige nyhedsudsendelser, der kan ses på Internettet. Den første nyhedsudsendelse sendes kl. 09.30 på hverdage, mens en mere omfattende nyhedsblok er placeret kl. 13.30. Ud over nyheder kan der ses reportager, interviews og politikernes mening om forsvaret. Følg ovenstående link og få en direkte nyhedslinie til forsvaret.

www.forsvarskanalen.dk

Hæren nr. 1 | 2007

Kvalitet i

front

Kvalitet i front Kvalitet i front er det begreb, som hæren nu anvender i forbindelse med anskaﬀelse, uddannelse og brug af nyt materiel til hæren. I front, fordi det er kvaliteten, der primært sigtes til, og i front, fordi det meste nye materiel helt naturligt vil ende der, hvor der er skarpest brug for det: I front. Siden starten af indeværende forsvarsforlig har bestræbelserne på at følge med efterspørgslen fra både uddannende og indsatte i internationale missioner været fokuseret på, at vore soldater skal have det bedste materiel på markedet til løsning af deres ikke ufarlige opgaver. Desværre er der ﬂere ting, der spiller ind, når de store lande, der deltager i krigen mod terror, på samme tid vil have det nyeste og bedste isenkram. For også vore modstandere vil jo have stadig bedre våben og systemer, der kan anvendes mod koalitionsstyrkerne. Så lidt populært kan man vel godt sige, at der har været trængsel ved disken, og det er nu en gang sådan, at ham, der har den største

pung, normalt også bliver betjent først og med størst iver. Men på trods af stor konkurrence om at få netop de våben og køretøjer, som danske enheder har efterspurgt, er vi halvvejs inde i forliget faktisk i stand til at fremvise en imponerende liste over det materiel, som den danske hær har modtaget hen over de seneste år. Og samtidig med at ønskelisten efterhånden skrumper, er der vished for, at de sidste ønsker på listen også bliver opfyldt. Men ting tager tid, og det må vi leve med i bevidstheden om, at man ikke altid kan få det, man peger på i det tempo, som man gerne vil. Hærens Operative Kommando vil her give det bedste bud på, hvordan materielsituationen udvikler sig ved at se på, hvad der rent faktisk er tilgået hæren, siden der for alvor kom gang i de planlagte materielanskaﬀelser. Og så også kaste et blik fremad for at se, hvad der er i vente. /-kib

Kvalitet i

front

O v e r h e a d We a p o n S t a t i o n ( O H W )

OHW yder max beskyttelse En af de særdeles eﬀektive nyanskaﬀelser, der i et antal af 119 er på vej ind i hæren netop nu, er Overhead Weapon Station (OHW). Det er i al sin enkelhed et 12,7 mm maskingevær, der er ophængt og stabiliseret i to akser og anbragt ovenpå et køretøj, og som betjenes inde fra køretøjet. Det velkendte 12,7 mm maskingevær har gennem lang tid været anvendt i vognaffutage, men ulemperne er, at skytten – stående bag maskingeværet – ikke er beskyttet på nogen måde, og træfningen under kørsel var meget upræcis. Overhead Weapon Station betjenes af en skytte, der sidder nede i køretøjet. I Eagle IV lige bag køreren. Foran sig har skytten en skærm, der viser det samme, som en skytte ovenpå køretøjet ville kunne se. Sigtemidlerne omfatter et termisk sigte og en

Hæren nr. 1 | 2007

laserafstandsmåler, så maskingeværet kan betjenes i enhver henseende fra et joystick. Skytten er altså bragt i sikkerhed. Maskingeværet er i sin nye udformning i stand til at skyde noget længere end de normale cirka 900 meter. Det betyder, at køretøjet kan trække sig tilbage og undgå at blive ramt af fjendens håndvåben, men maskingeværet vil fortsat være i stand til at ramme på de længere afstande. Med gyroophæng, automatisk beregning af højdestilling og forvinkel samt mulighed for at vælge afgivelse af ét skud, tre skud, 10 skud eller ﬂere er der mulighed for at ramme meget præcist på det ønskede mål. Med indbyggede sensorer og et ”Combat-ID” kan man skelne ven fra fjende og derved undgå at ramme andre end dem, man ønsker at ramme. Det har stor betyd-

ning, hvis fjendtlige elementer blander sig mellem civile. En lille øvelse i Oksbøl først i marts viste, hvor eﬀektivt OHW virker. Et køretøj bliver pludselig beskudt forfra. Straks kaster

Pa n s e r e t p a t r u l j e k ø r e t ø j - E a g l e I V

Kvalitet i

front

Eagle IV Blandt de forbedringer, der er på vej ind i hæren, er dette pansrede patruljekøretøj, der lige som den nuværende Eagle er produceret hos Mowag i Schweiz. Vognen bliver i alt leveret i et antal af 90 styk og vil primært blive anvendt ved de danske enheder i Afghanistan. Mange af de kommende materielanskaﬀelser vil først blive øremærket kort tid, før de udleveres. Derfor kan der på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed sættes enheder på alle genstande, men generelt vil der blive satset kraftigt på at forbedre ikke mindst sikkerheden i de skarpe ender, idet der dog også placeres nyt materiel ved de enheder, der uddanner til de kommende missioner. Eagle IV udstyres med enten 12,7 mm maskingevær eller 40 mm granatkaster monteret på Overhead Weapon Station, og en betydelig del af Eaglerne vil få denne OWH. Eagle IV har en besætning på fem mand.

Kvalitet i

front

Den oprindelige Eagle I til venstre, hvor skytten står ubeskyttet bag maskingeværet. Til højre den lidt større Eagle IV med påmonteret våbenstation.

røggranatkastere røg ud, så fjenden ikke kan se køretøjet, der søger bagud og i dækning. Men med det termiske sigte kan skytten se målet gennem røgen, og han kan straks starte beskydningen og fortsætte den under kørslen. Og maskingeværets projektiler rammer hver gang. Patruljekøretøjerne Eagle IV og de pansrede mandskabsvogne Piranha 3C, som tilgår løbende fra sommeren 2007, får OHW. De vil blive anvendt i opklaringsenhederne og i kampbataljonerne, og de vil naturligvis være særdeles anvendelige i mange af de internationale operationer, netop fordi de honorerer kravet og ønsket om beskyttelse tre gange.

Kvalitet i

front

Ved fjendtlig beskydning kastes der røg ud foran køretøjet. Dækket af røgen trækker køretøjet sig skydende tilbage, for skytten kan med det termiske sigte se målet gennem røgen. Fotos: Jørgen Kølle.

Våbenstationens muligheder blev præsenteret i Oksbøl Skydeterræn den 1. marts, og den var monteret på en Eagle IV.

Hæren nr. 1 | 2007

Kvalitet i

front

Piranha III C

Pansret mandskabsvogn [hjul] Også hærens pansrede mandskabsvogn på hjul kommer fra Mowag. Piranha III C hedder den nyeste, som hæren har bestilt 91 styk af. Besætningen består af kommandør, skytte og kører, mens der er plads til otte infanterister i lastrummet. Også denne vogn kan udstyres med OWH. Hæren har allerede ni Piranha indsat som ambulancer i internationale missioner, mens der er syv til uddannelsesbrug i Danmark. Vognen vil senere optræde i en infanteriudgave, en opklaringsudgave samt en føringsudgave. Da der er et betydeligt eftermonteringsarbejde på Piranha, når den kommer fra fabrikken, er det ikke muligt præcist at sige, hvornår udlevering ﬁnder sted og heller ikke til hvem.

Kvalitet i

front

Andet

Andet materiel / udrustning Ud over de meget tunge anskaffelser af primært beskyttede/pansrede køretøjer har og vil hærens anskaffelse af nyt og bedre materiel fortsætte. Et endnu ikke godkendt projekt hedder Mini Unmanned Aerial System (Raven), som er en meget lille flyvemaskine (noget mindre end Tårnfalken), som vil være i stand til at sende fotos til et nærområde i forbindelse med indsættelse af enheder. Der er ikke tale om en egentlig drone, men en lille styrbar flyver, der kan bære lidt fotoudstyr. Enkelt, men meget effektivt. Af andet lettere udstyr/materiel kan nævnes granatkaster til gevær M/95, Personel Role Radio, pansret container til personeltransport, GPS, finskyttegevær, let mortér, individuelle høreværn, drikkerygsæk, ørken- og vinterstøvler, anden vinterudrustning, soveposer og kampvest. Hvis man ser på en panserinfanteribataljon fra omkring årtusindskiftet, vil man se, at der er sket betydelige fremskridt i bestræbelserne på at øge såvel kvalitet som antal: Kvalitet i front.

Hæren nr. 1 | 2007

Diverse Kvalitet i

Tidligere

front

Andre køretøjer

Panserinfanterikompagnierne kørte i PMV M/113, i heldigste fald i PMV G3. Det motoriserede infanterikompagni kørte i MAN 8, kampvognseskadronerne havde Leopard 1, spejderne anvendte Mercedes GD 240, og støtten blev fremført på ﬂere ældre lastvognsmodeller.

Ud over de nævnte køretøjer tilgår der i løbet af sent 2007-2008 et antal beskyttede køretøjer (Multipurpose Vehicles, MPV) af typen MAN 8x8 SX og 8x8 HX, samt et antal versioner, der kan ekstra beskyttes, en pansret ambulance og en bjærgningsvogn baseret på Leopard 1.

Efter 2009 Panserinfanterikompagnierne i Infanterikampkøretøj (IKK) CV 9035 med Battle Management System (BMS), mekaniseret infanteri kører i Piranha III C med BMS og evt. OHW, kampvognsenheder kører i Leopard 2 A5 med BMS, let opklaring kører i Eagle IV med OHW og BMS, og den logistiske støtte fremføres i pansret MPV med BMS. Der er således sket en meget betydelig forbedring af såvel ildkraft som beskyttelse af personellet. Det første er godt. Det sidste er det vigtigste.

Leopard 2 A5

Kampvogn Leopard 2 A5

Der tilføres skolestrukturen i Danmark seks styk LEO 2, idet der samtidig skabes overkapacitet for de eksisterende 51 LEO 2. Forventet levering omkring årsskiftet 2007-2008.

Kvalitet i

front

Hæren nr. 1 | 2007

ard 2 A5 på p o le e g n tu s n to Den 62 ke transportﬂy. vej op i det russis

Leopard går på vingerne Kan en 62,5 tons tung Leopard-kampvogn flyve? Ja, hvis det foregår i bugen på en Antonov 124. Den kendsgerning blev slået fast for kort tid siden, da en af luftens giganter besøgte Flyvestation Karup. Årsagen var, at hæren i forbindelse med den rutinemæssige udskiftning af personel ved ISAF styrkerne i Afghanistan benyttede lejligheden til også at skifte noget af materiellet. Til det formål er en Antonov 124 både en hurtig og sikker måde at få transporteret materiellet frem til enhederne. I forbindelse med flyets tilstedeværelse på flyvestationen arrangerede Det Danske Internationale Logistikcenter – i samarbejde med Combat Support Wing fra flyvevåbnet og I Panserbataljon fra Jydske Dragonregiment i Holstebro – en prøvelæsning af en Leopard 2 kampvogn. Denne manøvre skal ses i lyset af, at hæren ville vide, om en sådan læsning kunne foregå uden at ødelægge både kampvogn og fly. Læsningen skulle vise, om nogle spe12

Hæren nr. 1 | 2007

cialfremstillede ramper kunne bruges, så kampvognen ikke beskadigede flyets egne læsseramper. Læsningen gik som planlagt, og skulle behovet opstå, er Antonov klar til at løfte den 62,5 tons tunge kampvogn plus det løse. Det vil i denne sammenhæng sige den resterende plads op til 120 tons! Antonov 124 er med et vingespan på 73 meter og en total længde på 69 meter det største fly på markedet for store lastfly. Til sammenligning kan den danske Hercules C-130J laste 21,5 tons. Det betyder, at hvor en C-130J maximalt kan laste en-to stk. 20 fods containere (afhængig af vægten), kan en Antonov 124 laste 12 stk. 20 fods containere. Flyet er indcharteret via Strategic Airlift Coordination Cell (SALCC) i Eindhoven som en del af det kapacitetsgrundlag, der sidste år blev etableret i NATO, kaldet Strategic Airlift Interim Solution (SALIS). Dette samarbejde blev initieret i NATO på baggrund af en erkendt mangel på strategisk lufttransport. Hæren har opstillet et antal mindre led og enheder (Quick Reaction Force), der om

FOTO: PETER STAGGEMEIER, FLYVEVÅBNETS FOTOTJENESTE

nødvendigt med kort varsel skal kunne indsættes til støtte for udsendte danske styrker. I Panserbataljon opstiller en af disse enheder i form af ﬁre Leopard 2. Såfremt det vælges at indsætte denne enhed med ﬂy, er Antonov 124 den eneste mulighed på grund af kampvognens vægt. Besøget af Antonov var derfor en kærkommen lejlighed til at lade de to giganter på hvert sit felt mødes på startbanen på heden.

Af Christian Mariegaard major, Enhedsuddannelsesafdelingen, Hærens Operative Kommando

Forberedelserne er det halve arbejde

FOTO: JØRGEN KØLLE

Danske Division har i løbet af marts gennemført en klargøringsøvelse for et kampvognsdetachement fra Jydske Dragonregiment i Holstebro. Formålet med øvelsen var at få afprøvet en række praktiske procedurer for denne beredskabsenhed, der er forberedt til at kunne forstærke de danske udsendte styrker i Afghanistan eller Irak, såfremt et sådant behov skulle opstå. Øvelsen indeholdt elementerne: Transport til en afgangslufthavn, pakning af materiel og koordination mellem de implicerede parter fra hæren og flyvevåbnet. I løbet af øvelsen blev der truffet mange supplerende aftaler for at optimere de mange procedurer, der var lige fra bevogtning af de parkerede kampvogne til diplomatiske henvendelser om overflyvningstilladelser.

Ved øvelsens afslutning på Flyvestation Karup kontrollerede Danske Division detachementets oplagte ammunitions- og materielgenstande. Det er særdeles vigtigt, at alle detachementets kampvogne, køretøjer, ammunition og øvrige materiel er til stede, afmærket korrekt og pakket efter forskrifterne, når transportﬂyene lander og ruller over imod kampvognsdetachementets såkaldte ”marshalling area”, idet alt skal på og af ﬂyene under overholdelse af en lang række sikkerhedsbestemmelser for transport af denne noget specielle type stykgods. Kontrollanterne var tilfredse, og der vil blive gennemført et afsluttende evalueringsmøde den 30. april for at opsummere alle erfaringerne fra den velgennemførte klargøringsøvelse.

Det er kampvogne af denne type Leopard 2 A5, der er udset til at forstærke de danske enheder i internationale missioner, hvis behov opstår, og det politisk besluttes at anvende kampvognene.

Hæren nr. 1 | 2007

- V i v a r e n s t æ r k t b e g r æ n s e t s k a r e f r a M i l i t æ r p o l i t i e t , Fr ø m a n d s k o r p s e t o g

Fra musestille til raket på et

splitsekund

”Nogle kalder os bodyguards…” Med denne plakattekst søgte forsvaret først på året at lokke nuværende og tidligere soldater til at gennemgå en uddannelse, som uden for forsvaret netop ville blive kaldt bodyguard, men som man inden for murene har valgt at kalde Protection Team-uddannelse (PT). At dømme efter interessen er det en kanonsucces. 150 søgte om optagelse på uddannelsen, 100 mødte op til optagelsesprøverne, og 50 blev anset for egnede til uddannelsen. Efter en lille måneds tid er der 48 tilbage, og det synes stabschef ved Jægerkorpset, major Claus Wammen, er særdeles tilfredsstillende. - Det er meget ﬂot, at så mange har vist interesse for uddannelsen og ikke mindst,

Hæren nr. 1 | 2007

at så mange er egnede. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er en meget krævende uddannelse på nogle helt specielle områder, så det kræver virkelig sin mand at gennemføre, siger Wammen. Nu skal man ikke forestille sig en særlig hårdkogt Rambo-type i rollen som PTsoldat. Nok skal fysikken være i orden og helst over gennemsnittet, men det er faktisk mere betydningsfuldt, at en PT-soldat kan falde i ét med omgivelserne og føre sig frem med en vis anonymitet. - Man kan næsten sige, at han skal være musestille og vagtsom det ene øjeblik og kunne eksplodere som en raket på under et splitsekund. For når der skal handles, så har man ikke tid til at tage det bløde aftræk og vente på, at åndedrættet falder til ro. Så

er det måske aldeles afgørende for liv eller død, at man reagerer rigtigt på rygraden første gang, siger Claus Wammen. VIP´en (Very Important Person) skal kunne føle sig tryg hos PT-soldaten, så pågældende kan koncentrere sig om sit, fordi han ved, at der bliver passet på ham. Var ved ”at løbe varm” Når behovet for at lave en helt ny uddannelse begyndte at blive presserende, var det, fordi de soldater, der hidtil har varetaget jobbet med at passe på primært Udenrigsministeriets folk i internationale missioner, var ved at blive trængt af hyppige udsendelser. - Vi var en stærkt begrænset skare fra Militærpolitiet, Frømandskorpset og os

o s s e l v, d e r b l e v u d s e n d t i g e n o g i g e n

få opstillet en uddannelse og formuleret nogle krav til ansøgerne. Og det er det, der giver pote lige nu.

Wa m m e n : ”En moden, tidligere eller nuværende soldat med international erfaring. Han kan lide at være spidsskar p, planlægge i detaljer og kunne koncentrere sig 112 p r o c e n t o m s i n o p g a v e “

selv, der blev udsendt igen og igen. Man kan måske bruge det udtryk, at maskineriet var ved at løbe varm. Ikke bare fordi udsendelserne kom tæt efter hinanden, men lige så meget fordi en båndlæggelse af et antal personer i de berørte enheder lagde en dæmper på mulighederne for at reagere med spontane indsættelser i task force-regi, siger Claus Wammen. Vi kunne simpelthen ikke blive ved, og da vi kunne se, at behovet for PT-udsendelser ikke umiddelbart vil forsvinde, kunne vi lige så godt tage tyren ved hornene og få en uddannelse op at stå. På den måde bevarer specialkorpsene deres samlede kapacitet, og vi får nogle folk, der helt og fuldt kan fokusere på lige nøjagtig den opgave, de skal løse. Altså var det et spørgsmål om at

Bliver specialister Uddannelsen er meget målrettet mod netop beskyttelsesopgaver. Aspiranterne skal gennem en avanceret køreuddannelse, de skal kunne skyde med begge hænder både liggende, flyvende og stående, de får en udvidet førstehjælpsuddannelse, de skal lære at skygge folk, de skal kunne undersøge og rense lokaliteter (sweep) og endelig skal de i yderste konsekvens kunne dække VIPén på den hårde måde, det vil sige med egen krop. Desuden har PTérne kontakten til andre organisationer og enheder, ligesom de spiller en væsentlig rolle i efterretningsindhentning. Profilen af en PTér er ifølge Claus Wammen: ”En moden, tidligere eller nuværende soldat med international erfaring. Han kan lide at være spidsskarp, planlægge i detaljer og kunne koncentrere sig 112 procent om sin opgave.” Uddannelsen tager fire måneder og foregår med udgangspunkt ved Jægerkorpset, i Nordjylland og på de særlige uddannelsessteder, der skal give specialviden. Det første hold danske PT-soldater er færdiguddannede medio juni. /-kib

Hæren nr. 1 | 2007

Uddannelse er vejen frem

Af Jens Kofoed oberst, chef for produktionsdivisionen, Hærens Operative Kommando

Afgangen blandt officerer, befalingsmænd og konstabler har i et stykke tid været forholdsvis høj. Det er måske en situation, som vi i det mindste en periode må vænne os til. Et af de initiativer, som umiddelbart er iværksat, er at etablere nye kurser og uddannelser for at få flere nye officerer, befalingsmænd og konstabler. De forskellige kurser og uddannelser viser, at mulighederne er mange for at få en uddannelse. De fleste uddannelser kan være et springbræt enten til videre uddannelse i forsvaret eller til en civil karriere. De fleste uddannelser i hæren kombinerer teori og praktik. Der er således rig mulighed for at få både oplevelser og udfordringer under uddannelsen. I efteråret blev konstabelelevuddannelsen i hæren udvidet til alle tjenestesteder. Uddannelsen bliver gennemført på hærens tjenestesteder og sker med instruktørressourcer fra Stående Reaktionsstyrke. Uddannelsen foregår ved divisionstropper, 1. Brigade og ved Det Danske Internationale Logistik Center. Alle, der har medvirket til at planlægge og gennemføre denne uddannelse, kan godt føle sig stolte. Vi kan faktisk tillade os at sige, at rekrutteringen og uddannelsen til første hold har været en succes. På nær et enkelt tjenestested har tilgangen været større end forventet, og imellem 30 og 50 konstabelelever på hvert tjenestested har indledt uddannelsen. 16

Hæren nr. 1 | 2007

Det er derfor besluttet, at rekruttering og uddannelse til konstabelelevuddannelsen fortsætter. Indkaldelserne til de kommende hold er fastlagt og fremgår af oversigt andet sted på siden. Ved Telegrafregimentet i Fredericia vil vi i løbet af 2007 indlede en ny konstabelelevuddannelse, som er rettet mod IT-specialet og en konstabelelevuddannelse rettet mod funktioner i Elektronisk Krigsførelseskompagni. Vi har endvidere i marts indledt MP-uddannelse for konstabler i Aalborg ved Hærens Logistikskole. Denne MP-uddannelse er etableret for at tiltrække de erfarne og modne konstabler, som kunne tænke

sig en ny uddannelse, der vil give dem nye og udvidede kompetencer. Der er lige nu hårdt brug for MP-personel. Vi overvejer derfor, hvorvidt vi skal etablere ﬂere MP kurser i 2007, således at MP-enhederne kan begynde at blive fyldt op. Hård kamp om de unge Søgningen mod Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse er fortsat stor. Mellem 20 og 30% fra hvert værnepligtshold ønsker at gennemgå videreuddannelsen på otte måneder for derefter at blive udsendt til international tjeneste. Vi vil i år udvide mulighederne for at få en reaktionsstyrkeuddannelse. Ved Danske

Konstabelelevuddannelse 2007: Myndighed

Sted

Måned

Den Kgl. Livgarde Jydske Dragonregiment Gardehusarregimentet Gardehusarregimentet Gardehusarregimentet Danske Artilleriregiment Ingeniørregimentet Telegrafregimentet Telegrafregimentet Trænregimentet DANILOG

Høvelte Holstebro Rønne Slagelse Rønne Oksbøl Skive Fredericia Fredericia Aalborg Vordingborg

Er startet 1. november Er startet 1. maj 1. august Er startet Er startet Er startet 1. august Er startet Er startet

De ﬂeste uddannelser kan være et springbræt enten til videre uddannelse i forsvaret eller til en civil karriere.

Søgningen mod Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse er fortsat stor. Mellem 20 og 30% fra hvert værnepligtshold ønsker at gennemgå videreuddannelsen på otte måneder for derefter at blive udsendt til international tjeneste.

Artilleriregiment i Varde planlægger vi at opbygge en uddannelse, som er rettet mod bemanding af Arthur artilleripejleradarfunktioner, således at vort fortsatte bidrag kan sendes til Afghanistan. Interessen for at få en lærlingekontrakt og indlede en mekanikeruddannelse er også stigende. Vi vil gerne modtage og uddanne så mange lærlinge, som vores struktur er i stand til at håndtere og uddanne. Der er hårdt brug for nye, unge kræfter. Hvad med mellemleder uddannelserne? Her er der også tilbud om nye kurser. Vi vil i de kommende år se, at Stående Reaktionsstyrke gradvis vil blive opbygget og udvidet. Det indebærer, at søgningen

fra konstabelgruppen mod sergentuddannelsen vil stige. Vi kan allerede registrere, at antallet af tilmeldinger i 2007 er højere end oprindeligt beregnet. Det er i sig selv positivt, men for at imødekomme det øgede behov for kursuspladser er der, ud over det allerede planlagt sergentelevkursus i januar 2007 på Hærens Sergentskole i Sønderborg, oprettet yderligere et kursus for erfarent stampersonel med opstart 30. april 2007. Sergentelevuddannelsen for konstabelgruppen er på ca. seks måneder, hvilket er ca. to måneder kortere end den almindelige sergentuddannelse på otte måneder. Det skal dog understreges, at det fortsat er

Uddannelsesaktiviteter

Terminer

Oﬃcersaspirantuddannelsen:

Primo august 2007 til ultimo august 2008

Kontraktoﬃcersuddannelsen:

Primo august 2007 til primo august 2009

Grundkursus til sergentuddannelsen for erfarent stampersonel:

30. april til 18. januar 2008 fordelt over følgende to perioder. Fællesdelen ved Sergentskolen i Sønderborg fra 30. april til 29. juni 2007. Tjenestegrensdelen ved tjenestegrensskolerne fra 8. oktober 2007 til18. januar 2008.

Videreuddannelsestrin:

2007-1: 15. januar til 30. marts 2007-2: 23. april til 13. juli 2007-3: 17. september til 7. december

IMP-uddannelse for konstabler:

19. marts til 29. juni.

muligt for konstabelgruppen at deltage på såvel den almindelige som den reducerede sergentelevuddannelse. Vi gennemfører som planlagt i alt tre videreuddannelsestrin I kurser for mellemledere i 2007 for at imødekomme den øgede efterspørgsel på flere oversergenter. Vi håber hermed, at vi fortsat kan bemande flere og flere oversergentposter. Er der andre nye tilbud? Ja, det er der faktisk. I august 2007 indledes en officersaspirantuddannelse og en kontraktofficersuddannelse på Hærens Sergentskole i Sønderborg. Uddannelserne er målrettet mod uddannelse som enten linieofficer eller som kontraktofficer. Begge uddannelser vil have et indledende forløb i Sønderborg på seks måneder. Herefter vil der være en praktikperiode under Hærens Basisuddannelse fra februar, hvorefter den videre uddannelse i foråret og sommeren vil foregå på Hærens Kampskole. De egnede elever vil herefter blive optaget på den videre uddannelse på Hærens Officersskole. De mange nye tilbud øget presset på instruktørressourcerne overalt. Vi har glædeligvis oplevet, at alle, på trods af en i forvejen travl hverdag, ser positivt på de nye initiativer, for der er næppe nogen vej uden om. Ingen kan være i tvivl om, at vi skal uddanne os ud af de nuværende personelmangler i organisationen.

Hæren nr. 1 | 2007

Kom med en god idé:

Af Jens Kofoed oberst, chef for produktionsdivisionen, Hærens Operative Kommando

Konkurrence skal hjælpe med at holde på gode medarbejdere Alle kan nu få direkte adgang til at bidrage med idéer og forslag til at fastholde ofﬁcerer, befalingsmænd og konstabler i hæren. Man skal blot indsende sit bidrag til adressen sidst i artiklen.

Forslagene skal selvsagt være begrundede. Forslagene kan indeholde alle former for ideer, som blandt andet kan berøre alle personelgrupper, en enkelt personelgruppe, karrieremæssige forhold, uddannelsesmæssige aspekter, lønforhold eller andet. De tre bedste forslag vil blive præmieret med rødvinsgave. De bedste forslag vil blive offentliggjort i næste nummer af Hæren. Hvad er det for en situation, som vi står midt i? Vi har på ingen måde vanskeligt ved at rekruttere nye soldater. Lige nu viser mange interesse for at høre mere om forsvarets uddannelser. Den nye internetside, hvor forsvarets mange uddannelser synliggøres, har haft som direkte effekt, at 7000 interesserede siden januar har rekvireret materiale om de forskellige uddannelser. Vi har imidlertid ikke helt det samme held med at fastholde fast personel. I de seneste år har afgangen blandt det faste personel været stigende. Hvorfor er det så vigtigt at fastholde det erfarne, faste personel? Det må erkendes, at vi ikke som enhver anden civil virksomhed kan gå ud og annoncere efter erstatning blandt mennesker med en tilsvarende uddannelse. En kaptajn, oversergent eller overkonstabel med ti års erfaring kan ikke umiddelbart erstattes som lyn fra en klar himmel. Vi skal selvsagt rekruttere og uddanne alt personel fra grunden. Hver gang en erfaren soldat forsvinder til et civil job, falder det samlede erfaringsniveau derfor en lille smule. Det er derfor vigtigt at finde årsagerne til af-

gangen, så den kan inddæmmes, og så der kan sættes ind med de rigtige initiativer. Fastholdelse er således for os alle et meget vigtigt fokusområde. Den senere tid har der været historier om medarbejdere, som ønsker at søge nye udfordringer uden for hæren. Begrundelsen fra mange angives at være det øgede internationale engagement og udsendelserne samt vilkårene for den hjemlige uddannelse. Andre finder, at de store omlægninger i medfør af det seneste forlig og den afledte usikkerhed omkring udpegning af kommende tjenestested, angives som dråben, der fik bægeret til at flyde over, så de vil søge nye græsgange. En tredje gruppe angiver lønnen som årsagen til, at de ønsker at forlade hæren. Men der meldes naturligvis også om andre årsager til afgangen. Hvad er der gjort? Forsvarets Personeltjeneste har nedsat en tænketank, som skal se på mulige initiativer, der kan medvirke til at reducere afgangen. Der vil først og fremmest blive indledt en spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, hvad årsagerne er til afgangen. Der vil videre blive fokuseret på det internationale engagement og pårørendes vilkår. Forsvarets Personeltjeneste vil se på mulighederne for at udvikle det horisontale karriereforløb og de ledelsesmæssige

aspekter omring fastholdelse. Endeligt er Forsvarets Personeltjeneste i gang med at udvikle de længere rækkende personelplaner for blandt andre mellemledergruppen. Forsvarskommandoen har videre udarbejdet Rapport om Udsendelsesperioders Længde, hvorfra en række anbefalinger siden efteråret 2006 er under implementering. Anbefalingerne berører alle aspekter omkring det internationale engagement lige fra pårørende kontakt, over leave til ydelser og tillæg. For at udligne afgangen blandt erfarne soldater har Hærens Operative Kommando i samarbejde med underlagte myndigheder igangsat en række supplerende kurser og nye uddannelser, som kan medvirke til, at vi til en vis grad kan uddanne os ud af den nuværende situation. Det er imidlertid klart, at vi kan gøre mere, og det er her, at vi efterlyser jeres forslag og ideer.

Send forslag og ideer til en af følgende adresser: Adresse: Hærens Operative Kommando, Flyvestation Karup, Postboks 59, 7470 Karup J, mærket ”ideer”. Mailadresse på intranet: HOK-ideer. Mailadresse på internet: HOK@ideer.dk

Hæren nr. 1 | 2007

Forslag skal være Hærens Operative Kommando i hænde senest 1. maj 2007.

Hæren

støtter...

Hvis Murphy er med som blind passager Hærens støtte-ordninger, hvis uheldet er ude! Det er ikke uden risiko, at danske soldater lader sig udsende til nogen af verdens brændpunkter. Men ens for alle er, at der tale om en kalkuleret risiko, som alle soldater er bevidste om og accepterer. Det er populært sagt en del af jobbet! Som udsendt soldat kan man komme ud for ubehagelige oplevelser, som kan give fysiske og/eller psykiske mén, og i værste fald kan udstationeringen koste livet. Det er derfor nødvendigt med støtteforanstaltninger til de pårørende og soldaterne.

Af Peter Lenk-Hansen, kontaktofficer, kaptajn, Hærens Operative Kommando Der er løbende en debat om forsvarets støtte til de udsendte og de pårørende. Der dukker fortsat historier op, hvor personel ikke har fået den tilstrækkelige støtte og hjælp. Jeg vil derfor gøre rede for, hvilke muligheder den enkelte soldat og pårørende har for at få information, støtte og hjælp. De nuværende internationale operationer stiller nye og anderledes krav til hæren. Der har derfor gennem de seneste 10 – 15 år været nedsat flere arbejdsgrupper (arbejdsgruppe hjemkomst, arbejdsgruppe psykisk støtte, m.fl.) med den opgave at forbedre de udsendte soldaters og de pårørendes vilkår. Senest er der, som følge af rapporten vedr. udsendelsesperiodernes længde, udarbejdet et idékatalog med anbefalinger om initiativer, som kan bidrage til at forbedre støtte og hjælp til vores udsendte soldater og deres pårørende. Fælles for alle initiativerne er, at de alle supplerer de allerede eksisterende støttemuligheder inden for forsvaret og det offentlige system. Under udsendelsen kan den konkrete støtte og evt. krisehjælp variere afhængig af, om man er udsendt som enkeltperson, som en del af en international stab eller som en dansk enhed. Er man udsendt

med en dansk enhed kan den konkrete støtte og eventuelle krisehjælp ydes af nærmeste foresatte chef, sundhedsfagligt personel, feltpræsten og i visse situationer af en psykolog. Alle chefer, der udsendes med en dansk enhed, er uddannet i stressmanagement og er således i stand til at ”debriefe” personel, som har været involveret i alvorlige hændelser. Ved sådanne hændelser kan der rekvireres psykologhjælp, som situationsbestemt enten rejser til missionsområdet eller modtager og visitere personel på syge- eller velfærdsorlov. Til hvert ”hold” er der tilknyttet en kontaktpsykolog, som følger holdet gennem forberedelserne, udsendelsen og ved hjemkomsten. Ved alvorlige hændelser vil man bestræbe sig på at sende kontaktpsykologen af sted, så soldaterne møder ”et kendt ansigt”. Forsvaret har desuden et organiseret samarbejde med Rigshospitalets Traumeafdeling, som bl.a. råder over et antal traumelæger, der er betalt af forsvaret. Feltpræsten ved det enkelte kontingent er en central person i støtten til de udsendte. Feltpræsten virker ikke kun i sit gejstlige virke, men i høj grad også som en person, hvor man kan søge rådgivning og hjælp. Såfremt der opstår situationer i den udsendtes familie, kan der støttes med socialrådgiverbistand eller psykologhjælp ved familien.

Hæren nr. 1 | 2007

Hæren

støtter...

Når du er kommet hjem For hjemvendt personel supplerer forsvaret den oﬀentligt tilgængelige hjælp. Hjemvendt personel kan blandt andet søge støtte og hjælp ved forsvarets socialrådgivere, læger, sygeplejersker, feltpræster, psykologer eller Rigshospitalets Krise- og Katastrofepsykiatriske Center. De kan ligeledes søge støtte ved den af forsvaret ﬁnansierede frivillige organisation, Kammeratstøtteordningen. Som en del af alle soldaternes hjemkomstprocedurer orienteres der omkring alle støttemulighederne, ligesom alle soldater skal gennem et obligatorisk lægeeftersyn. Alle tilbydes ved samme lejlighed socialrådgiver- og psykologbistand. Ved hjemkomst fra særligt uropræ-

gede missioner, som for eksempel Irak og Afghanistan, skal de udsendte have en personlig samtale med en psykolog. Personel, som hjemsendes før tid, modtager et brev fra Socialsektionen ved Forsvarsakademiet med tilbud om socialrådgiverbistand. Repatrieret personellet modtager ligeledes et brev fra Hærens Operative Kommando, som oplyser om de støttemuligheder, som forsvaret kan tilbyde, herunder kontaktmuligheder. Det hjemvendte personel modtager ligeledes en række obligatoriske orienteringer i forbindelse med afviklingen. Der gives herunder en orientering om mulige efterreaktioner.

Når du er pårørende Behovet for støtte, hjælp og rådgivning til de pårørende varierer meget afhængig af blandt andet de pårørendes personlige netværk, bopæl, tilhørsforhold med mere. Hæren gennemfører derfor en række arrangementer for de pårørende og deres soldater. Det første arrangement, de inviteres til, er ofte et ”åbent hus”-arrangement, mens soldaten er under den grundlæggende uddannelse. Såfremt soldaten skal udsendes, gennemføres der yderligere tre arrangementer for de pårørende. Et af pårørendearrangementerne gennemføres cirka én måned før udsendelsen, et midtvejs og et før hjemkomsten. Ved alvorlige hændelser i missionsområdet, ændringer i situationen eller et ønske fra de pårørende kan der arrangeres ekstraordinære pårørendearrangementer med kort varsel. Pårørendearrangementet umiddelbart før udsendelsen er erfaringsmæssigt det arrangement, som der møder ﬂest pårørende til.

Hæren nr. 1 | 2007

Ved dette arrangement orienteres der blandt andet om: - den kommende mission, opgave, leveforhold, - indlæg ved socialrådgiver (økonomi, bolig, forsikringsforhold, mulige psykiske reaktioner, støttemuligheder, med mere), - kontaktmuligheder (e-mail, velfærdstelefoner, postadresser, m.m.) - udsendelse af nyhedsbreve, HOK telefonavis, HOK Forum (chat rooms), HOK hjemmeside, missionens hjemmeside, med videre - etablering af familienetværk (via Familienetværket under Kammeratstøtteordningen). De pårørende tilskyndes til at indgå i familienetværket. - fagforeningsforhold, herunder løn, ydelser, pension, gruppeliv, med mere - folderne ”Når du sendes ud…” og ”Mens I er væk fra hinanden…” udleveres, - børnefamilier får udleveret børnebogen ”Min far er soldat”.

Midtvejsarrangementet fokuserer derimod mere på soldaternes hverdag og seneste

Tre måneder efter hjemkomsten inviteres de hjemvendte soldater til et socialt arrangement, hvor der ved samme lejlighed orienteres om de mulige eftervirkninger, ligesom der igen er et indlæg fra Kammeratstøtteordningen. Seks måneder efter hjemkomsten sendes der et spørgeskema fra Institut for Militær Psykologi ved Forsvarsakademiet ud for herigennem at ”fange” personel, som enten har det meget dårligt eller har brug for hjælp. Ved samme lejlighed tilbydes de hjemvendte psykologhjælp, såfremt de måtte ønske det. De hjemvendte kan, udover de oﬀentligt tilgængelige ydelser, videre benytte sig af en række tilbud som for eksempel socialrådgiverbistand, psykologbistand, lægefaglig bistand, Kammeratstøtteordningen og rådgivning ved Forsvarets Personeltjeneste.

nyt fra området. Chefen eller en af ham udpeget person kommer hjem fra missionsområdet for at give seneste nyt. Før hjemkomsten vil de pårørende blive inviteret til endnu et pårørendearrangement, hvor der vil blive oplyst om hjemkomsttidspunkter, afviklingsprogrammet, mulige psykiske eftervirkninger og støttemuligheder. De vil ligeledes få tilsendt folderen ”Når du kommer hjem…”. De pårørende kan, udover de oﬀentligt tilgængelige ydelser, videre benytte sig af en række tilbud fra forsvaret, herunder: - Socialrådgiverbistand, - Psykologbistand, (vagttelefon bemandet i weekend og visse hverdags aftener), - HOK telefonavis, opdateres dagligt, - HOK hjemmeside, med nyhedsbreve og oplysninger om rådgivning (opdateres løbende med seneste nyt ved alvorlige hændelser). - HOK forum, Chatroom med logon, hvor man frit kan dele sine tanker med andre pårørende. - Kontaktmuligheder til hæren.

Tilbuddene er gratis for såvel soldater som deres pårørende.

„Hvis det går galt“– kontakt personordningen Hærens Operative Kommando har etableret kontaktpersonordningen med det formål at kunne yde opfølgende støtte og hjælp til personer, som kommer alvorligt til skade eller omkommer under eller i forbindelse med tjenesten såvel nationalt som i forbindelse med udsendelse til internationale operationer, samt til deres pårørende. Kontaktpersonordningen kan ligeledes sættes i gang ved andre former for krise, hvor det skønnes nødvendigt med opfølgende støtte og hjælp til personel eller deres pårørende. Kontaktpersonordningen administreres overordnet ved Hærens Operative Kommando, hvorfra der situationsbestemt udpeges ”Kontaktofficerer” (KTOér) ved hærens myndigheder til trængende personel eller pårørende. KTOén er herefter ”livlinen” til forsvaret og er den person, som skal sikre den rette støtte og hjælp under inddragelse af relevante ressourcepersoner/myndigheder.

Når Kontaktpersonordningen startes op, udpeges der ligeledes en Socialfaglig Kontaktperson, som er den stedlige tilknyttede socialrådgiver. Hvis der er tale om helbredsmæssige forhold, udpeges der også en kontaktlæge af Forsvarets Sundhedstjeneste. KTO skal blandt andet - følge den tilskadekomne og pårørende gennem hele forløbet, indtil situationen for den pågældende er stabil, også i tilfælde hvor den tilskadekomnes ansættelsesforhold i forsvaret er ophørt, - løbende foretage en vurdering af behov for inddragelse af øvrige ressourcepersoner, således at det er tilskadekomnes behov, der er bestemmende for eventuel inddragelse af andre, - være behjælpelig med kontakten ”ind i forsvaret”. KTO ved Hærens Operative Kommando (HOK) er en del af HOK´s krisestab og er i den sammenhæng ansvarlig for at koordinere støtten til de pårørende indledningsvis og på længere sigt til evt. tilskadekomne.

Uddrag af forsvarets personelpolitik ”Hvis du som følge af tjenesten pådrager dig fysiske eller psykiske skader og rammes af nedsat arbejdsevne, vil forsvaret gøre en stor indsats for at placere dig i en stilling, som du både ønsker og har mulighed for at varetage på normale vilkår. Hvis du ikke er i stand til at følge en tidligere planlagt tjeneste eller karriere, vil forsvaret i videst muligt omfang prøve at ﬁnde alternativer, der ligner det forløb, der ellers var stillet dig i udsigt. Hvis du kommer til skade eller på anden måde bliver ramt af nedsat arbejdsevne, uden at dette er en følge af tjenesten, vil forsvaret ligeledes søge at placere dig i en stilling på normale vilkår og give dig en karriere, hvor dine kompetencer kan blive anvendt, og som du har mulighed for at varetage. Forsvaret er parat til at tage hensyn, som ligger ud over, hvad normale ansættelsesmæssige regler stiller krav om. Forsvaret ansætter også medarbejdere under socialt kapitel, såfremt en medarbejder med nedsat arbejdsevne ikke kan varetage en funktion på normale vilkår. Dette gælder både allerede ansatte medarbejdere og udefra kommende medarbejdere.”

Kontakt hæren Hærens Operative Kommando (HOK)

Tlf. 9962 4970

www.hok.dk /hok@mil.dk

HOK Telefonavis

Tlf. 7010 1071

DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsﬂyvninger m.m.

Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden ﬁndes oplysninger om samtlige missioner, hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt oplysninger om rotationsﬂyvninger.

www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning (Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien (De Blå Baretter)

Tlf. 8060 8030

www.80608030.dk

Familienetværket / pårørende. (Hærens Konstabel- og Korporalforening)

Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden.

www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte

Henvendelse til tjenestestedets inﬁrmeri

Gejstlig støtte

Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst

Hæren nr. 1 | 2007

Ikke mere „I seng med fjenden“:

Hjemmeværnet Grundlaget for hjemmeværnets virke blev afgørende ændret med murens fald, og mange havde svært ved at få øje på de opgaver, hjemmeværnet havde i den nye sikkerhedspolitiske situation. Men med det seneste forsvarsforlig er det nu definitivt slut med at gå “i seng med fjenden”. Det tidligere territorialforsvar er væk, og hjemmeværnet skal fokuseres mod totalforsvaret. Hjemmeværnet skulle altså finde nye ben at stå på, og det er en proces, der i en meget stor frivillig organisation tager tid. - Men jeg er til gengæld ikke det mindste i tvivl om, at vi sagtens kan komme igennem omstillingen og også dokumentere evnen til at løse vores nye arbejdsopgaver, siger chefen for hjemmeværnet, generalmajor Jan Norgaard. Rent faktisk mener chefen, at hjemmeværnet allerede er kommet langt og nu har klart definerede opgaver, som hans hjemmeværnssoldater har taget fat på. Der ligger endvidere en række muligheder og nye områder, der blot skal videreudvikles. - Vi har det sådan i det nye hjemmeværn, at vi ikke mere alene har de kendte “faste militære arbejdsgivere”, hvor hjemme-

Generalmajor Jan Norgaard ser lyst på fremtiden og er ikke i tvivl om, at hjemmeværnet også om 15 år er en levedygtig, militærorganisation, der altid er klar til uvarslede eller varslede operative indsættelser til støtte for værnets militære og civile partnere, til lands, til vands eller i luften.

Hæren nr. 1 | 2007

Få mere information om hjemmeværnet og dets virke på www.hjv.dk

dater nye venner de for så vidt stadig. De har blot ændret værnets opgavekompleks er relativt klart afspejler den samlede danske befolkning. karakter. defineret. Med forliget er en række mere Sådanne medlemmer udgør tillige et - Jeg plejer at citere Rigspolitichefen, der eller mindre “nye arbejdsgivere” kommet “professionelt” tolkepotentiale til udsendte blandt andet har sagt: “at det er sandsyntil, politiet, beredskabet, kommunerne, danske enheder, siger Jan Norgaard. ligt, at det usandsynlige sker”. Herved forSkat(told) og alle andre med et såkaldt står jeg, at det er sandsynligt, at Danmark sektoransvar inden for totalforsvaret. Og Politisk bevågenhed på et eller andet tidspunkt bliver ramt af her er det vigtigt, at vi hele tiden lader Hjemmeværnets daglige indsats til lands et terrorangreb i en eller anden skala. Det radaren søge efter nye opgaver og snitflader og til søs samt indsats i forbindelse med til de andre aktører, naturligvis i respekt for er min klare opfattelse, at der desværre katastrofer har givet værnet en øget og deres ansvarsområder og spidskompeteneksisterer en troværdig trussel, om end den stor opbakning i befolkningen. Men cer. Det har vi demonstreret blandt andet er ikke konkret, siger Jan Norgaard. også politikerne ser på værnet med større Derfor finder generalen det sandsynligt, med mere end 1600 hjemmeværnssoldater bevågenhed. Efter Jan Norgaards opfattelse at hjemmeværnet vil blive indsat til blandt indsat ved Seest-katastrofen, mere end 800 skyldes det, at hjemmeværnssoldaterne har andet bevæbnet bevogtning inden for en ved præsident Bush´ besøg, flere hundrede bevist, at de kan levere varen – hver gang. tidshorisont på nogle få år. ved de seneste års mange storme og stormMange frivillige besidder tillige civile komHjemmeværnet har derfor behov for at floder samt ca. 1000 hjemmeværnssoldater petencer, som specielt hæren efterspørger da fugleinfluenzaen hærgede. til internationale missioner. Her Herudover har vi næsten dagligt Mere end 1600 hjemmeværnssoldater tænkes aktuelt mest på håndindsats af politihjemmeværnet værksuddannede, men på sigt indsat ved Seest-katastrofen og marinehjemmeværnet, hvor i det hele taget folk, der inden sidstnævnte eksempelvis formåfor en lang række områder kan uddanne endnu flere og helst lidt yngre ede at holde et hjemmeværnsfartøj i søen i mere end deres soldatermæssige metier. mennesker. Gennemsnitsalderen er i dag 17 døgn ved Bornholm i forbindelse med Jan Norgaard medgiver dog villigt, at ca. 43 år, hvilket er relativt højt for en et forlis, siger Jan Norgaard. værnet hele tiden skal tilpasse sig sine militær organisation. Målet er at sænke Indsats træner blandt andet samarbejde og samarbejdspartnere samt blive stadig mere den til omkring de 35-38 år. Der er derfor samvirke – og det kan ikke øves nok. skarp til at løse sine opgaver. Men balancen et behov for en årlig tilgang på minimum mellem militær organisation og frivillig 2500, og generalen har da også et ønske folkebevægelse er hårfin og skal bevares. om, hvor de skal komme fra: For ham er der ingen tvivl om, at hjemme- Først og fremmest folk, der forlader værnet også om 15 år er en levedygtig, safforsvaret enten efter fastansættelse eller tig og kraftig militærorganisation, der altid efter endt udsendelse i internationale er klar til uvarslede eller varslede operative operationer. De kan udover aktiviteter i indsættelser til støtte for værnets militære egne funktioner bruges til at træne andre, og civile partnere, til lands, til vands eller som for eksempel kan komme fra Hæi luften. I dag har hjemmeværnet ca. 1000 rens Basisuddannelse. Foruden at højne delinger over hele landet. Det tal skulle hjemmeværnets generelle faglige niveau ifølge generalmajoren gerne vokse! kan disse efter et par år i hjemmeværnet 52.000 uniformerede mænd og kvinder eventuelt igen ønske udsendelse – og nu tager ikke fejl. Hjemmeværnet søger nye Truslen er der stadig medbringe deres civile kompetencer. Jeg venner blandt forsvarets mange ansatte. Hjemmeværnets opgaver var klart defivil tillige gerne have medlemmer af anden /-kib nerede, da Europa var delt i to blokke. etnisk oprindelse end dansk. Jeg betragter Opgaverne lå på hjemmebanen, og det gør det som et adelsmærke, at hjemmeværnet

Ikke mere „I seng med fjenden“...

Hæren nr. 1 | 2007

Først skulle der hverves

– nu skal der uddannes! Tekst og foto: Morten Fredslund journalist, PIC HOK

Efteruddannelsen af reservepersonel, der skal føre hjemsendte værnepligtige i forsvarets totalforsvarsstyrke, er nu i fuld gang.

Almindelig hjælp til politiet er et nyt fag for hovedparten af reservepersonellet, der har meldt sig til den regionale føringsstruktur. Så der blev grublet en del, da kursisterne skulle etablere et skadessted under uddannelsesseminaret i Nymindegab. Foto: Morten Fredslund.

Hæren nr. 1 | 2007

Totalforsvarsregionerne er i fuld gang med at efteruddanne det reservepersonel, der har meldt sig under fanerne i kølvandet på en af sidste års helt store hverveopgaver. Den skulle få omkring 900 soldater fra forsvarets reserve til at melde sig som førere i Totalforsvarets regionale føringsstruktur. Denne struktur er planlagt til at skulle føre hjemsendte værnepligtige, hvis de mobiliseres i Totalforsvaret i tilknytning til større ulykker, naturkatastrofer eller terrorangreb. Hos Totalforsvarsregion Midtjylland er godt og vel halvdelen af de 180 ledige reservepersonel-stillinger nu besat. Men til trods for de ledige pladser i organisationsskemaet gik Totalforsvarsregion Midtjylland allerede sidste år i gang med at gennemføre uddannelsesseminarer for reservepersonellet.

Oversergent af reserven Lars Østergaard Nielsen modtager sine ordrer i tilknytning til kursets praktiske del: Etablering af et skadessted i forbindelse med en større eksplosion. Foto: Morten Fredslund.

120 mand i staben Den første uddannelse var for stabspersonel til den 120 mand store regionsstab og stabene i Totalforsvarsregionens to Lokalforsvarsafsnit. Seminaret blev afviklet i november, og det primære formål var at sætte nogle tanker i gang blandt det nye personel, så selve opgavekomplekset var nogenlunde gennemskueligt, inden weekenden var omme.

Og der er en gråzone mellem politiets og vores opgaver, som ikke helt er sat på plads endnu. Men det er jo netop det, der gør det udfordrende og spændende, siger en af kursisterne, major af reserven Lars Reuter.

De nye, civiltrettede opgaver i den regionale føringsstruktur ligger et pænt stykke fra de opgaver, som reserveoﬃcererne blev uddannet til i tidernes morgen, hvor fjenden var orange styrke og befandt sig ovre østpå. Så opgavens løsning – og især skillelinien mellem det politimæssige og militære ansvar i fredstid – blev diskuteret livligt, og HOKs Plankompleks måtte ned fra hylden ﬂere gange under aftenens debat.

- Det er rigtig fedt at være indkommanderet igen. Ikke mindst på grund af kammeratskabet. Og alene i år vil jeg sammenlagt blive indkaldt i 10 dage i forbindelse med efteruddannelse og møder i tilknytning til min nye funktion som operationsoﬃcer, siger Lars Reuter.

- Det her er noget helt andet end det, vi som reserveoﬃcerer tidligere har beskæftiget os med. Vi har intet materiel og ingen store enheder at ﬂytte rundt med.

Han har været tjenestegørende oﬃcer i forsvaret i 13 år og reserveoﬃcer i en årrække. I dag er han salgschef i elektronikvirksomheden Terma.

Snuser til HBU-uddannelsen Mens seminaret for personel til stab og stabskompagnier i Totalforsvarsregion Midtjylland udelukkende talte reserveofﬁcerer, var alle grader repræsenteret, da regionen i januar gennemførte et uddannelsesseminar på Hjemmeværnsskolen,

Alt reservepersonel i den regionale føringsstruktur skal igennem uddannelsesmoduler for at få kendskab til de nye elementer i de værnepligtiges basisuddannelse, HBU. Undervisningen er en kombination af teori og praksis. Foto: Morten Fredslund.

hvor der blev sat fokus på almindelig hjælp til politiet. Seminarets første dag blev brugt til generel orientering om hjemmeværnet og den generelle føringsstruktur og HBU-soldatens kompetencer. Men da en meget stor del af de 900 soldater, der skal bruges i den regionale føringsstruktur, ikke kender meget til de nye elementer i HBU-uddannelsen, som alle de 12.000 hjemsendte værnepligtige i Totalforsvarets mobiliseringsstyrke har været igennem, skal alle førere igennem et program på ﬁre moduler. - De værnepligtige er gennem et meget større set-up, hvor vi går mere ned i de praktiske detaljer. Alle på kurset her har en længere militær karriere bag sig, og de skal føre de værnepligtige. Så her bruger vi mere tid på teori end på praktiske øvelser, siger vicepolitikommissær Irwin Christiansen, der var en af de to undervisere fra politiet.

- Tjenesten i den regionale føringsstruktur giver mig en unik mulighed for at holde kontakten til forsvaret og følge med i, hvad der sker, mener oversergent af reserven Lars Østergaard Nielsen, der tidligere har gjort tjeneste ved Telegrafregimentet og i Slædepatruljen Sirius. Foto: Morten Fredslund.

Hæren nr. 1 | 2007

- Det her er nyt for alle. Og så er det spændende at være med til at bygge føringsstrukturen op fra bunden. Jeg blev indkaldt i 1971 ved Telegrafregimentet, og dengang var det nogle helt andre ting, vi blev uddannet i. Men jeg synes faktisk, at det her giver god mening, da det har et formål, som kan komme hele samfundet til gode, siger oversergent Lars Østergaard Nielsen, der med få afstikkere var tjenestegørende frem til 1987 og blandt andet har været udstationeret på Cypern og gjort tjeneste i Sirius patruljen. I dag er han uddannet ingeniør og ansat som IT-systemansvarlig ved Naturgas Midt-Nord i Viborg. - Jeg skal være gruppefører i 1. kompagni, og tjenesten i den regionale føringsstruktur giver mig en unik mulighed for at holde kontakten til forsvaret og følge med i, hvad der sker. Det er faktisk ret vigtigt, når man som jeg har haft en god tid ved forsvaret og har brugt halvdelen af mit liv i uniform, siger Lars Østergaard Nielsen.

Hæren nr. 1 | 2007

9 afdelinger

Giver god mening Der blev dog plads til praktiske øvelser, da de 12 kursister blev sendt ud for at rekognoscere for etablering af et skadessted i forbindelse med en ﬁngeret eksplosion. Opmarchområde, ambulanceplads, samlested for døde, kommandostade – som det hedder i politi-jargon – var alle elementer, som der blev taget højde for, da kursisterne blev sendt i felten og senere skulle briefe de to politifolk.

180 soldater

Call-centre

Major af reserven og salgschef i Terma, Lars Reuter, har været tjenestegørende oﬃcer i forsvaret i 13 år og reserveoﬃcer i en årrække. Han ser det som en spændende udfordring at være med til at bygge den regionale føringsstruktur op fra bunden. Foto: Morten Fredslund.

108 ofﬁcerer

Major og salgschef Lars Reuter

Ny enhed - nyt personel. 1. Totalforsvarsunderafdeling er organisatorisk underlagt én af Totalforsvarsregion Midtjyllands ni underafdelinger: Hærhjemmeværnsdistrikt Skive. Men personellet er reservepersonel fra hæren og hjemsendte HBU-soldater. Foto: Morten Fredslund.

Fakta Totalforsvarsregion Midtjylland er landets største totalforsvarsregion og har i alt ni totalforsvarsunderafdelinger. Til dem er der tilknyttet 180 soldater på rådighedskontrakt. De 108 er oﬃcersstillinger, mens de resterende 72 stillinger er øremærket befalingsmænd/konstabler. Lidt under halvdelen af de 180 stillinger er endnu ikke besat. Specielt er der mangel på soldater fra konstabel- og befalingsmandsgruppen til ledige stillinger som gruppeførere. For at hverve personel, der tidligere har haft kontakt med forsvaret, blev der sidste år gennemført seks informationsmøder forskellige steder i landet. Omkring 500 personer dukkede op til møderne, og cirka 270 af dem har efterfølgende skrevet kontrakt. På landsplan er cirka 630 af de 900 reservepersonel-stillinger i den regionale føringsstruktur nu besat. I april indledes anden del af hverveindsatsen. Der etableres call-centre, hvorfra man via telefon vil kontakte tidligere reservepersonel for at gøre dem opmærksomme på mulighederne i den regionale føringsstruktur.

et være N Ær i

Kort

hristian

NYT

ens els Ni

C els

Minde

Niels Christian Nielsen, Hærens Operative Kommando, blev 49 år

49 år ga m m

Dødsfald Major og presseofficer ved Hærens Operative Kommando, Niels Christian Nielsen, døde 16. januar i en alder af 49 år. Major Ebbe Lund Jørgensen, Slagelse, har sendt disse mindeord. Det er med stor sorg, at jeg har modtaget meddelelsen om major Niels Christian Nielsens alt for tidlige død. Niels Christian blev officer i 1982 efter eksamen fra Hærens Officersskole. Niels Christian startede sin karriere som officer ved Jydske Telegrafregiment, der senere blev til Telegrafregimentet. Efter en tid som delingsfører og næstkommanderende ved 2. telegrafbataljon i Tønder blev Niels Christian tilkommanderet Hærens Signalskole i Høvelte, hvor jeg lærte ham at kende som en dygtig og seriøs kollega, en god regimentskammerat og senere som en kær og personlig ven. Under sin skoletjeneste blev Niels Christian kendt og respekteret som faglig dygtig og meget engageret i tjenesten. Hans viden og indsigt inden for det signalfaglige område var velfunderet, og der var respekt omkring hans saglighed og seriøsitet. Niels Christian var særdeles vellidt af alle tjenestegørende på Signalskolen grundet hans meget venlige og imødekommende facon og altid seriøse tilgang til tjenesten. Niels Christian boede i den periode i et lejet værelse og blev derfor ofte inviteret med hjem i mit private hjem, hvor han hurtig blev en kær ven af huset. Niels Christian var derefter en naturlig gæst i mit hjem på familiens mærkedage, eller når han var på Sjælland enten privat eller i tjenstlig øjemed.

Niels Christian havde sin baggrund i det sydfynske på et mindre landbrug, og han nød, når vi sammen gik omkring på min landejendom og fulgte naturens gang, lige som jagt og vildtpleje havde hans store interesse og lidenskab. Niels Christian var af natur blufærdig og tilbageholdende omkring sine egen personlige forhold. Han var som ven imødekommende og hjælpsom og tilsidesatte gerne sig selv for andre. Niels Christian havde evne til at vise nærvær og interesse for dem, han mødte, og hans hele tilgang til verden var positiv og interesseret. Niels Christian tog sine medmennesker alvorligt og gav dem langt mere, end han selv krævede. Niels Christian var i hele sin tjeneste en dygtig oﬃcer, der til fulde levede op til det ansvar og de pligter, der måtte forventes af ham.

I 2004 blev Niels Christian næstkommanderende i 1. telegrafbataljon, men kort efter valgte han at tage en pause fra militærlivet og blev tilknyttet Muskelsvindfonden, hvor han var en af de bærende kræfter bag de populære grønne koncerter. I slutningen af 2006 valgte Niels Christian imidlertid igen at trække i uniform, og han fik et ønskejob som presseofficer ved Hærens Operative Kommando. Han glædede sig meget til at vise, at han også magtede denne disciplin, men han fik alt for kort tid til at bevise det. Mine tanker og medfølelse går til Niels Christians efterladte, hans mor og hans kæreste Vivi, som han nylig havde mødt, og som han meget stolt og glad over netop havde fået fortalt os om. Æret være Niels Christians minde.

Hæren nr. 1 | 2007

MP: Det er jo dem, der ødelægger alle festerne

Af Jesper Kjær Andersen sergent, Militærpolitiet, Irak hold 8

”Jeg er sergent”, det ved næsten alle, hvad betyder. Men når jeg så tilføjer, ”ved militærpolitiet”, så siger mange: ”Arhh! Det er jer, som kommer og ødelægger soldaternes fester, og I er da nogle slagsbrødre og krigsforbrydere.” Det er jeg jo ikke helt tilfreds med, så når jeg møder disse kommentarer, så tager jeg en militærpolitibetjents vigtigste magtmiddel i brug nemlig munden og de forklaringsværktøjer, enkeltmand besidder. Nu skal eksempler opklares, og vores engageDer bliver ofte tid til at lege med de irakiske ment i udlandet skal belyses. børn, vi møder under vores patruljer. Militærpolitiet er ikke et special-korps, Vi har bl.a. nået flere fodboldkampe. nærmere et specielt korps. Vi skal kunne føre pennen med ligeså stor behændighed som riflen, og deri ligger en hel del patrulje. Vi arbejder alle under den klastræning. Derfor bruger militærpolitisersiske parole ”frihed under ansvar”. Dette genterne også 12 måneder på Hærens er bestemt ikke en pude, vi kan lægge os Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU), hvor til at sove på, men betyder egentligt bare, en stor del består af at gennemføre den at vi får opgaverne udstukket i store træk, missionsorienterede uddannelse (MISU) og at vi så selv skal finde vejen til den gode i modsætning til andre enheder, som er løsning. i gang i otte måneder. Det gør os ikke Hver af os sergenter har ansvaret for en til bedre soldater end de andre, men det lokal irakisk politistation. Jeg har selv angiver os overskuddet til både at fungere i svaret for politistationen i Al Hartha. Byen kamp og skrive, efterforske sager og hjælpe i sig selv er noget af det mest problemfyldmed at holde den danske bataljon fri for te i det danske ansvarsområde, og opgaven eventuelle kedelige efterspil på opgaver, derinde er unægtelig en af de større. Polioperationer og diverse tiet hernede har altid været Ved større konflikter hændelser. vant til at lade deres AK47 Vores organisation (Avtomat Kalashnikova) tale. bragte de hæren ind, som ved MP er simpel. Ved større konflikter bragte så åbnede op med store Der sidder en mand de hæren ind, som så åbnede kanoner, og dermed på toppen af bjerget, op med store kanoner, og det er vores major, dermed stoppede konflikten. stoppede konflikten som er chef for Den tilgang er, efter min enheden. Under ham sidder en stationslemening, desværre den, der stadig ligger der med rang af seniorsergent, som holder mange på de lokale irakiske politistationer dagligdagen hos militærpolitiet på sporet. nærmest. Derfor udgør simpel argumenUnder sine vinger har han sektionsførerne, tation, samtale og overtalelse en stor del af og de skal holde styr på mig og de andre uddannelsen, når vi tager ud på stationerne sergenter, som udgør sektionerne. for at undervise. Men det hører også med til billedet, at Irak er et land, som er præget af et misk-mask af folk, som er både lidt En sergent – en politistation og meget religiøse, en masse af forskellige I sektionerne er vi cirka otte mand, alle serstammer og idelige konflikter stammerne genter. Dette letter arbejdet for sektionsimellem. Ja, generelt en masse interesseførerne, idet vi jo alle er fuldt ud i stand til Skribenten med et bundt sedler fundet konflikter. Man må sige, at politiet hernede at sammensætte en fornuftig hverdag eller under en ransagning i en ledende politimands hus i Al Medinah.

Hæren nr. 1 | 2007

Der er mange opfattelser af militærpolitiet, men det kniber noget med nuancerne. En af MP´erne har valgt at fortælle om en hverdag i en international mission, hvor ”hans by” ikke ligefrem oser af venlighed.

SG C. Svendsen bliver under uddannelse af det irakiske politi udsat for en grundig visitation.

nok har en af de største og mest komplekse opgaver i landet. Den forsøger vi at hjælpe dem med at løse med al den vejledning, vi kan give dem. Det er klart, at det i starten var ret underligt at sidde overfor en dobbelt så gammel stationsleder på en irakisk politistation og fortælle ham, hvordan tingene skulle ordnes og fungere. Men nu, hvor jeg har prøvet at undervise på politistationen i et stykke tid, så kan jeg ærligt sige, at det er et arbejde, der giver mening. Og det er rart at se, hvordan et diplom til en færdiguddannet irakisk politimand får ham til at vokse ﬂere centimeter. Ude og hjemme I forhold til at arbejde som militærpolitisergent under hjemlige himmelstrøg er ændringen i det teoretiske minimal. På det område er det næsten kun kontoret og sidehovedet på papiret, der er nyt. Men det praktiske har taget en lidt anden form. I Irak skal man tænke over sine bevægelser, hvor længe man opholder sig hvert sted, og hvordan man som standard bevæger sig rundt i ansvarsområdet. Under opgaveløsning kan en gerningsstedsundersøgelse udføres ved, at man kører helt stille forbi stedet, hvor en vejsidebombe er sprunget. Det kan også være, at man, eskorteret af 10 soldater fra det mekaniserede infanteri, får to minutter på stedet, hvor en RPG (mandbåren panserværnsraket) har slået en dansk soldat ihjel. For mit eget vedkommende har jeg hernede skrevet rapporter over utilsigtede skudafgivelser, døde danske soldater, ting, der er blevet væk, stjålne ting, overtrådte sikkerhedsbestemmelser, færdselsuheld og for nyligt også om to af vores egne soldater, som var blevet såret af skud. En meget

blandet omgang, men et meget godt billede på det daglige arbejde, jeg har her. En anden stor del af jobbet består i at lave dokumentation i forbindelse med operationer, som den danske bataljon rykker ud i for at støtte de britiske soldater under anholdelses- og ransagningsoperationer. Briterne hjælper ligeledes den danske bataljon, når vi har operationer på tegnebrættet. De anholdte har primært været sat i forbindelse med angreb på os eller de britiske soldater, været bagmænd for dødspatruljer eller været involveret i de mange angreb på lejren med indirekte skydende våben (morter, raketter etc.). Vi leder og udfører ransagningen af husene, og vi er der for at dokumentere og sikre de beviser, der bliver fundet. Jeg har personligt været med til at finde tunge maskingeværer, AK47 rifler, forskellige ammunitionstyper til både rifler og raketstyr, sprængstoffer og meget andet. Vi har også været på operation, hvor vi har ransaget en ledende politimands hus. En mand, som nogle af os tidligere havde arbejdet tæt sammen med! Ekstra udstyr Alle disse opgaver kræver selvfølgelig, at visse faciliteter bliver stillet til rådighed for os som militærpolitidetachement. Vi har nogle simple pladskrav, som skal opfyldes. Vi har nogle IT faciliteter, som letter vores arbejde enormt og er en nødvendighed, da arbejdsbyrden ellers ville være for voldsom til det antal MP’er, vi var organiseret med. Udover det skal vi have opbevaringsplads til alt vores udstyr, og det er ikke så lidt. Vi har flere lagernumre end et normalt kompagni bare i vores detachement. Vi har kort fortalt alt det almindelige soldaterudstyr, plus vores funktionsudrustning for eksempel less lethal weapons (gasgeværer, strømpistoler) og efterforskningssæt oveni samt diverse puljemateriel, som vi bruger til efterforskning og alt det andet politirelaterede grej. Alt i alt har vi cirka 16 containere, nogle med kontor indeni til vores MP station, og vi kunne sagtens bruge mere plads. At være udsendt som MP-sergent i Irak rummer udfordringer til både krop og sjæl. Man kan vænne sig til meget, selv det at blive beskudt med granater midt om natten. Flere af os vågner ikke engang længere. Om det er sundt eller sygt, ved jeg ikke, men vi er som regel friske, når vi vågner.

SG K. Jørgensen med to af ”sine” betjente.

Hæren nr. 1 | 2007

REPHOLD i Afghanistan ”Værkstedet” er godt på vej ud i den operative struktur og har allerede haft et reparationshold udsendt til Afghanistan

Nu får mekanikerne ikke bare snavs på ﬁngrene... Af Hans Henrik Paulsen major, 1. Vedligeholdelseskompagni Omlægningen af værksteds- og vedligeholdelsesmønstret i forsvaret er godt på vej mod en helt ny status. Nu godt to år inde i forsvarsforliget er 1. Vedligeholdelseskompagni godt syv måneder gammelt og som sådan det nye skud på stammen i forhold til den gamle struktur. Den nye struktur omfatter vedligeholdelse på to niveauer (VN), nemlig VN I, som omfatter 1. echelon, der hænger sammen med underafdelingerne, 2. echelon, der hører til afdelingerne samt 1. Vedligeholdelseskompagni, der erstatter den gamle 3. echelon. Niveau II hedder nu Værksted Danmark og er at sammenligne med den gamle 4. echelon. 1. Vedligeholdelseskompagni indgår i 1. Logistikbataljon ved 1. Brigade. Kompagniet er placeret med reparationssektioner (REPSEK) ved de forskellige operative enheder, og det betyder, at de enkelte værksteder er specialister på et eller ﬂere områder.

ﬂere niveauer at Det er en udfordring på lon-kultur til at ændre den gamle 3. eche e enheder være ude hos de operativ

Hæren nr. 1 | 2007

Specialerne er fordelt således: Aalborg: Hjulkøretøjer Skive: Ingeniørmateriel Holstebro: Kampvogne, pansrede mandskabsvogne og panserværn Oksbøl: Våben og artilleri Varde: Luftværn Haderslev: Elektronik Fredericia: Telegrafudstyr Høvelte: Våben, hjulkøretøjer og pansrede mandskabsvogne Bornholm: Våbenvedligeholdelse, hjulkøretøjer og elektronik. Altså alle ude ved de enheder, der skal støttes operativt. Det betyder, at 1. Vedligeholdelseskompagni i indeværende forligsperiode skal uddannes til et niveau, hvor kompagniet kan indsættes i forbindelse med operationer. Det er en spændende udfordring, fordi personellets gennemsnitlige levealder er høj, hvilket stiller anderledes krav til uddannelsens gennemførelse. Det er en spændende udfordring, fordi dele af personellet ikke har gennemført egentlig militær uddannelse i en del år, hvilket betyder nyt stof for mange. Så er det en stor og spændende udfordring, fordi der nu skal bruges tid på militær uddannelse. Kravet om at være operativ vil således inﬂuere på tiden og evnen til at støtte i dagligdagen.

To strukturer I den operative struktur skal kompagniet yde støtte til 1. Brigade og Danske Division for så vidt angår reparationsstøtte, reservedelsstøtte, bjærgningstjeneste og evakuation af materiel og køretøjer. Det er en opgave, der kun kan løses under forudsætning af, at kompagniet er veluddannet og klar til kamp. I driftsstrukturen skal kompagniet yde støtte i forbindelse med internationale missioner. Det gælder personel, uddannelse og vedligeholdelsesstøtte. Kompagniet skal i dagligdagen gennemføre den overordnede vedligeholdelsesstyring samt yde vedlige-

holdelsesstøtte til alle hærens myndigheder for så vidt angår operative køretøjer. Kompagniet skal gennemføre egen uddannelse samt uddannelse af 1 og 2. Brigade enheder i forbindelse med deres udsendelse, og sluttelig skal kompagniet støtte Danske Divisions øvelsesaktiviteter. Uddannelse Det er en forudsætning for en professionel enhed, at der er gennemført den nødvendige militære uddannelse for at kunne agere i et operativt miljø. Så for at kunne honorere disse krav skal soldaten ud over at gennemføre sin militære uddannelse også uddannes

Hæren nr. 1 | 2007

inden for sit eget faglige speciale. Den grundlæggende militære uddannelse gennemføres af kompagniet ude i garnisonerne. Sideløbende med at det faglige personel uddannes, skal der også gennemføres uddannelse af sektionsførerne (SF). De skal kende til fem punkts befalingen, de skal kunne rekognoscere, gennemføre marcher og deltage i regulære kampopgaver. Endelig gennemføres der også enhedsuddannelse ved vedligeholdelseskompagniet. Den faglige uddannelse gennemføres af SF eller hans næstkommanderende ude ved sektionen. Kaskadeprincippet er her metoden. Det vil sige, at SF modtager en fabriksuddannelse. Herefter vil SF gennemføre et struktureret uddannelsesforløb for sit eget personel. Det betyder, at soldaterne i vedligeholdelseskompagniet vil opleve en større uddannelsesintensitet end tidligere. Det betyder også, at der vil være dage med begrænset bemanding, når der skal gennemføres uddannelse. Her vil planlægning, ﬂeksibilitet og koordination være nøgleord og selve løsningen. Ledelse Ledelsessiden er en stor udfordring, da kompagniet er spredt over hele landet. Derfor er vilkårene – alt andet lige – mere komplicerede og udfordrende. Her tænkes især på kommunikation af selv basale rutiner. De mange forskellige sektioner fra forskellige regimenter med hver deres egne traditioner og normer var også en af de udfordringer, som skulle til eftersyn og justeres, for at skabe en fælles opfattelse og et fælles værdigrundlag i rammen af 1. Vedligeholdelseskompagni. Det er indtil videre foregået uden problemer. Den spredte geograﬁske opstilling giver naturligvis sær-

Hæren nr. 1 | 2007

lige udfordringer for kompagniets ledelse i dagligdagen. Maildialog og telefonsamtaler er derfor en stor del af hverdagen i løsningen af selv basale problemer. Det skal naturligvis ikke forklejnes, at fyldige direktiver er en stor hjælp. Den spredte opstilling giver naturligvis også SF vide rammer for deres føringsvirke. Her gælder det om – som kompagnichef – at finde lige præcis den ramme, der passer bedst til den enkelte SF. Det betyder, at kompagnichefen skal skabe de overordnede rammer for SF. De skal herefter udfylde resten. Den systemiske ledelsesteori kommer her til at stå sin prøve. Til dato har det dog været en positiv oplevelse, da SF har vist sig endog særdeles erfarne og kompetente til deres virke. Noget nyt Som noget nyt har kompagniet fået mulighed for en mere fleksibel anvendelse af ressourcerne. Kompagniet kan for eksempel vælge at flytte reparable genstande til det sted, hvor den faglige ekspertise er til rådighed. Det sker ved at anvende transportkapaciteten i Forsvarets Depot- og Distribution (FDD), eller ved at anvende den transportkapacitet, der er ved Det Danske Internationale Logistik Center. Kompagniet har også mulighed for at flytte den faglige kapacitet ud til den reparable genstand. Det sker ved at udsende reparationshold (REPHOLD) til x eller y garnison. Det skal her nævnes, at kompagniet har haft et REPHOLD udsendt til Afghanistan for at støtte med reparationer i forbindelse med rotationen mellem hold 1 og 2. Kompagniet fik fire dage til at sammensætte et REPHOLD bestående af seks mand med relevante kvalifikationer. Opgaven be-

Hans Henrik Paulsen stod i at gennemføre reparationer på Eagle og Mercedes Geländewagen (GD270) efter spejdereskadronens indsættelse i Musa Qala i august i fjor. Reparationsholdet var i Afghanistan i ni dage og ﬁk repareret 23 køretøjer, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Alt i alt var det en god og relevant opgave for et operativt kompagni. Status Hvis vi skal kigge lidt bagud og lave en foreløbig status, kan vi konstatere, at der på personelsiden p.t. er ansat 75 ud af 148 normerede faglige stillinger. Inden for materielområdet er der allerede opbygget værktøjssæt ved nogle REPSEK. Ved andre REPSEK er værktøjssættene under opbygning. Køretøjer er ved at tilgå REPSEK. På uddannelsessiden er kompagniet i gang med at uddanne det faglige personel, så de faglige kvaliﬁkationer er til stede og opdateret. Den operative uddannelse startes i løbet af i år. Alle værksteder er stort set færdigindrettet eller færdigombygget. Der er herunder igangsat et ombygningsprojekt på Høvelte. Inden for struktursiden (FORMAT) er der ved at være skabt en ensartethed og et fornuftigt tempo i sagsbehandlingen, som ikke virker hindrende på reparationernes gennemførelse. Så en konklusion her først i 2007 må være, at Vedligeholdelseskompagniet endnu ikke er færdigopbygget. Det er en lang proces. Men, umiddelbart følger kompagniet den tidsplan, der blev skitseret ved tilblivelsen af forliget og vil forventelig være i stand til at støtte fuldt ud ved udgangen af forliget.

Af Svend C. Volden Hærens Militærhistoriske Arbejder

En militær katastrofe i 1807 I eftersommeren 1807 mistede Danmark sin ﬂåde og position som stormagt. Og samtidig mistede den danske hær en god del af sin selvrespekt. Men var der egentlig nogen grund til det sidste?

I denne artikel ser vi lidt på den kamp ved Køge den 29. august 1807, hvor datidens danske hjemmeværn på nogle få timer blev totalt massakreret. Oplægget er ganske kort: Englænderne angreb overraskende Sjælland for at erobre det neutrale Danmarks flåde, mens den regulære del af hæren stod i Slesvig-Holsten. Slaget ved Køge Den engelske hovedstyrke (knapt 3.600 mand) under generalmajor Wellesley rykkede tidligt om morgenen den 29. august fra Roskilde-området mod syd ad en akse mellem Køge Bugt og Lille Skensved. Der var altså lagt op til en ægte knibtangsoperation, så placeringen af de to styrkers forreste enheder kl. ca. 0900 var derfor en gyser set fra dansk synsvinkel: Nord for Køge var den engelske hovedstyrke placeret med fire bataljoner, to eskadroner og beredent artilleri i en linie langs (og syd for) Skensved Å fra området nord for Ølsemagle, altså lige vest for den nuværende motorvej og ud til Køge Bugt. Man havde en kæde af soldater til opklaring og sikring (blænkere) ca. en kilometer syd for hovedstyrken. Generalmajor von Linsingens udskilte styrke var under fremrykning fra Ejby mod syd med tre infanteribataljoner, beredent artilleri og seks eskadroner med de forreste enheder lige nord for Køge Å, hvor styrken skulle søge en egnet overgang over åen, der dengang var væsentlig sværere at passere end i dag. Den danske hovedstyrke lå med venstre fløj ved Ølsemagle (to kompagnier), tre bataljoner og ca. en eskadron af landryttere placeret fra Køge Bugt og godt en kilometer ind i landet med blænkere og et par kanoner nord for den danske hovedstyrke, altså ca. på højde med Ølsemagle. Derudover var der placeret tre bataljoner i nordkanten af Køge, en bataljon i sydvestkanten af byen og endelig en bataljon i skovområdet sydøst for Køge. Reelt var det kvaliteten i føring, udrustning og kamperfaring, der afgjorde de kommende timers kamp.

Skitserne over udviklingen på slagmarken er lånt fra den eneste sammenfattende beskrivelse af krigen på Sjælland i 1807, nemlig E.O.A. Hedegaard: Krigen på Sjælland i 1807.

Da englænderne iværksatte angrebet ved 10-tiden, blev den danske styrke i Ølsemagleområdet – nærmest som en ﬂugt – presset mod Køge, hvor man kl. ca. 11 indtog en stilling med hovedstyrken (seks bataljoner samt resterne af ryttere og artilleri) lige nord for byen. Da englænderne fortsatte angrebet mod Køge, var det med fast

Hæren nr. 1 | 2007

Situationen kl. 0900.

Situationen kl. 1100. Det skraverede område mellem de blårøde troppetegn er Køge, der er ca. en kilometer i diameter.

føring og psykisk overvægt, bl.a. illustreret ved angreb med den skotske bataljon i front og til den for danskerne uvante lyd af sækkepibemusik. Englændernes militære overlegenhed kom til udtryk ved artilleriets beskydning af danskerne, velrettet geværild fra bataljonerne og afsluttet med bajonetangreb.

par bataljoner under kommando af generalmajor Oxholm lige syd for åen, hvor de søgte at hindre engelsk overgang. Trods ihærdige engelske angreb lykkedes dette, indtil von Linsingens styrke angreb fra vest. Derefter havde den danske indsats nærmest karakter af almindelig ﬂugt, selvom der af mange førere blev gjort en stor indsats for at standse og samle mandskabet.

Dette førte til, at landeværnsenhederne Mange smed våben og Landeværnets operation var dermed gået i opløsblev spredt og flygtede ind i Køge, hvor udrustning for at kunne flygte ning, og mange smed våben og udrustning for at der udspandt sig en bykamp uden stykunne flygte hurtigere, ja selv fodtøjet (træskoring fra dansk side. At von Linsingens hurtigere, ja selv fodtøjet ene) blev efterladt! – Deraf den noget hånende styrke samtidig angreb fra vest (syd for (træskoene) blev efterladt! betegnelse ”Træskoslaget”. åen) mod Køge gjorde, at situationen – Deraf den noget hånende Den engelske reservedivision under generalmafor danskerne nærmest må betegnes jor Wellesley havde altså løst sin opgave: Der som kaotisk. betegnelse „Træskoslaget“ var på Sjælland ikke mere nogen hærstyrke Nok var danskernes indsats ikke tilbage, der kunne hindre de engelske operatioglorværdig, men en engelsk kilde (G. ner i Københavnsområdet. Gardyne i bogen ”The Life of a Regiment” om The Gordon HighKampen havde naturligvis medført nogle tab, men disse var ulige landers) beskriver den danske modstand således: ”… en del af disse fordelt: Englænderne havde 29 døde, 122 sårede og 21 savnede, rå rekrutter løb ind i husene og fyrede herfra modigt på vore tropaltså et tab på beskedne ca. 170 mand. Danskerne derimod havde per og lod sig støde ned af disse”. – Så der var altså også eksempler ca. 150 døde, ca. 200 sårede og ca. 1150 fanger, altså i alt ca. 1500 på høj kampmoral hos danskerne! mand. Ved 13-tiden var der kun enkelte styrker tilbage omkring Køge: Et

Hæren nr. 1 | 2007

Situationen kl. ca. 1300.

Situationen kl. ca. 1600.

Erfaringer fra Slaget ved Køge De erfaringer, der kan uddrages af kampene i sommermånederne 1807, er så indlysende, at forholdene burde have været erkendt på forhånd. – Men det blev de ikke! Og de, der burde have gjort erkendelserne, blev heller ikke efterfølgende draget til ansvar. – Dog må det være en trøst, at den danske hær i dag ikke lider af de samme banale mangler! Her skal listes et par af de væsentligste forhold: Det må konstateres at: - Uddannelsen af personellet og den enkeltes færdigheder havde væsentlige mangler, - kvaliteten af materiel var ringe, hvis det overhovedet var tilstede, - efterretningstjenesten var på alle niveauer særdeles mangelfuld, - mangel på forplejning og ammunition tappede landeværnssoldaterne for kampkraft og - førernes beslutninger på generals- og højere niveauer var ofte mangelfulde eller direkte forkerte. Der var naturligvis også lyspunkter i forbindelse med den kortvarige kamp: Mange blandt landeværnets personel viste et forbløffende engagement, og der blev vist både initiativ og mod i mange situationer under kampene den 29. august. Når man tager forudsætningerne for Landeværnets indsats i be-

tragtning, må det konstateres, at der blev ydet en større indsats, end man med rimelighed kunne forvente: At indsætte Landeværnet mod kamptrænede og veludrustede professionelle enheder kostede os som nævnt dyrt. Det var en udsigtsløs opgave, men mange af soldaterne gjorde deres bedste! At Danmark i 1807 tabte Slaget ved Køge – og krigen på Sjælland set som en helhed – må derfor primært tilskrives beslutningstagerne på højt niveau. Du kan ﬁnde mere om ”Træskoslaget” i følgende kilder: E.O.A. Hedegaards bog ”Krigen på Sjælland 1807”, Hans Chr. Bjerg og Ole L. Frantzen: Danmark i Krig, et antal tidsskriftsartikler på Det kongelige Garnisonsbibliotek samt hjemmesiderne www.traeskoslaget.dk og www.goldendays.dk.). Der gennemføres et antal arrangementer i anledning af 200 års dagen for de triste begivenheder i sommeren 1807.

Se mere information om „Træskoslaget“ på www.traeskoslaget.dk eller www. goldendays.dk

Hæren nr. 1 | 2007

Næste af nummer Hæren er udkomm ni ultimo ju

Hæren

Fors lag o g idé til H er æren rette til re s dakt tlf. 9 ione 7 10 n på 15 5 0, lo eller k. 70 på e 29 -mai hokl pres se@ mil.d k

Besøg også HOK’s hjemmeside på: