HRN_02_2002

Hærnyt Det er i sig selv udfordrende at være i FNtjeneste i f. eks. Golan. Men udfordringen bliver endnu større, når kokken er kineser og OP-hunden er forsvundet. Læs major Kim Reisz’ oplevelser side 10.

Danske Division er blevet »voksen« og har rundet de 50. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II besøgte Haderslev kaserne i den anledning. Samme dag fik divisionen i øvrigt sin embedsfane. Side 6

2002

2

Hærens Operative Kommando og Hærens Materielkommando har i fællesskab været på kontaktbesøg på Balkan. Rapporterne lyder på, at det går rigtig godt dernede. Side 21.

Lokalforsvarsregion Bornholm har fået sine nye fane til afløsning for den omtrent 25 år gamle. Hendes Majestær Dronningen slog det første søm i fanen og håbede, at Griffen fortsat må være et samlingsmærke, og at Dannebrog vedvarende må være dét, vi samles omkring med varme følelser, respekt og glæde.

Side 5.

Danske Division har netop fejret sin 50-års fødselsdag og gjorde det næsten på dato med øvelsen KLAR IGEN. Læs generalmajor G. Langes vurdering af divisionens rolle i en ny tid.

Side 17.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Jens Kofoed Hærens Operative Kommando

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag: 8500.

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Major Jan Brinck, PIO/HOK Lisbeth Norre, fuldmægtig, HMAK

Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Layout/Pre-press: Kaj-Ivan Bæk, ComPress

Side 2

ISSN 0901 - 2540

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 2-2002

Nummer 2

2002 Juni

Chefskifte i HOK

Kastelskoncerterne gennemføres i år for tyvende gang – og med voksende succes.

Af det resterende program kan nævnes koncert med US Air Force Band 6. juli og Store Tappenstreg 5. september. Side 24.

27. september får Hærens Operative Kommando ny chef. Generalmajor Jan Scharling udnævnes til generalløjtnant og forsættes til chefposten i Joint Headquarters Northeast, Karup, samt Chef Forsvarets Operative Styrker.

Samtidig udnævnes oberst Poul Kiærskou til generalmajor og forsættes til chefstillingen for Hærens Operative Kommando.

Presse HOK kan støtte Forhold overfor pressen er krævende. Både når pressen skal inviteres, og hvis pressen pludselig dukker uanmeldt op.

Presse- og Informationscentret (PIC) ved HOK har en stab af professionelle mediefolk, der kan bistå med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af pressearrangementer.

PIC er også til rådighed, hvis der opstår situationer, der kræver en hurtig medieindsats.

Kontakt major Jan Brinck på telefon 9710 1550 - 7025, eller på e-mail: hok-presse@mil.dk for yderligere oplysninger.

Læs desuden om: Hærnyts leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 PX’erne blev »civile« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Fælles markering på Dybbøl Banke . . . . . . . . 8 Ingeniører tog forsmag . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Legater til efterladte og sårede . . . . . . . . . . . 16 Rapport fra et krigshærget land . . . . . . . . . . 25 Nyt materiel på vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Dansk hjælp til lettisk officersskole . . . . . . . 29 Fane til DANILOG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 HÆRNYT 2-2002

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7029 eller på email til hok-presse@mil.dk

Side 3

Kvalitet i uddannelse til gavn for soldater, førere og enheder Af generalmajor Jan Scharling, Chef for Hærens Operative Kommando

Løsning af Hærens opgaver, herunder ikke mindst løsning af de internationale opgaver, stiller store krav til soldater, førere og enheder. Danske soldater i international tjeneste er uhyre anerkendte for deres professionalisme og omtanke i såvel civilbefolkningen som blandt kollegaer fra andre lande. Vi gør det faktisk ganske godt.

En af forklaringerne til de generelt gode resultater er de veluddannede soldater. Vi er alle vokset op med og opdraget til, at kvaliteten i uddannelsen skal være i top. Vi er ligeledes vant til at indhente og evaluere erfaringer. Formålet med dette arbejde er hele tiden at forbedre uddannelsen og opnå de bedst mulige resultater til gavn for soldater, førere og enheder. Men resultaterne skabes ikke ud af ingenting. De dannes gennem en stor og målrettet indsats af Hærens personel.

Igennem en årrække har økonomien sat grænser og begrænsninger for vores virksomhed. Økonomien har således virket aktivitetsdæmpende, så personellet periodevis ikke har været helt så hårdt spændt for.

I det seneste år er økonomien forbedret.

Det giver mulighed for at forbedre og optimere rammerne for uddannelsen. Aktivitetsmønstret kan tilpasses. Flere aktiviteter bevirker imidlertid, at størrelsen af optjent merarbejde, antallet af afspadseringsdage og antallet af indkommanderingsdage stiger. Bevidst eller ubevidst resulterer et højere aktivitetsniveau i større belastning af de begrænsede personelressourcer, især når vi i dag råder over færre myndigheder og færre aktiverede enheder end for blot for år siden. Jeg finder derfor, at tiden er inde til at fokusere på ambitionsniveauet.

Side 4

Spørgsmålet er, om flere aktiviteter og eventuel rovdrift på dele af personellet i sig selv giver den ønskede, langsigtede effekt på uddannelsen?

Hærens Operative Kommando har taget en række initiativer for at fastholde den rette balance mellem aktiviteter og personelressourcer, således at kvaliteten i uddannelsen kan bevares. Hærens Blivende Bestemmelser for Uddannelsen er ved at blive justeret. Forbedringerne skal tilsikre, at der opstilles en realistisk ramme om uddannelsen, så kvaliteten i uddannelsen kan bevares på et tilfredsstillende niveau. Danske Divisions tilsvarende arbejde med implementering af standardaktiviteter og standarduddannelsesforløb vil ligeledes medvirke til at skabe ensartede rammer for uddannelsen, et tilfredsstillende uddannelsesniveau og et bedre afstemt ressourceforbrug. Hærens Operative Kommando har endvidere – i samarbejde med Hærens skoler – gennemført en analyse af skolernes behov for enheder til støtte for skolernes grund- og videreuddannelser, og som resultat heraf reduceret skolernes behov ganske betragteligt. Det er endvidere hensigten at revurdere ressourceforbruget til bl. a. til øvelsesvirksomhed, så afgivelsesbyrden kan afstemmes til aktiviteterne.

Med de anviste initiativer vil vi fortsat fastholde kvaliteten i den fremadrettede uddannelse til gavn for soldater, førere og enheder. Vi skal fortsat gøre det godt. Det kræver imidlertid, at vil tillige sætter fokus på anvendelsen af vores personelressourcer. Måske skulle vi begynde at overveje, om vi skal til at budgettere med personelressourcer i stedet for penge.

HÆRNYT 2-2002

Ny fane til Bornholm Tekst og foto: Preben Rasmussen - 25 år er der gået omtrent på denne dato, siden den tidligere fane blev indviet. 25 år er lang tid, men en lille del af den tid, Dannebrog har været samlingsmærke for vort folk.

Sådan sagde Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, da hun slog det første søm i Lokalforsvarsregion Bornholms nye fane, der blev indviet den 25. maj.

Majestæten fortsatte: - Det er en stor glæde, i dag, her på Store Torv, igen at skulle give en fane til bornholmerne. Jeg håber, at Griffen fortsat må være et samlingsmærke, og at Dannebrog vedvarende må være dét, vi samles omkring med varme følelser, respekt og glæde.

Det andet søm blev slået i fanen af forsvarschefen, general H. J. Helsø. Det var iøvrigt hans første embedsgerning som chef.

- Indvielsen af fanen markerer, at endnu en milepæl er nået. Lokalforsvarsregionen er unik på mere end én måde – for det første er det en enhed direkte underlagt Hærens Operative Kommando, og for det andet har den en helt særlig sammensætning og egenart. Oprettelsen af Lokalforsvarsregionerne skal medvirke til en effektiv udnyttelse af forsvarets samlede ressourcer, bl. a. i forbindelse med totalforsvaret, hvilket naturligvis må forankres i lokalforsvarsregionerne.

Det tredje søm blev slået i fanen af Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Jan Scharling, der i sin korte tale understregede, at Bornholm er et af de steder i Danmark, hvor der er størst opbakning bag forsvaret.

HÆRNYT 2-2002

Side 5

Embedsfane og jubilæum hos divisionen 1. juni fik Danske Division en embedsfane overrakt af Forsvarschefen, general H. J. Helsø. Ved overrækkelsen sagde generalen: - Indtil i dag har det kun været regimenter og flyvestationer, der har haft faner. Disse faner er alle kongeligt indviede, og sådan skal det fortsat være.

Det har imidlertid længe været indtrykket i Forsvarets Øverste Ledelse, at også embeder har et behov for at have et samlingsmærke, som en fane jo er.

En Embedsfane er ikke kongeligt indviet, men tildeles af Forsvarschefen.

Jeg er sikker på, at Danske Division og dens chef vil forstå at føre og ære fanen på værdig vis, hvorfor jeg med glæde overdrager fanen til Chefen for Danske Division, generalmajor Gunnar Lange.

Derefter blev fanen ført i kvarter og erstattet af Telegrafregimentets fane. Baggrunden var, at Hendes Majestæt Dronning Margrethe II senere skulle besøge divisionen, der fyldte 50, og til den lejlighed skulle den kongeligt indviede fane føres frem.

Også Forsvarsminister Svend Aage Jensby var gæst ved divisionens jubilæum.

Af Kaj-Ivan Bæk (MJ/PIC/HOK) Foto Jørgen Kølle (KN/PIC/HOK)

Side 6

HÆRNYT 2-2002

PX’erne blev »civile« Af Lisbeth Norre informationsmedarbejder Hærens Materielkommandos Centralledelse Hærens Operative Kommando (HOK) og Hærens Materielkommando (HMAK) udliciterede primo februar i år driften af kantinerne – populært betegnet PX’erne – i de danske lejre på Balkan til firmaet Danish Camp Supply (DCS).

HOK og HMAK har i foråret evalueret projektet på baggrund af to tilfredshedsundersøgelser, der er foretaget i november-december 2001 og igen i marts-april 2002.

Tilfredshed Undersøgelserne – som var en sammenligning af den militært bemandede og den civilt udliciterede kantinedrift – viste, at der generelt var en stigende tilfredshed vedrørende udbud af varer, kvaliteten af de nye indkøbsfaciliteter og åbningstider. Derimod var der generelt en stigende utilfredshed vedrørende prisopfattelse, dele af personalebetjeningen samt ventetid i kasselinien.

HÆRNYT 2-2002

Beskeden ændring i priserne HOK og HMAK har under hele forløbet lagt vægt på, at soldaterne ikke skulle opleve en markant ændring i prisniveauet i forbindelse med en udlicitering af driften. Derfor er der da også indarbejdet den klausul i kontrakten, at DCS ikke må have en bruttoavance på mere end 16%. Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) har holdt øje med de enkelte varers udsalgspriser. Det viser sig, at den reelle prisstigning har været ret beskeden og helt i overensstemmelse med kontrakten.

- Vi har ikke i det daglige oplevet, at soldaterne har været særligt utilfredse med prisudviklingen, siger Hjalte Heramb, der er en af de fem ansatte i PX’en ved SFOR i Doboj.

- Siden DCS overtagelse har man arbejdet på at udvide og ombygge forretningen, så den er mere tilpasset soldaternes faktiske efterspørgsel og behov, fortsætter han.

slog DCS allerede i maj, at den omsætning, som blev forudsat da man indgik kontrakten, sandsynligvis vil blive det dobbelte af det skønnede. Et tydeligt tegn på, at forretningen går godt, og soldaternes købelyst ikke er faldende.

Projektet er en succes Med brugerundersøgelsen og de faktiske salgs- og omsætningstal in mente, konkluderer HOK og HMAK, at projektet nu er implementeret på tilfredsstillende vis. Udliciteringen startede som et pilotprojekt, som nu kan afsluttes. Det betyder dog ikke, at man ikke stadig vil holde et vågent øje med driften.

HMAK og DANILOG vil løbende overvåge økonomien så de ting, der er aftalt i kontrakten overholdes. Eksempelvis klausulen om højeste avance. Herudover vil HMAK til efteråret gennemføre en sidste tilfredshedsundersøgelse.

Stigende omsætning På trods af soldaternes prisopfattelse i brugerundersøgelsen fast-

Side 7

I forbindelse med Dybbøl-dagen havde Historiecenter Dybbøl Banke efter ceremonien arrangeret en demonstration, hvor man blandt andet kunne se, hvor hurtigt (eller langsomt) man kunne skyde med henholdsvis forladergevær og forladerkanon. (til venstre) Danske og tyske soldater står æresvagt ved det tyske mindesmærke på Dybbøl Banke (herunder).

Slaget ved Dybbøl – en fælles dansk-tysk sag Af Kaj-Ivan Bæk, journalist PIC/ST/HOK

Side 8

Foto: Jørgen Kølle, PIC/ST/HOK

HÆRNYT 2-2002

ybbøldagen – den 18. april – var i år noget ganske særligt for både tyske og danske deltagere i mindeceremonien på Dybbøl Banke.

Den var på sin vis lige så historisk som det slag i 1864, alle minderne skal erindre om. Det var nemlig første gang, at danske og tyske soldater markerede det afgørende slag i 1864 sammen. Ikke blot på samme tid, men i en fælles ceremoni.

Baggrunden for mindehøjtideligheden burde være velkendt.

Efter Danevirkes rømning trak den danske hær sig tilbage til Als og ti skanser, der trods deres mangelfulde stand skulle holde stand mod de preussiske tropper. I seks uger holdt den danske hær stand mod beskydningen fra fronten og fra Broager, indtil de sønderskudte skanser blev stormet den 18. april og blev indtaget efter tappert dansk forsvar. Den danske hær trak sig tilbage til Als. Dybbøls skanser og Dybbøl Mølle blev efter kampene et fredet nationalt symbol.

- Tyske og danske har hidtil mindet slaget på Dybbøl Banke hver for sig og på forskellige tidspunkter, fortæller aktivitetsleder på Historiecenter Dybbøl Banke, Bjørn Østergaard.

- I 2001 deltog for første gang tyske soldater, men stadig adskilt fra den danske ceremoni. Det skyldes nok ikke det danske nederlag for 138 år siden, men den senere historie. Sønderjyllands 56 år under tysk styre. Katastrofen under verdenskrigen 1914-18. Og – sikkert som det sværeste – den tyske besættelse af Danmark 1940-45 og spændingen mellem danske og tyske i grænseregionen. Ældre nulevende husker stadig den tid, siger Bjørn Østergaard.

D

erne om arrangementet. Om dette sagde J. P. Rasmussen.

- Der har i den syddanske presse været skrevet en del om, at der i år sker en forsoning på Dybbøl.

Det er efter min opfattelse ikke rigtigt. Forsoning mellem danskere og tyskere er sket for mange år siden. Det, der er formålet med denne fælles mindehøjtidelighed, er at demonstrere forsoning, fred og sammenhold. Dette er i høj grad aktuelt specielt i lyset af begivenhederne 11. september 2001, hvor mange fik øjnene op for nødvendigheden af, at alle nationer må arbejde sammen i kampen mod terrorisme. Ved denne lejlighed skal det også nævnes, at tyske og danske soldater i det daglige arbejder sammen i fredens tjeneste i Afghanistan, og at begge nationer for nylig sammen har mistet soldater i den forbindelse.

- Nu står vi her midt på slagmarken og kan prøve at forestille os den militære situation for nøjagtig

138 år siden. Det var nemlig 18. april kl. 10, at ca. 10.000 preussere i én bølge stormede frem mod de ca.

4200 danske soldater i hele stillingen her på Dybbøl.

- Stormen 18. april kostede 1800 danske og 1200 tyske soldater livet.

- Det kraftige forsvar under dårlige militære betingelser gjorde Dybbøl til et begreb for mange danske, et symbol på dansk tapperhed, udholdenhed og trofasthed. Dybbøl blev – og bliver fortsat – af nogle kaldt en bastion for danskheden.

- Dette er der ingen grund til at ændre opfattelse af, selv om vi nu 138 år efter stormen på Dybbøl har gennemført en mindehøjtidelighed med repræsentanter fra den tyske side.

- Det er mit håb, at denne dag må blive husket som en sejr for forståelsen mellem landene og for soldaternes ret til at mindes vore faldne sammen med andre, sluttede J. P. Rasmussen.

Dansk og tysk honnør for de faldne danske i 1864.

Ret til at mindes På selve Dybbøldagen talte chefen for Hærens Sergentskole, oberstløjtnant J. P. Rasmussen på Dybbøl Banke til både danske og tyske soldater. Han fandt det helt naturligt, at ceremonien havde både dansk og tysk deltagelse.

- Vi holder mindehøjtideligheden for at vise de soldater, der faldt i kampene på Dybbøl i 1864 den ærbødighed og respekt, der helt naturligt tilkommer mennesker, der kæmper for et lands frihed og uafhængighed.

Forud for Dybbøldagen var der som nævnt en del polemik i mediHÆRNYT 2-2002

Side 9

Og da vi kom hjem var OP-hunden væk – og den kinesiske kok havde et smørret grin om munden…

Af Kim Reisz major, p.t. Libanon Jydske Dragonregiment

Danske officerer indgår på lige fod med observatører fra 22 andre nationer i United Nations Truce Supervision Organisation, UNTSO’s mission i det sydlige Libanon, på Golan højderne samt i Sinai ørkenen.

Naturens idyl forstyrres dog ind imellem af alarmsirenen, der beordrer »shelter alert«, lydmursbraget fra et kampfly, der trænger ind i modpartens luftrum samt brag fra artilleri og kampvogne, der skyder

Side 10

mod fjendtligt territorium, hvorved den barske virkelighed i dette urolige hjørne af verdenen igen viser sit sande jeg bag de fascinerende omgivelser.

I alle disse situationer er observatørens rolle umiddelbart temmelig passiv, i den forstand at hans opgave er at observere og rapportere og ikke at forsøge at stoppe fjendtlighederne. Det kan være ret frustrerende – specielt hvis man tidligere har gjort NATO-tjeneste

på Balkan. Alligevel er det tilfredsstillende at vide, at ens meldinger danner grundlag for FN’s dispositioner i området, og at disse ikke bygger på gensidige beskyldninger fra de involverede parter.

Militære OP’er (observationsposter) er normalt bemandet med tofire mand.

Dagene går primært med patruljering og observation, men der bliver også tid til en enkelt kop kaffe med den lokale borgmester, genHÆRNYT 2-2002

Der skal selvfølgelig også være tid til en stop tobak på patruljen – og så er Golan jo ikke det værste sted at gøre rast.

darmeriofficer eller ganske almindelige indbyggere, der gæstfrit byder indenfor, når observatørerne opererer i området f. eks. i. f. m. undersøgelse af en hændelse.

På tjeneste i Golan OP’erne ligger i og om »Area of Separation« (AOS) (Den Demilitariserede Zone), som faktisk tilhører Syrien. OP’erne er ellers fint indrettet med en nydelig beboelsescontainer, udmærkede køkken-, badeog toiletfaciliteter samt et beskyttelsesrum og en udkigsplatform.

Rundt om hele molevitten er der opstillet pigtrådshegn, så der ikke kommer uventede besøg, indbrud m.v.

Den primære opgave er at observere og rapportere, om våbenhvileaftalens betingelser overholdes. Som man nok kan forstå, er det en meget isoleret og stille tilværelse, totalt anderledes fra alt hvad man hidtil har oplevet i et travlt job derhjemme – og derfor også lidt af en psykologisk udfordring.

Golan Højderne er i øvrigt et me-

get betagende område – kæmpemæssige, gule vidder med sparsom bevoksning og forholdsvis øde med kun få kibbutzer og små byer spredt over et stort område.

Der er mange steder udsigtsmuligheder på op mod 30-40 km bl. a. ind over det syriske plateau – som om dagen virker meget øde, men om aftenen er fyldt med tusindvis af lys fra de små landsbyer.

En anden meget smuk udsigt er der også fra observatørernes boliger på bjergsiden ovenover Tiberias, hvorfra der kan ses henover Ti-

Det er ikke alle patruljer, der forløber lige fredeligt.

Ind imellem bliver det til ophidset diskussion, men som regel falder de lokale til ro igen. Heldigvis da.

HÆRNYT 2-2002

Side 11

Her er det forfatteren himself, der står foran et OP i Libanen i det tidlige forår. Himlen er blå, og det er korte-bukser-tid.

berias by og sø (Genezereth Sø) samt op mod Golan højderne, som rejser sig i baggrunden.

Nye udfordringer i Libanon I januar 2001 flyttede familien til den nordisraelske by, Nahariya ved Middelhavskysten, hvor Observer Group Lebanon (OGL) er stationeret.

Det er en totalt anden mission, hvor der ikke eksisterer nogen aftaler mellem parterne. FN har dog fastsat en »Blue Line«, som israelerne bør være syd og øst for, mens FN- observatørerne har til opgave at overvåge den fra libanesisk side, samtidig med at vi skal følge den generelle udvikling i Sydlibanon.

Israel har også her etableret et teknisk hegn, så bortset fra enkelte, tilbagevendende episoder er der faktisk meget fredsommeligt i vores operationsområde.

Enkelte gange skærper vi dog vores sikkerhedsforanstaltninger, f. eks. når »Mr. Nasrallah«, leder af Hizbollah, beskylder os for at optræde som spioner for Israel. Så indprenter og øver vi vores »HIJACK emergency drills« endnu en gang – for alle tilfældes skyld.

En hård dags patrulje kan være en dag med israelsk indtrængen i libanesisk luftrum (flyene beskydes normalt uden succes med let luftværn af Hizbollah; men projektilerne falder ned i Israel, så vi frygter for konsekvenserne, den dag de rammer nogle civile). Derudover forekommer jævnligt små demonstrationer og stenkastepisoder fra libanesisk side, samt »Operational Warnings« på grund af Hizbollah overfald med israelsk gengældelsesbeskydning til følge. Endelig kan tæt tåge og slibrige veje i det bjergrige område med dårlige veje ofte besværliggøre gennemførelsen af patruljen.

Da vi forleden kom hjem fra en sådan patrulje bl. a. i bjergene tæt på Chebaa Farms, var den mindste OP-hund deserteret fra OP’en; og da det var kineseren, der var på OP og kok, var russeren – trods kok-

kens benægtelser – i lang tid seriøst overbevist om, at det var hunden, der lå i gryden og simrede over en svag ild på komfuret.

Tvivlen var efterhånden også begyndt at nage en anelse i os andre, da måltidet blev serveret, og det gik faktisk lidt udover den indledningsvise appetit. Stor var derfor lettelsen og latteren – tillige med en genvunden appetit – da hunden kort tid efter kom til syne ved indgangen.

Hvilket slags kød vi i øvrigt fik serveret den aften, fremgik aldrig helt klart af kokkens svævende forklaringer.

Siden maj 2001 har jeg dog primært virket som »Training Officer« i OGL stab og forestår dermed uddannelsen af nyankomne observatører samt for gennemførelse af fortsat uddannelse og øvelser med »OGL Teams« i hele Sydlibanon.

Det er et herligt selvstændigt og frit job, hvor jeg fortsat skal holde fingeren på pulsen i hele operationsområdet samt hjælpe til i UNTSO Hovedkvarter i Jerusalem.

Situationen i Israel Som det jo nok er alle bekendt, er missionen hernede for nærværende kendetegnet ved, at der hersker en del uro i vores bagland. Så vores morgenbriefinger i OGL er derfor ret omfattende med informationer, vurderinger og advarsler såvel vedr. forholdene mellem Israel og Libanon som internt i Israel.

I øjeblikket lyder det måske ikke særligt tillokkende at have familien med i dette urolige hjørne af verdenen; men hvis man tager sine

Og så den om hunden…

OP’erne bemandes normalt af fire mand, hvoraf de tre på skift patruljerer fra morgen til aften, mens den fjerde bliver på OP. Der opstår næsten altid spøjse episoder, fordi vi er fra vidt forskellige kulturer. En enkelt episode kan måske belyse det, så både den militære side og den mere fredelige del forenes:

Side 12

HÆRNYT 2-2002

forholdsregler og sørger for at undgå de mest udsatte områder, er det faktisk ikke så slemt, som det ser ud til i verdensmedierne.

Dog fik vi en slem overraskelse, – da en »selvmordsbomber« den 9. september 2001 dræbte tre og sårede 30 på byens jernbanestation, og vi erkendte, at terroraktionerne nu også havde ramt vores by, Nahariya.

Bente og jeg selv var faktisk på shopping 75 m fra sprængstedet, da selvmorderen udløste sin bombe. Det gav et ordentligt brag, men heldigvis var vi for langt væk og beskyttet af bygninger, til at der kom spræng-/menneskestykker i vores retning.

Hjælpen var til alt held hurtigt fremme; men selvfølgelig hersker der altid lidt kaos i starten, og i sådan en situation kunne man godt tænke sig at forstå lidt mere af de informationer og anvisninger, der bliver givet af politiet.

Vi kom dog alligevel væk fra stedet i god ro og orden, tog en »gippernakker« til frokost, da vi kom hjem og drog så i øvrigt til stranden.

Siden har vi i dagligdagen taget yderligere forholdsregler med henblik på at undgå sådanne situationer uden dog at lade os skræmme fra at se og opleve noget – men der er jo ingen grund til at gå på indkøb i Haifa, når den israelske sikkerhedstjeneste udsender »storalarm«. Så går turen en anden retning den weekend.

Det sociale liv Nå, men nok om politik og tjeneste for denne gang, for jeg må indrømme, at det sociale liv og samvær internt i UNTSO udgør en meget væsentlig del af vores tilværelse hernede.

Først og fremmest foregår der normalt en masse organiserede fællesaktiviteter; festligholdelse af National Days, Happy hours, Station dinners, Wine evenings, Childrens’ parties, arrangerede sightseeingture osv. osv. Det er normalt nogle meget festlige dage og aftener, hvor nationerne på skift har ansvaret og derved præger arrangementerne med deres særkender i form af mad, drikke, skikke og musik. Som eksempel herpå kan nævnes den new zealandske »Happy Hour«, hvor vi alle sammen kysser næser og danser maoriske krigsdanse.

HÆRNYT 2-2002

Fritiden bruges i høj grad til at se noget af landet. Her er vi på picnic ved Det Røde Hav.

Ved siden af disse arrangementer kommer så alt det private og improviserede, hvor man mødes på vores »sydhavsøstrand« (med alt hvad dertil hører), tager på ture eller spiser en uformel gang barbecue sammen.

Alt sammen vældigt hyggeligt og fornøjeligt, men efterfølgende bliver man nødt til at løbe en vældig masse kilometer, hvis man vil undgå at bule alt for voldsomt ud p.g.a al den vellevned.

Rejser i området Ved siden af alle disse sociale aktiviteter, prøver man så også at få tid til lidt kulturinput. Der jo mange steder, man må se: Jerusalem, Masada, Jaffa, Damaskus, Krak Des

Chevalier, Cairo, Luxor, Beirut, Amman, Petra osv. osv. Så hver gang det lykkes at få samlet nogle fridage sammen, rejser man rundt i området – nyder den flotte natur, ser alle de fantastiske oldtidsminder fra vores civilisations start, samt oplever områdets meget fremmedartede kulturer og levemåder – og altid vender man hjem mættet af indtryk og souvenirs.

Det har i øvrigt været bemærkelsesværdigt at notere sig så positivt, som beduinerne omtaler tiden, hvor Sinai var besat af Israel, samtidig med at de understreger, at de bestemt ikke føler sig som ægyptere (eller for den sags skyld synes, at de bliver behandlet særligt godt af dem).

Når jeg tænker over det, svarer det faktisk til hvad, mange drusere siger i Golan, en del libanesere (også muslimer) siger i det stille i Sydlibanon, samt hvad de fleste Israel-arabere mener om deres tilværelse i Israel, hvor de frit kan dyrke deres egen levevis, religion, sprog og traditioner normalt uden problemer med omgivelserne og de israelske myndigheder.

Det kan altså tilsyneladende godt lade sig gøre at leve fredsommeligt sammen hernede – hvis viljen ellers er til det!

Ja, såmænd! Dansk Nationaldag har vi også.

Side 13

Ingeniører fik forsmag på international tjeneste Af Christian Flø kaptajn, Ingeniørregimentet

I slutningen af sidste år fik 1 Panseringeniørkompagni i Skive en forsmag på den grundlæggende indføring i fredsbevarende operationer (GRIFO). Uddannelsen er endnu ikke en del af den første samlede uddannelse, men forventes indført i nærmeste fremtid. Det er en koncentreret praktisk indføring i den daglige tjeneste som udsendt i internationale tjeneste.

Desværre var det ikke muligt at gennemføre sidstnævnte, hvorfor varigheden blev justeret til tre dage.

240 soldater på tre hold var for mange til en effektiv uddannelse, så derfor blev uddannelsen opdelt, så der var to hold pr. dag – et i dagstimerne og et om aftenen – dermed blev et ønske om uddannelse i mørke også opfyldt.

Uddannelsen ved mobile og stationære kontrolposter blev gennemført som en to-turnus, hvor holdet omfattede øvelsestagere

og momentstyrke. Momentstyrken blev iført en blanding af civil og militær udrustning og blev instrueret i tre momenter: 1) som fulde ikke-fjendtlige personer, 2) som ikke-venlige personer og som 3) direkte fjendtlige.

Soldaterne blev meget overraskede over hvor grundig man skal være ved gennemsøgning af et køretøjhvis undersøgelsen skal være effektiv.

For at give det hele et mere realistisk præg var delingerne blandet, så momenterne på stationer-

Kompagniet gennemførte uddannelsen som en del af den fortløbende rekruttering til Den Danske Internationale Brigade, hvor der forud for GRIFO var gennemført fire orienteringer om forholdene som udsendt, ved hhv. en tidligere udsendt konstabel, sergent og officer, der fortalte om og viste billeder fra den daglige tjeneste som udsendt ingeniørsoldat.

Oplægget til soldaterne forud for GRIFO var derfor, at soldaterne nu selv skulle prøve i praksis, hvad de tidligere kun havde hørt om. For at give et mere realistisk billede af opgaverne skulle der være et praktisk ingeniørteknisk islæt ved siden af uddannelsen i observationspost (OP), checkpoint (CP) og patruljevirksomhed.

Uddannelsen Der blev indledningsvist planlagt på anvendelsen af fem dage til uddannelsen. Indholdet skulle være OP- og CP-tjeneste, patruljevirksomhed, minesøgning under international tjeneste, samt bekæmpelse af større uroligheder.

En af de »fredelige« opgaver var at bygge et OP. Og det er jo ingen sag, når man er ingeniør. Sagen ser da også vældig solid ud.

Side 14

HÆRNYT 2-2002

En af erfaringerne ved GRIFO er, at det er væsentligt for motivationen, at instruktørerne er meget vel inde i deres stof og helst kan trække på personlige erfaringer fra tidligere udsendelser.

ne kunne bestå af andre soldater, end dem øvelsestagerne normalt taler mest med.

Uddannelsen ved OP’et blev gennemført efter samme principper, men efter en tre-turnus, da en af delopgaverne var at bygge noget så simpelt som en trappe til en toilet-container og samling af en beboelsescontainer.

Konstruktionen af trapperne og samlingen af beboelsescontaineren skulle vise, hvilke opgaver de udsendte ingeniørsoldater også kan blive sat til at løse. Begge opgaver blev løst entusiastisk – naturligvis, da det var ingeniørsoldater!

Tjenesten ved OP’et tog udgangspunkt i et OP-tårn etableret af konstruktionssektionen og indeholdt en instruktion i anvendelsen af materiellet, hvilket bl.a. var satellittelefon samt termisk- og lysforstærkende natobservationskikkerter.

Sammen med uddannelsen i patruljevirksomhed blev der gennemført en orientering og fremvisning af udenlandske miner, herunder vist film fra skarpe rydningsopgaver i det tidligere Jugoslavien.

HÆRNYT 2-2002

Desuden deltog soldaterne i minesøgning iklædt minerydderdragten, for at prøve denne belastning.

Erfaring nødvendig Af erfaringer, der blev gjort, var de vigtigste, at der skal etableres de rette fysiske rammer for uddannelsen. Det er et absolut krav fra soldaterne, at der er lagt de nødven-

1 Panseringeniørkompagni er i krigstid en dispositionsenhed under 1 Jyske Brigade og er i fredstid en del af 2 Ingeniørbataljon ved Ingeniørregimentet.

Kompagniet uddannes i Skive og består af tre ingeniørdelinger, en parkdeling, en konstruktionssektion og en kommandodeling, i alt 240 soldater.

dige ressourcer i uddannelsen for at skabe den rette motivation.

Det er ligeledes væsentligt, at instruktørerne selv har erfaringer fra tidligere udsendelser at trække på, så kvaliteten og engagementet øges.

At gennemføre GRIFO kræver flere kræfter end den øvrige mere normale uddannelse. Primært fordi meget af materiellet ikke er i organisationen og derfor skal bestilles eksternt, afhentes, anvendes, vedligeholdes og afleveres, dels fordi der skal anvendes mange instruktører med international erfaring, samtidigt med at de organisatoriske førere bør optræde sammen med deres delinger.

Godt grundlag Alle tilbagemeldingerne fra de menige i kompagniet var så godt som positive, og generelt var holdningen til uddannelsen, at den – sammen med de tidligere orienteringer – har givet et bedre grundlag for at træffe et kvalificeret valg vedrørende evt. kontrakttegning med Den Danske Internationale Brigade.

Side 15

Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Jan Scharling, overrækker legatportionerne til efterladte og pårørende ved en ceremoni på Hærens Officersskole. Foto: John Kreiner.

Afghanistan-katastrofen:

Legater til omkomne og efterladte Af Kaj-Ivan Bæk journalist/PIC/HOK De tre sårede soldater samt pårørende til de tre soldater, der omkom ved eksplosions-ulykken i Afghanistan den 6. marts, fik først i maj overrakt en samlet legatportion på 290.000 kr. fra henholdsvis Glashof's Legat og Hærens Regimenters Hjælpefond.

Uddelingen af legatportionerne fandt sted ved en ceremoni på

Side 16

Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot.

Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Jan Scharling, overrakte legaterne til de tre sårede overkonstabler, Kim Robin Poulsen, Jens Riise Lassen og Dennis Ulberg Bro. Også pårørende til de tre omkomne soldater, oversergent Thomas Kruse Butzkowsky samt overkonstablerne Kim Carlsen og Brian Juul Nørlev Andersen, blev betænkt.

Ved ceremonien fik to af de sårede overkonstabler hver overrakt 30.000 kroner fra Glashof’s Legat og 5000 kroner fra Hærens Regimenters Hjælpefond.

Overkonstabel Dennis Ulberg Bro fik tildelt 70.000 kroner fra Glashof’s Legat og 12.500 kroner fra Hærens Regimenters Hjælpefond.

Desuden blev Villy Butzkowsky, far til den omkomne oversergent Thomas Kruse Butzkowsky, på vegne af familien tildelt 30.000 kroner fra Glashof’s Legat.

Det samme beløb tildelte Glashof’s Legat Peter Juul Andersen, der er far til den omkomne Brian

Juul Nørlev Andersen, mens Helle Carlsen, enke efter den omkomne overkonstabel Kim Carlsen, fik tildelt 60.000 kroner fra Glashof’s Legat og 17.500 kroner fra Hærens Regimenters Hjælpefond.

Glashof's Legat er indstiftet af bankdirektør Kristoffer Ejnar Christophersen Glashof og hustru Ulla Glashof.

Legatet skal yde støtte til personer, der har udført opgaver af national karakter, eller gives som hæderspris som anerkendelse for en allerede ydet indsats af vidererækkende betydning.

Hærens Regimenters Hjælpefond har blandt andet til formål at støtte fastansatte, der er invaliderede i forbindelse med tilskadekomst i tjenesten eller til understøttelse af efterladte, der har mistet en forsøger i forbindelse med en ulykke i tjenestetiden.

HÆRNYT 2-2002

Danske Division 50 år:

Forandringsberedt – i pagt med tiden Af Gunnar Lange generalmajor Chef for Danske Division I 50-året for divisionsniveauets indførelse i den danske Hær spiller Danske Division en fortsat betydelig og vigtig rolle. Det gælder både for uddannelsen af Hærens enheder og føringsstruktur, som et uundværligt fundament for vore styrkeindsættelser, og for Hærens fremadrettede udvikling på både troppeenhedsniveau og lavere.

I denne artikel forsøger jeg, som chef for Danske Division, at give et indblik i, hvordan jeg ser divisionens fremadrettede udfordringer, dens organisation og struktur, uddannelse og øvelsesaktiviteter samt mærkesager.

Historisk tilbageblik 1. juni 1952 blev 3.

Division oprettet i Åbenrå med chef og fem stabsofficerer. 1. september 1961 blev Jyske Divisionskommando oprettet, regionerne udskilt og brigaderne blev selvstændige, idet indledningsvis kun 1.

Jyske Brigade (1 JBDE) var fuldt aktiv.

I 1973-74 overvejedes en flytning af divisionsstaben til Haderslev eller Søgård. På det tidspunkt bestod staben HÆRNYT 2-2002

af ialt 17 officerer. I 1975 flytter divisionsstaben dog til Fredericia.

I 1985 ændres navnet til Jyske Division. I 1997 ændres navnet til Danske Division, 2. Jyske Brigade nedlægges og 1. Sjællandske Brig-

ade underlægges divisionen. Staben består på det tidspunkt af ca.

30 stabsmedlemmer. Med den nuværende forsvarsaftale af 25. maj 1999, der gælder for perioden 2000-2004, oprettes divisionens kampgruppe, og 2. Artilleriafdeling overføres til divisionsartilleriet. 1. januar 2001 modtager divisionen sit nye opgavespektrum fra Hærens Operative Kommando, og 1. februar 2002 flytter divisionsstaben til Haderslev.

Opgaver Med Polens indtræden i NATO og oprettelsen af Multinational Corps North East (MNC NE) i 1999 blev rammerne for Danske Divisions operative opgaveløsning væsentligt ændret.

Med seks måneders varsel, herunder gennemførelse af den resterende uddannelse, og i forlængelse heraf en op til 1500 kilometer lang forskydning, skal Danske Division sammen med 12.

Polske Division, 14. Tyske Division og en række korpstropper kunne kæmpe og gennemføre såvel offensive som defensive operatiChefen for Danske Division, generalmajor Gunnar Lange, foran sit hoved- oner under korpsets vinger i ramkvarter på Haderslev Kaserne. Foto: Jørgen Kølle.

Side 17

Selv om der skal føres krig, så er der specielt under »papirkrige« tid til at få udvekslet nyheder med kolleger, som det sker her mellem en enkelt jyde og hovedkvarter 1 Sjællandske Brigade under Klar Igen i år. Foto: Henning Hansen.

men af enten Joint Subregional Commander North East (JSRC NE Karup) eller Joint Subregional Commander Center (JSRC C - Heidelberg) i forsvaret af alliancen indenfor et område, der strækker sig mellem Østersøen og Alperne.

Denne opgave er ikke alene en stor udfordring for divisionen selv, men også for hæren som sådan.

Med vore erfaringer fra internationale styrkeindsættelser ved vi eksempelvis, at en sådan indsættelse vil kræve endog særdeles meget af vores personel og materiel og dermed vores logistiske struktur.

MNC NE er under opbygning, og heri spiller DDIV en betydelig rolle. Både med henblik på at nyttiggøre de mange gode erfaringer fra Corps LANDJUT i Rendsburg og for at præge udviklingen af korpset i den for dansk forsvar bedste retning.

1. januar 2001 fik Danske Division en revideret opgaveformulering fra Hærens Operative Kom-

mando (HOK). DDIV skal i dag med Chef og Stab/Danske Division samt Chefer og Stabe fra dispositionsenhederne også deltage i øvelsesaktiviteter inden for eventuelle Fredsstøttende Operationer samt Humanitære og Katastrofe Operationer. Det vil ske både med henblik på at støtte uddannelsen af Hovedkvarteret i MNC NE, og også for at udnytte disse aktiviteter til uddannelse af

chefer og stabe på brigade- og divisionsniveau. På baggrund af de seneste års øvelsesaktiviteter ved divisionen, vurderer jeg, at divisionen indenfor alle missionstyper i dag er i stand til med fastsat varsel at udsende Chef plus Stab/Brigade som kernen i et multinationalt SECTOR Hovedkvarter af Brigade-størrelse til afløsning for Hovedkvarteret/Den Danske Internationale Brigade eller andet

Vagtholdene er godt sammenarbejdet, alle kender opgaverne og de løses ved anvendelse af den nyeste teknologi – men papir og blyant indgår stadig i pakningen. Foto: Henning Hansen.

Side 18

HÆRNYT 2-2002

Major Larsen og oberstløjtnant Schwensen sætter lige et par ting på plads.

Foto: Henning Hansen.

tilsvarende hovedkvarter. Samtidig vil vi kontinuerligt kunne uddanne Chef plus Stab/Brigade til afløsning i en turnusordning.

Divisionen er i dag også i stand til at udsende kernestabe indenfor funktionsområderne til afløsning af tilsvarende kernestabe i et multinationalt hovedkvarter på divisionsniveau eller tilsvarende.

Heri ligger divisionens første udfordring.

Den operative og taktiske udvikling Vi må dog ikke glemme det fundament, som vi bygger vort forsvar på, selv om vore aktuelle og kortsigtede tanker går til vore mange styrkeindsættelser i det fremmede. Forsvaret, Hæren og Divisionen skal først og fremmest kunne kæmpe.

Forudsætningen for, at vi også efter implementeringen af det nuværende forsvarsforlig og til stadighed kan udsende hærenheder i internationale operationer på et niveau som hidtil (bataljons, brigade- og divisionsniveau) er, at såvel føringsstruktur som enhedsstruktur er veluddannede til i den sidste ende at varetage en ultimativ forsvarsopgave.

Med nedlæggelse af Østre Landkommando er Danske Division i dag den eneste operative myndighed, der intensivt beskæftiger sig med bevarelsen og udviklingen af føringseksperticen inden for alle disse niveauer i Hæren.

Heri ligger divisionens anden udfordring.

nomien sætter grænserne. Samtidig fragmenteres kamppladsen yderligere ved indførelse af stadigt mere mobile, fleksible og effektive våbensystemer.

Ved indførelsen af Danish Army Command Control and Information System (DACCIS) vil divisionen i løbet af årene frem blive i stand til at føre og håndtere sit instrument bedre, hurtigere og skarpere på et kvalitativt langt bedre beslutningsgrundlag. Dermed vil det være muligt for divisionen at være langt hurtigere i tanke og handling end modstanderen på den moderne kampplads. For hvad nytter det at have moderne våbenplatforme og indhentningsmidler – i form af panserværnshelikoptere, droner, raketkastersystemer, opdaterede F-16-fly til Close Air Support, kampvogne m. v. – hvis ikke føringssystemet kan håndtere disse meget fleksible værktøjer hurtigt og effektivt?

De ændrede opgaver og vilkå-

rene på kamppladsen betyder også, at divisionen må revurdere sit føringskoncept for stadigt at kunne kæmpe effektivt (»på nydansk« hedder det at optimere sin virksomhed). Danske Division skal således ikke alene omstille sig til den virkelighed, som allerede nu er en realitet, men også fortsat være forandringsberedt og tilpasse sig den stadigt omskiftelige verden.

Heri ligger divisionens tredje udfordring.

Organisation og struktur Organisatorisk og strukturelt kan divisionen i dag leve op til disse udfordringer. Som Hærens eneste reelle troppeenhed besidder divisionen elementer fra samtlige våbenarter, og divisionen kan igennem en fleksibel troppeinddeling – orkestrere og skræddersy egne dispositionsenheder præcist til pålagte opgaver. Med implementeringen af det seneste For-

Ændret kampplads Kamppladsen, som DDIV skal kunne kæmpe på, har ligesom opgaven for divisionen igennem de senere år ændret sig væsentligt.

Den stadigt stigende digitalisering af kamppladsen vinder nu også ind på hærens område, som følge af den kolossale informationsteknologiske udvikling, hvor kun øko-

Brug af stadigt mere elektronisk udstyr ud over radio kræver masser af strøm.

Og back up til det faste net, hvis man ikke er »en rigtig mand«.

Foto: Henning Hansen.

HÆRNYT 2-2002

Side 19

svarsforlig er divisionen nu også i rimelig balance med hensyn til at kunne gennemføre en synkroniseret dybdekamp, kontaktslag og baglandsoperationer.

Materielmæssigt har divisionen gennem de seneste 15-20 år gennemgået en betydelig udvikling.

Indførelsen af Leopard-kampvogne, panserværnshelikoptere, MLRS-raketkastere, nye luftværnsmissiler m. v. betyder blandt andet, at Danske Division i dag kan måle sig med de fleste lande – om end ikke på 1. klasse – så dog på et rimeligt niveau trods enkelte materielmæssige mangler på især kommunikationsområdet.

Hærens, og dermed divisionens, udfordring består fremadrettet i at få opfyldt et realistisk materielanskaffelsesmæssigt ambitionsniveau. Sagt med andre ord skal opgaver, mål og midler være i balance.

Uddannelse og øvelser Som en integreret del af HOK uddannelseskoncept gennemfører Danske Division uddannelsen af førings- og enhedsstrukturen »top down« til og med underafdelingsniveauet i hele opgavespektret.

Det er her vigtigt at fastholde, at den enkelte enhed (division, brigade, bataljon, underafdeling) uanset opgave ikke kæmper i isolation, men altid i rammen af foresat myndighed. Kendskab til chefens operationskoncept er derfor et ubetinget krav, og divisionen søger gennem opstilling af krav og standarder for alle niveauer og udarbejdelse af blivende bestemmelser at styrke uddannelsesniveauet inden for sit ansvarsområde.

Med dette som basis gennemfører divisionen en række standardaktiviteter for hele divisionsstrukturen i samklang med den øvelsescyklus, man har i MNC NE, og i overensstemmelse med uddannelsesdirektivet fra Hærens Operative Kommando. Det er et forløb, som er baseret på mange års uddannelseserfaringer, og som målrettet og trinvist opbygger førings- og enhedsstrukturen til at kunne levere de rigtige kapaciteter rettidigt og til en rimelig pris.

Divisionen er i gear og forandringsberedt. Både det faste personel og reservepersonellet kender betydningen af et højt kvalitetsniveau.

Foto: Henning Hansen.

Side 20

Hærens øvrige virksomhed bør tilpasses disse logisk sammenhængende uddannelser og aktiviteter for at leve op til vor fælles målsætning bedst muligt og under optimal udnyttelse af vore ressourcer.

Mærkesager Danske Division er i dag, som eneste operative myndighed på dette niveau, involveret i ikke alene Hærens virksomhed i den operative struktur, men også i driftsstrukturens virksomhed, som skaber forudsætningerne for den operative strukturs virke. Divisionen har derfor – ligesom mange andre myndigheder – prioriteret sin virksomhed blandt andet ved at fokusere på en række områder, man kunne kalde Danske Divisions mærkesager. Prioriteringen sker bl. a. på baggrund af divisionens erfaringer fra uddannelsesinspektioner, bearbejdede uddannelsesrapporter og egne øvelseserfaringer.

Divisionen prioriterer uddannelsen af føringsstrukturen højest ud fra princippet om, at chefen og staben på et niveau skal være fø-

ringsmæssigt veluddannet og samarbejdet i rammen af foresat myndighed, før de kan gennemføre enhedsuddannelse på deres eget niveau. Bevarelsen af føringsekspertisen på bataljons-, brigade- og divisionsniveau er forudsætningen for gennemførelse af tilsvarende enhedsuddannelse og dermed sikring af enhedskapaciteter på underafdelings, bataljons og troppeenhedsniveau.

Divisionen prioriterer sammenhængen i uddannelsen højt. Sammenhængen mellem uddannelsen ved regimenterne og uddannelsen i operativ sammenhæng er vigtig, men sammenhængen med de strukturbestemte uddannelser, afgivelser, anvendelse af skydeog øvelsesterræn samt den øvrige den af driftsstrukturen, som skaber rammerne for uddannelsesmiljøet, er nødvendig.

Divisionen prioriterer også sammenhængen mellem opgaver, mål og midler højt. Vore ambitionsniveauer må på alle områder være i balance med tildelte ressourcer.

Endeligt prioriterer divisionen samarbejdet i MNC NE regi – herunder samarbejdet med vore polske og tyske kollegaer i korpshovedkvarteret og vore søster-divisioner – samt korpstropperne højt.

Konklusion Der er for mig ingen tvivl om, at udfordringen for Danske Division består i at få skabt en tilstrækkelig sammenhæng mellem de forskellige opgavetyper, mellem »dual eller triple role capabilities« som det blandt andet er anført i Danske Divisions nye opgavespektrum og i pagt med Forsvarets Vision 2010. Dette gælder ikke kun administrativt og ressourcemæssigt, men i mindst lige så høj grad doktrinært, organisatorisk og uddannelsesmæssigt.

Kun gennem en sådan effektivisering har vi en reel chance for at skabe sammenhæng mellem opgaver, mål og midler baseret på det fundamentale princip om, at en soldat og en enhed kun kan løse deres del af »viften af opgaver« under en konflikts uforudsigelige eskalationstrin, hvis de på forhånd er uddannet til at kunne kæmpe den ultimative kamp (artikel 5), og hvis føringsstrukturen og føringsuddannelsen er på plads.

Danske Division er Forandringsberedt – i pagt med tiden.

HÆRNYT 2-2002

MJ Finn P. Nielsen, der er leder af kontaktholdet, briefer KFOR om kontaktbesøgets formål og forløb.

Uden kommunikation – ingen operation Af Lisbeth Norre informationsmedarbejder Hærens Materielkommandos Centralledelse Den operative, den faglige og den logistiske: Hærens Operative Kommando, Hærens Materielkommando og Det Danske Internationale Logistik Center.

Tre myndigheder, der umiddelbart er meget forskellige, men alligevel har en del til fælles: Servicering af de udsendte fredsbevarende styrker. Og det er i den ånd, de tre myndigheder hvert halve år mødes for at rejse på teknisk og fagligt kontaktbesøg ved de udsendte enheder i Kosovo og Bosnien.

Målet er problemløsning Klokken er 12 en tirsdag i april.

Stedet er Wiens lufthavn, og holdet, som tæller 15 mand, er samlet for at have sit første indledenHÆRNYT 2-2002

de koordinationsmøde. Hvilke opgaver og hvilke problemområder skal holdet forvente at blive mødt med dernede, og hvilke emner og budskaber er vigtige at få givet videre.

Holdet er velforberedt, og indtrykket er, at intet er overladt til tilfældighederne.

- Målet er at løse så mange af enhedernes problemer med det samme, mens vi er dernede, siger kaptajn Nilsjohan RyttergaardSunke, som er én af Hærens Operative Kommandos repræsentanter.

- Det er den direkte dialog, der er fundamentet for, at vi får løst problemer i fællesskab og med de specialister, som til daglig sidder med sagsbehandlingen hjemme i Danmark, fortsætter major Finn P. Nielsen, chef for Logistiksektionen ved Det Danske Internationale Logistik Center. Han er samtidig leder af holdet. Hele for-

målet med kontaktbesøget er kort og godt at højne serviceniveauet.

Direkte kontakt er effektivt Det har en væsentlig betydning for de udsendte soldater, at de tre myndigheder er tilstede, kan arbejde sammen og i fællesskab løse problemerne. Problemer, der måske hjemme fra Danmark ikke synes så store og væsentlige, som de opleves i missionsområdet.

- Det er vigtigt, at vi tager udgangspunkt i den enkelte bruger/soldats behov. Det er soldaten, der har den reelle oplevelse af en given situation og kan hjælpe os som anskaffende myndighed til at justere og effektivisere vores faglige og logistiske system, mener kaptajn Christian Neerdal, der til daglig sidder i Logistikdivisionen som sagsbehandler ved Hærens Materielkommando.

Side 21

Telegrafdelingen ved KFOR får her lejlighed til at "skyde" på repræsentanter fra hhv. HOK, HMAK og DANILOG (på billedet ses fra venstre mod højre KN Christian Neerdal (HMAK), MJ Finn P. Nielsen (DANILOG), CSG Henning S. Jacobsen (HMAK) og SSG J. Simonsen (KFOR)).

Den operative opgave kommer først Programmet for besøget, som dækker henholdsvis KFOR og SFOR, er stramt. Tiden udnyttes optimalt og med stor hensyntagen til soldaternes operative opgave.

– Vi er besøgende, den operative opgave må altid komme i første række, siger Finn Nielsen.

De enkelte delinger, kompagnier og detachementer besøges én for én, og det er her, der er mulighed for at fremlægge alle de emner og forhold, som de mener bør ændres. Møderne foregår uformelt og på baggrund af input, der er sendt til holdet inden afrejsen.

Langt de fleste problemer bliver løst umiddelbart, også selvom det

kræver en telefonopringning hjem.

- Vi oplever besøgene som effektive, forklarer seniorsergent J. Simonsen, som er næstkommanderende i Telegrafdelingen ved KFOR. Han mener, den personlige kontakt giver nogle andre muligheder.

- Vi kan vise materiel, som er svært at beskrive. Omvendt har vi også forventninger til, at der faktisk

Der bliver gået til makronerne ved de udsendte enheder på Balkan. Her i mere fysisk forstand ved en RIOT CONTROL øvelse, som foregik på samme tid som kontaktbesøget.

Side 22

HÆRNYT 2-2002

En af fordelene ved kontaktbesøget er, at holdet kan få syn for sagn. Her er det de nye SISU ambulancekøretøjer ved SFOR, der bliver taget i øjesyn.

bliver taget fat om de problemområder, der tages op, slutter han.

Også hos SFOR har man set frem til besøget.

- Besøgene er vores mulighed for at påpege konkrete problemstillinger og gå i en dialog, som ikke er mulig over en telefon, siger »Quarter Master« konstabel Kenneth Hansen.

Statistikken viser effektivitet Det er med rette, at forventningerne til løsninger stilles. I sagens natur er det jo dét, som er kontaktbesøgets essens. Produktionsmålet er, at 90% af alle de aktioner, som er sat i gang fra ét kontaktbesøg, skal være afsluttet inden det næste. Det viser sig da også at være tilfældet. Sidste gang var 99% af alle aktioner iværksat, og heraf var 90% afsluttede.

- Det er vigtigt, at soldaten helt konkret kan konstatere, at der sker noget, og at der kommer noget operationelt ud af besøgene. Selvom de er to – tre måneder inde i rotationen, når besøgene gennemføres, bør der være håndgribelige resultater inden det næste hold starter, mener major Finn Nielsen.

Små og store aktioner Som dagene skrider frem dukker både store og små aktioner op. Lige fra diskussionen om, hvilke TVHÆRNYT 2-2002

kanaler man skal kunne se, når aftenerne bliver lange til mere omfattende aktioner som op- og omnormeringer eller organisationsjusteringer. Aktionslisten er den endelige dokumentation, som placerer problemområdet, angiver hvad det omfatter, og hvem der har ansvaret for at få det løst. Denne gang indeholdt aktionslisten 140 punkter for KFOR og 84 for SFOR. Nu kunne man forledes til at tro, at antallet af punkter er et termometer for, hvordan patientens tilstand er, men der er flere faktorer, som er afgørende. Det spiller også ind, at enhederne har været ualmindeligt godt forberedte på kontaktbesøget, og har taget alt med af stort og småt. Alt i alt er aktionerne ikke steget i kompleksitet, og der er kun få områder, som kræver særlig opmærksomhed.

- Nogle vil måske tro, at succeskriteriet er nul aktioner på listen, men det er ikke tilfældet. Nye hold har og skaber nye krav og behov i takt med, at den operative situation og omverdenen generelt hele tiden ændrer sig, siger major Finn Nielsen.

Det går godt – rigtig godt Som afslutning på hvert besøg giver holdet missionen som helhed den endelige tilbagemelding. Her bliver de punkter på aktionslisten,

som holdet vurderer særlig interessante trukket frem og diskuteret.

Samtidig er det også en mulighed for enheden at vurdere, hvordan de oplever servicen hjemmefra. Omvendt giver kontaktholdet en vurdering af, hvordan de helt overordnet oplever missionernes tilstand.

- KFOR og SFOR er logistisk inde i en god og sikker gænge, der gør, at de kan gennemføre missionerne generelt uden logistiske problemer, forklarer major Finn P. Nielsen, og det betyder, at vi med tilfredshed kan konstatere, at det går godt – rigtig godt.

Adspurgt har de to missioner givet udtryk for, at de er godt tilfredse med det serviceniveau, de oplever hjemme fra Hærens Operative Kommando, Hærens Materielkommando og Det Danske Internationale Logistik Center.

Begge missioner havde store forventninger til kontaktbesøgene og den direkte dialog, og begge missioner fik dem indfriet.

Sat på en spids, må den fælles kommunikation siges at have gjort en succesfuld operation mulig.

Efter en lang, men givtig uge, vender holdet således igen næsen mod Danmark, og med i bagagen ligger mange timers arbejde med at få sat de mange aktioner i gang.

Side 23

Kastelskoncerter for tyvende gang Af Kaj-Ivan Bæk journalist, PIC/ST/HOK Kastelskoncerterne gennemføres i år på tyvende år i moderne tid. I lighed med tidligere medvirker der en række danske og udenlandske musikkorps. Også i år indgår Store Tappenstreg i koncertprogrammet.

Kastellets Kirkeplads og Prinsessens Bastion har langt tilbage i tiden dannet rammen om militære koncerter. Fra foråret 1866 at regne, spillede Regimentsmusikken her hver søndag eftermiddag. Disse koncerter virkede i mange år som et stort trækplaster på såvel ældre som yngre københavnere. I fint vejr var Fæstningen fyldt med søndagsklædte og glade mennesker, der familievis promenerede i hovedgaden og i de to gader langs Kirkepladsens langsider, mens de nød de inciterende marcher og de smægtende valsemelodier.

Side 24

I 1850’erne blev der spillet koncert i Prinsessens Bastion – engang også betegnet Flagbastionen, da Fæstningens dannebrogsflag vajede her fra en meget høj flagstang.

Søndagsmusikken i Kastellet fortsatte langt ind i vort århundrede. I begyndelsen af trediverne overtog det frivillige Kongens Livjæger Korps’s musikkorps koncertopgaven, indtil dette og øvrige frivillige korps blev nedlagt ved lov i 1937.

Herefter ophørte Fæstningens gode musikalske traditioner, indtil Kommandantskabet i Kastellet i 1983 fandt tiden inde til igen at kombinere Kastellets fæstningsog kulturhistoriske miljø med den kulturarv som militærmusikken udgør.

Den nu 338 år gamle Fæstnings Kirkeplads – en af Hovedstadens smukkeste barokpladser – omgivet af de karakteristiske røde stokke og magasiner og af den gule Kommandantgård og Kastelskirken

– danner en herlig ramme om god militær musikudøvelse.

Dette er Kastelskoncerternes store stampublikum bekendt med og det påskønnes også af mange andre af Hovedstadens borgere og af den store mængde af turister, som lægger turen over Kastellets broer – ind bag de indbydende, grønne volde.

Kastelskoncerterne indledtes i år først i juni, og der har allerede været afviklet fem koncerter.

Det resterende program for i år ser sådan ud: 6. juli, US Air Force Band, 18. august, Hjemmeværnets Musikkorps, Fyn, 25. august, Hemvärnets Musikkår i Eslöv, 1. september, Slesvigske Musikkorps, 5. september, Store Tappenstreg med Prinsens Livregiments Musikkorps.

HÆRNYT 2-2002

Af major Bent Agger

Rapport fra Afghanistan

»Man kan ikke skabe fred hos et folk, der ikke vil fred!« HÆRNYT 2-2002

Side 25

I begyndelsen af december 1992 sad jeg på taget af et hus i Kabul. Jeg havde et ben på hver side af tagryggen og ryggen mod skorstenen. Jeg talte de indkommende og de udgående granater, og jeg noterede mig deres retning. De granater som var for udadgående var der ikke noget ophidsende ved.

Jeg fortsatte med at tælle granater til den 6. december, hvor FN beordrede sine militærrådgivere ud af Kabul. Vi var fire oberstløjtnanter fra henholdsvis Canada, Nepal , Polen og Danmark, hvorfra jeg havde fået lov til at pynte mig med lånte fjer.

Situationen var, at den af Sovjet-

unionen indsatte præsident, Najibullah, havde måttet afgive sin magt i april samme år. Grunden hertil er ikke kedelig. Hans allierede, den usbekiske krigsherre Rashid Dostum, var ophørt med at støtte præsidenten, fordi Najibullah havde bebrejdet Dostum, at dennes soldater ikke ville tilbagelevere nogle piger, som de havde taget med sig efter at have raseret et bordel.

Derefter faldt Najibullah fra magtens tinde.

Han blev taget i en slags FN beskyttelsesarrest, hvor jeg havde den tvivlsomme glæde at drikke te med ham engang imellem.

Najibullah sagde engang til mig, at han følte sig som et får, der blev fodret op, således at det kunne se fint ud, den dag det skulle ofres.

Han fik i øvrigt ret, for han blev hængt, da Taleban tog magten i 1996.

Mens Sovjet var besættelsesmagt i Afghanistan var der etableret en Afghansk eksilregering i Peshawar i Pakistan. Denne regering bestod af repræsentanter for de forskellige mujahideen grupperinger, hvoraf især syv af de mange grupper var dominerende.

Opløsning Næppe var Najibullah faldet, før eksilregeringen gik i opløsning og de enkelte grupper hastede mod Kabul for at sætte sig på magten, og dermed var borgerkrigen i Afghanistan i gang.

I Kabul kunne se graffiti på nogle af byens mure. Der stod »Hellere én okse end syv æsler«. En klar henvisning til, at man i Kabul nok hellere ville have den ro, der eksisterede under Najibullah, end de evige kampe mellem de rivaliserende fraktioner.

Ved hele tiden at skifte side, var Rashid Dostum i øvrigt med til at sikre, at ingen kunne sætte sig på magten. Han gik simpelthen med på den side, der betalte bedst og lovede ham mest.

Te og artilleri Vi havde fuld bevægelsesfrihed i Kabul, og jeg besøgte de forskellige fraktioner. Herunder også den før omtalte Dostums artilleri. Vi drak te ved et bord i det fri, men da der begyndte at falde granater omkring os, inviterede de mig venligt ind i beskyttelsesrummet. Der-

De soldater, der hjalp os med at beskytte Najibullah. Foto: Bent Agger.

Side 26

HÆRNYT 2-2002

efter gik jeg i en ildpause over til Hekmatyars tropper, og de tog såmænd også pænt imod mig med te.

Beskudt Der blev skudt efter mig et par gange. Første gang mens jeg var ude i landet og gjorde holdt ved en vejgaffel. Jeg var ikke sikker på, hvilken vej jeg skulle vælge og lagde mit kort på bilens køler. Pludseligt kom et skud tæt forbi, jeg kiggede mig lidt rundt, derefter kom endnu et skud. Jeg pakkede pænt kortet sammen, gik ind i bilen og kørte væk fra stedet.

Jeg havde fået et vink med en vognstang om, at jeg var uønsket, og at det var et dårligt sted at stå.

En anden gang var, da jeg sammen med den canadiske oberstløjtnant Mark Skidmore stod på taget af den tyske ambassade. Vi var blevet bedt om at finde ud af, hvor stor skade der var sket, efter at den var blevet ramt, således at den stakkels dame, som havde fået til opgave at holde øje med ambassaden, mens den var rømmet, kunne rapportere til Bonn.

Formentlig har nogen troet, at vi var artilleriobservatører, og derfor ønskede os ned fra taget. Igen blev der dog kun skudt lige ved siden af.

HÆRNYT 2-2002

Vi fire militærrådgivere prøvede hårdt at få de stridende parter til at holde pauser og tale sammen – gerne gennem os – men ingen var interesserede, og man kan ikke skabe fred hos et folk, der ikke vil fred.

Det er min klare overbevisning, at Afghanistan er uregerligt. Det bedste man vil kunne håbe på, er en central administration fra Kabul med fælles pengevæsen og andre naturligt centrale opgaver, mens de 29 regioner skal have udstrakt selvstyre, hvis ikke landet igen skal ødelægges af krig. Vi må håbe på, at en Loya Jirga – en forsamling med omkring 840 deltagere – vil kunne tale sig til rette, men det bliver et langt og sejt træk for freden i landet.

Krigens virkelige tabere!

Foto: Bent Agger.

Flygtningestrøm Samme dag som jeg blev bombet ud af Kabul, fandt der et kup sted i det nordlige naboland Tajikistan, og et par hundrede tusinde flygtede ud af landet. De fleste af dem over floden Panj og af alle steder til det Afghanistan, som jeg lige havde forladt.

Efter Afghanistan blev jeg af FN sendt til netop Tajikistan – men det er en helt anden historie.

Side 27

HO inspirator for den lettiske officersskole Af J. K. Klausen kaptajn, UDSTOF/USEK Hærens Officersskole Efter at Letland blev uafhængigt for ca. ti år siden har landet bl. a. haft som udenrigs- og sikkerhedspolitisk mål at blive medlem af NATO. I den forbindelse vurderes den lettiske officersskoles (the National Defence Academy (NDA)) nære samarbejde med Hærens Officersskole (HO) gennem de sidste fire år, at være en vigtig hjørnesten i opnåelsen af dette mål, da en effektiv og god uddannelse af et lands officerer er nødvendig med henblik på at få uddannet og opbygget et effektivt nationalt forsvar, der kan tåle sammenligning med andre lande i NATO. Den 13. februar fyldte den nye lettiske officersskole 10 år, og denne festdag gav mulighed for at se, hvor langt NDA er kommet i opbygning og udvikling siden oprettelsen i 1992.

Der har selvfølgelig eksisteret en officersskole i Letland før 1992.

Den første krigsskole blev såle-

Side 28

des oprettet i 1919 med en seks måneders officersuddannelse, der senere i 1923 blev ændret til en tre års officersuddannelse.

Ved den sovjetiske besættelse af Letland 17. juni 1940 blev den lettiske officersskole imidlertid nedlagt, idet uddannelsen af officerer til den Røde Hær skulle finde sted ved de sovjetiske officersskoler.

Efter Letlands opnåelse af selvstændighed i 1991 blev det NDA – som kendes i dag – oprettet 13. februar 1992.

Startede med udveksling De første egentlige kontakter mellem NDA og HO blev skabt i 1998.

Det blev indledningsvis aftalt, at der i de efterfølgende år skulle gennemføres en gensidig udveksling af en officer og fem kadetter – af fem dages varighed – med henblik på at skabe en forståelse for, hvordan kadetter i respektive lande lever militært, socialt og kulturelt.

Forud for dette havde to elever fra Letland i en periode fra 1996 til 1999 deltaget i undervisningen på henholdsvis OGU og VUT I på HO,

da den fornødne uddannelseskapacitet ikke var til stede i Letland.

Desuden har HO og NDA siden 1998 deltaget i Baltic Sea Military Academy Conference (MS MAC), hvor man drøfter fælles og aktuelle emner.

I 1999 blev der, udover den gensidige kadetudveksling, gennemført en egentlig »Fact Finding«, hvor kimen til det fremtidige tætte samarbejde blev lagt.

HO blev som konsekvens heraf i år 2000 bl. a. anmodet om – sammen med de svenske og engelske officersskoler – at evaluere den lettiske officersuddannelse. Formålet med evalueringen var at støtte NDA i at blive sidestillet med andre højere civile uddannelsesinstitutioner.

Donationer Med henblik på at få målrettet støtten til de baltiske lande var det i 1999 fra ministeriel side besluttet at samle støtten i deciderede projektplaner. De tre baltiske lande fik i princippet hvert et stort projekt samt et antal mindre. De store HÆRNYT 2-2002

projekter var for Estlands vedkommende donationen af »Beskytteren«, Litauen fik LITART, der er donation af tre artilleriafdelinger med 105 mm trukne pjecer og Letland fik støtte til NDA. Målet med HO’s projektplan med NDA er at støtte den lettiske udvikling af kapaciteten til at gennemføre officersuddannelser for hærens personel i overensstemmelse med de nationale direktiver og bestemmelser på området samt, nok så vigtigt, i overensstemmelse med NATO standarder på området.

I 2000 blev HO derfor af Hærens Operative Kommando (HOK) pålagt at udarbejde en projektplan for samarbejdet med samt støtten til NDA. Denne opgave var forholdsvis let at gå til, da HO havde afsluttet evalueringen samme år.

Projektplanen gælder perioden 2001-2006.

»Taktikgangen« er navnet på denne del af skolen. Som det ses trænger alt til en meget kærlig hånd.

Projektplan Tilvejebringelse af de nødvendige sprogkundskaber var et naturligt sted at begynde, idet en stor del at den lettiske befolkning, inkl. officerspersonellet, ikke taler andet end russisk og lettisk. HO besluttede derfor indledningsvis i 2001 at beskrive, hvordan HO formidler

engelskundervisning til kadetter og elever.

Officerskorpset er meget »ungt« i Letland, har mange af lærerne har kun en teoretisk erfaring, hvorfor det var en naturlig konsekvens at studere det praktiske taktiske virke.

Dette blev effektueret ved et

tre-ugers lettisk besøg i 2001 ved 2/III JDR, hvor to lettiske taktiklærere fulgte en DF hhv. EC virke før, under og efter en øvelse.

På NDA har hver faggruppe sit eget lille uddannelsesmaterielkontor (UMAK), hvilket ikke er så hensigtsmæssigt for en skole af denne størrelse. Derfor var det

Et af de steder, hvor dansk hjælp vil være både særdeles gavnlig og meget synlig er etablering af et cafeteria, der ikke står umiddelbart over for at blive lukket af sundhedsmyndighederne, som det er tilfældet med det nuværende cafeteria (efter danske forhold).

HÆRNYT 2-2002

Side 29

En helt ny forhindringsbane er et af de projekter, der er gennemført med støtte fra dansk side. Støtten fortsætter efter planen frem til 2006.

naturligt for HO i år 2001 at invitere repræsentanter fra NDA til at se, hvorledes vi indretter et centralt UMAK. Det har medført, at oprettelsen af et centralt UMAK ved NDA nu er medtaget i renoveringen af den 1. sal, der i maj 2002 skal huse taktikafdelingen, inklusive nødvendige undervisningsfaciliteter. En renovering, hvor Danmark ligeledes yder økonomisk støtte i form af borde, stole, tavler m. m. Det er hensigten, at de øvrige fire etager i denne bygning også skal renoveres de kommende år med støtte fra Danmark.

Mål og midler I år 2001 fik HO ligeledes lejlighed til at anskueliggøre overfor NDA, hvorledes vi gennemfører taktikundervisning, og faggruppe Idræt fik lejlighed til at gennemgå både den teoretiske og praktiske passage at den nyetablerede lettiske forhindringsbane.

Et andet vigtigt projekt i år 2001 var hjælp til forståelse af sammenhængen mellem mål og midler i en vestlig verden, herunder overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi. År 2001 var også året, hvor FAK CFU videregav den danske model for udarbejdelse af fagplaner til den resterende del at lærerkollegiet på NDA samt påbegyndte oversættelsen af Undervisning i Praksis (UIP).

I 2001 gennemførtes endelig den

Side 30

normale gensidige kadetudveksling. BI. a. deltog den lettiske officersskole i feltøvelsen for kadetterne på våbenkursus I i april med en lærer og fem kadetter. Tilsvarende havde HO en delegation ved NDA i august dette år.

Fra sovesal til dobbeltværelse Af andre interessante projekter kan nævnes, at NDA med dansk støtte i de sidste år har forbedret dele af indkvarteringsforholdene på officersskolen. Således er de første tre etager af en femetages bygning allerede nu færdig og de resterende to etager skal være færdige inden udgangen at 2002.

Dette vil medføre, at der i fremtiden kun vil blive indkvarteret to kadetter i hvert rum – så sent som i 1999 blev ind kvarteringen gennemført i sovesale med plads til 40 kadetter!

Ligeledes er den taktiske træner blevet gjort færdig. Det er sket med hjælp fra Hærens Kampskole.

Det er i princippet det lettiske forsvars træner, men af uddannelsesmæssige årsager er det mest hensigtsmæssigt, at den er placeret på NDA. Hidtil har det dog mest været de 32 »hjemmeværnsbataljoner«, der har brugt træneren.

De fleste af de nævnte projekter vil fortsætte og blive udbygget frem til 2006. Desuden håber HO, at det bliver muligt at støtte den lettiske officersskole i om- og opbygningen at et nyt cafeteria, idet

de nuværende faciliteter på NDA langt fra er tilfredsstillende. Det nuværende cafeteria er i to etager med et samlet areal på ca. 1000 kvadratmeter. De hygiejniske forhold i cafeteriet er så dårlige, at der fra dansk side øjeblikkeligt ville blive udstedt forbud mod anvendelse at dette til bespisning af soldater. Fra dansk side lægger man megen vægt på, at også de ydre rammer for uddannelsen af officerer er af høj standard, så derfor håber HO, at Danmark kan være med til at etablere et cafeteria, hvor standarden er høj. Det vil i givet fald være et meget synligt bevis på den store støtte fra Danmark til det lettiske forsvar.

NDA har allerede opnået mange og gode resultater, bl. a. takket være NDA’s store beslutsomhed og indsats kombineret med en målrettet dansk støtte. Omstillingen fra den sovjetiske styreform med planøkonomi til demokrati og markedsøkonomi er en stor omvæltning, som kræver tid, indsats og tålmodighed.

NDA er imidlertid godt på vej og HO er overbevist om, at med fortsat dansk støtte samt rådgivning frem til projektets afslutning i 2006 vil NDA i fremtiden kunne uddanne de lettiske officerer i overensstemmelsen med de nationale direktiver og cirkulærer samt NATO standarder på området, hvilket vil være med til at forbedre Letlands muligheder for at blive medlem af NATO. HÆRNYT 2-2002

Nyt materiel på vej og allerede taget i brug I løbet af dette forår er der sket en række tiltag på uniformsområdet, som måske ikke syner af meget, men som de fleste brugere vil finde er små skridt i den rigtige retning.

Der er indført en ny nationalitetsafmærkning, som i sig selv ikke er helt ny, med det nye er, at de uniformsgenstande, hvorpå mærket skal bæres, fremover vil være forsynet med dette mærke ved udleveringen. Mærket bæres på følgende uniformsgenstande: Kampuniformsjakke -a og – b M/84 (til hhv. tjeneste- og kampuniform), Let kampuniforms-jakke, ørken, jungle, Balka, Kampvognsdragt M/69 og M/96, Fragmentationsvest, Regnjakke M/96, MCdragt, camouflage, Regnjakke M/92, motorordonnans, Garnisonsjakke M/69, Tjenestejakke M/80 (K), Sommerjakke M/61, Sommerjakke M/80 (K), Skjorte M/84, olivengrøn, lange ærmer, Skjorte M/84, olivengrøn, korte ærmer, Skjorte M/84, gråbeige, korte ærmer, Skjorte M/69, Skjortebluse, Grå (Faconsyet), Sweater M/84, M/85 og M/84, Pullover M/98.

I modsætning til den tidligere nationalitetsafmærkning så skal den nye afmærkning bæres såvel i udlandet som herhjemme.

Der er også blevet indført et nyt navneskilt, som fremover vil blive leveret med stiks. Dette navneskilt er udført i sort plastik med hvid graveret skrift.

I forbindelse med anlæggelse af tjenestedsmærker, er der hidtil blevet udleveret en klar plasticstrip, således at tjenestedsmærket kunne bæres på skjorte M/69, Skjorte M/84 og Jakke M/69’s venstre springfold. Det har imidlertid vist sig, at stort set alle tjenesteder lokalt fremstiller og udleverer en sort læderstrip som alternativ hertil. Det er nu besluttet fremover at lade disse læderstrips fremstille gennem HMAK. Enhver soldat får sammen med udleveringen af uniform M/69 udleveret et strikket slips. Dette slips vil fremover blive afløst af et sort, glat slips, der udleveres til alle, der er iklædt uniform M/69.

Uniform M/69 er oprindeligt fremstillet til mænd. Uniform M/80 er en version af M/69, som er specielt syet til det kvindelige personel.

Ved implementeringen af uniform M/80 valgte man imidlertid at fastholde anvendelse af skjorte M/69.

Det har imidlertid ikke vist sig hensigtsmæssigt, hvorfor man nu har valgt at implementere faconsyet Skjortebluse, grå med sløjfe

Her er det nationalitetsmærke vist anlagt på skjorte M/84

som et tilbud og alternativ til Skjorte M/69. Skjorteblusen vil således fremover kunne udleveres til det kvindelige personel i stedet for skjorte M/69.

De fleste har sikkert bemærket, at et stort antal soldater i den seneste tid har anvendt støvler af forskellige andre mærker end kampstøvle M/58. Dette er ikke et udslag af almindelig ulydighed over for uniformsbestemmelserne, men derimod en brugerprøvning, der for tiden finder sted. I alt 1560 par støvler, fordelt på 4 forskellige typer, er ude til afprøvning.

De 4 typer Kampstøvler, der er under afprøvning. I den forbindelse afprøves ligeledes fire forskellige typer sokker. Den egentlige brugerafprøvning er nu ved at være afsluttet, hvorefter resultatet af brugererfaringerne og de forskellige tekniske prøver skal munde ud i, at vi ved samme tid næste år vil se de første støvler på depotet.

HÆRNYT 2-2002

Side 31

Foto: Per A. Rasmussen, FOV

Fane afløser kampfane Af John Kreiner kaptajn/journalist PIC/ST/HOK Under overværelse af blandt andre forsvarsminister Svend Aage Jensby, forsvarschefen, general Jesper Helsø og chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Jan Scharling har dronningen overdraget en ny fane til Det Danske Internationale Logistik Center – DANILOG. Fanen blev ved en parade på kasernen i Vordingborg overdraget til chefen for DANILOG, oberst Bjarne Hesselberg.

- Må denne fane blive et samlingsmærke for DANILOG i den hjemlige tjeneste, såvel som i tjenesten ude, sagde dronningen blandt andet, da hun slog det første søm i fanen.

Faneoverrækkelsen er i virkeligheden snarere en udskiftning af regimentets hidtidige fane, idet DANILOG’s hidtidige fane egentlig er FN-afdelingens gamle fane, der siden 1988 har fulgt de danske styrker i udlandet. DANILOG modtog denne fane som regimentsfane i 2001.

FN-afdelingens og DANILOG’s tidligere fane blev efter paraden leveret tilbage til Kongehuset.

Under denne fane er der siden 1988 blevet dræbt 20 og såret 27 danske soldater i tjenesten. De største tab skete i perioden 1993-1996 i Kroatien, hvor kroaterne blandt andet angreb de danske lejre.

Fanen blev leveret tilbage til dronningen af premierløjtnant Derek Ean Damgaard, Valby, der selv har været såret i tjenesten under denne fane. Premierløjtnant Damgaard har senere modtaget den kongelige belønningsmedalje af 1. grad i guld med krone af dronningen for sin indsats i Kroatien. Premierløjtnanten leverede fanen tilbage til dronningen sammen med overkonstabel Kenneth Czichelski, Næstved, der reddede fanen fra at blive erobret af kroaterne under de voldsomme angreb mod de danske lejre i Kroatien i 1995.

Det var prins Henrik der, som protektor for FN-Museet i Frøslevslejren, på dronningens vegne, overrakte fanen til formanden for FN-Museet, Per Kofoed.