HRN_02_2009 by Hæren

Hæren Nr. 2 | 2009 | 19. Årgang

Side 12

Taktisk indsættelse hos Jægerkorpset Forsvarsudvalget gæstede specialstyrken nord for Limfjorden.

Side 6

Ild og bevægelse – mere end god latin Ildstøtte er en forudsætning for manøvren. Ved ikke at anvende denne doktrin binder man sig fast til en udmattelseskamp og nedslidning.

Indhold

Side 4

Fører blandt kammerater................... side

Ild og bevægelse.................................. side

Mød Simon som både er gruppeførens højre hånd samt infanterist og ligemand med sine kammerater – mere end god latin

– Manøvrekrig eller nedslidning

Overblik fra luften............................... side 10 Det lille førerløse fly Raven har i flere tilfælde kunnet overtage observationsopgaver fra soldater på jorden.

Forsvarsudvalget taktisk indsat hos Jægerkorpset..................... side 12

Side 10

DANCON KFOR ti år efter................... side 14

Status er, at Kosovo er blevet selvstændigt, men serberne anerkender stadig ikke Pristinas autoritet

Kort nyt................................................ side 17 De bedste officerer............................. side 18

Fokus på de mange forbedringer i den nye officersuddannelse

Side 14

De generelle føringsmæssige kompetencer skal helt i top............... side 20 Hæren hjælper flyversergenter.......... side 22

Hærens 2. brigade hjælper flyvevåbnet

På rette hylde...................................... side 24 Vi besøger Forsvarets Depot og Distribution (FDD)

Hvad skal vi dog med soldaterforeninger...................... side 26 Den første måned sov jeg ikke godt. side 28

Mød Lisbeths, hvis søn var på ISAF hold 6

Side 22

Side 18

Nye bøger............................................. side 30 Soldaterlegatet.................................... side 32

– har allerede uddelt halvanden million kroner

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Major Poul-Erik E. Andersen Tlf. 97 10 15 50 tast 7031 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7034

Hæren nr. 2 | 2009

Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr. Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Layout | produktion GB Grafisk

Foto

ISSN 1902-5734

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer seks gang årligt - oplag 20.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Tryk CS Grafisk

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Hæren

LEDER

”Hæren uddanner styrker, der vil vinde!” To skribenter giver i dette nummer af Hæren udtryk for bekymring over den samlede kapacitet (og dermed i nogen grad også kvalitet), som et kommende forsvarsforlig vil kunne efterlade hæren med. Kvalitet er på sin vis det samme som sikkerhed for vore soldater, der kæmper en til tider hård og beskidt kamp i Afghanistan. De har krav på det bedste for at sikre deres egen overlevelse i form af de nødvendige midler i værktøjskassen. Et forsvarsforlig, der bygger på erfaringer frem for visioner, er allerede forældet. Den ene af de to skribenter udtrykker det på den måde, at forsvaret risikerer at blive dimensioneret til ”the war” og ikke til ”a war”. Altså at man går efter det, der er „netop tilstrækkeligt” til en forhåndenværende opgave, men ikke til en eventuelt kommende konflikt med et helt andet indhold. Erfaringer fra de senere år viser med al ønskelig tydelighed, at ”netop tilstrækkeligt” lige netop ikke er tilstrækkeligt. Kort og godt: Man er ved at smide nogle af de nødvendige værktøjer over bord for at tilpasse forsvaret til en situation, som kan håndteres her og nu, men ikke til en fremtidig opgave. Hvis man fjerner for eksempel artilleriet eller nedjusterer antallet af kampvogne og infanterikampkøretøjer til en utilstrækkeligt størrelse berøves hæren de nødvendige forudsætninger for at kunne manøvrere under anvendelse af ild og bevægelse. Ild og bevægelse er mere end god latin, hedder det i den ene artikel. Det er et udsagn, der ikke kan diskuteres, og som flere hundrede danske soldater vil skrive under på efter at være reddet ud af en suppedas af artilleri eller mortérild, kampvognskanoner eller ved hjælp af fly eller helikoptere. Beviserne findes i de beretninger, soldaterne sender hjem efter at have været i træfning, hvor

”det var beroligende at have de britiske kanoner stående klar til at bekæmpe taleban”. Her praktiseres ild og bevægelse i praksis. Til gavn for danske soldaters sikkerhed. Er der mon nogen, der for alvor kan have noget imod det? I Hærens Mission, Vision og Strategi hedder det flot: Hæren udvikler, leverer og indsætter relevante landstyrker, der vil vinde! I nogles øren lyder det måske nok lidt svulstigt og som et pænt uddrag af generalens skåltale til veteranerne (der jo ikke kan huske andet end ”de gode gamle dage”). Men tager man udsagnet for pålydende og ønsker at sætte handling bag ordene, så må det også være slut med at fjerne det ene stykke værktøj efter det andet fra soldatens værktøjskasse. Det svarer vel nogenlunde til, at man fjerner saven fra en tømrer. Så må han slå sine træpinde over med en hammer eller noget andet fra kassen. Det kan sikkert godt lade sig gøre, men det bliver helt sikkert ikke pænt at se på, og det vil aldrig få nogen kvalitetspris. -milobs. PS! Læs de to artikler, som denne kommentar bygger på: Ild og bevægelse – mere end god latin (side 6). Manøvrekrig eller nedslidning (side 8).

Hæren nr. 2 | 2009

Gruppeførens højre hånd samt infantarist og ligemand med sine kammerater

Fører blandt kammerater

Mange danskere ville have godt af at få lagt noget ansvar på skuldrene. Og jo tidligere i livet, jo bedre, mener Simon.

Flere mennesker kunne nok have godt af at få en portion ansvar serveret, mener Simon. Han er udsendt med Charlie-kompagniet på hold 7 i Helmand, Afghanistan, hvor han bor i Armadillolejren i den nordlige del af det danske ansvarsområde. Til daglig har han to hatte på: Gruppeførerens højre hånd samt infanterist og ligemand med sine kammerater

Hæren nr. 2 | 2009

Af Nikolaj Lindberg, delingsfører 1. deling, Charlie-kompagniet Simon står bag ved et af de tre pansrede køretøjer og kontrollerer sine kammeraters pakning og klargøring til kamp. Stemningen er afslappet, men hans overblik over situationen og styring af pakningen er ikke til diskussion. Simon er ”Gevær 1” og næstkommanderende i første delings tredje gruppe. Til daglig er det hans opgave at have to hatte på. Det ene øjeblik som sergentens højrehånd og gruppens næstkommanderende og det næste som infanterist og ligemand med sine kammerater. Pakning og klargøring af køretøjerne er overstået, og Simon børster støv væk fra sit gevær under den efterfølgende vedligeholdelse. Han stopper kun lige længe nok til at tage cigaretten ud af mundvigen og slå asken af, inden den drysser ned over våbnet. Fjernsynet i 1. delings fællesrum tordner høj musik ud i rummet fra den polske musikkanal Viva. De fleste af delingens

soldater kan efterhånden synge med på sange, de ikke forstår et ord af. Sådan er det, når man ikke har så mange kanaler til rådighed. ”10 minutter,” råber gruppeføreren, da han går gennem rummet. Simon afslutter sin vedligeholdelse, slukker smøgen og rejser sig for at give sin sergent en hånd med kontrollen. Fra rekrut til Geværskytte 1 Simon begyndte som soldat i foråret 2008. Værnepligten forrettede han i Slagelse, i 2. HBU-kompagni (Hærens Basis Uddannelse). Overvejelserne om at blive professionel soldat tog til i intensitet, efterhånden som værnepligten nærmede sig sin afslutning, og der blev skruet op for hvervekampagnen til Hærens Reaktionsstyrker. Simon endte med at skrive kontrakt og var allerede faldet i snak med både en gruppefører og delingsføreren for 1. deling, der lovede ham, at han kunne komme til at arbejde for dem under udsendelsen til Afghanistan. Simon syntes godt om dem begge, og

nne have godt u k er d e, m m je h er Der er mange d portion ansvar! en et er rv se få at af sagde ja tak til tilbuddet. Efter mindre end en måned som reaktionsstyrkesoldat – og ikke mindst på baggrund af hans udtalelser fra værnepligtstiden – havde han demonstreret både færdigheder og overblik nok til, at sergenten indstillede ham til virket som Geværskytte 1 i 3. gruppe. ”Gevær 1”, som det kaldes i daglig tale, bestrider funktionen som gruppens næstkommanderende og sergentens højrehånd. Når sergenten ikke er til stede, er det ham, der har kommandoen over sine kollegaer. I Simons tilfælde er det en særlig udfordring, da 3. gruppe har flere rutinerede soldater med udsendelser bag sig i modsætning til Simon, der selv er førstegangsudsendt. -Bare ham med radioen Kim fra 3. gruppe har været i Irak to gange, inden han tog med til Afghanistan. Han overhører min samtale med Simon, da vi snakker om forholdet mellem førerrollen og kammeratrollen. Han bryder ind med en kommentar om, at Simon ofte bare er ”ham med radioen”, og hans funktion i Green Zone kan løses ved en smule koordination og videreformidling af signaler fra gruppe- og delingsføreren. - Og så bærer du jo ikke på en skid i modsætning til os andre, griner han. Simon løfter højre arm og strækker midterste finger, mens han selv griner tilbage. - Det er måske ikke helt løgn, siger Simon selv, da Kim har afsluttet sine flabetheder og er gået igen. Han tilføjer: - Hvis sergenten og delingsføreren gør deres arbejde ordentligt, er min funktion primært at koordinere tre mænds arbejde, piske resten af drengene til at huske deres enkeltmandsfærdigheder og så ellers videreformidle ordrer oppefra. Jeg har mest travlt, hvis sergenten ikke er der, eller hvis vi forbereder til patrulje hjemme i Armadillo. Når drengene er professionelle, er mit arbejde til at overse. Når de er trætte, sultne eller utilfredse er det en

herreopgave at være indpiskeren. Faktisk er en af mine fornemste opgaver at være med til at holde den gode stemning, simpelthen fordi drengene arbejder mere effektivt, når humøret er højt. Panser eller panserinfanterist? Simon er selv 27 år, hvilket han mener hjælper på respekten mellem ham og hans kollegaer. - Hvis en 20-årig havde befalingsretten uden en sergentuddannelse eller udsendelse bag sig, ville det nok være mere besværligt at få en flok rutinerede tropper til at følge ordrer. Men jeg har ikke problemer med dem. De forstår godt måden, systemet er stykket sammen på, og det faktum, at de har udsendelser bag sig, betyder mange gange, at de er bedre til at affinde sig med omstændighederne. Amerikanerne siger: “When the going gets tough, the tough gets going.” Det gør sig helt klar gældende i tredje gruppes tilfælde, fastslår Simon. Da jeg spørger, hvorfor Simon valgte militæret, svarer han, at valget stod mellem politimand eller soldat. Han overvejer stadig, om han skal vælge en militær karriere eller politiskolen. Drømmen om at blive sergent og officer trækker, men det samme gør patruljevognene omkring Station City. - Helt ærligt, så har jeg ikke besluttet mig endnu, siger han. - Jeg valgte med vilje at lade mig udsende til Afghanistan og ikke Kosovo. Det at være kriger og drage ud for at kæmpe er jo den virkelighed, de fleste danske soldater forholder sig til nu om dage. Den tid, hvor vi øvede os for øvelsernes skyld, er overstået, og Danmark er blevet en nation med et seriøst militært engagement. Det er der mange derhjemme, der ikke har forstået endnu. De erfaringer, man gør sig hernede, kan man ikke få andre steder. Det ville jeg have med, inden jeg traf mit karrierevalg, forklarer Simon.

Det civile og det militære Simon mener, at der er forskel på hans personlighed, når han er i og ude af uniformen. Når han er i civilt, får det indflydelse på ham, at han kun har ansvaret for sig selv, og han bliver naturligt lidt doven. I uniformen har han et ansvar for kammeraterne samt sit professionelle virke at tage hensyn til, og så går han helt naturligt en ekstra mil for at have orden på sig selv, sine stumper og kammeraterne. - Jeg tror egentlig ikke, det er så unaturligt, men det er bare mærkeligt, at det forholder sig sådan. Flere mennesker kunne nok have godt af at få en portion ansvar serveret. Jeg kigger på Simon, da han siger den sidste sætning, og det falder mig ind, hvor rigtigt hans udsagn er. Flere mennesker i alle aldre kunne nok have godt af en tur til Afghanistan for at se livet i et andet perspektiv. Simon er ikke den eneste unge mand, der har godt af at påtage sig en ansvar, der er større end det, de fleste normale mennesker nogensinde når at tage på sig; ansvaret for kollegaer når det handler om liv eller død. Simon er på sin side ligemand med de øvrige i gruppen, men han er altså også næstkommanderende, selv om nogle af hans kammerater lidt flabet kalder ham ”ham med radioen.”

Hæren nr. 2 | 2009

Ild og

BEVÆGELSE

e s l e g æ v Ild og be n i t a l d o g d n e e r e –m markant de ig s t re d n æ har rav danske hær tillet store k s n e r a d h r n fo ta e is rn fghan Opgave ellet og til e i Irak og A ri rn te e a v a m g l p ti , O n else senere år. v til uddann ra k r e d n ru e til hæren, h d. lmindelighe a l a i e rn te solda

Af Christian Lippert, major, Forsvarsakademiet De færreste vil vel være uenig i, at hæren leverer varen. På få år har hæren skullet omstille sig fra at være dimensioneret til nationalt forsvar til at løse vanskelige kampopgaver i Afghanistan. I denne omstilling har erfaringerne fra Balkan uden tvivl været vigtige. Både soldaterne og organisationen bag missionerne er blevet mere professionelle. Men har der måske også været indbygget fejlindlæring, som vi ikke har været tilstrækkelig opmærksomme på? Mange taler om risikoen ved at dimensionere sin hær til ”the war” i stedet for ”a war”. Altså at vi lader vores erfaringer fra den aktuelle mission danne skole for, hvordan vi også løser opgaverne fremover. Det er min opfattelse, at hæren gjorde det godt i Bosnien, ligesom vi i disse år yder en fremragende indsats i Kosovo.

Hæren nr. 2 | 2009

Men har opgavernes karakteristika gjort, at vi har glemt grundprincippet om ild og bevægelse? Opgaverne og udfordringerne i Afghanistan er jo væsentlig anderledes, end opgaverne er i Kosovo – og opgaverne var i Bosnien. Behovet for at kunne understøtte infanteristernes manøvre med ildstøtte var ikke udtalt for SFOR i Bosnien. Man løste opgaverne fint uden indirekte skydende våben. Erfaringerne fra den aktuelle mission i Kosovo peger vel heller ikke på behov for ildstøtte til at frigøre bundne enheder. Men har det fået lov til at være en sovepude for artilleriet?

• Vi råder over et våbensystem, der er i stand til at levere sikker, hurtig og præcis ildstøtte. Med stor fleksibilitet kan vi støtte infanteristerne over lange afstande

både i dagslys og i mørke uanset vejret. Vi råder over moderne ammunition, der både kan reducere risikoen for collateral damage (utilsigtet våbenvirkning) og tilpasses den måltype, vi ønsker at bekæmpe. Indrømmet, vores pjecesystem er af ældre dato og uegnet til en mobil kamp. Men netop forholdende i det sydlige Afghanistan betyder, at vores pjecesystem fra de etablerede lejre kan yde den nødvendige støtte. Skytsbesætningerne bliver – modsat infanteristerne – ikke direkte konfronteret med modstanderen. Men det danske artilleri er ikke til stede i Afghanistan, uagtet at ildstøtten er en væsentlig forudsætning for manøvren. Jeg husker fra min tid på officersgrunduddannelse, at læreren i signaltjeneste startede sin allerførste lektion med en slide med budskabet: ”No communication – no operation!” Budskabet var i al sin enkelthed ikke til

Ild og

BEVÆGELSE

at tage fejl af. Læreren behøvede egentlig ikke at argumentere yderligere for vigtigheden af sit fag.

• I taktiktimerne lærte vi om vigtigheden af ild og bevægelse. Vi lærte om behovet for at understøtte infanteriets manøvre med ildstøtte. Et helt grundlæggende princip i landstyrkers krigsførelse. I Feltreglement 1 er der to virkemidler, som går igen i både angrebskamp, henholdende kamp og forsvarskamp: ILD og BEVÆGELSE. Princippet om ild og bevægelse er ikke alene god latin, det er også helt grundlæggende doktrin. Men et princip vi i artilleriet måske har været ved at glemme. Vores hårdt kæmpende (i ordets bogstaveligste forstand) soldater i Afghanistan har mindet os om, hvad vi faktisk hele tiden har vidst: Ild og bevægelse er indbyrdes forbundet. Ildstøtten er en forudsætning for manøvren.

Vores artilleri kan helt enkelt give soldaterne på jorden en garanti for fleksibel støtte. I forbindelse med artilleriets chefseminar i januar hørte jeg et spændende foredrag ved batterichefen i Helmand. Således er jeg naturligvis klar over, at danske artillerister yder en stor indsats i Afghanistan, hvor de indgår som en vigtig del af kampgruppen. Men alligevel synes jeg, at det er på sin plads, at vi i artilleriet overvejer, om det ikke er relevant at bidrage med pjecer. End ikke den bedste planlægning kan overgå svineheld. Som nævnt er vores aktuelle pjecesystermer (M109 A3) ikke de mest moderne og tidssvarende. Men karakteren af kampene i Helmand gør, at pjecerne i kraft af deres lange rækkevidde og fleksible ammunition reelt kan yde et betydeligt og helt relevant bidrag til den danske styrke. Og soldaterne har vel krav på al den støtte (ildstøtte), de kan få. Er det ikke på tide, at vi i artilleriet tager vores del af ansvaret?

rkemidler, vi to er d er 1 t en I Feltreglem e angrebskamp, som går igen i båd rsvarskamp: fo g o p am k e d en henhold LSE. ILD og BEVÆGE

Ildstøtte er afgørende for, at soldater på jorden kan bevæge sig i nogenlunde sikkerhed. I Afghanistan støttes danskerne primært af britisk artilleri.

Hæren nr. 2 | 2009

Ild og

BEVÆGELSE

Manøvrekrig eller nedslidning?

agn ofte uds r e r ø h n : Ma and som lm e H i e fra fører mper én æ k d e n i ng v to ”Hver ga kker der u d , r e ig r at Talebank der nok, y t e b t e D nye op!” ampen i k e d in v n øge vi ikke ka d at fors e v d n a Helm fjenden! e d li s d e at n

Eigil Schjønning, oberst, chef for Hærens Kampskole Under 1. Verdenskrig valgte den tyske general Falkenhayn en taktik, hvor han ved at angribe og tage ét, for franskmændene, helt afgørende punkt, ville tvinge dem til at bruge alle deres ressourcer på at vinde dette tilbage. Det valgte punkt var Verdun. Verdun har siden været synonym med nedslidningstaktik i ekstrem

Hæren nr. 2 | 2009

Danske artilleripjecer af typen M109 er ved at være slidte i bevægeapparatet, men skyder stadig meget langt og præcist.

form. I løbet af ni måneder mistede de to krigsførende parter næsten 800.000 mand i kampene om ganske få kvadratkilometer, og kampene førte vel at mærke ikke til en afgørelse. Tysk krigsførelse under den 2. Verdenskrig, personificeret ved von Manstein, Guderian og Rommel, var derimod manøvrebaseret og ofte kendetegnet ved egne manøvrer, der bragte fjenden i en situation, hvor han enten opgav kampen eller i alt fald fik utroligt dårlige muligheder for at videreføre den. Dansk politi har lært af deres erfaringer og har været gennem den samme udvikling. I 1992 efter afstemningen om Maastrichttraktaten oplevede politiet deres ”Verdun” i kampene omkring Sankt Hans Torv og ved deres afgivelse af mere end 100 skud ind i og over en aggressiv menneskemængde.

I 2007 anholdt politiet i stedet potentielle modstandere i natlige aktioner forud for en egentlig rydning af Ungdomshuset, og der blev kun få kampe. Selve konfrontationerne i gaderne er heller ikke længere præget af massive opbud af politi, der blokerer og slås med demonstranter. Det er derimod oftest mindre mobile enheder, der infiltrerer, omgår og udmanøvrerer demonstranterne for at umuliggøre den store konfrontation. Det er manøvrebaseret indsættelse! Krigs- eller fredstaktik Alle danske officerer er uddannet til at anvende en manøvrebaseret taktik. Vores bataljons-, kompagni- og delingsreglementer er alle præget af en manøvrebaseret tilgang. Danske førere er således helt på det rene med, at kommer vi i regulær krig mod

Ild og

BEVÆGELSE

en regulær modstander, så skal kampene vindes ved aggressiv, manøvrebaseret indsættelse. Men er vi i stand til at overføre denne indsættelsesform til de Fredsstøttende Operationer? Taktik er ikke eksakt videnskab, men hvis bataljonen i Kosovo baserer sin imødegåelse af en skærpet situation ved at planlægge på en konfrontation med en menneskemængde omkring broen i Mitrovica, så har bataljonen valgt at kæmpe på fjendens betingelser, hvor han er stærkest, og det er samtidig en kamp, der næppe kan vindes. Jeg siger ikke, at det er sådan, det foregår, men bataljonens taktik ville i så fald være baseret på nedslidning! Hvis, på tilsvarende vis, bataljonen i Helmand ender i et operationsmønster, hvor enhederne i hovedsagen gennemfører patruljer, der ender i baghold kombineret med en minetrussel, og som udløser en ildkamp efterfulgt af tung ild, fly og endelig en frigørelse og tilbagegang, så er bataljonen blevet trukket ind i en kamp på fjendens betingelser, en kamp

hvor fjenden er stærkest og en kamp, der næppe kan vindes. Jeg siger ikke, det er sådan, men bataljonens taktik ville i så fald være baseret på nedslidning! Indsættelse i Fredsstøttende Operationer bør være manøvrebaseret. Uanset indsættelsesniveau, om det er deling, kompagni eller bataljon, så skal vi analysere os frem til, hvordan vi ved offensiv tilgang, egne aggressive manøvrer og uventet anvendelse af egne midler kan bringe fjenden ud af balance, vinde de enkelte træfninger og nå det endelige mål med operationen med færrest mulige egne tab. Vi skal fortsætte med at uddanne os i vores fremragende taktik, teknik og procedurer, som fremgår af reglementerne. Men vi skal passe på med, at vi ikke

bliver forudsigelige og dermed fanget i let genkendelige operationsmønstre. Vi skal turde være offensive også efter det første møde med fjenden. Vi skal turde anvende vores kampvogne og andre pansrede køretøjer i bevægeterrænet. Vi skal turde anvende vores ildstøttemidler mod fjendtlige til- og afgangsveje for at forhindre ham i at trække sig ud af kampen. Vi skal tænke ud af boksen. På alle niveauer skal vi anvende indflydelsesoperationer, civilt-militært samarbejde og andet for at udmanøvrere fjenden. Herved bliver vi manøvrebaserede, vi bliver uforudsigelige, og vi bliver rigtig farlige for fjenden – og det er jo derfor, vi er indsat!

rene med, et d å p t el h er re Danske føre g mod en regulær ri k r læ u g re i vi er at komm es ved aggressiv, d n vi e en p am k al modstander, så sk dsættelse. manøvrebaseret in

Kontakt hæren Hærens Operative Kommando (HOK)

Tlf. 9962 4970

www.hok.dk /hok@mil.dk

HOK Telefonavis

Tlf. 7010 1071

DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsflyvninger m.m.

Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden findes oplysninger om samtlige missioner, hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt oplysninger om rotationsflyvninger.

www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning (Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien (De Blå Baretter)

Tlf. 8060 8030

www.80608030.dk

Familienetværket / pårørende. (Hærens Konstabel- og Korporalforening)

Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden.

www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte

Henvendelse til tjenestestedets infirmeri

Gejstlig støtte

Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst

Hæren nr. 2 | 2009

Det lille førerløse fly Raven

Overblik fra luften Det lille førerløse fly Raven har i flere tilfælde kunnet overtage observationsopgaver fra soldater på jorden og dermed bidraget væsentligt til disses sikkerhed Af F. V. Olstrøm, kaptajn og D. S. Andersen, seniorsergent Hærens Ildstøtteskole ”Raven, vi har en deling i kontakt med Taleban omkring GD 3-1, hvornår kan I være på plads og give mig et overblik?” ”Vi kan være der om tre minutter med 45 minutters rådig flyvetid!” Sådan har starten på en Raven mission i Afghanistan efterhånden lydt mange gange… Siden februar har Raven fløjet til støtte for vores soldater i Afghanistan, hvor den er en stor hjælp til mange forskellige opgaver og operationer. Først vil vi lige kommentere de to udtryk, som vi vil støde på flere gange: UAV (Unmanned Aerial Vehicle) og UAS (Unmanned Aerial System). UAS er et samlet system bestående af et eller flere fly (UAV), en Ground Control Station/ unit (GCS eller GCU), en sende-/ modtagekapacitet og et antal reservedele – UAV er således den flyvende del af et

UAS, uanset om det er Raven, Predator eller andre systemer, der tales om. Forsvaret har foreløbig købt ni miniUAS til afprøvning i Danmark og Afghanistan. Valget faldt på den amerikanske RAVEN B (RQ-11b). Systemet Raven B, der er et fastvinget fly, har en rækkevidde på minimum ti kilometer og en flyvetid på 60 til 90 minutter alt efter vejr/vind-forhold. UAV er udstyret med et fremad- og siderettet dagslyskamera med mulighed for at udskifte kameranæsen og sætte et IR-kamera i. Raven B er elektrisk drevet, og et komplet system består af tre UAV, en GCU, en labtop, en reservedelspakke samt en batterilader. Selve UAV vejer cirka to kg, og systemet kan over kortere afstande og pakket i rygsække transporteres af to mand. Anvendelse i ISAF Raven er en stor succes i Afghanistan. Den er tildelt Danish Battle Group (DABG), som tildeler systemet videre til underafdelingen, så kompagnichefen kan få støtte til sin Situational Awareness (SA). Raven er primært beregnet til kompagniniveauet og har i denne forbindelse løst mange opgaver. Det omfatter rekognoscering for patruljer, ingeniørrekognoscering, overvågning af bygninger og personer, påkald og ledelse af ildstøtte (herunder fly), Battle Damage Assessment og meget andet.

Raven har også været anvendt til støtte under den såkaldte 2. Muhammedkrise. Der var rygter om en begyndende demonstration i Gereshk by, og i stedet for at sende danske soldater ind i byen og eventuelt eskalere situationen blev Raven anvendt. Raven kunne således afkræfte rygterne. Der var ingen demonstration under opbygning. Der har også været eksempler på, at Raven har reddet menneskeliv. I forbindelse med en stor operation i foråret 2008 var danske enheder klar til at skyde på formodede taleban-oprørere omkring en compound (beboelsesområde ofte med en lermur omkring). Raven var i området og kunne konstatere, at der var kvinder og børn i den nærmeste compound, og det, der på lang afstand lignede taleban-oprørere, var afghanske og britiske soldater. At vi kunne informere kompagnichefen om dette, reddede helt sikkert disse menneskers liv, siger seniorsergent Danny Andersen, der var operatør under den pågældende mission på et af de første UAS-hold i Afghanistan. Skaffer ”normalbilleder” Andre eksempler på Ravens anvendelse er Pattern-Of-Life (”normalbillede”), hvor et område overvåges gennem længere tid for at vise, hvordan dagligdagen ser ud, når der ikke er fare på færde. Derefter kan kompagnichefen, patruljeføreren el-

ler hvem der har behovet, informeres om afvigelser fra normalbilledet og dermed give soldaten på jorden et fingerpeg om, hvad der venter forude. Derudover har Raven været med til at nedkæmpe en taleban mortér. Det skete, da mortéren begyndte at beskyde en patruljebase, hvorefter en artilleripejleradar kunne fortælle cirka, hvorfra der blev skudt. Raven fløj ud på stedet, og på baggrund af de billeder, Raven kunne levere, blev mortéren beskudt med egne mortérer, artilleri og til sidst en kamphelikopter, hvorved mortéren blev ødelagt, og minimum en taleban-oprører blev dræbt. Raven har i forbindelse med Troops-InContact (TIC = soldater i kamp med taleban) kunnet give kompagnichefen de informationer, han skulle bruge for at træffe de rigtige foranstaltninger. Blandt andet har Raven kunnet informere om talebans gruppering og bevægelser, så kompagniet i tide har kunnet reagere på talebans forsøg på omgåelse. Indsættelse af systemet kræver, ligesom anvendelse af artilleri, mortérer og fly, koordination af luftrummet. Det betyder,

at UAS indsættes i Restricted Operations Zones (ROZ = kontrolleret luftrum) jævnfør de eksisterende regler, hvilket ikke giver bekymringer, da artilleriet altid har koordineret dette. God, men… Er der da ingen problemer med systemet? Jo, nogle er der da. For det første kan Raven ”kun” flyve i 60 til 90 minutter alt efter vejr og vind. Det er ikke lang tid, når en TIC kan vare flere/mange timer, hvorfor kompagnichefen ikke kan have Raven til rådighed kontinuerligt. Dette afhjælpes i nogen grad af den hurtige indsættelse – for eksempel har Raven under en syv timers mission kun været på jorden i 8½ minut sammenlagt. Dette kan kun lade sig gøre med rutinerede og fremsynede operatører. Dernæst er Raven udstyret med enten dagslyskamera eller natkamera, hvilket betyder, at operatørerne skal skifte næse hvis der skal leveres termiske billeder. Dette besværliggør til dels anvendelsen i dagslys, hvor det i perioder kan være lettere at finde personer med natkame-

yskamera sl g a d n te n e d e tm skal skiftes r e d Raven er udstyre t a r, e d ty e b , hvilket eller natkamera ke billeder. is rm te s re e v le l a næse hvis der sk

raet for så at skifte til dagkameraet for at identificere, hvad der kigges på. Et tredje problem er, at vejr og vind i Afghanistan er særdeles hårde ved systemet, hvorfor der går en del UAV i stykker. Raven B har en forventet levetid på 200 missioner pr. UAV, hvilket giver cirka 600 missioner pr. UAS (tre UAS pr. UAV-hold). Men idet der i Afghanistan flyves væsentlig mere end først påregnet, samt at miljøet er noget hårdere end i Danmark, slides materiellet tilsvarende hurtigere. Det har betydet, at der til tider er få systemer til rådighed til løsning af de mange opgaver, noget der arbejdes meget på at forbedre. Som nævnt i starten af artiklen er Raven en stor succes i Afghanistan, og kigger vi i krystalkuglen, peger resultatet af troppeforsøget i én retning. Der er behov for Raven eller tilsvarende til støtte for danske soldater i internationale missioner. Spørgsmålet er så hvilken størrelse og med hvilken flyvetid. Udviklingen har bragt os langt videre siden udviklingen af Raven, og der eksisterer allerede seriøse kandidater til at overtage posten som den foretrukne UAS, siger kaptajn Flemming Olstrøm, der er ansvarlig for troppeforsøget.

Raven kan håndteres af en launcher, der i realiteten bare kaster flyet op i luften, og en operatør, der styrer og moniterer flyets kameraer.

Hæren nr. 2 | 2009

agn! Syn for s et gerkorps Jæ d a v h af Det var, dlemmer e m r o f e æservered da det g , t e lg a v ud r Forsvars n nord fo e k r y t ls ecia sen stede sp en Esper r ø S . n e Limfjord kontrakt e n g e t le (DF) vil r pset efte med kor velse! dén ople

Forsvarsudvalget taktisk indsat hos Jægerkorpset Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK ”Brølet fra de fire store Hercules-motorer med godt 18.000 hestekræfter var så gennemtrængende, at det føltes, som om ørepropperne mødtes midt inde i kraniet. Stigningen var voldsom men kort, og efter et herresving ned mod Limfjorden gik det ellers af sted i det mere end 35 tons tunge transportfly på en såkaldt ”taktisk indsættelse” af Special Operation Forces” (SOF). Turen gik hen over Vendsyssel, ned i lavninger, hen over højspændingsledninger og forbi master og skorstene for at slutte langs Limfjordens blå vand hen mod Flyvestation Aalborg. Det var både sikkert og lovligt nok, meddelte en fra Jægerkorpset, der ikke, som vi andre, havde besvær med at holde balancen uden noget at gribe fat i. På ”finalen” (indflyvning før landing) fik vi igen lidt overhøjde, men det var vist kun for, at piloten kunne få plads til den vinge, der lå nærmest jorden i et gevaldigt drej. Knap havde hjulene taget jorden, før propellerne blev reverseret (vendte luftstrømmen til bremseeffekt), og hjulbremserne blev hugget i.

Hæren nr. 2 | 2009

Det er noget, der virker. Jeg har godt nok mange gange siddet ved siden af oberst og MF Jens Chr. Lund. Men det var dog første gang, jeg har siddet på skødet af ham!” Ønskede orientering Disse begivenheder fandt sted på et tidspunkt i marts, da Forsvarsudvalget stadig var i ”tænke-mode” vedrørende det kommende forsvarsforlig. Nogle af udvalgets medlemmer havde ønsket at få et klarere indblik i, hvad Jægerkorpset egentlig kan og ikke mindst, hvorfor det ikke har været anvendt mere aktivt i de internationale operationer, end tilfældet har været siden 2002-2003. Den første del gav jægernes taktiske demonstration et særdeles overbevisende eksempel på. Den taktiske flyvning blev nemlig fulgt af en lige så taktisk, men noget kortere tur, i en af flyvevåbnets EH-101 Merlin helikoptere, hvorfra udvalgsmedlemmerne overværede, at to finskytter ”fastropede” ned på jorden til deres helt camouflerede ildstillinger. Hermed viste jægere og flyvere desuden, at de i disse situationer arbejder hamrende godt sammen. Indsættelsen blev afsluttet med befrielse af et par gidsler, som udvalgsmedlem-

merne overværede ”på nærmeste hold”. Den anden del – den om de manglende indsættelser – blev besvaret i en forudgående briefing ved korpsets chef, oberstløjtnant Michael Hyldgaard. Brug os Hyldgaards briefing blev koncentreret om at vise og bevise hvilke opgaver, politikerne kan stille til korpset, enten i egen ramme, sammen med DANCON ISAF (Den danske kampgruppe i Afghanistan), i en overordnet ISAF-ramme, som en del af en større SOF-styrke, eller måske noget helt andet nationalt. - Folketingsbeslutning B24 af 9. december 2008 giver en ny unik situation. Det er en politisk hensigtserklæring om at kunne anvende Jægerkorpsets kapaciteter til blandt andet at indfri de politiske målsætninger i Afghanistan, sagde Michael Hyldgaard. - Der skal naturligvis eksistere et operativt behov for en konkret anvendelse, ligesom der skal kunne disponeres inden for det fastsatte styrketal og den rådige økonomi. Men Jægerkorpset er en afgørende operativ kapacitet, der situationsbestemt kan gøre en forskel i det internationale engagement.

Forsvarsudvalget

INDSAT

Søren Espersen, Dansk Folkeparti

Marion Pedersen, Venstre

Jens Chr. Lund, Socialdemokraterne

Endelig pegede Michael Hyldgaard på den effekt på hvervning til korpset, der ligger i, at det rent faktisk bliver brugt til de opgaver, det er allerbedst til: At finde og uskadeliggøre de talebanere, der i skjul planlægger og beordrer menige taleban-

krigere til at sprede død og ødelæggelse blandt dets eget folk. Søren Espersen fra Dansk Folkeparti ville gerne vide, hvorfor korpset så ikke allerede var indsat?

- Mig bekendt har vi politikere ikke på noget tidspunkt sagt nej til en sådan indsats! Men det kan jo være, at der er nogen, der har glemt at spørge, konkluderede DF-politikeren.

Søren Espersen,

, Marion Pedersen

Jens Chr. Lund,

Dansk Folkeparti:

- Det her er et fantastisk korps, som Danmark kan være umådelig stolt af. Vi må simpelthen have det af sted på flere missioner, og helst som en samlet enhed. Det undrer mig noget, at Forsvarskommandoen ikke har spurgt, når nu vi bliver bekendt med de mange muligheder, der ligger i korpset, men som ikke udnyttes. Fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har vi i hvert tilfælde ikke sagt nej, og jeg mener nok, at man kan finde en løsning, så en udsendelse kan holdes inden for de 750 mand, som er afsat til Afghanistan. Der er også mulighed for at for eksempel politiet kan bruge korpset, men det må ikke dræne hverken personel eller økonomi. Søren Espersen var i øvrigt så imponeret over Jægerkorpsets demonstration, at han på stedet tilbød at skrive kontrakt med korpset!

Venstre:

- Jeg har tidligere besøgt Jægerkorpset og ved nogenlunde, hvad det kan. Jeg synes dog, at der er sket en udvikling, som berettiger, at Danmark bruger disse specialister langt mere offensivt. De skal ud i den skarpe ende, hvor de kan klare de opgaver, som vore almindelige soldater ikke kan. - Vi må ikke overse det faktum, at selv hvis jægerne ”bare” støtter med uddannelse eller anden indsats blandt de almindelige soldater, så føler disse, at det giver ”mere hår på brystet” at arbejde sammen med jægerne. - Jeg er overbevist om, at der skal arbejdes på flere fronter. Vi skal have ro i de områder, der kan genopbygges, og her har vi politikere nok ikke været gode nok til at kommunikere de resultater, der er nået specielt omkring Gereshk. Men vi ved jo godt, at det er svært at få placeret en positiv historie i medierne, selv om vores indsats beviseligt hjælper.

Socialdemokraterne:

- Jeg er meget begejstret for de dejlige mennesker, der findes i Jægerkorpset og den korpsånd, de dyrker. De skylder nok sig selv at markedsføre sig noget mere over for både befolkning og politikere med, hvad de kan, ved at fortælle det, der er muligt om deres opgaver og løsninger, ellers kan de risikere at miste den folkelige opbakning. - Jægerne kan ikke undværes, men de bør bruges på det, de virkelig kan, nemlig at finde og tage sig af de ”rigtig grimme” drenge i taleban-bevægelsen. De lever helt og fuldt op til mine forventninger. - A propos markedsføring, så ville ordet ”Jæger” i denne betydning nok være blandt Danmarks tre bedste brands. Men man skal jo være et mandfolk for at kunne begå sig her, så det kan da godt være, at der skal gøres en ekstra indsats for at få de rigtige til at søge.

Hæren nr. 2 | 2009

Status i Kosovo

DANCON KFOR ti år efter Af H. H. Møller, oberst, chef for DANCON/KFOR hold 20 ”Guud – har vi stadig soldater på Balkan.” Dette udbrud møder man ofte, når man over for helt almindelige danskere nævner, at man skal gøre tjeneste ved KFOR. Andre spørger forundret, hvad vi dog fortsat laver der. ”Der er jo ro og fred – vi hører da aldrig noget.” Spørgsmålene er interessante og har til dels deres berettigelse. For der hersker rent faktisk relativt rolige tilstande i Kosovo – ikke mindst sammenlignet med kamphandlingerne ude i Afghanistan. Men dette er bestemt ikke en given tilstand, og uden Kosovo-styrkens (KFOR) tilstedeværelse, er det min klare

opfattelse, at meget ville se anderledes ud i Kosovo – og dermed også på Balkan. Så det faktum, at der ikke længere er de store overskrifter i medierne suppleret af ubehagelige billeder af dræbte og lemlæstede civile, afbrændte landsbyer og hadefulde menneskemængder, giver næring til håbet om, at vi måske står foran en succeshistorie – og dem er der desværre ret langt imellem. At vi nu har været her ti år er ved nærmere eftertanke nu ikke så skræmmende. I Afghanistan er vi på ottende år og tænk blot på FN’s tilstedeværelse rundt om i verden – og i helt særlig grad i Mellemøsten og Pakistan, hvor FN-styrker har været udstationeret gennem de sidste 60 år.

r, Status e et o er blev at Kosov n digt, me selvstæn er anerkend e n r e b r se Pristinas e k ik ig d sta autoritet

Status – lige nu Hvordan er situationen så her på ti-året for KFOR’s indtræden på scenen i Kosovo? Det mest iøjefaldende er naturligvis, at Kosovo er blevet en selvstændig stat. I skrivende stund anerkendt af cirka 57 nationer, herunder Danmark. Men med en række endog meget betydningsfulde nationer, der ikke anerkender Kosovo, heriblandt Rusland og Kina og store europæiske stater som Spanien og Grækenland, ligger der også en række vanskeligheder for den nye stat. I denne gråzone af uenighed omkring Kosovos reelle status manøvrerer Serbien

Dansk patrulje i de kolde måneder. 14

Hæren nr. 2 | 2009

dygtigt rundt, blandt andet ved at indbringe Kosovos selvstændighedserklæring for den Internationale Domstol i Haag. Den serbiske del af Kosovo anerkender således på ingen måde Pristina’s autoritet, og ethvert forsøg på at etablere institutioner som domstole, told eller sikkerhedsstrukturer, fører øjeblikkeligt til reaktioner fra kosovo-serberne. Enhver mulighed for at markere sit tilhørsforhold udnyttes til det yderste i form af flag, vimpler, graffiti, løbesedler med videre. Enhver, der kører en tur igennem den nordlige del af Kosovo, vil således ikke kunne undgå at bemærke den helt åbenlyse adskillelse af de nordlige kommuner fra resten af Kosovo. Det er i denne konfrontationszone, at problemerne vil opstå og opstår, og det er i denne zone, at det danske kontingent (DANCON) opererer. Til daglig er konfrontationen – ud over ovennævnte symboler – rimelig kontrolleret, men mistro, had og vold er til stede og lurer lige under overfladen. Risikoen for etniske sammenstød er så absolut til stede. Som i marts 2004 hvor urolighederne på ingen tid spredte sig fra Mitrovica og som en løbeild gennem det meste af Kosovo med mange dræbte og sårede til følge. Fastholder situationen Men tilbage til det nuværende DANCON, hold 20. Vi overtog den 12. februar 2009 kommandoen i vores ansvarsområde. Området er ca. 45x35 kilometer og indbefatter den primært albansk befolkede Skanderai kommune, den serbisk befolkede Zubin Potok kommune samt den vestlige del af Mitrovica, der er den største by i området, og som er etnisk meget blandet. Området er bjergrigt og med udbredte øde skovområder samt floden Ibar, der løber fra vest mod øst. Kontingentet består af en bataljon, et nationalt støtteelement, to ”liaison monitoring teams”, et dansk element ved den franske brigade samt et støtteelement til drift af Camp Olaf Rye. Bataljonen er sammensat med et stabskompagni, et mekaniseret infanteri-

Bataljonens fremskudte kommandostation.

erne i Kosovo g n ri rd fo d u g o en Opgav et man for d d en , es d le er d an er markant Afghanistan. i r ve le p o el p m se ek kompagni, en fransk spejdereskadron, en estisk deling og et militærpolitidetachement. I alt ca. 440 personer. Opgaven og udfordringerne i Kosovo er markant anderledes, end det man for eksempel oplever i Afghanistan. Vi er her for at fastholde en allerede forholdsvis sikker situation og skal således præstere en 24/7 tilstedeværelse i vores ansvarsområde for derved at opretholde et solidt indtryk af normalsituationen. Denne tilstedeværelse skaber samtidigt tryghed for de etniske minoriteter. Herudover opretholder DANCON et konstant beredskab, hvor enheder med kort varsel kan indsættes til håndtering af en hvilken som helst situation, der måtte opstå. Fra etablering af skærpet overvågning i form af patruljer og checkpoints, indsættelse i ”search- and arrest operationer”, iværksættelse af redningsoperationer samt til kontrol med større demonstrationer og uroligheder (Riot Control).

Hertil kommer løsningen af bevogtningsopgaver med en deling ved det serbisk ortodokse kloster Devic og en deling ved grænseovergangen til Serbien. Masser af muligheder for konflikt Bataljonens absolutte fokus ligger i nord, hvor den etniske skillelinje og enklaverne på hver side af denne er de potentielle ”brændpunkter”.

Det danske FALCON beredskab på øvelse.

Hæren nr. 2 | 2009

Status i Kosovo

Indtil videre er DANCON KFOR klar stadig til stede og ationen til at håndtere situ . – Come what may CRC træning med de franske styrker i Novo Selo. >>

Efter Kosovos selvstændighed er kosovoalbanernes håb om en fremtid som ”herrer under eget tag” blevet styrket, hvorimod fremtiden for det kosovoserbiske mindretal opfattes meget mere usikker og diffus. Dette kommer klart til udtryk i såvel retorik som handling, hver gang styret i Pristina eller det internationale samfund gør det mindste for at udvide deres indflydelse i den nordlige del af Kosovo. Helt aktuelt oplever vi for øjeblikket, at kosovo-albanerne vil genopføre en bebyggelse i den nordvestlige del af Mitrovica, hvilket set fra kosovo-serbisk side er på den ”forkerte” side af den etniske skillelinje. Dette vil med stor sandsynlighed blive betragtet som en aggressiv handling og få kosovo-serberne op på barrikaderne. Ligeledes opfattes det internationale samfunds støtte til indførelsen af retstilstande, herunder told- og grænsekontrol

Hæren nr. 2 | 2009

på grænsen til Serbien, som et forsøg på at påtvinge kosovo-serberne Pristinastyrets kontrol og autoritet samt støtte til at gennemtvinge en de facto adskillelse fra Serbien, hvilket allerede flere gange har ført til uroligheder, senest demonstrationer og afbrændingen af grænseposter. Endelig skal man være meget opmærksom på de store kriminelle interesser, der ligger i fraværet af told, grænsekontrol og retstilstande. KFOR tilstedeværelse påkrævet Som nævnt indledningsvis, så står vi måske på kanten af en succeshistorie. Men at der har været relativt roligt de sidste år skyldes hovedsageligt – eller måske endda alene – KFOR massive tilstedeværelse. De grundlæggende problemer med udbredt fattigdom, arbejdsløshed, manglende infrastruktur, lav økonomisk vækst samt en voldsomt udbredt kriminalitet

og sort økonomi er der endnu ikke taget afgørende hånd om. En EU-ledet opbygning af politi- og sikkerhedsstrukturer i Kosovo er i gang, og disses effektivitet vil være helt afgørende for, om og hvornår KFOR kan påbegynde en reducering og tilbagetrækning af styrker. Dog skal det erindres, at disse sikkerhedsstrukturer er 100 % kosovoalbansk dominerede, hvorfor det kosovoserbiske mindretal ikke på nogen måde accepterer dem. Om et fremtidigt Kosovo kommer til at omfatte en samlet stat med et beskyttet kosovo-serbisk mindretal, eller om en faktisk udskilning af det kosovo-serbiske nord skal gennemføres, samt hvad der måtte være mest hensigtsmæssigt og langtidsholdbart, er ikke op til mig at vurdere. Men indtil videre er DANCON KFOR stadig til stede og klar til at håndtere situationen – Come what may.

Kort

NYT

Anders Storrud fik sin egen klasse Hærens Officersskole har navngivet en klasse efter major Anders Johan Stæhr Storrud, der faldt i kamp i Afghanistan den 16. oktober 2007. Det er første gang siden 2. Verdenskrig, at en dansk officer har lagt navn til en ny klasse på Hærens Officersskole. Hold STORRUD blev navngivet ved et

officielt arrangement på Frederiksberg Slot den 22. april, hvor der blev holdt parade til ære for major Anders Storrud. Der blev blandt andre holdt tale af Anders Storruds enke, Sussie Storrud, og Niels Bundsgaard, generalmajor og chef for Hærens Operative Kommando.

NATO har fødselsdag I år har North Atlantic Treaty Organisation (NATO) 60 års jubilæum. Det bliver fejret i alle medlemslande med deltagelse af ministre, regeringschefer og militærfolk. 26 lande er medlem af NATO, og Danmark er et af de 12 lande, som har været medlem siden begyndelsen i 1949.

Hæren aflyser SIKU 2009 Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus (SIKU) bliver uden hærens deltagelse i 2009. Hvert år viser hæren og flyvevåbnet sit materiel og sine evner ved et stort årligt show på Flyvestation Karup. Her har tilskuerne set måbende til, når infanteri, helikoptere, kampvogne, jagerfly og meget mere, udfoldede sig for øjnene af dem. Men ikke i år. Hæren skal spare penge og trækker sig fra SIKU 2009.

Hæren nr. 2 | 2009

Forbedringer i

UDDANNELSE

De bedste officerer Nye toner. Større handlefrihed. Øget fokus på pædagogik. Mere konsekvens. Større forventninger til kadetterne. Der er mange forbedringer i den nye officersuddannelse Af Mads Rahbek, oberstløjtnant og chef for Officersgrunduddannelsesafdelingen på Hærens Officersskole Den modulopbyggede Grundofficersuddannelse (GRO) er opbygget af to dele (GRO1 og GRO2). De kan tages direkte i forlængelse af hinanden eller med en pause imellem, hvor officeren gør tjeneste som delingsfører herhjemme eller i missionsområderne. GRO 1 - Vi har taget det bedste Halvdelen af kadetterne på den nye uddannelse har tidligere været udsendt på mission. De militære lærere i officersgrunduddannelsesafdelingen er nøje udvalgt blandt officerer, der for nylig har gjort tjeneste i en international mission som stabsofficerer eller som taktiske førere. En væsentlig del af udviklingen under uddannelse er den individuelle lederudvikling. Der gennemføres en individuel lederudvikling af kadetterne, og en stor del af taktiklærerne har gennemgået en coaching-uddannelse, som vi udnytter for at opnå den bedste udvikling af kadetterne. HO stiller store krav Alle fag skal bestås. Det betyder, at vi stiller store krav til den enkelte kadet. Det er ikke nok at være en stjerne inden

Hæren nr. 2 | 2009

for et par områder for at kunne redde en dårlig præstation andre steder. Vi forventer en gennemsnitlig normalskoledag med cirka seks timers klasseundervisning og fire timers lektier bagefter. Til gengæld er der lange perioder med praktiske kurser ved de forskellige tjenestegrensskoler og ved Jægerkorpset som en integreret del af undervisningen. På de praktiske kurser vil kadetterne blive udviklet og udfordret på fagligheden, viljen og på fysikken. Det er en fremadskridende proces, som kulminerer med et patruljekursus ved Jægerkorpset i slutningen af uddannelsen. Udnævnelse og ansættelse Efter halvandet år på officersskolen udnævnes kadetterne til løjtnanter. De kan så vælge at færdiggøre resten af officersuddannelsen (GRO2), eller de kan tage en pause fra skolen og løse opgaver som delingsfører i international tjeneste efter en periode med geledtjeneste, et tjenestegrensspecifikt våbenkursus og tjeneste i Hærens Reaktions Uddannelse. De kan også vælge at forlade forsvaret til fordel for en civil karriere. GRO1 forventes at blive akkrediteret som en erhvervsbachelor inden for de næste år. GRO 2 Efter GRO2 kan officeren løse opgaver som almindelig delingsfører, specialde-

lingsfører, næstkommanderende kompagni i national og international tjeneste samt fungere som holdfører eller lærer på skoler. GRO2 giver adgang til en videregående officersuddannelse og en længere karriere i forsvaret og forventes at blive akkrediteret som en professionsbachelor. Det er stadig de samme principper, der gælder Det er kernekompetencen som taktisk fører og leder, der er styrende for sammensætningen og prioriteringen af uddannelsen. Det er også stadig den enkelte kadets evne til at udvikle sig fagligt og udvikle sit lederpotentiale, der er i fokus. Vi ønsker selvstændige ansvarlige og viljestærke kadetter, og det søger vi at opnå ved fortsat at udfordre kadetterne fagligt og planlægningsmæssigt samtidig med, at vi viderefører den individuelle lederudvikling. Vi hæver niveauet Inden for det taktiske område fokuserer vi nu på kompagniniveauet. Vi arbejder i slutningen af uddannelsen med opgaver fra de nyeste missionsscenarier, og vi øger kompleksiteten, så der både er ledelsesmæssige, sproglige og kulturforståelsesmæssige udfordringer foruden den taktiske udfordring mod en irregulær fjende som eksempelvis Taleban eller en irakisk milits. Ved siden af disse udfordringer skrives der hovedopgave i et selvvalgt emne, og der laves større projekter både i

Mads Rahbek, oberstløjtnant og chef for Officersgrunduddannelsesafdelingen

Forbedringer i

UDDANNELSE

statskundskab og ledelse. Der er altså også langsigtede og mere studielignende udfordringer. Den sidste del af uddannelsen er syntesemodulet, hvor man foruden at lære om bataljonsniveauet i de taktiske fag også skal sammenkæde alt det indlærte fra de andre fag for at kunne løse opgaver i helt nye sammenhænge.

Den fysiske træning vægtes højt på Hærens Officersskole.

På vej mod vingen Der skal stadig mod til, og vi glemmer ikke den virkelige verden. Under GRO 2 gennemføres en praktikperiode ved de operative enheder, så kadetterne kan komme ud at opleve en anden tjenestegren og et andet regiment end det, de kommer fra. En stor udfordring er faldskærmskurset ved Jægerkorpset. Hvis man har gennemført patruljekursus under GRO 1, gennemgår man den obligatoriske faldskærmsuddannelse i slutningen af GRO 2. Det kræver ikke blot en meget god fysik, men også at man kan udvise mod på det rigtige tidspunkt. Som tegn på at man har gennemgået patruljekursus

og faldskærmskursus ved Jægerkorpset, modtager man den eftertragtede vinge. Fest og ballade En væsentlig del af livet på officersskolen er den udvikling og de sociale oplevelser, som det giver at være kadet. Der er en lang række traditioner på slottet, og kadetforeningen er drivkraften bag det sociale liv på skolen. Den arrangerer alt fra hjemmeside over Kadetkælderen og Vikingetogter til de store baller med gallakjoler og Les Lanciers. Der er rig lejlighed for, at den enkelte kadet kan udvise initiativ, handlekraft, organisationstalent og lederevner. Skolen værdsætter disse aktiviteter og bemærker, hvem der har overskud til at yde en ekstra indsats. Eksaminer og udnævnelse Alle fag afsluttes med en eksamen, og man skal bestå alle fag og hovedopgaven for at blive udnævnt. Der er naturligvis mulighed for reeksamination som ved enhver anden uddannelse. Udnævnelse til premierløjtnant og fastansættelse som linjeofficer og tjenestemand sker ved en stor parade og ceremoni med deltagelse af blandt andre chefen for Hærens Operative Kommando. Udnævnelsen er for mange kadetter kulminationen på en stor præstation og en anerkendelse af en meget flot indsats. Det er ikke den sorte skole, men det er en militær skole, og det kræver en særlig indsats at gennemføre.

D u kan se mere om at blive officer på www.blivofficer.dk

Det er denne virkelighed, som kadetterne trænes til at kunne håndtere.

Hæren nr. 2 | 2009

Fo k u s p å f ø r i n g s u d d a n n e l s e n

De generelle føringsmæssige kompetencer skal helt i top Af Torben Øllegaard Sørensen, journalist og major-R De generelle føringsmæssige kompetencer skal have et ekstra løft. For føring er afgørende for resultaterne, som soldaterne opnår. Og til den generelle føring hører at kunne læse og forstå et terræn, ikke blot at kunne læse et kort eller en computersimulation. De generelle føringsmæssige kompetencer er en af de ting, som generalmajor Agner Rokos lægger absolut mest vægt på, for det er det helt grundlæggende håndværk. - Vi risikerer, at de generelle føringsmæssige kompetencer lige så stille forsvinder, blandt andet når vi ikke kommer ud og bruger det terræn, vi har til rådighed. Og det er vigtigt, at vi kommer ud og ved selvsyn konstaterer, om vandløbet nu også er den hindring, vi tror. For teoretisk kan en løsning se optimal ud. I praksis kan den vise sig at være tvivlsom, siger Agner Rokos. - Baseres føringsuddannelsen kun på kortstudier og simulation, kan to og fem jo være lige, men en efterfølgende drøftelse af

Hæren nr. 2 | 2009

ivisions Danske D jor eneralma g , f e h c nye ve fokus a h il v , s ko For Agner Ro nnelsen. a d d u s g ne på førin blot kun e k ik l a k ille i førerne s ort og sp k t e e s læ skal pil – de s s n io t la simu og de t terræn e e s læ kunne terrænet , r e g in r d udfor giver

mulighederne i det aktuelle terræn giver kontant afregning, siger Agner Rokos. - Uddannelse til at føre i kamp vil altid skulle baseres på en visualisering af kampen. Men det skal være en personlig visualisering, og her er det vigtigt, at føreren under uddannelsen får mulighed for at overveje sin egen rolle og handlinger under kampen på det bedst mulige grundlag. Clausewitz fremhævede netop førerens evne til at opfatte situationen i et blik som en helt afgørende egenskab, og det gælder lige så vel for gruppe- og delingsføreren som for arméchefen, bemærker Agner Rokos. Han tiltrådte i begyndelsen af marts posten som chef for Danske Division efter det seneste par år at have bestridt posten som Director Joint Force Training Centre i Bydgoszcz i Polen. Skarpe prioriteringer Det er en post, hvor det blandt andet handlede om at gøre NATO’s hovedkvarterer klar til at løse opgaver rundt i verden, og netop det er en opgave, som Danske Division står på tærsklen

til at skulle i gang med som Land Component Command for NATO Response Force 14 (NRF 14). - Det er en utroligt spændende opgave, som vi står foran, og den kræver meget opmærksomhed. Men samtidig må vi ikke glemme, at vi også har andre opgaver, eksempelvis missionerne i Afghanistan og Kosovo, siger Agner Rokos. Altså en bred vifte af opgaver, hvor der hele tiden skal fokuseres og ikke mindst prioriteres, da ressourcerne skal bruges bedst muligt. - Det er vilkårene, og det er nok også et grundvilkår de næste mange år. Vi er hele tiden tvunget til at foretage meget skarpe prioriteringer, siger han. Og netop derfor er det vigtigt at kunne holde sig målet for øje og at være klar over, at målet ikke udelukkende er missionen i Afghanistan, om end den er utroligt vigtig. Faktisk skal man passe på ikke at blive så fokuseret på netop en enkelt mission, og at strukturer med mere bliver tilrettet til kun den opgave. Det vil gøre danske enheder svage i det lange løb. - Vi skal kunne det generelle håndværk, og det må vi ikke glemme undervejs i processen. Vi skal bevare bredden i vores uddannelse og strukturer, så vi er fleksible. Vi skal altså ikke gøre os selv til en Afghanistan-hær, men have et bredt professionelt fundament, siger Agner Rokos. Tiden er den vigtigste ressourcer I det spil er tiden den vigtigste ressource, for det er muligheden for at forberede

pgave, som vi o e d en d n æ sp g li o - Det er en utr rksomhed. æ m p o et eg m r ve kræ står foran, og den både en aktuel mission, som for eksempel den i Afghanistan, og samtidig udvikle det mere generelle soldatermæssige håndværk, det kniber med. Omstændighederne tvinger os hele tiden til at foretage skarpe prioriteringer mellem de to. Eller om man vil det, professionen holdt op mod missionen. - Her har vi intet valg, det må ikke blive ”enten/eller”, det skal være ”både/og”. Udfordringen bliver at finde nye veje… at kombinere den brede dygtiggørelse i relation til den militære profession med forberedelserne til den specifikke mission, tilføjer Agner Rokos. - Vi har kun et sæt enheder, og operationstempoet betyder, at vi kun har mulighed for at gennemføre en uddannelse, så den skal – så vidt det overhovedet er muligt – være fælles for de to, understreger han. Danske Division kommer i sin nye rolle i NRF 14 til at fungere som taktisk hovedkvarter for landstyrkerne, der skal kunne indsættes i alle tænkelige opgavescenarier. Fra decideret kamp til naturkatastrofer. - Der er lagt en virkelig god plan for, hvordan vi bliver klar til det. Faktisk er hovedkvarteropgaven to niveauer over, hvad Danske Division normalt arbejder med, siger han. Det er også i det spil, at hans fokus på det, man kan kalde ”back to basics” vedrørende føringsuddannelsen, kommer

En af førerens opgaver er at omsætte kortets oplysninger til virkelighed. Det gøres bedst ved at foretage rekognoscering i det aktuelle terræn og sammenholde kort g virkelighed.

ind i billedet. Computersimulationer og scenarier er ganske glimrende redskaber, men der må ikke blive skabt et lag mellem førernes virkelighed og den virkelige virkelighed. Terrænet - Vi skal passe på ikke at glemme håndværket med at være fører. Vi skal stadig have jord under neglene. En god hærofficer ser ikke et landskab, han ser et terræn, siger Agner Rokos. At opgaven med NRF 14 også har andre dimensioner, er den nye chef for divisionen ikke blind for. Alene det at gøre sig klar til opgaven og at være på højt beredskab er med til at skærpe enhederne. Og det er med til at sikre, at strukturer og materiel bliver opdateret og prioriteret. - Vi ser jo en enorm forbedring af blandt andet kommunikationskapaciteterne, peger han på, ligesom vi får ny forståelse for mulighederne for at kombinere effekterne fra de forskellige værn at operere Joint. - Og så skal vi huske, at en opgave som NRF 14 indebærer en reel mulighed for, at vi skal sendes ud, understreger Agner Rokos. - Opgaven slutter ikke, når hovedkvarteret meldes klar efter de sidste øvelser i november. Faktisk er det først på det tidspunkt, at opgaven rigtigt begynder, siger generalmajoren.

Agner Rokos, generalmajor Hæren nr. 2 | 2009

Hjælp fra

HÆREN

Hæren hjælper flyversergenter Når flyvevåbnet ikke har værnepligtige indkaldt, mangler nye sergenter mulighed for gruppeførerpraktik, før de indtræder på Flyvevåbnets Officersskole. Det klarer hærens 2. Brigade.

rejfet mig, st ar h n re æ h l ti te Tanken om at skif liver trods alt b t d ri sk e st æ n en m rsskole. F lyvevåbnets Office

Sergent Rune P. Nielsen. Hæren nr. 2 | 2009

Hjælp fra

HÆREN

Af John Kreiner,

2. Brigade (tekst og foto)

I forbindelse med omlægning af indkaldelsesterminerne for værnepligtige i flyvevåbnet er der opstået et ”hul”, så der ikke er værnepligtige til et hold nyudnævnte sergenter. De nye sergenter skulle have haft deres såkaldte gruppeførerpraktik ved de uddannelsessteder, hvor de værnepligtige får Flyvevåbnets Basisuddannelse, før de indtræder som kadetter på Flyvevåbnets Officersskole. Gruppeførerpraktikken består blandt andet i, at de nye sergenter fungerer som instruktører for de værnepligtige. Da Hæren samtidig har haft et underskud af sergenter til uddannelserne på Hærens Basisuddannelse – HBU – lå idéen lige for, og et utraditionelt samarbejde mellem Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole og hærens 2. Brigade så dagens lys. Og efter en række møder – tilsat lidt bureaukrati og vanetænkning – faldt det på plads med en løsning, der gav fordele til såvel flyvevåbnet som hæren. Flyvevåbnets nye sergenter kunne i en periode midlertidigt tilgå hæren. Hærens uddannelsesenheder under 2. Brigade ved Gardehusarregimentet i Antvorskov, Jydske Dragonregiment i Holstebro, Telegrafregimentet i Fredericia og Ingeniørregimentet i Skive har derfor i vinter haft et antal sergenter fra flyvevåbnet gående som instruktører på lige fod med deres kolleger fra hæren. En af dem er sergent Rune P. Nielsen, der er kommet til Gardehusarregimentet i Antvorskov, hvor han gør tjeneste ved 1. HBU-kompagni. Rune Nielsen kom direkte fra sergentskolen til Flyveskolen, som han siden har forladt igen for at komme på Flyvevåbnets Officersskole. Derfor skal han gennem gruppeførerpraktikken for at komme videre. Fordel at kende andre værn Jeg har pudsigt nok aftjent min værnepligt i hæren ved Trænregimentet i

Aalborg, før jeg overgik til flyvevåbnet, så jeg har ikke egne erfaringer fra Flyvevåbnets Basisuddannelse, siger han. Men det er mit indtryk, at de to uddannelser er meget lig hinanden, og derfor synes jeg, at dette er en helt fin ordning. Samtidig er det bestemt ingen ulempe, når vi kommer på officersskolen, at vi har fået et bedre kendskab til et af forsvarets andre værn, tilføjer han. Det kan blive en fordel i senere værnsfælles opgaver. Der er helt klart en lidt anden tone i måden, man omgås hinanden og medarbejderne på i hæren, end vi kender fra flyvevåbnet, fortsætter Rune Nielsen. Den er ikke ubehagelig eller frastødende, men bare anderledes. Jeg kan naturligvis primært udtale mig på egne vegne, men det er mit indtryk, at det gælder for os alle, at vi er faldet godt til i hærenhederne, og ikke mindst, at man har taget godt imod os. Vi har selvfølgelig måttet høre lidt for farven på vores baretter, griner han, men det har kun været på det kollegiale plan. Men ellers har den største ulempe vist været, at vi er havnet et sted, hvor vi overhovedet ikke kender lokaliteter og lignende. Vi skal spørge os for, når vi skal finde selv de mest elementære lokaliteter, undervisningsfaciliteter, UMAK eller lignende, men selv det kommer man ret hurtigt efter. Som et udtryk for, hvor godt i hvert fald jeg er faldet til, kan jeg da nævne, at tanken om at gå tilbage fra flyvevåbnet til hæren har strejfet mig, siger sergent i Flyvevåbnet Rune P. Nielsen, i en pause på skydebanen i Antvorskov, hvor han for tiden uddanner værnepligtige i hæren. Men jeg har ladet det blive ved tanken. Det er Flyvevåbnets Officersskole, der er næste skridt for mig, slutter han. Ordningen bliver formentlig en enlig svale, for når næste hold kommende kadetter på Flyvevåbnets Officersskole skal have deres gruppeførerpraktik, så passer det med indkaldelsesterminerne for værnepligtige til Flyvevåbnets Basisuddannelse.

Besøg på

FDD

På rette hylde Hver eneste af de 70.000 stumper, som ligger på hylderne i hovedlagret i Skrydstrup, kan identificeres nøjagtigt med en stregkode. Foto Jon Detlefsen

Er din LeopardJon Detlefsen, kampvognAfpunktejournalist, HOK ret? Har dit patruljeskib tabt kursen? Eller er vingen på din F-16’er knækket? Fat mod. I Forsvarets Depot og Distribution står hjælpen klar med varer og reservedele af enhver tænkelig art til alt det militære isenkram, du kan forestille dig

Af Jon Detlefsen, journalist HOK I den sydjyske muld, lige ved siden af Flyvestation Skrydstrup, ligger den. En 25.000 kvadratmeter stor betonklods med en moderne facade af sort spejlglas. Inde bag betonmurene finder man endeløse rækker af reoler med hylder, som rummer 70.000 mere eller mindre identificerbare dimser i alle størrelser. De færreste soldater er nok klar over, at alt det grej, som de dagligt ifører sig, bærer på ryggen, sover i om natten på øvelse, eller skruer fast på F-16’eren er hentet fra hylderne i betonklodsen. Vi besøger Forsvarets Depot og Distribution (FDD).

Jens Kofoed, oberst og chef for Forsvarets Depot og Distribution. Foto: Torben Nielsen

Hæren nr. 2 | 2009

Til lands, til vands og i luften Forsvarets Depot og Distributions kunde er en af de største virksomheder i Danmark: Forsvaret. Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. Det er en topmoderne virksomhed, der har fungeret i sin nuværende form siden 2006, hvor de sidste bygninger stod færdigmoderniserede. Hele FDD-komplekset i Skrydstrup er omkranset af pigtråd og en jordvold, som sammen med en effektiv hovedvagt skal forhindre eventuelle forsøg på indbrud eller terror. Trods den omfattende sikker-

hed bliver der ikke opbevaret våben eller ammunition på hovedlageret. Det bliver opbevaret i depoter og bunkers forskellige steder i landet. Der er 500 medarbejdere i FDD, som udover hoveddepotet i Skrydstrup blandt andet er fordelt på udleverende depoter, kort og publikation samt ammunitionsdepoter og brændstofdepoter rundt omkring i landet. Knap 90 procent af de ansatte er civilt personel. FDD står selv for al logistik til kunderne i Danmark, og de leverer også materiel til de danske styrker på internationale missioner, men her går leveringen til DANILOG (Det Danske Internationale Logistikcenter), som herefter varetager den videre logistiske forbindelse til missionen. FDD støtter med andre ord med forsyninger til soldaterne ude i missionerne og under uddannelsen hjemme. - Vi kan levere varen til vores kunder i hele landet i løbet af højst 48 timer, siger Jens Kofoed, som er oberst og chef for Forsvarets Depot og Distribution. Jens Kofoed fortæller, at hvis det drejer sig om hastesager, kan FDD levere varen på helt ned til fire timer.

Besøg på Forsvarets Depot og Distribution.

FDD

- Det eneste, som kan forhindre os i at udføre vores arbejde til vores kundes tilfredshed, er hvis der ikke er afsat tilstrækkeligt med penge til at levere og dække alle behov. Ellers vil vi altid levere effektivt og tilfredsstillende, forklarer han. Læsset vælter ikke Ude i varemodtagelsen sidder flyverspecialist, Lars Caspersen, og taster i tastaturet på sin pc. Han sørger sammen med sine kolleger for at tage imod og fordele alle de varer, som strømmer ind i Forsvarets Depot og Distribution, og han registrerer hver eneste stump på computeren: - Alle varer får deres egen stregkode. Så kan man se nøjagtigt, hvad det er, og på hvilken hylde det skal lagres, forklarer Lars. Varerne bliver leveret gennem de fire porte i lastbilstørrelse, som, når de er åbne, afslører de læsseramper, hvor lastbilerne kan bakke til og læsse deres indhold af. Chaufføren stiller alt sit gods på gulvet, og Lars Caspersen registrerer og fordeler det hele videre til rette sted i FDD. - I dag er her ret stille, men nogle gange kommer der så mange varer ind, at vi næsten ikke kan nå at følge med. Så tårner det hele sig op og fylder hele det store gulvareal, og så er det bare med at løbe hurtigt, siger han. Service overfor kunderne Varer, som modtages eller som trækkes ud af lagret i Skrydstrup, bliver transporteret i FDD’s egne biler.

- Vi kører bogstavelig talt dag og nat. Vores chauffører er meget præcise i udbringningen og ankommer normalt til tjenestestederne på aftalte klokkeslæt. For at bestillingerne kan ligge klar hos kunderne om mandagen, køres varerne for eksempel allerede ud om søndagen, og ammunitionen bringes ligeledes ud til de operative brugere før skydning, siger Jens Kofoed. Han fortæller, at Forsvarets Depot og Distribution lægger meget vægt på at optimere servicen overfor kunderne. Ledere og medarbejdere, både på lokalog på chefniveau, deltager i logistikmøder og andre aktiviteter ved de operative enheder, så logistikken kan indrettes efter kundernes behov, og Jens Kofoed uddyber: - Vi kalder det forventningsafstemning. Vi kan på møderne også selv komme af med et par budskaber om, hvordan blandt andet returgods skal pakkes og forsendes, så det kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

es egen - Alle varer får der man se stregkode. Så kan er, og på nøjagtigt, hvad det al lagres hvilken hylde det sk

Lars Caspersen registrerer hver eneste vare, som han tager i mod i varemodtagelsen. Foto Jon Detlefsen

Vi handler i Spejder Sport Et af de til tiltag, som FDD har gjort for at øge effektiviteten, er at ændre på proceduren, når der kommer en vare med forkerte data ind. Før måtte medarbejderen i varemodtagelsen bruge tid på at spore den fejlbehæftede vare, mens resten af varerne hobede sig op. Nu overdrager man godset med fejlagtige oplysninger i papirerne til en kollega, som primært koncentrerer sig om denne opgave. - Og så kan jeg fortsætte med at tynde ud i bunkerne af varer, så det hele ikke går i stå, smiler flyverspecialist Lars Caspersen. De fleste indkøb og prioriteringer sker gennem Forsvarets Materieltjenestes centralledelse, men nogle varer, som bogstaveligt talt kan købes hos isenkræmmeren eller i et byggemarked, købes lokalt gennem indkøberne på blandt andet de udleverende depoter. Jens Kofoed fortæller, at man hele tiden prøver at få processen til at glide nemmere: - Målet er, at vi udelukkende skal håndtere militære dele, og så kan vi benytte lokale ikke-militære distributører til alt det civile grej, som vi bruger i militæret. Hvorfor skal vi bruge tid og ressourcer på at håndtere standardreservedele til vores køretøjer, når det er nemmere at gå hen til det lokale autoreservedelslager og købe de nødvendige dele? Chefen for Forsvarets Depot og Distribution skærer det ud i pap: - Vi går i Spejder Sport og køber vores pandelamper i stedet for selv at have nøjagtig de samme liggende og fylde på vores hylder. Så sparer vi økonomiske ressourcer og plads samtidig med, at vi skærer ned på bureaukratiet.

Hæren nr. 2 | 2009

Soldaterforeninger?

Hvad skal vi dog med soldaterforeninger? Af Lars R. Møller, oberst, Hærens Operative Kommando Spørgsmålet i overskriften stilles ofte, mest af civile, men også af kollegaer, der ikke kan forstå baggrunden for soldaterforeningerne og deres formål. Spørgsmålet stilles ofte af personer, der i bedste fald har en teoretisk viden om forsvaret som organisation, men denne teoretiske viden bakkes sjældent op af praktisk erfaring. I forbindelse med det nye forsvarsforlig så vi ved etableringen af de nye funktionelle tjenester et anslag mod alt, der ikke direkte fokuserede mod forsvarets operative virksomhed. Kreative folk satte sig ned og forsøgte at maksimere indtægterne og minimere udgifterne, og i denne proces skulle soldaterforeningerne nu pludselig til at betale leje af de lokaler, som de lånte ude omkring på forsvarets etablissementer. Dette kunne have haft

helt katastrofale virkninger, men det er min opfattelse, at man fra forsvarets ledelse har erkendt, at vores soldaterforeninger er med til at udgøre rygraden af noget udefinerbart, men samtidig noget særdeles vigtigt. For at undersøge hvad disse luftige kvaliteter kan være, vil jeg tillade mig at komme med et helt subjektivt og forholdsvis udokumenteret indlæg om baggrunden og formålet med vores soldaterforeninger samt at give et bud på behovet i fremtiden. Nøgleordet bag soldaterforeninger er forsvarsvilje. I 1849 indførtes almindelig værnepligt, og efter treårskrigen 184851 lagde man også grundstenen til den danske befolknings forsvarsvilje. Allerede i 1859 blev De Danske Våbenbrødre stiftet, og efterfølgende blev der stiftet forsvarsbroderselskaber med veteranerne fra de slesvigske krige. Landets første regimentssoldaterforening blev stiftet

dgør en diskret, u er g in n re fo er at Vores sold r vores forsvar. fo rm o tf la p ig d n men nødve

Hæren nr. 2 | 2009

Pårørende arrangementer trækker altid fulde huse, også selv om det måske er anden eller tredje gang, en veteran sendes på international mission.

i 1885, og i begyndelsen af 1900-tallet blev der dannet mere end 100 soldaterforeninger. I 1936 blev Danske Soldaterforeningers fællesråd dannet, og i 1948 skiftede denne forening navn til Danske Soldaterforeningers Landsråd. Også marinen og flyvevåbnet fik soldaterforeninger, Marineforeningen blev oprettet af orlogsgaster i 1913, og Flyvevåbnets soldaterforening blev oprettet i 1940. En gennemgang af listerne over soldaterforeningerne i Danmark lugter af historie. 5. Regiments Falsterske Fodregiments soldaterforening eller 4. BTN soldaterkammerater af 9. april 1940 fortæller deres egen historie blot ved deres navne. Diskret men nødvendig platform Formålene for de fleste soldaterforeningers virke er som nævnt forsvarsvilje, folkeoplysning, herunder et ønske om at beholde værnepligten samt en manifestation af den holdning, der lå bag ordene ”aldrig mere en 9. april”. Soldaterforeningernes medlemmer indgår som en nødvendig bestanddel af mange af vores traditioner, mindehøjtideligheder, modtagelse af den kongelige familie og her på det seneste også noget, der formentlig går hen og bliver en tradition, modtagelse af de tapre mænd og kvinder, der har forrettet tjeneste i udlandet. Vores soldaterforeninger udgør en diskret, men nødvendig platform for vores forsvar, men der er ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at tænke bredere, hvis vi skal opretholde deres betydning. Baggrunden herfor er selvfølgelig den meget korte værnepligtstid, som generelt ikke er tid nok til at interessere de fleste af

Soldaterforeningerne er altid repræsenteret, når der kaldes til mindesamling. Her er det ved Rindsholm Kro ved Viborg, hvor kromanden har lavet en regulær mindelund for danske soldater.

de unge mennesker for noget så gammeldags som traditioner. Hvis der ikke kommer nye til, vil bevægelsen uddø, og denne tendens ses tydeligt på medlemslisternes udvikling. I 2007 havde vi omkring 40.000 medlemmer i de Danske Soldaterforeningers Landsråd, men i 2008 var tallet blevet reduceret til omkring 34.500 medlemmer. At værnepligtens længde har stor betydning herfor ses på udviklingen i De danske Garderforeninger, som i begge år ligger nogenlunde konstant på 11.500 medlemmer, hvilket udmærket viser udfordringen. At man bør opretholde værnepligten er dels et spørgsmål om holdning, og dels er det også sund fornuft, hvis man skal gøre tingene op i kroner og ører, fordi et årligt indtag af soldater, der kun ønsker en udsendelse og derefter vil videre med deres liv i samfundet, betyder, at vi ikke skal have en stor professionel styrke herhjemme, som forbereder en udsendelse hvert tredje år. Der er også store udfordringer i fremtiden for vores soldaterforeninger. Dels i at fortsætte det lange seje træk med at styrke forsvarsviljen og oplyse om forsvaret i det civile samfund, og dels i at opfylde det opståede behov for at tage sig af de hjemsendte soldater, som har fået dårlige oplevelser under udsendelserne til de internationale missioner. Der er allerede taget initiativer til at afholde

arrangementer for de veteraner, som har pådraget sig skader ved at være udsendt for Danmark. Dette er og skal være en samfundsopgave. Som samfund skylder vi dem, der har gjort tjeneste under Dannebrog i udlandet alt, men vi må også erkende, at vi specielt i de tidligere år i 1990’erne ikke havde nok kendskab til de psykologiske kampskader, som altid kan opstå, når soldater kommer ud for ekstreme situationer. Nogle af dem har det fortsat dårligt på grund af deres oplevelser på Balkan. Der bør arbejdes for at få etableret en veteranlov, hvor de af vores soldater, der har behov, kan få den hjælp, de fortjener. Her har vores soldaterforeninger en stor opgave med at lægge et diskret pres på vores politikere. Det fortjener vores unge soldater. Hvis vi som samfund ikke interesserer os for vores fortid, så har vi heller ingen fremtid.

Oberst Bjarne Hesselbjerg og hans hustru, Lili, har designet og indstiftet veteranmærket, som blev lanceret i 2007. Alle, der har deltaget i en international mission, har ret til at bære mærket.

Hæren nr. 2 | 2009

Manglende

NATTESØVN

Den første måned sov jeg ikke godt

Li blan sbeths s d ø ISAF t de 700 n var sold febru hold 6. ater Han ar so p refle k om h å ktere m en vo jem ks r helt i men over ting en man d nesk være e. So ene – og , der t he m som mor og o le følels et har L esre pleve i s g b t i s e man tret th og fr igen glen ygte n d e e n, m na om d når meld ttesøvn inge øde rne sold ater kom hjem

Lisbeths søn Daniel kom træt hjem til Flyvestation Karup og den ventende familie. Flag og champagne blev brugt til at give udtryk for glæden ved gensynet. For frygten og tankerne havde Lisbeth også tæt inde på livet. Privatfoto.

Af Torben Øllegaard Sørensen, journalist og major-R - Den første måneds tid sov jeg ikke så godt. Det var en hård tid, for tankerne om alle de frygtelige ting, der kunne ske, dukkede op. Sådan fortæller Lisbeth, som i februar kunne modtage sin søn på Flyvestation Karup efter hans seks måneder lange udstationering i Afghanistan, det land, hvor danske soldater har været i de hårdeste kamphandlinger i årtier. - Heldigvis var Daniel god til at ringe hjem eller sende mail. Bare det at høre hans stemme, at den lød, som vi kender den, det beroligede mig meget, fortæller Lisbeth. Faktisk ringede han hjem så ofte, han havde mulighed for det, hvilket vil sige op til flere gange ugentligt de fleste uger. Efter den første måneds tid faldt der

Hæren nr. 2 | 2009

mere ro på, og hverdagen med arbejde og den hjemmeværende familie kørte sin vante gang igen for Lisbeth. Men hver dag var hun flere gange inde at se på HOK’s hjemmeside for at følge med i, om der skete noget. - Jeg tror ikke, at nogen forældre synes, at det er sjovt at have deres børn af sted i krig. Og da holdet led det første tab efter nogle få uger, ja, da var jeg godt nok nervøs, fortæller hun. Andre i samme båd Nervøsiteten og de ængstelige tanker måtte hun læsse af på sin kæreste og på sin familie. Den kunne hun ikke komme af med på anden vis. Heldigvis oplevede hun, hvad nære familiebånd betyder, nemlig at der står folk parat. Lisbeth havde tilmeldt sig pårørendenetværket uden at få behov for at gøre brug af det. Dels fordi hun var godt dækket

ind af de pårørende-arrangementer, der blev holdt løbende, dels fordi en af Daniels kammerater også var med, og hans forældre bor i nærheden af Lisbeth. - Dem talte jeg meget med. Vi har kunnet udveksle mange ting undervejs, siger Lisbeth. Daniel kom hjem på leave netop på det tidspunkt i december, hvor holdet led svære tab. Lisbeth kunne da glæde sig over sin egen søns sikkerhed, men ellers ikke glæde sig, for tankerne var hos de pårørende, der ikke fik deres soldater levende hjem igen. - Det var skrækkeligt. Nu var det gået så godt, og så døde fem unge mænd på så kort tid. Det er ikke til at sætte ord på, siger Lisbeth. Har oplevet mere end mor ved En af de ting, som hun havde frygtet mest, var, at Daniel psykisk ville blive påvirket hårdt af de ting, han har oplevet. Men det har ikke været tilfældet. - Han har jo nok ikke fortalt mig alt, han har set og oplevet. Men der dukker hele tiden mere op, som han fortæller om. Han siger selv, at det værste, han ople-

Manglende

NATTESØVN

vede, faktisk var, da en selvmordsbombe havde kvæstet en masse civile, og de blev bragt til lejren. Da måtte alle soldaterne pludselig være samaritter og hjælpe til. Det var virkelig en hård oplevelse for ham at se alle de slemt tilskadekomne civile, fortæller Lisbeth. Om end oplevelsen også viste ham, hvor professionelt soldaterne arbejder og reagerer i den slags situationer. Mange af Daniels oplevelser fra kamphandlinger har han heller ikke kunnet fortælle undervejs. De dukker op lidt efter lidt, nu hvor han er kommet hjem. - Jeg synes, at han er blevet voksen på det halve år. Han reflekterer meget mere over tingene nu, end han gjorde før. Jeg tror, at noget er blevet sat i relief for ham, siger Lisbeth. - Han har også fortalt, at det var værre, end han havde troet. Men at der også var masser af positive oplevelser. Eksempelvis et besøg i en landsby, hvor børnene, også pigerne, fik undervisning, og hvor soldaterne blev utrolig vel modtaget. Da

fik de set, at deres arbejde nytter noget, fortæller Lisbeth. Stolt af soldaterne Glæden var stor, da hun kunne modtage ham i lufthavnen. Den enorme champagneflaskes prop fik lov at springe på flyvestationen, hvilket tv-kameraer fra landsdækkende tv noterede. Det samme gjorde kameraerne, da Daniel gik indtrådt i geleddet under marchen gennem Holstebros gågade til den store kontingentparade. - Da var jeg stolt. At se sin søn der imellem en masse soldater, som har løst en særdeles vanskelig opgave – til topkarakter tilmed. Det var fantastisk at se, hvordan byen tog mod soldaterne. Eksempelvis banken, der havde hængt banner op med velkommen hjem, fortæller hun. Men da der blev lagt kranse for de seks dræbte, da var tårerne svære at holde tilbage. Lisbeth stod meget tæt på de

a kamphandlinger fr er ls ve le p o ls ie Mange af Dan rtælle under vejs. fo et n n u k e k ik r le har han hel ter lidt, nu hvor han ef t d li p o er k k u d De er kommet hjem.

pårørende til de dræbte soldater – og klumpen i halsen var enorm. Det var en flot gestus, at der blev lagt kranse. Smukt. Men det var samtidig forfærdeligt at se dem, som ikke fik deres hjem igen, i øjnene. Men en meget smuk gestus, fortæller Lisbeth. Fortsætter – med opbakning Daniel fortsætter sin karriere i hæren. Senere på året er det planen, at han skal på sergentskole, og dernæst er hans eget håb at returnere til en kampvognseskadron og blive uddannet til kommandør på en kampvogn. Dermed går der mindst to år, før han næste gang skal påregne at blive udsendt. For Lisbeth er det planer, som hun bakker ham op i. Den nu 25-årige søn er bevidst om, hvad han vil, og han har hendes opbakning. Hans udsendelse har været en del af tilværelsen, og noget hænger fortsat ved, nemlig den daglige rutine med at tjekke, hvad der bliver skrevet på HOK’s hjemmeside for at følge med. - Jeg tror, det er fordi, jeg også føler med dem, som har pårørende af sted på det nuværende hold. Vi håber jo alle det bedste, siger hun.

Følg med på Forsvarets egen TV-kanal Nyheder | Reportager | Interviews Meninger + meget andet

www.forsvarskanalen.dk Ses bedst i Microsoft Explorer

Hæren nr. 2 | 2009

Nye

BØGER

Churchill. Et portræt i billeder Winston Spencer Churchill blev udødeliggjort under 2. Verdenskrig, men både før og efter disse skæbneår var hans liv legendarisk. Det er der kommet en portrætbog ud af, og til forskel fra så mange andre portrætter er denne stort set Churchills liv i billeder. Her er det gennem 364 fotos dokumenteret, hvordan Churchills liv i krig og fred forløb, både når han var i begivenhedernes centrum, og når han stod uden for. De mange Forlaget Rosenkilde fotos er valgt ud fra mere end 5000 fotoAf Martin Gilbert, oversat af Lisbeth grafier og tegninger, og de er ledsaget af Valentin Madsen indsigtsfulde og oplysende billedtekster. 320 sider, indbundet, illustreret Bogen udkommer 8. maj. 450,- kroner.

Churchill. Mine unge år – Erindringer Churchill er også hovedperson i en anden nyudgivelse, nemlig ungdomserindringerne ”Mine unge år”, der nu fås som hardback. Bogen tager os med til barndommen på Blenham Palace, kavalleriangreb, rejser over alt i det britiske imperium, flugt fra Boerne og den første tid i det engelske Underhus. Churchill skrev gennem sit liv 37 bøger i 58 bind, men den mest populære er netForlaget Rosenkilde op denne ”Mine unge år”, der er skrevet Af Winston Spencer Churchill med stor livskraft, der afslører, hvordan 360 sider, hardback, 2. udgave og hvorfor Churchill blev oplevet som 199,- kroner. rastløs og med målrettet energi.

Fra kold krig til krisestyring Fra kold krig til krisestyring går bagom NATO og indfører læseren i NATOs historie, transformation og fremtid. Kapitlerne spænder vidt fra et historisk indblik i NATOs udvikling over fokus på partnerskaber og udvidelse, til NATO i Afghanistan, NATOs nye Strategiske Koncept og NATOs fremtidige udfordringer. Bogen er opbygget og skrevet på en overskuelig og pædagogisk måde, og bogen kan derfor læses af et bredt publikum med interesse for NATO. Bogen er ligeledes ideel til undervisningsbrug.

Udgivet af Atlantsammenslutningen Af Poul Villaume, Kristian Søby Kristensen, Peter Dahl Thruelsen, Jens Ringsmose, Sten Rynning, Per Poulsen-Hansen og Svend Auken 118 sider, paperback, 1. udgave Bogen kan rekvireres på atlant@atlant.dk mod et administrationsgebyr.

Hæren nr. 2 | 2009

Broderstrid Broderstrid er en fortælling om overmod og fald – og om den storpolitiske finger, der til alle tider har været med i spillet, når lande går i krig. General Kjeld Hillingsø beskriver taktik og forløb i de to Karl Gustav-krige, 1657-58 og 1658-60, set ud fra den militærhistoriske vinkel. Der er sat fokus på de drabelige slag i København og ved Nyborg, og læseren kan sagtens føle sig som involveret i slagene fra bastion til voldgrav og fra vandløb til bakketop. Stormagterne så med fra Forlaget Gyldendal sidelinien, og da de var enige om, at et enkelt lands beherskelse af Af Kjeld Hillingsø Øresund ville stille sig hindrende i vejen for handel i det lukrative 240 sider Østersø-område, greb de lidt ind – lidt til fordel for Danmark, 249,95 kroner (vejledende). men mest til landets decimering.

Helt forsvarligt? Helt forsvarligt? er en bog med stor aktualitet, idet den giver 12 eksperters (forskere, politikere og militærfolk) bud på, hvordan vi håndterer nogle af de største udfordringer, Danmark står over for i forbindelse med et nyt forsvarsforlig. Danske soldater er eller har været i krig i Afghanistan og Irak, hvilket betyder nedslidning af såvel materiel som personel. Samtidig står flyvevåbnet over for en milliardinvestering i Forlaget Gyldendal nye kampfly. Forsvarsbudgettet er og bliver ikke af en størRedigeret af Hans Mortensen relse, så alle ønsker kan tilgodeses. Det er disse prioriterin196 sider ger, de ”12 vise mænd” diskuterer. Indlæggene er redigeret 199,95 kroner (vejledende). af politisk reporter på Weekendavisen Hans Mortensen.

Den Grønne Zone Den Grønne Zone – En reportage der tegner et levende portræt af livet i den grønne zone i Bagdad og af den amerikanske Coalition Provisional Authority, der styrede Irak fra april 2003 til juni 2004 med uindskrænkede beføjelser. Den grønne zone i Bagdad var afskåret fra virkeligheden i Irak. Forlaget Gyldendal Lukket land for de fleste irakere af frygt for, at de skulle sprænge Af Rajiv Chandrasekaran det i luften, hvor der herskede fred midt i krigen. Forfatteren 368 sider, hæftet, 1. udgave Rajiv Chandrasekaran trækker i bogen på hundredvis af inter299,95 kroner. views og interne dokumenter.

Korstog i Europa Korstog i Europa er general og præsident Dwight D. Eisenhowers egen beretning om sejre og nederlag, om strategi og taktik og samarbejdet med andre militære chefer under 2. Verdenskrig samt ikke mindst forholdet til den farverige og kontroversielle general Patton. Netop fordi bogen beskriver disse forhold indgående, er den af mange historikere betragtet som en af de vigtigste historiske kilder til forståelsen af 2. Verdenskrig. Dwight D. Eisenhower var præsident i USA fra 1953 Forlaget Rosenkilde til 1961 efter en i øvrigt bemærkelsesværdig militærOversat af Jørgen Rothenborg, revideret karriere. af Casper Langhoff 490 sider, hardback, 2. udgave 199,- kroner. Hæren nr. 2 | 2009

ID-nr. 42627

Soldaterlegatet har allerede uddelt halvanden millioner kroner Kun godt to måneder efter sin stiftelse har Soldaterlegatet allerede uddelt halvanden millioner kroner til støtte for soldater og pårørende. I alt har 23 tidligere soldater og pårørende fået bevilget støtte i størrelsesordenen 5000 til 150.000 kroner. Soldaterlegatet har HKH Kronprins Frederik som protektor og er stiftet af Kredsen Mars & Merkur, som har til formål at styrke samarbejdet mellem forsvaret, erhvervslivet og den offentlige sektor. Legatet har en samlet sum på 30 millioner kroner at gøre godt med, og disse penge forventes at række cirka fem år frem i tiden. Stort behov Formanden for Soldaterlegatets bestyrelse er Peter Højland. Han oplever et stort behov for den støtte, legatet kan yde. - Erfaringerne viser, at en udsendelse til en international mission kan medføre fysiske og psykiske skader, der kræver støtte og behandling på forskellig måde. Vi oplever, at mange af ansøgningerne går på behovet for hjælp til psykologbehandling eller støtte til forbedring af konsekvenserne af et liv med fysiske eller psykiske skader efter en international mission. Forsvaret og samfundet gør i øvrigt meget for at hjælpe, men er

endnu ikke gearet til at løse alt, hvorfor Soldaterlegatet bestræber sig på at yde en håndsrækning der, hvor soldaterne eller de pårørende oplever et udækket behov, siger han. Uafhængigt - Soldaterlegatet ønsker løbende at støtte dem, som har ydet den højeste indsats for demokratiet, nemlig en udsendelse for Danmark til en demokratisk besluttet international mission. Indtil videre er det primært soldater, som Soldaterlegatet har bevilget støtte, men også læger, politifolk, sygeplejersker og andre civile kan indstilles, blot de har været udsendt i forbindelse med en international militær mission, siger Peter Højland. Uafhængig af politiske interesser Legaterne uddeles efter en indstilling, som vurderes af en legatuddelingskomite på seks personer med kompetencer indenfor hver sit fagområde. Soldaterlegatet tilstræber diskretion omkring den enkelte tildeling. Yderligere informationer om Soldaterlegatet kan ses på www.soldaterlegatet.dk Afsender: Hærens Operative Kommando Postboks 59 7470 Karup J

Af Torben Ø. Sørensen, journalist og major-R