HRN_01_2008

Hæren Nr. 1 | 2008 | 18. Årgang

Side 16

Pyt med sproget – bare man kan svæve Faldskærmsundervisning på fransk

Side 4

En investering som kommer tusindfold igen Hærens Føringsstøtte Skole gjorde brug af de 1000 kroner, der er til rådighed pr. fastansat i hæren, til medarbejderpleje

Indhold

Side 4

Operation Bedre Hverdag ............... side

3

– som blev lanceret i oktober 2007

En investering som kommer tusindfold igen ............................... side

4

HFS arrangerede en tur til koncert

Idræt hjulpet på vej af ildsjæle........ side

6

Idrætslederen tager over, hvor idrætsofficeren slap

Privat ”Falck-kasse” og slikkepind ... side

8

Soldater i felten får nu sin helt private ”Falck-kasse”

Nye køretøjer ruller ud i lind strøm. side

9

Mindre mobil operationsstue ......... side

9

71 nye rygsække til læger i internationale operationer

Fjernarbejdspladser (FAP)............... side

10

15 civile i job................................... side

11

Side 12

Stor succes i forbindelse med nyansættelser

Hvad skal jeg efter værnepligten? ... side

12

MASH a la 2008 .............................. side

13

Deltagelse af kirughold fra det det danske forsvar

Pyt med sproget ............................. side

16

Side 24

– bare man kan svæve. Faldskærmskursus i Frankrig.

DATS på bosnisk ............................. side

20

Uddannelse i Bosnien

Transportfly under pres .................. side

22

En presset hverdag for transporteskadrille

Conduct After Capture (CAC) .......... side

24

Ni timers teoretisk kursus i overlevelse

Hæren har brug for dig! .................. side

27

Side 16

– og det har vi også på redaktionen af bladet Hæren!

Kampvognsentusiaster i Aalborg .... side

Jægerkorpset er genstand for en permanent specialudstilling

Nye bøger....................................... side

Side 9

28 30

Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7027 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Susanne G. S. Skov Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7029 Major Poul-Erik E. Andersen Tlf. 97 10 15 50 tast 7023 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7033

2

Hæren nr. 1 | 2008

Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr.

Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7027

Layout | produktion GB Grafisk

Foto

ISSN 0901-2540

Tryk CS Grafisk

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fire gang årligt - oplag 6.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Bedre

HVERDAG

Operation Bedre Hverdag Af Christian Arildsen, oberst, chef for Udviklingsdivisionen )Â?SFO TUĂŒS PWFSGPS FO SÂ?LLF VEGPSESJOger. Ikke blot skal opgaverne i internatioOBMF NJTTJPOFS M“TFT NFO PHTĂŒ PQHBWFO BU TLBCF BSCFKETWJMLĂŒS TĂŒMFEFT WJ LPOUJnuerligt kan rekruttere, uddanne, udvikle og fastholde dygtige og velmotiverede medarbejdere er et fĂŚlles ansvar for alle i hĂŚren.

Operation Bedre Hverdag, som projektet blev navngivet ved lanceringen i oktoCFS FS OFUPQ GPLVTFSFU QĂŒ EFOOF opgave. Projektets succes forudsĂŚtter alle ansattes engagement for at tiltrĂŚkke, udvikle og fastholde dygtige kolleger – om det er til nabosĂŚdet i den pansrede NBOETLBCTWPHO TPN NFEJOTUSVLU“S QĂŒ en af hĂŚrens skoler eller til skrivebordet QĂŒ OBCPLPOUPSFU 6EFO UJMTUSÂ?LLFMJHF hĂŚnder og hoveder kan hĂŚren ikke løse PQHBWFSOF QĂŒ UJMGSFETUJMMFOEF WJT NFE GPSOVGUJHF BSCFKETWJMLĂŒS De omfattende tiltag, der gennemføres for skabe en bedre hverdag, tager tid at JNQMFNFOUFSF +FH FS PQNÂ?SLTPN QĂŒ at i det store og hele kan hĂŚrens medarbejdere endnu ikke se en større eekt BG QSPKFLUFU /PHMF TUFEFS WJM EFU NĂŒTLF oven i købet føles som om, arbejdsbyrden PH WJMLĂŒSFOF CFWÂ?HFS TJH EFO GPSLFSUF WFK Der er imidlertid en rĂŚkke synlige forbedringer lige om hjørnet. En stor del af de nye civile administrative medarbejdere til hĂŚrens underafdelinger er nu ansat og i gang med at blive uddannet. I løbet

Blandt de mange nye materielgenstande, der lige nu strømmer ind i hÌren, er de nye pansrede eller tillÌgsbeskyttede MAN-lastvogne.

BG GĂŒ VHFS WJM EJTTF NFEBSCFKEFSF LVOOF begynde at aaste de militĂŚre administrative medarbejdere.

HĂŚren har modtaget de første mobile fjernarbejdspladser til Demars, og de FS QĂŒ WFK VE UJM EF G“STUF FOIFEFS 0H FOIFEFSOF IBS GĂŒFU NJEMFS UJM SĂŒEJHIFE til at gennemføre sociale aktiviteter. Vi øger uddannelsen af befalingsmĂŚnd og oďŹƒcerer, hvilket har medført øget behov GPS JOTUSVLU“SFS PH MÂ?SFSF QĂŒ LPSU TJHU Men allerede fra medio 2008 vil der begynde at komme ere befalingsmĂŚnd ud til hĂŚrens enheder end tidligere, hvilket WJM HJWF EFU G“STUF M“GU &U NBSLBOU M“GU QĂŒ EFUUF PNSĂŒEF WJM EPH G“STU NBOJGFTUFSF TJH i 2009, for det tager tid at gennemføre uddannelsen. Denne aastning vil betyde en markant bedre hverdag i enhederne.

Som medarbejder i hĂŚren kan du følge VEWJLMJOHFO J QSPKFLUFSOF QĂŒ )0, fastholdelsesportal (Intranet: http://ďŹƒ.

GPSTWBSFU EL $ $ IPL 4Q“SHTNĂŒM UJM delprojekterne kan rettes til HOK-KTP#&%3&)7&3%"( %V LBO QĂŒ TJUFU IPMEF EJH PQEBUFSFU PN EF TQ“SHTNĂŒM som berører din hverdag. HĂŚrens liste over tiltag for en forbedret bemanding indeholder lige nu 78 initiativer. En del af tiltagene er HOK egne tiltag, men

al Soldater vil og sk LF wHĂŒ UJM TPMEBUw JL

UJM BENJOJTUSBUJPO MJTUFO JOEFIPMEFS PHTĂŒ EFMPQHBWFS TPN andre myndigheder har ansvaret for.

Listen udbygges blandt andet gennem medarbejdernes forslag. Har du et konstruktivt forslag til, hvorledes vores fĂŚlles hverdag forbedres, er du derfor ikke blot velkommen, men forpligtet til at bidrage til din egen og kollegers trivsel og fremsende dit forslag.

Bemandingssituation nødvendiggør, at vi gør op med elementer af vanetĂŚnkning og umoderne procedurer. Vi skal søge at Â?OESF EF FLTUFSOF WJMLĂŒS TPN QĂŒWJSLFS enhedernes muligheder for at løse opgaWFSOF )Â?SFO FS WJMMJH UJM BU wmHIUF TFUUJOHFOw OĂŒS EFU LBO TLBCF CFESF NĂŒEFS BU M“TF PQHBWFSOF QĂŒ %FU TUPSF FOHBHFNFOU og den dygtighed, jeg ser overalt i hĂŚren, viser, at de administrative procedurer kan og skal begrĂŚnses til det absolut nødvendige for at sikre en hensigtsmĂŚssig anvendelse af ressourcerne. +FH FS TJLLFS QĂŒ BU NBOHF SFHMFS CFTUFNmelser og direktiver kan forenkles eller NĂŒTLF ÉŚFSOFT o NFO EFU LSÂ?WFS KFSFT input.

4PMEBUFS WJM PH TLBM wHĂŒ UJM TPMEBUw JLLF UJM BENJOJTUSBUJPO

HĂŚren nr. 1 | 2008

3

Bedre

HVERDAG

En investering som kommer tusindfold igen

For hver fastansat i hĂŚren er der 1000 kroner til rĂĽdighed til medarbejderpleje-formĂĽl. HĂŚrens Føringsstøtte Skole gjorde som første enhed brug af midlerne og ďŹ k en kĂŚmpe oplevelse med sig.

Af Torben Ă˜. Sørensen, major-R og journalist En tusindlap per mand. Alt efter temQFSBNFOU TĂŒ FS EFS UBMF PN FOUFO NBOHF QFOHF FMMFS BMU GPS GĂŒ ,VOTUFO FS BU GĂŒ QFOHFOF CSVHU GPSOVGUJHU GPS TĂŒ LPNNFS investeringen tusindfold igen. Og for tusinde kroner kan man faktisk komme langt.

De 1000 kroner er en del af Operation Bedre Hverdag, og de er øremĂŚrket til CSVH GPS FU IFMU TQFDJFMU GPSNĂŒM OFNMJH BU TLBCF HSVOEMBHFU GPS FO CFESF IWFSEBH QĂŒ arbejdspladsen.

Som den første enhed gjorde HÌrens Føringsstøtte Skole (HFS) brug af midlerne. HFS arrangerede i januar en tur til koncert i Tivoli med Slesvigske Musik4

HĂŚren nr. 1 | 2008

korps, CĂŚcilie Nordby og Basix samt andre prominente gĂŚsteoptrĂŚdende. * HBNMF EBHF IWPS GPML CPFEF QĂŒ LBTFSnerne, var der noget, man kaldte korpsĂŒOE %FO LPSQTĂŒOE IBS USBOHF LĂŒS OV PN EBHF NFO EFU FS GBLUJTL EFO LPSQTĂŒOE som vi forsøger at genskabe, fortĂŚller chefsergent John C. Skodsborg. )BO WBS )'4 UPWIPMEFS QĂŒ QSPKFLUFU PH derfor blandt de første, som chefen for HFS, oberst Ib Bager, satte i sving, efter at han havde barslet med ideen.

- Vi er en svĂŚr enhed at holde sammen QĂŒ 6USPMJHU NBOHF FS LPOTUBOU QĂŒ UKFOFsterejse, fortĂŚller John C. Skodsborg.

Fokus pĂĽ trivsel Dertil kan lĂŚgges, at det videnskabeligt FS CFWJTU BU FO BGTUBOE QĂŒ TLSJEU FMMFS adskillelse i form af en trappe er med til BU H“SF NFEBSCFKEFSF QĂŒ FU IWJMLFU TPN IFMTU UKFOFTUFTUFE EĂŒSMJHFSF UJM BU LPNNVOJLFSF NFE IJOBOEFO %FU HÂ?MEFS PHTĂŒ QĂŒ civile arbejdspladser.

Dermed er det kun endnu svĂŚrere at TLBCF GÂ?MMFT GPETMBH J IWFSEBHFO #ĂŒEF EFU GPSNFMMF o PH EFU NĂŒTLF NJOETU MJHF TĂŒ WJHUJHF o VGPSNFMMF GPETMBH

Bedre

HVERDAG

pe - Det var en kĂŚm ciale i oplevelse. Det so ivende. det var enormt g

- Derfor ville vi have en social tur med GPLVT QĂŒ USJWTFM GPSUÂ?MMFS +PIO $ 4LPETborg.

Turen til Tivoli startede fra morgenstunEFO NFE GÂ?MMFT NPSHFONBE QĂŒ #Ă MPXT ,BTFSOF * BMU WBS NFE QĂŒ UVSFO TPN PHTĂŒ JOLMVEFSFEF )'4 BOTBUUFT CFESF halvdele. Turen gik dernĂŚst i bus til København, hvor alle, der havde ønsket EFU CMFW JOELWBSUFSFU QĂŒ )“WFMUFHĂŒSE Valgfrihed undervejs var højt prioriteret.

Forud for koncerten var der fĂŚlles spisning, og selve koncerten blev et festfyrvĂŚrkeri med surprise-gĂŚstesolisten GPSTWBSTDIFG +FTQFS )FMT“ QĂŒ UWÂ?Sn“KUF Et stort samtaleemne En af de ting, som HFS gjorde brug af, var muligheden for at benytte de militĂŚre indkvarteringsmuligheder og andre muligheder, som forsvarets organisation rummer. Det var med til at holde prisen QĂŒ FU MBWU OJWFBV 4ĂŒ MBWU BU EFS TUBEJH FS QFOHF QĂŒ CVEHFUUFU UJM FO PQMFWFMTF At turen gav valuta for pengene, er alle QĂŒ )'4 FOJHF PN %FU GPSUÂ?MMFS #FOUF N. Nielsen, som er civilt ansat sekretĂŚr QĂŒ )'4 - Det var jo en kĂŚmpe oplevelse. Det sociale i det var enormt givende, for vi er KP BMMF MJEU BOEFSMFEFT OĂŒS EFU FS VEFOfor arbejdstid, og vi rigtig kan hygge os, fortĂŚller hun.

Og en af de store gevinster har vĂŚret tuSFO TPN FGUFSG“MHFOEF TBNUBMFFNOF OĂŒS HFS-medarbejdere har mødt hinanden QĂŒ HBOHFOF FMMFS UJM N“EFS 7FM BU NÂ?SLF FU TBNUBMFFNOF QĂŒ UWÂ?ST BG TĂŒWFM L“O som alder, grad og militĂŚr status.

Operation Bedre Hverdag Operation Bedre Hverdag opererer med beløb til brug for hver enkelt ansats bedre hverdag. )0, IBS PQHKPSU CFM“CFOF TĂŒ EFS til hver fastansat er 1000 kroner til SĂŒEJHIFE J HFOOFNTOJU PN ĂŒSFU Til hver almindelig HBU er der 250 kroner. Til Livgardens vagtLPNQBHOJ FS EFS LSPOFS QĂŒ HSVOE BG PUUF NĂŒOFEFST UKFOFTUF mens der til HBU ved Gardehusarregimentets hesteskadron er 750 LSPOFS QĂŒ HSVOE BG NĂŒOFEFST tjeneste. %FU FS DIFGFO QĂŒ MBWFTUF PSHBOJTBUPriske niveau (i princippet afdelingschefen), der principielt bestemmer,

hvad pengene skal bruges til, men i praksis er det en opgave for samarbejdsudvalgene. #FM“CFOF NĂŒ BOWFOEFT UJM - Deltagelse i sportsaktiviteter (som eksempelvis orienteringsløb, kvindeløb eller andet) - Kulturelle aktiviteter (som eksemQFMWJT mMN UFBUFS FMMFS GPSFESBH

- Tasker, krus, jakker, kuglepenne med videre med myndighedslogo.

- Grill-arrangementer med videre.

(Eksempelvis for udsendte enheder PH QĂŒS“SFOEF FGUFS IKFNLPNTU

Der er derfor et vidt spillerum for, hvad pengene kan bruges til.

HĂŚren nr. 1 | 2008

5

Bedre

HVERDAG

er ager ov t n e r e d p.

IdrĂŚtsle eren sla c ďŹ f o s t ĂŚ hvor Idr r grune v o h e lt b ren Et udta ĂŚtslede r Id t a , den til landets ĂĽ p iv t et ak re igen er en bed r o f r e kasern . hverdag

IdrĂŚt hjulpet pĂĽ vej af ildsjĂŚle Af Torben Ă˜. Sørensen, major-R og journalist IdrĂŚt, kondition og medarbejdere i god form er nĂŚrmest blevet et mantra for CĂŒEF EFU QSJWBUF FSIWFSWTMJW PH J GPSTWBret. For med idrĂŚt skaber man bedre livskvalitet for den enkelte, fordi en bedre grundform giver et bedre liv generelt. %FU IBS GPSTLFSF J NBOHF ĂŒS QFHFU QĂŒ PH EFU IBS MFEFSF J TĂŒWFM GPSTWBSFU TPN udenfor hegnet lyttet til. Forsvaret har GPS TĂŒ WJEU LFOEU UJM EFUUF J NBOHF ĂŒS GPS soldater uden kondition er ikke brugbare soldater i skarpe missioner.

Men at idrĂŚt ligefrem har en afgørende CFUZEOJOH PHTĂŒ GPS LPOUPS LSJHFSFT WFMCFmOEFOEF PH XFMMOFT FS PHTĂŒ FO kendsgerning. Forsvaret giver medarbejderne mulighed for at gøre noget ved det, for uden en aktiv indsats er der ingen JOEUÂ?HU QĂŒ OFUPQ EFUUF PNSĂŒEF %FSGPS

6

HĂŚren nr. 1 | 2008

blev behovet for en idrĂŚtsleder erkendt som et led i den samlede plan for en Bedre Hverdag. Et projekt til cirka 100 NJMMJPOFS LSPOFS TPN CMBOEU BOEFU PHTĂŒ CFUZEFS BU GPSTWBSFUT NFEBSCFKEFSF GĂŒS JESÂ?UTU“K OZF mUOFTT SFETLBCFS PH IKÂ?MQ til genoptrĂŚning.

IldsjĂŚle &O TĂŒEBO JESÂ?UTMFEFS TLBM IFMTU WÂ?SF FO JMETKÂ?M &O TĂŒEBO mOEFS NBO QĂŒ ESBHPOkasernen i Holstebro, hvor oversergent (JUUF 7JOUFS FGUFS FU ĂŒS J HFMFEEFU FS UJMCBHF QĂŒ JESÂ?UTLPOUPSFU &U LPOUPS IVO forlod, da hendes gamle job som idrĂŚtsoďŹƒcer blev nedlagt.

- Der er et stort behov for et idrĂŚtskontor med en idrĂŚtsleder og instruktør ved et stort regiment som JDR, fortĂŚller hun. #FIPWFU WBS EFS TĂŒEBO TFU PHTĂŒ G“S EFO 1. februar, hvor stillingen blev gjort aktiv igen. Gitte Vinther er ikke alene om op-

Oversergent Gitte Vinther er idrĂŚtsleder hos Jydske Dragonregiment i Holstebro.

Her har man i mange ür prioriteret idrÌt højt. Det har bl.a. ført til, at man har et sÌrdeles velfungerende spinning-rum, som bliver ittigt brugt. Gitte Vinther har tilknyttet overkonstabel Benny Bendtsen som idrÌtsinstruktør.

gaven, for hun har overkonstabel Benny Bendtsen tilknyttet som idrÌtsinstruktør.

Begge har idrĂŚtten med sig som altoverskyggende interesse og er det, man uden at overdrive kan kalde for ildsjĂŚle. Gitte 7JOUIFS FS NFE QĂŒ EFU NJMJUÂ?SF MBOETIPME i skydning, mens Benny Bendtsen genOFN BETLJMMJHF ĂŒS IBS WÂ?SFU NFE QĂŒ EFU militĂŚre fem-kamp landshold som aktiv og senere som trĂŚner. #FHHF IBS HFOOFN BETLJMMJHF ĂŒS EZHUJHHKPSU TJH NFE CĂŒEF NJMJUÂ?SF PH DJWJMF LVSTFS 4FOFTU IBS CFHHF CFTUĂŒFU %*' T EJQMPNUSÂ?OFSVEEBOOFMTF BG IBMWBOEFU ĂŒST WBSJHIFE - Det er jo med til at gøre, at vi har den viden, der er nødvendig og som gør, vi kan tage initiativer til nye tiltag, forklarer Gitte Vinther. &U JOJUJBUJW IBS TĂŒMFEFT WÂ?SFU UJMLOZUning af en idrĂŚtsskadeterapeut samt en

GenoptrÌning og skadesforebyggende indsats er afgørende for, at gener og fravÌr nedbringes. Hos JDR har idrÌtskontoret arbejdet med problematikken gennem ere ür og skabt et godt grundlag med behandlerrum og tilknyttet fysioterapeut og idrÌtsskadeterapeut.

Bedre

HVERDAG

Vejledning er idrÌtsledernes styrke. IdrÌtsleder Gitte Vinther og idrÌtsinstruktør Benny Bendtsen vejleder ofte soldaterne og de civilt ansatte hos Jydske Dragonregiment.

Blandt brugerne af kasernens faciliteter er premierløjtnant Helle Reinhold.

- Initiativet er fostret og initieret af regimentet. IdrĂŚt og skadesforebyggende JOETBUT IBS TĂŒMFEFT I“K QSJPSJUFU IPT +%3 Andre potentielle initiativer er eksempelvis rygestop-kurser eller kostvejledOJOH UJM CĂŒEF JESÂ?UTVE“WFSF PH GPML TPN ønsker at tabe sig.

GZTJPUFSBQFVU EFS IBS SĂŒEJHIFE PWFS FU CFIBOEMFSSVN &U UJMCVE EFS FS NĂŒMSFUUFU mod de fastansatte. IdrĂŚtsskadesterapeuten er rekrutteret via de to idrĂŚtslederes OFUWÂ?SL JOUFSOU QĂŒ LBTFSOFO %FU FS overkonstabel Jens Rasmussen, som har FO DJWJM VEEBOOFMTF QĂŒ PNSĂŒEFU 1ĂŒ MÂ?OHFSF TJHU TLVMMF EFS LVOOF TFT FO forbedring i form fĂŚrre skader, mindre fravĂŚr og i det hele taget fĂŚrre gener, fortĂŚller Gitte Vinther.

Projekter der virker #ĂŒEF (JUUF 7JOUFS PH #FOOZ #FOEUTFO kan selv vĂŚre med til at vejlede i brugen af maskiner og udstyr og trĂŚningsmetoder. For forkert trĂŚning eller eksempelvis forkerte løbesko gør ofte større skade end gavn.

- Ved at der et idrĂŚtskontor, er der et EBHMJHU PQTZO NFE CĂŒEF JESÂ?UTBOMÂ?HHFU PH EFO USÂ?OJOH EFS GPSFHĂŒS %FSWFE LBO

Pulje pĂĽ ca. 100 millioner kr.

'PSTWBSFU IBS BGTBU FO QVMKF QĂŒ DJSLB NJP LS UJM 0QFSBUJPO #FESF )WFSdag.

Det omfatter bl.a. IdrĂŚt, hvor Forsvarets ansatte kan se frem til nyt idrĂŚtstøj, OZF mUUOFT NBTLJOFS PH UJM EF OZF GBTUF JESÂ?UTMFEFSF * BMU FS EFS JESÂ?UTMFEFSF QĂŒ MBOEFUT UKFOFTUFTUFEFS Forsvaret har cirka 25.000 ansatte. Af disse er cirka 2000 enten i risikozonen for at blive ramt af svĂŚkket livsstil og dertilhørende livsstilssygdomme - eller allerede ramt, har Forsvarets Sundhedstjeneste gjort op.

Mange af Forsvarets ansatte ved ikke, hvordan de reelt har det. Derfor vil NBO NĂŒMF EFSFT IFMCSFE PH TPN OPHFU OZU PHTĂŒ EFSFT MJWTTUJM -Â?HFO PH EFO BOTBUUF MBWFS FO LPOUSBLU TĂŒ EFO BOTBUUF LBO H“SF OPHFU WFE TJO MJWTTUJM PH GĂŒ FU CFESF IFMCSFE %FO BOTBUUF GĂŒS NFE EFU TBNNF FU UJMCVE PN IKÂ?MQ TĂŒ EFU ikke kun bliver ved snakken, oplyser Forsvarets Sundhedstjeneste.

Tilbuddene kan vĂŚre et kursus i rygestop, genoptrĂŚning af ryggen, kostvejMFEOJOH SĂŒE PN NPUJPO FMMFS MJHOFOEF

WJ PHTĂŒ WFKMFEF PH TJLSF BU EFS JLLF TLFS forkert indlĂŚring eller bruges forkerte trĂŚningsmetoder, siger Gitte Vinther.

"U JOJUJBUJWFSOF PHTĂŒ WJSLFS QĂŒ BOESF NĂŒEFS TFT BG CFT“HTUBMMFU J EFU GPSIPMETvis nye spinning-rum, hvor der ugentlig TJEEFS nFSF PH nFSF EFMUBHFSF QĂŒ DZLMFSOF og sveder sig gennem trĂŚningstimerne QĂŒ GPSTLFMMJHF IPME 7FM BU NÂ?SLF PHTĂŒ deltagere, som er civilt ansat, fortĂŚller Benny Bendtsen.

En af grundene til det er, at de to idrĂŚtsMFEFSF JOUFSOU QĂŒ ESBHPOLBTFSOFO FS WFMLFOEUF BOTJHUFS TPN PHTĂŒ VUSÂ?OFEF U“S T“HF SĂŒE IPT Medvirkende til det er, at idrĂŚtsledere skal brĂŚnde for sagen og kunne motivere.

De er ildsjĂŚle, som folk anerkender og genkender. Det giver tillid, og det giver USP QĂŒ BU NBO LBO GĂŒ WFKMFEOJOH UJM BU komme ordentlig i gang. Eller til, at man kan prøve sit talent af i forhold til diverse militĂŚre landshold. I bund og grund er rang ikke et afgørende parameter for en idrĂŚtsleder. Det handler om interesse for JESÂ?U PH JESÂ?UTGBHMJHF LWBMJmLBUJPOFS - Hos JDR har idrĂŚt altid haft fokus. %FSGPS IBS SFHJNFOUFU WÂ?SFU QĂŒ GPSLBOU og selv skabt gode rammer for brugerne af faciliteterne. Det er sket i et tĂŚt samarbejde mellem regimentets ledelse, bataljonerne, idrĂŚtsforeningen og idrĂŚtskontoret, siger Gitte Vinther.

- IdrĂŚt skal vĂŚre sjovt og motiverende. * CVOE PH HSVOE IBOEMFS EFU PN BU GĂŒ TPMEBUFS PH BOTBUUF QĂŒ UKFOFTUFTUFEFSOF UJM BU IBWF MZTU UJM BU EZSLF JESÂ?U 0HTĂŒ FGUFS at de er hjemsendt, siger Gitte Vinther.

HĂŚren nr. 1 | 2008

7

Bedre

HVERDAG

Privat â€?Falck-kasseâ€? og slikkepind til soldaterne %FO FOLFMUF TPMEBU GĂŒS OV J MBOHU I“KFSF HSBE FOE IJEUJM NVMJHhed for at yde førstehjĂŚlp til sig selv eller sine kammerater. Alle J GFMUFO VETUZSFT OFNMJH NFE TJO IFMU QSJWBUF i'BMDL LBTTFw Der er blevet indkøbt individuelle førstehjĂŚlpssĂŚt i stor stil – PHTĂŒ LBMEFU *OEJWJEVBM 'JSTU "JE ,JU o *'", '“S *'", FO CFTUPE TPMEBUFOT G“STUFIKÂ?MQTVETUZS VEFMVLLFOEF af en enkeltmandsforbinding. Det nye individuelle førstehjĂŚlpsTÂ?U FS FO MJMMF UBTLF EFS CMJWFS GBTUHKPSU QĂŒ VESVTUOJOHFO FGUFS individuelt valg. Indholdet er beregnet til at behandle større blødninger og smerter.

Der er forbindinger, herunder idealbind, som kan bruges ved TUPSF MÂ?TJPOFS NFE WPMETPNNF CM“EOJOHFS GPS BU MÂ?HHF USZL QĂŒ PH EFSWFE GPSIĂŒCFOUMJH TUBOETF CM“EOJOHFO &U SFEOJOHTUÂ?QQF FS EFS PHTĂŒ CMFWFU QMBET UJM o EFU FS FU UZOEU folietĂŚppe, der ikke fylder ret meget i sammenpakket tilstand.

5Â?QQFU TLBM GPSIJOESF BU EFO TĂŒSFEF TPMEBUT LSPQTUFNQFSBUVS falder, for afkøling nedsĂŚtter blodets evne til at størkne.

&O UPVSOJRVFU LOFCFMQSFT EFS JLLF GPSĂŒSTBHFS WÂ?WTTLBEFS FS PHTĂŒ OZ %FO FS CFSFHOFU UJM CSVH J EFO IFMU BLVUUF GBTF o FLTFNQFMWJT IWJT FO TPMEBU CMJWFS TĂŒSFU PH FS VOEFS GPSUTBU CFTLZEOJOH TĂŒ LBO IBO BOMÂ?HHF FO UPVSOJRVFU GPS BU CFHSÂ?OTF CM“EOJOHFO En klĂŚdesaks er nyttig, hvis uniformen skal klippes op for bedre BU LVOOF wLPNNF UJMw FO MÂ?TJPO EFSGPS FS EFS PHTĂŒ TĂŒEBO Ă?O J førstehjĂŚlpssĂŚttet.

Sidst, men ikke mindst er der en medicinpakning i sĂŚttet, der indeholder hovedpinepiller, og som noget helt nyt en FentanylwTMJLLFQJOEw w4MJLLFQJOEFOw JOEFIPMEFS FU NPSmOMJHOFOEF syntetisk stof med en kraftig smertestillende virkning.

4PMEBUFO TLBM JOEFO IBO GĂŒS VEMFWFSFU TÂ?UUFU QĂŒ FU LVSTVT GPS BU MÂ?SF PN JOEIPMEFU PH PN IWPSEBO EFU CSVHFT ,VSTFU w5BLUJTL .FEJDJO GPS &OLFMUNBOEw FS FU USFEBHFT LVSTVT IWPS TPMEBUFSOF VOEFS LBNQMJHOFOEF GPSIPME “WFS TJH J BU CSVHF *'", FOT indhold. %F G“STUF *'", FS FS MFWFSFU PH FS BMMFSFEF QĂŒ WFK VE UJM indsatte enheder i internationale missioner. Yderligere 9500 sĂŚt MFWFSFT TFOFTU J NBSUT OÂ?TUF ĂŒS

t individuelle b ø k d in t e v le b r e Der HTĂŒ LBMEFU P o JM TU S P TU J U Â?

G“STUFIK�MQTT id Kit – IFAK. A st ir F l a u id iv d In

8

HĂŚren nr. 1 | 2008

Bedre

HVERDAG

OP pĂĽ ryggen De nye lastvogne af typen MAN leveres, sĂĽ de kan udstyres med f. eks. lastcontainer eller beskyttet container til personeltransport.

Eagle IV kan som her udstyres med Overhead Weapon Station.

Nye køretøjer ruller ud i lind strøm Udleveringen af nye køretøjer til hĂŚrens enheder er nu i fuld gang. PiSBOIB $*** FS BMMFSFEF J ESJGU QĂŒ IPME i Afghanistan, infanterikampkøretøjet (IKK) CV9035 kører den indledende uddannelse i Oksbøl, mens Eagle IV og de nye pansrede lastvogne af MAN-typen er ved at blive implementeret.

Det sker alt sammen inden for det OÂ?TUF QBS NĂŒOFEFS IWPS EFS PHTĂŒ bliver udleveret køretøjer til den nĂŚste enhed, der forbereder udsendelse fra Den Kongelige Livgarde, ligesom førings- og kommunikationskøreU“KFS J M“CFU BG GĂŒ VHFS WJM LPNNF VE til enhederne. I løbet af 2008 vil den fortløbende udlevering af alle disse nye systemer synligt ĂŚndre hverdagen for mange af hĂŚrens soldater og give FU HFOFSFMU M“GU QĂŒ NBUFSJFMTJUVBUJPOFO

HørevĂŚrn til alle 0HTĂŒ FO SÂ?LLF NJOESF BOTLBÄŠFMTFS er under indfasning. Alle fastansatte og hĂŚrens reaktionsstyrke uddanneEF TPMEBUFS GĂŒS VEMFWFSFU TÂ?SMJHF individuelt tilpassede hørevĂŚrn, der kan reducere impulsstøj, men stadig muliggøre øvrig kommunikation. Alle FOIFEFS IBS WÂ?SFU JHFOOFN NĂŒMUBHOJOH PH BMFOF SFTUBOUFS NBOHMFS BU GĂŒ UBHFU NĂŒM %F G“STUF NFEBSCFKEFSF IBS allerede modtaget deres nye hørevĂŚrn – og hovedparten af fast personel og hĂŚrens reaktionsstyrke uddannede TPMEBUFS WJM VNJEEFMCBSU FGUFS ĂŒSTTLJGtet have modtaget de nye hørevĂŚrn.

De nye hørevĂŚrn har en holdbarhed QĂŒ DB GFN ĂŒS IWPSFGUFS EFS LBO GSFNTUJMMFT OZF FGUFS EFO NĂŒMUBHOJOH EFS FS GPSFUBHFU QĂŒ EFU TFOFTUF

Der er ganske vist ikke tale om en hel mobil operationsstue, men mindre kan PHTĂŒ H“SF EFU OĂŒS EFS TLBM ZEFT QSÂ? hospital hjĂŚlp til soldater, der er kommet til skade. Det er den hjĂŚlp, der kan gives GSB VMZLLFO TLFS UJM EFO QĂŒHÂ?MEFOEF TĂŒSFEF FS VOEFS CFIBOEMJOH QĂŒ FO GBTU JOTUBMMBUJPO for eksempel et felthospital.

Den nye lĂŚgerygsĂŚk skal erstatte det gamMF MÂ?HFUBTLFTZTUFN CFTUĂŒFOEF BG UP TNĂŒ LVÄŠFSUFS o Ă?O NFE HFOPQMJWOJOHTVETUZS PH Ă?O NFE NFEJDJO * SZHTÂ?LLFO FS BMU TBNMFU PH PQCZHHFU J NPEVMFS "MMF MÂ?HFS GĂŒS Ă?O – dog lĂŚger i internationale missioner i første omgang.

Den er udviklet i et samarbejde mellem Forsvarets Sundhedstjeneste og Forsvarets USBVNFMÂ?HFS QĂŒ 3JHTIPTQJUBMFU 3ZHTÂ?Lken fungerer lidt populĂŚrt sagt som en USBOTQPSUBCFM USBVNFTUVF TĂŒ MÂ?HFO FS i stand til at behandle svĂŚrt kvĂŚstede soldater.

Den indeholder udstyr til avanceret luftvejsbehandling – heriblandt en transportabel respirator. Derudover er der udstyr og medicin, der kan stabilisere blodcirkulationen. Endelig er der medicin til at behandle en rÌkke akutte medicinske tilstande.

Det krĂŚver en stĂŚrk ryg at transportere rygsĂŚkken, den vejer ca. 15 kilo.

Prototypen er sendt tilbage til producenUFO NFE IFOCMJL QĂŒ BU TUBSUF QSPEVLUJPOFO Der er bestilt 71 rygsĂŚkke, som forventes LMBS NJEU QĂŒ TPNNFSFO

Den ny lÌgerygsÌk indeholder alt det, en lÌge skal bruge pü et skadested for at give livreddende førstehjÌlp.

HĂŚren nr. 1 | 2008

9

Bedre

HVERDAG

FAP til udebrug Fjernarbejdspladser (FAP) er klar til at rykke med enhederne ud af garnison.

Dermed løses et af de problemer, som CSVH BG %F.BST J GFMUFO IBS CVEU QĂŒ

Nür FAP´erne er udleveret til enhederne, kan der tastes i felten, og et eventuelt tastemÌssigt �underskud� i DeMars kan minimeres.

/FNMJH BU BENJOJTUSBUJWU QFSTPOFM NĂŒ blive hjemme for at taste eller tage med ud og undlade at taste. Begge dele er uacceptable.

Derfor øges antallet af fjernarbejdspladser fra de nuvÌrende ca. 100 til 400.

200 fjernarbejdspladser bliver koblet op QĂŒ NPCJMU CSFECĂŒOE PH GPSEFMU NFE UP UJM IWFS VOEFSBGEFMJOH Ă?O UJM NPCJM QFSTPOFM BENJOJTUSBUJPO PH Ă?O UJM NPCJM NBUFSJFMadministration. Det giver underafdelingerne en større administrativ eksibilitet.

Sideløbende med disse anskaelser arbejder HĂŚrens Operative Kommando sammen med Forsvarets koncernfĂŚlles JOGPSNBUJLUKFOFTUF QĂŒ BU TJLSF UJMTUSÂ?LLFlig dĂŚkning af det mobile netvĂŚrk.

De resterende 200 fjernarbejdspladser skal ud til chefer og udvalgte sagsbehandlere for at give dem en mere eksibel hverdag.

Flaskehalse indenfor levering af bĂŚrbare computere og isĂŚr kryptokort medfører, at vi skal lidt ind i 2008, før fjernarbejdsQMBETFS J TU“SSF UBM OĂŒS VE UJM FOIFEFSOF men alle 400 fjernarbejdspladser vil blive udleveret i 2008.

Udleveringen af fjernarbejdspladser til underafdelinger har generel prioritet og HĂŚrens basisuddannelses og HĂŚrens reaktionsstyrkeuddannelses enheder vil CMJWF EF G“STUF EFS GĂŒS EF OZF ÉŚFSOBSbejdspladser.

Ikke â€?lir og gearâ€? til alle Moderne militĂŚrt grej er meget dyrt, og som et eksempel kan nĂŚvnes, at den nye IR-lys/ MBTFS . LPTUFS GFN HBOHF TĂŒ NFHFU TPN EFO OVWÂ?SFOEF MZT MBTFS . %FO “LPOPNJTLF SBNNF FS EFO TBNNF TĂŒ VWÂ?HFSMJHU WJM BOUBMMFU BG CSVHFSF TLVMMF SFEVDFSFT 4BNUJEJH FS IÂ?SFO WFE BU HĂŒ WÂ?L GSB EFO UJEMJHFSF SFHFM PN BU BMMF TPMEBUFS TLBM IBWF FOT materiel.

-JEU QPQVMÂ?SU LBO EFU TJHFT TĂŒEBO +P NFSF EJOF G“EEFS CFUSÂ?EFS TUBCTHVMWF KP NJOESF FS TBOETZOMJHIFEFO GPS BU EV GĂŒS NVMJHIFE GPS BU MFHF NFE EFU OZFTUF VETUZS %FU CMJWFS GPML J wEFO TLBSQF FOEFw EFS IBS CSVH GPS PH HBWO BG NBUFSJFMMFU EFS GĂŒS EFU

10

HĂŚren nr. 1 | 2008

Indkøb er en langvarig proces

%FU LBO WÂ?SF WBOTLFMJHU BU GPSTUĂŒ at vedtagne indkøb ikke eektiviseres i samme tempo, som bag-in-box rødvinen dropper ned i indkøbsvognen i Føtex. Men der er ere aspekter, der gør processen vanskelig.

Ved større anskaelser – eksempelvis Infanterikampkøretøj (IKK), Eagle 4, lastvogne og lignende – er der en generel MFWFSJOHTUJE QĂŒ PQ UJM mSF FU IBMWU ĂŒS GSB CFTUJMMJOH Heldigvis er der situationer, hvor EFU HĂŒS WÂ?TFOUMJHU IVSUJHFSF .Bteriel til internationale operationer har høj prioritet, og hvor det er muligt, købes lige akkurat nok til at dĂŚkke det nuvĂŚrende behov, PH EFS BOTLBÄŠFT TĂŒ BU TJHF JLLF UJM wMBHFSw 'PS OĂŒS EFU CFTUJMUF FOEFlig bliver leveret, er der kommet en ny og forbedret version af det QĂŒHÂ?MEFOEF VETUZS QĂŒ NBSLFEFU som selvfølgelig er mere interessant at investere i.

Set i lyset af den lange leveringstid er det sĂŚrligt vigtigt at QBTTF QĂŒ OZU NBUFSJFM GPS EFS HĂŒS generelt lang tid, inden det kan blive udskiftet med nyt.

Bedre

HVERDAG

Professionelt forløb bragte 15 civile i job Forsvarets Personel Tjeneste (FPT) og Det Danske Internationale Logistikcenter (DANILOG) oplevede stor succes i forbindelse med nyansÌttelser.

Af Niels Sawman Brandt, kaptajn, Human Resources OďŹƒcer, DANILOG Et aldrig svigtende engagement har kendetegnet FPT PF4 under rekrutteringsprocessen til DANILOG portion af de OZF DJWJMF NFEBSCFKEFSF .FE TZW ĂŒST FSGBSJOH TPN BOTÂ?UUFOEF DIFG SĂŒEHJWFOEF konsulent og som rekrutteringskonsuMFOU QĂŒ EFU DJWJMF BSCFKETNBSLFE LBO KFH konstatere, at FPT PF4 fuldt ud lever op UJM TVDDFTLSJUFSJFSOF QĂŒ EFU DJWJMF BSCFKETmarked.

Jeg kan kun udtrykke min store respekt GPS EFO NĂŒEF TBNBSCFKEF L“SUF QĂŒ Tempoet, engagementet og kvaliteten i PQHBWFM“TOJOHFO UĂŒMFS VNJEEFMCBSU TBNmenligning med private konsulenthuse.

Hurtigt forløb I midten af december 2007 blev jeg som Human Resources OďŹƒcer ved staben i DANILOG inddraget i rekrutteringsprocessen, som var resultatet af et af de UJMUBH J 0QFSBUJPO #FESF )WFSEBH &GUFS FO I“SJOHTSVOEF UJEMJHFSF QĂŒ ĂŒSFU IBWEF %"/*-0( GĂŒFU UJMEFMU OZF civile medarbejdere. Meningen med de civile medarbejdere var, at de skulle tage deres del af de administrative processer i organisationen og dermed overlade de

Som civilt ansat ser man ind i en – for de estes vedkommende – helt ny �grøn� verden.

Men det bliver hverdagen jo ikke mindre farverig af.

wSJHUJHFw NJMJUÂ?SF PQHBWFS UJM WPSFT NJMJtĂŚrt ansatte.

Samarbejdet blev hurtigt etableret med FPT PF4 og opgaverne fordelt. Der TLVMMF VEBSCFKEFT mSF KPCBOOPODFS GPSEFMU QĂŒ BTTJTUFOUFS NBUFSJFMBTTJTUFOUFS PWFSBTsistenter og en speditør, som alle blev JOESZLLFU QĂŒ GPSTWBSFUT IKFNNFTJEF NFE svarfrist uge tre 2008.

Ansøgningerne rullede ind i et støt tempo, og ved svarfristens udløb havde vi GĂŒFU DB BOT“HOJOHFS QĂŒ BTTJTUFOUFSOF BOT“HOJOHFS QĂŒ NBUFSJFMBTTJTUFOUFSOF QĂŒ PWFSBTTJTUFOUFSOF PH mSF QĂŒ TQFEJtørstillingen. Alle ansøgningerne skulle EFSFGUFS TDSFFOFT GPS BU GĂŒ UP USF BOT“HFSF pr. stilling.

Interviewene blev holdt ugen efter, alt J BMU DB JOUFSWJFX QĂŒ mSF EBHF *OUFSviewene blev alle holdt efter den samme TLBCFMPO GPS BU PQOĂŒ FU FOTBSUFU CFE“Nmelsesgrundlag af ansøgerne. FPT orienterede kort om interviewprocessen. Un-

dertegnede orienterede om DANILOG. Den aktuelle kompagnichef orienterede PN PQHBWFS PH BSCFKETWJMLĂŒS Derefter gennemførte jeg et kort interview, hvor jeg afdĂŚkkede ansøgerens kompetencer og vĂŚsentligste personlighedsfaktorer, hvorefter FPT orienterede PN BOTÂ?UUFMTFTWJMLĂŒS M“O N W Alle interviewene blev holdt i en god stemning, og kandidatfeltet var stĂŚrkt og kompetent.

7FE VHFOT VEM“C IBWEF WJ GĂŒFU CFTBU BMMF stillingerne og gennemført forfremmelsesnĂŚvn for overassistenterne og speditøren. Kandidaterne kunne dermed OĂŒ BU PQTJHF EFSFT TUJMMJOH NFE VEHBOHFO af januar for at tiltrĂŚde deres nye stilling.

Fire af kandidaterne arbejdede allerede ved DANILOG, resten kom udefra.

PS: En personlig tak til Anders Filtenborg og Conny Nowak Ventrup for deres store engagement.

HĂŚren nr. 1 | 2008

11

Hvad skal jeg efter vĂŚrnepligten?

En uddannelse i hÌren kan vÌre et springbrÌt til süvel en militÌr som en civil karriere. Derfor er denne artikel nÌrmest �pligtlÌsning� for vÌrnepligtige, der ikke vil stü i vejen for sig selv.

Efter vÌrnepligten er der ere muligheder, hvis man vil blive i hÌren.

For eksempel kan man vÌlge at tage med ud i en international mission efter forudgüende grundig trÌning i blandt andet Brikby i Oksbøl.

FĂĽ kam til dit hĂĽr efter Hvad skal jeg efter vĂŚrnepligten? Kan KFH GĂŒ FU TWFOEFCSFW CFUBMU BG 'PSTWBSFU Hvad er mine muligheder for uddannelse i HĂŚren efter tjeneste i Vagtkompagniet ved Den Kongelige Livgarde?

Hvordan kan jeg komme ud i international tjeneste med en enhed fra Den Kongelige Livgarde? %FS LBO WÂ?SF NBOHF TQ“SHTNĂŒM PN VEdannelse.

En uddannelse i hĂŚren kan vĂŚre et springbrĂŚt for en videre karriere i GPSTWBSFU NFO LBO PHTĂŒ WÂ?SF FU QJU TUPQ før gennemførelse af en civil uddannelse. Nedenfor er nogle af mulighederne beskrevet. De kan udgøre en støtte og IKÂ?MQ OĂŒS CBTJTVEEBOOFMTFOT BGTMVUUFT

12

HĂŚren nr. 1 | 2008

Efter vĂŚrnepligtsuddannelsen Efter endt vĂŚrnepligtsuddannelse, som FOUFO LBO PNGBUUF FO USBEJUJPOFM mSF NĂŒOFEFST CBTJTVEEBOOFMTF FMMFS FO NFSF omfattende tjeneste i Vagtkompagniet ved Den Kongelige Livgarde og i Hesteskadronen ved Gardehusarregimentet, er der mange muligheder for videre uddannelse i HĂŚren.

"MMF WÂ?SOFQMJHUJHF LBO TĂŒGSFNU EF VOEFS afprøvningen vurderes egnede til videre UKFOFTUF HFOOFNHĂŒ )Â?SFOT 3FBLUJPOTTUZSLFVEEBOOFMTF QĂŒ FU BG IÂ?SFOT tjenestesteder.

Normalt skal vÌrnepligtige soldater, som har ønske om at gennemføre HÌrens Reaktionsstyrkeuddannelse, prioritere tre

ønsker om fremtidigt tjenestested. Hvis en soldat som første prioritet for eksempel har et ønske om at fortsĂŚtte som konstabelelev ved føringsstøttetropperne i umiddelbar forlĂŚngelse af vĂŚrnepligten, kan han eller hun indlede en uddannelse i t &MFDUSPOJD 8BSGBSF $PNQBOZ J 'SFEFricia, t 4UBCTLPNQBHOJ #SJHBEF J )BEFSTMFW t 5FMFHSBGCBUBMKPO J 'SFEFSJDJB FMMFS t 5FMFHSBGCBUBMKPO J )BEFSTMFW &GUFS WBMH BG UKFOFTUFTUFE PH PUUF NĂŒneders Reaktionsstyrkeuddannelse er der normalt mulighed for udsendelse til international tjeneste.

Hvad ellers?

Fire måneders værnepligt er imidlertid ikke eneste adgang til og mulighed for videre uddannelse og tjeneste i hæren.

Er den værnepligtige soldat vurderet egnet til sergentuddannelse, kan han eller hun optages på sergentuddannelsen i Sønderborg eller militærpoliti sergentuddannelsen i Aalborg.

Der er andre adgange til sergentuddannelse. Soldater, som har gennemført både Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, og som vurderes egnede til sergentuddannelsen efter at have været udsendt i international tjeneste, kan ligeledes blive optaget på den afkortede sergentuddannelse på Hærens Sergentskole.

Der er andre spændende udfordringer. Muligheden for at få en Protection Team uddannelse på fire måneder eller uddannelse som jæger ved Jægerkorpset kan også være et mål efter endt udsendelse i international tjeneste.

Der er også andre adgange til videre uddannelse efter værnepligten: Efter endt tjeneste som værnepligtig i Vagtkompagniet eller Hesteskadronen kan soldaten bl.a. komme til føringsstøttetropperne. Et særligt sprogøre kan for eksempel give adgang til Electronic Warfare Company, mens en teknisk indsigt og

værnepligten!

Soldater skal kunne komme frem over alt også til vands, selv om man er i hæren.

interesse kan give adgang til 1. Stabskompagni Brigade, 3.

Telegrafbataljon eller 5. Telegrafbataljon.

Kan godt ønske sig…

En værnepligtig, som har afsluttet sin uddannelse og tjeneste i Vagtkompagniet, kan have et brændende ønske om at blive konstabel, men vil kun udsendes med enheder fra den Kongelige Livgarde.

Han er således ikke afvisende overfor at vente og uddanne sig i yderligere seks måneder for netop at få denne mulighed.

Han eller hun vil derfor kunne ansættes som konstabel i Stående Reaktionsstyrke ved I Bataljon ved Den Kongelige Livgarde og udsendes med enheder herfra eller uddannes og udsendes under II Bataljon.

Tidligere værnepligtige, der har gennemført minimum fire måneders Hærens Basisuddannelse, kan efter en fraværsperiode fra forsvaret, ligeledes have ønske om at komme

fortsættes side 14 Førstehjælp er en meget vigtig disciplin at beherske. På det seneste er der tilgået betydelige forbedringer til det udstyr, den enkelte soldat er udstyret med.

Hæren nr. 1 | 2008

13

Hvad skal jeg efter vĂŚrnepligten?

UJMCBHF PH GĂŒ FO VEEBOOFMTF J IÂ?SFO * TĂŒEBOOF UJMGÂ?MEF CMJWFS EFO UJEMJHFSF WÂ?Snepligtige enten uddannet som soldat i HĂŚrens Reaktionsstyrkeuddannelse eller IBO BOTÂ?UUFT TPN LPOTUBCFMFMFW J 4UĂŒFOEF Reaktionsstyrke.

Normalt vil vĂŚrnepligtige, som har forrettet tjeneste i Vagtkompagniet og Hesteskadronen, have soldatermĂŚssige GÂ?SEJHIFEFS QĂŒ FU MJEU I“KFSF OJWFBV FOE TPMEBUFS NFE CMPU mSF NĂŒOFEFST WÂ?SOFpligt i bagagen, men i de este tilfĂŚlde vil de alle indlede deres uddannelse QĂŒ TBNNF UJETQVOLU J VEEBOnelsesforløbet. Soldaten HPETLSJWFT mSF NĂŒOFEFST anciennitet for den gennemførte basisuddannelse. %FS FS PHTĂŒ NVMJHIFE GPS BU CMJWF militĂŚrpolitikonstabel. Uddannelsen gennemføres i Aalborg og krĂŚver en vis modenhed, men kan vĂŚre et springbrĂŚt til videre karriere i hĂŚren eller vĂŚre udgangspunkt for en senere ansøgning om uddannelse i politiet.

Efter vĂŚrnepligten er der endvidere mulighed for, at man med et svendebrev kan blive ansat og placeret i en faglig stilling og her blive videreuddannet. %FS FS PHTĂŒ NVMJHIFE GPS BU GĂŒ UJMCVE PN en lĂŚrlingekontrakt og en videre faglig uddannelse i HĂŚren.

GFTTJPOFM SP Q O F F MH Â?

W TĂŒ H .BO LBO P en helt fra start ls re ĂŚ v il rt te a ld so tilgang til OTUBCFMFMFW P L F W MJ C U B ĂŒ Q F PH TBUT

Soldat som konstabelelev .BO LBO PHTĂŒ WÂ?MHF FO QSPGFTTJPOFM UJMgang til soldatertilvĂŚrelsen helt fra start PH TBUTF QĂŒ BU CMJWF LPOTUBCFMFMFW %FOOF uddannelse gennemføres lokalt. Efter ni NĂŒOFEFST UKFOFTUF VEOÂ?WOFT EFO FOLFMUF soldat til konstabel.

Uddannelsens varighed er minimum NĂŒOFEFS G“S VETFOEFMTF NFO LBO vĂŚre lĂŚngere afhĂŚngig af funktion og WĂŒCFOBSU I princippet indleder alle konstabelelever EFSFT VEEBOOFMTF J 4UĂŒFOEF 3FBLUJPOTstyrke og de udsendes sammen med den enhed, som de uddannes i. * 'SFEFSJDJB PH QĂŒ #PSOIPMN FS EFS TÂ?Slige konstabeluddannelseshold med indkaldelse i henholdsvis august og februar. * 'SFEFSJDJB HFOOFNHĂŒS LPOTUBCFMFMFWFSOF mSF NĂŒOFEFST VEEBOOFMTF J TBNNF LPN-

14

HĂŚren nr. 1 | 2008

Men man kan ogsĂĽ vĂŚlge at fortsĂŚtte i hĂŚren og for eksempel uddanne sig til oďŹƒcer‌

‌ eller man kan forberede sig pü en fremtid i politiet ved at blive militÌrpolitimand.

pagnier som de vĂŚrnepligtige. Herefter fortsĂŚtter konstabelelevuddannelsen i FOUFO &MFDUSPOJD 8BSGBSF $PNQBOZ Stabskompagni Brigade, 3. Telegrafbataljon eller 5. Telegrafbataljon.

1ĂŒ #PSOIPMN JOEHĂŒS LPOTUBCFMFMFWFSOF J III Bataljon ved Gardehusarregimentet. &GUFS NJOJNVN NĂŒOFEFST VEEBOOFMTF kan konstablerne udsendes sammen med deres enhed.

I forbindelse med konstabeluddannelsen kan nogle af konstablerne efter de første NĂŒOFEFST VEEBOOFMTF WJTF TJH FHOFEF UJM TFSHFOUVEEBOOFMTF 4PMEBUFO LBO TĂŒGSFNU der er ledige pladser og efter afprøvning, CMJWF PQUBHFU QĂŒ TFSHFOUVEEBOOFMTF Efter sergentuddannelse Efter sergentuddannelse er der nye mu-

ligheder for at skifte spor og søge nye uddannelser. De egnede kan fortsĂŚtte som CFGBMJOHTNBOE FMMFS T“HF PN PQUBHFMTF QĂŒ HĂŚrens OďŹƒcersskole.

Der er sammenhÌng mellem uddannelsens varighed og kompetencer og antallet af videre muligheder. Men uanset uddannelsesretninger venter masser af udfordringer for alle, der ikke ønsker at sÌtte grÌnser for deres udvikling.

Kontakt &S EFS OPHFO UWJWM TĂŒ LPOUBLU )3"'% i STHOK eller PF 7 (KA2) Forsvarets Rekruttering under FPT. '15 T CPH PN VEEBOOFMTFSOF w)WBE LBO KFH CMJWFw JOEFIPMEFS OZUUJH JOGPSNBUJPO

MASH

a la 2008

å la 2008 Kirurgi af høj kvalitet i et af verdens mest øde, støvede, støjende og til tider ildelugtende omrüder med deltagelse af kirurghold fra det danske forsvar.

Siden lukningen af Irak-missionen har %BONBSL QĂŒ TLJGU NFE )PMMBOE EFMUBHFU J det canadisk ledede Role 3 MMU (mulUJOBUJPOBM NFEJDBM VOJU mFME IPTQJUBM beliggende ved Kandahar Air Field, AfHIBOJTUBO NFE FU LJSVSHIPME CFTUĂŒFOEF af 1 anĂŚstesilĂŚge, 1 almen kirurg samt 1 ortopĂŚdkirurg og to sygeplejersker.

Hospitalets opgave er at redde liv, lemNFS PH “KOF ,VOEFHSVOEMBHFU FS TĂŒSFEF og tilskadekomne fra den afghanske hĂŚr, det afghanske politi, det afghanske grĂŚnsepoliti samt koalisionsstyrkerne.

-BOHU EF nFTUF MÂ?TJPOFS FS GPSĂŒSTBHFU BG IED (vejsidebombe eller selvmordsbomCFS .FSF FOE BG QBUJFOUFSOF FS afghanere.

I disse omgivelser stiller canadierne en ortopĂŚdkirurg, en almenkirurg, en anĂŚstesilĂŚge, en intensivlĂŚge, en neurokirurg TBNU FO LÂ?CFLJSVSH UJM SĂŒEJHIFE TBNU sygeplejersker med ere til at bemande et hospital med to operationsstuer, fem

intensivsenge og ca. ti almindelige senge.

Det kan modtage otte svĂŚrt tilskadekomne ad gangen og derudover gennemføre almindelig lĂŚgetjeneste, idet der PHTĂŒ FS mSF BMNFOU QSBLUJTFSFOEF MÂ?HFS som aktuelt kommer fra Canada, USA samt Australien. %FS CMFW J KBOVBS J ĂŒS HFOOFNG“SU LOBQU PQFSBUJPOFS "OUBMMFU BG JODJEFOUT NFE personskade er afhĂŚngigt af vejret, og i takt med at det blev varmere og varmere J GFCSVBS mL WJ PHTĂŒ NFSF PH NFSF USBWMU QĂŒ IPTQJUBMFU Det danske kirurghold skifter ca. hver TKFUUF VHF PH CFTUĂŒS MJHF OV BG BOÂ?TUFTJlĂŚge Lars Erik Larsen og ortopĂŚdkirurg Inger Kjeldal, begge fra Esbjerg sygehus og begge har kontrakt med det danske GFMUIPTQJUBM TBNU ,FOOFUI 3Ă U[ EFS FS almen kirurg fra Svendborg.

Den 17. februar modtog hospitalet 17 svĂŚrt tilskadekomne afghanere fra en selvmordsbombe i Kandahar by, som ESÂ?CUF NFOOFTLFS PH TĂŒSFEF DB

Kandahar Air Field er stor i udstrÌkning, sü en �lÌge-cykel� er praktisk at have.

Det er ikke alle modtagelser, der er skarpe.

Men der trÌnes hele tiden pü at blive sü eektiv som muligt.

Tja, man skal jo ikke sĂŚtte sit lys under en skĂŚppe.

HĂŚren nr. 1 | 2008

15

Pyt med

SPROGET

Pyt med sproget – bare man kan svÌve ring FaldskÌrmsudsp de disciplin. er en spÌnden lsÌttes lidt Det kan dog ti ør, at det blig m so , ri e d d ry k egribeligt. For ver nÌsten ub de kommende eksempel, nür rventer at blive udspringere fo gelsk, der sü n e ü p t is rv e d n u sig desvÌrre viser at vÌre fransk!

Af Henrik Hansen major, Danske Division og Bo Christian Andersen premierløjtnant, Jydske Dragonregiment 4ĂŒ IBS NBO WJSLFMJH CSVH GPS FO MJWMJOF FMMFS BU LVOOF SJOHF UJM FO WFO OĂŒS NBO som vi to danskere i Paris umiddelbart CMJWFS TWBSFU QĂŒ FOHFMTL OĂŒS WJ CFTUJMUF OPHFU BU TQJTF o QĂŒ GSBOTL 4ĂŒ NFHFU GPS vore franskkundskaber. &O TĂŒEBO MJWMJOF GBOEU WJ QĂŒ GBMETLÂ?SNT LVSTVT IPT - &DPMF %FT 5SPVQFT "FSPQPSUĂ?FT &5"1 WFE 1BV J GPSN BG LBQUBKO 1BUJHOZ GSB EFU GSBOTLF MVGUWĂŒCFO kaldet Pat. Det stod os nemlig lysende klart, at TLVMMF WJ IBWF OPHFU VE BG LVSTFU TĂŒ TLVMMF vi have en tolk.

Arrangementet var kommet i stand via Danske Divisions (DDIV) forbindelser UJM 'PSTWBSTBUUBDIĂ?FO WFE EFO GSBOTLF BN-

16

HĂŚren nr. 1 | 2008

Springene skulle have vĂŚret foretaget fra en Transall, men mĂĽtte tages fra en lidt mindre maskine.

bassade i Danmark. Vi var blevet tildelt kurset som chefen for Danske Divisions anerkendelse af en sĂŚrlig indsats.

7J WBS TQÂ?OEUF QĂŒ IWBE EFS WFOUFEF PT Sparsomme informationer 'PSVE GPS LVSTVT WBS TQ“SHTNĂŒMFOF mange. MĂŚngden af informationer om kursus var yderst sparsomme, om end DDIV ihĂŚrdigt rykkede den Franske Ambassade for disse.

Umiddelbart før afrejse tilgik der, som EFU FOFTUF FO MJTUF QĂŒ GSBOTL PWFS udrustning, der skulle medbringes. .BOHF BG UJOHFOF QĂŒ MJTUFO WBS GSBOTLF udrustningsgenstande, der ikke eksisterer tilsvarende i Danmark. Vores franskLVOETLBCFS MĂŒ QĂŒ FU NFHFU MJMMF TUFE NFO vi drog fortrøstningsfulde til Frankrig i visheden om, at selve kursus ville blive HFOOFNG“SU QĂŒ FOHFMTL FGUFS IWBE WJ WBS blevet oplyst om).

Ved ankomst til skolen blev vi indkvarUFSFU %FU GPSFHJL QĂŒ TFLTNBOETTUVFS PH WJ WBS TĂŒ IFMEJHF BU mOEF UP MFEJHF TFOHF QĂŒ TBNNF TUVF #BEF PH WBTLFGBDJMJUFUFS WBS QĂŒ HBOHFO NFE SJHFMJHU WBSNU WBOE NFO UPJMFU GBDJMJUFUFSOF CFTUPE BG wUZSLJTLF TUĂŒ MPLVNNFSw %FS GBOEUFT EPH UP wUPJMFU GFNJOJOFw IWPSBG FU IBWEF CSÂ?U SpĂŚnding om â€?dagens retâ€?

SpÌndte mødte vi det anviste sted nÌste morgen. Vi blev fanget ind af Adjudant Chef Ferreira (Kursusleder/Instructeur ved Brigade de Formation au Brevet Parachutiste), hvorefter vi blev fulgt til skolens administration.

Instruktørernes engelskkundskaber var enten meget mangelfulde tenderende til manglende eller helt manglende. Ikke TKÂ?MEFOU LJHHFEF WJ UP EBOTLFSF QĂŒ IJOBOEFO MJHOFOEF UP TUPSF TQ“SHTNĂŒMTUFHO

ĂŒ FU NFHFU Q MĂŒ S F C B TL E O V L n 7PSFT GSBOTL rankrig i vishede F l ti g ro d i v n e lille sted, m G“SU QĂŒ FOHFMTL N F O O F H F W MJ C MF JM PN BU LVSTFU W

Pyt med

SPROGET

Alle de mange sikkerhedsprocedurer øves til bevidstløshed på jorden, før man kommer op at flyve.

Spring fra tårnet foregår på en lidt anden måde end i Danmark. I Frankrig hænger springeren i sin sele, hvorefter springlederen udløser mekanismen, så springeren kører ned ad linen og ender med et landefald.

Hæren nr. 1 | 2008

17

Pyt med

SPROGET

Ă˜velseslister blev ikke anvendt og lĂŚngden af undervisningsdagene var derfor ukendt. Dog forløb hovedparten af dagene fra 07.50 til ca. 18.30 med indlagt frokostpause. Forplejning foregik i lejrens cafeteria (Cercle Mess). Der fandt vi desuden, UJM WPSFT TUPSF HMÂ?EF wFVSPQÂ?JTLFw UPJMFUUFS J FO HPE SFOH“SJOHTUBOE .BEFO J $FSDMF .FTT WBS UZQJTL GSBOTL TPN OPHFO NĂŒTLF genkender fra internationale missioner, og der var rig lejlighed GPS BU CMJWF NÂ?U %B NFOVFSOF WBS QĂŒ GSBOTL WBS WJ JLLF BMUJE IFMU LMBS PWFS IWBE wEBHFOT L“Ew CFTUPE BG PH EFU WBS JLLF BMUJE WPSFT GSBOTLF NFELVSTJTUFS LVOOF LBTUF ZEFSMJHFSF MZT PWFS EFUUF %B EFS LVO WBS FU wVEMFWFSJOHTTUFEw GPSFHJL IPWFEQBSUFO BG TQJTFQBVTFSOF PGUF NFE BU TUĂŒ J L“ Tilbage til kursus 4UPSU TFU IFMF LVSTVT HFOOFNG“SUFT QĂŒ LPNNBOEP PH NBO stod ustandselig ret og rør. Lektionerne synes nĂŚsten ordret forud indstuderet af instruktørerne, hvorfor undervisningsformen var noget fjern fra den danske. %PH GSFNTUPE JOTUSVLU“SFSOF QĂŒ LVSTVT TPN NFHFU kompetente og sikkerhed var i fokus (om end det CMFW GSFNG“SU QĂŒ GSBOTL 6OEFSWJTOJOHFO L“SUF FGUFS wWJTF GPSLMBSF “WFw PH EB WPSFT GSBOTL LVOETLBCFS TPN TBHU WBS ZEFSTU CFHSÂ?OTFEF WBS WJ BGIÂ?OHJHF BG w1BU Tw PH BOESF LVSTJTUFST PWFSTÂ?UUFMTF UJM FOHFMTL BG wGPSLMBSF GBTFOw PH PGUFTU PHTĂŒ BG HFOOFNG“SFMTF BG w“WF GBTFOw

r 1947 og varetage i t e tt re p o v le b ETAP lufttransport e d n re rø d e v e ls e i dag al uddann sudspring. rm ĂŚ sk ld fa r e d n ru he Heldigvis kunne vi overføre en del fra dansk faldskĂŚrmsgrunduddannelse samt fra kendskab til faldskĂŚrmsudspring/-grej fra EFO DJWJMF WFSEFO 7JEFSF CMFW EFS HFOOFN LVSTVT wCJCSBHU PH UJMMBHUw FO EFM GSBOTLF HMPTFS PH GBMETLÂ?SNTVEUSZL Der var under kursus ikke indlagt nogen fysiske prøver, der TLVMMF CFTUĂŒT %FU FS VWJTU PN FO GSBOTL GZTJTL VEEBOOFMTFTLPOtrol er gennemført ved deltagernes enheder forud for kursus, men under kursus var den eneste fysiske aktivitet, ud over den relateret til spring, opvarmning forud for indøvelse af landefald.

TrĂŚne, trĂŚne, trĂŚne "G MFLUJPOFS QĂŒ LVSTVT VE PWFS JOUSPEVLUJPO LBO OÂ?WOFT VEMFWFSJOH BG VESVTUOJOH IFSVOEFS TĂŒWFM MÂ?EFSIKFMN TPN wDBTRVF MPVSEw TUĂŒMIKFMN SZHTÂ?L TBNU EJWFSTF TZTUFNFS UJM VESVTUOJOHTTQSJOH Uddannelsen startede med gennemgang af faldskĂŚrm samt iklĂŚdning af denne til spring efterfulgt af landefald. Der blev trĂŚnet loading og exit fra forskellige ytyper.

'PSIPME J MVGUFO CMFW USÂ?OFU J wIÂ?OHFSw PH WFE IKÂ?MQ BG FO NPEJmDFSFU TLJMJGU CMFW EFS USÂ?OFU GPSIPME TĂŒGSFNU TQSJOHFSFO USÂ?LLFT IFO BE KPSEFO J TLÂ?SNFO QĂŒ HSVOE BG LSBGUJH WJOE /“EQSPDFEVSFS IFSVOEFS GPSIPME WFE USÂ?MBOEJOH MBOEJOH QĂŒ IVTUBHF NFE WJEFSF CMFW TFMWG“MHFMJH PHTĂŒ HFOOFNHĂŒFU O“KF TBNU USÂ?OFU meget.

Handling af skĂŚrm efter landing samt forhold i Drop Zonen TUPE EFSFGUFS QĂŒ QSPHSBNNFU 4FMWG“MHFMJH TLVMMF WJ PHTĂŒ VEG“SF wUĂŒSOTQSJOHw %FUUF WBS NFHFU GPSTLFMMJHU GSB EFU OPHMF IBS QS“WFU QĂŒ GBMETLÂ?SNTHSVOEVEEBOOFMTFO J %BONBSL %FS TQSJOHFT JLLF VE BG UĂŒSOFU NFO TQSJOHFSFO wHĂŒS VE PWFS LBOUFOw PH IÂ?OHFS GSJU svĂŚvende i seletøjet, hvorefter instruktøren udløser systemet.

Springeren kører derefter ned af en wire for slutteligt at lave et landefald (nogen gjorde det mere elegant end andre).

18

HĂŚren nr. 1 | 2008

Man skal vide, hvordan man udløser sit seletøj, hvis man bliver grebet af en kraftig vind pü jorden.

Pyt med

SPROGET

Kurset foregik på ETAP Kursus foregik på L’Ecole Des Troupes Aeroportées (ETAP) placeret på Camp d’Astra, som ligger nær byen Pau i det Sydvestlige Frankrig ved Pyrenæerne.

Frankrig har tidligere haft op til 18 faldskærmsregimenter med stolte traditioner.

ETAP blev oprettet i 1947 og varetager i dag al uddannelse vedrørende lufttransport – herunder faldskærmsudspring – for hær, flyvevåben, søværn og gendarmeri.

I 2004 blev der foretaget 35.000 faldskærmsudspring ved skolens foranstaltning.

Mængden af uddannelsesfaciliteter/-materiel taget i betragtning vurderes det, at ETAP kan uddanne op til en BTN ad gangen.

Selve Drop Zonen (Zone de saut de Wright) og loading area (Aire démbarquement) ligger umiddelbart i nærhed af skolen.

I tilknytning til kasernen ligger Musée des Parachutistes, som absolut også er et besøg værd. Det drives af tidligere faldskærmsjægere og entre er gratis for kursister ved ETAP.

Vindhastighed – comme ci, comme ca Faldskærms materiellet var i god stand og vi følte os trygge ved at springe i det. Hovedskærmen, der springes i, er rund skærm og reserveskærmen er en frontal rund reserve med en fjederudløst pilotskærm. Hovedskærmen udløses via static line. Seletøjet er væsensforskelligt fra T10, som mange herhjemme kender.

Landingen var, sammenlignet med T10, ganske blød ved lave vindhastigheder.

Vindgrænsen for spring var for kursus seks meter pr. sekund (m/s) og for efterfølgende spring otte m/s. Disse grænser blev fastsat comme ci, comme ca, hvilket Bo da også kunne mærke på egen krop.

Forskelligt fra T-10 er der på det franske system fire ”styrehåndtag”, der kan dreje skærmen om egen akse. Før landing trækkes der i de to håndtag, der er i vindens retning, og skærmen skulle derved bremses.

Af specialiteter under springenes afvikling skal nævnes, at reserveskærmen under andet spring skal udløses i fuld bærende skærm, således at springeren lander i to skærme. Det var en noget speciel oplevelse, at udløse reserven hængende i en fuld bærende hovedskærm.

Færre spring end planlagt For kursister fra udlandet med national faldskærmsuddannelse var der planlagt seks spring, idet den eftertragtede faldskærmsvinge dog kan udleveres allerede efter to spring. På grund af lidt problemer med fly og dårligt vejr blev det til henholdsvis to og tre spring for vi to danskere, men det var jo så også lige netop nok til ”vingen”.

Efter første undervisningsdag blev vi inviteret ind i kursusledelsens messe – de var noget nysgerrige efter at finde ud af, hvem de der danskere nu var for nogen.

Til vores store overraskelse blev vi tiltalt på dansk af en franskmand. Det viste sig, at hans mor var dansk, og hans danske lå godt gemt, men sjovt var det.

Forholdet til de øvrige kursister blev, da de havde set os an et par dage, rigtigt godt. Dels skyldtes det de franske forhold officerer og befalingsmænd imellem og dels – paradoksalt nok – den sproglige barriere. Flere forsøgte sidst på kursus på deres bedste engelsk at samtale, og vi havde mange hyggelige stunder sammen med de andre. Det gik ikke helt uden vanskeligheder, men ved hjælp af tegn og fagter, engelsk samt et par franske og tyske gloser gik det udmærket, og vi fik ofte et godt grin over diverse misforståelser.

Dagen før vores hjemrejse fik vi vores nummererede franske vinge samt uddannelsesbevis. Vi fik fra kursusledelsen tilbagemelding om, at de havde været glade for vores deltagelse på grund af vores humør og for altid at have et smil på læben. Dette blev fra kursusledelsens side vurderet til at have haft en positiv virkning på resten af kursus.

Formålet med kursus var opnået. Vi havde haft en overordentlig god oplevelse, om end vi ofte følte os hensat til rekruttiden igen, og ikke mindst kunne vi rejse hjem som de stolte ejere af den franske faldskærmsvinge, som de netop ændrede uniformsbestemmelser nu giver os lov til at bære. Ydermere var vores franske ordforråd blevet udvidet en del.

Henrik Hansen og Bo Christian Andersen med deres „livline“.

Hæren nr. 1 | 2008

19

%"5 4 Q ĂŒ C P T O J T L

DATS

pĂĽ bosnisk

Af Michael Lollesgaard, brigadegeneral 29. februar afsluttede 4. bosniske brigade dens første uddannelse i overvejelsesmetodik i stabsregi. Uddannelsen blev foreTUĂŒFU BG EFU EBOTLMFEFEF w1FBDF 4VQQPSU 0QFSBUJPOT 5SBJOJOH $FOUSFw 1405$

som til daglig har til huse i Sarajevo.

Selve gennemførelsen var dog henlagt til kasernen i Capljina i det sydlige Bosnien-Herzegovina, som til daglig huser hovedkvarteret for 4. brigade. Kasernen FS TÂ?SEFMFT EĂŒSMJHU WFEMJHFIPMEU PH OĂŒS man som dansk oďŹƒcer underbringes et TĂŒEBOU TUFE PH TQJTFS EFO EĂŒSMJHU OÂ?SFOEF og lidet spĂŚndende mad, der serveres i LBOUJOFO KB TĂŒ NĂŒ NBO TBNNFOMJHOFOEF konstatere, at vi hjemme i vores garnisoner er meget privilegerede. +FH UWJWMFS QĂŒ BU WJ LVOOF GBTUIPMEF WPSU QFSTPOFM IWJT EF CMFW UJMCVEU TĂŒEBOOF rammer for den daglige tjeneste.

CSJHBEF CFTUĂŒS J IPWFETBHFO BG FU TUBCTkompagni, tre infanteribataljoner og en artillieribataljon. Ă˜vrige enheder tildeles situationsbestemt fra den taktiske støttebrigade (kampvogne, ingeniører med videre), logistikbrigaden samt luftforsvarsbrigaden. Der var naturligvis deltagelse af reprĂŚsentanter fra disse enheder.

4PN EFU NĂŒTLF FS CFLFOEU FS #PTOJFO Herzegovina i gang med implementering af en større forsvarsreform, som besluttede at danne et forsvar ud af de to tidligere forsvar. For 4. brigade betød reformen, at brigadestaben og artilleribataljonen blev sammensat af personel fra alle de tre etniske grupper (bosniakker,

20

HĂŚren nr. 1 | 2008

bosniske kroater og bosniske serbere), medens infanteribaUBMKPOFSOF GPSCMFW wSFOFw JEFU det er tanken at rekruttere soldater til disse enheder fra MPLBMPNSĂŒEFSOF De nye mixede enheder og de nye samarbejdsrelationer har medført, at der kun i begrĂŚnset omfang tales samme militĂŚre TQSPH %F CPTOJTLF TFSCFSF mL UJEMJHFSF hovedsageligt deres uddannelse i Beograd i Serbien – i hvad vi grundlĂŚggende i %BONBSL LFOEFS TPN w8"1" UBLUJLw o mens Føderationens oďŹƒcerer i høj grad blev støttet af amerikanske uddannere. nnere. %FS FS TĂŒMFEFT FU NFHFU TUPSU CFIPW GPS BU PW GPS BU standardisere blandt andet stabsmetodikken, og det forstĂŚrkes af, at der i de sidste QBS ĂŒS TMFU JLLF IBS WÂ?SFU HFOOFNG“SU nogen stabsuddannelse.

Modtaget med kyshĂĽnd PSOTC blev formelt dannet af de 12 sponsorlande i 2003, og i 2005 blev det første stabskursus for yngre oďŹƒcerer HFOOFNG“SU %FU MJHHFS JLLF J 1405$

Forsva rsud orient valget eres.

normale opgaveportefølje at gennemføre FO TĂŒEBO VEEBOOFMTF BG FOIFETTUBCF JEFU GPLVT IJEUJM IBS WÂ?SFU QĂŒ JOEJWJEVFM trĂŚning. Men vi tilbød os, og tilbuddet CMFW NPEUBHFU NFE LZTIĂŒOE Uddannelsen af 4. brigade varede to uger, og i midten af marts gennemføres en UJMTWBSFOEF VEEBOOFMTF J 5V[MB QĂŒ w&BHMF #BTFw GPS CSJHBEF %FU GPSFM“CJHU TJETUF NPEVM GPS CSJHBEF HFOOFNG“SFT J #BOKB Luka i april. *OEIPMEFU J USÂ?OJOHFO WBS GPLVTFSFU QĂŒ stabsarbejde og efter bosnisk ønske med

Dannelsen af nye brigader i Bosnien betyder uddannelse af stabene. De skal lære at ”tale samme sprog”.

baggrund i den amerikanske tilgang til overvejelsesmetodik. De to uger blev indledt med noget teori, hvorefter der gennemførtes en step-by-step gennemgang af overvejelsesprocessen over fire dage. De to uger afsluttedes med en kortøvelse (MAPEX), hvor stabene blev givet mulighed for selv at tilrettelægge stabsarbejdet.

Der deltog ca. 80 officerer og befalingsmænd repræsenterende brigadestab og

bataljonsstabe. Alle udtrykte stor tilfredshed med træningen, som for manges vedkommende var det første møde med terminologi såsom ”mission command”, ”manoeuvrist approach” osv.

I begyndelsen havde deltagerne stor lyst til detailstyring og centraliseret kontrol, men det ændrede sig løbende. Uforståeligt bureaukrati er et velkendt svøbe i mange af de ex-jugoslaviske lande, og det tager nok nogen tid at ændre adfærden, så man mentalt er klar til at give de underlagte frihed til løsning af en opgave uden at fastlægge unødige bindinger.

I Bosnien-Herzegovina er brigaderne direkte underlagt den operative kommando, og det er nok tvivlsomt, om denne i fremtiden vil have kræfter og kapacitet til direkte at forestå uddannelse af de underlagte myndigheder. Derfor er dette initiativ vigtigt. I realiteten udfører PSOTC nu en opgave, som i nogen grad kan sammenlignes med den, der udføres af DATS (Danish Advisory and Training Staff ) i Baltikum. Vi hjælper med professionaliseringen af brigaderne og deres underlagte bataljoner, og vi støtter dermed tilnærmelsen til NATO. Klar med opfølgende uddannelse Den daglige gennemførelse af kursusvirksomhed på selve centeret fortsatte, mens ”det mobile træningshold” var i Capljina. PSOTC er også rede til at gennemføre en opfølgende uddannelse med

større sværhedsgrad i rammen af et mere komplekst scenarium. Der er foreløbigt sat en uge af i efteråret til hver af brigaderne, og set i lyset af brigadens foreløbige tilbagemelding, så er der bestemt et ønske og et grundlag for en videreførelse af dette initiativ.

Der er generelt set kun et spinkelt og overfladisk kendskab til NATO-doktrin i de nyligt oprettede enheder, hvorfor nogen udefrakommende hjælp fortsat er nødvendig for at tilvejebringe en dybere forståelse.

PSOTC er dog i hovedsagen organiseret til kun at gennemføre en VUT I-lignende uddannelse for 40 elever plus nogle enkelte bredere kurser, så hvis centeret blev bedt om at varetage en mere permanent rolle i stabsuddannelse på enhedsniveau, skulle det dog nok overvejes, om der var behov for en omorganisering.

Måske skulle der oprettes en selvstændig sektion – f.eks. organiseret som DATS som udelukkende ville kunne støtte træningen af brigaderne og andre relevante enheder.

Resultatet af træningen af 4.brigade? Ja, der var virkelig god fremgang at spore i løbet af de to uger. Der var en positiv tilgang til at lære nyt, og den sidste dags ordreudgivelse var for alle enheder ganske tilfredsstillende.

De er på rette vej – og vi på PSOTC er rede til fortsat at give en hjælpende hånd.

Der lyttes intenst efter instruktørerne, og de nyindvundne færdigheder afprøves i praksis på kortbordet.

Hæren nr. 1 | 2008

21

Transportfly

UNDER PRES

Transporty under pres Pool-piloter, Dubai-drenge og privilegerede, er ord, der bruges i Ìng om lufttransportpiloterne, nür de pü grund af hviletidsbestemmelser mü lande udenfor de danske grÌnser. Men rent faktisk kÌmper piloterne i transporteskadrille 721 hürdt for at fü enderne til at hÌnge sammen i en presset hverdag med mange opgaver og alt for fü folk.

De store Hercules-y er robuste og kan klare utrolige opgaver. Sü mange, at der ikke hele tiden er besÌtninger nok til at udføre dem.

Af Janni Møller Thomsen og Kathrine Bisgaard Vase Du glĂŚder dig til at se din familie og WFOOFS FGUFS TFLT NĂŒOFEFST PQIPME J "Gghanistan. Sandet er rystet ud af uniformens lommer. Din taske er pakket. Du WFOUFS LVO QĂŒ BU I“SF MZEFO GSB EF TUPSF motorer, der holder Hercules i luften.

I stedet for at høre den brummende lyd, hører du stemmen fra en overordnet GPSUÂ?MMF BU nZWFWĂŒCOFUT QJMPUFS IBS n“KFU EFU EF NĂŒ PH EFSGPS TLBM IBWF UP OÂ?UUFST IWJMF QĂŒ $ZQFSO JOEFO EF LBO nZWF videre. Hjemrejsen er udsat.

22

HĂŚren nr. 1 | 2008

0WFOTUĂŒFOEF FS FU TDFOBSJVN TPN nFSF BG LVOEFSOF J nZWFWĂŒCOFUT USBOTQPSUFTLBdrille kan nikke genkendende til.

JLLF mL USÂ?OFU J EFU NĂŒ WJ USÂ?OF J 2008, forklarer Karsten F. Jensen, chef for Eskadrille 721.

Kvalt i deres egen succes Jublen ville ellers ingen ende tage, da C-130J Hercules i 2004 blev indsat, men EF HMBEF TUFNNFS FS OV Bn“TU BG IĂŒCM“TF USÂ?L QĂŒ TLVMESFOF PH FO MFU IPWFESZTUFO 4VDDFTFO HKPSEF EFU BG NFE PT 7J mL TĂŒ NBOHF PQHBWFS BU EFS JLLF WBS UJE UJM BU USÂ?OF %FU SBNNFS PT TĂŒ OV %FU WJ

FĂĽ trĂŚkker tungt lĂŚs Fire fartøjschefer til tre y, hvor de skulle WÂ?SF OÂ?TUFO USF HBOHF TĂŒ NBOHF Det giver et sparsomt antal besĂŚtninger, som gør planlĂŚgning endnu vigtigere – NFO PHTĂŒ HBOTLF WBOTLFMJH %FS TLBM JLLF mange sygemeldinger til, før aysninger eller ekstra arbejde for de resterende

Vores ridser i image-lakken hÌnger en del sammen med, at vore passagerer kun har kendskab til den tur, de selv skal yve. Hvor meget, vi har øjet lige inden, ved de oftest ikke, siger kaptajn Ulrik Lohmann Mikkelsen.

Transportfly

UNDER PRES

ofte undervejs i virkeligheden og tager EFO TNBSUFTUF CFTMVUOJOH OĂŒS WJ TUĂŒS J situationen. Risikoen skal bare vĂŚre lig gevinsten.

I blandt andet transporten af de irakiske UPMLF QĂŒ 3FE 'MBH “WFMTFO J 64" PH ofte i Afghanistan dispenserer man fra reglerne og overskrider bestemmelserne.

De lange yvninger uden den store fysiske aktivitet i cockpittet udgør den største risiko for uheld. Derfor skal yve-hviletidsbestemmelserne overholdes.

LPNNFS QĂŒ UBMF .BOHMFO QĂŒ CFTÂ?UOJOHFS TÂ?UUFS TJU UZEFMJHF QSÂ?H QĂŒ IWFSEBHFO GPS EF UJMCBHFWÂ?SFOEF GĂŒ EFS USÂ?LLFS FU UVOHU MÂ?T GPS BU GĂŒ FOEFSOF UJM BU N“EFT J eskadrillen.

En af dem er Ulrik Lohmann Mikkelsen med pilotnavn LUR. 7J IBS TĂŒEBO TFU BMESJH SJHUJHU GSJ GPS hvis der er sygdom hos dem, der har vagUFO TĂŒ FS EFS LVO EFO EFS IBS GSJ TPN EF LBO SJOHF UJM TĂŒ TFMW PN NBO IBS SFHOFU med en dag eller weekend sammen med GBNJMJFO TĂŒ FS EFU PGUF BU EFU JLLF CMJWFS TĂŒEBO GPSLMBSFS IBO %F mSF GBSU“KTDIFGFS J FTLBESJMMF GPST“HFS GPS UJEFO BU mOEF CBMBODFO J FU arbejdsliv, der ikke levner megen tid til familien. Selv har Ulrik Lohmann Mikkelsen mindre end en uges fri i perioden GSFN UJM NJEU QĂŒ FGUFSĂŒSFU Ridser i image-lakken Ulrik Lohmann Mikkelsen og hans LPMMFHFS NĂŒ EFTVEFO mOEF TJH J BU EFSFT image hos brugerne af Hercules til transport af personer og forsyninger er en anelse osset i kanten. Muligvis et PNE“NNF EFS CMBOEU BOEFU FS PQTUĂŒFU

som følge af manglende kendskab til besĂŚtningernes hviletidsbestemmelser. %F TLBM T“SHF GPS BU EF EFS BSCFKEFS QĂŒ transportyene, ikke bliver overbelastede.

- Flyene giver en mulighed for at yve i rigtigt mange timer og for at yve lange missioner til blandt andet Grønland og Afghanistan. Og der er et uendeligt CFIPW GPS BU nZWF TĂŒ MBOHU TPN NVMJHU BesĂŚtningerne derimod skal have hvile for at sikkerheden ikke sĂŚttes over styr, forklarer Karsten F. Jensen.

Umiddelbart ligner det god logik. %FU FS EFU CBSF JLLF IWJT NBO J NĂŒOFEFS har set frem til sin hjemrejse, eller man NĂŒ VOEWÂ?SF TUVNQFS UJM BU M“TF PQHBverne.

Fysisk inaktivitet OverlĂŚge Jan Nybo Nielsen fra Forsvarets Sundhedstjeneste mener dog bestemt ikke, der er grund til at lempe reglerne, som de er nu. TvĂŚrtimod.

- Set ud fra et sundhedsfagligt synspunkt, er de nok endda for liberale.

I modsĂŚtning til jagerpiloterne, der FS VETBU GPS GZTJTLF CFMBTUOJOHFS TĂŒ FS transportpiloterne udsat for en lang periode med inaktivitet, som yvesikkerhedsmĂŚssigt er noget af det allerfarligste, EB NBO TĂŒ FS UJMC“KFMJH UJM BU GBMEF J T“WO forklarer han.

Karsten F. Jensen forklarer, at der ofte EJTQFOTFSFT GSB SFHMFSOF GPS BU GĂŒ HOJEningsløse ture. Men dispensationerne MBWFT JLLF QĂŒ GPSIĂŒOE - Vi skelner mellem planlĂŚgning og udførelse. Alt, vi gør i planlĂŚgningsfasen, er i henhold til de gĂŚldende regler, ellers FS EFU FO EĂŒSMJH QMBO 0H WJ TJHFS JLLF BU reglerne er forkerte, vi vurderer dem bare

Ser kun deres egen tur Karsten F. Jensen mener, at en del af eskadrillens image-problem bunder i FO NBOHMFOEF GPSTUĂŒFMTF PH WJEFO PN helheden hos de brugere, der bliver ramt af konsekvenserne. %F QBTTBHFSFS WJ IBS NFE QĂŒ FO OZ mission, har ikke set, hvor meget vores besĂŚtning har øjet dagen før, og at de NĂŒTLF MJHF FS N“EU JOE GSB FO BOEFO UVS De ser kun den del, hvor de selv er med.

'PSIĂŒCFOUMJH MZTOFS TJUVBUJPOFO GPS CĂŒEF besĂŚtninger og brugere, selv om eskadrillechefen erkender, at det ikke er realistisk BU OĂŒ EFU PQSJOEFMJHF NĂŒM QĂŒ CFTÂ?Uninger i 2009. %FU OĂŒS WJ JLLF 4MFU JLLF .FO IWJT WJ FS SJHUJHU HPEF LBO WJ LPNNF PQ QĂŒ ni, forklarer han. I en tid med personelmangel i alle rĂŚkker er et nĂŚrliggende TQ“SHTNĂŒM IWPSEBO IBO IBS UÂ?OLU TJH BU fordoble antallet.

7J PQUJNFSFS QĂŒ nFSF PNSĂŒEFS ²U BG dem er accelerering af uddannelsen til fartøjschef. Vi skal planlĂŚgge deres yveUSÂ?OJOH CFESF TĂŒ EF GĂŒS USÂ?OFU GPSTLFMMJHF nZWOJOHFS PH EFSJHFOOFN GĂŒS EFO nødvendige erfaring.

Fakta om hviletidsbestemmelser &O QJMPU NĂŒ nZWF J UJNFS og 20 minutter ad gangen. /ĂŒS FO QJMPU EFSVEPWFS IBS SVOEFU QPJOU VESFHOFU QĂŒ en timebaseret optĂŚlling, har IBO LSBW QĂŒ UP OÂ?UUFS GSJ VEFO afbrydelser i form af arbejde. %FU WJM PGUFTU WÂ?SF FGUFS arbejdsdage.

'MZWFWĂŒCOFUT IWJMFUJETCFstemmelser ĂŚndres i takt med &6 T TBNMFEF TUBOEBSEFS J 2008.

23

C o n d u c t A f t e r C a p t u r e ( CAC ) E l e m e n t

Get your head down NOW!

Don’t make a fucking

Af Jens Serup, kaptajn, CAC/HOK - Er der nogen spørgsmül?

Jens, nĂŚstkommanderende ved Conduct After Capture (CAC) Element ved HĂŚrens Operative Kommando (CACELM/HOK), har netop afsluttet et ni timers teoretisk kursus i overlevelse som tilbageholdt for et hold elever som er CFHZOEU QĂŒ 1SPUFDUJPO 5FBN VEEBOOFMTFO ved JĂŚgerkorpset. %FS FS TĂŒ TUJMMF BU NBO LBO I“SF FO LOBQQFOĂŒM GBMEF UJM KPSEFO

24

HĂŚren nr. 1 | 2008

ÂŻSTBHFO FS BU +FOT OFUPQ IBS HFOOFNHĂŒFU uddannelses- og sikkerhedsbestemmelserne for forsvarets CAC uddanOFMTF QĂŒ $ OJWFBVFU $ OJWFBV FS EFO praktiske del af overlevelsesuddannelsen som tilbageholdt – eller sagt med andre ord – hvordan man overlever som gidsel, hvis de stridende parter ikke overholder gĂŚldende konventioner og bestemmelser. &GUFS MJEU UJE SÂ?LLFS FO FMFW IĂŒOEFO J WFKSFU NFE TQ“SHTNĂŒMFU )WPSOĂŒS TUBSUFS VEEBOOFMTFO *OEFO GPS EF OÂ?TUF UP USF NĂŒOFEFS siger Jens, meget oplysende.

Uvished. Eleverne er netop blevet trĂŚnet J CMBOEU BOEFU IĂŒOEUFSJOH BG VWJTIFE

Uden at de ved det, er deres C-uddannelse allerede begyndt.

Chokstart Et par uger efter sidder samme hold elever i et klasselokale hos en civil virksomhed syd for Aalborg og modtager undervisning af en civil ekspert. Hvad eleverne ikke ved er, at de meget snart TLBM JOEUSÂ?EF QĂŒ EFSFT $"$ $ VEEBOnelse.

6EFO GPS LMBTTFO FS BG GPSTWBSFUT sÌrligt uddannede CAC-instruktører ved at gøre klar til at hente eleverne. I den mørklagte bus, hvor instruktørerne sidder med deres Balaclava-masker

for deres elever, selvom de gør deres bedste for at lade deres karakterer vise det modsatte.

move!

FMFGBOUIVFS QĂŒ FS EFS FO BUNPTGÂ?SF BG ro og dyb koncentration, samtidig med at stresshormoner pumper rundt i kroppen.

4ĂŒEBO FS EFU BMUJE MJHF G“S EF TLBM wIFOUFw deres elever. Heldigvis er de trĂŚnet til at IĂŒOEUFSF LPODFOUSBUJPO PH NPETUĂŒ TUSFTT QĂŒ TBNNF UJE o FMMFST WJMMF EFU JLLF LVOOF GPSFHĂŒ TJLLFSU 0H TJLLFSIFE FS TBNNFO NFE GPSNĂŒM J IBOEMJOH BMUBGH“SFOEF GPS CAC instruktørens virke.

De sidste tre dage har de vĂŚret sammen PH GPSCFSFEU TJH QĂŒ EFO USÂ?OJOH EF TLBM gennemføre. De har indøvet den karakter, de skal bruge for at kunne gennemføre undervisningen. De kender karakterens komplette baggrundshistorie, opvĂŚkst, skolegang, familierelationer og de interne relationer mellem de forskellige karakterer.

De er klar. Jesper, leder af CACELM/ HOK giver klartegnet til instruktørerne om, at det er nu, de skal sĂŚtte i gang og hente deres elever. i(FU ZPVS IFBE EPXO /08 %PO}U NBLF B GVDLJOH NPWF w Med et sparkes døren ind til klassevĂŚrelset, hvor eleverne fra Protection Team (PT) uddannelsen sidder. KlassevĂŚrelset fyldes hurtigt med maskerede mĂŚnd og LWJOEFS EFS SĂŒCFS PH TLSJHFS I“KU QĂŒ nFSF GSFNNFETQSPH TPN EF GÂ?SSFTUF GPSTUĂŒS Men deres kropssprog er klart, disse sortklĂŚdte mennesker vil ikke PT-eleverne OPHFU HPEU 15 FMFWFSOF FS JOEUSĂŒEU QĂŒ C uddannelsen – de er taget som gidsler – og reelt vil instruktørerne, der er inde bag de sorte klĂŚder, ikke andet end godt

Overlevelse i de første minutter 4ĂŒEBO LVOOF VEEBOOFMTFO TUBSUF GPS EF FMFWFS EFS JOEUSÂ?EFS QĂŒ 'PSTWBSFUT $"$ VEEBOOFMTF QĂŒ $ OJWFBV 0H TĂŒEBO LVOOF EFU TLF J WJSLFMJHIFEFO Den virkelighed, som vores udsendte soldater risikerer at møde i vores misTJPOTPNSĂŒEFS J EBH

Sandheden er nemlig den, at modstanderen som gennemfører disse aktioner, BMUJE IBS PWFSSBTLFMTFO QĂŒ TJO TJEF %FU er dem, som vĂŚlger tid og sted for en gidseltagning. Og det er det, eleverne skal forberedes til. Hvordan man overMFWFS EF G“STUF BGH“SFOEF NJOVUUFS OĂŒS EFOOF USVTTFM IBS SBNU Ă?O 0H FGUFSG“Mgende hvordan man overlever de efterfølgende mange timer, dage, uger eller NĂŒOFEFS 5JM BMU IFME VEWJTFS FMFWFSOF fra PT-holdet den rigtige adfĂŚrd. De IBS I“SU FGUFS o PH JOHFO wFGUFSMBEFTw J forbindelse med tilfangetagelsen – eller BGIFOUOJOH BG FMFWFS TPN EFU IFEEFS QĂŒ CAC-instruktør sprog. De har vundet SFUUFO UJM BU wMFWF MJEU FOEOVw NFO GPSkert adfĂŚrd kan hurtigt ĂŚndre dette. .ĂŒMFU NFE $"$ VEEBOOFMTFSOF FS BU give soldaterne vĂŚrktøjer, som giver dem mulighed for at handle og agere IFOTJHUTNÂ?TTJHU PH IFSWFE VOEHĂŒ at ende i rollen som viljeløst oer.

Uddannelsen skal højne overlevelseschancerne og mindske de efterfølgende fysiske og psykiske skader, der er forbundet med at blive udsat for en tilbageholdelse.

En reel trussel I Afghanistan blev der i 2007 gennemført mere end 100 kidnapninger/ gidseltagninger rettet mod udenlandske interesser, civile som militÌre. I

Irak er tallet langt højere. Dette er virkeligheden og i erkendelse af, at denne trussel er konkret og reel, har forsvaret inspireret af og i samarbejde med sine nÌrmeste allierede samarbejdspartnere udviklet CAC- konceptet. CAC-uddannelserne aøser EFO HBNMF 108&9 VEEBOOFMTF 1SJTPOFS PG 8BS &YFSDJTF TPN J hovedsagen simulerede et koldkrigsscenarium udspillet med en statslig aktør som modstander. Verden har udviklet sig, og derfor er forsvaret nødt til at give soldaterne en uddannelse, som passer til nutiden og til det trusselsbillede, som vores soldater lever med i hverdagen.

CAC-konceptet indeholder ud over FU BOUBM VEEBOOFMTFS PHTĂŒ FO SÂ?LLF beredskabsmĂŚssige tiltag, som har til GPSNĂŒM BU TUZSLF GPSTWBSFUT TBNMFEF FWOF UJM BU IĂŒOEUFSF FO UJMCBHFIPMdelses- eller lignende krisesituaUJPO J NJTTJPOTPNSĂŒEFU PH IKFNNF $"$&-.T PQHBWFS CFTUĂŒS VE PWFS at udvikle og gennemføre CACkurser og -uddannelser for forsvarets FOIFEFS PHTĂŒ BG TUVEJF PH VEWJLMJOH for løbende at kunne optimere CACkoncepten i forhold til de givne muligheder og forsvarets behov.

Herudover bidrager CACELM med ressourcer til det nationale beredskab i tilfĂŚlde af tilbageholdelser.

InstruktørkrĂŚvende uddannelse CACELM organisation blev oprettet J $"$&-. FS PSHBOJTBUPSJTL underlagt Ă˜velsesafdelingen ved stab HOK, men er til daglig fysisk QMBDFSFU QĂŒ 4WBOFN“MMFOT ,BTFSOF J København. Den fysiske placering i København tilgodeser de tĂŚtte samarbejdsrelationer til myndigheder under Forsvarsakademiet som for eksempel Institut for Sprog, Institut for MilitĂŚrpsykologi samt til en

HĂŚren nr. 1 | 2008

25

C o n d u c t A f t e r C a p t u r e ( CAC ) E l e m e n t

rĂŚkke andre relevante civile institutioner og statslige myndigheder placeret i hovedstaden.

Udover nationale samarbejdspartnere samarbejder CACELM med udenlandske organisationer, som arbejder indenfor Personal Recovery (PR) samt Survival, Evasion, Resistance and Escape (SERE)

PNSĂŒEFU $"$&-. IBS JOEUJM OV fokuseret uddannelserne og opbygget specialistviden inden for Survival og 3FTJTUBODF QĂŒ HJETFMPNSĂŒEFU NFO TFS J “KFCMJLLFU QĂŒ NVMJHIFEFSOF GPS BU udvikle CAC-konceptet og de relateSFEF VEEBOOFMTFS UJM PHTĂŒ BU PNGBUUF PNSĂŒEFS JOEFOGPS &WBTJPO PH &TDBQF Driften og den fortsatte udviklingen af CAC konceptet krĂŚver mange instruktører. I 2007 gennemførte CACELM CAC A- og B-uddannelser (teorikurser) for mere end 3000 elever og praktiske kurser for godt FMFWFS &MFWFSOF GPSEFMUF TJH QĂŒ soldater fra alle vĂŚrn og øvrige myndigheder indenfor Forsvarsministeriet samt fra andre statslige myndigheder og institutioner. For at gennemføre disse mange kurser sĂŚttes der igen i ĂŒS IĂŒSEU JOE GPS BU IWFSWF nFSF $"$ instruktører.

Instruktøruddannelsen sÌtter CAC instruktøren (CACI) i stand til via rollen som tilbageholder/gidseltager, at uddanne, trÌne, rette og vejlede soldaterne under endog sÌrdeles stressende omstÌndigheder samt efter uddan-

En af øvelserne gür ud pü at berøve eleven fornemmelsen af tid og sted, gerne i en ubekvem stilling.

Hvis man skal overleve i et fjendtligt omrĂĽde, kan man godt blive sulten, og sĂĽ mĂĽ man lĂŚre at elske al slags mad (eller det, der ligner).

26

HĂŚren nr. 1 | 2008

OFMTF BU UJMCBHFNFMEF QĂŒ TPMEBUFSOFT anvendelse af overlevelsesvĂŚrktøjerne.

De fĂŚrdigheder, man som CACI modtager under CAC-uddannelserne, PNGBUUFS CMBOEU BOEFU TUSFTTGPSTUĂŒFMTF PH TUSFTTIĂŒOEUFSJOHTWÂ?SLU“KFS TBNU JOEHĂŒFOEF LVMUVS PH PNSĂŒEFGPSTUĂŒelse om nuvĂŚrende og kommende NJTTJPOTPNSĂŒEFS 'Â?SEJHIFEFS TPN J WJE VETUSÂ?LOJOH PHTĂŒ LBO BOWFOEFT i andre sammenhĂŚnge, for eksempel der, hvor CACI har sin daglige tjeneste.

Ser gerne ere faste folk 6EEBOOFMTFSOF mOEFS TUFE VOEFS FU real-time tilbageholdelses-/gidselscenario, hvorunder CACI gennem GPSTLFMMJHF QĂŒWJSLOJOHFS PH JOETQJM trĂŚner soldaten i at agere i henhold til indlĂŚrte CAC-fĂŚrdigheder. Arbejdet som CACI varetages som designeret til CAC instruktørpuljen ved siden af havende tjeneste eller civilt job. En uddannet CACI skal forvente at vĂŚre BGHJWFU UJM $"$ WJSLFU J DB UP mSF VHFS ĂŒSMJHU Cirka 75 procent af alle CACinstruktører er folk fra reserven fra alle vĂŚrn. De gør et stort arbejde for BU GĂŒ EFU IFMF UJM BU IÂ?OHF TBNNFO men CACELM ser gerne, at en større BOEFM BG JOTUSVLU“SQVMKFO PHTĂŒ PNGBUter den faste struktur i forsvaret. Det er blandt andet vigtigt for at kunne tilsikre udvidelse og fortsat bemanding af de faste stillinger i CACELM, som alle krĂŚver, at man er uddannet indenfor CAC konceptet. %FS MJHHFS MJHF OV PQTMBH QĂŒ IÂ?SFOT T“WÂ?SOFUT nZWFWĂŒCOFUT 'PSTWBSFUT Personel Tjeneste og Hovedorganisationen af Personel af Reserven i Danmarks hjemmesider, hvor man kan lĂŚse mere om CAC-instruktørkursus, optagelseskrav, uddannelsesforløb, optagelses- og ansøgningsprocedure mv.

Evt. interesserede oďŹƒcerer og befalingsmĂŚnd af linjen eller reserven, LBO WFE IFOWFOEFMTF QĂŒ '**/ UJM HOK-CAC02 eller hok-cac02@ NJM EL GĂŒ OÂ?SNFSF PQMZTOJOHFS WFES CAC-instruktøruddannelserne. Sidste ansøgningsfrist er 1. maj, og nĂŚste kursus gennemføres i perioden 11.-29.

BVHVTU J ĂŒS

HÆREN

HĂŚren har brug for dig! har brug for dig!

og det har vi ogsü pü redaktionen af bladet HÌren! – og det har vi– ogsü pü redaktionen af bladet HÌren!

Vi vil gerne skrive bredt om, hvad derafrører sig hĂŚr-forsider ved hĂŚrenshen enheder i HĂŚrens Basisuddannelse, (mĂĽske illustration tre-ďŹ re over hinanden) HĂŚrens Reaktionsstyrkeuddannelse, i brigaderne, Danske Division, skolerne og hvor der ellers er levende soldater.

Vi vil gerne skrive bredt om, hvad der rører sig ved hÌrens enheder i HÌrens Basisuddannelse, HÌrens Reaktionsstyrkeuddannelse, i brigaderne, Danske Division, skolerne og hvor der ellers er levende soldater.

Derfor: Oplever du noget spÌndende, underholdende, mÌrkvÌrdigt eller blot Derfor: Oplever nogetat spÌndende, underholdende, mÌrkvÌrdigt eller blot noget du synes, at andre absolut skal noget, dudu synes, andre absolut skal høre om, sü giv os et vink.

Det er DIG derude, hvor fodtøjet hedder støvler, der kender de gode historier fra hÌrens høre om, sü giv os et vink. Det er DIG hverdag. derude, hvor fodtøjet hedder støvler, der kender de gode historier fra hÌrens hverdag.

Kontakt os pĂĽ

Kontakt os pĂĽ tlf. 24 41 09 78 pic01@mail.dk

2441 0978

pic01@mail.dk

Redaktionen Redaktionen.

Kontakt hĂŚren HĂŚrens Operative Kommando (HOK)

5MG

HOK Telefonavis

Tlf. 7010 1071

DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsyvninger m.m.

5MG 1ĂŒ IKFNNFTJEFO mOEFT PQMZTOJOHFS PN TBNUMJHF NJTTJPOFS IWPSJ EFS JOEHĂŒS EBOTL QFSTPOFM IFSVOEFS QPTUBESFTTF UJM TPMEBUFSOF TBNU oplysninger om rotationsyvninger.

www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

www.hok.dk /hok@mil.dk

Kontakt oplysninger

SocialrĂĽdgivning (Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien (De Blü Baretter)

5MG

XXX EL

FamilienetvÌrket / pürørende.

(HĂŚrens Konstabel- og Korporalforening)

5MG UJM LPOUBLUQFSTPOFS QĂŒ IKFNNFTJEFO

www.hkkf.dk

LÌgefaglig støtte

)FOWFOEFMTF UJM UKFOFTUFTUFEFUT JOmSNFSJ

Gejstlig støtte

)FOWFOEFMTF UJM EFU QĂŒHÂ?MEFOEF WÂ?SOT QSPWTU FMMFS EFO UJMLOZUUFEF HBSOJTPOTQSÂ?TU

HĂŚren nr. 1 | 2008

27

Kampvognsentusiaster i Aalborg

Kampvognsentusiaster i Aalborg

ermanent specialp n e r fo d n a st n e JÌgerkorpset er g ndt hverveplakat e k n e f a s e d ø m esøgende EGPML FS K�HFSFw O udstilling, hvor b B N F H UJ JH w3

UBSU J G SB LPSQTFUT T Af Peter Jensen, journalist, HOK En imponerende samling af militĂŚrgenstande grundlagt af major Kurt Gisselfeldt danner grundlag for Forsvars- og Garnisonsmuseet i Aalborg. En samling TPN J EBH TFLT ĂŒS FGUFS ĂŒCOJOHFO J FS vokset betragteligt.

Allerede i 1984 var der tanker fremme om et garnisonsmuseum i Aalborg, men først i 1999 skete der noget, da man besluttede, at Civilforsvaret skulle rømme vandyverhangaren i Aalborg og koncentrere depotvirksomheden til NÌstved.

- Som regimentschef for Dronningens

28

HĂŚren nr. 1 | 2008

-JWSFHJNFOU PH .JMJUÂ?SSFHJPO * QĂŒ /“SSF Uttrup Kaserne var jeg blandt de første, EFS mL LFOETLBC UJM EFO CFTMVUOJOH Aalborg Kommune ejer hangaren, og IFMEJHWJT WBS CPSHNFTUFSFO NFE QĂŒ JEĂ?FO PN FU NVTFVN TJHFS 0SMB ,PQT ĂŒS der er formand for museet og pensioneret oberst.

Med Aalborg Lufthavns centrale rolle i den tyske besĂŚttelse af Danmark og Norge samt byens meget aktive rolle J NPETUBOETLBNQFO WBS JEĂ?FO NFE BU benytte hangaren til museum oplagt.

Hangaren er bygget under krigen og blev brugt af tyskerne til vandyvere, som opererede over Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet.

Forsvars og Garnisonsmuseet har ĂĽbent: 4UFEFU IBS GĂŒFU OZU MJW NFE NVTFFU EFS med Orla Kops som formand og over 25 frivillige vedligeholder alle genstande i TBNMJOHFO %F GPLVTFSFS QĂŒ UJEFO FGUFS NFO IBS PHTĂŒ Â?MESF UJOH NFE #MBOEU EJTTF UJOH mOEFT FO SFLPOTUSVFSFU LPNCJOBUJPO CFTUĂŒFOEF BG FO /JNCVT NPUPSDZLFM NFE TJEFWPHO NFE FU QĂŒmonteret 20 millimeter Madsen maskinkanon i sidevognsautage - Den kombination viste sig at vĂŚre et TMBHLSBGUJHU WĂŒCFO BQSJM VOEFS kampene i Sønderjylland, hvor det lykkedes at ødelĂŚgge ni tyndhudede tyske QBOTFSL“SFU“KFS NFE EFU WĂŒCFO TJHFS Orla Kops.

HovedvĂŚgt pĂĽ efterkrigstiden * LPMELSJHTĂŒSFOF WBS "BMCPSH EFO TU“Sste garnison i Danmark, derfor fokuserer WJ QĂŒ EFO QFSJPEF %FU FS FO GPSO“KFMTF BU TF OĂŒS CFETUFGÂ?ESFOF EFS TFMW IBS PQMFWFU perioden, kommer med børnebørnene, TĂŒ CMJWFS IJTUPSJFO WJSLFMJH MFWFOEF TJHFS Orla Kops. * "BMCPSH NĂŒ EF LSBWMF OFE J LBNQWPHnene og røre ved alt det, som ikke kan UBHF TLBEF %FSNFE GĂŒS EF CFT“HFOEF FO oplevelse med derfra. &O PQMFWFMTF FS EFU PHTĂŒ BU I“SF 0SMB ,PQT TFMW GPSUÂ?MMF PN EFO FOFTUĂŒFOEF samling af panserkøretøjer og de øvrige HFOTUBOEF QĂŒ FO SVOEWJTOJOH &UBCMFSJO-

gen af museet faldt sammen med hans egen pensionering fra hĂŚren, og han har siden lagt meget energi i samlingen. .FE TJU JOEHĂŒFOEF LFOETLBC UJM IÂ?SFO PH historien bag det gamle materiel er han en fremragende kustode.

- Vi har en svensk kampvogn, S103, som var kraftigt inde i billedet, da hĂŚren valgte at købe den tyske Leopard I i }FSOF CMBOEU BOEFU BG IFOTZO UJM samarbejdet med Holland og Tyskland i Slesvig-Holsten. Det samarbejde var PHTĂŒ FO EFM BG CFHSVOEFMTFO GPS BU WÂ?MHF FU UZTL NBTLJOHFWÂ?S J GSFN GPS FU nyudviklet gevĂŚr fra Dansk IndustrisynEJLBU o FU WBMH TPN mL WJSLTPNIFEFO UJM BU JOETUJMMF WĂŒCFOQSPEVLUJPOFO %FSNFE sluttede en epoke i dansk industri, forklarer Orla Kops.

Rigtige mandfolk JĂŚgerkorpset er genstand for en permanent specialudstilling, hvor besøgende mødes af en kendt hverveplakat fra LPSQTFUT TUBSU J w3JHUJHF NBOEGPML FS KÂ?HFSFw 6ETUJMMJOHFO PNGBUUFS TĂŒWFM FO QBUSVMKF NFE HVNNJCĂŒE TPN FO NFHFU livagtig, camoueret patruljelejr. Bogen w4“NBOE PH 4PMEBUw mOEFS NBO PHTĂŒ J EFO BGEFMJOH EFO IBOEMFS PN FO EBOTL legende, major Anders Lassen.

- I 2005 havde vi stor succes med en specialudstilling om major Anders LasTFO J BOMFEOJOH BG ĂŒSFU GPS IBOT E“E J *UBMJFO "MU GPS GĂŒ OVMFWFOEF LFOEFS IJTUPSJFO PN EFOOF ĂŒSJHF NBKPS TPN var eneste ikke-britiske statsborger, der modtog den britiske orden, Victoria Cross i forbindelse med Anden Verdenskrig, siger Orla Kops.

1. april – 31. oktober samt uge 7 og 8; kl.10.00 – 16.00 1. juni – 31. august; 10.00-17.00 – Eller efter aftale for grupper; Tlf. 98 10 33 17 Yderligere information: www.forsvarsmuseum.dk info@forsvarsmuseum.dk Tlf. 98 12 88 21

Uden for Danmark er majoren husket J %FU (SÂ?TLF Â?IBW IWPS IBO NFE GĂŒ mand fra Special Boat Service bandt store tyske troppestyrker.

- Han er med rette et stort forbillede for mange jĂŚgere, han var fremragende, siger Orla Kops.

Specialudstillinger fylder meget pĂĽ museet - I 2007 ville Dronningens Livregiment WÂ?SF GZMEU ĂŒS PH J EFO BOMFEOJOH lavede vi en udstilling om regimentet.

4ĂŒEBOOF UJMUBH H“S BU NVTFFU BMESJH CMJWFS støvet, her sker altid noget, siger Orla Kops. %FU G“STUF ĂŒS J IBWEF NVTFFU VOEFS CFT“HFOEF 5BMMFU WBS J WPLTFU UJM PWFS %FSNFE PQOĂŒFEF NBO PWFSTLVE QĂŒ ESJGUFO IWJMLFU GĂŒ NVTFFS kan bryste sig af.

HĂŚren nr. 1 | 2008

29

Nye bøger

Den Kongelige Livgarde 350 ĂĽr Bogudgave i seks bind om en enestĂĽende militĂŚr organisation, der i 350 ĂĽr har bevogtet Danmarks kongehus og samtidigt har vĂŚret en del af den danske felthĂŚr pĂĽ godt og ondt i indland sĂĽvel som i udland * GPSCJOEFMTF NFE ĂŒSFU GPS PQSFUtelsen af Den Kongelige Livgarde er et seks-binds jubilĂŚumsvĂŚrk under udarbejdelse. Der er siden 1858 udgivet bøger ved Livgardens runde jubilĂŚer. I anledOJOH BG EFU LPNNFOEF ĂŒST KVCJMÂ?VN er der er behov for en nutidig fremstilMJOH BG EF G“STUF ĂŒST IJTUPSJF PH J I“K HSBE BG EF TFOFTUF ĂŒST IJTUPSJF NFE tjenesten for Kongehuset, afslutningen QĂŒ w%FO ,PMEF ,SJHw PH EF JOUFSOBUJPOBMF operationer.

Bind 1 er en ny fremstilling af Livgardens historie fra oprettelsen med vĂŚgt EFMT QĂŒ WBHUUKFOFTUFO GPS ,POHFIVTFU EFMT QĂŒ LSJHTIJTUPSJFO VOEFS LSJHFOF NPE Sverige, Storbritannien og Tyskland. Der WJM PHTĂŒ WÂ?SF LBQJUMFS PN 4JLSJOHTTUZSLFO under 1. Verdenskrig, Mellemkrigstiden og BesĂŚttelsen under 2. Verdenskrig samt tiden efter 2. Verdenskrig. #JOE PNGBUUFS EF TJETUF DB ĂŒS PH OVtiden. Bindet vil rumme kapitler om vagttjenesten ved de kongelige slotte og palĂŚer, de sjĂŚllandske kampgrupper, bataljonerne I/Livgarden under de sjĂŚllandske brigader og IV/Livgarden i det regionale forsvar af København og NordsjĂŚlland. Videre vil der vĂŚre kapitler om uddannelse, personel og logistik. Det største kapitel i bind 2 vil indeholde Livgardens omfattende bidrag til nutidens internationale operationer. Med bind 2 vil beskrivelsen af Den ,POHFMJHF -JWHBSEFT IJTUPSJF TĂŒMFEFT WÂ?SF bragt frem til nutiden.

30

HĂŚren nr. 1 | 2008

Bind 3 koncentreres om Den Kongelige Livgardes Musikkorps og Tambourkorpset. Der vil vÌre kapitler om historien, musik for konge og fÌdreland, vagtparaden, hverdagen, Musikkorpset til fest, tael og koncert og meget mere samt oversigter over musikudgivelser og musikere.

Bind 4 bliver fyldt med oversigter dĂŚkkende slotsvagter, kaserner, lejre, uniformer, udrustning, dekorationer, materiel, fortegnelse over chefer, oďŹƒcerer og faldne m.m.

Bind 5 vil rumme oversigter over De Danske Garderforeningers fĂŚlles historie, Garderbladet, skydning og andre aktiviteter i den omkring 12.000 mand store organisation samt oversigter PWFS NPEUBHFSF BG w%SPOOJOHFOT 6Sw PH ledende medarbejdere. Hovedindholdet CMJWFS EPH FU QBS TJEFS PN IWFS BG EF garderforeninger i Danmark og de ni i udlandet. #JOE VEBSCFKEFT NFE IFOCMJL QĂŒ BU UKFOF nFSF GPSNĂŒM %FU WJM WÂ?SF FO OZ udgave af en mindre publikation om -JWHBSEFO w1SJOT +FBOT #PHw TPN VEEFMFT J FU BOUBM BG PNLSJOH PN ĂŒSFU UJM IWFS HBSEFS FGUFS HFOOFNG“SU w3FY UVSw J

forbindelse med den første uddannelse.

Videre vil bindet vÌre orienterende katalog til Livgardens Historiske Samling, MJHFTPN EFU LBO PQGBUUFT TPN FU SFTVN� over de øvrige bind i jubilÌumsvÌrket.

Den Livlige Kongegarde w%FO ,POHFMJHF -JWHBSEF ĂŒS w VEHJWFT BG %FO ,POHFMJHF Livgarde i samarbejde med Greens 'PSMBH %FU FS TĂŒMFEFT FU PÄ‹DJFMU WÂ?SL som Chefen for Livgarden attesterer i sit forord. Der er tale om et vĂŚrk, der naturligvis er sagligt, men sprog, redigering og illustrationer viser, at Livgarden fortsat er en moderne og interessant virksomhed i trit med tiden. Med andre ord: Der er tale om en god blanding af historieskrivning, oplevelsesbeskrivelser, anekdoter, m.v. %F TFLT CJOE HJWFS TĂŒMFEFT QĂŒ EFO FOF side en seriøs beskrivelse af Den KonHFMJHF -JWHBSEF NFO QĂŒ EFO BOEFO TJEF PHTĂŒ FO NFSF LVSJ“T PNUBMF BG IWBE NBO kunne betegne som den „Livlige Kongegarde“.

Alt dette og mere til kan man lĂŚse om i det store vĂŚrk om Den Kongelige Livgarde fra tiden under EnevĂŚlden til

Nye bøger

nutidens moderne demokratiske samfund med parlamentarisme og konstitutionelt monarki. Bogen vil vÌre af interesse for et alsidigt publikum, fagfolk samt tjenstgørende og IKFNTFOEUF wHBNMFw HBSEFSF KB GPS enhver, der interesserer sig for en af Danmarks Ìldste institutioner, der med respekt for traditionerne fortsat løser sine opgaver i pagt med tiden.

Fakta om bogen Titel: Den Kongelige Livgarde 350 ĂŒS #JOE %F G“STUF ĂŒS #JOE %F TFOFTUF ĂŒS Bind 3 - Den Kongelige Livgardes Musikkorps Bind 4 - Domiciler, uniformer og oversigter Bind 5 - De Danske Garderforeninger #JOE 3FTVNĂ?

Udgiver: Den Kongelige Livgarde i samarbejde med Greens Forlag, Sorgenfri.

0NGBOH 'FN CJOE Ă‹ DB TJEFS PH Ă?U CJOE Ă‹ DB TJEFS SJHU JMlustreret.

Indbinding: Hardback – leveres i samlekassette.

Udgives: Juni 2008.

Pris: ,S WFE CFTUJMMJOH PH GPSudbetaling inden 15. maj 2008 + GPSTFOEFMTF LS J BMU LS Kr. 1200,00 herefter som vejledende bogladepris.

Bestilling: www.livgarden350aar.dk (bogvĂŚrk).

Ny bog om og til pĂĽrørende Af Charlotte Knudsen, journalist, HOK 1ĂŒS“SFOEF UJM TPMEBUFS J JOUFSOBUJPOBMF NJTTJPOFS GĂŒS OV FO NVMJHIFE GPS BU MÂ?TF om andres oplevelser og se, at de ikke er ene om at vĂŚre i den situation at skulle TFOEF FO OÂ?S QĂŒS“SFOEF J LSJH #BHMBOEFU FS PN PH UJM QĂŒS“SFOEF Bogens redaktør, Rikke Høgsted, er psykolog ved Institut for MilitĂŚrpsykologi.

Bogen vil for eftertiden blive udleveret til QĂŒS“SFOEF UJM VETFOEUF TPMEBUFS %FTVEFO kan forsvarets medarbejdere rekvirere bogen gratis. %FU FS SFEBLU“SFOT IĂŒC BU EF NFEWJSLFOEF QĂŒS“SFOEFT FSGBSJOHFS PH HPEF SĂŒE LBO TU“UUF PH JOTQJSFSF BOESF QĂŒS“SFOEF %F QFSTPOMJHF IJTUPSJFS CZHHFS QĂŒ TBNUBMFS NFE EF QĂŒS“SFOEF o TBNUBMFS PN IĂŒC GSZHU NPE LÂ?SMJHIFE SFTQFLU ensomhed, travle hverdage og gode, men PHTĂŒ VEGPSESFOEF IKFNLPNTUFS Historierne skiller sig ud fra hinanden J PH NFE BU EF QĂŒS“SFOEF FS GPSTLFMlige – forĂŚlder, bedsteforĂŚlder, søskende, Â?HUFGÂ?MMF 'Â?MMFT GPS EF QĂŒS“SFOEF FS BU EF FS QĂŒS“SFOEF UJM TPMEBUFS EFS IBS HKPSU international tjeneste. /J UFNBFS HĂŒS JHFO J IWFS BG EF IJstorier. De dĂŚkker over hele forløbet fra forberedelserne i forbindelse med udsendelsen over gensynet ved hjemkomsten til SĂŒE UJM BOESF QĂŒS“SFOEF EFS TUĂŒS PWFS GPS BU TLVMMF TFOEF FO OÂ?S QĂŒS“SFOEF J LSJH Som lĂŚser er det muligt, fordi hver historie er temaopdelt, at springe rundt i historierne og lĂŚse om det tema, som PQUBHFS Ă?O NFTU QĂŒ OVWÂ?SFOEF UJETQVOLU 0N GPSNĂŒMFU NFE #BHMBOEFU GPSUÂ?MMFS CPHFOT SFEBLU“S 3JLLF )“HTUFE - Det er at tydeliggøre og anerkende de QĂŒS“SFOEFT JOETBUT o IWFS HBOH FO TPMEBU udsendes er en hel familie involveret, NFO LVO TPMEBUFO GĂŒS FO NFEBMKF .BO skal huske, at man ikke kan tale om QĂŒS“SFOEF J FOUBM GPS EF QĂŒS“SFOEF FS FO meget mangfoldig gruppe og de strateHJFS EF CSVHFS UJM BU IĂŒOEUFSF TJUVBUJPOFO er meget forskellige.

)VO NFOFS WJEFSF BU EFU FS WJHUJHU BU GĂŒ EF QĂŒS“SFOEFT IJTUPSJFS GSFN TĂŒ GPSTWBSFU husker at medtĂŚnke baglandet. #ĂŒEF MFEFMTFO PH EFO FOLFMUF TPMEBU har et ansvar for at sikre sig, at baglandet er klar til at betale den pris, en mission koster i form af afsavn, ekstra arbejde for dem derhjemme og ikke mindst bekymring og angst. Det er en høj pris, og hvis der ikke er dĂŚkning for det rundt omkring i hjemmene, bliver missionen UJM FO EĂŒSMJH PQMFWFMTF GPS CĂŒEF GPSTWBSFU TPMEBUFO PH EF QĂŒS“SFOEF QĂŒQFHFS IVO Rikke Høgsted har vĂŚret tilknyttet Forsvaret siden 1. januar 2007. Hun kom GSB FO TUJMMJOH TPN SĂŒEHJWFS J ,SÂ?GUFOT #FLÂ?NQFMTF IWPS IVO J TZW ĂŒS mL TUPS FSGBSJOH J BU BSCFKEF NFE QĂŒS“SFOEF

Fakta om Baglandet Udgiver: Forsvarsakademiet Redaktør: Rikke Høgsted – psykolog ved Institut for MilitĂŚrpsykologi Forord: Forsvarsminister Søren Gade Fotograf: Morten Holtum ISBN: 978-87-91-42138-9 104 sider Forsvarets medarbejdere kan rekvirere CPHFO HSBUJT QĂŒ FHFU UKFOFTUFTUFE

HĂŚren nr. 1 | 2008

31

Næste af nummer Hæren er udkomm ni medio ju

Hæren

Fors lag o g idé til H er æren rette til re s dakt tlf. 9 ione 7 10 n på 15 5 0 , l o eller k. 70 på e 29 -mai hokl pres se@ mil.d k

Besøg også HOK’s hjemmeside på:

forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk