HRN_01_2010

Hæren Nr. 1 | 2010 | 20. Årgang

Side 14

Forsvaret besejrer snemasser Kong vinters test har krævet mange mandetimer

Side 8

Hverdagen på felthospitalet Tv-udsendelse kradser pænt i overfladen, men tegner ikke hele billedet af den enorme succes

Side 16

Indhold Vi skal være mere markante.............. side

4

Hverdagen på hospitalet.................... side

8

19 punkter er kogt ned til fire værdier: Mod, Styrke, Evne og Vilje.

Danske Tv-seere kan for tiden følge hverdagen på det dansk ledede felthospital i Helmand

Udvikling skal vinde krigen................. side 10 Øjenvidnet............................................ side 12

Mød den danske soldat Thomas, som har været vidne til, at tre kammerater kørte på en mine.

Side 4

Forsvaret besejrer snemasserne....... side 14 Seks Leoparder i ildkamp i tre containere ved JDR...................... side 16 Klimatopmødet blev en større udfordring end ventet......................... side 18 Nye FAC’er til ISAF............................... side 20

– træner Close Air Support i Portugal

E-tjenesten blev min skæbne............. side 22

Side 10

Nye bøger............................................. side 23 Danskere donerer lastbiler og ildslukkere....................................... side 24 Hvil i fred, Camp Olaf Rye.................. side 26 Flere sårede soldater får penge........ side 28

Side 24 Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Marie Højlund Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7034

2

Hæren nr. 1 | 2010

Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr.

Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Layout | produktion GB Grafisk

Foto

ISSN 1902-5734

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fem gange årligt - oplag 20.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Tryk CS Grafisk

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Hæren

LEDER

Den indsats pynter pænt på CV’er Omkring 100 danskere bemandede og ledede i tre måneder i 2009 det britiske felthospital i Camp Bastion i Helmand, Afghanistan. Dansk TV2 fulgte hospitalet og de mange læger, sygeplejersker, sygehjælpere og -passere i hele perioden, og de fleste har nok bemærket, at det er der kommet en spændende serie udsendelser ud af. Ved udgivelsen af dette nummer af Hæren er der vist fire udsendelser, og der er to tilbage.

Hidtil har vi kunnet se et hospital, der har et meget højt aktivitetsniveau. Vi har også set såvel læger som andre sundhedsfaglige medarbejdere i glæde og dyb sorg, når noget er gået godt, eller når tragedien rammer enten en soldat eller en civil afghaner.

Tv-mediets fortælleform tilgodeser i høj grad sundhedspersonalets hverdag. Det er meget realistiske situationer, der vises.

Der er stor travlhed ved modtagelsen af tilskadekomne, og der er meget fokus på behandlingsforløbene. Rent faktisk havde felthospitalet så travlt med traumeoperationer, at det på bare en måned overgik, hvad selv store danske hospitaler når op på om året.

Chefen for felthospitalet, stabslæge Jens Tingleff, har kun rosende ord til overs over for sit personale, og han understreger i en artikel inde i bladet, at udsendelserne nok viser en travl hverdag, men at en del af personalet ikke bliver eksponeret helt så meget som andre. Her tænker han især på folkene i laboratoriet og den enlige røntgenlæge. Men det understreger bare, at det var en helstøbt indsats, der skaffede Danmark en gedigen succes.

Denne opfattelse blev underbygget gennem utallige besøg af ”kendisser” blandt andre den tidligere republikanske præsidentkandidat, John McCain, og tre andre senatorer, den britiske premierminister, Gordon Brown, den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, samt en lang række ledende militærpersoner.

Alle sagde noget pænt om den meget høje standard på hospitalet og den danske progressivitet i øvrigt. Den kom blandt andet til udtryk gennem den måde, patienternes forhold blev diskuteret gennem regelmæssige videokonferencer med Rigshospitalet i Danmark.

Cheflægen Jens Tingleff er ikke i tvivl om, at Danmark om en tid igen er moden til en ny omgang i førertrøjen, og hvis såvel de øvrige deltagende nationers sundhedspersonel som danskerne selv har lært noget af de godt tre måneder med dansk ledelse, så vil felthospitalet igen kunne leve op til betegnelsen ”verdens travleste traumehospital – og sandsynligvis det bedste”!

I hvert tilfælde viste den innovative tilgang til opgaveløsningen, at dansk sundhedspersonale både har viljen og evnen til at skabe unikke løsninger selv under vanskelige forhold.

Det har senest medført, at Det regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har godkendt meritoverførsel for kompetencer opnået på felthospitalet i Helmand.

Det er ikke blot godt for forsvarets rekrutteringsmuligheder, det vil også på lidt længere sigt betyde en hurtigere tilgang af speciallæger, idet der sammen med meritten også gives en afkortning af den resterende lægeuddannelse.

Det burde være helt klart, at hvis man kan skrive ”deltager på felthospitalet, Camp Bastion, Helmand” på sit CV, så skulle alle døre inden for sundhedssektoren pr. automatik gå op af sig selv.

-milobs

Hæren nr. 1 | 2010

3

Mod, V ilje, Evne og Styrke

Officersprofil anno 2010:

Vi skal være markante Officersprofilen har de seneste fem år været igennem en forenklingsproces, der har kogt 19 punkter om adfærd ned til fire værdier, der er til at huske: Mod, styrke, evne og vilje. Men processen og kravet til en mere markant profil er ifølge chefen for Hærens Officersskole også hjulpet på vej af missionerne i Irak og Afghanistan Af Birgit Baunehøj Foto: Birgit Baunehøj og Hærens Officersskole Det smukke, gule Frederiksberg Slot troner på det højeste punkt i Frederiksberg Have i København med Zoologisk Have som nabo. Hærens Officersskole (HO) har været umådelig heldig med rammerne – nogle temmelig markante rammer for en uddannelsesinstitution i Danmark.

Og ”markant” er netop også det ord, skolechef oberst Finn Hvid Bertelsen bruger om det produkt, der skal komme ud af skolen – nemlig officererne og den nyere forenklede officersprofil.

4

Hæren nr. 1 | 2010

- Tidligere skulle vi være nogle pæne – nærmest civile – erhvervsledere, der kunne passe ind i samfundet, mens vi nu skal være markante. Nu skal vi om nødvendigt slå folk ihjel – og stå ved det, fordi det er gjort på et demokratisk grundlag. Og så må du pludselig gerne tale om mod, vilje, evne og styrke – altså nogle mere kontante, militære værdier.

Oberst Finn Hvid Bertelsen lægger ikke skjul på, at missionerne i særligt Irak og Afghanistan har gjort noget ved den måde, man kan tillade sig at tale om og brande officersprofilen på.

- Det er blevet acceptabelt at tale om de her ting (krig med mere, red.), og en

officer med kant er i orden. Vi kan derfor komme over disken med de her fire ord samt fortællinger om missionerne til potentielle ansøgere til officersuddannelsen.

Tidligere ville det let have virket patetisk,

Ansøgningsfrist til Hærens Grundofficersuddannelse (GRO) er den 15. marts Der er ingen øvre aldersgrænse for at søge.

Uddannelsen varer tre år med mulighed for pause til at arbejde mellem GRO 1 og GRO 2.

Om cirka et halvt år begynder de månedlige orienteringer for befalingsmænd med interesse for GRO.

Finn Bertelsen og folk ville hurtigt bruge ord som f.eks. ”krigsliderlige” om os,” siger han.

Fra adfærd til værdier I 2005 gik man på HO i gang med en proces, hvor man ville væk fra at have 19 adfærdskodekser for, hvordan en god officer opfører sig.

- Kort efter vi var begyndt i Irak, spurgte vi vores kadetter, hvad de syntes om den daværende officersprofil. Og de svarede, at den var alt for omfattende. Først og fremmest kunne de ikke huske alle 19 punkter udenad. Og når de ikke kunne huske det, så gav det ikke mening at have dem, siger Finn Hvid Bertelsen og forklarer, hvordan man satte kadetterne i gang med at koge de mange punkter ned til nogle få ord – altså værdier – der gav mening for dem.

- Dermed gik vi også fra, at det skulle handle om adfærd til at handle om værdier. Og det er værdierne, der gør, at du agerer rigtigt, når du står i en kampsituation. Der kan du ikke reagere på 19 adfærdspunkter – kun værdier. Derfor har vi været igennem den her proces.

Siden de fire ord: Mod, vilje, evne og styrke kom på banen som værdigrundlaget for godt lederskab, har målet været, at de skulle gennemsyre alle niveauer på skolen.

- Vi siger, at den pædagogik, vi praktiserer, skal fremme de fire værdier og lederskabet. Derfor sætter vi kadetterne i en række situationer, hvor de bliver testet på netop værdierne. Vi har en række forløb, hvor de øver taktisk indsættelse, og i forbindelse med at de er på jægerkorps-, på patrulje- og faldskærmskurset, skal de i høj grad udvise styrke og mod. Det bygger vi dem op til både på den personlige og fysiske side, ligesom vi også bygger dem op til at have vilje og evne til at tage beslutninger og udvise godt lederskab, siger han.

missioner. Og alle lærerne er plukket direkte fra en nyligt afsluttet international mission. Og det har rykket ved ånden på skolen, mener obersten.

- Det betyder utrolig meget sådan at forstå, at vi er rollemodeller. Vi kan tale med om tingene – vi har selv prøvet medicinen. Derfor beder vi om lærere, der kommer direkte fra internationale missioner, for her kan de bruge deres erfaringer både de taktiske og i forhold til de ledelsesopgaver, de har haft. På den måde forener vi teori og praksis.

Og det, mener vi, giver mening for de unge kadetter, siger Finn Hvid Bertelsen.

Han siger supplerende, at man også er begyndt at bruge nogle af de missionserfarne kadetter som instruktører, fordi de har meget nyttigt at dele ud af til deres kammerater.

Den 15. marts er der ansøgningsfrist til officersuddannelsen på HO, og skolechefens ord til potentielle ansøgere er: - Det er en hård og krævende uddannelse. Og så er det en anderledes uddannelse i forhold til alle andre for eksempel civile uddannelser. Det er en livsindstilling og

sluttede som chef den 28. februar for at tiltræde en stilling som chef for SACEURs ledelsessekretariat i NATO, Belgien.

1. marts fik HO således ny chef i skikkelse af oberst Eigil Schjønning, der i den forbindelse fratræder som chef for kampskolen i Oksbøl.

Video Hvis du vil se video om uddannelserne på Hærens Officersskole, skal du gå på HO´s hjemmeside, www.ho.dk og gå ind i et af de fire felter med rød tekst, Mod, Styrke, Vilje eller Evner, som du finder til venstre lige under topbanneret.

en måde at gøre tingene på. Og så er det en særlig dannelsesrejse, man går igennem, når man bliver officer, slutter Finn Hvid Bertelsen.

cceptabelt at tale a t e v le b r e t e ”D g mv., red.), ri (k g n ti r e h e om d ant er i orden.” k d e m r e c ffi o og en d Bertelsen , oberst Finn Hvi Chef for Hærens

Officersskole

Missionserfarne lærere og kadetter På de seneste to hold har cirka halvdelen af kadetterne erfaring fra internationale

Hæren nr. 1 | 2010

5

Mod, V ilje, Evne og Styrke

Fire værdier med mening Af Birgit Baunehøj ”Mod, vilje, evne og styrke” Det er fire ord, der udgør værdierne i officersprofilen anno 2010. For den 32-årige premierløjtnant Anton Dinesen-Andersen, elev på Videreuddannelsestrin 1 (VUT 1), giver de fire ord god mening.

Måske især fordi han selv var kadet på grunduddannelsen, da ledelsen i 2005 spurgte, om kadetterne ville udtænke nogle få ord i stedet for de 19 adfærds-

punkter, som fremover skulle være grundlaget for officersprofilen. Og tiden og de internationale skarpe missioner har arbejdet godt for de fire ords legitimitet på skolen.

- Netop på grund af missionerne er de fire ord blevet meget mere nærværende.

Pludselig skal man som officer træffe beslutninger, der kan koste ens folk livet.

Det handler ikke bare om, at man ikke lige får soveposer med ud til et checkpoint, siger han, der har sin erfaring som infanteridelingsfører fra ISAF hold 5.

For elev på Grundofficersuddannelsen (GRO), den 26-årige sergent Lena Kay Jepsen, giver de fire værdier også god mening i dagligdagen på Frederiksberg Slot.

- Før jeg kom her ind havde de én betydning. Men de betyder noget nyt, efter at man er kommet ind på skolen og ser, hvad de vil uddanne os til. Der skal for eksempel udvises mod for at stille sig op foran sin klasse, give en befaling og sige, at man tror på den plan, man har lavet.

De fire værdier er også gode at læne sig op ad, når man nogle gange i undervisningen tænker: - Er der en grund til, vi gør det her? – ja, det er der, fordi officersprofilen ser sådan her ud, lyder det fra Lena Kay Jepsen.

At søge ind skal være et kald Til potentielle ansøgere kan Lena Kay Jepsen hurtigt sætte ord på, hvad de først og fremmest bør vide:

GRO I-kadet: psen, 26 år, Je y a K a n e L t n Serge dronen på Opklaringseska R, ingen Bornholm/GH Hold Storrud, å p r å G . g n ri a missionserf ptember 2009. se i te d n y g e b r de

6

Hæren nr. 1 | 2010

Video Hvis du vil se video om uddannelserne på Hærens Officersskole, skal du gå på HO´s hjemmeside, www.ho.dk og gå ind i et af de fire felter med rød tekst, Mod, Styrke, Vilje eller Evner, som du finder til venstre lige under topbanneret.

mierløjtnant VU T 1-elev: Pre ndersen, 32 år, A n se e in D n Anto GU 2006, O å p ig rd fæ , n fra Livgarde delingsfører. ri te n fa in – 5 ld ISAF ho T 1 til sommer.

U V å p ig rd fæ For ventet

- Det er hårdt – det skal de vide. Hvis du har evnerne til at komme ind, så hjælper skolen dig med resten. Men man skal ville være officer for at gå herinde. Og her kommer de fire værdier også ind, for du skal have mod til at hoppe ud fra høje ting, stille dig op foran klassen, mens du stadig er usikker, og så skal du vise, at du har styrke og vilje og evner til at lære.

Så det er en god idé at sætte sig ind i de fire værdier (se videoklip), før man søger, for så har man en god chance for at forstå, hvad det indebærer at gå herinde, siger hun.

Også Anton Dinesen-Andersens ord til potentielle ansøgere til Grundofficersuddannelsen er enkle – og kontante: - Man skal føle, det er et kald, ellers skal man ikke søge ind.

Baggrunden for udmeldingen er, at sandsynligheden for en udsendelse, hvor kuglerne kan komme til at fyge om ørerne på en, er stor, mener han.

- Hvis man tænker: ”Uha, det er farligt, hvis nogen skyder på mig”, og man går på kompromis med, hvad man har lyst til, bare fordi man gerne vil have en masse stjerner på skuldrene og kalde sig officer, så skal man genoverveje, om det er det, man virkelig vil, siger Anton DinesenAndersen, der mener, at man til gengæld ikke skal tøve med at søge, hvis man gerne vil udfordres rent ledelsesmæssigt.

Han sluttede selv sin grunduddannelse på Hærens Officersskole (HO) i 2006.

Hæren nr. 1 | 2010

7

Felthospitalets

HVERDAG

Chefen for felthospitalet:

– Vi havde alt for travlt til at mærke ”kultur-fnidder”

e Tv-seer e k s n gen a D hverda e lg ø f i tiden ospital h lt kan for e f e e britisk der i tr , n på det e s n i et d-prov behandlingsforløb, så var det nsk led Helman a d r i a v t dansk ledede felthospital en er æn måned adser p r k succes, måske den største suce n le r kke he ndelse i e r s e ces for dansk sundhedsvæsen d n U g – en te s, e m c , c n u nogen sinde. e s d norme overfla e n e Chefen for felthospitalet, der d af dheds n u s billedet på en række tirsdag aftener har e k dans e . d e d m været og stadig bliver vist på TV2 e o r s e leve r e jd e under samme navn, stabslæge-2, b ar

Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK - Vi må erkende, at Tv-mediets fortælleform baserer sig på billeder og gennemgående figurer. Det forenkler billedet, men øger formentlig forståelsen for den historie, journalisten har valgt at fortælle.

Desværre siger den form ikke ret meget om de dusinvis af mennesker, der arbejder i baggrunden og rent faktisk skaber fundamenterne for dem, der fokuseres på, og som fortjent kan sole sig i succes.

For uanset dødsfald, invalidering og korte 8

Hæren nr. 1 | 2010

Jens Tingleff, lægger ikke skjul på, at han ser den danske indsats som ganske særlig. Felthospitalet havde på daværende tidspunkt – efteråret 2009 – omkring 200 medarbejdere, hvoraf de cirka 100 kom fra Danmark, mens resten var ligeligt fordelt mellem amerikanere og briter, som var ”fortsættere” fra den tidligere periode på felthospitalet.

- Jeg havde på forhånd ventet, at vi ville løbe ind i kulturforskelle og ”sådanplejer-vi-at-gøre”-holdninger, men jeg måtte konstatere, at vi stort set slap for problemer i den retning, sandsynligvis fordi vi havde alt for travlt til at beskæftige os med petitesser. Når jeg siger stort set, er det fordi man nok ikke kan

bringe tre forskellige kulturer sammen uden gnidninger. Men vi oplevede det faktisk kun, når vi havde tid til at kede os, hvilket vel betyder, at der er kanter, der skal slibes af, men at det overordnet og professionelt set gik flot.

Jeg havde ind imellem en følelse af at være en indianerhøvding, der som stammens overhoved udstak direktiver, hvorefter ”indianerne” gik ud og gjorde det rigtige.

Jeg mener i hvert tilfælde, at den danske måde at gøre tingene på slog pænt igennem. Vi baserede os på en meget høj faglighed, open minded og finger-i-jorden princippet, og så var det sådan set ikke så svært at anvise nye veje og procedurer.

Når bare den faglige basis var i orden, så accepterede både briter og amerikanere, at vi gjorde ting the Danish way.

Vigtigt med dokumentation Jens Tingleff gjorde sig fra starten ikke de store overvejelser over Tv´s tilstedeværelse. Han har som hjertekirurg i Danmark og Sverige ofte været i medierne, og som soldat har han i en årrække haft sin

reserveofficerstjeneste i Hærens Operative Kommandos presse- og informationscenter (PIC).

- Jeg har oplevet medierne på godt og ondt gennem mange år, så personligt var det ikke en belastning at have et kamerahold på nakken så at sige 24 timer i døgnet. Men jeg måtte bruge lidt vitaminer

blandt andet på mine medarbejdere i laboratoriet og vores enlige røntgenlæge, men ellers har Tv-billedet været meget retvisende, hvad angår modtagelse af sårede/tilskadekomne, visitation og operations-scenerne. Jeg synes, det indtil nu har været en god og oplysende serie, og jeg kan sige, at der blandt det meget dygtige

måttet sende patienter hjem, selv om de rent faktisk skulle have en længere efterbehandling. Men vi er et militært felthospital og har meget ringe kapacitet på langtidssengepladser. I Danmark sender vi jo også folk hjem, før de er færdigbehandlede, men her har vi til gengæld et godt efterbehandlingssystem, som tager

Felthospitalets chef, stabslæge Jens Tingleff, havde mange VIP´er på besøg. Her er det den tidligere republikanske præsidentkandidat, John McCain og tre andre senatorer, der er på visit.

Fotos: Felthospitalet.

Det foregår i løb eller rask gang, når der køres patienter ind til traumecentret. Det foregår ofte et såkaldt ”right turn” ned ad gangen uden om skadestuen.

på at fjerne medieforskrækkelsen fra det personale, som ikke var vant til at ”være på”, og jeg gjorde en del ud af at oplyse, at det naturligvis var frivilligt, om man ville være med.

Godt hjulpet på vej med argumenterne om, at det var vigtigt at vise den danske befolkning, hvad det danske sundhedspersonale kunne udrette, kendsgerninger om at nogle dør, men at langt flere kommer hjem med svære skader samt dokumentation for hele indsatsen, betød efterhånden, at alle spillede med.

- Derfor var det ikke nogen særlig belastning at have Tv med, fordi vi også havde haft en god dialog med Tv-folkene om deres tilstedeværelse og deres accept af, at når vi sagde ”ud”, så var det ikke en anmodning, siger Jens Tingleff.

- Felthospitalets historie bliver generelt fortalt gennem nogle ”hovedpersoner”, som skulle være rede til at gå linen ud.

Det er en udmærket fortællemåde, men den har den ulempe, at der er mange, som gør et meget stort arbejde, der ikke i samme grad får fokus. Jeg tænker her

og professionelle sundhedspersonale har været vist følelser, der strækker sig fra dyb sorg og følelse af afmagt til usminket glæde og begejstring over, at vores indsats lykkedes. Resultatet er en succes.

Vi kunne ved hjemrejsen konstatere, at hvis en såret eller tilskadekommen kom levende til vores dør, så kom op mod 98 procent også levende derfra.

Kan vi gøre mere Begrebet succes skal i denne sammenhæng ses som udtryk for den sundhedsmæssige indsats. Jens Tingleff tager ikke stilling til eventuelle organisatoriske eller politiske dilemmaer, men nøjes med at konstatere, at felthospitalet – som rettelig efter dets standard og formåen burde hedde ”hospital” – har haft et væsentligt højere antal traumetilfælde end et almindeligt hospital, det er det travleste i verden – og sandsynligvis også det bedste.

- Jeg konstaterer, at vi til fulde har overholdt de gældende konventioner, hvad angår behandling af såvel kombattanter som non-kombattanter, uanset om vi har

sig af den opfølgende fase, siger Tingleff.

- Det kunne så bringe mig ud i en diskussion, hvorvidt vi kan/burde gøre mere. Men det hører ligesom hjemme i et andet eller flere ministerier. Fra min stol er det logisk, at der skal satses massivt på uddannelse, skoler og sundhed, så bolden er egentlig spillet tilbage til beslutningstagerne – og ikke mindst afghanerne selv.

- På den hjemlige bane skal vi nok gøre mere ud af forberedelserne til at møde andre kulturer og deres måder at gribe tingene an på. Vi oplevede som nævnt nogle situationer, hvor vores måde at gøre ting på kom lidt på kant med andres opfattelser, men det behøver ikke blive et problem, bare vi ved, at vi ser forskelligt på tingene. Og det gælder jo for den sags skyld også vore samarbejdspartnere.

Det er trods alt ikke middelalderen mod nutiden, men nok mere blanket-tyrraniet mod ebd-tiden, og det bør vi kunne tackle, før vi står i den skarpe situation, siger stabslæge-2 Jens Tingleff.

Hæren nr. 1 | 2010

9

Udvikling skal vinde krigen

rschef, general a v rs fo s n ta is n a Afgh madi Khan, m a h o M h la il m Bis forbedring af ig tl n se æ v n e r spå Afghanistan i n e n o ti a u it ss d sikkerhe ste to til tre år. æ n e d r fo n e d in

Udvikling skal vinde krigen Af Kim Vibe Michelsen, journalist

10

Afghanistans forsvarschef, general Bismillah Mohammadi Khan, besøgte ISAF hold 9 under den afsluttende uddannelse i Oksbøl. Han roser den danske indsats, men efterlyser flere militærrådgivere til at træne den afghanske hær. Han spår en væsentlig forbedring af sikkerhedssituationen i Afghanistan indenfor de næste to til tre år.

indsats og roser især genopbygningen og den danske evne til at skabe tillid hos befolkningen.

- Det danske bidrag har en nøglerolle i det urolige Helmand, hvor de står for sikkerheden i en af provinsens vigtigste byer, Gereshk. Det er en rolle, de har udfyldt til topkarakter, og jeg vil især fremhæve de tillidsskabende tiltag som genopbygning af skoler, moskeer og brønde som vigtige, siger Bismillah Mohammadi Khan.

I 10 graders frost inspicerede Afghanistans forsvarschef den afsluttende uddannelse for det næste danske bidrag til Helmand-provinsen, der tog af sted i løbet af februar. Han er meget imponeret over og taknemmelig for den danske

Tidligere Mujahedin Og general Mohammadi ved om nogen, hvad krig er. Han har været i krig hele sit liv. Begyndte karrieren som Mujahedin mod russerne i Panshir-dalen for 40 år siden. Arbejdede sig op gennem geleddet

Hæren nr. 1 | 2010

i den også dengang stærkt fragmenterede bevægelse af autonome militser og blev selvstændig militsleder for en tatjikkisk milits.

Siden kæmpede han imod Taleban i borgerkrigen i halvfemserne og endte som viceforsvarsminister i Den Nordlige alliance indtil den amerikanske invasion i 2001. Herefter blev han forsvarschef for det nye og på daværende tidspunkt ikke eksisterende afghanske forsvar og har siden stået for det Sisyfos-lignende arbejde, det er at skabe et nationalt forsvar fra scratch.

Langt bedre sikkerhed inden for få år Selvom han er en hærdet kriger, der ikke går af vejen for at fortælle om sin egen fortid, hvor han blandt andet fremstillede

IED’er (improviserede sprængladninger) til brug mod russerne, så er han generelt stærkt bekymret over antallet af civile tab, som modarbejder den overordnede strategi, der skal fjerne landbefolkningens opbakning til Taleban.

- Det er meget vigtigt at vinde befolkningens hjerter og hjerner. Civile tab skal undgås, og der skal skabes udvikling, så befolkningen tror på fremtiden. Det er ikke kun kamphandlinger, der vinder krigen. Udvikling og genopbygning er mindst ligeså vigtigt, siger Afghanistans forsvarschef.

Og han er generelt optimistisk over for fremtiden. Den plan, NATO’s øverstbefalende i Afghanistan, den amerikanske General Stanley McChrystal, har fremlagt for de næste par år, vil skabe store forandringer, mener han.

- Jeg tror, at sikkerhedssituationen vil blive langt bedre indenfor to til tre år som følge af de øgede amerikanske bidrag og udvidelsen af den afghanske hær.

Formentligt vil vi se forbedringer allerede i år, siger general Bismillah Mohammadi Khan.

Efterlyser mere militær hjælp Ifølge McChrystals plan skal den afghanske hær indenfor de næste tre år næsten fordobles i styrke fra de nuværende 130.000 til 240.000 mand. Det skal dels tage noget af presset af de internationale styrker og dels føre til en generelt øget fysisk militær tilstedeværelse ude blandt befolkningen, så folk i landsbyerne kan se, at der er soldater, der passer på dem døgnet rundt. Det kan i følge Bismillah Mohammadi Khan godt lade sig gøre, men det kræver også en større indsats fra NATO, der skal hjælpe til med at uddanne soldaterne.

- Lad mig understrege, at NATO hjælper os meget allerede, men hvis vi skal op på 240.000 mand, har vi brug for mere hjælp, og det er især trænere, militærrådgivere og generelt militært udstyr, jeg tænker på, siger general Bismillah Mohammadi Khan.

Han slår dog også fast, at selvom vi inden for tre år vil se en meget større afghansk

hær, så vil det afghanske forsvar til den tid stadig mangle en masse kapaciteter såsom flyvevåben, artilleri og ingeniørsoldater og vil derfor stadig være afhængig

af NATO’s støtte i mange år fremover for at kunne skabe en tryg og sikker hverdag for den afghanske befolkning.

General Bismillah Moha mmadi Khan blev bri efet af Danske Division, hv is chef, generalmajor Ag ner Rokos ses i midten til høj re for ANA-chefen.

Fotos: Kim Vibe Mich elsen.

Generalen fik lejlighed

til at se en del af det ma teriel, den danske hær anvender. Her er han i førerhuset på en MAN SX.

11

Kammerater som

ØJENVIDNE

Øjenvidnet Når danske soldater træder på en mine eller dør i ildkamp, så er de ikke alene. Omkring dem er kammeraterne, der ser det hele ske. Thomas er en af dem.

Han så tre kammerater køre på en mine i deres PMV

klar til det største ”Log Train” (kolonne med forsynings- og kampkøretøjer) i holdets historie.

- Vi skulle op til Armadillo-lejren. Som altid var der er en god stemning, når vi skulle derop. Det var jo som en anden familie, når man kom derop med mad, vand og post, fortæller Thomas. Overkonstabel af første grad, nybagt far, transport-mand og kører på ISAF hold 6.

Ikke hans første udsendelse, men måske den sidste.

Stilhed og så drønet Turen til Armadillo går fint. Holdet har kørt turen mange gange, så det går hurtigt gennem ørkenen. I Armadillo er der pause, der bliver tømt lastbiler og fortalt røverhistorier.

- Det begynder at blive mørkt, så vi får pakket sammen og tager af sted. Vi har kørt mange gange i mørket før, så det var der ikke noget i. Man kører lidt langsommere end ellers, men bortset fra det, er det ikke noget problem, husker Thomas.

Forrest i kolonnen kører den pansrede mandskabsvogn (PMV) med kolonneføreren og hans folk. Lette opklaringsfolk fra Gardehusarregimentet.

- Da vi kommer til det område, som vi kaldte Kindergarten, melder Moe over nettet, at alt er stille og roligt, og at kolonnen kan fortsætte frem mørklagt.

Thomas står op i tårnet på sin MAN SX

r ind til lejren, - Da vi komme f en masse a t e g ta d o m i v r blive t se, at flagene a r å n g Je r. e sk e menn er tænkte jeg; D . lv a h å p t e å g er ok mistet dem”. n r a h i V y. a k ”O Af Christina Jo Larsen, journalist Den første pansrede mandskabsvogn er kørt rundt om hjørnet. Da lyder braget.

Thomas når at se drønet, som han siger.

Han ser ildkuglen, der rejser sig. Han hører stilheden på nettet. Stilhed. Mørke.

Ild. Fuck.

12

Hæren nr. 1 | 2010

Det var en af de der lidt kedelige ørkenmorgener. Det havde regnet om natten, og skyerne lå stadig tungt over lejrene i Helmand. Det mindede mest af alt om en dansk efterårsdag.

I den danske del af Camp Bastion er der hektisk aktivitet. Stabs- og logistikkompagniet på hold 6 er i gang med at gøre

Kammerater som

ØJENVIDNE

(pansret lastvogn). Han har taget tjansen som skytte, der er en kold tjans, men med den bedste udsigt hævet op fra lastbilen.

Fra den kan han se lysene i lejren Price.

- Det hele gik meget stærkt. Drønet, braget og så ildkuglen, der rejste sig. Der tænkte jeg bare: ”Fuck, shit”. Det var det eneste, jeg tænkte.

Eskortesektionens soldater prøver på at rydde en sikker sti frem til den brændende PMV, men har svært ved at komme helt tæt på. PMV’en er fyldt med ammunition, der antænder i varmen, og der lyder skud over det hele.

- Så vidt muligt prøver man at bevare roen. Man håber på det bedste, men inderste inde vidste jeg jo godt, at de ikke var der mere.

Modtaget af flag på halv Trods den voldsomme ulykke, hersker der ro på stedet. Saniteten kommer frem, og fra den nærliggende Price kommer en hurtig reaktionsdeling (QRF) for at sikre området. Alt imens får ingeniørerne mulighed for at finde en ny rute ind til lejren, som resten af kolonnen guides ind på.

- Da vi kommer ind til lejren, bliver vi modtaget af en masse mennesker. Jeg når at se, at flagene er gået på halv. Der tænkte jeg: ”Okay. Vi har nok mistet dem”. Og jeg havde det elendigt. Vi havde jo lige talt sammen i Armadillo.

Folkene fra kolonnen bliver samlet og får at vide, at køreren i PMV’en klarede sig ud selv, men at de tre andre var afgået ved døden. Folk knækker sammen, og feltpræsten gør alt, hvad han kan for at hjælpe og trøste.

Et rigtig træls job Thomas og hans makker bliver udpeget til at blive tilbage i Price, så de ved første dagslys kan køre tilbage til ulykkesstedet og bjærge den udbrændte PMV. - Det var slet ikke spor morsomt. Det var det sgu ikke. Man kunne ikke lade være med at danne sig billeder af, hvordan personerne i PMV’en måtte have set ud.

Men vi havde givet hinanden hånden på, at vi tog derud og løste opgaven godt, hurtigt og professionelt.

Da Thomas og hans makker kommer ud til ulykkesstedet, har QRF-delingen

sammen med militærpolitiet (MP) og sanitetsfolkene været der hele natten og ryddet op.

Synet, der møder Thomas og hans makker, er den pansrede mandskabsvogn, der er revet i stykker. Omkring den går britiske EOD-folk (sprængstofeksperter), dansk MP og soldater fra QRF-delingen.

Der er lidt småsnak, men ellers er der stille.

- Der var en træls stemning derude. Og en mærkelig lugt. Ikke af brændt menneske eller noget, bare en mærkelig lugt.

Og der ligger heller ikke grimme ting som sådan, siger Thomas og tøver. Og fortæller så om, da han løfter et stykke metal op, og der ligger en finger.

- Vi talte ikke meget sammen i bilen tilbage mod Bastion. Det, vi lige havde set, var ikke særlig fedt. Det skulle vi lige tygge på.

Kom gennem efterreaktion Eftervirkninger har der været nogle af. Det var svært at sove i nætterne efter. Rampeceremonien med de tre kister var hård. Det var svært at køre ud i ørkenen første gang efter den nat. Sidst de var der, mistede de tre mand. Hvad så denne gang?

- I dag har jeg det utrolig godt. Psykologerne dernede gjorde et stort stykke arbejde. Det samme med feltpræsten. Og så er folk gode til at stimle sammen og få talt sammen. Det resulterer alt sammen i, at man har det ok i dag, siger Thomas.

Det var ikke hans første udsendelse. Det, mener han også, er medvirkende til, at han har det godt i dag. Rutinen og erfaringen. Også selvom han skulle igennem ting, han kunne have været foruden.

- Det var en underlig følelse den morgen at gå rundt derude ved PMV’en. Det kunne have været én selv. Hvad nu hvis vognen havde været fyldt med personer.

Men samtidig så hjalp det at se det i dagslys. Så man selv kunne se det og ikke skulle høre på rygter. Jeg havde allerede om natten tilbudt, at jeg gerne ville hjælpe med at rydde op.

Men her bagefter er jeg glad for, at jeg ikke var med til det.

Jeg er glad for, at det var væk.

Når det nu var nogen, man kendte godt.

Det er sørgeligt og dystert, men også meget værdigt, når der holdes Ramp Ceremoni for døde kammerater. Fotos: Christina Jo Larsen.

Log Train på vej gennem Helmands ørken.

Den 19. december 2009: - kører en PMV med fire mand på en mine.

- de tre i lastlugen omkommer på stedet. Sergent Jacob Moe, konstabel Sebastian la Cour Holm og konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen.

- køreren kan selv kravle ud af den brændende PMV. Han redder livet ved, at bunden på PMV’en flyver op og skærmer, så han ikke udsættes for samme tryk.

- det var første gang, så mange danske soldater omkom på én gang.

- transportdelingen tog rundt til de tre gravsteder den 19. december 2010 for at mindes deres kammerater.

Hæren nr. 1 | 2010

13

Fo r s v a r e t b e s e j r e r s n e m a s s e r

Forsvaret besejrer snemasser est inters t V g n o K arets af forsv en s formå b a k s d bere åneder m o t knap andem har på e g n så ma krævet svarer t e d t a timer, le n 16 he e t s æ n til årsværk

Af Marie Højlund, journalist, HOK Major i Det Bornholmske Hjemmeværn, Torben H. Petersen, har ikke for alvor kørt i en pansret mandskabsvogn (PMV) i små tyve år. Til gengæld har han fået lov til at køre adskillige døgnvagter i

PMV’en i løbet af det sidste par måneder, hvor sneen har gjort store dele af Bornholm – på lige fod med mange andre hårdt ramte egne i Danmark – ufremkommelig. Begejstringen over de 45 år gamle PMV’ers styrke er til at mærke på majoren.

- De to PMV’er har fået lov til at vise, hvad de kan – helt til grænsen. Jeg har blandt andet hængt på bugen i en kæmpe snedrive, fordi bælterne ikke kunne få fat.

Men til sidst fik de dog fat, og vi kunne fortsætte, siger Torben H. Petersen.

Alternativ ambulance Det Bornholmske Hjemmeværn har lige som mange andre hjemmeværn landet

over også assisteret ved ambulancekørsel.

Men der har været tilfælde, hvor ambulancen ikke havde en chance for at komme frem, selv om PMV’en forsøgte at bane vejen, og så må Falckredderne have et lift i PMV’en.

- Vi har været steder med så meget sne, at vi aldrig havde fået et almindeligt køretøj igennem. Derfor har vi sammen med Falck indrettet en skrabet udgave af en ambulance i en af PMV’erne med blandt andet hjertestarter og en båre, siger Torben H. Petersen, der kan berette om adskillige akutte opgaver i forbindelse med Hjemmeværnets samarbejde med Falck på Bornholm.

- Et barn med en brækket arm, et par dårlige hjerter og en hjerneblødning, og i dag har vi hentet en dialysepatient, hvor ingen andre køretøjer kunne komme frem, siger Torben H. Petersen.

Hærens stærkeste bjærgningsvogn, Leopard A1, var på arbejde i snemasserne i blandt andet Thy. Foto: Totalforsvarsregion Midt.

14

Hæren nr. 1 | 2010

at køre i PMV å p t g ru b r e m ti Antallet af 00, og antallet 0 5 å p p o å n t a for ventes jer for ventes tø re ø k e g ri v ø i af timer n af 10.000. e d e rh æ n i e m at kom 30.000 mandskabstimer Hvor længe Kong Vinter skal prøve at erobre Danmark, er der forskellige bud på fra meteorologernes side. Den landsdækkende indsats mod snemasserne har været gennemført af Totalforsvarsregionerne og koordineret af Nationale Operationer i Hærens Operative Kommando. Her forventer major Knud Nielsen, at antallet af mandetimer på nationalt plan runder de 30.000, inden foråret vinder ind på snemasserne. Disse skal fordeles på det faste personel fra primært hæren, der har bemandet bjærgningsvogne og PMV´er og det frivillige personel fra hjemmeværnet, der har taget sig af alle øvrige opgaver.

- Det har været en voldsom opgave lige oven på klimatopmødet, COP 15, hvor hjemmeværnet også var i frontlinjen. Det er en kæmpe indsats af de mange hjemmeværnsdistrikter, der har betydet, at forsvaret har kunnet holde den mest livsnødvendige kørsel for redningstjeneste og brandvæsener i gang, men nu kunne vi sådan set godt bruge lidt forår og varme, siger Knud Nielsen.

Antallet af timer brugt på at køre i PMV forventes at nå op på 5000, og antallet af timer i øvrige køretøjer forventes at komme i nærheden af 10.000.

På Bornholm har man indtil videre brugt 2000 mandetimer på sneberedskabet, og i Region Sjælland har man allerede brugt 10.000 mandetimer på at assistere ambulancer og køre for de lokale hjemmehjælpere på især Lolland og Falster.

Falck-reddere indrettede en interimistisk ambulance i en pansret mandskabsvogn, og det fungerede fint. Foto: Søren Hvam.

Når det ikke gik mere med de almindelige ambulancer, måtte reddere og paramedicinere sadle om til forsvarets sanitets-PMV´er. Foto: Søren Hvam.

Følg med på Forsvarets egen TV-kanal Nyheder | Reportager | Interviews Meninger + meget andet

www.forsvarskanalen.dk Ses bedst i Microsoft Explorer

Hæren nr. 1 | 2010

15

Seks Leoparder

I ILDKAMP

Der er også en simulatorplads til kampvognskøreren, så han kan træne sammen med vognkommandør og skytte. Fotos: Jill A. W. Martinsen.

Seks Leoparder i ildkamp i tre containere ved JDR Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK Kampvognsdelings-simulatoren har fået ny software og computere, så nu kan seks kampvogne Leopard2 A5 kæmpe med og imod hinanden i mange forskellige situationer igen og igen På Dragonkasernen i Holstebro står der tre containere med kampvognssimulatorer, og dermed har kampvognsbesætningerne fået stærkt forbedrede muligheder for at indøve taktik, procedurer og samarbejde i et realistisk miljø. Dermed vil besætningerne være langt bedre rustede og mere parate til at gennemføre øvelser og skydninger på en mere korrekt og nøjagtig måde og med en større succesrate.

Med ny software kan systemet anvende kampvogn Leopard 2 A5, og systemet er meget mere end et skydeteknisk anlæg, for det er designet til at indgå i førings-

16

Hæren nr. 1 | 2010

uddannelsen, så samarbejdet mellem kommandør, skytte og kører kan trænes i alle muligheder situationer. Og efter øvelserne er der mulighed for tilbagemeldinger fra instruktør eller eskadronchef, som kan vise hele forløbet i alle dets detaljer lige så mange gange, det ønskes.

- Den helt store fordel ved den opdaterede simulator er, at vi kan øve alle de situationer, som kampvognene kan tænkes at optræde i, siger instruktør på simulatoren, seniorsergent Søren Ellegaard Olesen.

- Vi kan således lave alt fra rene skydebaneøvelser, hvor vi tidligere stod i alt slags vejr på minibanen og proppede salonammunition i et minigevær, og til direkte indsættelser i alle mulige kampformer. I simulatoren har vi også køreren koblet på, så stillingsindtagelse og stillingsvalg indgår også som en integreret del af simulationen. Derudover kan vi med seks

simulatorer øve delingsindsættelse, og det giver både delingsførere og eskadronchefen helt nye muligheder for at træne sig selv og deres vognkommandører.

Søren Ellegaard Olesen peger desuden på, at den skarpe skydetræning bliver mere effektiv, når alle procedurer er gennemtrænet i simulatoren. Det betyder, at der ikke mindst er en økonomisk fordel i at ”tørtræne” i simulatoren, før man drager ud på Kallesmærsk Hede eller et andet skydeterræn og blæser dyre, skarpe

Video Hvis du vil se video med kampvognssimulatoren, skal du gå på HOK´s hjemmeside www.forsvaret.dk/hok og gå ind i den elektroniske udgave af Hæren.

Er du allerede på nettet, klik på linket her!

Seks Leoparder

I ILDKAMP

granater af. En succesfuld skydeøvelse med deraf følgende selvtillid hos skytter og vognkommandører kan således gennemføres med meget få ”forbiere”, og det sparer ammunition i uddannelsen.

I princippet kan terrænet, der kører som baggrund for øvelser og skydninger, også skiftes ud, så det passer til netop det landskab, som man forventer at kæmpe i. I dag er der danske landskaber og et afghansk, og de er så godt gengivet, at de opfattes som meget realistiske af brugerne.

De mange monitorer kan bruges af instruktør og chef til dels at overvåge øvelser og skydninger og til at gennemgå udvalgte dele af forløbet efter øvelsen.

Introduktionen af Steel Beast startede for omkring ti år siden, da daværende oversergent Johnny Clemen Jensen ( JC) mente, at et privat kommercielt spil (Steel Beast) burde udvikles, så det kunne bruges af kampvognsbesætningerne. Det var der ikke fuld tilslutning til dengang, men JC fortsatte stædigt sin kamp, og sidst i januar kunne han se resultatet af sine anstrengelser som seniorsergent og en af de ansvarlige for simulation ved Hærens Kampskole i Oksbøl.

Der er ikke megen plads til skytte og kampvognskommandør, men det er de realistiske forhold, de også har i den rigtige kampvogn.

Kontakt hæren Hærens Operative Kommando (HOK)

Tlf. 9962 4970

HOK Telefonavis

Tlf. 7010 1071

www.hok.dk /hok@mil.dk

DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsflyvninger m.m.

Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden findes oplysninger om samtlige missioner, hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt oplysninger om rotationsflyvninger.

www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning (Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien (De Blå Baretter)

Tlf. 8060 8030

www.80608030.dk

Familienetværket / pårørende.

(Hærens Konstabel- og Korporalforening)

Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden.

www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte

Henvendelse til tjenestestedets infirmeri

Gejstlig støtte

Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst

Hæren nr. 1 | 2010

17

COP 15

Klimatopmødet blev en større udfordring end ventet - men opgaven blev løst, primært på grund af fremragende samarbejde mellem de involverede danske myndigheder Af Carsten Granzow, major, chef for Movement Control Centre International For mit vedkomne blev COP 15 (Cooperation of the Parties) skudt i gang i januar 2009, hvor trafiksikkerhedsgruppen under Udenrigsministeriet (UM) var samlet første gang. Her mødte jeg de samarbejdspartnere, som skulle blive det netværk, der skulle løfte den samlede transportopgave under COP 15 – UM logistikgruppe, Protokollen, Politiets Efterretningstjeneste, Færdselspolitiet, lederne af de akkrediterede, Forsvarskommandoen og Finansministeriet.

Dette var hovedgruppen, der skulle dække alt fra transport med de offentlige transportmidler, indkvartering af deltagerne samt modtagelse af specialfly og alle VIP (Very Important Persons) kørslerne.

Hvert af disse arbejdsområder fik egne grupper, der arbejdede intensivt på at få løst de vidt forskellige udfordringer.

En udfordrende faktor var, at delegationsantallet var ukendt og dermed også antallet af embedsmænd og NGO´er (non-governmental organization, = „ikkestatslig organisation“).

Det blev tidligt klart, at vi først efter FN´s generalforsamling i slutningen af september ville have en indikation af, om det blev et klimatopmøde eller blot et klimamøde. Da også dette trak ud, var vi nødt til at beslutte et tal på 105 delegationer som worst case. Vi skulle imidlertid blive klogere

uddannelse af den pulje, der skulle blive til 360 veluddannede chauffører fra hjemmeværnet. Det viste sig at blive en opgave, der involverede alle hjemmeværnsregionerne under ledelse af Totalforsvarsregion København, der ligeledes koordinerede uddannelse og udvælgelsen til de mange andre opgaver, hjemmeværnet var pålagt, blandt andet search (gennemsøgning af køretøjer), sweeping (sikring mod bomber og sprængstof ) af køretøjer og objekter, objektovervågning samt objektbevogtning – en kæmpeopgave.

For MOVCON (transportkontrol og -styring) og mit vedkommende var vi to mand, der i september etablerede os på Kastellet i København for at få konkretiseret opgaven og organisationen og herunder i samarbejde med UM at få opbygget de områder og installationer, der skulle bruge under COP 15. Vi tog udgangspunkt i de teoretiske 105 delegationer, og hertil skulle vi etablere et passende sted, der havde plads til 432

køretøjer samt busser, kørselskontor, opholdsrum for vagtchauffører med mere. Samt en kommandostation i Bella Centret (BC).

Det blev meget større Men som nævnt blev vi meget klogere på antallet af deltagende lande. 161 VIPdelegationer svarende til 664 køretøjer og busser var det tal, der først ramte os primo december. Forud herfor havde politiet besluttet, at vores vognparkområde også skulle rumme al sweeping af vare- og personkøretøjer, der skulle til Bella Centeret og sikkerhedshotellerne.

Det betød helt naturligt en forøgelse af personel på stedet og blev en udfordring, der kun blev løst ved ”føring på stedet” og et godt samarbejde imellem MOVCON, hjemmeværnet, politiet og Skat.

MOVCON fra Det Danske Internationale Logistikcenter havde slået hovedkvarter op i Bella Centret og havde fået tilført ekstra personel fra Totalforsvarsre-

Kæmpeopgave for hjemmeværnet Parallelt med dette var der inden for mit ansvarsområde påbegyndt udvælgelse og Store overvågningsskærme viste dels nyheder og situationer i København under COP 15, og de indgik også i de daglige briefinger. Foto: MOVCON.

18

Hæren nr. 1 | 2010

gion Midt i Jylland. Her var de samplaceret med udenrigsministeriets logistikgruppe, og herfra blev alle kørselsdispositioner i koordination med politiet og UM tildelt og tilrettelagt. Herefter overgik kørslerne til kortegelederen, eller hvis det var ad hoc-kørsler for UM eller andre, direkte underlagt MOVCON. Det blev en udfordring, der som tidligere nævnt også voksede undervejs, efterhånden som landene meldte sig til.

MOVCON var døgnbemandet i BC i med en plancelle og en operativ celle samt en forbindelsesofficer i Hovedstadens Beredskab (HB) – dog kun i dag- og aftentimerne. Den pågældende var placeret på Politigården, så vi løbende var klar til at indsætte de kapaciteter, vi rådede over som første indsats, hvis dele af det offentlige transportsystem blev blokeret. Ud over dette havde vi også et busberedskab, der kunne bruges af politiet, hvis der blev behov for flytning af mange demonstranter.

Men som alle ved, forløb COP 15 relativt fredeligt, og som ofte var der mange, der ikke blev indsat, men alle var klar.

Vi afsluttede COP 15 den 22. december, og en stor tak skal lyde til alle vores samarbejdspartnere.

I og omkring denne 50.000 kvadratmeter store hal ved Vasbygade holdt blandt andet de store limousiner til brug for VVIP (Very, Very Important Persons), almindelige biler, busser og politibiler til.

Foto: MOVCON.

De burde have en medalje Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK Længe før den danske befolkning begyndte at kende til udtrykket COP15, var opgaven med at sørge for transportopgaver omkring det enorme opbud af ministre, præsidenter, delegerede og andre direkte tilknyttede havnet hos MOVCON (transportkontrol og -styring) ved DANILOG (Det Danske Internationale Logistik Center) i Vordingborg. Og det var helt naturligt.

Mov´erne (som de kaldes internt) har, siden Danmark begyndte at påtage sig opgaver i udlandet, spillet en stadig større rolle, når enheder skal flyttes. Men denne gang var det en opgave af dimensioner, man ikke tidligere havde været ude for. Eller måske rettere. Af en helt anden karakter, end den rent militære.

- Der var 49.000 delegerede fra 143 lande tilmeldt COP15, heraf ikke færre end 5000 pressefolk. Desuden havde vi på transportlisten FN´s generalsekretær og 161 VIP (Very Important Persons), der skulle have en særlig betjening. Vi havde ansvaret for dagligt at flytte rundt på mellem 15.000 og 18.000 mennesker, og derfor måtte vi tage både fantasi og alle mulige transportmidler i brug, fortæller chefen for Mov´erne, major Carsten Granzow.

COP15: MOVCON fra DANIL OG har udført en kraftpræstatio n før og u nder klimatopm ødet og kan notere endnu en succes på jobkortet

- Alle har gjort en fremragende indsats, selv om jeg vil sige, at der er en enkelt gruppe, som jeg vil indstille til en medalje for deres indsats. Desværre har jeg fået at vide, at en sådan medalje ikke findes, så nu får de bare at vide af mig, at de er mine personlige helte.

Og det må så være godt nok i denne omgang, siger Carsten Granzow.

Mov´erne har holdt til forskellige steder i København, blandt andet i nærheden af Fisketorvet og i Københavns Lufthavn. De har transporteret VIP´s og andre betydningsfulde personer rundt i 176 limousiner, 165 minivans og 32 busser + 27 særlige COP15-busser. Der har været brugt 365 chauffører, heraf 283 mand fra hjemmeværnet, politiet har deltaget med 300 eskorteledere, og når køretøjerne ikke lige var på gaden, blev de holdt under observation i og ved et 50.000 kvadratmeter stort garageanlæg.

Major Carsten Granzow var nødt til at optræde i civil, idet kun FN Police måtte komme i Bella Centret i uniform. Her han besøg af chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels H. Bundsgaard.

Foto: Kaj-Ivan Bæk.

- Det er gået godt, men vi har også lært en masse. Jeg har måttet træffe beslutninger på stedet og trække på mit ”guldkort” for at få det til at lykkes, men det har været en prioritering, og det skulle ikke være vores skyld, hvis noget ikke lykkedes.

Hæren nr. 1 | 2010

19

Nye

FAC’er

Nye FAC’er til ISAF træner Close Air Support i Portugal

Når hold 10 tager til Helmand-provinsen, er det blandt andet med superuddannede Forward Air Controllers, der nu også kan lede jagerfly ind mod mål fra helikopter.

Af Jimmy Mogensen, kaptajn, næstkommanderende TACP-batteri, Varde Hæren stiller i forbindelse med flyvevåbnets Winter Hide deployering til Portugal et lille Tactical Air Party (TACP) bidrag bestående af Forward Air Controller (FAC) og TACP befalingsmænd fra det kommende ISAF hold 10 samt tre ekstra FAC, i alt syv mand. Et af hovedformålene med deployeringen er at gennemføre Close Air Support (CAS)

20

Hæren nr. 1 | 2010

En helt ny disciplin er at være FAC i luften. Her foregår det i en Alouette-III helikopter, noget man lige skal vænne sig til.

samt at træne CAS procedurer både fra luften og jorden.

De tre danske og den litauiske FAC kom hurtigt op på 73 ”controls” (FAC styrer flyet mod målet over radioen). Heraf blev de 16 afsluttet med skarpskydning med 20 millimeter maskinkanon, så erfaring i samarbejdet med piloterne blev hurtigt udbygget.

I starten af ugen flyttede TACPs fra Leiria tæt ved Monte Real-basen til Covilha, som ligger ved foden af Portugals højeste bjerg (1995 meter). Bjerget blev i den

første weekend udforsket på en cirka fem timers vandretur, så vi fik øvet os i brugen af en ny GPS. På vores nye hotel boede også de portugisiske helikopterpiloter samt teknikerne til de fem Alouette-III helikoptere, som

Nye

FAC’er

Litauiske og amerikanske FACs taler danske fly ind på fjendtlige mål.

portugiserne deltager med. Da ugen var omme, havde vi fået et nært kendskab til disse helikoptere, idet vi for første gang fik afprøvet vores funktion som Airborne FAC (kontrol af fly fra en luftbåren platform). Det er en disciplin, vi ikke træner hjemme i Danmark. Øvelsen viste sig dog at være noget større, end vi hærfolk lige havde fanget, og konceptet COMAO (Combined Air Operations) er nu blevet introduceret for os.

Udover ”vores” fire helikoptere med portugisiske specialstyrker og F-16 som eskorte foregik der en større luftkamp over os med i alt 27 deltagende fly og helikoptere, der bekæmpede fjendtlige fly i stor højde for at sikre vores del af operationen. En af dagene blev der også kastet faldskærmssoldater ud fra et C295 fly, endda med en vindstyrke på 16 knob, så nogle landede faretruende tæt på træerne, der omkransede dropzonen. En stor oplevelse som deltager; og meget lærerig.

FAC i Alouette-III helikopter En af ugens øvelser var ”convoy escorts”, som i ”al sin enkelthed” går ud på at sikre en konvoj under forskydning. Til dette har portugiserne stillet en mindre styrke til rådig blandt andet bestående af pansrede mandskabsvogne samt en

Portugisisk mekaniserede enheder hjælper med til at skabe konvojer, der skal beskyttes fra luften.

fjendestyrke. Det giver et meget realistisk billede af en kampsituation fra luften.

Operationerne er gennemført både i lys og mørke. En ”bonus” ved at afvikle operationer i mørke er udover det rent faglige, at vi også får udvekslet erfaringer og set hinandens mørkekampudstyr. Her er det positivt, at vi på ingen måde står tilbage hverken for portugiserne eller amerikanerne.

Konvoj-kørsel i de portugisiske bjerge En af udfordringerne på alle øvelserne hernede er sproget. Ikke alle portugisere kommunikerer lige godt på engelsk, så tegn og fagter tages flittigt i brug, så alle til sidst opnår en fælles forståelse for planen. En anden udfordring har været vejret. Det har den sidste uge været meget blandet, og temperaturen har svinget fra -5 med hård vind til 15 grader og skyfri himmel. Det har til tider gjort forholdende meget udfordrende, men dog ikke større end de kunne overvindes.

Som nævnt har vi gennemført skydning med skarp ammunition i ugens løb.

Grundet terrænets begrænsninger måtte der ikke smides bomber, men derimod

Det er blevet til en hel del flyvninger fra basen i Monte Real. Der tørtrænes en hel del med FAC og pilot, før der for alvor kommer skarpt i maskinkanonerne.

skydes med maskinkanon, også kaldet ”strafing”. Øvelsen foregik cirka halvanden times kørsel fra Monte Real basen hos en portugisisk mekaniseret brigade. Terrænet måler ca. 15 gange 10 kilometer, så der var god plads at boltre sig på. Da øvelsesområdet er hjemsted for de portugisiske kampvogne og skarpskydning for disse, står der en masse gamle kampvogne og andre pansrede køretøjer, som jo passende kunne bruges som mål til vores F-16.

Efter lidt ”tørtræning” (kaldet dry runs) var det tid til HOT runs med High Angle Strafing (HAS) angrebsprofiler.

En disciplin der først for nylig er blevet gennemført om natten af danske piloter.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal området omkring målene markeres med lys, så vi måtte hurtigt en tur i det lokale supermarked og indkøbe LED-lygter. Der skulle improviseres lidt ved opstillingen af lygterne, og her viste portugiserne sig til stor hjælp, idet pigtrådspæle hurtigt blev fremskaffet fra den nærliggende garnison. Igen viste vores udstyr sig rigtig godt. Faktisk måtte amerikanerne indrømme, at de var misundelige på noget af vores grej.

Udover føromtalte øvelser er det også blevet til Urban CAS træning, altså flystøtte i tæt bebyggede områder. Det er en disciplin, som i særdeleshed kræver god kommunikation mellem pilot og FAC. Ved hjælp af et særligt kort (Spotmap) gøres piloten konstant opmærksom på folkenes placering på jorden.

21

E-tjenesten blev

MIN SKÆBNE

E-tjenesten blev min skæbne...

Forfatteren på patrulje i Helmand.

Af Søren Schwartz, kaptajn, efterretningsofficer Hæren har netop sat en ny uddannelse i søen. Den skal målrettet uddanne og opdatere officerer og befalingsmænd, der vælger efterretningstjeneste som deres spor.

I modsætning til tidligere er der nu en mulighed for at skabe sig en karriere i at vælge efterretningstjeneste (eller E-spor som det kaldes). Hæren har nemlig erkendt, at man er ret god til at uddanne e-personel før udsendelser, hvorimod det har knebet med at fastholde erfaringerne efter udsendelserne. Men det bliver der lavet om på nu. Og samtidig er vejen banet for at stige til oberst i graderne og eventuelt opnå en Master i analyse.

En af de officerer, der har valgt e-tjenesten til, fortæller her om, hvordan han stiftede bekendtskab med denne særlige militære gren.

- Jeg landede i efterretningssektionen (S2) i Den Danske Kampgruppe på ISAF hold 6 med en frisk grundlæggende efterretningsuddannelse fra VUT-I (Videreuddannelse trin 1). Jeg havde ingen anden efterretningsuddannelse eller E-karriere at læne mig op ad. Jeg fik mit eget efterretningsansvarsområde og tog fat på arbejdet med at forstå, hvad der foregik derude.

Jeg kan se tilbage på en væsentlig personlig udvikling inden for flere områder. Jeg oplevede, at min opfattelse af modstanderen skred fra at fokusere udelukkende på fjendtligtsindede individer og deres handlinger til i lige høj grad at forstå betydningen af lokalbefolkningens accept/ tolerance over for fjendtlige handlinger.

Jeg kastede mig ud i opgaven med at anvende de forskellige indhentningsmidler og enheder. Det var alt fra de fysiske, elektroniske og visuelle indhent-

22

Hæren nr. 1 | 2010

nel opfattelse io it ad tr en ed m Jeg kom cerens rolle, af efterretningsoffi hvad fjenden vil, , er g g læ em fr an h hvor af koldkrigsen m m ra i r ø g g o kan andarder. st e iv at er p o e d en n lig ningsmuligheder til selv at stå derude i den skarpe ende og lære ved selvsyn.

Jeg kom med en traditionel opfattelse af efterretningsofficerens rolle, hvor han fremlægger, hvad fjenden vil, kan og gør i rammen af koldkrigslignende operative standarder. Men jeg oplevede, hvordan efterretningsofficeren bidrog med meget mere end blot at vurdere modstanderens muligheder. Efterretningsofficeren var med til at foreslå hvilke tiltag og midler, der kunne iværksættes for at modvirke modstanderens effekt.

Følelse af succes - Jeg er kommet hjem med en følelse af, at efterretningstjeneste er noget, jeg vil beskæftige mig noget mere med. Ikke mindst fordi det er vildt spændende, men også fordi man bliver helt opslugt, når man først begynder at arbejde med virvaret af familier, stammer og traditio-

ner, som trækker de enkelte modstandere i den forkerte retning.

På trods af frustration og en magtesløshed over for tragiske hændelser lykkes det alligevel gang på gang for efterretningsofficeren at foreslå, hvad der skal til for at tage luften ud af modstanderen.

Og når man så ser, at det lykkes, har man virkelig en følelse af succes.

Alt i alt har jeg fået en rigtig god fagligt bekræftende oplevelse, som har givet mig et solidt springbræt videre i E-sporet.

Læs mere om E-sporet i HærenUpdate ”Ny mulighed for karriere som efterretningsofficer”, der kan rekvireres frit hos Hærens Operative Kommando, LE-35 eller hok-presse@mil.dk

Nye

BØGER

Nye bøger Den kolde krig Muren faldt for 20 år siden. De fysiske spor efter Den kolde Krig er ved at være visket bort. Først nu kan man se Den kolde Krig i et større perspektiv. Nogle af de datidige opfattelser har måttet revideres, men det har ikke ført til enighed om tolkning af perioden.

I Nye fronter i Den kolde Krig kan du læse om de nyeste resultater – især om Danmarks forhold til omverdenen og den politiske, økonomiske og kulturelle påvirkning samt om spænding og détente.

Men også om den politiske brug af Den kolde Krig.

Gyldendals forlag Carsten Due-Nielsen, Rasmus Mariager, Regin Schmidt med flere.

352 sider Kr. 299,95 vejl.

Ny viden om den 9. april 1940 Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 har gentagne gange været genstand for debat om hvorvidt den danske regering var vidende om og måske endda involveret i tyskernes planer på forhånd. Den 18. marts udkommer en ny bog ”9. april 1940 – hele historien”, der tager fat på emnet på en kontroversiel måde. Den hævder nemlig, at danske ministre var vidende om og havde accepteret tyske planer om besættelse af Danmark, som skulle bruges som springbræt til Norge.

Forfatteren og foredragsholderen, Dan Hilfling Petersen, beskriver selv bogen således: ”Danmark blev invaderet flere steder tidligt om morgenen den 9. april. København blev indtaget af skibet Hansestadt Danzig, der sejlede forbi Middelgrundsfortet, hvor det ikke lykkedes at affyre én eneste kanon, og gennem et minefelt der ikke fungerede.

Uden at løsne et skud brød tyskerne ind på Kastellet, og i løbet af få minutter var de danske soldater og officerer taget til fange.

De skibe, der skulle forsvare havnen, var ikke bemandede.

Mange uforklarlige hændelser Efter samme mønster, altså uden at løsne et skud, sejlede tyske skibe på samme tidspunkt ind og invaderede Nyborg, Gedser, Assens, Korsør, og lufthavnen i Ålborg blev erobret af faldskærmsjægere. I Sønderjylland fik tyskerne lidt spredt modstand, da de gik over grænsen. Den danske indsats blev dog svækket af direktiver fra forsvarsminister Alsing Andersen, som forinden havde passiviseret forsvaret med en række indgreb. To timer efter invasionen kapitulerede den danske regering.

De mange underlige og uforklarlige hændelser har lige siden været diskuteret, og de har været årsag til mange myter. Hvorfor planlagde vi ikke at forsvare Danmark?

Ved at studere hændelserne og sammenholde dem med de tyske angrebsplaner og krigsdagbøger, er det lykkedes mig at opstille en ny teori, der ser ud til at kunne forklare, hvordan det gik til Hemmelig bistandspagt Storadmiral Erich Raeder ønskede at erhverve baser på Norges vestkyst, for at Tyskland kunne stå stærkt i Nordatlanten ved den ventede konfrontation med England. I efteråret 1939 besluttede Hitler at sætte disse planer i værk.

Forfatter og foredragsholder Dan Hilfling.

En hemmelig gruppe af officerer planlagde, at Jylland skulle bruges som transitland for jernbanetransport, og lufthavnen i Ålborg og havnen i Frederikshavn skulle benyttes som støttepunkter ved et angreb på Norge.

Dokumenterne viser, at Tyskland ville opnå tilladelse til dette ved at lægge et diplomatisk pres på Danmark.

Hvis de danske myndigheder ikke accepterede, skulle de trues med en militær besættelse af hele landet. Der blev indgået en bistandspagt, hvor tyskerne fik tilladelse til, hvis situationen en dag gjorde det nødvendigt, at trænge ind i Jylland. Aftalen blev af gode grunde holdt hemmelig.

Tiltag der bevidst svækkede forsvaret Forsvarsministeren gik aktivt i gang med at svække Danmarks militære beredskab for at begrænse tab af menneskeliv, når tyskerne en dag uvarslet gik over grænsen. Senere, da general Falkenhorst overtog planlægningen, blev det alligevel besluttet, at hele Danmark skulle besættes med militær magt. Beslutningen blev taget den 28. februar 1940 uden at Danmark blev orienteret. Derfor forventede tyskerne ikke modstand, og de anvendte bevidst risikable og usædvanlige militære metoder, som kun kunne gå godt ved en ringe modstand. Ved denne krigslist blev den danske regering taget på sengen. Bogen udkommer på Schønbergs forlag 18. marts.

Hæren nr. 1 | 2010

23

Lastbiler og ildskukkere

Danskerne donerer lastbiler og ildslukkere O: KOSOV jr anske le , d e t s d Rye Den si p Olaf m a C , an I arbej. r a på Balk u r b e midt i f pakke g o p o lukkede de iel, d at ryd e m l mater t e e d d n e retøjer, jren er ø le k i 0 d 3 e n nd e. mere e t d n vo Polic o la s o K l derib i tt er donere ommun k blevet le a k lo er Også to onation d t e å f har

En hel hal på donationspladsen er fyldt med materiel doneret til Kosovo Police.

Materiellet tæller blandt andet det riot control udstyr, som ses her.

Foto: Charlotte Holm Andersen.

24

Hæren nr. 1 | 2010

Af Charlotte Holm Andersen, journalist Lastbiler, snekanoner, kuglepenne, ildslukkere, skovle, pigtråd – listen over materiel, der er blevet doneret, er alenlang.

- Det er hele tiden en balancegang, om det kan betale sig at pakke materiellet og sende det hjem til Danmark, siger oberstløjtnant og chef for DDLE KFOR (Danilog Deployable Logistics Element) Flemming Meinertz.

Han ankom sammen med 21 kolleger fra DDLE til Camp Olaf Rye i starten af januar.

- Vi tog os af lukningen af lejren og hjemtagningen af materiellet, siger han.

Men noget af materiellet blev ikke sendt hjem til Danmark, men blev doneret væk.

Der er flere aspekter, der spiller ind, når materiellets skæbne skal besegles.

- Noget materiel, eksempelvis pulverslukkerne, er for dyre at sende hjem. Så i stedet for at smide det ud, er det bedre at donere det.

- Desuden er meget af det udslidt, selv om det ser pænt ud på overfladen. Flere af køretøjerne er således mere end 20 år gamle, konstaterer Flemming Meinertz.

Køretøjerne tæller mere end 30 lastbiler, GD’er og folkevogne. Den glade modtager er Kosovo Police, der også har sat sig på andre effekter – blandt andet mange kilometer pigtråd og riot control udstyr (udstyr til brug ved uroligheder eksempelvis hjelme og skjolde.)

- Kosovo Police er meget taknemmelige for donationerne. Det muliggør nogle ting for dem. Der er flere områder i bjergene, hvor de ikke har kunnet komme frem, fordi de ikke har haft terrængående køretøjer, men nu har de jo fået et antal GD’er af os, fortæller Flemming Meinertz.

Hjælp til lokale Kosovo´er Også to lokale kommuner, Skenderaj og Zubin Potok, har fået del i donationerne.

De er valgt ud, fordi det er de kommuner,

danskerne primært har bevæget sig rundt i.

Desuden er det helt bevidst, da den ene er kosovo-albansk og den anden er serbisk.

- Vi prøver at dele sol og vind lige – der er 150 lots, og de to kommuner har haft mulighed for at prioritere, og hvis der så har været sammenfald mellem prioriteterne, så har vi trukket lod, siger Flemming Meinertz.

Når donationsmodtagerne kommer for at afhente tingene, får de udleveret en slags kontrakt skrevet på deres eget sprog, hvor diverse retningslinjer er skrevet ned.

Det drejer sig blandt andet om, at tingene ikke må videresælges. I tilfældet med køretøjerne til Kosovo Police forpligter det sig desuden til at sørge for, at køretøjerne bliver sandblæst, så de ikke fremstår som det danske forsvars køretøjer.

- Selvfølgelig er det svært at kontrollere det, men med hensyn til køretøjerne så har vi lavet en aftale med EULEX (den internationale politistyrke i Kosovo) om, at det skal tjekke op på, at sandblæsningen rent faktisk finder sted, siger Flemming Meinertz.

Oberstløjtnanten fortæller, at han på et tidspunkt overvejede at holde en auktion i stedet for at donere materiellet væk.

- Problemet her er bare, at det så er dem, der har pengene, der byder på en auktion.

Vi tror på, at vi ved at donere det har ramt dem, der har brug for det. Desuden ville en auktion kun kunne indbringe småpenge, og hvordan skulle vi i øvrigt rent praktisk have gjort det, spørger han.

- Vi har haft rigeligt at se til, men det har været en supergod oplevelse, og det har ligget os meget på sinde at afslutte værdigt hernede, slutter Flemming Meinertz.

Nogle af de her borde og bænke har tidligere stået udenfor cafeteriet i lejren – mange soldater har gennem tiden siddet ved og på dem blandt andet ved festlige lejligheder. Nu er de doneret væk til én af de lokale kommuner. Foto: Charlotte Holm Andersen.

Flemming Meinertz (stående) og Erik Kjær fra DDLE KFOR forsøger at bevare overblikket – der er mange ting at tage højde for, når en lejr skal lukkes ned. Foto: Charlotte Holm Andersen.

Rasmus Iversen har de seneste uger haft sin faste gang på donationspladsen i Camp Olaf Rye. Her sætter han et skilt i forruden på én af de folkevogne, der er blevet doneret væk.

KP står for Kosovo Police. Foto: Charlotte Holm Andersen.

Hæren nr. 1 | 2010

25

Camp Olaf Rye

LUKKET

Hvil i fred, Camp Olaf Rye Lige indenfor døren i konstabelmessen ”Gimle” stod en sortmalet kiste den sidste måneds tid af lejrens levetid – måske som et forsøg på at vise lejren den sidste ære.

Efter mere end ti år på bagen og efter at have huset omkring 10.000 soldater fordelt på 21 hold lukkede den sidste danske lejr på Balkan, Camp Olaf Rye, for bestandig fredag den 12. februar.

Af Charlotte Holm Andersen, journalist Missionen i Kosovo er lykkedes. Fra en tilstand af regulær borgerkrig for blot 10-12 år siden hersker der om ikke dyb fred så væsentligt fredeligere tilstande i landet i dag.

Derfor lukkede den danske lejr, Camp Olaf Rye, den 12. februar.

Nedrivningen af lejren begyndte allerede så småt i december 2009 og tog for alvor fart i starten af januar 2010, da 22 mand fra DANILOG (Det Danske Internationale Logistikcenter), der var ansvarlige for lukningen af lejren, ankom.

Det danske engagement i Kosovo er dog ikke forbi med lukningen af Camp Olaf Rye.

Fremover får danskerne base cirka 25 kilometer længere sydpå i den franske lejr Novo Selo.

Fra og med Hold 22, som kom til Novo Selo i midten af februar, neddrosles den danske militære indsats – den samlede styrke går fra cirka 300 mand til cirka 180 mand.

Den nye reducerede styrke er en del af Multinational Battle Group North (MNBG-N)og består i hovedtræk af en let infanterienhed på godt 100 mand og et logistisk støtteelement på godt 50 personer. De resterende danskere i Kosovo skal arbejde i det franske hovedkvarter i sektor nord som forbindelses- og observationshold og som militærpoliti.

En lokal entreprenør med sine folk i fuld gang med nedrivningen.

Historie Den serbiske hær forlod Kosovo i juni 1999, efter at NATO havde gennemført en 77 dage lang luftkrig imod Serbien. Derefter blev den internationale NATO-styrke KFOR med dansk troppekontingent og opbakning i FN’s Sikkerhedsråd indsat. Styrken har medvirket til at lægge en dæmper på områdets nationalistiske stridigheder.

Broen over floden Ibar, der forbinder Mitrovicas overvejende albanske bydel i syd med den overvejende serbiske i nord, er blevet symbol på konflikten. Danske soldater har flere gange blokeret broen for at forhindre ophidsede folkemængder i at genantænde konflikten på den modsatte bred.

26

Hæren nr. 1 | 2010

I marts 2004 opstod der uroligheder, som meget hurtigt bredte sig til hele Kosovo. I Mitrovica kom det til sammenstød mellem kosovo-albanere og kosovoserbere, og fra Danmark vurderedes det nødvendigt at udsende et forstærkningsbidrag på cirka 100 mand til den danske bataljon i Mitrovica. De opholdt sig to uger i området for at støtte bataljonen, inden situationen var så meget under kontrol, at de kunne vende hjem igen.

Kosovo erklærede sig selvstændigt den 17. februar 2008, og indtil videre har omkring 65 lande godkendt uafhængigheden, heriblandt Danmark.

t ”Dolph” tløse flodhes yg fr en d e s hede!

Selv ikk er i kampen k k si g si e kan vid

denfor ste, der står lige in Den symbolske ki essen ”Gimle”. døren i konstabelm

Der er ikke meget tilbage på første sal i hovedbygningen, men støvlerne skal da lige hav e en omgang!

Stabens medarbejdere er i fuld gan g med at pakke effekter i containeren.

Flaget blev taget ne d for sidste gang de n 12. februar 2010. Flem ming Meinertz va r øverst ansvarlig for lukn ingen af lejren, og han stod i spidsen for en para de: Vi str yger flaget den 12. februar, når den sid ste soldat forlader lej ren. Jeg tager flaget med hj em i min kuffert, om jeg så skal have over vægt .

Alternativt et billede fra arkivet, hvor der sker noget på pladsen ved flagstangen – fra de ”gode, gamle dage.”

Hæren nr. 1 | 2010

27

Flere sårede soldater får penge Af Marie Højlund, journalist, HOK Tre af de største danske fonde for hjemvendte soldater melder om en øget interesse for at søge økonomisk støtte i den svære tid efter en fysisk eller psykisk krigsskade.

Det er ikke uden omkostninger at drage i krig. Nogle vender hjem med ar på krop eller sjæl. Nogle vender slet ikke hjem.

Derfor er der i kølvandet på Danmarks deltagelse i internationale missioner opstået flere fonde, hvor soldater og efterladte kan søge om økonomisk støtte.

Tre af disse fonde melder alle om en øget interesse fra både soldaterne selv, de pårørende og fagpersoner. Men også private donorer begynder at få øjnene op for den gode sag og begynder at støtte fondene økonomisk.

Fonden Soldaterlegatet har i 2009 fået over 250 ansøgninger. Hovedparten af ansøgningerne kommer fra soldaternes faglige organisationer, men også almindelige mennesker begynder at indstille en hjemvendt soldat, som de mener, har brug for et ekstra skulderklap eller nogle flere penge.

Hærens egen fond, Hærens Regimenters Hjælpefond, har også oplevet, at der er flere sårede soldater i 2009 end tidligere, der beder om økonomisk hjælp.

Overassistent Iben Laursen Kjærgaard holder til daglig styr på indstillingerne til Hærens Regimenters Hjælpefond.

- Jeg kan se på indstillingerne, at kontaktofficerer og forsvarets socialrådgivere i større grad indstiller tilskadekomne soldater, siger Iben Laursen Kjærgaard og oplyser, at der den 4. marts vil blive uddelt i alt 19 legater ud af i alt 24 ansøgninger.

- Vi er meget taknemmelige for den øgede interesse for fonden og de private donationer, som det har kastet af sig. Det betyder, at vi kan uddele 164.000 kroner til marts frem for kun 25.000, siger Iben Laursen Kjærgaard.

Psykiske skrammer Hos både Soldaterlegatet og Støtteordningen for soldater og pårørende (STSOP) meldes der om en særlig stor

Mange vender hjem efter at være kommet til skade i en af de internationale missioner. De har ofte brug for hjælp, og den står der efterhånden en del organisationer og fonde klar til at yde. Arkivfoto.

elige for den m em n k ta et eg m - Vi er nden og de private fo r fo e ss re te in e øged ar kastet af sig. h et d m so , er n io at don mængde af psykiske skader og deraf mange ansøgninger om hjælp til psykologbehandling. Det er på trods af, at forsvaret ellers tilbyder psykologbehandling, så længe både nuværende og tidligere soldater ønsker det.

Formanden for STSOP, René Dall Qvist Rasmussen, ser en del af indstillingerne, før de sendes videre til dem, der bevilger støtten, og han er også selv mellemleder inden for Forsvaret og har tidligere været udsendt.

- Jeg tror, at mange af soldaterne hellere vil søge om støtte til psykologbehandling i det private end gå til forsvarets egne psykologer, som alle fornemmer har rigeligt at se til i forvejen. Det sidste, man ønsker, er at være en belastning for systemet, siger René Dall Qvist Rasmussen.

Hos Soldaterlegatet, hvor der er uddelt over en halv million kroner til psykologbehandling, oplever sekretariatschef Ann-Christina H. Salquist, at de mange ansøgninger om hjælp til psykologbehandling kommer fra tidligere ansatte ved Forsvaret.

- Det er primært mennesker, der af den ene eller anden årsag, har fået opbygget en modvilje over for forsvaret, og som ikke ønsker at modtage mere hjælp fra den side, siger Ann-Christina H. Salquist.

Hos Hærens Regimenter er Iben Laursen Kjærgaard kun stødt på én ud af 24

indstillinger, der søgte om hjælp på grund af psykiske årsager. Resten var indstillet på baggrund af fysiske skader eller en særlig indsats.

Også hjælp til dem derhjemme Både Soldaterlegatet og STSOP kan søges af efterladte og pårørende til udsendte soldater. Det benyttede ti procent af ansøgerne til Soldaterlegatet sig af.

Det er i følge Ann-Christina H. Salquist helt i tråd med fondens politik om også at hjælpe pårørende til soldater.

- De uddelte legater hjælper også de pårørende til at komme videre med tilværelsen efter endt udsendelse, og er – i mange tilfælde – en hårdt tiltrængt håndsrækning, siger Ann-Christina H. Salquist.

STSOP har også fokus på en anden gruppe af soldater, når de vælger, hvem der skal have støtte.

- Der er faktisk også nogle af de soldater, der arbejder herhjemme, som kommer til skade og får brug for lidt ekstra opbakning ud over den samfundet og forsvaret tilbyder. Tit bliver de, der er kommet til skade herhjemme, sat på et B-hold, der ikke får samme hjælp, som dem, der er kommet til skade på en international mission, siger René Dall Qvist Rasmussen.